100 års jubilæum - Taastrup Realskole

1905 2005
100 års jubilæum
Årsberetning 2005

Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse . . . . . . . . . . . . . . . . . 2
Skoledata . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
Taastrup Realskole 1905 - 2005 . . . . . . . . 4
Familien Egekvist på TR . . . . . . . . . . . . . . 8
Lidt nostalgi omkring en 100-årig . . . . . . 10
Glimt af stort og småt i 30 år . . . . . . . . . 12
Taastrup Realskole – for 50 år siden . . . . 16
Eventyret om en skole . . . . . . . . . . . . . . 22
Der var en gang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
Mobning – Trivsel . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
Indskoling - 0.a – Naturen . . . . . . . . . . . 25
0.b i Zoologisk Have . . . . . . . . . . . . . . . 26
Sørøvere og pirater i 0.c . . . . . . . . . . . . . 27
1.a – Trin for trin . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28
1.b – Praktikant i kristendom . . . . . . . . . 29
1.c – Hvordan er det . . . . . . . . . . . . . . . 30
2.a Kæledyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31
2.b’s projekt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32
2.c Miniprojekt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33
3.a’s klasseavis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34
3.b på Trafiklegepladsen . . . . . . . . . . . . . 35
Vores klasse 3.c . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36
... og hvad der ellers skete . . . . . . . . . . . 37
SFO’en beretter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38
Mellemtrin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40
Kreative produktioner . . . . . . . . . . . . . . . 41
4.a – Julevarietéen . . . . . . . . . . . . . . . . . 42
4.c’s minilejr i Odense . . . . . . . . . . . . . . 43
4.b på minilejr til Hillerød . . . . . . . . . . . 44
5.a kriminallystspil . . . . . . . . . . . . . . . . 46
5.a på minilejr i Helsingør . . . . . . . . . . . 47
5.a’s seje rokoko-tur . . . . . . . . . . . . . . . . 48
It–rejse på 5. klassetrin . . . . . . . . . . . . . . 49
5.b på tur til Tøjhusmuseet . . . . . . . . . . . 50
5.c i Tivoli . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51
4.c og 5.c i Taastruphallen . . . . . . . . . . . 51
6.a i Det Kongelige Teater . . . . . . . . . . . 52
6.a på lejrtur til Odense . . . . . . . . . . . . . 53
6.a på Vikingeskibsmuseet . . . . . . . . . . . 54
Kælketuren for 6.b . . . . . . . . . . . . . . . . . 55
6.c Sandslotte, smadrede ruder . . . . . . . 56
Sukkergrise, underhylere . . . . . . . . . . . . 58
7.a på tur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59
2
7.b’s projektuge april 2005 . . . . . . . . . . . 60
Naturfag i praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61
7.c på Samsø var en fed tur . . . . . . . . . . 62
Lucia-optog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64
Overbygning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65
8.b og H.C. Andersen . . . . . . . . . . . . . . . 66
8.b på Bornholm . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67
8.c på lejrtur til Sønderborg . . . . . . . . . . 68
8.a Sønderborg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70
Livets gang i 9.a . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71
9.b i London . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72
Barcelona, here we come! . . . . . . . . . . . 74
Alle veje fører til Rom . . . . . . . . . . . . . . 76
10. klasserne i Berlin . . . . . . . . . . . . . . . 78
10. klassernes teaterstykke . . . . . . . . . . . 80
10. klasse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81
10. a - Bitten Kornerup . . . . . . . . . . . . . . 82
10. b - John Laursen . . . . . . . . . . . . . . . . 83
Lærerkollegiet og administrationen . . . . 84
SFO-kollegiet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85
De ansatte... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86
Ansatte i SFO pr. 1. maj 2005: . . . . . . . 88
Per Thorsen - 25 års jubilæum . . . . . . . . 89
Gitte Ravn går på pension . . . . . . . . . . . 90
Inga Rønn går på pension . . . . . . . . . . . 91
Taastrup Realskoles bestyrelse . . . . . . . . 92
Uddrag af bestyrelsens beretning
til generalforsamling april 2005 . . . . . . . 93
Skolens ledelse og administration . . . . . . 95
Uddrag af skolelederens
beretning april 2005 . . . . . . . . . . . . . . . 96
Rammer og retningslinjer . . . . . . . . . . . . 98
Ordbøger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98
Uddannelses- og
erhvervsorientering . . . . . . . . . . . . . . . . 99
Valgfag på TR . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99
Struktur i 10. klasse . . . . . . . . . . . . . . . 100
Rejseaktiviteter i 8. – 9. klasse . . . . . . . 101
Praktiske oplysninger . . . . . . . . . . . . . . 102
Skolefritidsordningen . . . . . . . . . . . . . . 106
Vedtægter for Taastrup Realskole . . . . . 107
Skoleåret 2005/2006 . . . . . . . . . . . . . . 112

Skolens administrative
informationer
Taastrup Realskole
Elme Allé 17-21, 2630 Taastrup
Telefon:. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4399 0227
Faxnr.: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4332 0247
Hjemmeside: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . www.t-r.dk
E-mail: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . taastrup.realskole@t-r.dk
Giro: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1199-544-6015
Bank: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Danske Bank, Køgevej 87
Omstilling til skoleleder, afdelingsledere, sekretærer
SFO . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4332 0250
Specialundervisning . . . . . . . . . . 4332 0253
Skolevejleder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4332 0254
Lærerværelset . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4332 0255, (helst kl. 12)
Bibliotek . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4332 0256
Sygeplejerske . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4332 0259
Skolepsykolog . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4332 0261
Skoletandlæge . . . . . . . . . . . . . . . . . 4335 2128
Tale-hørelærer . . . . . . . . . . . . . . . . . 4399 9286
Elever . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4399 0999
Redaktion: Kirsten Søgreen og Niels Anders Hansen
Fotografer: Forældre, elever og lærere
Produktion: Fila Offset aps, Karlslunde
3

Taastrup Realskole 1905 - 2005
Et historisk sammendrag
Af en gammel forhandlingsprotokol
fremgår det, at
initiativet til oprettelse af
en realskole ved Taastrup
Station blev taget af
daværende købmand i
Taastrup, M. P. Knudsen,
fabrikant Hugo Dorph og
gårdejer H. C. Mortensen.
Skolens første leder blev
cand. theol A. Nordbo, og
den 22. august 1905 startede
38 elever fordelt på 3
underklasser og 1 mellemskoleklasse.
Det var et godt og grundlæggende
arbejde, der blev
udført af Nordbo fra 1905
til 1910. Han ønskede selv
at stoppe for igen at blive
almindelig lærer.
Cand.theol A. Nordbo er
Taastrup Realskoles første bestyrer
Taastrup Realskole 1905 på Elmeallé 17.
Skolen, der dengang var
et aktieselskab, ansatte så
som bestyrer, cand. theol.
J. Asmussen.
Men det var svært at skabe
balance i skolens økonomi,
for på dette tidspunkt dalede
elevtallet , og der var
megen uenighed mellem
leder, lærere og leder og
bestyrelse. Det endte med,
at aktieselskabet måtte
træde i likvidation, og i
oktober 1912 lukkede
skolen midlertidigt.
Skoleejendommen var der
dog, og den blev overtaget
af fire Taastrup-borgere:
Fabrikant Hugo Dorph,
4
konsulent I. Fisker, købmand
Ernst Larsen og gårdejer
H. C. Mortensen.
Disse fire stiftede et nyt
selskab, der fik navnet
»Selskabet til Drift af
Taastrup Realskole«, og
efter nogle ugers lukning
kom skolen atter i gang, nu
under midlertidig ledelse af
Th. Rasmussen med støtte
af kapellan (sognepræst)
E. Wagner.
Efter rekonstruktionen i
1912 blev skolen i et års tid
ledet af et »triumvirat«:
Rasmussen, Wagner og
lærer Holger Egekvist.
De to førstnævnte havde
dog også andre gerninger,

Lærer Holger Egekvist blev
Taastrup Realskoles bestyrer
i 1914 og virkede til 1953.
så i december 1913 blev
det besluttet at overlade
ledelsen helt til Holger
Egekvist, som således blev
skoleleder fra august 1914.
Fra 1914 til 1930 steg
elevtallet fra 79 til 227.
Denne stigning skyldes
ifølge Egekvist bl.a. byens
vækst, stigende tillid til
skolens arbejde, mange
Olaf Christensen fik kun et år
som skolebestyrer.
gode menneskers støtte,
forbedrede vilkår for
lærerne, udvidelser og
forbedringer af ydre art,
velvilje og støtte fra undervisningsinspektøren
o.m.a.
Fra at være et aktieselskab
voksede lysten til at blive
en selvejende institution,
og i 1916 blev skolen en
»Forældreskole« med vedtægter
og en bestyrelse.
Holger Egekvist, som også
blev kaldt »Mister«, nåede
at få over 40 år på Taastrup
Realskole – fra 1912 til
1953.
Af andre beskrives han som
idealist, og der var respekt
om ham, uden at han behøvede
at bruge disciplinære
midler. Han forstod at
få eleverne til at indordne
sig og samtidig betragte
skolen som deres, hvor
hver havde sin lille andel
og sin del af ansvaret.
Translokation 1930.
5
Arent Filtenborg var skolebestyrer
1955-1974.
I august 1953 blev Olaf
Christensen bestyrer på
skolen. Han havde været
lærer her siden 1923 – de
sidste år som viceinspektør,
og med hans store evner
og rige sind blev han mødt
med store forhåbninger om
en fortsat vækst pædagogisk
og materielt. Desværre
fik han på grund af sygdom
kun et år som skoleleder.

Skolebestyrer Ole Skrubbeltrang
1978-1988.
Så Høgh-Olesen blev konstitueret,
og den 1. februar
1955 tiltrådte Arent Filtenborg
som skolebestyrer.
Skolens elevtal var da på
ca. 600 elever.
For Filtenborg var der noget
at leve op til, eftersom han
var den første skoleleder,
der ikke havde tilhørt den
stab, som havde skabt skolen.
Ole Skrubbeltrang ved sit skrivebord i 1988.
I de kommende år kom der
til at ske en meget stor udvikling
både bygningsmæssigt
og pædagogisk.
Det var bl.a. i 1969, at der
blev søgt om at oprette
3 børnehaveklasser. Kun 2
blev tilladt indtil 1977,
hvor også den tredje klasse
blev oprettet.
Filtenborgs tid på Taastrup
Realskole kom til at vare
helt til 1974, hvor Filtenborg
gik på pension.
I 1974 kom Herluf Elmegaard
fra en stilling som
skoleleder ved Aabybro
Realskole. Han blev ansat
som skoleleder, men nåede
kun at fungere til november
1977, hvor han døde efter
kort tids sygdom.
Derefter blev lærerrådsformand
Ole Skrubbeltrang
konstitueret, og han havde
kollegernes fulde opbakning,
da han i 1978 blev
ansat som skoleleder.
6
Skolebestyrer Flemming Keller
1990-2002.
Ole Skrubbeltrang havde
været på skolen siden
1959, og det var derfor
helt naturligt for ham at
fortsætte skolen i den ånd,
der altid har været kendetegnende
for Taastrup Realskole:
En høj grad af
engagement, dygtighed
og indlevelse.
Han kendte – næsten ved
navn – hvert af skolens over
700 børn, og Ole modtog
altid alle, både forældre og
kolleger, med venlighed,
lydhørhed og forståelse.
Bl.a derfor var Ole særdeles
respekteret.
For Ole var samarbejdet
mellem skole og hjem en af
de vigtigste forudsætninger
for en god skolegang, men
rammerne og undervisningens
indhold og metoder
skulle også være i orden.

Flemming Keller.
Derfor blev der i Oles tid
en fin vægten mellem traditioner
og nye tiltag, og da
skolen i 1980 havde 75-års
jubilæum, var den blandt
en af landets bedst udstyrede
privatskoler med en
høj anseelse.
I 1988 valgte Ole Skrubbeltrang
at gå på pension efter
10 år som skoleleder.
Bestyrelsen ansatte herefter
Hugo Østergård, som dog
måtte forlade posten igen i
efteråret 1989.
Flemming Keller.
Flemming Keller, som på det
tidspunkt havde været viceinspektør
i 13 år, blev konstitueret
og senere ansat som
skoleleder fra august 1990.
Som det venlige og positive
menneske, Flemming altid
har været, var han særdeles
afholdt. Med stor indsigt og
menneskelig forståelse formåede
Flemming at finde
en løsning på de mange
større og mindre problemer,
der altid følger med, når
planlægning og samarbejde
skal gå op i en højere enhed.
Efter sit tætte samarbejde
med Ole Skrubbeltrang formåede
Flemming også at
tilføre skolen nye impulser
samtidig med, at gamle traditioner
blev holdt i hævd.
I løbet af de tolv år, Flemming
var skoleleder, skete
der både bygningsmæssigt
og pædagogisk en stor udvikling.
Flemming var heldigvis
i stand til at forene
mange synspunkter og få
dem til at udvikle sig til visionære
mål. Det var derfor
også forståligt, at Flemming
i 2002 ønskede at gå på
pension.
Den nye skoleleder, der
blev ansat august 2002,
hed Rolf Geisler. Han havde
ideer til ny udvikling af
Taastrup Realskole, men
disse ideer faldt ikke helt i
tråd med ånden på stedet,
7
Konstitueret skolebestyrer
Marianne Persson 2004.
så Rolf Geisler rejste igen
til marts 2004.
I dag, april 2005, har
Taastrup Realskole lige nu
en konstitueret ledelse med
skoleleder Marianne Persson
samt fire afdelingsledere,
hvoraf den ene er SFO-leder.
Der er et godt samarbejde
mellem ledelsen og de
øvrige ansatte, og elevtallet
er stigende. I april 2005 er
der 651 elever.
Den ånd, der siden de første
skoleledere og bestyrelser,
har fået lov til at udvikle sig,
skal vi værne om. Traditioner
og nye tiltag skal tilpasses,
så Taastrup Realskole
fortsat kan placere sig som
en af de største og bedste
privatskoler i Danmark.
Sammenskrevet fra
årsberetninger gennem
tiderne, Kirsten Søgreen

Familien Egekvist på TR
Skrevet af Ingrid Jagd i marts 2005 på opfordring
I oktober 1912 stod der en
ung pige i Esbjerg og ventede
spændt på Amerikabåden.
Der var en ung
mand om bord, der vendte
hjem efter syv år i USA.
De to havde været barneog
ungdomskærester, men
ville det holde efter så
mange år? Det gjorde det
tydeligvis, for de gik hen
og købte forlovelsesringe
med det samme.
Den unge mand var rejst
til USA, for der var ikke råd
til at skaffe ham en uddannelse
i Danmark, og han
ønskede brændende at
blive lærer. Nu havde han
en amerikansk studentereksamen
og havde været
på college og talte flydende
engelsk (sikkert med amerikansk
accent).
Ingrid Jagd
Gerda Egekvist Holger Egekvist
I Amerika havde han mødt
en pastor Wagner, som
syntes godt om den unge
mand. Gennem ham blev
Holger Egekvist og senere
hans kone Gerda ansat på
TR som lærere.
I 1914 blev H.E. forfremmet
til skolebestyrer for den
selvejende institution og
fortsatte dermed til 1953.
Ret usædvanligt blev G.E.
ved med at undervise, selv
om hun var gift og efterhånden
fik fem børn.
Det ene døde til deres store
sorg som et-årig. De andre
voksede op på TR og gik
selvfølgelig i skole der.
De hed Gunnar, Estrid,
Inger, Axel og Ingrid. Det var
et dejligt sted at vokse op.
8
Der var en stor køkkenhave
og mange træer, buske og
blomster.
Skolen voksede stadig mere
støt. Specielt kom der et
kæmperyk med de såkaldt
store årgange efter krigen.
Gerda og Holger Egekvist
var et dejligt, energisk og
afholdt skolebestyrerpar,
som førte TR frem til at
blive en af de største privatskoler
i landet. Holger Egekvist
var i mange retninger
forud for sin tid.
Da der i sin tid skulle bygges
til på en et-etages bygning,
som var gymnastiksal,
fik han gennemført, at der
blev lavet scene med scenetårn
(til kulisser) i den
ene ende og balkon i den
anden.

Denne bygning er den
eneste, der er tilbage af de
oprindelige. Mon der er
mange skoler tilbage med
scenetårn i Danmark?
Holger Egekvist indførte
skolekomedier fra starten,
og det var meget populært.
Her er opført mange
komedier og anden optræden
i tidens løb.
Skolerejser blev påbegyndt
allerede før 2. verdenskrig.
Holger Egekvist var også
spejderfører i sine unge år.
I det hele taget var han idealist.
Et lille træk, der viser
det: Han forudså, at der på
et tidspunkt ville blive brug
for en større idrætsplads.
Men skolen havde ikke råd.
Han købte så selv en grund
mod øst, og da skolen overtog
den, var den steget
pænt i pris, men som ægte
retsstatsmand ville han ikke
have mere, end han havde
givet for den.
Krigen var en streng tid for
dem, som for alle andre.
Der var koldt i klasseværelserne,
og pærerne var
15 watt. Gerda Egekvists
lunger var svage, så hun
døjede med flere slemme
lungebetændelser, men
klarede sig igennem dem.
De ville gerne have fortsat
som bestyrerpar til 1954,
hvor de havde tænkt sig at
gå på pension efter Gerda
Egekvists 40 års jubilæum.
Men hun blev syg i 1953,
og hendes mand fik en
blodprop samme år. Så de
besluttede at standse i
1953. De havde da arbejdet
på skolen i 41 og 39 år.
Det var synd, Gerda Egekvist
ikke nåede sit 40 årsjubilæum,
det havde hun
set frem til. Et lille træk, der
viser hendes beslutsomhed:
Da de store årgange kom,
bad Gerda Egekvist om at
få en klasse delt i to i en
time. Det var der ikke råd
til, mente skolebestyreren,
»Jamen, jeg skal ikke have
løn for den time«.
»Du må heller ikke blive
syg, for der er heller ikke
penge til en vikar«.
»Det bliver jeg heller ikke!«
Gerda Egekvist var stædig,
og skoleåret blev gennemført
uden forsømmelser.
9
Hvem ville i dag tage en ekstratime
uden løn? Men det
gjorde måske sit til, at hun
blev syg og måtte holde op
før den bestemte tid.
Holger Egekvist fik kun et
kort otium. Han døde i
april 1954. Gerda Egekvist
boede sammen med sin
yngste datter, Ingrid, i
Taastrup. Gerda Egekvist
døde i 1976.
Ingrid blev lærer i december
1954 og blev ansat på
TR i august 1955.
Hun nåede at få sit 40-års
jubilæum i 1995. Da havde
familien Egekvist – medregnet
børn og børnebørn som
elever – 215 arbejdsår på
Taastrup Realskole, - men
så var det også slut med
den epoke.

Lidt nostalgi omkring en 100-årig
Skrevet af Ole Skrubbeltrang i marts 2005
Den gamle gymnastiksal står
her endnu, midt i det hele.
Og den har et godt overblik
over de mange nye og nyere
bygninger, der er kommet til
i årenes løb. Alle, der har
haft deres virke og gang på
Taastrup Realskole, har et
minde om den gamle sal.
Hvad ville den ikke kunne
fortælle, hvis vi forstod hinanden?
Lad os prøve. Her i
dette H.C. Andersenske år
og i vores super-cyber-space-it-verden
skulle vel intet
være umuligt:
»Ja, det var sandelig også på
tide, at nogen tænkte på mig.
Jeg var lige ved at tro, at man
havde glemt mig, eller at
man blot ville se, hvor længe
jeg kunne holde mig oprejst.
Det er rigtigt, jeg er den
gamle gymnastiksal, men jeg
har engang ganske enkelt
været SALEN. Det var før jeg
fik ekstra etage på. Senere
blev jeg den store sal. Den
lille var bare en ganske almindelig
barak, som ikke generede
mig synderligt.
Men så skete der noget i
60’erne. Det begyndte såmænd
med et stort hul i jorden.
Men snart voksede der
en ganske anselig gulstens-
bygning op midt i det skrækkelige
virvar af maskiner og
fremmede mennesker, der
slet ikke hørte skolen til.
Og en dag stod så den nye
sal færdig, og jeg kunne stå
her og kigge ned på den.
Men jeg kunne ikke se ind i
den, for de havde åbenbart
»glemt« at sætte vinduer i
den gavl, som vendte ud
mod mig.
Nå, men jeg fik lov at blive;
dog måtte jeg finde mig i at
blive tituleret »den lille sal«.
Det var lidt generende.
Så kan jeg bedre forlige mig
med at blive kaldt »den
gamle«. Det er ligesom mere
værdigt.
10
Da jeg fik min øverste etage
med de mange vinduer,
kunne jeg rigtig følge med i,
hvad der skete omkring mig.
Nede i gården samledes eleverne
pænt på række, inden
de sendtes ind til morgensang.
Og i det store frikvarter
kunne pigerne fra realklassen
få lov til at spadsere i
anlægget omkring bestyrerboligen
– i en ensrettet rute.
Oppe hos mig dyrkede man
de eksakte videnskaber, der
doceredes med hvid kittel
og fra en særlig høj taburet,
som man nok egentlig burde
kalde en barstol. Mens eleverne
her forsøgte sig med
alskens apparater og kemi-

kalier, der undertiden gav de
mærkværdigste – ikke altid
tiltænkte – lyde og dufte fra
sig, så var man langt mere
kreativ og »kunstnerisk« inde
på den anden side af døren.
Her producerede pigerne –
senere også drengene – stabler
af mangefarvede grydelapper,
metervis af strikkede
halstørklæder og florlette
hvide gymnastikdragter – til
pigerne!
Og mens dette stod på, så
gik årene, og den ene bygning
efter den anden forsvandt
fra mine vinduer.
Først de gamle, røde barakker,
hvor pedellen måtte
rundt og rense kakkelovne
tidligt om morgenen og fyre
dagen igennem, så vanter og
overtøj kunne tørre. Da de
var væk, tænkte jeg, at det
var slut med barakker, men
ak nej. Hver gang et af de
veltjente huse måtte falde,
stod der en barak som vikar.
Og en dag var jeg helt sikker
på, at nu var turen kommet
til mig. Disse fremmede
mennesker huggede et stort
hul i siden på mig. Men me-
re blev det ikke til. Så satte
de en dør i og en underlig
jernstige udenpå, for sådan
en havde jeg manglet!
Nu var jeg lovliggjort – jeg
havde fået en brandtrappe.
Jeg fik også et nyt varmesystem
inde i salen, efter
sigende fordi der var for fodkoldt
til gymnastik. Men da
de så anbragte radiatorerne
oppe under loftet, måtte jeg
alligevel undres.
Men én ting har de ikke vovet
at pille ved: mit hjertekammer,
min stolthed – scenen
med rigtigt snoreloft og
faldlem i gulvet. Den sidste
førte ganske vist oprindeligt
direkte ned i drengenes pissoir,
så brugen af den var lidt
11
begrænset. Men hundrede af
aftener har jeg huset og lyttet
til skolekomedier for store
og små og mærket, hvordan
duften af sminke og pudder
fra scenen blandede sig med
den knapt så behagelige
odeur fra rullemåtten under
balkonen. Nogle gange
kunne de voksne heller
ikke dy sig for officielt at
spille komedie. Jeg mindes,
at vi havde en rigtig ægte
borgmester til at spille
»Den politiske Kandestøber«.
Han kunne nu godt have
læst lidt mere på sin rolle.
Jeg ved godt, at jeg også skal
skiftes ud en dag, men lige
nu glæder jeg mig allermest
til den 22. august. Jeg håber,
der kommer rigtig mange og
besøger os. Der er nok nogle
af dem, der vil sige: »De nye
er de smukkeste«, men jeg
er helt sikker på, at det også
vil lyde adskillige gange:
»Nej se, den står der endnu,
den gamle sal. Kan du huske...«.
I kærlig erindring
Ole Skrubbeltrang

Glimt af stort og småt i 30 år
Skrevet af Flemming Keller
Jeg vil male dagen blå
med en solskinsstribe på
vælge lyset frem for skyggen
gi’ mig selv et puf i ryggen,
tro på alting, selv på lykken,
jeg vil male dagen blå.
Det var en af de dejlige
sange, som var meget
populære (både hos børn
og voksne) til dagens
morgensang, og da jeg
blev bedt om at berette
lidt om stort og småt, som
jeg havde oplevet det fra
skolens hverdag i de sidste
30 år, mindede sangen
mig om nogle af de mange
positive oplevelser, jeg har
haft, både som viceinspektør
og skoleleder.
Indvielse af nye lokaler eller
bygninger hører ganske
vist ikke til hverdagsbegivenheder;
men forud for en
sådan indvielse går en lang
og undertiden besværlig
planlægning i hverdagen.
Når dagen for ibrugtagelsen
endelig kommer, glemmer
man imidlertid besværligheder
og bekymringer og
glæder sig over resultatet.
Efter et skoleår i træbarakker
på sportspladsen kunne
vi i 1979 tage Vestfløjen
(bygningen ud mod Elme
Alle) i brug i stedet for den
gamle røde bygning, som
var nedslidt og ubrugelig til
moderne undervisning.
Siden 1977 har skolen haft
3 børnehaveklasser. I begyndelsen
var det arrangeret
sådan, at A- og B-klasserne
gik fra kl. 8 til kl. 11,
og C-klassen fra kl. 11 til
kl. 14! I dag kan vi sagtens
forstå, at det, på trods af
12
ventelister, efterhånden
kneb med at få fyldt C-klassen
op, for mødrene gik
ikke mere hjemme og passede
deres børn - man
sendte dem i skole.
Den sidste C-klasse, der
gik om eftermiddagen, var
på 7 elever!
Samtidig var der opstået
et behov for en »fritidsordning«,
så børnene
kunne være på skolen
efter kl. 11! Derfor blev
der i 1988 bygget en ny
fløj på børnehaveklasserne,
så man havde et lokale til
hver børnehaveklasse og et
lokale til fritidsordningen.
Denne bygning, som i dag
huser »Hovedkvarteret« i
SFO’en, blev indviet i
1989.
»Splat« - sagde det.
Vandhanen ved forsøgsvasken
i det gamle fysiklokale
knækkede, og en
vandsøjle rejste sig lodret i
vejret. Eleverne skreg, læreren
bandede. Hvor var det
nu, at hovedhanen var anbragt?
- ikke i fysiklokalet,
måske et sted i kælderen
under scenen? I den gamle
gymnastiksal nedenunder
sad en 9. klasse til termins-

prøve. Snart begyndte vandet
at dryppe ned på
danskopgaverne, og dele
af prøveområdet måtte
evakueres. Der kom meget
vand ud, inden vi fik fat
i den rigtige stophane!
Alle havde længe været
klar over, at fysiklokalet
var ved at være nedslidt.
Under den nye gymnastiksal
havde vi et større problem:
Her blev der undervist
i billedkunst! Lokalet
var stort nok, og der var
både vaskefaciliteter og
brændeovn til lertøj; men
der manglede dagslys, der
var lavt til loftet, og lyden
fra de energiske elever i
gymnastiksalen og den
dårlige akustik gjorde, at
det var svært for formningslæreren
at undervise og
næsten umuligt for eleverne
at koncentrere sig
om de kreative opgaver.
Skolens 90-års fødselsdag i 1995.
Da flugtvejene var utilstrækkelige,
måtte der faktisk
ikke være undervisning
i kælderen. Vi fik ellers
konstrueret nogle fine flugtramper
op til lyskasserne,
så man kunne komme op i
den friske luft, og eleverne
syntes, det var rigtig morsomt
at holde evakueringsøvelser
(især hvis læreren
havde lidt svært ved at
komme op af lyskassen!).
Der måtte gøres noget.
Samtidig voksede presset
på børnehaveklasserne og
»pasningsordningen«.
Vi havde plads til maksimalt
100 børn i ordningen;
men der var udsigt til, at
der kom 200!
- Vi måtte udvide.
Læskur og cykelparkering
blev revet ned, så området
kunne anvendes til den nye
Sydfløj. 3 børnehaveklasser/SFO-lokaler,
et stort og
13
lyst billedkunstlokale og et
fysiklokale, indrettet efter
fysiklærernes ønsker, blev
indviet på skolens 90-års
fødselsdag.
Den dag blev der også taget
et helt specielt billede:
Alle skolens elever og
ansatte blev stillet op på
idrætspladsen, og fotografen
kravlede op på SFO’ens
tag for at kunne tage billedet
- det lykkedes!
Det var ikke kun fysiklokalet,
der trængte til en fornyelse.
Skolekøkkenet trængte
også hårdt til en renovering,
og i 1998 blev det nye
skolekøkken taget i brug.
Året efter kom turen til
legepladsen og sportspladsen,
hvorefter vi gik i gang
med at planlægge byggeriet
af et nyt bibliotek, lærerværelse,administrationslokaler
og specialundervis-

ningslokaler. Først fik vi
arkitektkontoret i Århus til
at lave en helhedsplan for
skolens videre udbygning
og renovering. Sådanne
planer skal nok tages op til
fornyet overvejelse med
jævne mellemrum. Så gik
man i gang med konkrete
planer for det nye byggeri.
Den gamle bestyrerbolig,
som i mange år havde tjent
som bibliotek, lægeværelse,
skole-vejlederkontor og specialundervisningslokale,
men egentlig var bygget som
privatbolig, måtte vige pladsen
for mere tidssvarende lokaler,
og den »midlertidige«
kontorbygning (den stod der
i 22 år!) blev skilt ad og kørt
væk i 4 dele, og den fungerer
i dag som lokale for en af
kommunens fritidsklubber,
hvor også mange af skolens
elever kommer.
I efteråret 2001 kunne vi
tage det første spadestik til
den nye bygning, og i løbet
af skoleåret 2002/03 flyt-
tede biblioteket, administrationen
og lærerne ind i
det nye hus, og specialundervisningen
flyttede ind i
deres eget center i det
gamle, men ombyggede
lærerværelse.
Huset på hjørnet af Dorphs
Alle og Elme Alle er i dag
en markant del af skolens
bygninger og udstråler,
at den 100 år gamle
Taastrup Realskole er ung
og levende med sin tid!
Levende musik udøvet af
professionelle musikere er
også en del af de tilbagevendende
begivenheder i
skoleåret. Siden Københavns
Amt i slutningen af
1980-erne startede projekt
skolekoncert, har Taastrup
Realskole hvert år haft
besøg af flere udøvende
musikere.
Det har været spændende
at møde disse kunstnere,
der, uanset om de har
været meget kendte eller
mindre berømte, har været
ligefremme at tale med og
14
rigtig gode til at få eleverne
til at lytte. Første gang Michala
Petri spillede på skolen
i 1991, optog filmholdet
hendes optræden på
video, og da klasserne var
gået til time (de havde ellers
svært ved at slippe
hende), kørte teknikerne
båndet for at se, om der var
kommet noget »i kassen«.
Michala Petri blev opmærksom
på det, og da hun kikkede
på monitoren, udbrød
hun:
»Nej se, jeg har jo dobbelthager!«
Da hun nogle år senere
igen gav koncert på skolen,
var der en af eleverne, der
spurgte hende, om hun var
verdens bedste blokfløjtespiller.
Michala Petri svarede,
at det var inden for sportsgrene
som løb eller svømning,
hvor man kunne tage
tid på præstationerne, at
man kunne vide, om man
var verdens bedste, men
det kunne man ikke, når
det handlede om musik!
Fint svaret, men vi vidste jo
alle, at hun er en musiker
på verdensplan.
Når koncerterne var forbi,
plejede jeg at invitere
musikerne på en kop kaffe
på kontoret bagefter, og det
var rigtig hyggeligt. Af de
mere kendte kunstnere
husker jeg, udover Michala
Petri, personer som Frans

Skolen er smukt pyntet til skolefesten.
Bak, Hugo Rasmussen,
Alex Riel, Jesper Klein og
Lars Hannibal. Specielt kan
jeg huske, at Kim Sjøgren
roste vores børn for at være
gode til at synge - bedre
end de var på hans egne
børns skole.
Realistan »opfandt« vi i
1987, og efter ønske fra
eleverne vedtog vi, at vi
ville gennemføre noget
tilsvarende hvert 3. år.
De fleste gamle og nuværende
elever husker tilbage
på mange morsomme
og spændende oplevelser,
de har haft i forbindelse
med en sådan featureuge.
Vi har jo altid prøvet at lave
tingene så realistiske som
muligt, men den mest særprægede
oplevelse, jeg har
haft i forbindelse med
Realistan, var da en elev i
9. klasse, som var blevet
arbejdsløs, mente, at nu
skulle det være meget
realistisk. Han fik fat på en
legetøjspistol, gik ind i banken
og prøvede at tvinge en
af kassererne til at udlevere
kassebeholdningen i realer.
Den ansvarlige lærer greb
hurtigt ind (han kendte eleven)
og fulgte ham hen på
mit kontor. Drengen kunne
nu godt se, at han var gået
for vidt.
Bortset fra morgensangen
er skolekomedierne en af
de ældste traditioner på
Taastrup Realskole. Det er
ligeledes en tradition, at
Skolens nye legeplads 1999.
15
man efter komedien holder
bal i den store sal. I flere år
øvede idrætslærerne lancier
med eleverne i 10. klasse,
så de i deres kostumer kunne
åbne ballet med denne
traditionelle dans. Alle morede
sig.
I midten af 1970-erne blev
det indført, at de yngste
elever åbnede ballet ved at
gå kotillon. I dagene op til
ballet øvede vi denne specielle
indmarch, og jeg
prøvede at »sætte eleverne
op« til den store aften og
spænde forventningerne
lidt. En formiddag, hvor vi
havde trænet, og hvor det
var gået rigtig godt, så
eleverne var i stemning til
aftenens bal, sagde en lille
gut fra 1. klasse til mig, da
vi fulgtes ad ud af salen:
»Nå Flemming, i aften skal
vi rigtig ud og score Bamse-
Lamser!«
Sådan en dag er det sjovt at
være skoleleder. Her er dagen
blå med solskinsstriber på!
Flemming Keller

Taastrup Realskole – for 50 år siden
Skrevet af Birgitte Munch Thye, elev fra 1954 – 1959
Jeg begyndte som elev på
Taastrup Realskole 1. april
1954, da jeg var 11 år gammel
og kom ind i 4. klasse.
Jeg kom fra en landsbyskole
med rod i alt, men jeg havde
dog lært det grundlæggende
og noget af det
ret godt, fordi det morede
mig. Men var jeg nu alligevel
i stand til at klare mig i
den fine byskole?
Mit første indtryk af skolen
var vild forvirring, både hos
mig og med hensyn til bygningerne.
Skolen virkede
kaotisk, fordi den i årenes
løb havde haft et enormt
vokseværk. Den røde 4-etagers
hovedbygning havde
skudt knopper til alle sider,
Taastrup Realskoles 1925
og da det ikke var nok,
havde man efter krigen udvidet
med en række røde
træbarakker, der havde
været flygtningebarakker.
De lå spredt ud over det
store skoleområde og gav
det hele et noget rodet og
klondykeagtigt præg. Var
det virkelig en fin skole?
Skolebestyreren hr. Christensen,
førte mig op til den
klasse, som de næste 5 år
skulle være min, 4.b.
Klasselokalet var ikke voldsomt
stort, men alligevel
var det lykkedes at stuve
36 børn ind. Og jeg skulle
opdage, at der var langt
mindre lokaler, som vi også
kunne presses ind i.
16
Vi var de store årgange fra
krigens tid, men hverken i
det offentlige eller det
private skolevæsen havde
man rigtigt forberedt sig
på det. Der var også lærermangel
i 50’erne, så ind
imellem havde vi lærere,
der slet ikke havde en
læreruddannelse.
De var nu ikke altid de
ringeste, for de havde ofte
en stor viden om de fag,
de underviste i.
Allerede her må nutidens
lærere, forældre og børn
være rystede. Hvordan
kunne man overhovedet
undervise os med så store
klasser i så dårlige lokaler?
Svaret er, at datidens pædagogik
adskilte sig radikalt
fra nutidens. De fleste af os
havde, fra vi var små, været
vant til, at børn skulle
kunne ses, men ikke høres,
så vi kunne sidde stille og
høre efter. Og så havde
lærerne ret til at slå os!
Revselsesretten var kun
afskaffet (officielt!) i de
offentlige skoler. Det var
ikke sådan, at lærerne dagligt
tævede os sønder og
sammen, slet ikke, men vi
var altid bevidste om, at

overskred vi grænserne, så
kunne det koste. Og faktisk
tror jeg ikke, at der i min
tid på skolen gik en eneste
dag, uden der faldt lussinger
et eller flere steder.
Endnu en ting, som var
med til at bevare roen i
klasserne var den enorme
afstand mellem lærerne
og os. Vi sagde »De« til
samtlige lærere og tiltalte
dem ved efternavn og med
hr., fru eller frøken.
Forholdet kunne være nok
så varmt og hjerteligt mellem
en lærer og klassen,
formerne blev overholdt.
– På den anden side må
man sige, at de forhold, vi
havde, gjorde, at vi havde
et fantastisk sammenhold i
klasserne. Her blev grundlagt
venskaber, som varer
endnu.
Hvor meget opsyn og justits,
der var med os, afhang
i høj grad af, hvor vi
havde klasselokale. I frikvartererne
skulle vi være
ude, uanset vejret. Og ind
imellem var det fristende at
snyde, for det kunne jo
være, at dagens lektier lige
skulle løbes over.
Det gik ikke på de nederste
3 etager af hovedbygningen,
for her kom gårdvagterne
hyppigt.
Men var man så heldig at
have klasseværelse i barak-
Lærerkollegiet 1925.
kerne, der lå helt ud til
Marken, var det meget
lettere, for her kom de
sjældent. I 3. mellem fik
vi klasseværelse oppe
under taget på 3. sal.
Her lå pedellejligheden,
hvor de to søstre Hansigne
og Anne Marie Christoffersen
havde boet. Men den
nye pedel, Helmer Olsen,
der også var tryllekunstner,
havde egen bolig, så den
var blevet tom og blev
lynhurtigt inddraget til
undervisning.
Det undrer mig den dag i
dag, at hverken arbejdstilsyn,
brandmyndigheder,
fagforeninger eller forældre
protesterede. Eller vore
lærere for den sags skyld.
Lokalerne var grotesk små.
Bordene var stillet helt tæt,
så der i den ene side af
rummet var en meget smal
passage.
17
Var man først sat ned inde
ved væggen, kunne man
ikke komme ud, før alle andre
var ude. Der var en stejl
trætrappe op til lejligheden
og naturligvis ingen brandudgang.
Desuden var der
ikke isoleret, så om foråret
og sommeren brændte
solen på skolens skifertag,
så lokalet var ulideligt varmt.
Det opvejedes til gengæld
af, at der var iskoldt om
vinteren. Men deroppe
kunne vi stort set være i
fred for emsige gårdvagter
Skolens elever kom fra hele
oplandet, og hertil hørte
faktisk også København.
Om morgenen strømmede
vi til fra alle kanter, med
bus og tog, på gåben og
på cykel.
Mange af os var våde og
forkomne om vinteren,
men der var ikke noget
med at gå ind, før der var

Taastrup Realskole 1955.
givet tilladelse ved, at
hovedindgangen blev åbnet
af en lærer. Når det ringede
kl. 8 præcis, begyndte
gårdvagternes jagt på de,
der kom for sent, mens vi
andre stillede op på pæne
rækker, to og to, for at gå
ind i gymnastiksalen til
morgensang. Her blev
sunget en salme og en
fædrelandssang med fadervor
imellem og til slut blev
der læst meddelelser op.
Derefter kunne alle gå til
deres første time.
En skoledag bestod typisk
af 6-7 timer, og vi gik også
i skole om lørdagen.
I den tid måtte vi under
ingen omstændigheder
forlade skolens område.
Men der var muligheder.
Havde man timer i missionshuset
overfor, kunne det
lade sig gøre at smutte ned
til købmanden på snold,
inden man vendte tilbage
til næste time.
En del af lærerne underviste
udelukkende i underskolen,
mens andre kun underviste
i mellemskolen. Enkelte
underviste alle. Her vil jeg
kun nævne nogle få, der
var med til at skabe den
skole, som jeg kendte.
Skolebestyreren var som
sagt Olaf Christensen, da
jeg begyndte på skolen.
Han fik en meget kort tid
som bestyrer, for allerede
i efteråret samme år døde
han. Han var en venlig
mand, som virkede utroligt
rar og humoristisk.
Derefter havde vi en periode
med mange gisninger,
men ingen skolebestyrer og
så efter nogle måneder tiltrådte
Arendt Filtenborg.
Han var en høj, flot mand,
men virkede mere som et
alvorsmenneske. Ingen af
dem kom jeg i nærmere
kontakt med, for de underviste
ikke min klasse.
18
Jeg gik kun i underskolen i
et enkelt år, så jeg har
desværre ikke haft alle de
festlige oplevelser, som
mine klassekammerater kan
berette om. Vor historie-
og religonslærerinde,
Else Mikkelsen, skal dog
nævnes. Hun var meget
stor og gik altid med en
kæmpemæssig ravkæde og
meget ufikse sko, husker
jeg. Og så var hun en gudbenådet
pædagog.
Vi skulle selv leve og opleve
historien og bibelen.
Så vi fik tildelt roller, og så
gik det ellers over stok og
sten. En gang kom Filtenborg
til, hidkaldt af larmen.
Han troede, vi enten ingen
lærer havde eller en lærer,
der havde mistet kontrollen.
Men nej, vi var bare i
gang med at opføre et af de
store slag i landets historie,
og den slags kunne da ikke
gå lydløst af!
Men at »Mikkeline«, som
fru Mikkelsen kærligt blev
kaldt af eleverne, ikke
skulle have styr på en
klasse, var utænkeligt.
Hun var elsket af eleverne,
og hendes timer rummede
næsten altid overraskelser,
så de var spændende for os.
Min klasselærer fra 5. klasse
hed Flemming Jensen.
Han underviste vores klasse
i dansk resten af skoletiden.

4.b 1954.
Han krævede meget af os,
og der gjaldt ikke rigtigt
nogen undskyldninger for
at være uforberedt eller for
ikke at aflevere en stil til
tiden. Faktisk tror jeg ikke,
at vi nogensinde vovede
det sidste. Han var på skolen
kendt som »Tg-Jensen«,
hvilket vist siger en del om
kravene for at få en hæderlig
karakter hos ham.
Man skulle gøre sig umage,
man skulle for enhver pris
være dygtig.
I engelsk blev vi undervist
af Poul Bjerrum, en venlig,
stille mand med en helt
naturlig autoritet og udstråling.
Der var altid
ro i hans timer, og han
hævede aldrig stemmen
eller skældte ud.
Næsten aldrig!
Jeg har een eneste gang
oplevet ham ophidset og
vred på en af mine klasse-
Taastrup Realskole 1990.
19
kammerater. Den time er
der vist ikke nogen af os,
der glemmer.
Han lærte os engelsk, ja,
ordentligt engelsk, vel at
mærke. Mange børn i de
år fik grundlagt en elendig

udtale, lærte intet om kultur
eller litteratur. Vi fik det
hele med.
Vi begyndte hver eneste
time med at synge en engelsk
sang, og vi elskede
det, så meget ofte fik vi lov
til også at afslutte timen
med en sang.
Historielæreren var fra 1.
mellem Leo Høegh-Olesen.
Året efter begyndte han at
undervise os i tysk, og i
4. mellem underviste han
desuden de, der skulle have
latin. At beskrive ham er at
beskrive en legende.
Han var fagligt meget dygtig,
men var måske ikke altid
lige heldig i sin omgang
med de lidt svagere elever,
for han kunne ikke forstå,
hvis vi ikke alle var perfekte
– og lige så optagne
af fagene, som han selv.
Idrætsdag 1955.
Han var respekteret, men
også frygtet af mange.
Og så så han ud, som ingen
lærer i dag ville turde.
Selv dengang var han
speciel. Han var mørk og
havde midterskilning, gik
med sølvknappet stok og
gamacher, disse fine stofovertræk
til sko, som man
i dag kun kender fra gamle
billeder. De var selvfølgelig
afstemt efter hans dobbeltradede
jakkesæt.
Præcis 1. maj og 1. november
skiftede han mellem
sine to skolesæt. Brunt med
nålestribe til om sommeren
og blåt ditto til om vinteren.
Hertil kom elegante veste,
slips og skjorter, manchetknapper,
slipsenål, lommeur
og stor ring af guld.
Han var skolens elegantier.
Dertil kom, at han kunne
være
20
meget adræt til trods for en
fremskreden gigtsygdom.
Jeg husker, at han engang
spænede efter en af de
store drenge og indhentede
ham. Man skulle ikke tage
fejl af ham.
Bent Pedersen, der døde
for nylig, underviste os i
regning og matematik.
Han var en rund og venlig
fynbo, og der kunne skam
godt laves sjov i hans timer,
uden at han blev vred.
Problemet var blot at få os
til at stoppe og bestille
noget bagefter. Hans timer
kunne forløbe med en del
latter, hvilket ikke var så
almindeligt. Der var år,
hvor han også underviste
os i religion og i geografi,
men det var sådan noget
med et enkelt år med et og
et år med noget andet.
Ikke altid det bedste for
en klasse, uanset lærerens
kvalifikationer.
I naturhistorie, som biologi
hed dengang, og i fysik og
kemi blev vi undervist af
Hjalmar Højgaard. Også
her kunne der være munterhed.
Højgaard tog ind
imellem metoder i brug,
som var utraditionelle dengang.
Jeg husker, hvordan
vi for at få en idé om metersystemet
blev sendt ud
for at måle skolegården op.
Der skulle så laves en skitse
og udregnes areal.

Det var faktisk ikke helt
nemt, for skolegården var
delt op i mange bidder med
diverse bygninger spredt
rundt omkring, så bygningernes
areal fik vi også lov
til at regne ud ved samme
lejlighed.
Det var de lærere, der
fulgte os gennem mellemskolen
og for nogles vedkommende
helt fra 5.
klasse. De kom selvfølgelig
til at præge os på både
godt og ondt. De år, med
den store pubertetsomvæltning
hos os, var jo dannende
for vores karakter.
Og hvad gav skolen os så?
For mit eget vedkommende
kan jeg sige, at skiftet til
gymnasiet efter mellemskoleeksamen
slet ikke var
det chok, som jeg var blevet
forberedt på.
Jeg havde lært uhyre meget
rent fagligt, så jeg var meget
velfunderet. Det skete
faktisk, at jeg afleverede
gamle 4. mellems stile i
1.g. uden at gå ned i karakter.
Det fortæller lidt om
kvaliteten af undervisningen,
men også at kravene
var højere end strengt nødvendigt.
Dertil kom, at vi vist alle
lærte noget om arbejdsmoral,
om præcision, om
flid. For gode evner gjorde
det ikke alene.
Til trods for, at man kunne
kalde det for »kæft-trit-ogretning
pædagogik«, så gav
vore lærere et ret stort
frirum for individualismen.
Hver enkelt af os havde
stærke og svage sider, og
der blev i høj grad taget
vare på os som de mennesker,
vi var og skulle blive
til. Og hvilke andre muligheder
havde en lærer
egentlig med dårlige
lokaler og store klasser.
Der skulle kunne skabes ro,
for at der kunne undervises.
For mig var de lidt mere
end 5 år på Taastrup Realskole
lykkelige år. Det er
rigtigt, at ikke alt og alle var
perfekt, det være sig langtfra.
Men vi kendte alle
reglerne og betingelserne,
hvis man overtrådte dem.
Skolens fødselsdag 1956.
21
Og jeg lærte meget, som
jeg stadig har glæde af.
Den gamle skole er væk,
lærerne er for de flestes
vedkommende væk.
Omgangstone og påklædning
er anderledes. Men
jeg håber og tror, at vores
gamle skole i sine nye klæder
stadig kan give børn en
tryg base, hvor det at lære
er væsentligt og sjovt. Så
sjovt, at man derefter aldrig
bliver helt færdig med at
lære nyt.
Til lykke med de 100 år!
Birgitte Munch Thye

Eventyret om en skole
Der var engang en skole.
Skolen var en meget gammel
og fin skole, som mange
børn havde gået på i
næsten 100 år. Faktisk blev
mange af børnene lærere
på skolen, når de blev
voksne, så glade var de
for skolen.
Det var i april måned, i
skolens nioghalvfemsinstyvende
år, at alle skolens
mindre børn og mange af
skolens lærere fejrede en
fødseldag.
Skolen syntes, det var meget
mærkeligt at fejre fødselsdag
– den var jo ikke
100 år endnu! Så den gav
sig til at mærke efter, hvorfor
alle børnene og alle
lærerne rumsterede rundt
på en af dens fridage.
Papirklip
Den mærkede efter på
første sal i sin A1 bygning
og mærkede, hvordan
børnene stolt viste nogle
papirklip frem, og nogle
sad og klippede nye. Det
var da mærkeligt – hvad
havde papirklip med den
gamle stolte skole at gøre?
I resten af bygningen var et
frygteligt leben. Forældre,
børn og små søskende myldrede
rundt, så den gamle
skole blev helt perpleks og
ør i hovedet – hvad var det
dog, der foregik?
Der blev tegnet, lyttet, puslet,
bygget, formet og
rumsteret rundt. Fra skolekøkkenet
spredte der sig
liflige dufte af friskbagte
eventyrboller, og »biffologi«
- lokalet var omdannet
til eventyrbiograf. I en
stor sort hat blev der fortalt
eventyr, så børnenes øjne
skinnede af fryd.
Og i gården, blev der leget
lege, som skolen huskede
var blevet leget der for
mange, mange år siden.
Pludselig brød der en voldsom
trængsel og alarm løs i
skolens kære, gamle, lille sal,
hvor børnene spillede teater,
og klapsalverne gjaldede
som så mange gange før.
22
Og så blev den gamle, forvirrede
skole glad og varm i
maven, for den kom i tanke
om, at det jo ikke var dens
tur til at blive fejret, men i
stedet den gamle digter,
som også var gammel, da
skolen var ganske ung, men
som havde fyldt så meget i
dens lange liv. Og den forstod,
at selvom man var
næsten 100 år, var der en
lang og glorværdig fremtid
foran en.
Eventyrbollerne.
Skolen sukkede glad, nød
varmen fra den lune forårsdag,
glæden og de mange
mennesker, og da alle menneskene
var gået hjem, fik
den sig en dejlig lur og
glædede sig over at være
frisk og frejdig og næsten
100 år!
Karsten

Der var en gang...
H. C. Andersen på Taastrup Realskole
... og fødselsdags kage
Papirklip
Dukketeater
Kejserens Nye Klæder
23
Gamle lege

Mobning – Trivsel
Vi vil helst det sidste,
men kan vi undgå det
første?
Mobning er noget, der
forekommer overalt,
hvor mange mennnesker
er nødt til at være sammen
på samme sted.
»Mobning er, når et eller
flere individer gentagne
gange – og over længere
tid – bliver udsat for
negative handlinger fra
et eller flere individer«.
(Dan Olweus)
På Taastrup Realskole
har vi en mobbepolitik:
– vi accepterer ikke
mobning
– vi reagerer på det, hvis
mobning finder sted
– vi laver samværsregler
i klasserne
– vi undersøger hvert år
alle lige klassetrin
– vi arbejder med trivsel
på alle klassetrin
Også i år foretog vi, som
de tidligere år, en undersøgelse
på alle de lige
klassetrin.
Denne gang viste det
sig, at der i et par af de
små klasser var en enkelt
elev, der blev nævnt af
flere andre som meget
styrende.
Der var ikke direkte tale
om mobning, eftersom
den styrende elevs adfærd
ikke var rettet specielt
mod enkelte andre
elever, men der var dog
tale om en adfærd, som
flere af de andre elever
syntes, var for dominerende.
De pågældende
klasser er i fuld gang
med at arbejde med
problematikken.
Til gengæld blev der
hos næsten alle klasser
meldt om tilfredshed
både med det sociale
samvær, men bestemt
også med det faktum,
at der er ansvarlige
voksne, der bliver ved
med at fokusere på den
sociale trivsel i klassen.
I relation til sidste års
undersøgelse, hvor det
viste sig, at omgangstonen
havde fået en
tendens til at gå over
i det nedladende og
arrogante, satte hele
skolen sig som mål at
gøre elevernes adfærd
og sprogbrug til et indsatsområde.
Et udvalg er netop ved
at lægge sidste hånd på
en beskrivelse af formål
og handlinger, der ind-
24
drager alle – både elever,
forældre og lærere på
Taastrup Realskole.
Der vil blive stillet krav
til eleverne om at tale
i et ordentligt og pænt
sprog. Sprogbrug bør
– ligesom handlinger
– have konsekvenser i
forhold til omverdenen.
Skolen forventer, at
undervisningen mødes
med respekt, for at der
kan ydes de mest optimale
rammer for et godt,
fagligt og socialt udbytte.
Der vil snarest blive udarbejdet
både et forældrebrev
og et elevpapir ud
fra disse betragtninger.
Processen vil være fortløbende
og vil være i
lige linie med det sociale
arbejde i de enkelte
klasser.
Jørgen Korsager Jensen og
Kirsten Søgreen

Indskoling
0.a – Naturen omkring os
I vores klasse tog Kirsten og Jonas os med en dag en tur i skoven.
Bagefter arbejdede vi i grupper og lavede nogle flotte plancher.
25

0.b i Zoologisk Have
I november tog vi på udflugt
til Zoologisk Have.
Hjemmefra havde vi talt
om skovens dyr, og derinde
var vi i Skoletjenesten,
hvor vi fik lov til at
holde skrubtudser, mus
og endda slanger.
Nogle af børnene og de
voksne var mere modige
end andre.
Vi havde turmadpakker
med og var rundt i hele
26
Zoologisk Have i mindre
grupper.
Vi sluttede af i Børnezoo,
og alle havde en rigtig
dejlig dag.

Sørøvere og pirater i 0.c
I børnehaveklasse c har vi arbejdet med emnet: Sørøvere og pirater
Vi startede med at læse
nogle bøger om sørøvere
og pirater for at finde ud
af, hvordan de så ud og
hvilke våben, de havde.
Derefter gik vi i gang
med at fremstille hele
udstyret: Sørøverhat,
tørklæde, klap til øjet,
knive og huggerter.
Det gik ikke helt stille
af, for våbnene skulle
jo afprøves. Vi tegnede
skattekort, lavede guld-
Er alle mand om bord?
Vi sejler om få minutter.
Sørøver i sigte, alle
mand klar til kamp.
dukater og øvede os i at
binde knob. Ind imellem
løste vi sørøveropgaver,
tegnede sørøver-tegneserier
og malede nogle
store flotte billeder af
sørøverskibe.
Vi fik også tegnet selvportrætter
af os selv som
sørøvere. En morgen
kom en sørøverfar ind i
vores klasse med et skattekort.
Så måtte vi i overtøjet
og ud i området.
27
Vi fulgte skattekortet og
endte i Sebastians have,
hvor der var gemt hele
5 skatte med guf.
Vi sluttede emnet af med
at tage en tur på remisen
– en stor indendørslegeplads
- hvor der var et
stort sørøverskib, som vi
straks kaprede.
Vi synes alle, det har
været et spændende og
lærerigt emne.
Det er rart at være
i land igen efter
et stort røvertogt.

1.a – Trin for trin
Fra den 8.11.04 til
14.11.04 var det Nordisk
Biblioteksuge. I denne
forbindelse blev 1.a inviteret
til et højtlæsningsarrangement
på Taastrup
Bibliotek. Så mandag
morgen klokken 9.00
mødte vi alle spændte op
med store forventninger
om en hyggelig stund.
H. C. Andersens
»Den grimme ælling«
blev læst op i stearinlysets
skær, vi fik saftevand
og kiks samt en flot
illustreret udgave af
»Den grimme ælling«
med hjem til klassen.
En rigtig hyggelige tur i
skumringstimen.
28
1.a, Maria og undertegnede
har haft miniprojekt
med trin for trin på dagsordenen.
De tre dage blev brugt til
rollespil, at lære at tolke
ansigtsudtryk, at lære at
vinde og tabe med samme
sind, lave drømmerejser,
at udtrykke følelser ved
at tegne/male samt få opfrisket
klassens regler for
samvær. Tre rigtig dejlige
dage med masser af udbytte.
Marianne Skaanderup

1.b – Praktikant i kristendom
I perioden januar til
marts (7 uger) havde 1.b
praktikant i kristendom.
Nasmia, som praktikanten
hed, lavede et forløb
i klassen, der tog udgangspunkt
i kristendomsbogen
»Kristendom
1«. Emnet omhandlede
»Livet i Nazareth«.
Eleverne skulle kigge på
billeder af byen: Hvordan
så den mon ud
førhen, og hvordan ser
den ud i dag?
Hvad arbejdede folk
med dengang, og hvad
lavede de i deres fritid?
Hvordan så synagogen
ud, og hvad laver man
der? Og sidst, men ikke
mindst, skulle de forestille
sig skolen, og hvordan
det mon var.
Der er ingen tvivl om, at
elevernes 7 uger med
Nasmia blev udnyttet
godt. De gode fortællinger
samt billeder af byen
– husene, synagogen og
29
skolen – gjorde, at eleverne
fik det nødvendige
kendskab til det miljø,
Jesus voksede op i.
Kort og godt en lærerig
periode for såvel eleverne
i 1.b samt Nasmia.
Rikke

1.c – Hvordan er det at gå i 1. klasse?
I dansk lærer vi at læse og skrive.
I matematik lærer vi at regne og skrive
tal. I natur-teknik lærer vi om dyr og
naturen. I musik lærer vi sange og at
spille på instrumenter.
Og i idræt lærer vi rundbold.
Sandra og Marie og Seval 1.c
30
Vi laver mange sjove ting i dansk.
Det er også sjovt at regne i matematik,
og at tegne i billedkunst.
Og det er også sjovt til musik.
Vi elsker at gå i skole!
Hatice og Julie og Camilla 1.c

2.a Kæledyr
Klassen startede årsskiftet
med 2 barselsvikarer
i henholdsvis dansk,
matematik og natur/
teknik. Dette var selvfølgelig
en stor mundfuld
for eleverne (og
deres forældre), men
de tog godt imod os og
vores idéer. Vi har blandt
andet arbejdet med et
projekt om kæledyr,
som vi vil fortælle lidt
mere om.
Kæledyr i klassen
Eleverne skulle først
vælge det kæledyr, de
ønskede. Herefter skulle
der indrettes et værested/bur
til kæledyret.
Alle medbragte en skotøjsæske
og et »tøjdyr«
af en eller anden slags,
fantasien var stor.
Der blev
medbragt
hunde og
katte i forskellige
»racer« og
farver, en
kanin, et lam,
en papegøje
og en enkelt
slange. Så startede indretningen
af kassen, med
farvelægning, puder og
madskåle. Klassen blev
snart et hyggeligt hjemsted
for alle dyrene, og
med kæledyrene blev
der også skabt gode
legerelationer.
Der blev skrevet stamblad
på de enkelte dyr,
med oplysninger om
anskaffelsespris, hvad
og hvor meget de spiser,
alder og
vægt og
meget andet.
Oplysningerne
blev
fundet i
forskellige
dyrebøger
og på Internettet.
De skrev en
fri historie,
og fik lavet
en tegneserie
om
31
deres dyr. Eleverne arbejdede
godt med projektet,
og de var gode til
at hjælpe hinanden.
De færdige bure blev
udstillet i klassen, og
eleverne fremlagde deres
arbejde for hinanden.
Tur i Zoo
Vi sluttede emnet af
med en tur til Zoologisk
Have. Vi fik set en masse
dyr og fik snakket om,
hvordan dyrene blev
fodret og passet – og
lugtede!
Vi nåede rundt i det
meste af haven og spiste
vores madpakker i spisehuset.
Herefter var der
tid til lidt fri leg og til at
spise Majas medbragte
kage.
Det var en rigtig hyggelig
afslutning af projektet
for alle.
2. a Ulla og Britta

2.b’s projekt. Skolen i gamle dage
I 2.b valgte vi at tage
forskud på glæderne og
allerede kigge på skolen
i gamle dage i 2004 – et
år før den store 100 års
fødselsdag.
I november måned gik
det løs, og børnene klippede
og klistrede, tegnede
og farvede for at
lave deres egne modeller
af vores gamle skole.
De havde hjælp af
gamle billeder, som de
også brugte til at lave
plancher. Undervejs
opdagede de, at det
at spille
teater er en meget gammel
tradition på skolen,
da der var billeder af et
teaterstykke opført umiddelbart
efter genforeningen
i 1920.
Børnene havde også meget
sjov ud af at forestille
sig, at skolen engang lå
uden for byen, nærmest
på en mark.
Den ene af de tre dage
bød på et besøg på
Dansk Skolemuseum,
hvor børnene fik lejlighed
til at prøve at være
skoleelever i gamle
dage. Dette indebar
at skrive både
med griffel og
blæk, og hvis
man ikke gjorde
det ordentligt,
måtte man
bøje sig for
spanskrøret.
32
Der var dog
en ting, de kunne genkende,
og det var morgensangen.
Timen begyndte med
»I østen stiger solen op«,
og denne var bestemt
ikke ukendt, så der blev
sunget så meget med, at
andre museumsgæster
stoppede op for at lytte
med.
2.b hyggede sig meget
med projektet og ser
frem til fødselsdagen i
august.

2.c Miniprojekt
I november måned afholdt
vi miniprojekt i
2.c, hvor vi arbejdede
med Trin for Trin.
Vi brugte bl.a. de tre
dage på at lege en masse
samarbejds – og kommunikationslege.
Vi skulle for eksempel
prøve at lave hviskeleg,
kædehistorie og kommunikere
uden at bruge
munden.
Vi så også på billeder
fra Trin for Trin kassen
og talte om børnene på
billederne, og hvordan
vi kunne aflæse deres
situation.
33
Derudover skulle vi i
grupper lave rollespil
for resten af klassen.
Vi skulle vise situationer,
hvor man blev glad for
noget, ked af det, gal,
overrasket og forbavset,
og så skulle de andre
gætte det.
Det, synes vi, var rigtig
sjovt, og vi blev efterhånden
ret gode til det.
Det var sjovt at have
projekt, og vi glæder os
til næste gang igen.
2.c

3.a’s klasseavis
I marts måned startede 3.a på en klasseavis.
Hver elev skulle skrive noget,
som kunne være sjovt at læse om i
en klasseavis.
Der var nogle, der skrev om interview
og nogle, der skrev om dyr og spil.
Naturkatastrofer
En dag skulle 3.a have miniprojekt
om naturkatastrofer.
Nogle skrev om oversvømmelse,
og nogle skrev om orkaner.
34
Der var også lavet en rebus og en
Garfieldhistorie.
Eleverne syntes, det var sjovt at skrive
en klasseavis, så de ville gerne skrive
en til.
Ditte og Julie 3.a
Vi skulle også lave et vulkanforsøg
og et forsøg om jordplager.
Vi lavede en stor planche om naturkatastrofer.
Julie og Ditte 3.a

3.b på Trafiklegepladsen
Trafiklegepladsen ligger
på Østerbro, lige bag
Parken.
En forælder i 3.b har
kontakt til Trafiklegepladsen,
og han havde
derfor arrangeret et
besøg for klassen.
Det blev en meget god
og lærerig dag for eleverne.
Foruden to lærere
deltog også tre forældre,
som havde afsat en fridag
til formålet.
S-tog til Nordhavn og på
gå-ben til Trafiklegepladsen.
Tid til at nyde madpakken
i det grønne, en
rask gang rundbold og
så i teorilokalet med en
hurtig gang trafiksnak
med den stedlige pædagog.
På banen ventede
de pedaldrevne go-cars.
Det kan nok være, der
kom gang i »rugbrødsmotorerne«!
Alt gik godt, og vi havde
en fin dag i »Trafikken«.
3.b, Mika, Poul-Erik og
tre forældre
35

Vore klasse 3.c
3.c’s klasselærer har lavet
en kat. Hun har givet
den navnet Mis Linda.
Vi har haft den i 2 1 ⁄2 år,
og hun venter stadig på
at få en mage (en rigtig
flot drenge vinterstøvle).
3.c er i gang med at
male billeder til trappen
ovre i den store afdeling.
Vi maler forskellige
mønstre. Det har taget
lang tid, og vi bliver nok
ikke færdige i år.
I 3.c efter jul fik vi 3
nye piger. De hedder
Nicoline, Louise, Keila.
»Jeg hedder Nicoline.
Jeg har det meget godt.«
»Jeg hedder Louise, og
jeg har det godt i klassen.
Alle tog godt imod
mig.«
»Jeg hedder Keila, og jeg
har det også godt i klassen.«
I starten af 4. klasse skal
vi på minilejr til Helsingør.
Det glæder vi os til.
3.c
36

... og hvad der ellers skete i indskolingen
Besøg af Pjerrot...
... og en breakdanser... ... det var fastelavn...
og vi klippede
og klistrede
... byttedag...
37

SFO’en beretter
Der bliver spillet, leget, løbet, konkurreret og meget, meget mere i skolens SFO.
Rammerne er ved at sprænges, når ca. 220 børn om eftermiddagen har fuld fart
på – så begynder deres frie tid.
Aftaler bliver lavet allerede i 1. time: »Skal vi lege i SFO’en i dag?«
– »gider du spille Play…, jeg reserverer en tid«
Billederne kan fortælle:
Megen tålmodighed i den siddende kø.
Daud, Marc og Christian og alle de
andre: »Vi vil alle gerne ha’ en tid
til playstation eller computer«.
Et guldvindende hold
fra SFO-mesterskabet
i fodbold.
38
Mathias i dyb
koncentration om
arbejdet ved symaskinen.

Marie og Laura har øvet og øvet sig og
er nu blevet dygtige til at gå på stylter.
Havfruer i vigør i
Taastrup Svømmehal
Her ses Christian
på balancecykel
– indkøbt for
overskud fra det
amerikanske
lotteri.
39
Luciabrude og – svende sørgede
for en stemningsfuld eftermiddag
på Luciadag d. 13. december

I dette skoleår fik vi endelig
et fodgængerfelt på
Østerparken, og det gav
os derfor den længe ønskede
mulighed for at
oprette en skolepatrulje.
Under Charlotte Espersens
kyndige vejledning
står to elever fra skolepatruljen
på skift hver morgen
og hjælper små og
store gående over fodgængerovergangen.
Med denne succes er det
nu blevet sikrere for eleverne
selv at gå til skole.
Mellemtrin
40

Kreative produktioner
Et stemningsbillede fra håndarbejdslokalet,
hvor 4. klasse broderer sangbogsomslag.
5. klasse har i håndarbejde arbejdet med
almene sømme, maskinapplikationer samt
vævede bånd.
41
7. klasse har i håndarbejde haft Nazmiye i
praktik, hvor de arbejdede med emnet »tasker«.
Det var et rigtig godt emne, og der kom mange
flotte tasker ud af forløbet.
6. klasse har i håndarbejde arbejdet med lynlås-teknik
samt patchwork – mønster- og farve
kompositioner.
5.a har i billedkunst lavet »sjove hoveder«.

4.a – Julevarietéen
Først i december skulle
4.a og 4.c til København
for at se Julevarieteen i
familieteatret Zeppelin.
Endelig ankommer vi til
København efter en lang
rejse med toget.
Så går vi et lille stykke,
og snart ankommer vi til
teatret.
Vi spiser vores madpakker,
mens vi venter på,
at de gør sig klar.
Endelig er de færdige, og
vi sætter os i salen.
Skuespillet begynder - og
det var sjovt og spændende.
Da skuespillet var slut,
fandt vi ud af, at vi først
skulle spise vores madpakker
efter skuespillet.
På vej til stationen gik
vi forbi »Chokoland«
– en kæmpe slikbutik,
42
hvor vi fik lov til at bruge
50 kroner.
Efter det tog vi den lange
rejse hjem igen.
Kasper og Adam 4.a
Efter dette blev 4.a så
inspirerede, at de lavede
deres eget dukketeater i
engelsktimerne.

4.c’s minilejr i Odense
Vi mødtes på stationen
og steg om bord på toget
til Odense. Vi havde
glædet os meget til turen,
og nu skulle vi endelig
af sted.
Efter vi havde set vandrerhjemmet,
tog vi på
Jernbanemuseet. Det var
sjovt at se alle de gamle
tog. Om aftenen tog vi
til svømmehallen, og efter
en lang dag sov vi
godt, da vi havde snakket
færdig.
Om tirsdagen tog vi først
i Odense Zoo. Det var
en stor oplevelse, at vi
kunne komme så tæt på
dyrene. Nogle af drengene
så et flodsvin blive
bedøvet. To æsler var
oppe at slås, og nogle
aber var ude i det fri.
Om eftermiddagen besøgte
vi H.C. Andersens
Hus og ”Fyrtøjet”, hvor
vi hørte Snedronningen
blive fortalt, og nogle af
os blev malede i ansigtet.
43
Onsdag formiddag besøgte
vi Odense Domkirke,
hvor vi så altertavlen
(rigtig flot) og Knud
den Helliges og hans
brors skeletter. Efter en
stor is skulle vi med toget
hjem, hvor vi var så
heldige at komme ind i
førerhuset. Det var
spændende. Det var slutningen
på en rigtig god
tur, og vi siger tak til
Jenny og Jan for turen.
4.c

4.b på minilejr til Hillerød
Vi har været på lejr i Hillerød.
Vi boede på Hillerød
Idræts- og kursuscenter,
men det lignede slet
ikke et center, mere et
svensk træhus. Der var
god mad både morgen,
middag og aften.
Første dag gik vi hele
vejen til Frederiksborg
Slot. Det var et meget
stort og flot slot. Vi fik en
spændende rundvisning
af en sød dame, der hed
Helle. Vi hørte om Christian
den 4. og Thyge
Brahe. Bagefter prøvede
vi at skrive med fjerpen
og blæk og nogle
prøvede dragter.
Da vi kom hjem, skulle
vi have ristaffel til aftensmad.
Efter aftensmaden
var kiosken åben, og
vi købte slik og chips,
som vi hyggede med på
44
værelserne. Nogle legede
udenfor eller spillede
bordtennis. Men vi var
trætte, for vi havde været
tidligt oppe.
Næste dag skulle vi til
Helsingør. Vi kørte med
en slags tog gennem
byen for at komme til
Øresundsakvariet.
På Øresundsakvariet
havde vi en rundviser,
der fortalte om en masse
spændende fisk, der
lever i Øresund, og som
vi slet ikke kendte.
Vi måtte også røre ved
fiskene. Der var et stort
akvarium, hvor der var
en stenbider og nogle
søstjerner, og de havde
også nogle søpindsvin
og søanemoner. Der var
også mange små akvarier
med flotte fisk.

Bagefter gik vi til
Kronborg. Vi fandt et
godt sted med udsigt
over vandet til Sverige,
og her spiste vi vores
madpakke. Da vi havde
spist, gik vi hele vejen
igennem slottet og så alle
værelserne med bl.a.
dansesalen og kongens
kammer og alle malerierne.
Vi var også inde i
Slotskirken. Nede i kasematterne
lugtede der
ikke så godt. Der var heller
ikke ret højt til loftet,
så man skulle passe på
ikke at støde hovedet.
Men vi så Holger Danske,
der sidder og passer
på Danmark. Han er stor
og lavet af kunststen.
Det var sjovt at se.
Aftensmaden var grillmad
og pandekager, det
smagte godt. Da det var
ved at blive mørkt gik vi
ned til søen for at prøve,
om vi kunne høre frøen.
For der er en sjælden frø
i deres sø. Men vi kunne
ikke høre den.
Fredag morgen blev vi
først vækket kl. halv otte.
Det var vores sidste dag
på turen, så i dag skulle
vi pakke. Efter morgenmaden
ordnede vi værelserne,
og så kunne vi
hygge og lege hele formiddagen.
Da vi havde
spist vores frokost, sagde
45
vi farvel og tog bussen til
Hillerød Station.
Nogle var lidt triste
over at skulle derfra, for
det havde været en god
lejrtur. Men da vi sad i
S-toget og nærmede os
Taastrup, glædede alle
sig til at være hjemme
igen.
Eleverne i 4.b,
Carina og Dorte

5.a kriminallystspil
»Celle nr. 13«
Vi brugte tre uger af april på at forberede
os på stykket. Vi brugte alle
dansktimerne på at lave rollefordelingen,
øve scenerne, lave kulisser, finde
udklædningstøj og rekvisitter og en
masse andet.
Vi var alle meget spændte på, hvordan
det skulle gå. Vi skulle nemlig vise det
for vores forældre og søskende til klassefesten,
og dagen efter skullle vi spille
for 4. og 5. klasserne.
46
Da dagen kom, var vi meget nervøse og
havde sommerfugle i maven, men stykket
gik rigtig godt. Vi lavede kun få fejl
og fik meget ros.
Det var sjovt at øve teater, og vi glæder
os til at spille rigtig skolekomedie for
hele skolen næste år.
Alexander og Thor 5.a

5.a på minilejr i Helsingør
5.a var på minilejr i Helsingør
i august. Første
dag var vi på Kronborg,
hvor vi så kasematterne
og Holger Danske og
meget andet. Vi var også
på stranden, hvor vi badede,
fordi det var så godt
vejr. Næste dag så vi
Øresundsakvariet, hvor
vi var ved et rørebassin,
hvor vi måtte røre ved
torsk, søstjerner og søanemoner.
Vi så også andre
fisk f.eks. fjæsingen,
som er giftig! Bagefter
tog vi til Louisiana, hvor
vi så Jørn Utzon udstillingen
(ham med Operahuset
i Sydney), billeder
og skulpturer, og vi fik
selv lov til at arbejde
med vores egne kunstværker
i Børnehuset.
Vi besøgte derefter Teknisk
Museum, hvor vi så
fly og biler, og vi kunne
gå ind i et fly og se det
indefra.
47
Den sidste dag var vi på
Poul Eriks (lærer) gamle
kostskole, som hed Det
Kongelige Opfostringshus.
De havde en flot
have og en flot sø.
Vi sluttede af med en
kulturskattejagt i Helsingør
med en masse
spørgsmål. Derefter
skulle vi hjem efter
nogle spændende dage.
Kristoffer 5.a

5.a’s seje rokoko-tur
En råkold vinterdag tog
vi med toget ind til Nationalmuseet.
Vi skulle
ind og lære noget om
Rokoko, men vi vidste
ikke helt, hvad det var.
Der kom to damer (den
ene klædt ud som mand)
ned og hentede os.
De førte os op i et rum,
hvor der stod nogle stole,
noget mystisk tøj og andre
mærkværdige ting.
De to, der kom og hentede
os, var klædt ud
som en greve og en
grevinde så ud i 1700tallet.
De fortalte os, at
vi skulle »leve i 1700tallet
for en dag« i en
udstilling, der hed »Ren
rokoko«. Vi startede med
at drengene lærte, hvordan
de skulle sidde på
stolen, og derefter skulle
pigerne lære at sidde på
stolen. Pigerne med helt
ret ryg og helt ude på
spidsen af stolen, mens
drengene skulle sidde
som pigerne bare med
hænderne i siden.
Derefter skulle drengene
ned i den ene ende af
lokalet og skifte tøj til
»rokoko-tøj«, og det var
med en skjorte, en vest
og et par bukser, der kun
sad til knæene.
Pigerne skulle jo selvfølgelig
også skifte til
rokokotøj, og det var
nogle flotte og fantastiske
kjoler med blondeærmer.
Det var rigtig sjovt at se
hinanden uden skatertøj
og fodboldtrøjer og andet
moderne tøj.
Drengene gik, mens pigerne
blev i lokalet. Der
fik pigerne falske skønhedspletter
og lærte at slå
en vifte ud samt at neje.
Drengene lærte at fægte,
som adelsmænd gjorde
dengang samt at gå, som
adelsmænd gjorde.
Så gik pigerne over til
drengene. Vi blev stillet
sammen, en dreng og en
pige ved siden af hinanden.
Vi blev ført gennem
en hel masse rum på
Nationalmuseet, og alle
de, der også var på Nationalmuseet,
kiggede på
os og tog billeder af os.
48
Vi var alle enige om, at
dét var rigtig, rigtig pinligt,
men også spændende.
Så skulle vi ud at danse
på et gulv, der var 300 år
gammelt.
Da vi var færdige der,
gik vi tilbage til rummet,
hvor vi skiftede tøj til
vores eget. Så spiste vi
madpakker og tog hjem.
Vi var vist alle enige om,
at det var en rigtig sjov
og god dag. Det var en
af de bedste ture, vi har
været på længe.
Mathilde 5.a

It–rejse på 5. klassetrin
I marts måned gennemgik
5. klasserne et 14
dages it–kursus. De tre
dansklærere tilrettelagde
kurset i to dele. Først
arbejdede klasserne på
Danmarks undervisningsportal
www.emu.dk med bl.a.
søgning på nettet, webetik,
kildekritik, virus,
koder og e-mail.
Der skulle læses ordentligt
på lektien, for undervisningen
sluttede af
med en quiz på nettet.
Derefter startede It-rejsen.
Selve rejsen handlede
om to børn, der var på
ferie i deres mormor og
morfars sommerhus.
De var blevet trætte af
kun at spille ludo, så de
besluttede sig for at tage
på en cykelferie rundt i
Danmark. Eleverne
skulle så hjælpe med at
finde åbningstider, overnatningsmuligheder,
seværdigheder osv. i de
danske byer, de ankom
til. Hver elev fik sit rejsepas,
hvor løsningen på
dagens opgave blev indskrevet.
Udover det fik hver elev
en mailadresse på Skolekom,
et bruger-id og en
adgangskode.
Hver dag sendte lærerne
en e-mail med dagens
opgave, som eleverne
selv skulle hente i deres
elektroniske postkasser.
Svarene skulle findes på
nettet og sendes tilbage
til læreren. Eleverne
arbejdede to og to ved
computerne og gav udtryk
for, at de syntes, det
var sjovt og hyggeligt at
arbejde på denne måde.
Det hele sluttede af
med, at hver gruppe
skulle forestille sig, at de
kom som turister rundt i
49
Danmark. De skulle finde
ud af, hvad der var vigtigt
at vide om det område,
de skulle besøge.
Her skulle de bruge deres
erfaringer fra it-rejsen.
Dette blev fremlagt
mundtligt for de øvrige
elever og gav dermed
eleverne et større kendskab
til danske byers
beliggenhed.
Dan Vestergård, Carina
Graham Pedersen og Mie
Busch-Jensen.
Dansklærere på 5.årgang

5.b på tur til Tøjhusmuseet
Den 7/4 2005 var 5.b på
tur til København med
Henrik og Dan, hvor vi
bl.a. var på Tøjhusmuseet.
Der fik vi forklaret, hvad
tøjhuset blev brugt til.
Vi fik også at vide, hvad
det var for nogle kanoner
og våben, der er udstillet,
og hvad de forskellige
våben blev brugt til.
Vi prøvede at skyde med
bue og pil. Det var sjovt.
Bagefter skulle vi lave et
historisk rollespil. Vi blev
delt op i 3 grupper.
Den ene gruppe lavede
et rollespil om våben;
den anden gruppe om
forsvar og angreb og
den tredje gruppe om
rustninger. Til sidst viste
hver gruppe rollespillet
for de andre grupper.
Det var meget sjovt.
Da vi var færdige på
Tøjhusmuseet, gik vi
til Vor Frelsers kirke.
50
Her var vi oppe i toppen
af tårnet og se ud over
København. Der var en
rigtig god udsigt.
Derefter gik turen hjem
igen til Taastrup Realskole.
Det var en rigtig
god tur.
Lynge 5.b

5.c i Tivoli
I december måned var
5.c på en rigtig hyggelig
tur til Tivoli. For vores
nye elev, Monica fra
Jylland, var det en særlig
spændende oplevelse
– hun havde aldrig før
været i Tivoli.
Efter at have set juleudstilling
og købt diverse
julegaver nåede 5.c at
prøve et par ture i de
åbne attraktioner.
Det var en tur, de gerne
ville gentage.
4.c og 5.c i Taastruphallen
I marts måned var 4.c
og 5.c i Taastruphallerne
i idrætstimerne.
Det var en stor succes.
Der blev rigtig gået til
den, og alle nød at få
mulighed for at spille
både badminton og
håndbold på »rigtige«
baner.
Det vil vi gerne prøve
igen en anden gang!
51

6.a i Det Kongelige Teater
Den 28. april skulle 6.a i
Det Kongelige Teater og
se »Pepperodssuppe og
fyldt kålhoved«.
Da vi kom derind, fik vi
billetterne af Chalotte, og
hurtigt efter fandt vi vores
pladser.
Stykket startede med, at
der kom en dame, der
fortalte om en ulykkelig
mand. Lidt efter spillede
de »Hun duede ikke«.
Det er en historie om en
moder, der gør alt for sit
barn, men som alligevel
ikke bliver anerkendt af
de fine. Så kom historien
om »De røde sko«, som
handler om en pige, der
snyder sin plejemor til at
købe et par røde sko og
derefter må bøde for det.
Lidt efter det var slut, kom
der en djævel springende
ned fra loftet og noget
højt rockmusik spillede i
baggrunden. Det var en
af de ting, vi grinede mest
af, for djævlen var rigtig
sjov at se på. Efter det
kom historien om »Rejsekammeraten«,
som handler
om en dreng, der hedder
Johan. Han frelste en
mand, der var død, og
senere fik han det »godt
betalt«. Så var der en lille
pause, hvor vi gik rundt
og udforskede teatret.
Der var masser af billeder
af forskellige personer
(som jeg ikke kender).
Gülnur, Nanna J. og jeg
fór lidt vild, men fandt
heldigvis tilbage igen.
Da pausen var slut, kom
der en mand, som spillede
om kap med orkestret.
Det lød rigtig sjovt,
og det grinede vi også rigtig
meget af. Så spillede
de »Historien om en
moder«, men de snød os
lidt, for moderen læste
højt af »Klods Hans«.
Historien handler om en
moder, hvis barn bliver
stjålet af døden, og hun
må igennem mange forhindringer
for at finde
barnet, men hun ender
med at give barnet fra sig.
Efter det kom historien
om »Skyggen«. Skyggen
handler om en mand,
hvis skygge bliver til menneske
og derefter slår sin
herre ihjel.
52
Pludselig blev et hvidt
lærred trukket om bag
scenen, og en masse
mennesker stod, som om
de skulle med toget.
Tolv svaner kom op på
lærredet, og det skulle
vise historien om »De
vilde Svaner«. De vilde
svaner handler om en
pige, hvis elleve brødre
bliver forvandlet til svaner,
og for at ophæve fortryllelsen
må hun strikke
elleve trøjer af brændenælder,
og hun må ikke
sige ét ord i al den tid,
hun strikker.
Det var ikke lige spændende
hele tiden, men der
var også mange sjove steder,
og jeg er glad for, at
vi har været i Det Kongelige
Teater, for der er altså
flot.
Zandra 6. a

6.a på lejrtur til Odense
Onsdag den 8/9 kl. 8.10
begyndte turen til
Odense. Vi skulle køre i
lidt over en time, men
tiden gik meget hurtigt,
fordi vi havde det så
sjovt. Da vi ankom til
byen, tog vi bussen hen
til det vandrehjem (en
gammel herregård), hvor
vi skulle overnatte i de
få dage, vi var der.
Efter vi havde sat taskerne
der, skulle vi tage bussen
til Zoologisk Have.
Vi gik rundt derinde og
så en masse søde, flotte,
grimme og farlige dyr.
Nogle af os havde kamera,
som vi tog en masse
flotte billeder med.
Der var også en lille
butik, hvor man kunne
købe små bamser og
andre flotte ting.
Den samme dag så vi
også H.C. Andersens hus.
Der havde han boet som
barn. Der var en lille gård
bagved, hvor han legede
da han var lille. Det var
meget sjovt at tænkte på,
at han havde stået det
samme sted, som man
selv stod, men ellers var
det et meget, meget lille
hus, måske var hele huset
på størrelse med et værelse,
som et barn i dag har.
Vi var også på et H.C.
Andersen museum.
Der var en hel masse
rum, hvor der stod en
masse forskellige ting
om hans liv. Vi fik uddelt
nogle opgaver, vi skulle
løse på museet. Vi skulle
være to og to om dem.
De kunne f.eks. handle
om hans eventyr.
Vi fik ca. 1 1 ⁄2 time til at
lave dem. Nogle af dem
kunne være ret svære at
løse, men jeg tror, at alle
fik lavet en masse.
Den sidste ting, vi så, var
»Den Fynske Landsby.«
De havde lavet en slags
museum udenfor, hvor
de havde lavet en masse
små, hyggelige huse fra
gamle dage. Vi fik et
kort, der viste, hvor vi
skulle gå hen at kigge.
Det var rigtig godt lavet,
for de havde også sat
53
dukker ind i husene, så
man kunne se, hvordan
en familie boede dengang.
Der var også en
masse gårde med dyr,
f.eks. var der heste, grise
og køer. Det var rigtig
sjovt at være der. Måske
et af de sjoveste steder,
vi besøgte.
Hjemme på vandrerhjemmet
legede vi en
leg om aftenen i en lille
bitte skov bag herregården.
Legen hedder
»toldere og smuglere.«
Den gik ud på, at midt i
skoven blev der lavet en
grænse, og den skulle
smuglerne over med alt
det narkotika, de havde
uden at blive opdaget af
tolderne. Det var sjovt,
fordi det var jo mørkt,
så tolderne skulle bruge
lommelygter for at fange
én i mørket. Det syntes
alle var sjovt!
Det havde været en rigtig
god tur, så jeg syntes,
det var ærgerligt, da vi
skulle hjem. Det var der
sikkert mange, der syntes,
men alligevel glædede
man sig lidt til at komme
hjem og slappe af.
Ditte 6.a

6.a på Vikingeskibsmuseet
Den 2. september kl. 8
mødtes vi på stationen.
Vi kørte først til Høje-
Taastrup og så til Roskilde.
Vi gik gennem
Roskilde ned til Vikingeskibsmuseet.
Da vi ankom
til museet, var der
to damer, der viste os
tingene rundt omkring.
Vi blev delt op i to hold,
og jeg var på hold 2.
Min gruppe lavede små
stykker tov, og de andre
lavede sneller. Tovene
var lavet af »Bast«, som
er indersiden af barken
fra Lindetræerne.
Da vi var færdige, skulle
vi spise frokost og bagefter
ud at sejle. Først
skulle vi have redningsvest
på, så gik vi ned til
båden, og vi roede ud.
Det var sjovt at ro, men
samtidig lidt hårdt.
Vi roede om kap med de
andre, og de vandt - øv!
Da vi var midt ude på
fjorden, satte vi sejl, det
gik lidt langsommere,
end da vi roede.
54
5-10 minutter med sejl
og så ellers tilbage.
Inden vi gik hjem, så vi
på de gamle vikingeskibsvrag,
og vi så en film på
21 minutter om, hvordan
de byggede det store
krigsskib. Vi var selvfølgelig
også ude at se det
store, flotte, nye krigsskib.
Bagefter skulle vi hjem.
Jeg syntes, det havde
været en god tur.
Mikkel 6.a

Kælketuren for 6.b
Vi startede dagen med
matematik, derefter
klædte vi om til skitøj.
Så gik turen til Taastrup
Station, hvor vi tog toget
til Klampenborg.
Anne og hendes søn
Christian var med.
Endelig ankom vi til
Dyrehaven, ind igennem
den røde port, hvor vi
trak hinanden hen til
Djævlebakkerne.
Så var der glade ansigter
hos 6.b. De fleste af os
kørte om kap, det gik
vildt for sig.
Nogle tog de store
bakker, andre de små.
Så spiste vi frokost, og
55
derefter kælkede vi igen.
Nogle timer efter var vi
desværre nødt til af tage
hjem, det var der ikke
flertal for.
Da vi kom hjem, skulle
vi lige rydde klassen, for
der skulle males.
Esra, Caroline, Catrine og
Stephanie 6.b

6.c Sandslotte, smadrede ruder
og stabler af vabler
Vi havde aldrig troet, at
vores lejrtur til Tisvildeleje
ville blive så udmattende.
Da vi kom til vores vandrerhjem,
fik vi udleveret
vores nøgler til hytterne.
Vores hytter havde underlige
former. De lignede
tage fæstnet til jorden.
De så faktisk ret komiske
ud.
Efter at vi havde pakket
ud, tog vi ned til stranden.
På vejen havde vi
fået udleveret en seddel
med 24 ting, vi skulle
finde i løbet af dagen.
Legen hed Scavenger
Hunt. De 24 ting stod på
engelsk.
Da vi kom ned til stranden,
skulle vi lave sandskulpturer.
Nogle lavede
skildpadder, andre byggede
sandslotte. Der var
endda en gruppe, der
lavede en vulkan.
Derefter gik vi hjem og
spiste aftensmad.
De fleste kunne ikke lide
forretten, men desserten
var i top.
Senere på aftenen viste
vi vores plancher med
de 24 ting vi havde
fundet.
Den næste dag tog vi til
Troldeskoven, hvor vi
skrev digte. De fleste
skrev sammen to og to.
Derefter tog vi hen til en
ruin. Ruinen havde et
kloster og en kongeborg.
Den blev bygget af
Absalon, som både byggede
Roskilde Domkirke
og grundlagde København.
Med udsigt til en
sø spiste vi vores medbragte
madpakker.
56
Bagefter gik vi videre
mod en sø for at fange
insekter.
Her var der masser af
snoge. Louise kom til at
træde på en, og Rikke
begyndte at skrige, men
alle faldt til ro lidt efter.
Her fik vi tid til at slappe
lidt af.
Da vi havde forladt
søen, skulle vi ind til
Hovedgaden for at købe
chips til om aftenen.

Uheldigvis for vi vild og
måtte vende næsen hjem.
Da vi endelig nåede vores
hytter, var alle trætte.
De fleste af os havde fået
vabler deriblandt vores
lærere. Vi regnede med
at have gået 18-20 km.
Om aftenen skulle vi
mime og danse til nogle
sange.
Nogle dansede til den
klassiske »Vi maler byen
rød«, mens andre dansede
til noget mere
moderne musik.
Derefter gik vi tilbage til
vores hytter, hvor vi hyggede
os og gik i seng.
Om fredagen fik vi pakket
det sidste sammen
og fejet meget grundigt i
hytterne. 6.c fik kun
ødelagt tre ruder ved
nogle små uheld.
57
Derefter skulle vi rundt
til forskellige poster, der
lå omkring Tisvildeleje
vandrerhjem. Ved hver
post skulle vi besvare
nogle spørgsmål.
Det var lidt kedeligt.
Da vi spillede rundbold,
ramte Meck fra vores
klasse ved et »uheld«
en svensker på benet.
Så gik vi hen til »Grisen«
og kørte hjem.
Vi vil gerne takke Kirsten
Vinæs og Jan Skov for
vores dejlige tur.
Louise Gram og
Vivi Nguyen 6.c

Sukkergrise, underhylere og remoulademadder!
Jeg havde aldrig nogensinde
drømt om, at jeg
skulle stå over for et
kæmpe publikum UDEN
bukser. Jeg havde heller
aldrig drømt om, at
nogle remoulademadder
ville flyve rundt i luften.
Disse ting skete dog under
premieren på 6.c’s
»Frode og alle de andre
rødder«.
Det var vildt sjovt, og vi
kunne ikke havde haft et
bedre publikum! Publikummet
bestod af alle
vores søskende, forældre
og andre slægtninge.
Inden vi skulle på scenen,
var vi alle meget nervøse
og ville bare have det
overstået; men da vi
kom ud på scenen,
blev det bare så godt.
Vi havde ikke spillet så
godt og sjovt før.
Publikummet var 100%
med, og med replikker
som: »Kom så Arnold!
Din søde sukkergris«,
»Jeg hader kvinder!« og
»I to gamle pulverhekse!«
kan I nok forestille
jer, at det blev en
virkelig sjov aften. Vores
sufflør og vores lysmand
var også virkelig gode.
Et par grin blev det også
til fra min side, selv om
det var strengt forbudt at
grine. Efter stykket klædte
vi om, tog make-uppen
af og fik os en bid mad
sammen med publikum.
Det var sjovt, og vi glædede
os allerede rigtig
meget til, at vi skulle
spille det for alle 4. og 5.
klasserne!
Nicolaj Brasgaard 6.c
58
Natacha 6.a:
Det skal lige siges, at det
ikke altid var lige så
sjovt, før vi skulle på
scenen, men når vi så
kunne få en hel sal til at
grine, syntes vi, at det
var det hele værd.
For nogle var det rigtig
sjovt at have en uge kun
med teater, og for andre
var det bedste ved det
hele, at vi slet ikke
havde lektier for.
Søren, Mathias, Louise,
Kicki 6.b:
Vi havde det rigtig sjovt.
Der var lidt fejl hist og
her, fx et vækkeur, der
ringede, når det ikke
skulle og ringede ikke,
når det skulle. Men det
gik super fint, og alle var
i højt humør.

7.a på tur
Dagen startede med, at
vi tog toget til Kastrup
lufthavn. Så tog vi bussen
det sidste stykke vej
til et fly-mekanikerværksted,
hvor Lykkes far
arbejder.
Han fortalte os en masse
spændende ting om fly,
og hvordan de er sat
sammen.
Derefter fik vi lov til at
komme op i et fly for at
se cockpittet.
Da Lykkes far var færdig
med at fortælle om,
hvordan det er at være
flymekaniker, tog vi
metroen til Ørestaden.
Da vi var ankommet til
Ørestaden, var det blevet
frokosttid og derfor
59
fik vi lov til at gå i Fields
for at spise frokost.
Efter at vi havde spist,
tog vi til den ikke helt
færdige DR-by, hvor
Jacobs far arbejder.
Vi fik forklaret, hvordan
DR-byen kommer til at
se ud, og vi hørte også
om de forskellige designere,
der har designet
bygningerne.
Vi syntes, at det var en
hyggelig tur, fordi det rystede
klassen sammen,
og samtidig fik vi en
masse informationer om
DR-byen og meget mere.
Louise og Loncar 7.a

7.b’s projektuge april 2005
Efter at have fået hele oplevelsen
med projektugen
lidt på afstand, har vi alle
gjort os nogle tanker om,
hvordan det gik. Mange
ting er vi stolte af, andre
kan vi gøre bedre næste
gang i 9. klasse, og meget
har vi lært undervejs.
Disse punkter, synes vi, er
vigtige for andre at vide,
når de skal i gang med
deres projektuge til næste
år eller næste skoleår igen.
• At lave en problemformulering
kan være
svært – sørg for at få
hjælp hos lærerne, så
den bliver god.
• Man skal være indstillet
på, at arbejdet kan
være stressende, men
også spændende. Det
er meget lærerigt at
arbejde så fordybende
med et problem.
• Det er rart at arbejde på
en anderledes måde,
end den man er vant til
i hverdagen, men det
kræver, at man får planlagt
ugen ordentligt og
tager det ansvar, man
står overfor.
• Man skal ikke lade sig
slå ud af at løbe ind i
»lukkede døre« undervejs
– det sker for
næsten alle.
• Sørg for så tidligt som
muligt at få indgået de
aftaler ude i byen, som
man har brug for/lyst til.
• Man bør altid have i
hovedet, at der somme
tider opstår nogle uforudsete
problemer med
skolens eller ens egne
computerfaciliteter.
• Det er en rigtig god idé
nøje at overveje, hvem
man går i gruppe med.
Det kan somme tider
være problematisk at
samarbejde med ens
allerbedste venner/
veninder, fordi det kan
være svært at skulle
diskutere uenigheder,
som man uden tvivl
vil rende ind i.
• Sørg for at få al den
hjælp/vejledning af
lærerne undervejs, som
muligt, så man hele
tiden bliver holdt på
det rette spor.
• Glæd jer til at se de
andres fremlæggelser
– de kan være helt
anderledes end det,
man selv har fundet på.
Altså kan man blive
meget inspireret af
hinanden.
• Forstå at alle er i
samme båd på selve
fremlæggelsesdagen, så
prøv at se bort fra den
60
nervøsitet, som alle på
den ene eller anden
måde lider under.
• Man skal være meget
opmærksom på at de
informationer/den tekst,
som man skal formidle
videre til fremlæggelsen,
at den er gjort forståelig
for det publikum,
man står overfor.
• Og til sidst men ikke
mindst skal man virkelig
sørge for at komme
godt fra start – det er en
dum idé at skyde det
hele til sidst, for så er
det ikke sikkert, at man
når alle de ting, man
gerne vil.
Og så lige en slutbemærkning:
Glæd jer.
I vil lære meget om jer
selv og hinanden.
God fornøjelse til alle
7.b

Naturfag i praksis
I foråret og efteråret
2004 havde Det naturvidenskabelige
Fakultet
på Københavns Universitet
i samarbejde med
Lundbeckfonden et projekt
med skolebesøg af
unge, friske og engagerede
studerende, der tog
ud med en række meget
forskellige temaer.
Taastrup Realskole bestilte
med det samme
nogle af emnerne fra
kataloget, og på to
forskellige dage fik
de tildelte klasser på
mellemtrinnet en stor og
interessant oplevelse.
Eleverne arbejdede fx
med enzymer – kroppens
små værktøjer –
fysik i køkkenet, genetik
i børnehøjde, fra cykel
til solsystem, kemi i
hverdagen – syrer og baser
– fossiler og dinosaurer.
Eleverne kunne trygt gå
op i emnerne med liv og
sjæl, fordi alt det medbragte
materiale var af-
61
prøvet på forhånd og
ikke farligt.
Et af de helt store hits var
»fossiler og dinosaurer«,
hvor eleverne fik lov til
at søge efter forsteninger
i kalkblokke fra Faxe
Kalkbrud. Allerhelst ville
de gerne have pulveriseret
de mange blokke i
den store kurv, men de
skulle jo også bruges af
andre.
Godt kalken kunne
vaskes af!
Inger Spaabæk Mangor

7.c på Samsø var en fed tur
Regn Ø – Samsø
Mandag: Vi startede med
at mødes på Høje
Taastrup Station.
Derefter tog vi toget til
Kalundborg, og med
færgen fra Kalundborg til
Samsø. Da vi var kommet
til Samsø, fik vi udleveret
cykler, og vores
bagage blev kørt hen til
vores vandrehjem.
Vi cyklede hen til vandrehjemmet,
og så pakkede
vi ud. Da vi var færdige,
fik vi en times tid til at
slappe af i. Derefter
skulle vi til Besser Rev –
dejligt sted. I Besser Rev
fik vi også samlet på sten
og soppet en del.
På vejen hjem begyndte
det at øse ned – desværre,
så vi blev alle
gennemblødte, men vi
kom hjem til varm aftensmad,
og det var bare
herligt. Efter aftensmaden
tog vi på stranden og
legede vandkamp, det
var bare rigtig sjovt.
Alt i alt cyklede vi ca.
25 km i løbet af dagen.
Tirsdag: Vi blev alle
vækket kl. 08.00, og vi
var alle rigtig trætte.
Men op på cyklerne kom
vi, også med cykelhjelme
på. Vi skulle hen
at besøge en kirke, som
var meget stor og flot.
Der kom en venlig
dame, som fortalte om
62
kirkens historie, og det
var rigtig spændende.
Efter kirkebesøget tog vi
videre til Nordby, som
var en lille dukkeby –
meget charmerende.
Pludselig begyndte det
at øse ned, mens det
både lynede og tordnede,
så vi blev nødt til
at opholde os i en lille
kiosk.
Da regnen stille og roligt
forsvandt, tog vi videre
til et meget smukt sted,
og det var så højt oppe,
at man næsten fik højdeskræk!!
Da dagen var omme, var
vi alle helt færdige, da
vi havde cyklet lidt over
70 km.

Onsdag: Efter et par
hårde cykeldage skulle
vi hjem, men cyklerne
skulle ikke have lov til at
få fri, så op på cyklerne
igen. Men først skulle
vi lige pakke færdig og
ordne vores værelser
lige så »fine«, som da
vi kom.
Nå, men onsdag gik turen
til en gård, hvor man
kunne se, hvordan det
var i gamle dage, men så
begyndte det at øse ned
– IGEN…
Alt i alt- ca. 15 km.
Tak til Inga Rønn og
Per Thorsen, fordi I kørte
os så hårdt ned med
110 km i alt.
Tini & Caroline 7.c
7.c filmer
7.c var også i København
for at lave en lille
film i grupper.
Vi skulle lave film på
Mateteket. Vi var delt op
i grupper. Det var enormt
sjovt. Nogle blev jagtet
af en mand i en Jaguar.
Andre skulle flygte fra
dinosaurerne. Nogle var
så små, at de var på rov
i en bolsjebutik og kravlede
ned i bolsjedåserne.
Der var så mange ting
derude.
Vi fik også lov til at lave
vores egen lille »papirfilm«,
dvs. at man skulle
stå foran et kamera i ca.
5 sek, og det blev så
63
printet ud på en masse
papirer, som man skulle
sætte sammen.
Når man så havde sat
det sammen, kunne man
bladre det hurtigt igennem,
og det lignede en
lille film. Vi havde en
dejlig dag og havde en
masse sjov med hinandens
papirfilm.
Tini & Caroline 7.c

Lucia-optog
I midten af november
begyndte Lucia-pigerne
prøverne på årets Luciaoptog.
Hvert store frikvarter
troppede 26
piger fra 4. til 9. klasse
op i store sal, klar til
Lucia-programmet.
12 sange og salmer blev
lært udenad, øvet igen
og igen med Maria og
Poul-Erik, så de til sidst
sad urokkelig fast på
rygmarven.
Mandag d. 13. december
klokken otte og klokken
ni blev stearinlysene
tændt, og pigerne gik
værdigt og stilfuldt gennem
salen i deres
nystrøgne, hvide kjoler.
I koret var der også flere
solister, som på skift sang
de smukke, kendte
sange. Det blev en meget
travl dag for Lucia-koret.
Klokken elleve gentoges
det store program i
64
Taastrup Stationscenter,
klokken tretten i Ikea og
til slut klokken seksten i
Glostrup Storcenter.
Alle steder blev koret
mødt med klapsalver fra
publikum som tak for en
stemningsfuld og værdig
optræden. Lucia-optoget
er en tradition, skolen
værner om.
På Lucia-udvalgets vegne,
Maria og Poul-Erik

Overbygning
Tid til sjov...
Tid til alvor...
65

8.b og H.C. Andersen
I forbindelse med H.C.
Andersens 200-års fødselsdag
har vi arbejdet
med hans eventyr.
Vi har læst Johannes
Møllehaves bog »Det er
liv at rejse«, som handler
om H.C.Andersens rejser.
Han rejste både i Tyskland
og Italien, og han
var meget dygtig til at
skrive sine indtryk ned,
og de inspirerede ham til
flere bøger, bl.a. »Improvisatoren«,
»En Digters
Bazar« og flere eventyr.
Den 18.april var vi i Det
Kongelige Teater, hvor vi
så »Peberrods Suppe« og
fyldt »Kaalhoved«.
For at forstå stykket læste
Anne Johnsen »Moster«
og »Rejsekammeraten«,
som er 2 af H.C. Andersens
mindre kendte
eventyr. De gik igen i
stykket og var vigtige for
handlingen.
Forestillingen bestod af
en masse musik, akrobatik,
ballet og opera. Der
var også en masse flotte
kostumer. Selve handlingen
var spændende,
fordi der hele tiden skete
noget. Eventyrene var
ikke særligt kendte, og
det kan diskuteres, om
det var godt eller dårligt.
De symboliserede ikke
H.C.Andersen, som man
kender ham, fra man var
lille. Hvis man ikke
havde læst nogle af de
ukendte eventyr, ville
man nok ikke kunne
forstå så meget.
Vi var alle meget betagede
af de hurtige skift mellem
opera og dansetrin.
Specielt var der en imponerende
scene med
en svane, der optrådte
på en snor. Scenen var
fra »Rejsekammeraten«,
og balletdanseren var
rigtig dygtig.
Tidligere blev stykket vist
i fjernsynet, og der kunne
man ikke se alle detaljerne.
Hele scenen blev
nemlig brugt, og kameraet
kunne kun fokusere
på en enkelt ting. Derfor
fik man først helhedsindtrykket,
når man så stykket
på »Gamle Scene«!
Bare det, at opleve al
guldet og plydssæderne
66
og se den store lysekrone,
var hele turen værd.
For at afslutte vores
»H.C.Andersen-projekt«
tog vi på Statens Museum
for Kunst, hvor vi så
en udstilling, som vi troede
handlede om H.C.
Andersen. Vi blev dog
temmelig skuffede, da
udstillingen kun indeholdt
billeder, som guldaldermalerne
havde
malet af H.C.Andersens
rejsemål. Vi havde en
guide, som virkede uengageret,
og det smittede
af på os. Hun var sur og
skældte os hele tiden ud.
Det eneste, der var godt,
var, at vi så nogle af de
steder, hvor H.C. Andersen
hentede inspiration.
Udstillingen var ikke
450 kr. værd, men vi har
lært en hel del om H.C.
Andersen, og teatret var
en kulturel oplevelse.
8.b

8.b på Bornholm
Sidst i august var vores klasse på Bornholm.
Vi boede på et vandrehjem tæt
ved vandet i Svaneke, og det var et
hyggeligt sted. Mange aftener spillede
vi beachvolley eller basket på vandrehjemmets
udendørsfaciliteter.
I de 5 dage, vi var på øen, nåede vi at
se en masse ting. Vi var bl.a. en tur på
Christiansø i blæsevejr, på Hammershus
og ved Rokkestenen. Vi var også på
Dueodde, hvor vi var oppe i fyrtårnet,
som er 44 meter højt. På Dueodde
spiste vi madpakker i sandet.
Den dag, vi besøgte Hammershus, gik
vi en lang tur ved vandet på en lille sti.
Det begyndte at regne, og det gjorde
det stadig, da vi nåede op til ruinen,
som ligger højt oppe på en bakke.
Den værste tur, vi var på, var turen til
Christiansø. Det regnede og blæste, så
der kom en masse vand ind i den lille
båd. Over halvdelen af klassen var
søsyge, og det var bestemt ikke sjovt.
På den lille ø var der ikke så meget at
se udover naturen. Den var til gengæld
også flot, men det var ikke sjovt at
tænke på, at vi inden længe skulle med
den samme båd tilbage til Bornholm.
Vi spiste også sild på et røgeri i Hasle
en dag. Jeg syntes, at det smagte okay,
men der var mange, der ikke kunne
lide det.
Turen var både god og sjov!
Benedicte 8.b
67

8.c med Henrik og Bitten
på lejrtur til Sønderborg
Ankomst til Sønderborg
Vi mødtes på Høje-Taastrup
Station kl. 9.25.
Da togturen var på 3 1 ⁄2
time og føltes lang, var
det en god ide at have
noget underholdende
med til tidsfordriv.
Men vi overlevede da
alle sammen og nåede
frem til Sønderborg.
Da vi kom hen til vandrerhjemmet,
fik vi en
stor overraskelse!
For værelserne var rimeligt
store med 2 køjer,
bord, tre taburetter, 2
dobbelte klædeskabe og
hele to badeværelser.
Efter at have fundet os til
rette på vandrerhjemmet
spadserede vi ind til
byen, hvor vi til vores
store glæde fik frie tøjler.
Det nærmede sig aften,
og som alle andre har
vi også brug for mad.
Og mad var der nok af.
Vi gik til ro kl. 23 efter
en dejlig dag.
I dødens gab!
Vi startede dagen med
en tur til Frøslevlejren.
Det viste sig at give dagens
største indtryk, for
Frøslevlejren var både
historisk interessant og
sørgelig. Historien om
alle de stakkels menneskers
skæbne under 2.
verdenskrig berørte os.
Derefter kørte vi til Højer
Sluse og Vadehavet.
Tre af os var nede og
hente mudder fra Vadehavet,
de var vist i den tro,
at de aldrig ville komme
der igen, og derfor måtte
de have noget med derfra.
Det var helt utroligt at
tænke på, at vandet har
oversvømmet en del land
ved tidevandet.
En våd dag
Vi travede til Sønderborg
Slot i forhåbning om, at
vejret ville holde tæt.
Vi så slottets sale og
skatte, der var både
interessante og flotte.
68
Derefter vandrede vi
videre til Dybbøl Mølle.
Men vi måtte standse
undervejs og søge læ,
da det begyndte at regne
meget voldsomt. Heldigvis
kom vi til at stå over
for en bagerforretning,
hvor vi fik noget af ventetiden
til at gå med at
købe kage. Da vi i tørvejr
nåede frem til Dybbøl
Mølle, kunne vi
komme op at se det
flotte museum inde i
møllen.
Vi kom også en tur forbi
Det historiske Center.
Dér blev vi vist rundt af
en guide, der virkelig
kunne sin historie. Han
fortalte om krigene på
en rigtig interessant og
meget forståelig måde.

Han viste os alt, hvad
centret kunne byde på
– lige fra kogebøger til
våben fra krigens tid.
Bitten havde penge tilovers,
og på vej hjem
tog vi vores sædvanlige
tur i Føtex.
Dannevirke og Vikingemuseet
i Hedeby
Vi tog bussen til Dannevirke.
Det var en lang
tur. Da vi ankom til Dannevirke,
spadserede vi
lidt og kiggede på voldene
og naturen omkring
dem. Der var en
flot udsigt fra toppen af
volden. Efter at have kigget
på den flotte udsigt,
gik vi ind på et lille museum,
der netop fortalte
om voldene og tiden for
deres opførelse. Lidt senere
kørte vi videre til
Hedeby. Der gik vi ind
og så det store museum,
der fortæller om vikingerne
og middelalderen.
Der var mange flotte og
ægte udstillinger. Der
var fx nogle ægte knogler
fra et menneske.
Når man siger Sønderborg,
må man også sige
Tyskland. Derfor måtte
vi også et smut til Slesvig.
Slesvig Domkirke er
en utrolig smuk kirke
med dens 12,60 m høje
og 7,14 m brede altertavle,
som er skåret ud i
egetræ. Den er fascinerende
og spændende af
udseende, fordi den er
så stor. Det var rørende
69
at se en del fra klassen
tænde små lys i kirken –
det er ikke lige det, man
forventer af en 8. klasse.
På Slesvig gågade havde
vi forventet, at vores
tyskkundskaber ville
komme på prøve !
Det skete bare ikke, for
mange af de handlende
kunne dansk. Og desuden
var tiden knap.
Busturen hjem derimod
var lang – meget lang !
Hjem – kære hjem
Vi startede dagen tidligt
– meget tidligt! så nogle
havde besluttet, at de
skulle sove i toget. Efter
morgenmaden gik vi til
stationen. Så begyndte
den dræbende, lange tur
til Høje-Taastrup Station.
Men vi overlevede
søreme turen igen.
Vi var hjemme !!
Det var en rigtig god
lejrtur.
Sophie, Lisette,
Mie og Sofie 8.c

Turen til Sønderborg
med 8.a, Jan og Dagmar
Mandag
Afgang fra Taastrup
kl. 9.44. Total optur!
Vi kørte i tog tre timer,
og det var faktisk
hygge.Vel ankommet til
vandrehjemmet pakkede
vi ud. Derefter skulle vi
spadsere ind til »byen«
for at lære vejen til en
anden gang! Bagefter
skulle vi spise og måtte
så hygge selv til kl. 23,
hvor vi SKULLE være
på værelserne, hvor vi
selvfølgelig havde det
sjovest!
Tirsdag
Op kl. 7. Morgenmad
kl. 8. Med bus til Frøslevlejren.
GAB! Vi blev vist
rundt af en meget kedelig
gammel dame, der
snakkede så mærkeligt,
at vi ikke fattede en brik
af det. Bagefter kørte
bussen til Schackenborg,
hvor vi bl.a. skulle gå
ned ad en gade med
hyggelige, gamle huse.
Sidste stop den dag var
Tønder, hvor vi skulle
lave orienteringsløb.
Det småregnede, så det
var ikke det fedeste at gå
rundt kold og fugtig og
lede efter ting.
Onsdag
Den hårdeste og nok
kedeligste dag på hele
turen. Vi startede med
at skulle GÅ til Historiecenteret,
hvor vi heldigvis
fik en god og frisk guide
til at fortælle om tingene.
Bagefter skulle vi til Dybbøl
Mølle og derefter videre
til den MEGET lange
gåtur ad Gendarmerstien,
som heldigvis gik ind til
Sønderborg. Men ikke
nok med det, næ nej, vi
skulle også lige ind og
kigge på Sønderborg Slot
en times tid, inden turen
endelig gik hjemad.
Da vi kom hjem, var vi
alle sammen FULD-
STÆNDIG færdige af al
den lange gåtur.
Om aftenen så vi film.
Dejligt afslappende
ovenpå en hård dag!
Torsdag
Torsdag var dagen, vi
alle sammen havde
glædet os allermest til.
Vi skulle nemlig til Tyskland!
Vi startede med at
køre til Slesvig Domkirke.
Den var faktisk ret
flot indvendig, lidt kedelig,
men vi blev der heller
ikke så længe.
70
Så kørte vi til Dannevirke,
og bagefter til Flensborg.
Her havde vi ca. 2 timer
til at shoppe og rende
rundt i byen. På vejen
hjem fra Flensborg stoppede
vi ved en grænsehandel
og købte masser
af slik og sodavand.
JUBII! Om aftenen så vi
film, men vi skulle være
tidligt på værelserne og
pakke og gøre klar, da vi
skulle tidligt op næste
morgen. NEDTUR.
Fredag
GAB! Vi blev allerede
vækket kl. 6! Vi var alle
helt vildt trætte. Vi gik i
hold til stationen, vores
tog kom heldigvis hurtigt,
så vi kunne sætte os
ind og vente på at blive
fragtet hjem.
YES! Endelig var vi fremme
på Høje-Taastrup
Station, hvor vi sagde
farvel og god weekend
til hinanden, efter en
DEJLIG uge sammen.
Camilla og Sabrina 8.a

Livets gang i 9.a
9. klasse. Det er for nogle sidste
år, mens andre har et år tilbage,
før vi bliver smidt ud i
virkeligheden! I starten af året
tog alle 23 elever, Kirsten og
John til Rom. Der havde vi en
spændende og lærerig tur…
Lektierne tiltog i takt med at
vejret blev koldere. Vi besøgte
Ungdomsbyen sammen med
b- og c’erne, hvor vi studerede
familieøkonomi. Det var en
god udflugt med lidt forandring
fra det normale.
December bød på vores afsluttende
eksamen i fysik/kemi,
teaterforestillingen »Crazy
Christmas Cabarat« i Tivoli,
museumsbesøg, tyskdage med
bustur til Lübeck og en lang
velfortjent juleferie!
Det nye år har også budt på
mange små og store opgaver.
Vores projektuge krævede en
stor indsats af alle, vi skulle jo
fremlægge for forældrene!!
Det blev tid til praktik, hvor
ugen var forskellig for hver af
os. Det resulterede i en uforglemmelig
uge på godt og
ondt.
Eksamenerne er nu det næste
stop, før vi alle desværre splittes
efter ferien.
Gitte 9.a
71

9.b i London
Den 13. september 2004.
Det synes at være en
dato, som ikke mange
husker for noget specielt
i år, udover at det var en
ganske almindelig mandag
ligesom så mange
andre.
Men så er der jo undtagelser
heldigvis.
Den dag mødtes nemlig
24 oplevelsessultne
elever, sammen med 2
lærere i Kastrup Lufthavn.
Rejsemålet var England,
nærmere betegnet London.
Efter en lille flyvetur over
det øvrige Danmark,
samt Vesterhavet ankom
vi til Gatwick lufthavn,
hvorefter vi via toget
kørte til Victoria Station.
Men dagen var ikke slut
endnu. Efter at være blevet
indlogeret på hotellet,
gik vi tilbage til vores
nærliggende undergrundsstation,
Bayswater,
for så at tage ud at se
London Eye.
Derfra kunne man se det
meste af London, og
selvom det tog sin tid at
komme både op og ned,
var det en oplevelse.
Det hjulformede tårn var
135 meter højt, hvilket
svarer til knap 4 gange
mere end Rundetårns
højde. Da vi omsider var
kommet ned igen, tog vi
derefter en kort rundtur i
det nærliggende område,
hvor vi bl.a. var
forbi Trafalger Square
72
(der hvor Lord Nilsons
berømte statue står) og
Tower Bridge.
Næste morgen gik turen
mod Tower of London.
Den gamle borg, som
stammer fra omkring
1000-tallet, er kendt for
mange ting, hvoraf kan
nævnes: kronjuvelerne,
den historiske udstilling,
Bloody Tower samt de
mange uhyggelige handlinger
og henrettelser,
der fandt sted. Herefter
fik de fleste købt et par
gode ting med hjem i
souvenirshoppen, hvorfra
turen gik videre mod
floden, Themsen.
Da vi kom til Themsen,
(som jeg selv vil betegne
som en af Europas mest
forurenede floder) steg vi
på en båd, der sejlede os
ned mod Embankment.
Derfra gik vi en tur ned til
Covent Garden, hvor vi
opholdt os et stykke tid,
for dernæst at tage med
bus til Hyde Park, som vi
gik en tur igennem, inden
dagen var slut.
Om aftenen, da vi skulle
prøve at finde noget at
spise, fik alle elever
»fri«, og dermed selv lov
til at gå frit rundt i byen.

Nogle valgte at gå på Mc
Donald’s, andre foretrak
at shoppe videre, mens
de øvrige valgte restauranter
med noget mere
»almindelig mad«.
Det skal dog nævnes, at
området generelt ikke
var særlig dyrt, så alle
kunne stort set vælge,
hvad de havde lyst til.
På. 3. dagen fandt turens
måske på forhånd mest
interessante begivenhed
sted: Besøget på den verdensberømte
tv-station
BBC. Vi blev vel modtaget,
hvorefter vi fik et adgangskort
og en guide
hver, da vi blev delt op i
2 grupper.
En af os fik endda lov til
at læse noget op i BBC’s
børneprogram, som var
oversat fra russisk, med
stor ros fra vores guide
til følge.
Herefter fik vi en ganske
glimrende rundvisning i
de enorme faciliteter,
som blev afsluttet med
en lille quiz. Til slut blev
der sagt pænt farvel og
tak med et smut forbi
BBC-shoppen.
Hvorefter vi tog videre
hen til »modehuset«
Madame Tussauds.
Den sidste dag skulle vi
besøge en af Englands
73
lidt mere »moderne«
skoler, nemlig Harrow
School.Efter en lang
kamp mod bakken, som
bare syntes at gå opad i
en uendelighed, nåede
vi endelig toppen, hvor
skolen lå. Kort tid efter
kom vores guide så og
begyndte at vise os rundt
i de efter danske forhold
helt enestående faciliteter.
Vi var alle enige om, at
turen havde været langt
mere oplevelsesrig og
hyggelig, end vi havde
håbet på.
Til trods for vores hotels
ringe standard, var vi
alle sammen yderst tilfredse
med turen, som
nok må betegnes som
succesfuld. Så nu var der
ikke andet for end at
tage tilbage til Gatwick
lufthavn og flyve tilbage
til »lille« Danmark.
Tak for en dejlig tur.
Martin Baltzer 9.b

Barcelona, here we come!
Sted: Barcelona
Dato: 12.-17. sept. 2004
Personer på stedet: 9.c
med lærerne Ingrid og
Dagmar
Beskrivelse:
De var på studierejse.
Hele klassen skulle nyde
vejret, kunsten og at
være sammen med hinanden.
Den første aften
var meget stille og rolig.
Værelserne blev fordelt,
alle pakkede ud, hvorefter
de gik ned for at få
udleveret madpenge og
få noget mad i maverne.
Den næste dag skulle
klassen ud at se på byen.
De startede efter planen
med at gå til Picassomuseet,
men ak!
Eftersom det var mandag,
var der lukket. ØV!
Så måtte de jo finde på
noget andet, så de gik
ned for at se en kirke i
Barcelona (fik dog ikke
lige fat i navnet).
Den var meget betagende
med kapeller til
alle mulige helgener, og
alle steder kunne man
selvfølgelig købe lys til
at tænde som minde,
eller hvad man nu syntes,
de skulle tændes for.
Eleverne fik selv lov at
gå rundt og kigge på
kirken; de fleste endte
i souvenirbutikken, der
også var proppet med
spændende ting.
Det var jo så bare med
Jesus, Jomfru Maria etc.
Det næste par dage gik
med at se på kunst, Dali,
Guell og Picasso.
74
Men dog var der en
aften, der skilte sig lidt
– måske lidt for meget
– ud.
Hele klassen sad sammen
med Dagmar og
Ingrid på en cafe og
hyggede sig gevaldigt.
Pludselig et sus og et brag,
larm fra borde, der vælter
og glas, der smadres.
Alle tænker: TERROR!
Men dog ikke!
Det var en ældgammel,
meget, meget høj palme,
der var væltet ned over
den stærkt befolkede
plads. Alle borde blev
rykket, alle blev opfordret
til at gå væk, og mindre
end et minut efter
var der politi, afspærring
og ambulance.

Der var mirakuløst nok
kun en tilskadekommen,
en dame, der havde
brækket begge ben.
Hun havde også fået
nakkekrave på, og der
var sår og skrammer….
Den sidste aften var nok
en af de hyggeligste!
Der vendte klassen igen
tilbage til pladsen med
cafeerne og sad igen og
havde det rigtig hyggeligt,
da der pludselig
kom en klovn, som syntes,
han ville optræde
for dem. Det gjorde
han så, og han var bare
rigtig morsom!
Men hylende sjovt blev
det, da han tog Onur op
for at klovne med!
Efter dette, som alle morede
sig meget over, kom
en ny artist. Han skulle
vise, hvor stærk han
var, så han havde både
Dahlia og Casper oppe
på skuldrene!!
Den sidste morgen blev
der købt en masse fælles
morgenbrød og kakao.
Det var dog ikke alle, der
lige kom sharp til tiden,
eftersom sengetiden ikke
alle steder var blevet
overholdt….(hovsa).
Hele klassen gik over for
at se Picasso, som de jo
ikke havde fået set om
mandagen. Efter dette fik
alle lov at gå ud for at
bruge de sidste euro, og
de, der ikke havde flere,
75
blev siddende i fælleslokalet
og havde det
skægt (Martin Antonio
Fernandez Kløvedal
Gaudi Guell Picasso!)
Men inden vi forlod
Picassomuseet, stødte
vi ind i nogle humørspredere,
musikere, der
spillede af egen lyst.
Det var en rigtig god ting
efter et museumsbesøg,
syntes de fleste…
Eleverne havde også en
god tur hjem, selv om
pladserne i flyet var lidt
spredte. Alle ville vist
godt blive, og alle ville
vist godt hjem!!
Christine 9.c

Alle veje fører til Rom
En søndag i september
fløj 23 håbefulde,
spændte og morgenfriske
elever i følgeskab
med Kirsten og John af
sted mod Rom.
Efter lang tids venten i
Roms lufthavn på vores
bagage ankom vi endelig
til vores hotel.
Da vi var blevet indlogeret
på vores yderst »udsøgte«
værelser, gik vi
på vores første tur ud i
Roms gader. Udenfor
vores hotel ventede os
en lang tur, hvor vi blev
slæbt rundt.
Ligegyldigt hvor vi gik
hen, endte vi altid med
at komme tilbage igen.
Kirsten og John havde
meget travlt med at se
det hele, og derfor
hændte det da også, at
nogle stykker blev væk
indimellem. Efter at vi
havde set Pantheon,
Forum Romanum,
San Pietro in Vincoli,
Berninis Elefant og den
Spanske Trappe, vendte
vi alle sammen trætte
tilbage til hotellet.
76
Hver morgen stod vi op,
før fanden fik sko på,
for at spise vores udsøgte
morgenmad, som bestod
af tørt brød ala knækbrød
med abrikos syltetøj
og varm mælk
til de frivillige.
Det næste par dage gik
med hastigt trav til
Colosseum, Piazza
Navona, Madmarked,
Trevifontænen med
vandkampe, Katakomberne
og Santa Maria
Maggiore.
Om aftenen blev der
hygget på værelserne
og holdt fødselsdag for
Rasmus og Nanna.
Om dagen, når der var
»siesta«, fik man tid til
at shoppe igennem,

udforske byen på egen
hånd, hygge sig på
hotelværelset eller ligge
og sove ligesom Kirsten
og John.
De sidste dage gik hurtigt.
Vi for rundt for at se
Trastevere, Trajansøjlen,
San Giovanni in Laterano,
Santa Maria in
Cosmedin, Sandhedens
Mund, Peterskirken og
Peterspladsen, hvor vi
mødte paven, der kom
flyvende i helikopter til
Paveaudiensen, Vesta
templet, Santa Maria in
Aracoeli, Marmertinerfængslet,
Piazza del
Campidoglio og Karpucinerkirken,
samt alt det
løse vi lige fandt på vejen.
Den sidste aften var vi
alle ude at spise på restaurant
sammen. Hjemturen
til hotellet foregik i
løb, da der var gået hul i
skyerne. Selvom vi var
trætte, var der masser
energi til hyggeri inden
hjemturen næste morgen.
Da vi endelig fandt vores
bus, der holdt 10 meter
77
længere nede ad vejen
fra der, hvor vi stod, gik
turen i en dobbeltdækker
mod lufthavnen i
fuld fart. Efter lang tids
venten kom vi endelig
om bord på flyet, hvor
der ventede for nogle
af os et stort chok:
Joachim og Alexandra
skulle skilles!
På trods af den dårlige
nyhed fortsatte turen
hjemad med masser af
positiv energi, hygge og
sjove timer.
Julie og Nanna 9.a

10. klasserne i Berlin
Den 5. oktober 2004
stod alle vi fra tiende
klasse parate med vores
bagage - meget tidligt -
foran skolen.
Forventningerne brusede
frem i vores øjne, alle
var spændte. Forældre,
søskende og anden familie
stod der for at vinke
farvel til bussen, som vi
kørte med.
I bussen havde vi en
masse skæg. Vi sad ikke
just på vores pladser
hele tiden, men for rundt
for at udveksle slik, cd’er
og andet. Vores tre lærere,
Bitten, John og Anne, var
ikke specielt henrykte og
tyssede på os flere gange.
Da bussen ankom til
Gedser, ventede færgen
og det blå vand på os.
Vi skulle sejle to timer
for at komme til Rostock,
en havneby i Tyskland.
På færgen blev der oset,
så det ville noget. Alle
havde travlt med at styrte
rundt i alverdens butikker
med parfume og slik.
Især den billige sodavand
var populær hos de
fleste. Da vi ankom til
Tyskland, var alle mere
end spændte på bare at
nå frem til Berlin, og den
lange bustur var alt for
langtrukken.
I Berlin skinnede solen
fra en skyfri himmel,
butikker og mennesker
strålede frem og bød alle
velkommen. Da vi kørte
langs en lang og bred
gade i midten af Berlin,
kunne vi se tonsvis af
McDonald’s, skobutikker,
tøjforretninger og
andre dejlige købemål.
78
Efter den lange ventetid i
bussen kom indlogeringen
på hotellet. En udfordring
for selv de mest
øvede, og især to klasser
fra Taastrup Realskole.
Derefter gik turen ellers
rundt i Berlin. Lærerne
havde nøje planlagt tid,
sted, seværdighed og
regler. Vi så den fantastiske
kirke kaldet Die
Gedächtniskirche, som
faktisk er to bygninger
dannet af små, blå mosaiksten.
Utrolig smukt.
Men der var da også
plads til en smule fritid,
så helt forfærdeligt var
det ikke. Der blev dannet
grupper, som vi selv
bestemte, og så blev der
afsat en tid, som vi skulle
overholde. Lærere og
elever gik herefter ud i
det tyske for at fejre aftensmad
og den første
aften i Berlin.
Dagen efter var det tidligt
ud af fjerene og morgenmad
klokken 8.00.
Efter en sen nat i de fleste
værelser, trods larmeforbud,
var alles øjne
tunge og mørke. Herefter
gik turen rundt i Berlin
igen. Seværdigheder
som Der Fernseherturm
(et alt for højt tårn med

en fantastisk udsigt), Die
Weltzeituhr (et ur midt
på Alexanderplatz, der
viser hele verdens tider i
alle lande) og Brandenburger
Tor blev set til i
en meget grundig grad.
Rundt omkring de forskellige
steder fik vi
heldigvis lov til at
snuppe en bid fastfood
og shoppe lidt til vores
garderober. Dagen styrtede
af sted, og pludselig
sad vi alle over en velbagt
pizza, burgers og
pomfritter eller andre
gode godter af den ikke
så varierede tyske mad.
Men alle blev vi mætte,
og alle var vi lige uenige
med lærerne om at slutte
dagen med at gå i seng.
Vi kunne have blevet
ved, men en ny dag truede,
og vi måtte alle liste
tilbage til vores værelser.
Den andensidste dag var
vi på Der Reichtag, som
er Rigsdagen i Tyskland.
En utrolig bygning med
en enorm kuppel, lavet
af glas på toppen. Først
skulle vi igennem en
masse undersøgelser angående
våben og sådan
noget. Derefter blev vi
placeret i en elevator,
som kørte os op til toppen
af bygningen. Der
var en fantastisk udsigt,
og kameraerne klikkede
i takt for at få det hele
med.
Herefter kørte bussen os
ellers rundt i det halve
Berlin for at nå det hele.
Her så vi
også den
berømte
Berlinmur.
En mur, som
blev bygget i
1961 og
først revet
ned igen i
1989. En
lidelse for
de fleste
79
østberlinere på det tidspunkt.
Om aftenen fik vi
lov til at holde en lille
fest for os selv. Det var
ikke noget specielt, men
de to klasser blev rystet
godt og grundigt sammen.
Alle snakkede med
alle, og mange havde en
sjov aften.
Den 8. oktober var det
et farvelvink til Berlin
og alle dets goder.
Vi fik nået en del inden
afrejsen, men sørgeligt
var det nu alligevel.
Da vi kom hjem, havde
vi alle så travlt med at
kramme hinanden farvel,
at vi helt glemte, at vores
forældre ventede på os.
Jeg tror, jeg taler for alle,
når jeg siger, at det var
en dejlig tur med en
masse oplevelser, som
vil blive pakket ned i
vores hukommelse og
taget med videre i livet.
Ditte, 10.a

10. klassernes teaterstykke
10.a + 10.b fremførte et
intelligent, sjovt, seriøst
og flot teaterstykke kaldet
Ungdomslandet.
Det handler om en konge,
der er gammel og har
brug for ungdom. Derfor
sender han sine 3 prinsesønner
af sted (Mud, Mirg
og Kilroy), som skal til
ungdomslandet, for at få
fortryllet vand og æbler,
som giver evig ungdom.
Mud, Mirg og Kilroy
finder en kro på vejen.
Mud og Mirg vælger at
blive der, da kroværten
og hans bardamer fortæller
dem, at landet ikke
findes. Kilroy er sin far tro
og tager af sted fra kroen
alene. På vejen møder
Kilroy først 2 trolde, som
har et problem, da deres
far er død. Han hjælper
de stakkels trolde og tager
videre. Senere møder han
3 dronninger, som han
får hjælp af.
Han kommer til ungdomslandet,
hvor han finder
vand, æbler og en meget
smuk prinsesse. Han drager
tilbage til slottet, men
på vejen tager han tilbage
til kroen for at tage sine
2 brødre med hjem. De 2
brødre drikker Kilroy under
bordet og skifter hans
vand og æbler ud med almindelige
æbler og vand.
Dagen efter tager Kilroy
alene hjem, fordi Mud og
Mirg siger, de lige skal
ordne noget. Kilroy kommer
hjem og giver sin
gamle far vand og æbler.
Den gamle konge skulle
blive ung, men intet sker.
Imens kommer Mud og
Mirg ind med vand og
æbler og giver det til kongen.
Kongen bliver straks
ung og sund på ny. Han
smider Kilroy i løvekulen
og tager på jagtgilde med
Mud og Mirg. Kongen finder
ud af, at han er blevet
snydt og går ned i løvekulen
med Mud og Mirg.
Til deres store overaskelse
finder de Kilroy i live.
Mud og Mirg skynder
sig væk, så kongen må
hjælpe prins Kilroy op.
Kongen og Kilroy tager
ned til havnen, hvor de
ser prinsessen og lille
Knud. Kilroy frier til
prinsessen, hvorefter
hun siger JAA…
Vi har arbejdet serriøst og
godt med projektet, vi har
kun fået positiv respons.
Vi havde en kort deadline,
og alligevel overraskede
vi alle med vores
kanon-flotte eventyr-
80
teaterstykke. Det har
været en udfordring for
os alle at spille teater.
Vi lærte, at man skal arbejde
meget med det
både på skolen og hjemme.
Vi føler, at ugen med
teaterstykket har givet et
bedre sammenhold mellem
klasserne. Vi er glade
for, at alle levede sig ind i
deres roller, og det er
også en stor, stor grund
til, at det blev så godt.
Sejer og Jacob 10.b

10. klasse
Det er altid spændende
at starte en 10.klasse
på vores skole. Der er
mange forventninger,
der skal indfries og ikke
mindst leves op til.
Det første møde med
en 10. klasse er som at
møde små engle.
I sidder der alle sammen
og vil for det første have
noget ud af jeres skolegang.
I har meldt jer til
10. klasse og har dermed
besluttet at gøre
dette skoleår til et
specielt arbejdsår.
Det er meget spændende
at møde de elever,
der bevidst har valgt
Taastrup Realskole.
Sågar en uge efter vi er
gået i gang, kommer der
stadig nye elever til,
som har forsøgt sig et
andet sted og konstateret,
at det faglige udbytte
på Taastrup Realskole
måske var et bedre
tilbud. Så starter det
spændende skoleår.
Foruden alt det faglige
oplever I mange ting.
Efter en vanlig varm start
drager klasserne af sted
på en introduktionslejr
med linjefagslærerne.
Her oplever man et soci-
alt sammenhold spækket
med filmoptagelser og
idrætsaktiviteter.
Senere på efteråret er
der studietur til Berlin,
hvor alle får lejlighed til
at afprøve det tyske
sprog i praksis. Foruden
det sproglige er der en
masse kulturelle oplevelser
fra den tyske hovedstad.
Berlin er altid et
besøg værd.
Skolegangen er herefter
kun afbrudt af praktik,
terminsprøver og enkelte
faglige dage.
Efter jul og en tiltrængt
ferie starter I skolegangen
på ny og med fornyet
energi. Alle ser frem
til projektopgaven, som
i 10. klasse skal relatere
til de unge menneskers
81
uddannelsesplan. En
spændende og udbytterig
uge, hvor man anvender
alle de arbejdsformer
og metoder, som
man har tillært i løbet af
hele skolegangen.
Skolekomedien er nok
højdepunktet om foråret.
Vi fik iscenesat og spillet
et sjovt og hyggeligt
stykke – Ungdomslandet.
I skrivende stund skal vi
i gang med de skriftlige
prøver og venter spændt
på de mundtlige prøver.
Vi forventer alle, at de
bliver en god oplevelse.
Det har været et spændende
år for alle parter,
og vi lærere siger med
vemodigt hjerte farvel til
10. klasse.
Bitten Kornerup og
John Laursen

10. a
med klasselærer Bitten Kornerup
Sofie Ernst-Lyngbye, Rasmus Philip Hansen, Alexander Kidd, Christian
Hoffmann Nielsen, Anne Sehested-Grove, Sascha Nitz Christoffersen,
Nikolaj Gjelsø Schnipper, Lene Bertelsen
(Bitten Kornerup), Ditte Maria Nielsen, Karina Lasak Krøyer Pedersen,
Kristian Egvang Vestergaard, Mette Dahl Egholm Larsen, Anne Kristine
Jonas Thaulow Andersen, (Anette Hareskov)
Carina Nørgaard Jensen, Amina Jette Stelter, Katrine Jørgensen, Mie Dahl
Pind, Louise Simoni Larsen, Kathrine Lund Jensen, Natalie Wijesinghe,
Kristine Kahlen
82

10. b
med klasselærer John Laursen
Stefan Sejer Nielsen, Christina Rytz Langer, Casper Schrøder Sørensen,
Hans Christian Friberg, Kasper Biel, Sarah Sortsø, Natascha Michelle
Lindegaard
Camilla Lange, Louise Munkholm Bach, Line Margrethe Larsen,
Camilla Rohde, Sabrina Press, Katja Line Andersen, Camilla Jensen,
(John Laursen)
Heidi Mossner, Katrine Stadsgaard, Kasper Karlsson, Jacob Pedersen,
Jesper Gyllensteen, Camilla Mai Petersen, Sandra Therese Runge Hansen
83

Lærerkollegiet og administrationen
1. Erdal Kartal
2. Ingrid Hansen
3. Inga Harbo Rønn
4. Maria Frederiksen
5. Lisbeth Dahl
6. Bettina Scheffel Hansen
7. Anne Johnsen
8. Henrik Liliendahl Eibye
9. Suzanne Bjørn Andresen
10. Poul-Erik Højer
11. Per Thorsen
12. Jonas Svendsen
13. Carina Graham Pedersen
14. Pia Jarlhelt
15. Birgitte Conradi
16. Søren Friberg
17. Christine Munch Petersen
18. Bitten Kornerup
19. Mie Busch-Jensen
20. Charlotte
Ingemann Espersen
21. Anna L. Hansen
22. Hanne Seemann
23. Kirsten Vinæs
24. Inge Bertelsen
25. Karin Westh
26. Birgith Hansen
27. Anne Jensen
28. Gitte Ravn
29. Marianne Wijesinghe
30. Anette Hareskov
31. Marianne Vexøe Pedersen
32. Ulf Andersen
84
33. Anne Grete
Egede Andersen
34. Jenny Andreasen
35. Inger Spaabæk Mangor
36. Dan Vestergaard
37. John Laursen
38. Dagmar Bruhn
39. Dorte Philipsen
40. Kirsten Søgreen Andersen
41. Jørgen Korsager Jensen
42. Jan Skov
43. Marianne Persson
44. Marianne Skaanderup
45. Niels Anders Hansen
46. Lise-Lotte Koefoed
47. Maria Sztuk
48. Rikke Egeskov Henriksen

1. Dorthe Olsen
2. Jeanette Vilhelmsen
3. Jonas Weichardt Svendsen
4. Vibeke Drost Nielsen
5. Jeanette Holse
6. Addy Krøll
7. Tina Rasmussen
8. Bettina Lundin
SFO-kollegiet
85
9. Berit Tonnesen Hansen
10. Vibeke Lund Madsen
11. Edith Arnfast
12. Frank Kirk Christensen
13. Torben Lindehammer
14. Maria Aust
15. Gitte Rosenkilde Jensen

Overlærer Anne Jensen
ansat 1967 håndarbejde,
billedkunst
Overlærer Inge Bertelsen
ansat 1968 dansk, funktionslærer
for tosprogs- og
specialundervisning
Overlærer
Anne Grete Egede Andersen
ansat 1973 tysk
Konstitueret afdelingsleder
Lise-Lotte Koefoed
ansat 1975 hjemkundskab,
skolebibliotekar
Overlærer Ulf Andersen
ansat 1976 samfundsfag, historie,
skolevejleder, funktionslærer for
uddannelses- og erhvervsorientering
Overlærer Bjarne Mikkelsen
ansat 1977 biologi, fysik, sløjd
Overlærer
Inger Spaabæk Mangor
ansat 1977 naturfag, religion,
historie, geografi
Børnehaveklasseleder
Kirsten Søgreen Andersen
ansat 1977
Overlærer Jenny Andreasen
ansat 1978 engelsk, tysk, dansk,
religion
Overlærer Per Thorsen
ansat 1980 naturfag, mediekundskab,
historie, geografi
De ansatte...
86
Overlærer Ingrid Hansen
ansat 1982 engelsk, latin,
hjemkundskab
Overlærer Johnny Andersen
ansat 1983 matematik, fysik, idræt,
natur/teknik
Overlærer Anne Johnsen
ansat 1984 dansk, tysk, idræt
Overlærer Søren Friberg
ansat 1984 matematik, fysik,
informationsteknologi
Overlærer Gert Karlsen
ansat 1986 fysik, biologi, sløjd,
matematik, geografi
Overlærer Birgitte Conradi
ansat 1991 dansk, tysk
Lærer Christine Munch Petersen
ansat 1992 dansk, billedkunst,
specialundervisning
Konstitueret skoleleder
Marianne Persson
ansat 1992 matematik, håndarbejde
Overlærer Poul-Erik Højer
ansat 1992 matematik, religion,
kor, musik
Lærer Anette Hareskov
ansat 1995 matematik, geografi
Lærer Cecilia Lindahl
ansat 1995 matematik, biologi, idræt
Overlærer Mie Busch-Jensen
ansat 1995 engelsk, dansk,
skolebibliotekar

Overlærer John Laursen
ansat 1995 tysk, dansk
Overlærer Bitten Kornerup
ansat 1996 engelsk, tysk, dansk, latin
Overlærer Niels Anders Hansen
ansat 1996 dansk, engelsk,
kristendom, historie, samfundsfag
Overlærer Ulla Conradi
ansat 1997 tysk, dansk
Overlærer Anna Hansen
ansat 1998 dansk, billedkunst,
tosprogs- og specialundervisning
Overlærer Dorte Philipsen
ansat 1998 dansk, matematik,
specialundervisning
Overlærer Kirsten Vinæs
ansat 1998 dansk, engelsk
Overlærer Charlotte Espersen
ansat 1999 dansk, engelsk,
tosprogs- og specialundervisning
Børnehaveklasseleder Pia Jarlhelt
ansat 1999
Lærer Karsten Ulrik
ansat 1999 informationsteknologi,
historie, samfundsfag, naturfag
Lærer Marianne Vexøe Pedersen
ansat 2000 matematik, engelsk,
billedkunst
Lærer Maria Holst Larsen
ansat 2001 dansk, idræt
Konstitueret souschef og afdelingsleder
Jørgen Korsager Jensen
ansat 2001 musik, matematik,
kristendom, idræt, natur/teknik
87
Lærer Henrik Liliendahl Eibye
ansat 2001 historie, samfundsfag,
geografi, kristendom
Overlærer Jan Skov
ansat 2001 matematik, fysik
Lærer Carina Graham Pedersen
ansat 2001 dansk, engelsk, idræt
Afdelingsleder Marianne Skaanderup
ansat 2001 dansk,
specialundervisning, kristendom
Overlærer Berit Stenz
ansat 2002 idræt, matematik,
fransk, engelsk
Lærer Guiseppe Leone
ansat 2002 idræt
Lærer Karina Forman
ansat 2003 dansk, tysk, engelsk,
natur/teknik
Lærer Dan Christian Vestergaard
ansat 2003 billedkunst, engelsk,
matematik, dansk, fysik/kemi
Overlærer Dagmar Bruhn
ansat 2003 dansk, specialdansk
Lærer Maria Sztuk
ansat 2003 dansk, historie,
samfundsfag, idræt
Lærer Suzanne Bjørn Andresen
ansat 2004 dansk, billedkunst,
fransk, kristendom
Lærer Rikke Egeskov Christensen
ansat 2004 hjemkundskab, dansk,
kristendom, matematik, idræt
Lærer Maria Frederiksen
ansat 2004 dansk, engelsk,
musik, idræt

Børnehaveklasseleder Lisbeth Dahl
ansat 2004
Vikar Eva Juel Larsen
ansat 1989
Lærer Britta Vestergaard
ansat 2005 dansk, matematik, idræt,
informationsteknologi
Børnehaveklasseassistent
Marianne Wijesinghe
ansat 1991
Børnehaveklasseassistent
Jeanette Holse
ansat 2000 SFO
Børnehaveklasseassistent
Jonas Weichardt Svendsen
ansat 2004 SFO
Teknisk serviceleder Allan Lind Mohr
ansat 2003
Afdelingsleder Berit Tonnesen Hansen
ansat 1996
Gruppeleder
Addy Krøll (souschef)
ansat 1988
Gruppeleder Peter Dehn
ansat 1996
Pædagog/Håndarbejdslærer
Bettina Lundin
ansat 1998
Pædagog Gitte Rosenkilde Jensen
ansat 2000
Pædagog Maria Aust
ansat 2000
Pædagog Torben Lindehammer
ansat 2001
88
Teknisk servicemedarbejder Erdal Kartal
ansat 1999
Skolesekretær Hanne Seemann
ansat 1988
Skolesekretær Ditte Sommer de Jong
ansat 2003
Regnskabsfører Birgith Hansen
ansat 1994
Regnskabsassistent Karin Westh
ansat 1997
Skolepsykolog Holger Wahlstrøm
Skolelæge Inger-Lise Lund
Skolesundhedsplejerske
Jane Koggersbøl/Lene Mikkelsen
Høre- og talelærer Ilse Blom
Ansatte i SFO pr. 1. maj 2005:
Pædagog Jeanette Vilhelmsen
ansat 2004
Assistent Vibeke Lund Madsen
ansat 1995
Assistent Thomas Bay
ansat 1998
Assistent Tina Rasmussen
ansat 1998
Assistent Vibeke Drost Nielsen
ansat 1999
Assistent Dorte Olsen
ansat 2000
Assistent Thomas Praëm Karlsson
ansat 2004
Assistent Gitte Standland
ansat 2005

Per Thorsen
25 år på Taastrup Realskole
Samtidig med at Taastrup Realskole
har 100 års fødselsdag, kan kollegerne
fejre det kvarte sekel sammen med
Per Thorsen.
Ingen - hverken børn eller voksne - er i
tvivl om, hvem »PT« er. Med sin iver,
sit engagement og sin faglige seriøsitet
og dygtighed har han præget og udviklet
skolen og undervisningen i orienteringsfagene,
- og i særdeleshed mediekundskab,
som han har opbygget og
udviklet.
På utallige ture og rejser har han med
iver og engagement givet både elever
og kolleger uforglemmelige oplevelser.
Billeder og videooptagelser har foreviget
både alvor og morskab, når PT
har ført os gennem overleveringer fra
vikingetiden til strabadser og helt
unikke situationer på det gode skib
»Fulton«. Glimt af livet, som utallige
elever har taget med sig som ballast til
senere i livet.
Skolens sigte og indhold har altid seriøst
ligget Per på sinde. Som kollega er
PT altid på pletten med nye ideer,
arbejdsomhed, glade indslag for fællesskabet
og en aldrig svigtende, finfølt og
loyal opmærksomhed.
Tillykke med de 25 år og god vind
fremover.
89
Per Thorsen

Gitte Ravn går på pension
Gitte Ravn kom i 1971
til Taastrup Realskole.
Fem år tidligere var Gitte
blevet uddannet som
lærer fra Blaagaard
Seminarium, og hun
havde også haft
en stilling i Rødovre
Kommune.
Da Gitte kom til
Taastrup, underviste hun
i begyndelsen i så forskellige
fag som matematik,
hjemkundskab
og dansk. Senere blev
det dansk og biblioteksarbejde,
der kom til at
udgøre størstedelen af
Gittes undervisningstimer.
I de sidste mange år har
Gitte haft alle sine timer
på biblioteket, hvor
hun har været hovedansvarlig
bibliotekar.
Det har vi alle nydt godt
af, idet Gitte besidder
en utrolig stor viden og
litterær indsigt.
Gitte Ravn
Gitte har et skarpt sprogøre
og talent for at læse
både på og mellem
linierne. Hun har et helt
specielt forhold til sprogets
finurligheder.
Selv vil hun sikkert
hævde, at hun bestemt
ikke er en kritisk ordkløver,
når hun bemærker
vore mere eller mindre
velvalgte ord. Tværtimod
vil hun sikkert sige, at
hun blot er interesseret i
sprogets nuancer.
Og netop dette er en af
Gittes kvaliteter.
Gitte har en veludviklet
humoristisk sans, der for
de yngre elever virker
90
tør, men kan få de ældre
elever til at ligge flade af
grin. Som kollega må
man ofte se to gange på
Gitte for at finde ud af,
om hun er alvorlig,
eller der er en grad af
humor i udtalelsen. En
ting er sikker – Gitte får
sagt, hvad hun vil på sin
egen måde med humor.
Gennem alle årene har
Gitte været et oprigtigt,
fagligt velfunderet og
engageret menneske.
Hun er kendt som en
dygtig lærer og en særdeles
god kollega.
Når Gitte går på pension,
er vi sikre på, at
hun ikke kommer til at
kede sig. Bøger har hele
livet været en yderst vigtig
ingrediens i Gittes liv
og vil sikkert også blive
det fremover.
Vi ønsker Gitte et godt
og indholdsrigt otium.

Inga Rønn går på pension
Inga kom til Taastrup Realskole
i 1999 som en
veluddannet og erfaren
lærer inden for adskillige
fag, først og fremmest
dansk, fransk, matematik
og specialundervisning.
Det er da også i disse
fag, at eleverne her på
skolen har nydt godt af
Ingas engagement og
faglige dygtighed.
Som klasselærer gennem
alle årene, har Inga kunnet
følge de forskellige
klasser gennem adskillige
år. Det har været
vigtigt for hende, at den
enkelte elev trivedes og
udviklede sig såvel fag-
Inga Rønn
ligt som socialt. Hverken
elever eller forældre har
henvendt sig forgæves til
Inga. Der har altid været
tid til at lytte – også selv
om det var midt i aftenkaffen
– til store og små
problemer og forsøge at
finde mulige udveje.
Inga er også respekteret
91
og værdsat som kollega.
Med hendes brede interessefelt
er der altid
grundlag for en god diskussion.
Hun har aldrig været
bange for at tage nye udfordringer
op, og det bliver
spændende at se,
hvad den nye pensionisttilværelse
fra september
skal bruges til.
De fem små børnebørn,
som Inga har, vil jo nok
lægge beslag på noget af
tiden.
Vi ønsker held og lykke
og et godt otium.

Taastrup
Realskoles
bestyrelse
Kåre R. Nygård
Repræsentant for
Høje-Taastrup
Kommune
Cand. jur.
Signe Mortensen
Kasserer
Kunderådgiver
Jørn Müller
Næstformand
læge
Birgitte Dag Randløv
92
Direktør
Henrik Stig Nielsen
Formand
Cand. jur
Torben Steffensen
Sygehjælper
Hanne Linde Jensen

Uddrag af bestyrelsens
beretning til generalforsamling
april 2005
Årets beretning tager udgangspunkt
i det igangværende
udviklingsprojekt.
Projektet blev sat i søen
for »at sikre udvikling på
Taastrup Realskole i forhold
til vor omverden«.
Dette udmøntedes i en
række fokusområder,
hvor følgende tre blev
valgt som de første:
1. Sammenhæng mellem
skolens vision, formål
og den pædagogiske
praksis.
2. Der skal arbejdes med
normer og adfærd i og
imellem elever og
lærere/pædagoger.
3. Skolens lederstruktur
– hvordan skal den
udvikles.
Projektgruppen er godt
i vej, men ikke helt så
langt som oprindeligt
forudsat.
ved bestyrelsesformand
Christian Gram
Derfor er det projektgruppens
beslutning, at den
planlagte ansættelsesrunde
efter en ny skoleleder
udskydes fra april/
maj til oktober/november
d.å.. Bestyrelsen er helt
tryg ved de konstituerede
ledelsesmedlemmer, som
sammen med de øvrige
ledere efter bestyrelsens
mening udfører gerningen
med flid og omhu.
De har indvilget i at fortsætte
hvervet, og det takker
vi for.
Overordnet skal vi bevare
den faglige profil og give
eleverne solide kundskaber.
Eleverne skal lære
selvstændighed og udvikle
evner til at begå sig
i et fællesskab. Skolen
skal have fokus på trygge
rammer, udvikle forældre-
93
samarbejdet og fremstå
som et spændende alternativ
til folkeskolen.
Vi har med en meget stor
skole at gøre, hvorfor der
med passende mellemrum
må foretages sådanne tiltag
for at være beredt og
sikre konsensus i, hvad
skolen gør indadtil såvel
som udadtil.
Bygningsmassen:
Bygningsmassen bliver
årligt gennemgået for fejl
og mangler, og der vil
løbende være opgaver at
tage vare på. Sidste år
ved denne tid blev bestyrelsen
gjort bekendt med,
at der var konstateret
svamp i krybekælderen
under klasserne i indskolingen
og gymnastiksalen.
Arbejdet med at fjerne
svampen og etablere en

hensigtsmæssig ventilation
blev hurtigt igangsat.
Samtlige rørinstallationer
til vand og fjernvarme var
meget tærede og er blevet
udskiftet. Derfor har vort
regnskab for året været
noget hårdt belastet af
reparationsudgifter.
IT: Skolen har anskaffet
yderligere pc’ere til undervisningen,
og der vil
også komme i indskolingen.
Konceptet med at
bringe IT med de bærbare
PC’er ud i klasserne
er godt nok en rigtig
løsning på lokaleproblemet,
men de bliver efter
bestyrelses opfattelse
stadig brugt alt for lidt.
Noget skyldes tekniske
problemer, men disse er
løst. Det skal der rettes
op på, måske skal der
yderligere kurser til.
De bliver i øvrigt anvendt
til eksamen i 10’ende
klasse for dem, der ønsker
det. Nok ikke allerede
i år men til næste år
er det hensigten, at også
eksamen i niende klasse
kan have valget mellem
PC eller traditionel skriftlig
eksamen. EDB-rummet
i forbindelse med det
nye bibliotek bliver brugt
flittigt, dels i undervisningen
og dels kan benyttes
af eleverne ved besøg i
biblioteket.
Alle disse tiltag skal selvfølgelig
have et mål. Det
er blevet besluttet, at ITudvalget
er en integreret
del af Pædagogisk
Udviklings Udvalg for at
fremme anvendelsen af
IT i undervisningen, hvor
det er hensigtsmæssigt.
10. klasser:
Taastrup Realskole vil fortsat
opretholde 10. klasser.
Baseret på erfaringer fra
de foregående år vil skolen
fortsat forfine valgfagene
indenfor de rammer,
vi nu har. De kommende
klasser er allerede nu
næsten fyldt. Så det
tyder da på, at vi kan
fremstå som vort alternativ
til de ellers så populære
efterskoler. En del af disse
er elever udefra. Skolens
folder, som alle eleverne
får i 9.ende klasse, fordeles
også på biblioteker
rundt i kommunen.
Der var ved årets slutning
651 elever mod 621
elever ved udgangen
af 2003, hvilket glæder
bestyrelsen meget.
Afslutningsvis vil jeg rette
en stor tak til de øvrige
bestyrelsesmedlemmer
for deres aktive ulønnede
virke til skolens bedste.
94
Desuden en tak til skolens
ledelse, lærerkollegiet
samt det tekniske
personale for en stor indsats
i året, der er gået.
Sidst og ikke mindst har
jeg en særlig tak til skolens
administrative personale,
som igen i år utrættelig
har ydet skolen og
bestyrelsen service på et
højt niveau.
Afgang: Grundet jobmæssige
forhold kan jeg
ikke længere afse den
fornødne tid til fortsat at
varetage opgaven som
bestyrelsesmedlem og
formand. Derfor afgår jeg
ved denne generalforsamling,
og suppleant Torben
Steffensen indtræder i
min valgperiode. Jeg takker
mine bestyrelseskolleger
for et rigtigt godt og
frugtbart samarbejde i de
forgangne år.
Der har været meget arbejde,
men det har også
været morsomt og lærerigt,
for det skal det være
for at påtage sig et sådant
ulønnet hverv.
Ligeledes en tak til vor tilsynsførende
samt privatskoleforeningen
for deres
uvurderlige hjælp til bestyrelsen.
Formandens og
skolelederens beretning kan
læses på skolens hjemmeside
www.t-r.dk

Skolens ledelse og administration
Skoleleder
Marianne Persson
Konstitueret
Afdelingsleder for indskolingen
Marianne Skaanderup
Skolesekretær
Ditte Sommer de Jong
Souschef og afdelingsleder
Jørgen Korsager Jensen
Konstitueret
Afdelingsleder for SFO
Berit Tonnesen Hansen
Regnskabsfører
Birgith Hansen
95
Afdelingsleder
Lise-Lotte Kofoed
Konstitueret
Sekretær
Hanne Seemann
Regnskabsassistent
Karin Westh

Uddrag af skolelederens beretning
april 2005
Ved konstitueret skoleleder
Marianne Persson
Min beretning fra dette skoleår
er på vegne af den samlede
ledelse: Berit Tonnesen
Hansen fra SFO, afdelingslederne
Marianne Skaanderup
fra A1, Jørgen Korsager
Jensen fra A2 og Lise-Lotte
Koefoed fra A3.
Taastrup Realskole er kendt
for at være en skole, der
lægger vægt på fagligheden,
og mange vælger skolen på
grund af denne faglighed.
- Den faglighed holder vi
naturligvis fast i samtidig
med, at vi har som mål, at
børnene også skal udvikle deres
personlige kompetencer,
sociale-, fysiske- samt musiske
og kreative kompetencer.
SFO
I skolens SFO har der i det
forløbne år været masser af
aktivitet lige fra stillesiddende
sysler til de mere energikrævende.
De mange forskellige
muligheder er vigtige for,
at eleverne kan få en afvekslende
fritid med et pædagogisk
og socialt udviklende
indhold. Der er fortsat et tæt
samarbejde mellem lærere,
pædagoger og forældre omkring
det enkelte barn og om
klassen.
A1: Indskolingen
bh.kl. - 3. klasse
Sideløbende med den grundlæggende
undervisning finder
der mange aktiviteter sted.
Udover emne- og projektdagene
i klasserne har der
været først motionsdag og
siden klippe/klistredag, hvor
skolen blev pyntet, og det
summede af liv og hygge
i alle klasser; - og der har
været julegudstjeneste i
Taastrup Nykirke. Der har
været byttedag og et flot
fastelavnsarrangement, som
blev holdt fælles med SFO.
Der har også været gæster
udefra: I november kom
Morten Nielsen og Alexander
Mott, som optrådte med
breakdance, og som også
fik eleverne til at forsøge sig.
I januar var der først besøg af
Bakkens Pjerrot, som fortalte
eventyr, tryllede og spiste ild.
– Og senere var der skolekoncert
for 1.klasserne, som
så eventyret om Fyrtøjet som
en opera fyldt med musik og
sang, dukker, masker og en
fantastisk scenografi.
I år var det A1, der stod for
årets emneuge med H.C.
Andersen som tema.
Og lørdag den 16. april
havde forældre og mange
andre mulighed for at kigge
96
forbi og få en fornemmelse af
stemningen. Den 10. juni
kommer så aktivitetsdagen på
Albertslundbjerget, som også
omfatter hele afdelingen.
A2: Mellemtrinnet
4. -7. klasse
Også på mellemtrinnet finder
der projekter sted. De overordnede
emner i de tre 7.
klasser har været: Menneskers
vilkår i dag, Ung i de
sidste 50 år og Samfundet i
går, - i dag, - i morgen.
I 4. klasserne planlægges et
arbejde med den historiske
udvikling i lokalsamfundet.
Klasserne har ved deres projekter
både præjekt- og projektuge.
Her lærer eleverne,
hvordan man arbejder tværfagligt
og i grupper, hvordan
man fremstiller materialer,
herunder bruger forskellige
medier, så projektfremlæggelsen
bliver god.
Der er tradition for, at der afholdes
koncerter på skolen.
På mellemtrinnet tog vi »Jorden
rundt på 4 hænder«, Det
var musikerne Susanne Berg
og Peter Ettrup Larsen, der
med ét klavér og 4 hænder
tog os på en forrygende musikalsk
rundrejse i verden. Det
gav et indtryk af, hvor forskellig
musik kan være - og det

var en rigtig god oplevelse.
Igen i år var eleverne et godt
og engageret publikum. Som
traditionen byder, har 6. klasserne
på skift, - og med succes,
opført en forestilling ved
de fire skolefester for deres
yngre skolekammerater og
deres forældre. I år var det
»Frode og de andre rødder«.
A3: Udskolingen:
8. – 10. klasse
Også her foregår der meget
andet end traditionel klasseundervisning,
selv om alle er
bevidste om, at afgangsprøverne
rykker tættere på.
I årets start var der stor rejseaktivitet.
8.a og 8.b og 8.c var
på lejrskole til Sønderborg og
Bornholm. Skolerejserne for
9.klasserne gik til henholdsvis
Rom, London og Bacelona.
10. klasse var først på en
3-dages tur med linjeholdene
og derefter sammen på studietur
til Berlin. Rejserne forberedes
i – , og er en del af undervisningen.
De giver eleverne
nogle gode oplevelser, som
jeg tror, de altid vil huske.
I 9.- og 10. klasse er projektopgaverne
obligatoriske.
Eleverne får en udtalelse og
den opnåede karakter skrives
på deres afgangsbevis.
At gå på Taastrup Realskole
er hårdt arbejde! Ikke mindst
i 10. klasse. Der er ikke tale
om et »sabbatår«, som det
desværre er blevet almindeligt
andre steder, hvor det
meget af tiden går med intet-
sigende projekter. Vi stiller krav
til de unge mennesker, både
på det faglige og det menneskelige
plan. Vores elever får
en god viden og en social
ballast med sig, når de søger
videre i uddannelsessystemet,
hvilket både tidligere elever
og uddannelsesstederne giver
udtryk for. Dette har da også
ført til, at vi har fået mange
henvendelser fra forældre og
elever, der går i 9. klasser på
folkeskoler. De søger netop
vores skole, fordi de har hørt,
at vi giver en god og solid undervisning.
Til næste år har vi
derfor igen to fyldte 10. klasser
med ca. 20 elever i hver.
På samtlige klassetrin er der i
årets løb spændende ekskursioner
af vidt forskellig karakter.
Jeg har i beretningen lagt
vægt på, at Taastrup Realskole
har sine traditioner og
faglighed. Samtidig med, at
vi holder fast i dette, udvikler
skolen sig løbende.
Så, som noget helt nyt vil 3.
klasserne næste skoleår få IT
på skemaet i én lektion om
ugen. Det vil blive som deletimer
sammen med natur/teknik.
Så er der en computer til
rådighed til hver elev, og der
vil blive langt bedre mulighed
for at udføre små forsøg i
natur/teknik. - På den måde
styrkes begge områder.
Timefordelingsplanen med
ændringerne for de kommende
år bliver lagt på hjemmesiden
snarest.
97
Trafik
Vi vil fortsat have fokus på
børnenes skolevej. Vi ønsker
stadig at afhjælpe det undertiden
kaotiske pres på vejene
omkring skolen, især om morgenen.
Efterhånden er der en
del forældre, der benytter
Nettos P-plads om morgenen,
Skolens færdselskonsulent
Charlotte Espersen har stået
for etablering af skolepatrulje,
som kan hjælpe de små elever,
der kommer med tog eller
bus, sikkert over Østerparken.
Det er elever fra de tre 7. klasser,
som har påtaget sig denne
opgave, som de passer flot og
meget ansvarsbevidst.
100 år:
Inden jeg slutter vil jeg lige
nævne, at vi er i fuld gang
med planlægningen af skolens
100 års fødselsdag den 22/8.
Vi vil endnu ikke løfte sløret
for, hvordan den skal fejres,
men Skolen skal selvfølgelig
fejres på behørig vis. Selv om
der er mange hektiske dage
tilbage af dette skoleår, vil jeg
her benytte lejligheden til at
sige tak til mine mange samarbejdspartnere
for en ihærdig
indsats. Tak til lærerne, til
SFO-medarbejderne via deres
leder Berit Tonnesen Hansen,
tak til Marianne Skaanderup,
Jørgen Korsager og Lise-Lotte
Koefoed, til Bestyrelsen og til
medarbejderne på kontoret
samt servicemedarbejderne
for jeres store og loyale indsats
for vores skole.

Rammer og retningslinjer
for klassefester og øvrige sociale
arrangementer på skolen og uden for skolen
Det forventes, at klasselæreren deltager i et
årligt socialt arrangement sammen med klassen
og eventuelt forældre.
Arrangementer på skolen:
Et socialt arrangement i samarbejde med
elever, forældre og ansatte kan kun gennemføres,
når en ansat er til stede.
Den ansatte er ansvarlig, og skolens forsiking
dækker hele arrangementet.
Det er skolens holdning, at sociale arrangementer
afholdes fra mandag til torsdag.
I særlige tilfælde kan et arrangement afholdes
på andre tidspunkter efter ønske fra den
ansatte.
Sluttidspunktet for sociale arrangementer er
klokken 22.00.
For at udnytte de af skolen indkøbte ordbøger
bedst muligt er det blevet besluttet, at
disse ordbøger fremover skal bruges udelukkende
på skolen. Ordbøger til hjemmebrug
er det da op til det enkelte hjem at sørge for.
Skolen forventer, at eleverne hjemme har
ordbøger til rådighed efter følgende model:
Ordbøger
98
Arrangementer uden for skolen:
Model 1: Den ansatte planlægger, eventuelt i
samarbejde med elever og forældre, et arrangement
uden for skolen.
Den ansatte er ansvarlig, og skolens forsikring
dækker eleverne og den ansatte.
Model 2: Forældrene planlægger i samarbejde
med eleverne et arrangement uden for
skolen, og den ansatte bliver eventuelt inviteret.
Mens den ansatte deltager, er der tilsynspligt,
og skolens forsikring dækker.
I denne form for arrangementer er det ikke
givet, at den ansatte deltager.
I så fald har den ansatte ikke tilsynspligt, og
skolens forsikring dækker ikke.
Fra 4. kl.: engelsk/dansk, dansk/engelsk.
Fra 6. kl.: tysk/dansk, dansk/tysk.
Fra 7. kl.: retskrivningsordbogen,
fransk/dansk, dansk/fransk
(hvis fransk vælges som valgfag).
Vi anbefaler GYLDENDALS RØDE ORD-
BØGER til sprogfagene og RETSKRIVNINGS-
ORDBOGEN fra Dansk Sprognævn.

Uddannelses- og
erhvervsorientering
Orientering om uddannelsesbøger,
uddannelsessamtaler og uddannelsesplaner
Ifølge Undervisningsministeriets bekendtgørelse
om uddannelsesplaner får alle eleverne
i 6.- 10. klasse udleveret deres egen
uddannelsesbog, som er elevens ejendom,
og som følger eleven, indtil de forlader skolen.
I uddannelsesbogen er der formuleret en
række spørgsmål om elevens stærke sider,
elevens interesser, forventninger til fremtiden
og uddannelsesønsker.
Med udgangspunkt i uddannelsesbogen
orienterer skolevejlederen sammen med
klasselæreren i to lektioner eleverne om
uddannelses- og erhvervsorientering. I 6., 7.
og 8. klasse er der en samtale i klassen på
grundlag af spørgsmålene i uddannelsesbogen,
som eleverne skal besvare skriftligt.
I 8. og 9. klasse giver skolen tilbud om en
del fag. Nogle er obligatoriske, andre er
frivillige. Vi vil gerne forsøge at give alle skolens
elever og forældre generel information
om fagene i de store klasser – særligt om de
frivillige fag.
Obligatoriske fag
De obligatoriske fag i 8. klasse er: Dansk,
matematik, Idræt, historie, samfundsfag,
fysik/kemi og engelsk. I 9. klasse kommer
desuden kristendomskundskab til.
I matematik er der mulighed for at vælge undervisning
på 2 niveauer. De fleste går på et
Valgfag på TR
99
Uddannelsesbogen skal efter samtalen i klassen
underskrives af elev, forældre og klasselærer.
I 8. klasse kommer eleverne tillige til en
individuel uddannelsessamtale med skolevejlederen.
I både 9. og 10. klasse kommer eleverne til
to individuelle uddannelsessamtaler med
skolevejlederen i løbet af skoleåret, hvorefter
der udarbejdes en uddannelsesplan for den
enkelte elev.
Uddannelsesplanen og uddannelsesbogen
skal efter den individuelle samtale underskrives
af elev, forældre og skolevejleder.
Ulf Andersen, skolevejleder
almindeligt matematikhold, mens elever, der
har brug for en mere grundig og uddybende
forklaring, kan vælge at gå på et basishold.
Men efter 9. klasse får alle muligheden for at
gå op til den samme prøve: Folkeskolens Afgangsprøve.
Efter 10. klasse er pensum på det ene 10.
klassehold udvidet og noget sværere end
pensum på basisholdet, og eleverne kan gå
op til den udvidede prøve: FS10.
De elever, der i 10. klasse vælger basishold,
kan efter 10. klasse igen gå op til FSA. De vil
på deres afgangsbevis få noteret den højeste
af deres to opnåede prøvekarakterer.

Tilbudsfag
Tysk er et fag, som skolen også skal tilbyde,
men det er ikke obligatorisk for eleverne.
Det forventes dog, at de vælger tysk, med
mindre de har store vanskeligheder i faget.
Valgfag
Så er der alle de spændende valgfag! Nogle
er kendt fra undervisningen i 1. - 7. klasse,
mens andre er helt nye. Det største af valgfagene
er fransk. Eleverne kan starte med
fransk i 7. klasse med 2 timer om ugen,
og 4 timer i 8. og 9. klasse.
Har man haft fransk disse år, kan man gå op
til Folkeskolens Afgangsprøve efter 9. klasse.
De øvrige valgfag, skolen tilbyder fra 8.
klasse er: Ekstra dansk, mediekundskab, IT,
håndarbejde, hjemkundskab, billedkunst
og musik. I 9. klasse kommer desuden
filosofi til. Alle disse fag optræder på skemaet
med 2 lektioner om ugen. I slutningen af
7. klasse får elever og forældre en grundig
information om valgfagene, så der bliver et
fornuftigt grundlag at vælge på.
Struktur i 10. klasse
Vores 10. klasse er et seriøst tilbud om forberedelse
til Folkeskolens Udvidede Afgangsprøve.
Vi lægger meget vægt på det faglige,
som fylder langt det meste af skemaet i
10. klasse.
Den obligatoriske del
Obligatoriske fag er dansk, matematik, engelsk
og samfundsfag. I skoleåret 2005/2006
er det også obligatorisk, at eleverne i 10. klasse
skal vælge et liniefag. Vi tilbyder to linier:
a) Medier/IT & samfund og b) idræt/krop &
ernæring. I lektioner – som lægges i forlængelse
af hinanden – får eleverne mulighed
for at fordybe sig mere i de temaer, der bliver
arbejdet med på den valgte linie. Der bliver
rig lejlighed til at komme »ud af huset« eller
indkalde gæstelærere. Det er også muligt at
arbejde mere på tværs af fagene, så liniefaget
kan blive et vigtigt supplement til de øvrige fag.
100
Det er imidlertid ikke sikkert, vi kan oprette
hold i alle disse fag. Nogle fag er meget populære,
når eleverne vælger, og her opretter
vi 2-3 hold. Andre fag lider den skæbne, at
der ikke bliver oprettet hold, fordi der er for
få tilmeldte elever.
Vi gør os megen umage med at opfylde elevernes
ønsker, og da det jo er elevernes valg,
der er bestemmende for, hvordan såvel elevsom
lærerskemaerne kommer til at se ud, er
valget bindende for et år.
Åndehuller i skoledagen
Skolen lægger vægt på et solidt fagligt niveau
i de store klasser. Der stilles store krav
til eleverne, og der er en del hjemmearbejde.
Midt i alt dette intense skolearbejde
er det godt at have nogle åndehuller i form
af kreative fag, mens nogle elever søger
endnu flere faglige udfordringer. Vores brede
vifte af valgfag giver mulighed for begge dele.
Marianne Persson
Tilbudsfag
Men der er også plads til, at eleverne kan
vælge frivillige fag. Vi tilbyder undervisning i
tysk og fysik/kemi, hvor man kan forberede
sig til prøve i disse fag.
Andre valgfag
Endelig har vi også andre valgfag i 10. klasse:
Ekstra dansk, fransk, filosofi, musik og billedkunst.
Som på 8. og 9. klassetrin er det dog
begrænset, hvor mange hold der kan oprettes.
Det afhænger helt af, hvordan elevernes
ønsker er.
24 lektioner om ugen
Ud fra ovennævnte fag skal den enkelte elev
selv sammensætte sit skema i 10. klasse.
Men det er et krav, at man har mindst 24 lektioner
om ugen. Den obligatoriske del af
skemaet udgør 22 lektioner.

Derfor skal eleven vælge mindst et tilbudsfag
eller valgfag.
Obligatorisk selvvalgt opgave
I 9. klasse har eleverne lavet en projektopgave.
Men i 10. klasse skal man nu lave en
selvvalgt opgave. Den enkelte elev skal –
i samråd med lærerne og skolevejlederen –
udarbejde et produkt, der bliver bedømt med
udtalelse og karakter. Denne opgave skal
tage udgangspunkt i elevens uddannelses-
101
planer. Til dette arbejde får man en skemafri
uge, hvor lærerne står til rådighed som vejledere.
Udfordringen
Vi håber, at de elever, der vælger 10. klasse
hos os, får et spændende og udfordrende år,
der er med til at ruste dem godt til deres
videre uddannelsesforløb.
Marianne Persson
Rejseaktiviteter i 8.-9. klasse
På 8. klassetrin rejser eleverne på en obligatorisk
lejrskole af ca. 1 uges varighed. Rejsen
betales af skolen inden for en given budgetramme.
Gennem mange år har der på Taastrup Realskole
været tradition for, at 9. klasserne foretager
en rejse for at tilegne sig anderledes
faglige og sociale aspekter i undervisningen.
Formål for 8. -9. klasses rejser:
• at fremme elevernes sociale forståelse
og sociale indsigt
• at give eleverne informationer om sociale,
politiske og kulturelle levevilkår
• at fremme elevernes sprogkundskaber og
• at forbinde de faglige aktiviteter i skolen
med virkeligheden.
8. klasse:
Rejseområde: Inden for Danmarks grænser
samt Sydslesvig og Skåne. Turen planlægges
og bestilles af klasselæreren, senest i begyndelsen
af 7. klasse.
Rejsetidspunkt: 8. klasserne skal rejse på
samme tidspunkt i 3. eller 4. uge efter
skoleårets begyndelse.
9. klasse:
Rejseområde: Europa.
• Den økonomiske ramme for rejsen drøftes
af forældrene på forældremødet senest i
8. klasse. Den endelige pris for rejsen bør
være det beløb, som forældrene skriftligt
kan give tilsagn om. (Se i øvrigt under
»økonomi« nedenfor).
• Klasselærer og elever fastlægger i fællesskab
rejsemålet, som afgøres ved en demokratisk
afstemningsform.
Rejsens indhold tilrettelægges af klasselæreren
i samarbejde med eleverne i henhold til
skolens formål for skolerejser.
Rejsetidspunkt: 9. klassernes rejse har en varighed
af maksimum I uge, og de skal rejse i
samme uge om efteråret. Eneste undtagelse
er, hvis rejsemålene fordeler sig på skitur(e)
og storbytur(e). I dette tilfælde kan en rejseuge
i sneperioden accepteres.
Økonomi: Ved forældremødet i 4. klasse
forelægger klasselæreren skolerejsemulighederne
i 9. klasse og anmoder én eller flere
forældre om at sørge for en opsparingsordning,
hvor et nærmere aftalt beløb pr. elev
(eksempelvis 200 kr.) indbetales hvert kvartal
fremover. Ovenstående vil betyde, at der
minimum vil være 4.000 kr. til rådighed på
rejsetidspunktet.

Praktiske oplysninger
Adresseforandringer
Alle ændringer i forbindelse med flytning og
navneskift bedes meddelt kontoret så hurtigt
som muligt. Det er også ønskeligt, at ændringer
i såvel hjemmets som arbejdspladsens
telefonnummer bliver meddelt.
Ekskursioner
Undervisningen uden for skolens fysiske
rammer er også en del af skolens hverdag.
Udgifterne hertil dækkes af hjemmene ud
over de normale skolepenge.
Elevtelefon
Skal benyttes til elevernes private telefonsamtaler.
Nummeret er 43 99 09 99
Ferier og fridage
Se bagerst i årsskriftet.
Forsikringer
Skolens elever er ulykkesforsikret under
deres ophold på skolen, på ekskursioner og
rejser inden for Europa, arrangeret af skolen.
Tandskader dækkes med indtil kr. 10.000,-.
Skolen har ikke en forsikring, der dækker tyveri
eller beskadigelse af elevernes ejendele.
(men ofte dækker familiens egen forsikring.)
Forældremøder
I samtlige klasser afholdes et forældremøde,
hvor lærerne i store træk fremlægger årets
arbejdsopgaver. Møderne afvikles så vidt
muligt inden udgangen af november.
Der afholdes også skole/hjem-samtaler,
hvor hver enkelt elevs situation evalueres.
Friplads
Gennem »De frie Grundskolers Fællesråds
Fripladsudvalg« er der mulighed for at søge
nedsættelse af skolepengene for elever i 2.-
10. klasse. Der kan kun ansøges om nedsættelse
for et år ad gangen. Ansøgningsskema
fås på skolen.
102
Fritagelse
Anmodning om, at en elev fritages fra skole,
skrives i kontaktbogen og forevises klasselæreren.
Gælder fritagelsen mere end en hel
dag, forevises kontaktbogen tillige for skolens
ledelse.
Fritagelse for legemsøvelser
1 Eleverne fritages helt eller delvist for at
deltage i aktiviteterne i forbindelse med
undervisningen i det obligatoriske fag
idræt, herunder bl.a. svømning, hvis helbredsmæssige
grunde gør det nødvendigt.
2 Fritagelse kan ske:
a. For en enkelt time på grund af pludselig
opstået hovedpine eller lignende.
b. For kortere perioder, dog højst for fire
sammenhængende uger, på grundlag af
skriftlig anmodning fra hjemmet. Anmodningen
skal angive fritagelsens årsag og
varighed.
c. For perioder ud over 4 sammenhængende
uger på grundlag af lægeattest. I
tilfælde, hvor hindringen for den fysiske
aktivitet er åbenbart indlysende, er lægeattest
ikke nødvendig.
Lægeattesten skal angive fritagelsens årsag
og varighed. Lægeattesten sendes af den
udstedende læge til skolens leder. Udgiften
til lægeattesten afholdes af hjemmet.
d. På grundlag af skolelægens kendskab
til sygdomme eller handicaps, som berettiger
til en sådan fritagelse, jfr. Sundhedsstyrelsens
bestemmelser herom.
3 Elever, der helt er fritaget for fysisk aktivitet,
bør normalt overvære timerne, da de
kan have udbytte af at iagttage idrætsaktiviteterne.
Ved fritagelse ud over 4 uger
træffer skolens leder, eventuelt efter forhandling
med elevens hjem og den pågældende
lærer, bestemmelse om, hvorledes
timerne skal anvendes.

Glemte sager
Glemt tøj opbevares i en kasse uden for biologilokalerne.
Mindre genstande (ure, smykker
o.a.) opbevares på kontoret.
Indskrivning
Indmeldelse sker ved henvendelse til skolelederen.
Der betales et indskrivningsgebyr på
kr. 600, når optagelsen er bekræftet.
Karaktergivning
Der gives karakterer/standpunktsmeddelelser
fra og med 5. klasse. Fra 7. klasse anvendes
13-skalaen.
Legater
Skolen råder over følgende legater:
Overlærer Inger Bauns mindelegat
Renterne heraf skal ved dimissionen tildeles
en eller to elever. Legatet kan ikke søges.
Taastrup Realskoles Rejsefond
Legatets formål er at yde tilskud til skolerejser,
herunder også udlandsrejser, som skal
betales af hjemmene, for at bidrage til, at
alle elever i en klasse får mulighed for at
komme med.
Ansøgning om tilskud foretages gennem
klasselæreren eller den lærer, som er ansvarlig
for rejsen.
Taastrup Realskoles
Fødselsdagsfond
Fonden har til formål at gøre den daglige
skoledag festligere, morsommere eller anderledes
for eleverne ved anskaffelse af øjeblikkelige
eller varige goder.
Morgensang
Hver dag kl. 8.05 i store sal. Ud over den
faste morgensang kan her også gives meddelelser
fra skolens ledelse.
Mælkeordning
Med EU-tilskud tilbydes sød-, let-, skummetog
kærnemælk, også økologisk. Bestilling og
betaling normalt pr. halvår.
103
Ordensregler
Når en gruppe mennesker – stor eller lille –
skal være sammen i længere tid, er det nødvendigt
med nogle regler for, hvorledes man
forholder sig til hinanden, således at alle kan
føle sig trygge og have det rart. Ud fra dette
grundsynspunkt skal man se disse ordensregler
og så tænke på, at de ikke er lavet for at
genere nogen, men for at hjælpe alle. Ligeledes
skal man huske på, at jo mere den enkelte
tager hensyn til andre, des færre regler
er der brug for!
1 Der begyndes præcist. Eleverne skal være
på skolen, når det ringer ind. I tilfælde af
dårlige transportmuligheder til skolen kan
skolelederen give skriftlig tilladelse til, at
en elev møder senere.
2a.Forsømmelser bør undgås. Til forsømmelser
af anden grund end sygdom må
tilladelse forud indhentes hos skolelederen,
såfremt der er tale om flere dages
fravær. Ellers skal tilladelse indhentes hos
klasselæreren. Efter forsømmelser på
grund af sygdom skal der medbringes
skriftlig besked fra hjemmet i elevens
kontaktbog om forsømmelsens årsag og
varighed. Ved sygdom, opstået i løbet af
skoledagen, foretages hjemsendelsen fra
kontoret.
b. Når smitsom sygdom udbryder i et
hjem, må man straks meddele skolen
dette. Hjemmets læge bestemmer, hvornår
patienten og dennes søskende atter
må søge skole.
3 Ønskes en elev af helbredshensyn fritaget
for legemsøvelser i enkelte timer, skal det
meddeles skriftligt. For længere tids fritagelse
forlanges lægeattest. Ure og
smykker må ikke bæres i idrætstimerne.
4 Alle bøger skal forsynes med et forsvarligt
og solidt bind, hvorpå elevens navn og
klasse skal figurere. På omslagets inderside
skrives med kuglepen elevens navn,
klasse og skoleår.

5 Hvis en elev beskadiger/mister noget af
skolens inventar/materiale, vil hjemmet
blive draget til ansvar.
6 I frikvarterer og fritimer må ingen elev
forlade skolens område uden skolens tilladelse.
(8., 9. og 10. klasse har udgangskort).
1.-7. klasse opholder sig i gårdene.
I tilfælde af særlig dårligt vejr ringes der
til indeordning. 8.-10. klasse kan opholde
sig i deres lokaler – IKKE på gangene!
7 Enhver form for hovedbeklædning er ikke
accepteret i undervisningen. Endvidere
skal det tilstræbes, at eleverne er iført
sømmelig påklædning såvel i skolen som
på ekskursioner.
8 Leg med bløde bolde er tilladt i skolegården.
Det er forbudt at kaste med sne i
skolegården. Unødigt ophold på toiletterne
skal undgås.
9 Det er ikke tilladt at anvende båndoptagere,
mobiltelefoner og rulleskøjter på
skolen.
10 Eleverne må ikke indtage alkohol på T.R.
11 Tyggegummi er ikke tilladt på skolen.
12 Hvis eleverne har penge eller værdigenstande
i overtøj eller skoletasker,
sker det på eget ansvar.
13 Skolen påtager sig intet ansvar for overtøj,
cykler og knallerter, ligesom skolen
ikke har erstatningspligt ved beskadigelse
eller tyveri af effekterne.
104
Ringetider:
Morgensang 08.05 – 08.10
1. lektion 08.10 – 08.55
Frikvarter 08.55 – 09.00
2. lektion 09.00 – 09.45
Frikvarter 09.45 – 10.00
3. lektion 10.00 – 10.45
Frikvarter 10.45 – 10.50
4. lektion 10.50 – 11.35
Spisning 11.35 – 11.55
(eleverne spiser)
Langt frikvarter 11.55 – 12.20
(lærerne spiser)
5. lektion 12.20 – 13.05
Frikvarter 13.05 – 13.15
6. lektion 13.15 – 14.00
7. lektion 14.00 – 14.45
Rygning
På dette område følger vi folkeskolen:
Det er ikke tilladt eleverne at ryge på skolen.
Skole-hjemsamtaler
I børnehaveklasserne afholdes s/h-samtaler
med lederen. I 1. – 10. klasse afholdes
s/h-samtaler med dansk-, matematik- og
eventuelt andre faglærere. I 0. – 3. klasse
deltager en SFO-medarbejder.
I alle tilfælde udsendes i forvejen tidsskema
for samtalerne.
Skolematerialer
Alle skolebøger og materialer, undtagen skriveredskaber,
regnemaskine, tegnebestik og
plastlommer udleveres. Eleverne medbringer
selv saks, farver og limstift. Ved skoleårets
slutning afleveres bøgerne i rengjort stand.
Hvis en bog eller andet skole-materiale ødelægges
eller bortkommer, er eleven erstatningspligtig.

Skolepenge
Skolepenge betales i 11 rater – meget gerne
via PBS. Første rate forfalder 1. august, sidste
rate 1. juni. Skolepenge for skoleåret
2005/06 kr. 915 pr. rate. 3. barn betaler det
halve af de fulde skolepenge. 4. barn og følgende
fra samme hjem betaler ingen skolepenge.
Skolepengene skal betales senest den
3. i forfaldsmåneden, hvorefter et rykkergebyr
forfalder. 2 måneder gamle restancer
overgives til inkasso.
Skolesundhedstjenesten
Skolesundhedstjenesten har fra 1983 været
således, at antallet af rutinemæssige undersøgelser
er begrænset til fordel for en større
indsats for børn, der har et særligt behov.
Forældre, børn og lærere er i højere grad
blevet inddraget i vurderingen af børnenes
sundhedstilstand. Skolelægen foretager indskolings-
og udskolingsundersøgelser. Skolesundhedsplejersken
undersøger elevernes
syn, hørelse, højde og vægt.
Skolepsykologisk rådgivning
Skolen bliver betjent af Høje-Taastrup kommunes
skolepsykologiske kontor og har etableret
specialundervisning for børn, der har
indlæringsvanskeligheder i dansk, matematik
og engelsk. Også kommunens specialundervisning
for elever med tale- og hørevanskeligheder
står til rådighed for skolen.
Skoletandpleje
Elever med bopæl i Høje-Taastrup kommune
har adgang til den gratis tandpleje på »Parkskolens
Børnetandklinik«.
105
Skolevejledning/ungdomsvejledning
Skolevejlederen medvirker ved løsningen af
opgaver vedrørende uddannelses- og
erhvervsorientering, rådgivning og vejledning.
Det er også skolevejlederen, som i
samarbejde med Praktikformidlingen planlægger
og står for erhvervspraktikken af en
uges varighed i 9. og 10. klasse.
Skolevejlederen har et antal rådgivningstimer
lagt ind i sit skema pr. uge, hvor elever og
forældre kan få råd og vejledning i uddannelsesspørgsmål.
Når eleverne med bopæl
i Høje-Taastrup kommune forlader Taastrup
Realskole, holder skolevejlederen, som også
er ungdomsvejleder, kontakt med disse, indtil
de fylder 19 år, med tilbud om vejledning.
Transportgodtgørelse
I bekendtgørelse nr. 1143 af 15. december
1992 §12-§15 fra Undervisnings- og Forskningsministeriet
findes bestemmelser om
befordringsgodtgørelse for elever i private
skoler. Skolen udleverer ansøgningsskemaer
for det kommende skoleår umiddelbart før
sommerferien.
Udmeldelse
Udmeldelse af skolen må finde sted mindst
1 måned før udtrædelsen, og der betales
skolepenge for den måned, i hvilken udtrædelsen
finder sted.
Årsprøver
Der er ved skoleårets slutning obligatoriske
skriftlige og mundtlige årsprøver for alle elever
i 8. klasse. Der udfærdiges et internt
prøvebevis.

Skolefritidsordningen (SFO)
Taastrup Realskoles SFO er en del af skolen.
Den er et fritidstilbud til elever i børnehaveklasse,
1.- 2.- og 3. klasse.
Vi arbejder i forlængelse af skolens formålsparagraf
ud fra følgende grundprincip:
– at have en SFO på Taastrup Realskole,
der er i bevægelse og i overensstemmelse
med de pædagogiske linier, personalet
udstikker, og som hele tiden udvikler
sig i takt med de krav, behov og ønsker,
der stilles fra børn, forældre, ledelse og
bestyrelse.
For at nå det overordnede mål arbejder vi i
hverdagen med fokus på følgende seks
delmål:
– at give børnene tryghed i hverdagen
– at skabe mulighed for en god og
interessant fritid for børnene
– at skabe et miljø, der udvikler børnene
socialt
– at gøre forældrene engagerede i deres
barns hverdag i SFO’en
– at have et godt samarbejde i personalegruppen
med positiv, kritisk dialog
– at sikre og udvikle et godt samarbejde
mellem SFO og skole
Åbningstid og månedlig betaling
Man kan benytte SFO’en på forskellige
tidspunkter alt efter behov. På skoledage
åbner SFO’en kl. 6.30 (for dem, der har morgenordning)
og igen kl. 12.00. På skolefridage
kan børn med morgenordning ligeledes
komme i SFO kl. 6.30, hvorimod dem uden
morgenordning kan komme fra kl. 8.00.
106
Den månedlige betaling udgør i 12 mdr.:
Kort tid (12 – 15) 780,- kr.
Lang tid (12 – 17) 1050,- kr.
Morgenordning (6.30 – skoletid) 110,- kr.
(Priserne er gældende til d. 1.1.06)
I skoleåret 05/06 har SFO’en udover helligdagene
lukket d. 24. og d. 31. december.
Udmeldelse
Skal ske skriftligt med én måneds varsel til
den næste første.
3. klasserne betragtes som automatisk udmeldt
pr. 31.7 det år, de skal starte i 4. klasse.
Ønsker man udmeldelse på et andet tidspunkt
(f.eks. fordi barnet har fået klubplads
tidligere), gælder det sædvanlige varsel.
Hvis man f.eks. har brug for ændring i tid,
skal meddelelsen herom gives skriftligt med
én måneds varsel til den næste første enten
til skolens kontor eller til SFO’en.
Morgenordning for 4. kl.
I tilfælde, hvor 4. klasse har brug for morgenordning
fra kl. 6.30 til skoletiden begynder,
tilbydes dette i SFO’en.
Tilmelding skal ske til kontoret eller SFO’en
Pris pr. måned: 110,- kr.

Vedtægter for
den selvejende institution
Taastrup Realskole
Hjemsted og formål
§ 1.
Skolens navn er Taastrup Realskole.
Skolen er oprettet i 1905 og er fra 1916 en
selvejende institution. Skolens hjemsted er
Høje-Taastrup Kommune, Københavns amt.
§ 2.
Skolens formål er at drive en privat grundskole
med tilhørende 10.klasse samt børnehaveklasse
efter reglerne om friskoler og private
grundskoler m.v. i henhold til de til
enhver tid gældende love og de af Undervisningsministeriet
fastsatte bestemmelser. Skolens
drift gennemføres på grundlag af skolepenge
fra eleverne og ved tilskud fra det
offentlige.
Skolen søger sit formål gennemført ved – i
nøje samarbejde med hjemmene – at give
eleverne den bedst mulige undervisning i
skolefagene, at opdrage dem til målbevidste
og ansvarlige samfundsborgere og i øvrigt at
give dem en sund og god opdragelse i kristen,
dansk ånd.
Forældrekredsen
§ 3.
Forældrekredsen består af forældre til børn i
skolen.
Medlemmerne af forældrekredsen har ikke
ret til nogen andel af skolens formue eller
udbytte af nogen art.
Medlemmerne af forældrekredsen har intet
personligt ansvar for skolens forpligtelser.
107
Tilsyn
§ 4.
Det påhviler forældrekredsen at føre tilsyn
med skolens almindelige virksomhed, herunder
med at skolen giver en undervisning,
som opfylder formålsbestemmelsen i vedtægternes
§ 2.
Forældrekredsen udøver tilsynet gennem bestyrelsen,
der vælges af forældrekredsen på
generalforsamlingen.
Tilsynet med elevernes standpunkt i dansk,
matematik og engelsk varetages af en tilsynsførende,
der ligeledes vælges af forældrekredsen
på generalforsamlingen. Valg sker for
4 år ad gangen.
Den tilsynsførende må ikke tilhøre forældrekredsen,
være medlem af bestyrelsen, være
ansat på skolen eller være gift eller nært beslægtet
med disse personer.
Bestyrelsen og den tilsynsførende afgiver
hvert år en redegørelse på skolens ordinære
generalforsamling om det udførte tilsyn og
om, hvorvidt skolens almindelige virksomhed
og undervisning opfylder formålsbestemmelsen
i vedtægternes § 2.
Tilsynet udøves i øvrigt i overensstemmelse
med lovgivningens bestemmelser herom.
Skolens drift.
§ 5.
Skolens drift gennemføres ved offentlige tilskud,
ved skolepenge for eleverne og eventuelt
ved bidrag fra forældrekredsen eller andre.
Bidrag til skolen giver ikke ret til nogen del af
skolens formue eller til udbytte af nogen art.
Et eventuelt overskud ved skolens drift tilfalder
skolen og anvendes til tilvejebringelse af
en kapital til imødegåelse af fremtidige års

eventuelle underskud og i øvrigt til bedste for
skolen, f.eks. til forbedring af undervisningsmateriale,
til byggeforanstaltninger på skolens
faste ejendom, matr.nr. 5 BZ Taastrup
Valby, Taastrup, med bygninger, inventar,
beplantning, og lign.
Likvide midler, der ikke er nødvendige til
skolens daglige drift, skal anbringes på en
eller flere af følgende måder:
1. Som indestående i pengeinstitutter hjemmehørende
i Danmark eller i et andet
land inden for Den Europæiske Union.
2. I fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter,
Kreditforeningen af Kommuner
i Danmark eller andre danske finansieringsinstitutter
under offentligt tilsyn.
3. I fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke
den danske stat eller en dansk kommune
står som udsteder eller garant.
4. I værdipapirer, bortset fra aktier, som i
øvrigt efter deres art og sikkerhed kan stilles
i klasse med de i nr. 2 og 3 nævnte
aktiver.
Generalforsamling
§ 6.
Generalforsamlingen er
– inden for de af autoriteterne fastsatte grænser
– den højeste myndighed i alle skolens anliggender.
§ 7.
Ordinær generalforsamling afholdes på skolen
én gang om året i april måned.
Generalforsamlingen, har som minimum
følgende dagsorden:
1. Valg af dirigent.
2. Bestyrelsen aflægger beretning om skolens
drift i det forløbne år.
3. Skolelederen aflægger beretning om
skolens indre virksomhed.
4. Tilsynsførende aflægger beretning,
5. Bestyrelsen fremlægger det reviderede
årsregnskab til godkendelse.
6. Behandling af indkomne forslag.
7. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer og
2 suppleanter til bestyrelsen.
108
8. Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant.
9. Eventuelt.
Forslag til generalforsamlingen må, for at
kunne blive behandlet på det ordinære
møde, være indsendt skriftligt til bestyrelsens
formand senest den 1. marts.
Indkomne forslag samt liste over evt.
debatemner vedlægges indkaldelsen.
§ 8.
Ekstraordinære generalforsamlinger afholdes
så ofte, formanden eller bestyrelsen ønsker
det, eller når mindst 1/6 af de stemmeberettigede
fremsætter skriftlig og motiveret begæring
derom til bestyrelsen.
En begæret ekstraordinær generalforsamling
afholdes senest 6 uger efter begæringens
modtagelse.
§ 9.
Indkaldelse til generalforsamling skal indeholde
den fuldstændige dagsorden og skal
ske med mindst 14 dages varsel ved
almindeligt brev til samtlige elevers hjem.
Hvert forældrepar er stemmeberettiget med
1 (én) stemme.
Ved et forældrepar forstås de personer, der
på tidspunktet for generalforsamlingen har
forældremyndigheden over børn, der er
elever på skolen.
Alle bestyrelsesmedlemmer er stemmeberettigede.
Ingen kan afgive stemme ved fuldmagt.
Der påhviler ikke de stemmeberettigede
nogen økonomisk forpligtelse udover
betaling af indskrivningspenge og skolepenge.
§ 10.
Lovligt indvarslede generalforsamlinger er
beslutningsdygtige uden hensyn til, hvor
mange der giver møde. Beslutningerne fattes
ved simpel stemmeflerhed.
Til vedtagelse af beslutninger, der går ud på
forandringer i vedtægterne eller skolens ophør
enten fuldstændigt eller som selvstændig
institution, fordres dog, at mindst 3/4 af
samtlige stemmeberettigede er til stede og
stemmer for forslaget.
Er der på en sådan generalforsamling ikke

mødt det fornødne antal stemmeberettigede,
indvarsles snarest muligt et nyt møde. På
dette vedtages forslaget uden hensyn til det
mødtes antal, såfremt 3/4 af de tilstedeværende
stemmeberettigede stemmer for
forslaget.
Til ændring af skolens vedtægter kræves
Undervisningsministeriets godkendelse.
§ 11.
På enhver generalforsamling vælges straks en
dirigent, der ikke behøver at vælges blandt
forældre eller værger.
Dirigenten skal, når én af de stemmeberettigede
forlanger det, lade foretage skriftlig
afstemning.
§ 12.
Generalforsamlingens forhandlinger og
beslutninger indføres i en forhandlingsprotokol,
der underskrives af dirigenten og
formanden eller næstformanden. Referatet af
generalforsamlingen udsendes til hjemmene
senest en måned efter møderne.
§ 13.
Bestyrelsen består af 7 medlemmer, hvoraf
6 skal vælges blandt forældrene til børn på
skolen.
De 6 bestyrelsesmedlemmer, der vælges
blandt forældrene, vælges på skolens
ordinære generalforsamling for tre år ad
gangen. Genvalg kan finde sted.
Når et bestyrelsesmedlem ikke længere har
barn på skolen, afgår vedkommende dog
først ved udløbet af sin valgperiode.
På den ordinære generalforsamling vælges
tillige 2 suppleanter for et år ad gangen.
Afgår et medlem af bestyrelsen mellem de
ordinære generalforsamlinger, indtræder den
af suppleanterne, som er valgt med det
højeste antal stemmer.
I tilfælde af stemmelighed afgøres spørgsmålet
ved lodtrækning. De nye medlemmer
fungerer indtil den først afholdte generalforsamling,
på hvilken det endelige valg
finder sted. Ved eventuel supplering af bestyrelsen
i valgperiodens løb skal antallet af
109
forældre-repræsentanter i bestyrelsen opretholdes.
1 bestyrelsesmedlem udpeges af Høje-
Taastrup Kommune.
Bestyrelsens medlemmer skal være myndige
og have bopæl i Danmark.
Bestyrelsesmedlemmer hæfter ikke personligt
for skolens gæld, og kan i deres egenskab af
bestyrelsesmedlemmer ikke modtage honorarer
af skolens midler. Ingen ved skolen
ansatte eller elever kan være medlemmer af
bestyrelsen.
Bestyrelsesmedlemmer må ikke samtidig eje
eller sidde i bestyrelsen for eller være rådgiver
for eller ansat i nogen form for virksomhed,
der udlejer bygninger til skolen eller
kontrollerer sådan udlejning, ligesom de ikke
må være medlem af bestyrelsen for andre frie
grundskoler.
§ 14.
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden,
der vedhæftes som bilag til nærværende
vedtægt, og vælger af sin midte
formand og næstformand.
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst
4 medlemmer er til stede. Ved afstemning
afgøres hver sag ved flertalsbeslutning. Hvis
stemmerne står lige, gør formandens stemme
udslaget.
Et bestyrelsesmedlem er inhabil i sager, hvori
vedkommende eller dennes nærmeste har
økonomisk eller særlig personlig interesse i
sagens udfald. I øvrigt er de almindelige regler
for inhabilitet og tavshedspligt, der gælder
for den offentlige forvaltning, gældende for
bestyrelsens medlemmer.
Bestyrelsen kan nedsætte udvalg og efter
behov supplere disse med særligt sagkyndige.
Over det på bestyrelsesmøderne passerede
føres protokol, der underskrives af samtlige
tilstedeværende medlemmer af bestyrelsen.
Skolens leder, souschefen, lærerrådsformand
og tillidsmand har normalt adgang til bestyrelsesmøderne
uden stemmeret, dog kan de
ikke deltage, når sager, der angår dem selv,
er til behandling, eller såfremt bestyrelsen
træffer bestemmelse herom.

Bestyrelsens afgørelse herom er endelig og
bindende.
§ 15.
Bestyrelsen varetager den overordnede
ledelse af skolen og er ansvarlig overfor
forældrekredsen og Undervisningsministeriet
for, at skolens økonomi og drift er i overensstemmelse
med skolens vedtægter og
reglerne om frie grundskoler.
§ 16.
Bestyrelsen fastsætter hvert år størrelsen af
skolepenge.
Bestyrelsen har ansvaret for, at der hvert år
udarbejdes driftsregnskab og status for
skolen. Regnskabet skal revideres i overensstemmelse
med reglerne om revision af frie
grundskoler.
Bestyrelsen er ansvarlig for, at forældrekredsen
vælger en tilsynsførende og fastsætter retningslinier
for forældrekredsens tilsyn med skolen.
Bestyrelsen fastsætter de nærmere regler for
retten til indsigt i skolens forhold. Medlemmer
af forældrekredsen og fastansatte ved
skolen har dog altid ret til indsigt i budgetter,
regnskaber, revisionsprotokol og andre dokumenter,
der er af betydning for bl.a. en
vurdering af skolens økonomi, og som er
godkendt af bestyrelsen.
Bestyrelsen kan også tillægge denne ret til
andre.
Bestyrelsen kan fastsætte nærmere regler for
retten til indsigt i skolens forhold.
§ 17.
Bestyrelsen ansætter og afskediger skolens
leder og efter indstilling fra skolens leder
andet fastansat personale.
Skolens leder har overfor forældrekredsen,
bestyrelsen og Undervisningsministeriet det
fulde pædagogiske ansvar samt overfor
bestyrelsen ansvar for, at skolens daglige drift
i øvrigt er i overensstemmelse med bestyrelsens
beslutninger og retningslinier samt
lovgivningens bestemmelser herom.
Skolens leder er forpligtet til at underrette
bestyrelsen om alle forhold af betydning for
110
bestyrelsens varetagelse af skolens overordnede
ledelse.
Skolens leder ansætter og afskediger personale,
bortset fra det i vedtægterne § 17, 1.stk.
nævnte.
Tegningsret
§ 18.
Skolen tegnes enten af skolens formand i forening
med skolens leder eller af en af disse i
forening med bestyrelsens næstformand.
Tegningsretten kan ikke delegeres, og der
kan ikke gives prokura.
Ved køb, salg eller pantsætning af fast ejendom
kræves underskrift af mindst 2/3 af bestyrelsens
medlemmer.
Regnskabsåret
§ 19.
Skolens regnskabsår løber fra 1. januar til 31.
december. Regnskabet revideres af en af bestyrelsen
udpeget statsautoriseret eller registreret
revisor og 2 af generalforsamlingen
valgte revisorer og skal foreligge afsluttet og
revideret til eftersyn på skolen mindst 14
dage før den ordinære generalforsamling i
april. Sammen med indkaldelsen til den ordinære
generalforsamling fremsendes årsregnskabet
og budgettet.
Ophør og opløsning
§ 20.
Beslutning om skolens ophør eller institutionens
opløsning træffes af bestyrelsen efter
forudgående beslutning på skolens generalforsamling.
Forældrekredsen orienteres
umiddelbart herefter om beslutningen og
grundlaget herfor. Ophører den selvejende
institution med at drive skolevirksomhed som
grundskole i overensstemmelse med
formålsbestemmelsen vil den være at opløse.
Det påhviler bestyrelsen at give Undervisningsministeriet
og de kommuner, hvor eleverne
er hjemmehørende, meddelelse om
skolens nedlæggelse.

Det påhviler endvidere den siddende bestyrelse
at fungere videre, indtil den økonomiske
opgørelse af institutionens aktiver og
passiver er gennemført efter lovgivningens
regler herom eller er overgået til behandling
i skifteretten eller ved likvidation godkendt af
Undervisningsministeriet.
Bestyrelsen har ansvaret for bevarelsen af
institutionens aktiver og for, at den økonomiske
opgørelse i anledning af skolens ophør
og institutionens opløsning foretages i overensstemmelse
med lovgivningens regler
herom samt for, at institutionens nettoformue
anvendes i overensstemmelse med vedtægternes
bestemmelse herom som nedenfor anført.
I tilfælde af institutionens opløsning vil den
beholdne nettoformue, efter at passiverne er
dækket, efter bestyrelsens bestemmelse og
med Undervisningsministeriets godkendelse
være at anvende til skoleformål, der støttes
gennem lovgivningen om friskoler og private
grundskoler m.v.
111
Ikrafttræden
§ 21.
Disse vedtægter træder i kraft, når Undervisningsministeriets
godkendelse af vedtægterne
foreligger.
Christian Gram
Jørn Müller
Signe Mortensen
Hanne Linde Jensen
Henrik Stig Nielsen
Dorrit B. Kristensen
Nye vedtægter er under udarbejdelse.
Kåre R. Nygård, Høje-Taastrup Kommune
Således vedtaget på generalforsamling,
den 2. juni 2003.

Skoleåret 2005/2006
1. skoledag efter sommerferien:
2.-7. kl.: Onsdag den 10. august 2005 kl. 9.00
8.-10. kl.: Onsdag den 10. august 2005 kl. 9.30
1. kl.: Torsdag den 11. august 2005 kl. 9.00
Bh.-kl.: Mandag den 15. august 2005 kl. 9.00
Årsplan for ferier og fridage i skoleåret 2005/2006
Efterårsferie 15.10. – 23.10. 2005 (begge dage incl.)
Juleferie 21.12. 2005 – 02.01. 2006 (begge dage incl.)
Vinterferie 18.02. – 26.02. 2006 (begge dage incl.)
Påskeferie 08.04. – 17.04. 2006 (begge dage incl.)
St. Bededag 12.05. 2006
Kr. Himmelfartsferie 25.05. – 28.05. 2006 (begge dage incl.)
Pinseferie 03.06. – 05.06. 2006 (begge dage incl.)
Sommerferie 24.06. 2006
112