20.09.2013 Views

substans - NNF

substans - NNF

substans - NNF

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

<strong>substans</strong><br />

FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN // 01 // 2011<br />

Gi’r stadig en hånd med:<br />

Fleksible<br />

eFterlønnere<br />

på bornholM<br />

SIDE 10-11<br />

TEMA //<br />

Fantasi uden grænser ved DM<br />

for slagtere, bagere og konditorer<br />

SIDE 30-38<br />

Dyrt for stats-<br />

kassen at vrage<br />

ledige til fordel for<br />

nye folk udefra<br />

SIDE 22-23


<strong>substans</strong><br />

FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN // 01 // 2011<br />

Gi’r stadig en hånd med:<br />

Fleksible<br />

eFterlønnere<br />

på bornholM<br />

SIDE 10-11<br />

TEMA //<br />

Fantasi uden grænser ved DM<br />

for slagtere, bagere og konditorer<br />

SIDE 30-38<br />

73­år­har­Leif­Sonne­Hansen­og­<br />

Keld­Erik­Tolstrup­tilsammen­arbejdet­på­fuld­tid­på­slagteriet­i­Rønne.­Det­har­slidt­godt­på­legemet,­men­de­klarer­stadig­nogletimer­hver­uge­på­fleksibel­efterløn­–­en­ordning,­som­er­ukendt­af­defleste,­men­som­rummer­store­muligheder.­(Foto­Mads­Kristoffersen)<br />

Medlem af<br />

Indleveret til Postvæsenet<br />

den 15.02.2011<br />

Redaktør<br />

Pia Rosager (DJ), pr@nnf.dk<br />

Kommunikationschef<br />

Poul Damgård (DJ), pda@nnf.dk<br />

Web-redaktør<br />

Emilia Maria van Gilse (DJ), emg@nnf.dk<br />

Sekretær/annoncer<br />

Lill Larsen, lil@nnf.dk<br />

Ansvars­havende<br />

Ole Wehlast<br />

E-mail redaktionen@nnf.dk<br />

Hjemmeside www.nnf.dk<br />

Grafisk­design Stibo Zone<br />

Repro­og­tryk Stibo Graphic A/S<br />

Oplag 27.600<br />

ISSN 1902-4290<br />

Telefon 38 18 72 72<br />

Fax/redaktion 38 18 72 30<br />

Fax/forbund 38 18 72 00<br />

Fax/a-kasse 38 18 72 20<br />

Fødevareforbundet­<strong>NNF</strong><br />

C.F. Richs Vej 103<br />

2000 Frederiksberg<br />

Denne tryksag er fremstillet hos Stibo<br />

Graphic, der er miljøcertificeret af Det<br />

Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS.<br />

Papiret er fremstillet på papirfabrikker,<br />

der er miljøcertificeret efter såvel ISO<br />

14001 som EMAS.<br />

2 <strong>substans</strong> // 01 // 2011<br />

Dyrt for stats-<br />

kassen at vrage<br />

ledige til fordel for<br />

nye folk udefra<br />

SIDE 22-23<br />

oles //<br />

løkkes nytårsfuser<br />

Det var godt nok noget af en nytårsraket, statsministeren der fik fyret af: Efterlønnen skal væk, for<br />

at vi så nogenlunde kan bevare vores velfærd!<br />

Det er naturligvis noget, der får os fra Fødevareforbundet <strong>NNF</strong> op af stolene. Vi er det forbund,<br />

hvor relativt flest medlemmer benytter sig af efterlønnen. Næsten to ud af tre af de medlemmer<br />

i efterlønsalderen, som betaler til ordningen, gør brug af den. Og svar fra vores webpanel peger i<br />

retning af, at der fortsat vil være stor søgning.<br />

Så vi kæmper imod den borgerlige regerings attentat mod efterlønnen. Ikke bare fordi det vil<br />

ramme vores medlemmer hårdt, men fordi det er et rigtig dårligt træk! Der er brug for efterlønnen<br />

for at give lønmodtagere, som har slidt hårdt gennem et langt arbejdsliv, muligheden for et<br />

godt otium derefter. Og med velfærdsforliget fra 2006 er der allerede foretaget langtidsholdbare<br />

justeringer af efterlønsordningen.<br />

Det er næsten trivielt at gentage, at<br />

det heller ikke er rimeligt, at lige præcis<br />

muligheden for at gå på efterløn<br />

– som altså så mange af netop vores<br />

hårdt arbejdende medlemmer har<br />

brug for – er det, der skal kompensere<br />

for, at regeringen har givet skattelettelser,<br />

som fortrinsvis er kommet<br />

de bedre stillede – dem, der gør<br />

mindst brug af efterlønnen – til gode.<br />

Ligesom det er trist at opsummere<br />

den linje, der alt andet lige ligger i<br />

Løkke-regeringens forfejlede forsøg<br />

på at spare og beskære sig ud af den<br />

økonomiske krise: Nedskæring af<br />

dagpengeperioden, som rammer langtidsledige; nedskæring på uddannelserne, som bl.a. rammer<br />

samme gruppes muligheder for at opkvalificere sig til nyt job; og så beskæringen af fradragsretten<br />

for faglige kontingenter, som ud over at ramme almindelige lønmodtagere mærkbart<br />

på pengepungen også rammer de fagforeninger, som skal kæmpe for medlemmernes interesser.<br />

Helt naturligt at fagbevægelsen går til kamp for efterlønnen. Og til kamp imod en regering, som<br />

gennem sine handlinger erklærer krig mod vores medlemmer. Du kan bidrage til kampen, f.eks.<br />

ved at bruge de postkort, som udsendes i en sampakning med dette nummer af Substans. Nogle<br />

af kortene handler om konsekvensen af en afskaffelse af efterlønnen. Send dem endelig – til venner<br />

eller måske allerhelst til fjender af efterlønnen!<br />

I hvert fald kan du være forvisset om, at din fagforening, Fødevareforbundet <strong>NNF</strong>, vil fortsætte<br />

kampen for en bevarelse af efterlønnen. Og jeg er overbevist om, at vi vinder det slag!<br />

Løkkes nytårsraket vil vise sig at være en fuser.<br />

Med venlig hilsen<br />

Ole Wehlast, forbundsformand, Fødevareforbundet <strong>NNF</strong><br />

Det er naturligvis<br />

noget, der får os fra<br />

Fødevareforbundet<br />

<strong>NNF</strong> op af stolene. Vi<br />

er det forbund, hvor<br />

relativt flest medlemmer<br />

benytter sig<br />

af efterlønnen.


TeMA<br />

Skills:<br />

Ung fantasi<br />

uden grænser<br />

side 30-38<br />

Dyrt at foretrække nye<br />

udlændinge frem for ledige!<br />

side 22-23<br />

stadig brug for<br />

kampgejsten!<br />

side 18-19<br />

TeMA<br />

Kampen for<br />

efterlønnen<br />

Side 4-11<br />

et løft til de lavest<br />

uddannede<br />

side 14-15<br />

øvrige sider<br />

13 Pinenhus på private<br />

hænder<br />

16 A jour<br />

20 Nordisk kamp mod social<br />

dumping<br />

24 9 nationaliteter på samme<br />

arbejdsplads<br />

26 Faglig kamp på Nordsøen<br />

29 Nyt fra a-kassen<br />

39 OBS om begunstigelse og<br />

forsikring<br />

42 Rundt om<br />

45 Fri:<br />

Frimærkererfascinerende<br />

46 Krydsord<br />

47 Fagligt talt:<br />

Slå ring om jeres tillidsrepræsentant!<br />

48 Bagsiden:<br />

Bagerenskalogsålavemad<br />

<strong>substans</strong> // 01 // 2011<br />

3


TEMA //<br />

Af Poul Damgård // Foto Harry Nielsen og Jens Bach<br />

4<br />

Til kamp for<br />

efterlønnen<br />

Fronterne i dansk politik er trukket skarpt op forud for det forventede<br />

folketingsvalg. Fødevareforbundet <strong>NNF</strong> samarbejder med 3F og FOA<br />

om aktioner til bevarelse af efterlønnen.<br />

FøDevareForBuNDet <strong>NNF</strong> er det forbund,<br />

der leverer flest efterlønsmodtagere.<br />

Næsten to ud af tre af de medlemmer i efterlønsalderen,<br />

der betaler til ordningen, benytter<br />

sig af den.<br />

Næsten samme brug af ordningen er der<br />

i to andre LO-forbund, FOA og 3F, og det er<br />

baggrunden for en alliance i kampen for bevarelse<br />

af efterlønnen.<br />

Derfor kunne man sidst i januar se masser<br />

af aktive folk fra de tre forbund på gaderne<br />

med uddeling af materiale om efterlønnen<br />

som led i en landsomfattende aktionsdag.<br />

Fælles annoncering i dagspressen og en<br />

høring om konsekvenserne af regeringens<br />

udradering af efterlønnen var også på de tre<br />

forbunds januardagsorden. Og samarbejdet<br />

stopper ikke her. Der planlægges nye fælles<br />

initiativer i løbet af vinteren og foråret og frem<br />

mod det forventede folketingsvalg, der vil<br />

markere det politiske slag om efterlønnen.<br />

Fronterne trukket op!<br />

– Med regeringens udspil om tilbagetræk-<br />

Tre forbundsformænd på banen – Hovedbanegården<br />

i København – til uddeling af materiale<br />

om efterlønnen. Fra højre Dennis Kristensen,<br />

FOA, Ole Wehlast, Fødevareforbundet <strong>NNF</strong>, og<br />

Poul Erik Skov Christensen, 3F.<br />

<strong>substans</strong> // 01 // 2011<br />

ning fra arbejdsmarkedet er fronterne i<br />

dansk politik for alvor trukket op. Regeringen<br />

præsenterede det forventede skrækscenarium.<br />

Nu kan vi bare vente på, at vælgerne<br />

får mulighed for at rense luften ved det folketingsvalg,<br />

som nødvendigvis må komme<br />

snart, siger forbundsformand Ole Wehlast.<br />

– Angrebet på efterlønnen kommer oven<br />

i, at regeringen har halveret dagpengeperioden<br />

for ledige, har skåret kraftigt i den uddannelsesstøtte,<br />

der skal kvalificere ledige til<br />

nyt job, og har beskåret fradraget for medlemskab<br />

i de fagforeninger, der skal kæmpe<br />

for lønmodtagernes rettigheder. Og så er der<br />

givet skattelettelser til de velstillede, hvilket<br />

andre grupper så skal undgælde for.<br />

– Det er ganske enkelt ikke fair, og derfor<br />

ser jeg frem til et folketingsvalg, så vi kan få<br />

en ny regering til magten, siger Ole Wehlast.<br />

Fire hovedargumenter<br />

Fødevareforbundet <strong>NNF</strong> gør argumentationen<br />

for efterlønnens bevarelse op i fire hovedbudskaber:<br />

Aktionsdagen 19. januar havde stort lokalt gennemslag.<br />

Her er aktivister fra Fødevareforbundet<br />

<strong>NNF</strong> ude med budskabet om efterlønnens<br />

bevarelse i Holstebro.<br />

1. Velfærdsforliget fra 2006 har i forvejen<br />

lagt en langtidsholdbar linje for efterlønnen.<br />

Forliget indebærer, at antallet<br />

af år, man kan være på pension/<br />

efterløn, holdes nogenlunde konstant,<br />

fordi tidspunktet for tilbagetrækning for<br />

begge kategorier indretter sig efter den<br />

forventede restlevetid.<br />

2. Efterlønnen er en rettighed, som den<br />

enkelte lønmodtager har optjent og<br />

betalt for. Den kan ikke erstattes af førtidspension<br />

eller regeringens nyeste<br />

opfindelse, seniorførtidspension, som<br />

næppe vil være relevant for mange af<br />

dem, der efter et fysisk slidsomt arbejdsliv<br />

vælger efterlønnen.<br />

3. Det er ikke rimeligt, at almindelige<br />

lønmodtagere gennem en afskaffelse<br />

af efterlønnen skal undgælde for, at<br />

VKO-flertallet har givet Overdanmark<br />

skattelettelser. Efterlønsmodtagerne<br />

er blandt dem, der har fået mindst del i<br />

skattelettelserne.<br />

4. Vi skal arbejde os ud af krisen i stedet<br />

for at tro, at vi kan spare os ud af den ved<br />

f.eks. at afskaffe efterlønnen. Regeringen<br />

har i forvejen skåret på bl.a. uddannelserne.<br />

Men vejen frem er på lidt længere<br />

sigt at forøge arbejdsudbuddet med,<br />

hvad der svarer til 15 milliarder kroner.<br />

Mange efterlønnere vil gerne give et nap<br />

med og arbejde i et eller andet omfang<br />

ved siden af efterlønnen, men det handler<br />

først og fremmest om at få langt flere<br />

grupper med. Blandt andet skal vi have<br />

dem, der under krisen har måttet forlade<br />

arbejdsmarkedet, tilbage.


Kan det passe, at en<br />

70-årig skal partere<br />

2.750 svin hver dag?<br />

Hvis efterlønnen afskaffes,<br />

må nutidens 25-årige<br />

regne med at knokle<br />

videre, til de bliver 71,<br />

før de kan gå på pension.<br />

Illustration Gitte Skov<br />

<strong>substans</strong> // 01 // 2011 5


Af Claus Gjedsig og Pia rosager // Foto Axel søgaard<br />

TEMA //<br />

6<br />

Besparelser er et luftkastel<br />

De påståede besparelser ved at afskaffe efterlønnen kan blive nul<br />

kroner eller ligefrem koste 8,5 milliarder kr. om året. Hvis ikke vi<br />

havde efterlønnen i Danmark, kunne vi blive nødt til at indføre den,<br />

mener professor Per H. Jensen.<br />

Professor i statskundskab ved Aalborg<br />

Universitet, Per H. Jensen, kalder regeringens<br />

forventninger om en besparelse på 16<br />

milliarder kroner ved at afskaffe efterlønnen<br />

for »et rent luftkastel«.<br />

– Det forudsætter jo, at alle kommer i<br />

arbejde, og det kan vi ikke vide noget om.<br />

Mange efterlønsmodtagere er syge eller<br />

uønskede på arbejdsmarkedet. Derfor er<br />

besparelsen i virkeligheden nærmere 6-6,5<br />

milliarder kroner eller måske slet ikke noget,<br />

hvis ikke alle de raske efterlønsmodtagere<br />

kommer i arbejde.<br />

– Sagen er jo, siger Per H. Jensen, at<br />

ingen aner, hvad fremtiden bringer. Heller<br />

ikke de økonomer, som nu så dristigt giver<br />

sig af med at spå både fem og ti år frem i<br />

tiden. Hvis de kan det, hvorfor forudså de<br />

så ikke for nogle år siden, at vi ville få en<br />

finanskrise?<br />

Endnu mere kritisk over for regeringens<br />

postulat om milliardbesparelser ved at<br />

afskaffe efterlønnen er cand.scient.adm.<br />

Henrik Herløv Lund. Ifølge ham vil det koste<br />

samfundet 8,5 milliarder kr. om året<br />

at afskaffe efterlønnen. I det økonomiske<br />

ugebrev »Kritiske Analyser« redegør han<br />

– Regeringens tal om efterlønnen holder ikke,<br />

mener professor Per H. Jensen fra Aalborg<br />

Universitet.<br />

<strong>substans</strong> // 01 // 2011<br />

for, at de økonomiske vismænds antagelse<br />

om, at 20 procent af efterlønnerne vil<br />

havne i fleksjob eller på førtidspension, vil<br />

koste samfundet 5 milliarder kr. om året.<br />

Og at de resterende 110.000 efterlønnere<br />

vil koste samfundet 21,5 milliarder kr., fordi<br />

der ganske enkelt ikke er job til dem. De vil<br />

i stor stil skulle have udbetalt dagpenge,<br />

fordi der allerede er 170.000 arbejdsløse.<br />

Hertil kommer udgifter til aktivering og<br />

bortfald af egenbetaling til efterlønsordningen.<br />

For eller imod<br />

Professor Per H. Jensen vil ikke sige, om<br />

han er for eller imod afskaffelse af efterlønnen.<br />

– Modsat politikerne, der har et standpunkt,<br />

til de tager et nyt, og i mange tilfælde<br />

ikke har problemer med at omgås<br />

sandheden lidt lemfældigt, så er jeg forsker,<br />

siger Per H. Jensen, der mener, at<br />

hvis vi ikke havde efterlønnen i Danmark,<br />

kunne vi blive nødt til at indføre den.<br />

– Jeg er klar over, at sådan en udtalelse<br />

kan skabe rav i den blandt både politikere<br />

og forskere. Men efterlønnen er et centralt<br />

element i en succesfuld dansk samfundsmodel.<br />

– Det danske samfund er bygget op<br />

over en model, som er kendetegnet ved<br />

høj fleksibilitet, herunder begrænsninger<br />

i arbejdsgiverens ret til at afskedige. Til<br />

gengæld har de ansatte et forholdsvis godt<br />

sikkerhedsnet i form af understøttelse.<br />

Efterlønnen er en forlængelse af dette sikkerhedsnet.<br />

Det er også derfor, at flere<br />

lande i Europa misunder os denne model,<br />

ligesom man i EU er ved at indføre en række<br />

af principperne.<br />

Debatten dræbes<br />

Per H. Jensen giver ikke meget for de beregninger,<br />

som er foretaget ved afskaffelse<br />

af efterlønnen.<br />

– Tidligere brugte politikerne økonomernes<br />

beregninger som inspiration og<br />

pejlemærker. Men det har udviklet sig til, at<br />

økonomernes modeller nu bliver anset for<br />

skinbarlige sandheder, altså som økonomiske<br />

nødvendigheder. Det dræber enhver<br />

debat om prioritering. Der er lagt et økonomisk<br />

tyranni ned over os alle sammen,<br />

mener professor Per H. Jensen.<br />

KAn du Få EFTErløn<br />

i FrEMTidEn?<br />

><br />

I en dugfrisk undersøgelse fra Analyse Danmark svarer 10 ud af 11<br />

medlemmer af Fødevareforbundet <strong>NNF</strong>, at de ønsker at holde muligheden<br />

åben for at kunne gå på efterløn. Men hvis regeringens forslag<br />

til den såkaldte Tilbagetrækningsreform vedtages, kan en meget stor<br />

del af medlemmerne skyde en hvid pind efter deres ret til efterløn. En<br />

43-årig vil for eksempel skulle arbejde, til han fylder 70 år. Der er ingen<br />

efterløn, og pensionsalderen vil til den tid være 70 år.<br />

På næste side kan du se, hvad Tilbagetrækningsreformen kommer<br />

til at betyde for dig, hvis den bliver vedtaget i Folketinget.


Hvis du er<br />

født i<br />

Din nUvæREnDE RET<br />

kan du gå<br />

på efterløn,<br />

når du er<br />

kan du gå<br />

på folkepension,<br />

når du er<br />

Efterlønsperiode<br />

kan du gå<br />

på efterløn,<br />

når du er<br />

kan du gå<br />

på efterløn,<br />

når du er<br />

Før 1954 60,0 65,0 5,0 60,0 65,0 5,0<br />

1. halvår 54 60,0 65,0 5,0 60,5 65,5 5,0<br />

2. halvår 54 60,0 65,0 5,0 61,0 66,0 5,0<br />

1. halvår 55 60,0 65,0 5,0 61,5 66,5 5,0<br />

2. halvår 55 60,0 65,0 5,0 62,0 67,0 5,0<br />

1. halvår 56 60,0 65,0 5,0 62,5 67,0 4,5<br />

2. halvår 56 60,0 65,0 5,0 63,0 67,0 4,0<br />

1. halvår 57 60,0 65,0 5,0 63,5 67,0 3,5<br />

2. halvår 57 60,0 65,0 5,0 64,0 67,0 3,0<br />

1. halvår 58 60,0 65,0 5,0 64,0 67,0 3,0<br />

2. halvår 58 60,0 65,0 5,0 64,0 67,0 3,0<br />

1. halvår 59 60,5 65,5 5,0 64,0 67,0 3,0<br />

2. halvår 59 61,0 66,0 5,0 64,0 67,0 3,0<br />

1. halvår 60 61,5 66,5 5,0 64,5 67,0 2,5<br />

2. halvår 60 62,0 67,0 5,0 65,0 67,0 2,0<br />

1. halvår 61 62,0 67,0 5,0 65,0 67,0 2,0<br />

2. halvår 61 62,0 67,0 5,0 65,0 67,0 2,0<br />

1. halvår 62 62,0 67,0 5,0 65,0 67,0 2,0<br />

2. halvår 62 62,0 67,0 5,0 65,0 67,0 2,0<br />

1. halvår 63 63,0 68,0 5,0 66,0 68,0 2,0<br />

2. halvår 63 63,0 68,0 5,0 66,0 68,0 2,0<br />

1. halvår 64 63,0 68,0 5,0 66,5 68,0 1,5<br />

2. halvår 64 63,0 68,0 5,0 67,0 68,0 1,0<br />

1. halvår 65 63,0 68,0 5,0 67,0 68,0 1,0<br />

2. halvår 65 63,0 68,0 5,0 67,0 68,0 1,0<br />

Efter 1965 5,0 Ingen 0,0<br />

66-67 64,0 69,0 5,0 Ingen 69,0 0,0<br />

68-74 65,0 70,0 5,0 Ingen 70,0 0,0<br />

75-79 65,5 70,5 5,0 Ingen 70,5 0,0<br />

80-84 66,0 71,0 5,0 Ingen 71,0 0,0<br />

85-88 66,5 71,5 5,0 Ingen 71,5 0,0<br />

89- 67,0 72,0 5,0 Ingen 72,0 0,0<br />

KILDE: REgERingEns TilbAgETRækningsREFoRm, JAnUAR 2011<br />

REgERingEns FoRslAg<br />

Efterlønsperiode<br />

<strong>substans</strong> // 01 // 2011 7


TEMA //<br />

8<br />

Af Pia rosager // Foto Harry Nielsen TEMA //<br />

Regeringen<br />

forkæler akademikere<br />

med langt otium<br />

Regeringen vil give veluddannede ret til arbejdsfri<br />

i 45 procent af et arbejdslivs længde<br />

med den bebudede efterlønsreform. Helt urimelig<br />

behandling af de ufaglærte og faglærte,<br />

lyder det fra forbundsformand Ole Wehlast.<br />

HviS det lykkes regeringen at afskaffe<br />

efterlønnen, kan højtuddannede se frem<br />

til en arbejdsfri pensionisttilværelse i<br />

næsten halvdelen af deres arbejdsliv.<br />

En 61-årig mandlig akademiker kan<br />

helt præcis glæde sig over at slippe for<br />

arbejde i 45 procent af sit arbejdsliv, fordi<br />

han typisk først kommer på arbejdsmarkedet<br />

i en alder af 25 år og samtidig lever<br />

længere end lavtuddannede.<br />

For jævnaldrende ufaglærte og faglærte<br />

ser det knap så rosenrødt ud. Ufaglærte<br />

får kun ret til pensionisttilværelse<br />

i 30 procent af deres arbejdsliv, fordi de<br />

typisk starter på arbejdsmarkedet som<br />

17-årige og dør tidligere end akademikerne.<br />

FoRvEnTET REsTlEvETiD FoR 61-åRigE mænD<br />

<strong>substans</strong> // 01 // 2011<br />

Ufaglært Erhvervsfaglig<br />

20 procent længere otium til højtuddannede<br />

Lars Løkke Rasmussen planlægger med<br />

andre ord at begave akademikere som han<br />

selv med et 20 procent længere otium end<br />

nedslidte ufaglærte og faglærte.<br />

Det viser beregninger, som Fødevareforbundet<br />

<strong>NNF</strong>s økonom Mogens Eliasen har<br />

foretaget på baggrund af en opgørelse over<br />

restlevetid for forskellige grupper af danskere<br />

fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd<br />

(se tabellen her på siden).<br />

Hvis efterlønnen afskaffes, vil en potentiel<br />

mandlig efterlønsmodtager på 61 år<br />

kun kunne forvente en pensionisttilværelse<br />

på 14,5 år. Der kappes nemlig 4 år af hans<br />

pensionisttilværelse, når han nu skal blive<br />

videre-<br />

gående udd.<br />

i alt<br />

beskæftigelse 20,7 år 20,7 år 22,2 år 21,1 år<br />

Efterløn 18,5 år 19,1 år 20,8 år 18,9 år<br />

Førtidspension 13,3 år 13,8 år 14,9 år 13,5 år<br />

ledige 18,2 år 18,7 år 19,5 år 18,6 år<br />

Øvrige 18,5 år 18 år 20,6 år 18,9 år<br />

i alt 18,6 år 19,5 år 21,5 år 19,5 år<br />

nogle tal om ulighed i Danmark. Udgangspunktet for artiklen er denne tabel fra AE-publikationen: større<br />

dødelighed blandt efterlønsmodtagere.<br />

på arbejdsmarkedet, til han kan gå på pension<br />

som 65-årig.<br />

Omvendt vil den 61-årige akademiker i<br />

beskæftigelse have 22,2-4 år – 18,2 år som<br />

pensionist.<br />

Ufaglærte skal arbejde i 48 år<br />

– akademikere kun i 40<br />

Hvis en ufaglært kommer på arbejdsmarkedet<br />

som 17-årig og går på folkepension<br />

som 65-årig, skal han med andre ord<br />

være 48 år på arbejdsmarkedet – ofte med<br />

hårdt og opslidende fysisk arbejde. Akademikeren<br />

med den videregående uddannelse,<br />

der kommer på arbejdsmarkedet<br />

som 25-årig og går på pension som 65årig,<br />

nøjes derimod med 40 aktive år på<br />

arbejdsmarkedet.<br />

Pensionisttilværelsen vil med andre ord<br />

udgøre 14,5/48 = 30 procent af arbejdslivets<br />

længde for en potentiel ufaglært<br />

efterlønsmodtager. Men for en mand med<br />

videregående uddannelse er den samme<br />

andel 18,2/40 = 45 procent af arbejdslivets<br />

længde.<br />

En ufaglært potentiel efterlønsmodtager<br />

vil derfor have 48/40 = 20 procent længere<br />

tid på arbejdsmarkedet og 14,5/18,2<br />

– 20 procent kortere tid som pensionist.<br />

Usolidarisk hetz mod de dårligst<br />

uddannede<br />

Fødevareforbundet <strong>NNF</strong>s formand, Ole<br />

Wehlast, finder det direkte usympatisk, at


– Regeringen fører en hetz mod de lavest uddannede,<br />

siger forbundsformand ole Wehlast, der her deler<br />

efterlønsmateriale ud på Hoved-banegården i københavn.<br />

regeringen på den måde lægger et særligt<br />

pres på de dårligst uddannede.<br />

– Regeringens hetz mod de ufaglærte og<br />

faglærte, der har brug for efterlønnen efter et<br />

langt opslidende arbejdsliv, er dybt usolidarisk<br />

og uklædelig for et velfærdssamfund. Vi ved, at<br />

efterlønnerne typisk har dårligere helbred og<br />

kortere levetid end gennemsnittet. Tror regeringen<br />

virkelig selv på, at arbejdsgiverne står<br />

i kø for at ansætte nedslidte i 60’erne, når der<br />

i forvejen er 170.000 arbejdsløse, og arbejdsgiverne<br />

i stigende grad henter lavtlønnede<br />

30-årige i Polen og andre østlande?<br />

Ifølge økonom Mogens Eliasen er regeringens<br />

såkaldte tilbagetrækningsreform derfor<br />

heller ikke den rigtige medicin til at sikre<br />

tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft i<br />

fremtiden:<br />

– Mange ufaglærte må på grund af sygdom<br />

forlade arbejdsmarkedet, allerede før de når<br />

61 år. Akademikere arbejder set over et helt<br />

arbejdsliv faktisk i længere tid, fordi de ikke<br />

er udsat for sygdom i samme grad som ufaglærte.<br />

Hvis man vil øge arbejdsstyrken, så er<br />

den mest intelligente måde at satse på uddannelse<br />

og sikre et markant bedre arbejdsmiljø,<br />

så skader og nedslidning undgås.<br />

– Det vil øge arbejdsstyrken og samtidig<br />

give flere en mulighed for et godt liv efter arbejdslivet.<br />

Det er dem, der i en ung alder må<br />

forlade arbejdsmarkedet f.eks. på grund af<br />

dårligt arbejdsmiljø, der virkelig nedbringer<br />

den samlede arbejdsstyrke, siger Mogens<br />

Eliasen.<br />

EFTErlønnErE vIl<br />

gErnE gI’ En hånd MEd<br />

Fødevareforbundet <strong>NNF</strong>s medlemmer<br />

vil gerne bruge efterløns-<br />

ordningen, men er også klar til at<br />

arbejde ved siden af, viser svar fra<br />

forbundets webpanel.<br />

Mere eND Syv ud af ti af de adspurgte medlemmer af Fødevareforbundet<br />

<strong>NNF</strong> vil enten »sikkert« eller »helt sikkert« være interesserede<br />

i en ordning med deres arbejdsgiver, hvor de fortsætter i virksomheden<br />

på nedsat tid, samtidig med at de er på efterløn.<br />

Næsten alle adspurgte holder muligheden åben for selv at gå på<br />

efterløn. På spørgsmålet om, hvorvidt de regner med at gøre brug af<br />

ordningen, hvis det ellers er en mulighed, når de rammer efterlønsalderen,<br />

svarer hele 66,2 % »ja« og 28,2 % »måske«.<br />

Det viser undersøgelsen, som Analyse Danmark har gennemført<br />

med Fødevareforbundet <strong>NNF</strong>s webpanel.<br />

kender ikke fleksibel efterløn<br />

At så mange gerne vil på efterløn, men samtidig er klar til at arbejde<br />

ved siden af, mener forbundsformand Ole Wehlast, at der er grund til<br />

at lægge meget mærke til.<br />

– Det viser, at de nok er slidte efter et langt arbejdsliv, men ikke nødvendigvis<br />

så nedslidte, at de kan få førtidspension.<br />

Samtidig med spørgsmålet om en gradvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet<br />

blev medlemmerne spurgt, om de kender til mulighederne<br />

med den fleksible efterløn. En ordning, der netop giver muligheder<br />

for gradvist at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet.<br />

Kun knap fire ud af ti kender til muligheden (læs også artiklen på<br />

næste side om fleksible efterlønnere, red.).<br />

Forventer nedslidning<br />

Svarene fra webpanelet viser i øvrigt, at de, der satser på at gå på efterløn,<br />

gør det af følgende hovedårsager:<br />

• Seks ud af ti har til den tid været mere end 40 år på arbejdsmarkedet.<br />

• Næsten lige så mange forventer at være nedslidte.<br />

• Tre ud af ti forventer ikke at kunne holde til arbejdspresset.<br />

• Næsten lige så mange opgiver, at de gerne vil være friske til deres<br />

otium.<br />

• Én ud af ti vil på efterløn af hensyn til familien.<br />

Af Morten torbjørn andersen<br />

<strong>substans</strong> // 01 // 2011 9


TEMA //<br />

Af emilia Maria van Gilse // Foto Mads Kristoffersen TEMA //<br />

10<br />

DEn FlEksiblE EFTERlØn<br />

For mange over 60 år står valget om at gå<br />

på efterløn knivskarpt; enten fortsætter man<br />

med at arbejde, eller også holder man op.<br />

Men rent faktisk giver efterlønnen udpræget<br />

adgang til, at man kombinerer de to muligheder.<br />

Man har nemlig mulighed for at gå ned<br />

i timer og få suppleret op med efterløn. Det<br />

kræver bare, at ens arbejdsgiver er med på<br />

ideen.<br />

Rent praktisk skal man blot indgå en aftale<br />

med sin arbejdsgiver om, at man arbejder x<br />

antal timer om ugen, og så bliver det antal timer<br />

modregnet i efterlønnen time for time.<br />

Og for at gøre det endnu mere attraktivt at<br />

fortsætte med at arbejde, selv om man er<br />

gået på efterløn, så får man et lempeligere<br />

fradrag for de første 33.632 kroner, man tjener<br />

i 2011.<br />

spørg i din a-kasse<br />

De præcise tal for, hvor meget man får udbetalt<br />

i løn og efterløn, afhænger af den aftale,<br />

man har indgået med sin arbejdsgiver, og ens<br />

timeløn.<br />

Hvis man er interesseret i at benytte de fleksible<br />

regler for efterløn, er det bedste, man kan<br />

gøre, at spørge sin lokale a-kasse til råds:<br />

– Mit råd er, at hvis folk har lyst til at fortsætte<br />

med at arbejde, så skal de gøre det. Så<br />

skal vi i a-kassen nok sørge for, at reglerne<br />

bliver overholdt, så man får det ud af arbejdet,<br />

man kan, lover vicekasserer i Fødevareforbundet<br />

<strong>NNF</strong> Esben Birkesholm.<br />

Du kan også læse mere om muligheden for at<br />

arbejde, mens man er på efterløn, på forbundets<br />

hjemmeside www.nnf.dk/akassen<br />

<strong>substans</strong> // 01 // 2011<br />

Kombi<br />

reserve<br />

En oRDning mED mUligHEDER<br />

154 efterlønnere fra Fødevareforbundet <strong>NNF</strong><br />

har som de to bornholmske slagteriarbejdere<br />

en ordning med fleksibel efterløn. Det er færre<br />

end hver tidende efterlønner i forbundet.<br />

Samtidig viser en dugfrisk undersøgelse,<br />

at kun 4 ud af 10 medlemmer af forbundets<br />

webpanel kender ordningen om fleksibel efterløn.<br />

– Vi ved, at mange efterlønnere gerne vil arbejde<br />

lidt ved siden af efterlønnen. Der er<br />

givetvis mange flere, der ville benytte sig af<br />

den fleksible ordning, hvis de fik muligheden,<br />

siger forbundsformand Ole Wehlast.<br />

– Det er i sig selv et argument imod regeringens<br />

ambition om helt at fjerne efterlønnen.<br />

Der ligger en uudnyttet arbejdskraftreserve<br />

her, som der vil være brug for, når vi skal<br />

arbejde os ud af krisen, tilføjer forbundsformanden.<br />

– vi bliver ved, så længe det er sjovt, og vi kan følge med, siger keld Erik Tolstrup, til venstre, og leif sonne Hansen.<br />

Fleksible efter<br />

Debatten handler om for eller imod efterløn. Men<br />

faktisk eksisterer muligheden for fleksibel efterløn.<br />

To bornholmske slagteriarbejdere har valgt denne<br />

mulighed, og det fortryder de ikke et sekund.<br />

– JeG Har stadig brug for mine kollegaer.<br />

Sådan forklarer 64-årige Keld Erik<br />

Tolstrup, at han har valgt at udnytte muligheden<br />

for fleksibel efterløn.<br />

Han har ellers flere gange overvejet<br />

at træde helt ud af arbejdsmarkedet,<br />

ikke mindst da han i 2009 blev<br />

ramt af en blodprop. Men efter en<br />

længere sygeperiode fandt han ud


lønnere<br />

af, at han ikke kunne undvære arbejdet<br />

på Danish Crowns slagteri i Rønne på<br />

Bornholm, hvor han har været de sidste<br />

30 år.<br />

Han fortsatte derfor sit arbejde, indtil<br />

han igen blev ramt af sygdom i november<br />

2010. Mens han var syg, nåede han frem<br />

til, at selv om han ikke kunne forestille sig<br />

at vende tilbage til et fuldtidsjob, så kunne<br />

han heller ikke forestille sig at lægge arbejdsmarkedet<br />

bag sig og gå på fuldtidsefterløn.<br />

Løsningen blev en fleksibel ordning,<br />

hvor slagteriet garanterer ham 7,4 timers<br />

arbejde om ugen som minimum – men<br />

det bliver gerne til et par dage om ugen.<br />

Behovet for socialt samvær<br />

Ideen om at forsøge sig med fleksibel<br />

efterløn fik han af sin kollega, 60-årige<br />

Leif Sonne Hansen.<br />

Efter 43 år på slagteriet fik Leif Sonne<br />

Hansen sidste år problemer med slidgigt<br />

i nakken. Smerterne satte sig også i øjnene,<br />

og blandet med grøn stær betød det,<br />

at han måtte sygemelde sig. Sygeperioden<br />

faldt ham dog lang, og han frygtede,<br />

at han ikke ville kunne vende tilbage til<br />

hverdagen på slagteriet.<br />

Heldigvis hjalp nogle øjendråber, og<br />

med inspiration fra Fødevareforbundet<br />

<strong>NNF</strong>s klub Bornholm aftalte han med<br />

slagteriets fabrikschef, at han kunne<br />

starte på fleksibel efterløn.<br />

En følelse af frihed<br />

Både Keld Erik Tolstrup og Leif Sonne<br />

Hansen er glade for deres ordning med<br />

slagteriet. Selv om der for dem ikke er en<br />

kæmpestor økonomisk gevinst i at arbejde<br />

et par dage om ugen, så er den sociale<br />

gevinst stor:<br />

– Man har jo en helt særlig jargon på<br />

slagteriet. Selv om tonen er hård, er den<br />

også meget kærlig, og jeg vil virkelig savne<br />

det, hvis jeg ikke længere kunne komme<br />

på slagteriet, forklarer Keld Erik Tolstrup.<br />

Leif Sonne Hansen fremhæver også<br />

den frihed, der ligger i ordningen:<br />

– Vi aftaler uge for uge, hvor meget vi<br />

skal være på slagteriet. Ifølge ordningen<br />

skal vi have mindst 7,4 timer om ugen,<br />

men der er næsten altid nogen, der er<br />

syge eller har ferie, og så kalder de os<br />

ind. Men vi kan altid sige nej, hvis det bliver<br />

for meget. Jeg kan hurtigt mærke på<br />

mine øjne, om det bliver for meget, og så<br />

kan jeg bare sige nej, hvis de tilbyder mig<br />

en vagt.<br />

Kollegaerne på slagteriet er også godt<br />

tilfredse med stadig at have Keld Erik Tolstrup<br />

og Leif Sonne Hansen gående:<br />

– Vi har jo været på slagteriet i så mange<br />

år, at vi ved en masse ting, der ikke<br />

står i nogen papirer. Så de unge kommer<br />

tit hen og spørger os.<br />

Men der har også været lidt murren i<br />

krogene:<br />

– Der er nogen, der har antydet, at vi<br />

tager jobbet fra nogle unge. Og det er<br />

selvfølgelig rigtigt, at så længe vi er der,<br />

er der brug for et par vikarer mindre. Men<br />

det er jo ikke en fuldtidsstilling, vi har, og<br />

vi har altså stadig noget at bidrage med,<br />

selv om vi har rundet de 60 år, forklarer<br />

Leif Sonne Hansen.<br />

Og på spørgsmålet om, hvor længe<br />

de har tænkt sig at blive ved, er de helt<br />

enige:<br />

– Så længe det er sjovt, og vi kan følge<br />

med!<br />

<strong>substans</strong> // 01 // 2011 11


12<br />

Nu gør vi det lidt lettere<br />

at løfte udgifterne til forsikring<br />

Hvorfor betale dine forsikringer forud for et helt år af gangen? Nu tilbyder Alka<br />

månedlig betaling, uden at det koster ekstra. Det synes vi, er det mest enkle.<br />

Se mere på alka.dk eller ring 70 12 14 16.


Masser af medlemmer<br />

har gennem årene været<br />

på kursus eller konference<br />

eller holdt ferie<br />

på Pinenhus. Men forbundets<br />

underskud på<br />

aktiviteterne var stigende,<br />

og nu er den gamle<br />

færgekro overtaget af<br />

private.<br />

I 1941 købte Mælkeindustriarbejderforbundet<br />

den tidligere færgekro Pinenhus,<br />

der blev kongelig privilegeret kro tilbage<br />

i 1726. Da forbundet i 1984 sluttede sig<br />

sammen med <strong>NNF</strong>, nu Fødevareforbundet<br />

<strong>NNF</strong>, blev kroen videreført som kursus- og<br />

feriecenter.<br />

Gennem årene har Pinenhus lagt lokaliteter<br />

til masser af kurser og konferencer<br />

for forbundets tillidsfolk og andre aktive,<br />

ligesom mange medlemmer og deres familier<br />

i årenes løb har benyttet sig af Pinenhus’<br />

ferietilbud.<br />

Medlemsinteressen har imidlertid været<br />

dalende i de senere år, og konkurrencen<br />

for kursuscentre er hård. Det har givet røde<br />

tal på bundlinjen, og det har underbygget<br />

forbundets ambition om at samle sig om en<br />

faglig organisations kerneværdier.<br />

Så i foråret 2010 satte forbundet stedet<br />

til salg, og fra årsskiftet trådte der en ny<br />

ejer til i skikkelse af restauratør Peder<br />

Mikkelsen, som blandt andet driver restaurant<br />

Skovbakken i Randers.<br />

– Det er med vemod, vi skiller os af<br />

med Pinenhus. Det er et rigtig dejligt<br />

sted, som gennem årene har givet masser<br />

af medlemmer store glæder og oplevelser,<br />

siger forbundets hovedkasserer<br />

Niels Sørensen, som frem til salget var<br />

formand for Pinenhus’ bestyrelse.<br />

Fødevareforbundet <strong>NNF</strong> har alligevel<br />

valgt at sælge Pinenhus, som har stået<br />

for et stigende driftsunderskud de senere<br />

år.<br />

– Ud over det økonomiske aspekt så<br />

sælger vi, fordi vi som faglig organisation<br />

ikke vil favne så bredt. Vi koncentrerer os<br />

Forsiden af det daværende<br />

medlemsblad, <strong>NNF</strong>-arbejderen,<br />

da Pinenhus markerede en<br />

større om- og tilbygning i<br />

foråret 1985.<br />

Færdig med at drive hotel<br />

om vores kerneaktiviteter, og her hører<br />

drift af hotelvirksomhed ikke med, siger<br />

Niels Sørensen.<br />

Fortsat tilbud til forbundets<br />

medlemmer<br />

Salget er sket som en virksomhedsoverdragelse.<br />

Personalet fortsatte. Den hidtidige<br />

restaurationschef Kent Bak, der<br />

også indtrådte som medejer, og hans hustru<br />

Annemarie er nu ansvarlige for den<br />

daglige ledelse af Pinenhus.<br />

Selv om Fødevareforbundet <strong>NNF</strong> ikke<br />

længere ejer Pinenhus, så vil medlemmerne<br />

også i år få mulighed for at benytte<br />

sig af stedet med særlige rabatter.<br />

Det har forbundet og den nye ejer indgået<br />

aftale om, i første omgang gældende for<br />

2011.<br />

<strong>substans</strong> // 01 // 2011<br />

Af Poul Damgård<br />

13


14<br />

løft<br />

Et<br />

til de lavest<br />

uddannede<br />

Jane Hansen og Else Marie Pettersen står skulder ved skulder, når det drejer sig om at sikre alle<br />

timelønnede medarbejdere i Arla et uddannelsesløft. Efter at have forberedt processen i flere år<br />

glæder de sig sammen med deres kollegaer til at komme i gang.<br />

Alle timelønnede<br />

medarbejdere i Arla<br />

skal kunne beherske<br />

dansk og matematik<br />

på et vist niveau<br />

og kan se frem til at<br />

få deres kundskaber<br />

testet og efterfølgende<br />

få tilbudt efteruddannelse,<br />

hvis der er<br />

behov for det.<br />

Det hele starteDe, da underskrifterne<br />

blev sat i forbindelse med indgåelsen<br />

af mejerioverenskomsten i 2008.<br />

Her blev parterne enige om at oprette<br />

Mejeribrugets Uddannelsesfond, som<br />

arbejdsgiverne indbetaler til for alle medarbejdere.<br />

Fondens midler skal bruges til<br />

opkvalificering af medarbejderne.<br />

Og her knap tre år efter er der nu så<br />

mange penge i fonden, at arbejdet for alvor<br />

kan gå i gang.<br />

I Arla har man valgt at oprette et koncernuddannelsesudvalg,<br />

hvor ledelsen og<br />

medarbejderne i samarbejde beslutter,<br />

hvordan opkvalificeringen skal foregå.<br />

Og nu ligger planen klar.<br />

I løbet af de næste tre år skal alle timelønnede<br />

medarbejdere gennemgå en<br />

Forberedende Voksenundervisning-test<br />

for at få afklaret, hvor de ligger henne, og<br />

de medarbejdere, der ikke kan dansk og<br />

matematik på et vist niveau, skal tilbydes<br />

Forberedende Voksenundervisning (FVU).<br />

Fokus på FVU<br />

Jane Hansen (Fødevareforbundet <strong>NNF</strong>),<br />

der er tillidsrepræsentant på Korsvejens


Mejeri i Fredericia, og Else Marie Pettersen<br />

(3F), der er tillidsrepræsentant på<br />

Christiansfeld Mejericenter, sidder begge<br />

i Arlas koncernuddannelsesudvalg, og de<br />

ser frem til, at der kommer gang i opkvalificeringen:<br />

– Vi har rigtig mange ufaglærte kollegaer<br />

rundt omkring på driftsstederne, og<br />

overordnet set har vi et efterslæb på uddannelsesområdet.<br />

Vi har derfor i flere år<br />

arbejdet for at sikre<br />

en opkvalificering af<br />

medarbejderne. På<br />

længere sigt er det<br />

planen, at alle medarbejdere<br />

skal tilbydes<br />

opkvalificering,<br />

men det er hensigtsmæssigt<br />

at starte<br />

med dem, der har<br />

behov for FVU, forklarer<br />

Jane Hansen.<br />

Hun understreger<br />

samtidig, at dette<br />

projekt ikke skal erstatte den videre- og<br />

efteruddannelse, der finder sted i dag. Opkvalificeringen<br />

er derimod et supplement<br />

til de eksisterende muligheder for uddannelse.<br />

Og der venter en gulerod til de medarbejdere,<br />

der tager imod tilbuddet om FVU.<br />

For fremtiden er det nemlig kun de medarbejdere,<br />

der har dansk og matematik<br />

på et vist niveau, der kan få lov til at tage<br />

yderligere efteruddannelse.<br />

Viser FVU-testen, at en medarbejder har<br />

behov for undervisning, og vælger medarbejderen<br />

herefter at afvise tilbuddet om<br />

FVU, siger medarbejderen altså samtidig<br />

nej til på et senere tidspunkt at kunne tage<br />

en uddannelse, der placerer vedkommende<br />

på et faglært niveau. Og det betyder noget<br />

for størrelsen på lønsedlen ...<br />

Uddannelsesambassadører<br />

Netop fordi det har vidtrækkende konsekvenser<br />

at takke nej til tilbuddet om FVU,<br />

er det vigtigt, at så mange medarbejdere<br />

Vores erfaring er,<br />

at langt de fleste<br />

oplever det som en<br />

stor personlig sejr,<br />

når de kommer i<br />

gang med FVU og<br />

pludselig føler, at<br />

de rykker sig.<br />

som muligt takker ja. Men det kræver god<br />

information – ikke mindst fordi det for<br />

nogen kan være grænseoverskridende at<br />

gå i gang med FVU, når man godt ved, at<br />

man har vanskeligheder med dansk og<br />

matematik.<br />

Derfor har koncernuddannelsesudvalget<br />

besluttet at udpege to uddannelsesambassadører<br />

på hvert driftssted. Den<br />

ene er en repræsen-<br />

Jane Hansen<br />

tant for ledelsen og<br />

den anden for medarbejderne.<br />

Disse to får ansvaret<br />

for at rådgive og<br />

støtte medarbejderne,<br />

men det bliver også<br />

dem, der skal sørge<br />

for de praktiske opgaver<br />

i forbindelse med<br />

den obligatoriske test<br />

af alle medarbejdere<br />

og sidenhen sammensætteuddannelsesforløb<br />

i sam-<br />

arbejde med de lokale udbydere af FVUkurser.<br />

En win-win-situation<br />

Det er på alle måder en stor proces, Arla<br />

nu sætter gang i. Men det hjælper, at<br />

både medarbejderne og koncernen har<br />

noget at vinde ved at satse på opkvalificering<br />

og uddannelse af de ansatte.<br />

– Næsten alle medarbejdere arbejder<br />

med pc’er i dag, og så er det altså en fordel<br />

at kunne skrive og læse dansk. Jeg<br />

tror, de fleste medarbejdere, der i dag<br />

har vanskeligheder med basal dansk og<br />

matematik, vil føle sig bedre klædt på til<br />

deres arbejde, efter at de har gennemgået<br />

FVU. Og for koncernens vedkommende<br />

kan det kun være en fordel i forhold til<br />

effektiviteten og kvaliteten, at medarbejderne<br />

har et godt fagligt niveau, mener<br />

Else Marie Pettersen.<br />

Der er da også bred opbakning til projektet<br />

– hos både ledelsen og medarbejderne.<br />

Trippen og sommerfugle i maven<br />

Siden overenskomsten blev indgået for<br />

tre år siden, er Jane Hansen og Else<br />

Marie Pettersen med jævne mellemrum<br />

blevet spurgt af deres kollegaer, om der<br />

ikke snart sker noget.<br />

Men det er ikke alle, der glæder sig<br />

lige meget:<br />

– Jeg ved, at der går kollegaer rundt<br />

og næsten har ondt i maven ved tanken<br />

om at skulle gennemgå en test i noget,<br />

de ved, de er svage til. Men vores erfaring<br />

er, at langt de fleste oplever det<br />

som en stor personlig sejr, når de kommer<br />

i gang med FVU og pludselig føler,<br />

at de rykker sig. Og forhåbentlig kommer<br />

kollegaerne også til at inspirere<br />

hinanden, så de får hul på bylden, siger<br />

Jane Hansen.<br />

Også Else Marie Pettersen har mødt<br />

ængstelige kollegaer:<br />

– Nogle føler det som et pres, og nogle<br />

glæder sig. Det er måske primært de<br />

yngre medarbejdere, der ser frem til at<br />

komme i gang. De kan tydeligt se guleroden<br />

ved at få betalt en opkvalificering.<br />

De første medarbejdere har allerede<br />

gennemgået FVU-testen, og i løbet af de<br />

kommende tre år vil alle medarbejdere<br />

løbende blive testet og eventuelt tilbudt<br />

FVU-kurser.<br />

løft<br />

Mejerioverenskomsten er en fælles overenskomst<br />

mellem Fødevareforbundet <strong>NNF</strong>,<br />

3F og Dansk Mejeriforening. Arbejdet omkring<br />

kompetenceløftet ligger i forlængelse<br />

af overenskomsten, og derfor foregår alt<br />

arbejdet med processen i tæt samarbejde<br />

mellem de tre forbund.<br />

Arla udgør den største arbejdsgiver inden<br />

for overenskomstområdet, men herudover<br />

er der en række private mejerier og mindre<br />

andelsmejerier. Disse deltager ikke i Arlas<br />

kompetenceløft, men har samme mulighed<br />

for at iværksætte egne projekter finansieret<br />

af Mejeribruget Uddannelsesfond.<br />

<strong>substans</strong> // 01 // 2011<br />

Af emilia Maria van Gilse // Foto Palle Peter skov<br />

15


ajour<br />

16<br />

Frifundet for injurier<br />

I strafferetssagen mod lederen<br />

af Fødevareforbundet<br />

<strong>NNF</strong>s tyske søsterforbund<br />

NGGs afdeling i oldenburg,<br />

Matthias Brümmer, har overlandsretten<br />

ophævet tidligere<br />

domme for injurier og en bødestraf<br />

på 9.600 euro.<br />

Efter næsten tre års strafferetsligt<br />

tovtrækkeri har<br />

overlandsretten i oldenburg<br />

nu ophævet tidligere domme<br />

mod den tyske fagforeningsleder,<br />

Matthias Brümmer, for<br />

injurier og for at have videregivet<br />

urigtige oplysninger til<br />

pressen.<br />

Denne dom kan ikke ankes.<br />

Amtsretten og landsretten<br />

i oldenburg havde ellers<br />

tidligere dømt Brümmer for<br />

injurier med en bøde på 9.600<br />

euro (ca. 72.000 kr.). Begge<br />

domstole havde været overbevist<br />

om, at Brümmer i sommeren<br />

2007 uprøvet havde<br />

videregivet oplysninger om<br />

en kødskandale hos kalkunkødproducenten<br />

Heidemark<br />

i Garrel i delstaten Niedersachsen.<br />

tre tidligere Heidemarkansatte<br />

havde i 2007 afgivet<br />

edsvorne erklæringer om, at<br />

der hos Heidemark var blevet<br />

renvasket og ompakket<br />

fordærvet, importeret kal-<br />

<strong>substans</strong> // 01 // 2011<br />

kunkød. Kødet skulle siden<br />

være blevet videredistribueret<br />

til grossister eller detailhandelen.<br />

Det havde dog på det tidspunkt<br />

ikke været muligt for<br />

politiet og statsadvokaten at<br />

bevise, at der faktisk havde<br />

fundet renvaskning og ompakning<br />

af fordærvet kalkunkød<br />

sted, da kødet ikke længere<br />

kunne spores.<br />

Heidemark måtte som følge<br />

af skandalen trække sine<br />

produkter fra markedet ikke<br />

bare i tyskland, men også i<br />

Danmark og en række andre<br />

europæiske lande.<br />

overlandsretten siger i<br />

sin dom, at dette ikke kunne<br />

anses at være Brümmers<br />

ansvar. Brümmer havde bevisligt<br />

fået de tre edsvorne<br />

vidneforklaringer bekræftet<br />

og efterfølgende fået dem<br />

korrigeret. Retten anså det<br />

desuden for at være berettiget,<br />

at Brümmer havde videregivet<br />

informationer om<br />

problemerne hos Heidemark<br />

til tyske journalister. Retten<br />

begrundede det med, at offentligheden<br />

havde krav på at<br />

blive informeret om fødevaresikkerhedsproblemer<br />

i en<br />

virksomhed, der netop med<br />

denne begrundelse – produktionsnedgang<br />

på grund af hygiejneproblemer<br />

– havde fyret<br />

200 medarbejdere.<br />

I sin rolle som lokal forretningsfører<br />

for fagforbundet<br />

NGG var det legitimt at gøre<br />

denne offentlige interesse<br />

gældende, hedder det.<br />

Sven Fechner<br />

Matthias Brümmer måtte<br />

godt fortælle offentligheden<br />

om problemer med fødevaresikkerheden.<br />

Brænder for madkvalitet<br />

madx<br />

opvokset på en stor sydsjællandsk gård med heste, grise og<br />

køer. Direktør i supermarkedskæden ISo, hvor hun sørgede<br />

for, at bornholmske producenter kom ud i butikkerne i København<br />

og på Sjælland for at møde kunderne, som til gengæld<br />

på én dag købte flere af deres produkter, end de normalt<br />

gjorde på tre uger. Medejer af Svaneke Is, der fremstiller<br />

is uden tilsætningsstoffer og med nordiske bær og frugter.<br />

Det er blot et beskedent udsnit af generaliebladet for Fie<br />

Hansen-Hoeck, 45-årig erhvervskvinde, der er udpeget som<br />

bestyrelsesformand for MadX. Det er en institution, som er<br />

trådt i stedet for Måltidets Hus, og som simpelt hen skal<br />

sætte fokus på kvalitet i vores mad. og det er noget, den nye<br />

bestyrelsesformand er dybt engageret i.<br />

og som Fie Hansen-Hoeck siger til Politiken: – Jeg brænder<br />

helt vildt for fødevareområdet og arbejdet med danske<br />

fødevareproducenter om at højne kvaliteten.<br />

vandskade<br />

Smeltevand ødelagde<br />

grubeost<br />

De tøende is- og snemasser tog midt i januar livet af 15 tons<br />

Arla-ost, da vandet trængte ned i Mønsted Kalkgruber. Her<br />

lagrer og udvikler Arla en række oste, som får en karakteristisk<br />

smag på grund af grubernes særlige temperatur, luftfugtighed<br />

og klima.<br />

Størstedelen af gruberne forblev uberørt af smeltevandet,<br />

men Arla måtte kassere en tiendedel af lageret.<br />

Vandet trængte ind i en af gangene i Mønsted Kalkgruber<br />

natten mellem 15. og 16. januar, hvilket betød, at en række Arla-oste<br />

i den pågældende gang kom i kontakt med smeltevand<br />

og jord og derfor måtte kasseres.<br />

Foto: Harry NielseN


aflastning<br />

kom igen – også i slagteribranchen<br />

Fra slutningen af april er der<br />

hjælp at hente for medarbejdere<br />

på DC Esbjerg, der har<br />

været sygemeldte på grund af<br />

såkaldt muskelskeletbesvær.<br />

Slagteriet har nemlig fået<br />

bevilget midler fra Forebyggelsesfonden<br />

til at oprette to<br />

aflastningspladser.<br />

Aflastningspladserne skal<br />

fungere som en form for blid<br />

tilbagevenden til arbejdslivet.<br />

Målet er at nedbringe<br />

sygefraværet ved at give<br />

medarbejderne mulighed for<br />

at vende tilbage til arbejdspladsen,<br />

selv om de ikke kan<br />

arbejde på fuld tid. Ud over<br />

de to aflastningspladser<br />

Valgfri ankomst i hele 2011<br />

Gældende i perioden februar til og med april 2011.<br />

indeholder projektet også<br />

udviklingen af en visiteringsprocedure<br />

og individuel ergonomisk<br />

vejledning, og projektet<br />

har fået titlen »Kom igen<br />

– også i slagteribranchen«.<br />

Slagteriet i Esbjerg bliver<br />

det første slagteri i Danmark,<br />

der tilbyder denne type løsning<br />

for medarbejderne.<br />

Jens Peter Høy Feddersen,<br />

der er miljø- og arbejdsmiljømedarbejder<br />

på virksomheden,<br />

har været med til at beskrive<br />

projektet. Og han er nu<br />

spændt på at følge processen:<br />

– Vores håb er naturligvis,<br />

at vi på den her måde kan<br />

nedbringe sygefraværet. Vi<br />

• Overnatning på dobbeltværelse<br />

• Morgencomplet<br />

499,-<br />

Pris kun kr.<br />

Prøv vores store fiskebuffet alle fredage<br />

og lørdage fra marts til september.<br />

Pris kr. 198,- pr. person<br />

www.pinenhus.dk<br />

på<br />

Hotel Pinenhus<br />

KANONTILBUD<br />

ved, at mange medarbejdere,<br />

der oplever muskelskeletbesvær,<br />

faktisk gerne vil vende<br />

tilbage til arbejdet. Som det<br />

er nu, er det bare sjældent<br />

muligt, fordi medarbejderne<br />

ikke nødvendigvis kan følge<br />

med tempoet på deres normale<br />

arbejdsstation. Ved at<br />

oprette disse aflastningspladser<br />

sikrer vi medarbejdernes<br />

tilknytning til arbejdspladsen<br />

– både fysisk og socialt, forklarer<br />

Jens Peter Høy Feddersen.<br />

Projektet skal køre frem til<br />

d. 31. marts 2013 og koster<br />

2,6 millioner kroner.<br />

emg<br />

Værelser/Suiter/Juniorsuite<br />

Wellness/Fitness<br />

Minigolf/Legeplads/ Strand<br />

A la carte Restaurant<br />

Konferencefaciliteter<br />

// ajour<br />

ny BagerkonSulent<br />

Det Faglige Fællesudvalg<br />

for bagere og<br />

konditorer (DFFU)<br />

skal have ny uddannelseskonsulent.<br />

Det<br />

bliver Erik Jensen, 32årig<br />

faglærer på EUC i<br />

Ringsted.<br />

Han tiltræder 1.<br />

marts og erstatter<br />

Charles Larsen, der<br />

går på efterløn, men i<br />

øvrigt lige forbliver en<br />

periode i sekretariatet<br />

i København for at<br />

hjælpe sin afløser på<br />

plads.<br />

Pinen 3 · 7870 Roslev<br />

Tlf. 97 73 18 99<br />

Fax 97 73 20 50<br />

Mail: pin@pinenhus.dk<br />

<strong>substans</strong> // 01 // 2011 17<br />

GRAFIKK.DK


SøgaarD og MoSe:<br />

Lad os stå<br />

endnu tættere<br />

sammen i 2011!<br />

18 <strong>substans</strong> // 01 // 2011<br />

Der er stadig store<br />

udfordringer for tillidsmandskollegiet,<br />

og vi<br />

er klar til fortsat kamp,<br />

siger Lars Mose og Hans<br />

Søgaard.


Det er over 10 år siden, tillidsmandskollegiet i Danish Crown så dagens lys. Og behovet for at stå sammen<br />

på tværs af koncernen er ikke blevet mindre – og bliver det heller ikke næste år, mener to af kollegiets<br />

medlemmer, formanden Hans Søgaard og tillidsrepræsentant på Danmarks største slagteri i Horsens<br />

Lars Mose. De mødtes en tåget januar formiddag til en snak om året, der er gået, og tiden, der kommer.<br />

Lars Mose: – 2010 beviste i hvert fald igen, at<br />

det er godt, vi har et tillidsmandskollegium.<br />

Men nogle tror nok, at vi kan mere, end vi<br />

egentlig kan. I hvert fald når det kommer til<br />

overenskomstforhandlingerne. Både ledelsen<br />

og nogle af vores kollegaer tog en gang<br />

imellem fejl af vores rolle.<br />

Hans Søgaard: – Vi er først og fremmest et<br />

redskab for Fødevareforbundet <strong>NNF</strong> – og<br />

ikke DC. Og det er ikke og bliver heller aldrig<br />

kollegiet, der forhandler overenskomst. Der<br />

gør forbundets forhandlingsudvalg! Og det er<br />

afdelingerne, der udtager krav, ikke kollegiet.<br />

Ligesom kollegiet heller ikke kan komme<br />

med minimumskrav. Hvis man har ønsker til<br />

en kommende overenskomst, skal man gå<br />

gennem sin afdeling.<br />

Lars Mose: – Det er til gengæld vores opgave<br />

at sørge for, at overenskomsten bliver overholdt<br />

ude på virksomhederne. Dér kan kollegiet<br />

hjælpe, hvis en tillidsrepræsentant bliver<br />

mødt med urimelige krav. For vi ved jo, at<br />

hvis ledelsen kommer igennem med noget,<br />

der går imod tanken bag overenskomsten,<br />

ét sted, så er der stor sandsynlighed for, at<br />

det også vil ramme alle andre. Derfor er det<br />

en rigtig god idé, at tillidsrepræsentanterne<br />

rådfører sig med kollegiet og bruger deres<br />

netværk, inden de skriver under på en aftale.<br />

På den måde kan vi undgå situationer som på<br />

Tulip Nord i Vejle, hvor nyansatte får en permanent<br />

lavere løn.<br />

Sammenhold gør stærk<br />

Hans Søgaard: – Og der skal vi nok forsøge<br />

at stå endnu tættere sammen. For ledelsen<br />

gør, hvad den kan for at indføre strammere<br />

regler. Og hvis ledelsen fornemmer, at vi tillidsrepræsentanter<br />

ikke står sammen, så vil<br />

man selvfølgelig forsøge at udnytte det.<br />

Lars Mose: – Problemet er jo også, at vores<br />

kollegaer er pressede. Mange er blevet bange<br />

for at råbe op, for man ved aldrig, hvem der<br />

ryger næste gang. I gamle dage, da man<br />

kunne få arbejde overalt, da turde folk konflikte,<br />

hvis de følte sig urimeligt behandlet.<br />

Det værste, der kunne ske, var, at de skulle<br />

ud at finde et nyt arbejde – sådan er det jo<br />

desværre ikke i dag. Jeg hører tit folk sige:<br />

»Jeg er utilfreds med ditten eller datten, men<br />

du skal ikke gøre noget ved det«. Det er jo<br />

næsten ikke til at holde ud …<br />

Hans Søgaard: – I mange år har vi tillidsrepræsentanter<br />

kæmpet for at afskaffe konflikter,<br />

og i dag har vi næsten ingen konflikter.<br />

Men nu er det, som om ledelsen prøver at<br />

indføre dem igen – i hvert fald lægger de ofte<br />

op til konflikt.<br />

Lars Mose: – I bund og grund handler det<br />

vel om at finde en middelvej. I gamle dage<br />

gik man i konflikt for hvad som helst – i dag<br />

går man ikke i konflikt, uanset hvor urimeligt<br />

ledelsen opfører sig. Vi skulle gerne komme<br />

ind og køre på midten af de to yderpunkter.<br />

For det nytter ikke noget, hvis ledelsen bare<br />

kan koste rundt med medarbejderne, som<br />

den har lyst til, uden at møde modstand.<br />

DC Future – hvilken fremtid?<br />

Lars Mose: – Og ledelsen har været meget<br />

fremme med kostene de sidste par år. Ikke<br />

mindst når det kommer til den forkromede<br />

plan DC Future.<br />

Hans Søgaard: – Hvor reduceringen af lønomkostningerne<br />

er det eneste mål, der ikke<br />

er blevet nået. Og det skyldes måske, at målet<br />

var sat alt, alt for højt!<br />

Lars Mose: – Man kan i hvert fald undre sig<br />

over, at de havde meget nemt ved at nå de andre<br />

mål. I bund og grund burde de være glade<br />

for at have sparet 300 ud af 600 millioner kroner.<br />

Det er rigtig mange penge, de har sparet,<br />

og de har efterfølgende haft et rekordoverskud.<br />

Så jeg kan ikke have ondt af, at målet<br />

ikke er nået – tværtimod! Det har aldrig været<br />

os tillidsfolk, der har sat de mål.<br />

Hans Søgaard: – Til gengæld synes jeg godt<br />

nok, at ledelsen udnytter chancen for at spare<br />

på det groveste. Vi har oplevet forringelser<br />

på næsten alle områder. Det er, som om de<br />

slet ikke kan stoppe, efter at de er kommet i<br />

gang. Og det har vi ikke mindst oplevet efter<br />

overenskomstforhandlingerne, der ikke ligefrem<br />

endte, som ledelsen havde håbet.<br />

Lars Mose: – Det er, som om det har givet<br />

dem anledning til at udnytte overenskomsten<br />

på det groveste. Vi har hjulpet dem med at<br />

benytte overenskomsten til at finde besparelser,<br />

men ledelsen går skridtet videre til at<br />

udnytte overenskomsten.<br />

Hans Søgaard: – Vores mål i 2011 bliver at<br />

stå fast på overenskomsten, inden for de<br />

rammer og principper vi kender. Besparelserne<br />

har ramt bunden – der er ikke mere<br />

at komme efter, og ledelsen skal forstå, at vi<br />

ikke accepterer mere!<br />

En del af den store verden<br />

Lars Mose: – Jeg tror også, at vi kommer til<br />

at bruge mere tid på den store verden næste<br />

år. Fx skal vi være med til at presse på for, at<br />

DC får ordentligt styr på forholdene for slagteriarbejderne<br />

på sit nye slagteri i Tyskland<br />

(red.: D&S Fleisch).<br />

Hans Søgaard: – Og vi har også stadig udfordringer<br />

inden for landets grænser. Selv om<br />

der vist ikke er nogen tvivl om, at det taler til<br />

kollegiets ære, at de udenlandske kollegaer,<br />

DC har trukket til landet, er blevet ansat på<br />

samme overenskomstmæssige vilkår som<br />

alle andre.<br />

Lars Mose: – Men det giver nogle udfordringer,<br />

når så mange nationaliteter skal arbejde<br />

sammen – faktisk 63 nationaliteter rundt omkring<br />

i Danmark!<br />

Hans Søgaard: – Især i forhold til sproget. DC<br />

burde afsætte midler til at sikre, at alle medarbejdere<br />

taler og forstår godt dansk. Og så<br />

burde man sørge for, at alle sikkerhedsskrivelser<br />

og arbejdsbeskrivelser bliver oversat<br />

til de sprog, der bliver talt på virksomheden.<br />

Lars Mose: – Ja, lige nu er det en stor opgave<br />

for tillidsrepræsentanterne at sørge for, at<br />

der ikke opstår gnidninger.<br />

Hans Søgaard: – I det hele taget er der stadig<br />

store opgaver for tillidsrepræsentanterne at<br />

løse.<br />

Lars Mose: – Og så er det godt, at vi har et<br />

tillidsmandskollegium, der kan være en støtte<br />

i hverdagen. Vi må holde fast i solidariteten<br />

og sørge for, at den bliver endnu stærkere<br />

i det kommende år! Vi er i hvert fald fortsat<br />

klar til kamp – men vi vil allerhelst samarbejde!<br />

<strong>substans</strong> // 01 // 2011<br />

Af Emilia Maria van Gilse // Foto Alex Tran<br />

19


Af Poul damgård // Arkivfoto Chili<br />

Til nordisk kamp<br />

mod social dumping<br />

De nordiske fødevareforbund i Nordisk Union (NU) arbejder sammen<br />

for at finde en strategi mod undermineringen af løn- og arbejdsvilkår i<br />

den europæiske kødindustri.<br />

Hen ved Halvdelen af de ansatte i<br />

den vesteuropæiske kødindustri arbejder<br />

på atypiske vilkår. Hyret af bureau eller<br />

en underleverandør, eventuelt som falske<br />

selvstændige eller endog som illegale indvandrere.<br />

Under alle omstændigheder som<br />

underbetalt og uorganiseret arbejdskraft.<br />

Selv om de nordiske fødevareforbund indtil<br />

nu under ét stort set har formået at holde<br />

fast i anstændige løn- og arbejdsvilkår og<br />

en høj procentdel af organiserede, så lider<br />

også Norden under racet mod bunden i den<br />

vesteuropæiske kødindustri. Ikke mindst fra<br />

Danmark kendes problematikken med, at<br />

arbejdet flyttes syd for grænsen, så danske<br />

slagteriarbejdere mister jobbet, mens østeuropæiske<br />

kolonnearbejdere slagter eller<br />

forarbejder danske svin.<br />

Grænseoverskridende offensiv<br />

Fødevareforbundet <strong>NNF</strong> og dets nordiske<br />

20 <strong>substans</strong> // 01 // 2011<br />

søsterforbund er enige om sammen at<br />

arbejde mod den sociale dumping på arbejdsmarkedet.<br />

Nordisk Samarbejde (NU),<br />

som er samarbejdets formelle navn, har<br />

derfor fået udarbejdet en rapport af Tina<br />

Møller Kristensen, tidligere valgt faglig<br />

medarbejder i forbundet og i LO.<br />

Hun har samlet en række relevante data<br />

og leverer bidrag til en strategi for de nordiske<br />

fødevareforbund. Med det formål<br />

»at vende nuværende, defensive nationale<br />

positioner til en grænseoverskridende faglig<br />

og politisk offensiv fra fagforeningernes<br />

side«.<br />

I rapporten anbefales de nordiske forbund<br />

bl.a. at arbejde for en vis koordinering<br />

af overenskomstforhandlinger på<br />

europæisk plan og for sikring af en mindsteløn<br />

i alle landene gennem enten lov eller<br />

aftaler.<br />

Den vesteuropæiske kødindustri er præget af underbetalt og uorganiseret arbejdskraft.<br />

Ni koNklusioNer<br />

1. Øget liberalisering af EUs indre marked<br />

og det globale marked har åbnet op for<br />

fri konkurrence på laveste fællesnævner i<br />

europæisk kødindustri.<br />

2. Racet mod bunden i europæisk kødindustri<br />

er præget af relativt få store, ofte multinationale<br />

virksomheder.<br />

3. Arbejdsgiverne i kødindustrien bevæger<br />

sig hastigt væk fra tidligere tiders nationale<br />

kompromiser og aftalemodeller.<br />

4. Investeringer og arbejdspladser flyttes<br />

derhen, hvor udbuddet af billig arbejdskraft<br />

er størst.<br />

5. Nationale arbejderbeskyttelsesforanstaltninger<br />

(aftaler og lovgivning) undermineres<br />

grundet deregulering af de nationale<br />

arbejdsmarkeder.<br />

6. De nordiske modeller (Flexicurity) er under<br />

pres, manglende velfærd og tryghed<br />

øger udbuddet af billig arbejdskraft.<br />

7. Det er et åbent spørgsmål, om der er politisk<br />

vilje og kraft til at løse EUs grundlæggende<br />

»trilemma« mellem fri bevægelighed,<br />

ligebehandling og arbejdstagerrettigheder.<br />

8. Resultatet af racet mod bunden er faldende<br />

lønninger og øget utryghed for alle<br />

slagteriarbejdere i Europa.<br />

9. Fagforeningerne svækkes, organisationsprocenten<br />

falder, og over 200.000 ud af<br />

ca. 500.000 arbejdere er i dag »precarious<br />

workers« (ansat på atypiske vilkår).<br />

FRA RAppoRtEN LØN-DUmpINg I EURopæIsk<br />

kØDINDUstRI


Jens Peter Bostrup ser fælles nordiske overenskomstkrav foran sig.<br />

Vi rykker sammen<br />

I tre dage satte de nordiske fagforeninger inden for fødevareindustrien<br />

fokus på de udfordringer, den nordiske og europæiske kødindustri<br />

står over for. Det helt store emne var, hvordan de nordiske fagforeninger<br />

kan stå sammen i kampen mod løndumping.<br />

På internationalt plan skelner man<br />

sjældent mellem de nordiske lande. Holdningen<br />

synes at være, at forskellene på<br />

fødevarearbejdernes forhold i de forskellige<br />

lande er så små, at det ikke er værd at<br />

beskæftige sig med. Samtidig deler fødevarearbejderne<br />

i de forskellige lande også<br />

samme arbejdsgivere; Arla, Danish Crown<br />

og Lantmännen er eksempler på store<br />

fødevarevirksomheder, der opererer på<br />

kryds og tværs i de nordiske lande.<br />

Men når man går lidt ned i detaljerne, så<br />

er der store forskelle – som arbejdsgiverne<br />

gerne vil udnytte. For at imødegå den udfordring,<br />

og ikke mindst stå sammen mod<br />

den helt store udfordring, nemlig den løndumping,<br />

der i stigende grad hærger i store<br />

dele af Europa, mødtes de nordiske landes<br />

fagforeninger inden for fødevareindustrien<br />

til en konference i Helsinki i Finland.<br />

Fødevareforbundet <strong>NNF</strong> diskuterede<br />

sammen med svenske Livs, norske NNN,<br />

finske SEL og færøske Føroya Arbeidara-<br />

felag, hvordan man kan stå sammen mod<br />

de fælles udfordringer.<br />

Målet er fælleskrav<br />

Næstformand i Fødevareforbundet <strong>NNF</strong><br />

Jens Peter Bostrup er ikke i tvivl om, at<br />

fremtiden kræver, at de nordiske fagforeninger<br />

rykker tættere sammen:<br />

– Det skal for eksempel ikke kunne betale<br />

sig for arbejdsgiverne at flytte rundt på arbejdspladserne<br />

internt i Norden. Lige nu er<br />

der forskel på, hvilke forhold fødevarearbejderne<br />

inden for den samme koncern har, alt<br />

efter hvilket land de arbejder i. Det er klart,<br />

at arbejdsgiverne spekulerer i det og flytter<br />

virksomhederne derhen, hvor de kan få det<br />

billigst. Vi har sammen med vores søsterforbund<br />

i de andre nordiske lande en fælles<br />

interesse i at sikre, at det ikke sker.<br />

Jens Peter Bostrup ser derfor gerne, at<br />

de nordiske lande i langt højere grad end<br />

hidtil koordinerer krav til overenskomstforhandlingerne:<br />

– Første skridt er naturligvis, at vi bliver<br />

klogere på hinandens arbejdsmarkeder.<br />

Det er det, vi bruger den her konference<br />

til. Når vi ved, hvordan forholdene<br />

er i de nordiske lande, kan vi tage næste<br />

skridt; nemlig at udtage de samme krav<br />

til overenskomstforhandlingerne. Det er<br />

vores måde at kæmpe for, at vi ikke underbyder<br />

hinanden internt i Norden.<br />

Den strategi håber Jens Peter Bostrup<br />

på længere sigt vil have vidtrækkende<br />

konsekvenser:<br />

– Hvis vi i Norden kan sikre os mod<br />

intern løndumping, så kan vi også stå<br />

stærkere over for det pres, der kommer<br />

fra resten af Europa. Vi kan ikke acceptere,<br />

at det internationale arbejdsmarked<br />

bliver presset ned til laveste fællesnævner.<br />

Vi skal i stedet kæmpe for, at alle<br />

fødevarearbejdere – uanset hvilket land<br />

de arbejder i – får en acceptabel løn og<br />

arbejder under acceptable arbejdsforhold.<br />

<strong>substans</strong> // 01 // 2011<br />

Af emilia Maria van Gilse // Arkivfoto Jens Bach<br />

21


arbejde uden grænser<br />

Af emilia Maria van gilse // Illustration Lars-Ole nejstgaard<br />

22<br />

155 millioner kroner<br />

for udenlandsk arbejdskraft<br />

Hver gang en arbejdsgiver vælger at hyre udenlandsk arbejdskraft<br />

frem for at hyre en af de mange ledige, koster det samfundet dyrt.<br />

Meget dyrt, viser beregninger, Fødevareforbundet <strong>NNF</strong> har fået<br />

foretaget.<br />

Hver gang en virksomhed går uden<br />

om køen af ledige i Danmark og i stedet<br />

ansætter en fra udlandet, koster det det<br />

offentlige 155.000 kr. om året!<br />

Og mens køen af ledige i Danmark vokser<br />

dag for dag, vælger flere og flere arbejdsgivere<br />

at gå til udlandet, når de skal<br />

have nye folk ind på virksomhederne.<br />

Flere danske slagterier siger åbent, at<br />

de foretrækker udenlandsk arbejdskraft<br />

frem for at ansætte dem, der står i de dan-<br />

<strong>substans</strong> // 01 // 2011<br />

ske ledighedskøer. Og det selv om det faktisk<br />

ikke er billigere for virksomhederne at<br />

ansætte udenlandsk arbejdskraft frem for<br />

danske ledige.<br />

På slagterierne bliver alle nemlig ansat<br />

på overenskomstmæssige vilkår, så en<br />

udenlandsk medarbejder får det samme i<br />

løn som en medarbejder bosat i Danmark.<br />

Til gengæld koster det samfundet dyrt,<br />

hver gang en virksomhed hyrer udenlandsk<br />

arbejdskraft.<br />

155.000 kr. for udenlandsk arbejder<br />

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har<br />

regnet på, hvad forskellen er for dansk økonomi,<br />

alt efter hvilken type medarbejder en<br />

virksomhed hyrer ind.<br />

Et eksempel:<br />

Et slagteri har brug for en ny medarbejder.<br />

Hvis slagteriet hyrer en fra køen af<br />

ledige, sparer det offentlige udgifter til den<br />

lediges dagpenge. Det drejer sig i runde tal<br />

om 140.000 kr. om året.<br />

Vælger slagteriet derimod at hyre en ind<br />

fra udlandet, har det offentlige fortsat udgifter<br />

til den lediges dagpenge, samtidig<br />

med at den udenlandske medarbejder<br />

får et ligningsfradrag for kost og logi på<br />

maks. 50.000 kr. om året.<br />

Samlet set koster det det danske<br />

samfund omkring 155.000 kr. om<br />

året, at slagteriet går uden om<br />

den danske kø af ledige og i stedet<br />

kigger til udlandet.<br />

Fødevareforbundet <strong>NNF</strong><br />

anslår, at der cirka er 1.000<br />

slagteriarbejdere, der arbejder<br />

i Danmark, men bor<br />

i udlandet – fortrinsvis i de østeuropæiske<br />

lande. Det bliver i alt en<br />

regning til det danske samfund på 155<br />

millioner kroner om året.<br />

Uacceptabelt<br />

Forbundsformand Ole Wehlast er rystet<br />

over tallene og kalder virksomhedernes<br />

valg af udenlandsk arbejdskraft for helt<br />

uacceptabelt:<br />

– Det er forkasteligt, at virksomhederne<br />

ved deres handlinger i den udstrækning


det er forkasteligt,<br />

at virksomhederne<br />

ved deres<br />

handlinger<br />

i den udstrækning<br />

vælter omkostninger<br />

over<br />

på samfundet.<br />

Ole Wehlast<br />

vælter omkostninger over på samfundet.<br />

Det har vi simpelthen ikke råd til. Der<br />

skal handling til nu, hvis vi skal bremse<br />

den udvikling, fastslår Ole Wehlast.<br />

Han appellerer derfor til danske virksomheders<br />

sunde fornuft:<br />

– Jeg mener faktisk, at de danske<br />

arbejdsgivere har et medansvar for at<br />

nedbringe ledigheden i Danmark. Og det<br />

gælder selvfølgelig både de ledige, der<br />

har dansk oprindelse, og dem, der er<br />

kommet til Danmark fra udlandet og efterfølgende<br />

har slået sig ned her.<br />

– Jeg kan sagtens forstå, at virksomhederne<br />

kigger til udlandet, når der er<br />

mangel på arbejdskraft, men det er altså<br />

ikke den situation, vi står i i øjeblikket.<br />

Når vi nu har så mange ledige i Danmark,<br />

så ansæt dog dem, lyder den klare opfordring<br />

fra forbundsformanden for Fødevareforbundet<br />

<strong>NNF</strong>.<br />

Det multikulturelle<br />

stiller krav<br />

Tre af Fødevareforbundet <strong>NNF</strong>s lokalafdelinger<br />

går nu sammen for at forbedre kontakten<br />

med de udenlandske kollegaer på<br />

arbejdspladsen.<br />

når flere og flere arbejdspladser<br />

har medarbejdere med forskellige<br />

etniske baggrunde, stiller det helt<br />

nye krav til fagforeningerne. Det er<br />

nemlig ikke kun medarbejdernes og<br />

ledelsens ansvar at sikre, at det multikulturelle<br />

arbejdsmarked ikke bliver<br />

en kæp i hjulet for livet på arbejdspladserne.<br />

Det er også en opgave for<br />

fagforeningerne.<br />

Og ifølge afdelingsformand i Fødevareforbundet<br />

<strong>NNF</strong> Østjylland Flemming<br />

Hansen er det på høje tid, at<br />

både arbejdsgivere, arbejdstagere<br />

og fagforeninger gør sig tanker om,<br />

hvordan fremtidens arbejdsmarked<br />

skal fungere:<br />

– Hvis folk ikke kan snakke sammen,<br />

så er det et stort problem. Man<br />

risikerer, at folk grupperer sig, og<br />

det er ødelæggende for kulturen på<br />

virksomhederne. Dermed ikke sagt,<br />

at vi skal have et 100 procent dansk<br />

arbejdsmarked. Slet ikke. Men vi skal<br />

sørge for, at fordelingen mellem danske<br />

og udenlandske kollegaer afspejler<br />

den generelle etniske sammensætning<br />

i samfundet. Ellers ender vi<br />

med et A- og et B-arbejdsmarked,<br />

slår Flemming Hansen fast.<br />

Afdelingerne går sammen<br />

Fagforeningerne har en åbenlys mulighed<br />

for at tage aktiv del i arbejdet<br />

med at sikre den gode arbejdsplads.<br />

Ikke mindst fordi mange af de udenlandske<br />

kollegaer vælger at melde<br />

sig ind i fagforeningerne på lige vil-<br />

Afdelingsformand Flemming Hansen:<br />

– Det er en lang proces, men fagforeningerne<br />

må tage ansvar.<br />

kår med de danske kollegaer. Derfor<br />

har de også krav på at få samme<br />

behandling – og det kan være en udfordring:<br />

– Vi ved, at nogle tillidsrepræsentanter<br />

har svært ved at give de udenlandske<br />

kollegaer samme service<br />

som de danske. Derfor er de tre afdelinger<br />

i Østjylland, Midt Vestjylland<br />

og Horsens-Vejle gået sammen for<br />

at finde ud af, hvordan vi kan hjælpe<br />

både tillidsrepræsentanterne og de<br />

udenlandske kollegaer. Første skridt<br />

er at lære dem bedre at kende, og<br />

den proces tager vi nu hul på, forklarer<br />

Flemming Hansen.<br />

Han erkender, at det er en lang proces,<br />

men mener samtidig, at fagforeningerne<br />

må tage det ansvar på sig<br />

og være med til at skabe en levedygtig<br />

struktur på arbejdsmarkedet.<br />

<strong>substans</strong> // 01 // 2011 23


arbejde uden grænser<br />

Af emilia Maria van gilse // Foto Palle Peter skov<br />

24<br />

Kodeord: respekt og forståelse<br />

9 forskellige nationaliteter på en arbejdsplads med 60 ansatte kræver<br />

respekt og forståelse, men så er en multikulturel arbejdsplads ikke<br />

et dårligt sted at være. Det mener man i hvert fald på Lantmännen<br />

Unibakes fabrik i Hasselager.<br />

På lantMännen Unibakes fabrik i<br />

Hasselager siges der godmorgen på mange<br />

sprog; vietnamesisk, israelsk, libanesisk,<br />

polsk med flere.<br />

Ud af de 45 personer i produktionen har<br />

omkring 15 procent en anden etnisk baggrund<br />

end dansk, men det volder ikke de<br />

store vanskeligheder i hverdagen. Og det<br />

skyldes ikke mindst, at virksomheden har en<br />

aktiv tilgang til, hvilke krav der stilles til medarbejderne<br />

– danske såvel som udenlandske.<br />

Det er for eksempel et krav, at medarbejderne<br />

kan tale og forstå dansk. Det er ikke<br />

et uomtvisteligt krav, når der skal ansættes<br />

nye personer, men hvis en ansøger har<br />

de rigtige kvalifikationer og ikke er god nok<br />

til dansk, sendes vedkommende på kursus<br />

– på virksomhedens regning. Det krav har<br />

bund i flere forskellige forhold:<br />

– Helt konkret udgør det en arbejdsmiljørisiko,<br />

hvis alle medarbejdere ikke kan<br />

kommunikere med hinanden og forstå og<br />

videregive information. Det er et problem<br />

både for de udenlandske kollegaer, der ikke<br />

forstår beskeden, og for de danske kollegaer,<br />

der skal bruge tid og kræfter på at<br />

forklare beskeden ved hjælp af fagter og<br />

fingersprog.<br />

Det forklarer tillidsrepræsentant på virksomheden<br />

Claus Skytte.<br />

Dertil kommer det sociale aspekt. Der<br />

er nemlig større sandsynlighed for, at de<br />

udenlandske kollegaer engagerer sig i det<br />

sociale liv på arbejdspladsen, hvis de taler<br />

dansk.<br />

I dag er der ikke problemer med de udenlandske<br />

kollegaer på Lantmännen Unibake,<br />

men sådan har det ikke altid været.<br />

Spredning er vigtig<br />

Virksomheden har nemlig tidligere oplevet,<br />

at samspillet mellem danske og udenland-<br />

<strong>substans</strong> // 01 // 2011<br />

ske medarbejdere har givet anledning til<br />

småkonflikter. Claus Skytte tog derfor initiativ<br />

til at se, om problemerne kunne løses:<br />

– En af de ting, vi fandt frem til, var, at det<br />

var en god ide at fordele de udenlandske<br />

medarbejdere ud over hele linjen. Det løste<br />

rigtig mange af de småproblemer, der en<br />

gang imellem opstod.<br />

Samtidig overvejede<br />

man på virksomheden<br />

at lave en politik<br />

for, hvordan man kan<br />

sikre en ordentlig integration<br />

på virksomheden.<br />

Men den ide er<br />

nu foreløbig parkeret,<br />

da problemerne efterhånden<br />

løste sig af<br />

sig selv.<br />

Fabrikschef Sten Hansen vil dog ikke afvise,<br />

at man på et tidspunkt vil tage ideen<br />

med en decideret integrationspolitik op<br />

igen:<br />

– Selv om det naturligvis kan være en<br />

god ide at have helt rene linjer, så udgør<br />

nedskrevne politikker altid en fare for, at<br />

systemerne bliver for stive. Alle medarbejdere<br />

er jo forskellige – uanset deres etniske<br />

baggrund – og det kan derfor være farligt at<br />

putte medarbejderne ned i nogle lukkede<br />

kasser.<br />

Samtidig mener han helt overordnet, at<br />

den slags overordnede personalepolitikker<br />

bør komme fra Lantmännens koncernledelse.<br />

Gode kollegaer det vigtigste<br />

Walid Orfil kom fra Libanon til Danmark for<br />

24 år siden og har siden 1989 arbejdet på<br />

fabrikken i Hasselager. Han er utrolig glad<br />

for sit arbejde og for den forståelse, der er<br />

blandt kollegaerne:<br />

alle medarbejdere<br />

er jo forskellige<br />

– uanset deres<br />

etniske baggrund.<br />

– Jeg har i andre job mødt alle mulige<br />

former for racisme. Det gør jeg ikke her.<br />

Hvis jeg har et problem, så står der altid<br />

nogen klar til at hjælpe mig. Og mine kollegaer<br />

er meget tålmodige og bliver ikke<br />

sure, selvom de skal bruge tid på at hjælpe<br />

mig. Til gengæld hjælper jeg også dem,<br />

hvis de har problemer,<br />

forklarer Walid<br />

Orfil.<br />

Og det er et fælles<br />

projekt at få en multikulturel<br />

arbejdsplads<br />

til at fungere:<br />

– Det handler jo<br />

også om de udenlandske<br />

medarbejderes<br />

facon. Hvis de udviser<br />

åbenhed og nysgerrighed, så er det nemt at<br />

møde dem med samme udgangspunkt, mener<br />

Sten Hansen.<br />

I dagligdagen oplever han ikke de store<br />

forskelle mellem de etniske medarbejdergrupper.<br />

Dog har han skullet vænne sig til<br />

én ting; det sydlandske temperament kan<br />

være en del mere farverigt end det nordiske.<br />

Men det er ikke et problem, blot en interessant<br />

forskel, mener han.<br />

Som tillidsrepræsentant har Claus Skytte<br />

et tæt forhold til alle virksomhedens medarbejdere,<br />

og han oplever heller ikke de store<br />

problemer i forhold til de udenlandske kollegaer:<br />

– Nogle gange skal man forklare dem<br />

tingene lidt tydeligere. Og så kan man også<br />

godt mærke, at de ikke har reglerne for det<br />

danske arbejdsmarked på rygraden. De er<br />

ikke opvokset med overenskomster, tillidsrepræsentanter<br />

og et tæt samarbejde mellem<br />

medarbejderne og ledelsen. Men det er<br />

ikke værre, end at man kan snakke om det,<br />

siger Claus Skytte.<br />

Sten Hansen, fabrikschef


CLAUS OG WALID:<br />

Så længe kollegaerne<br />

respekterer<br />

hinanden og giver<br />

hinanden den plads,<br />

de har brug for, så er<br />

det ikke noget stort<br />

problem at arbejde på<br />

en virksomhed med<br />

mange forskellige<br />

nationaliter, mener<br />

tillidsrepræsentant<br />

Claus Skytte og kollega<br />

Walid Orlid.<br />

STEN HANSEN:<br />

Fabrikschef på virksomheden<br />

i Hasselager<br />

Sten Hansen<br />

kigger ikke på medarbejdernes<br />

etniske<br />

baggrund, når han ansætter<br />

nye folk. Men<br />

de skal kunne tale og<br />

forstå dansk, og hvis<br />

ikke de kan det, bliver<br />

de sendt på kursus.<br />

<strong>substans</strong> // 01 // 2011 25


arbejde uden grænser<br />

Af Claus gjedsig<br />

26<br />

Afdelingsformand Peder Pedersen:<br />

- Tidligere har man forsøgt at indføre irske<br />

overenskomster for vores medlemmer på<br />

Nordsøen.<br />

BAGErE BEHOLDT DANSk<br />

OvErENSkOMST<br />

Da den verdensomspændende amerikanske<br />

koncern Aramark, der har hovedsæde<br />

i Skotland, 1. juli overtog al catering på<br />

Mærsks boreplatforme og rigge i Nordsøen,<br />

ville man have indført skotske overenskomster.<br />

Men det blev forpurret af Fødevareforbundet<br />

<strong>NNF</strong> og 3F, der har overenskomsterne<br />

på forplejningsområdet.<br />

Cateringen har i flere år været varetaget af<br />

det danske firma ESS Services.<br />

– Overenskomsterne for folk, der arbejder<br />

på olieboreplatforme, er specielle. Fødevareforbundet<br />

<strong>NNF</strong> har således en del<br />

bagere, der arbejder på Nordsøen. Aramark<br />

ønskede skotske overenskomster, og<br />

planen var vel også, at de danske ansatte<br />

skulle erstattes med skotske. Men det blev<br />

stoppet, siger afdelingsformand Peder<br />

Pedersen, Fødevareforbundet <strong>NNF</strong> Sydjylland.<br />

Det er faglig konsulent hos 3F, Carsten<br />

Brøner, der har været chefforhandler.<br />

– Fødevareforbundet <strong>NNF</strong> sidder i forhandlingsudvalget.<br />

Vi er altså med ved<br />

bordet og gik selvfølgelig kraftigt imod en<br />

forringelse af overenskomsten for bagerne.<br />

Det er imidlertid ikke første gang, vi løber<br />

ind i sådanne problemer. Tidligere har<br />

man forsøgt at indføre irske overenskomster<br />

for vores medlemmer på Nordsøen,<br />

siger Peder Pedersen.<br />

Omkring 250 medlemmer af Fødevareforbundet<br />

<strong>NNF</strong> og 3F arbejder på Mærsks 14<br />

olieboreplatforme eller rigge i Nordsøen.<br />

<strong>substans</strong> // 01 // 2011<br />

Faglig kamp for<br />

danske værdier<br />

Bager Karsten Vestergaard blev kastet<br />

hovedkulds ind i rollen som fællestillidsmand<br />

for catering-personalet på Mærsks bore-<br />

platforme og rigge.<br />

den nye fællestillidsmand for catering-personalet<br />

på Mærsks boreplatforme<br />

og rigge i Nordsøen, 42-årige bager<br />

Karsten Vestergaard, fik noget af en<br />

ilddåb, da han blev valgt i forsommeren.<br />

Det verdensomspændende<br />

firma<br />

Johnson Controls<br />

vandt 1. juni licitationen<br />

på catering og<br />

entrerede herefter<br />

med det amerikanske<br />

firma Aramark,<br />

som fik ansvaret for<br />

bl.a. forplejningen<br />

allerede fra 1. juli.<br />

– Vi har danske<br />

overenskomster.<br />

Det kan volde<br />

nogle problemer,<br />

når arbejdsgiveren<br />

er international,<br />

i dette tilfælde amerikansk. De danske<br />

overenskomster adskiller sig på nogle<br />

punkter meget fra andre landes, og det<br />

kan give nogle problemer at forklare arbejdsgiverne.<br />

Kommunikationen skal ske<br />

på engelsk og på skrift, og det kan være<br />

problematisk at forklare tekniske detaljer<br />

i en overenskomst, siger Karsten Vestergaard.<br />

Hovedsproget på boreplatformene og<br />

riggene er også dansk, selv om en del<br />

kommunikation foregår på engelsk, bl.a.<br />

en del teknisk.<br />

Arbejder sammen<br />

– Da Aramark overtog cateringen, der<br />

består af bagere, kokke og stewardesser,<br />

– vi har danske<br />

overenskomster.<br />

det kan volde<br />

nogle problemer,<br />

når arbejdsgiveren<br />

er international,<br />

i dette tilfælde<br />

amerikansk.<br />

havde man en måned til at få stablet alt<br />

på benene, men jeg synes, det lykkedes<br />

et godt stykke hen ad vejen. Vi arbejdede<br />

meget tæt sammen, men skulle selvfølgelig<br />

også lære hinanden at kende.<br />

Aramark havde på<br />

det tidspunkt ikke<br />

et kontor i Danmark<br />

og problemer med<br />

at få det stablet på<br />

benene. Lokalerne<br />

fandt man, men der<br />

var flere måneders<br />

ventetid på noget<br />

så simpelt som en<br />

telefon. Derfor blev<br />

styringen lagt i hænderne<br />

på den skotske<br />

afdeling.<br />

Man havde problemer<br />

med den<br />

tidligere arbejdsgiver<br />

med en lang række sager om løn, der<br />

ikke blev udbetalt, uberettigede fyringer,<br />

at der ikke blev indbetalt til pension og så<br />

videre.<br />

Karsten Vestergaard<br />

Spøgelserne<br />

– Jeg frygtede, at alle spøgelserne fra<br />

den tidligere arbejdsgiver ville følge<br />

med, men Aramark sætter en helt anden<br />

dagsorden. De lytter og vil have styr<br />

på det fagpolitiske. Og det føler jeg, at vi<br />

har fået. Det skabte dog problemer, da<br />

der skulle udbetales løn første gang efter<br />

overtagelsen. Pengene blev overført fra<br />

Skotland til Den Danske Bank, men det<br />

var kun medarbejdere, der var kunder<br />

i banken, der fik deres løn til tiden. Alle


andre måtte vente weekenden over.<br />

Det skabte en del uro. Men det var<br />

bankens og ikke Aramarks skyld. Det<br />

viste sig også, at en del havde fået<br />

dobbeltløn.<br />

Karsten Vestergaard er fællestillidsmand<br />

for omkring 180 medlemmer af<br />

Fødevareforbundet <strong>NNF</strong> og 3F.<br />

– Det er fagforeningerne i land,<br />

der sidder med ved bordet, når<br />

overenskomsterne diskuteres. Afdelingerne<br />

i land er altid godt med<br />

og bliver taget med på råd, inden vi<br />

kører sager.<br />

Få tillidsmænd<br />

Mens der er meget få tillidsmænd på<br />

boreplatformene og riggene, så er der<br />

mange sikkerhedsrepræsentanter.<br />

– Sikkerheden er noget af det væsentligste,<br />

når man arbejder offshore. Vi<br />

arbejder offshore 14 dage og har så<br />

fire uger fri, så hvert hold har en sikkerhedsrepræsentant.<br />

– Vi arbejder meget tæt sammen,<br />

også på kryds og tværs af fagskel. Får<br />

man et tillidshverv, er man således<br />

automatisk med i Catering Fællesklubben<br />

Offshore.<br />

Overenskomsten for folk, der arbejder<br />

offshore, er indgået for de kommende<br />

to år. Den følger således overenskomsten<br />

på land.<br />

– Der er en del mere arbejde med<br />

at være fællestillidsmand, end jeg<br />

havde regnet med. Derfor er jeg også<br />

tvunget til at bruge meget af min fritid<br />

på land på det fagpolitiske, siger Karsten<br />

Vestergaard.<br />

– der er en del<br />

mere arbejde ved<br />

at være fællestillidsmand,<br />

end<br />

jeg havde regnet<br />

med.<br />

Karsten Vestergaard<br />

<strong>substans</strong> // 01 // 2011 27


Forrygende tilbud til medlemmer af Fødevareforbundet <strong>NNF</strong><br />

Vælg TelePlus Mobil og<br />

kom godt fra start for kun<br />

2 timers fri tale<br />

+ Fri SMS + Fri MMS<br />

Første måned kun<br />

98 kr./md. 1 kr.<br />

Du sparer 97 kr. den første måned.<br />

5 timers fri tale<br />

+ Fri SMS + Fri MMS<br />

Første måned kun<br />

148 kr./md. 1 kr.<br />

Du sparer 147 kr. den første måned.<br />

10 timers fri tale<br />

+ Fri SMS + Fri MMS<br />

198 kr./md.<br />

Du sparer 197 kr. den første måned.<br />

Efter forbrug<br />

Første måned kun<br />

1 kr.<br />

For kun 1 kr. får du 200 kr. taletid eller<br />

en Nokia 1800 mobil, når du opretter<br />

dig som kunde. Herefter taler du til<br />

lave priser og 0 kr. i abonnement.<br />

Abonnement: 0 kr. Vælg mobil eller taletid<br />

Opkaldsafgift: 0 kr.<br />

Sms: 0,20 kr. 1 kr.<br />

Minutpris: 0,58 kr.<br />

Vælg frit mellem tre abonnementer,<br />

og betal 1 kr. for<br />

oprettelse og abonnement den<br />

første måned.<br />

Hvis du hellere vil betale efter<br />

forbrug kommer du også godt<br />

fra start for 1 kr.<br />

Bestil på 70 22 67 15 eller på www.teleplus.dk<br />

Tilbuddene er gældende til 1. april 2011<br />

1 kr.


Tast selv a-kassen<br />

fortsætter udviklingen<br />

Fødevareforbundet <strong>NNF</strong>s a-kasse fortsætter med at forbedre og<br />

udvikle den digitale a-kasse Tast selv a-kassen.<br />

Nyt ydelseskort giver dig bedre<br />

overblik<br />

I løbet af foråret vil Tast selv a-kassen blive<br />

forbedret på flere punkter. Som medlem vil<br />

du opleve, at det elektroniske ydelseskort<br />

får nyt udseende og nye funktioner. Som<br />

noget nyt vil det nye ydelseskort være til<br />

rådighed i hele den periode, kortet dækker.<br />

Du får dermed mulighed for løbende<br />

at skrive arbejdstimer, ferie, sygdom og<br />

lignende på kortet, i stedet for at det hele<br />

skal skrives på kortet i Tast selv a-kassen<br />

Fra den 1. januar 2011 optjener medlemmer<br />

af en a-kasse ikke længere ret til feriedagpenge,<br />

når de deltager i voksen- og efteruddannelse<br />

med statens voksenuddannelsesstøtte<br />

(SVU) eller VEU-godtgørelse.<br />

Medlemmer af en a-kasse optjener nu kun<br />

ret til feriedagpenge på baggrund af:<br />

• dagpenge<br />

• EØS-dagpenge<br />

• feriedagpenge<br />

• uddannelsesydelse<br />

• sygedagpenge<br />

• barselsdagpenge<br />

• orlovsydelse<br />

den sidste dag i perioden (næstsidste søndag<br />

i måneden). Det gør det lettere at holde<br />

regnskab med de ting, du skal huske at<br />

skrive på kortet, inden du sender det elektronisk<br />

i Tast selv a-kassen.<br />

Hvis du bliver ledig<br />

Hvis du bliver ledig og skal have dagpenge,<br />

bliver der nu også mulighed for at<br />

udfylde og aflevere dine ledighedspapirer<br />

i Tast selv a-kassen. Den elektroniske<br />

ledighedserklæring er koblet sammen<br />

Feriedagpengeændringer<br />

fra 1. januar 2011<br />

Regeringens og Dansk Folkepartis spareplan<br />

(genopretningspakken) har nu fået konsekvenser<br />

for retten til feriedagpenge.<br />

Nyuddannede mister retten til<br />

feriedagpenge<br />

Nyuddannede medlemmer (dimittender),<br />

som er optaget i eller overflyttet til en a-kasse<br />

med dimittendrettigheder på baggrund af<br />

en erhvervsmæssig uddannelse, har hidtil<br />

haft ret til et antal dage med feriedagpenge<br />

efter en særlig ferieordning for dimittender.<br />

Men fra den 1. maj 2011 afskaffes retten til<br />

feriedagpenge for de nyuddannede medlemmer<br />

(dimittender).<br />

Medlemmer, som dimitterer før 1. maj<br />

2011, bevarer dog retten til feriedagpenge<br />

efter de hidtidige regler, hvor en dimittend<br />

kunne få feriedagpenge i op til 15 dage pr. år<br />

de 2 første ferieår.<br />

med a-kassens medlemssystem og indkomstregistret,<br />

så din elektroniske ansøgning<br />

om dagpenge kan behandles hurtigt<br />

og effektivt.<br />

Du kan selvfølgelig fortsat henvende<br />

dig på dit afdelingskontor for at udfylde<br />

ledighedspapirerne. Men også her skal du<br />

udfylde papirerne elektronisk i Tast selv akassen.<br />

A-kassens medarbejdere vil være<br />

klar til at hjælpe dig med det.<br />

De nye ting frigives i Tast selv a-kassen i<br />

midten af april måned.<br />

veu<br />

Ny sats på VEU<br />

Folketinget har ændret satsen<br />

for godtgørelse ved deltagelse<br />

i voksen- og efteruddannelse<br />

(VEU). Ydelsen kan udbetales<br />

til forskellige typer uddannelse<br />

som f.eks. enkeltfag i dansk,<br />

erhvervsrettet VEU (f.eks. arbejdsmarkedsuddannelser)<br />

og<br />

videregående VEU (f.eks. diplomuddannelser).<br />

Arbejdsmarkedsuddannelser<br />

(AMU) kan søges af lønmodtagere<br />

i arbejde og til ledige i<br />

dagpengeperioden med ret til<br />

seks ugers selvvalgt uddannelse.<br />

Med virkning fra den 7. februar<br />

2011 nedsættes satsen<br />

for VEU-godtgørelse.<br />

Påbegyndes uddannelse den<br />

7. februar eller senere, vil der<br />

udbetales 628,00 kroner pr. dag.<br />

Er uddannelse påbegyndt før<br />

den 7. februar, vil der udbetales<br />

766 kroner pr. dag.<br />

<strong>substans</strong> // 01 // 2011<br />

29


TEMA // DM I SkILLS 2011<br />

30<br />

DM i skills 2011 ...<br />

… er første gang<br />

nogensinde, at<br />

erhvervsuddannelserne<br />

går sammen<br />

om at afholde et<br />

fælles Danmarksmesterskab.<br />

Inden<br />

for 23 forskellige<br />

fag har mere end<br />

200 elever dystet<br />

om titlen som<br />

Danmarks bedste.<br />

Fødevareforbundet<br />

<strong>NNF</strong> havde elever<br />

med i tre konkurrencer;<br />

bager, konditor<br />

og detailslagter.<br />

For vinderen af<br />

konditorkonkurrencen<br />

er sejren samtidig<br />

adgangsbillet<br />

til WorldSkills, der<br />

afholdes i London til<br />

oktober. De to andre<br />

fag er endnu<br />

ikke en del af<br />

WorldSkills.<br />

<strong>substans</strong> // 01 // 2011


Fantasi<br />

uden grænser<br />

Det var til at se det, hvis man ikke lige vidste det. At det<br />

rent faktisk var sukkermasse, konditoreleverne havde<br />

brugt til at fremstille de mest fantasifulde blikfang. I<br />

det hele taget var det imponerende, hvad de tre konkurrerende<br />

konditorelever fik fremstillet i løbet af de<br />

tre dages DM for konditorelever.<br />

DEr bLEv pisket, smeltet, pustet og<br />

formet til den helt store guldmedalje, da<br />

Mark Nicolaj Hermann fra Gistrup Bageri,<br />

Camilla Winther fra Torvekonditoriet og<br />

Henriette Lund Andersen fra Conditori<br />

& Cafe H.C. Andersen i tre dage konkurrerede<br />

om titlen som Danmarks bedste<br />

konditor.<br />

Konkurrencen tiltrak en masse besøgende,<br />

der stod målløse og så på, hvordan<br />

de lækreste petit fours, tærter og ikke<br />

mindst de tre blikfang blev lavet.<br />

Men de tre deltagere havde ikke tid til at<br />

sole sig i gæsternes begejstrede udbrud.<br />

De var stærkt koncentrerede om at yde det<br />

bedste.<br />

For én ting er at vinde titlen som Danmarks<br />

bedste konditorelev, noget ganske<br />

andet er at sikre sig en billet til verdensmesterskaberne,<br />

der afholdes i London til<br />

oktober. Og det er lige præcis, hvad vinderen<br />

i DM gør. Derfor er koncentrationen i<br />

top, og kun det bedste er godt nok.<br />

Internationalt niveau<br />

Konditorfaget har været en del af World-<br />

Skills (VM i erhvervsuddannelser) i flere<br />

år. Men Danmark har generelt haft svært<br />

ved at matche de andre landes niveau. Den<br />

æra er dog slut nu, mener forbundssekretær<br />

i Fødevareforbundet <strong>NNF</strong> Flemming<br />

Mogensen. Ifølge ham har de andre lande<br />

grund til at frygte danskernes deltagelse:<br />

– Alle tre deltagere arbejder på virkelig<br />

højt niveau. Jeg er ikke i tvivl om, at vi sagtens<br />

kan gøre os gældende internationalt.<br />

Deltagerne har virkelig arbejdet med detaljerne,<br />

og deres produkter fremstår knivskarpt,<br />

mener Flemming Mogensen.<br />

En rigtig vinder<br />

Lørdag eftermiddag, efter tre dages benhård<br />

konkurrence, blev spændingen endelig<br />

udløst, da nationalbankdirektør Nils<br />

Bernstein kårede Danmarks bedste konditorelev.<br />

Og Camilla Winther – der rent faktisk<br />

allerede har udstået sin elevtid og er<br />

udlært – blev glad, da hun kunne træde et<br />

skridt frem og modtage vinderstatuetten.<br />

Nu venter WorldSkills om otte måneder:<br />

– Jeg ved faktisk ikke, hvor jeg ligger<br />

henne i det internationale felt, så det bliver<br />

rigtig spændende, siger Camilla Winther.<br />

Flemming Mogensen er ikke i tvivl om,<br />

at Camilla Winther er den helt rigtige vinder:<br />

– Hun leverede nogle utroligt smukke<br />

produkter på et langt højere niveau, end<br />

vi har været vant til at se. Hun er en ualmindelig<br />

god ambassadør for faget, og jeg<br />

er stolt af at kunne sende hende videre til<br />

WorldSkills.<br />

Af Emilia Maria van Gilse // Foto Alex Tran<br />

<strong>substans</strong> // 01 // 2011 31


TEMA // DM I SkILLS 2011<br />

32<br />

<strong>substans</strong> // 01 // 2011


Betagende<br />

bjerge af brød<br />

og boller<br />

Stakkevis af wienerbrød, bunker af sødt gærbrød<br />

og formidable opstillinger. Der var nok at kigge på<br />

og forbløffes over, da seks bagerelever konkurrerede<br />

om, hvem der er Danmarks bedste bagerelev.<br />

EN SALIG DuFT ledte gæsterne ved DM<br />

i Skills hen til området, hvor Rasmus Pape<br />

Selsing fra Lejre Bageri, Natasja Tornbjerg<br />

fra Den helt rigtige bager, Peter Vang Høyer<br />

Grau fra Nordborg Bageri, Esben Duus fra<br />

Nybøl Bageri Aps, Malene Nielsen fra Centerbageriet<br />

Hånbæk, og Keven Amtoft Christensen<br />

fra Bavinchi Vejen gjorde deres yderste<br />

for at gøre sig fortjent til titlen som Danmarks<br />

bedste bagerelev.<br />

Og mange af gæsterne måtte kæmpe for at<br />

holde styr på mundvandet, mens de kiggede<br />

på de smukke stykker wienerbrød, lækre boller<br />

og imponerende rækker af brød, der var<br />

linet op.<br />

De seks deltagere skulle inden for en<br />

række forskellige discipliner vise, hvad de har<br />

lært. I løbet af de tre konkurrencedage skulle<br />

de blandt andet fremstille et blikfang, almindeligt<br />

brød og sødt brød.<br />

Og vinderen er …<br />

Da konkurrencen var overstået, var det seks<br />

fremragende borde, der stod tilbage. Og det<br />

var dommernes hårde lod at skulle udvælge<br />

én af deltagerne som værdig modtager af titlen<br />

som Danmark bedste bagerelev.<br />

Men én af deltagerne skilte sig ud; nemlig<br />

Natasja Tornbjerg fra Den helt rigtige bager.<br />

Hun kunne lørdag eftermiddag, med et lidt<br />

genert smil, modtage prisen som Danmarks<br />

bedste bagerelev 2011.<br />

Og dét valg overrasker ikke forbundsse-<br />

kretær i Fødevareforbundet <strong>NNF</strong> Flemming<br />

Mogensen. Natasja Tornbjerg viste sig nemlig<br />

som en dygtig og alsidig bagerelev:<br />

– Det er tydeligt, at hun har helt styr på de<br />

traditionelle discipliner inden for faget. Både<br />

hendes brød, wienerbrød og søde brød var<br />

utroligt veltillavet. Og så lavede hun et blikfang,<br />

som var dybt imponerende. Søen med<br />

den grimme ælling er simpelthen helt fantastisk,<br />

konstaterer Flemming Mogensen.<br />

I det hele taget var han imponeret over at<br />

se, hvor meget alle deltagerne gjorde ud af<br />

produkternes udseende. I mange tilfælde<br />

mindede det næsten om konditorernes arbejde,<br />

og der er ikke nogen tvivl om, at bagereleverne<br />

denne gang har gjort rigtig meget ud<br />

af konditordelen i bagerfaget.<br />

Natasja Tornbjerg er velfortjent stolt over<br />

sin statuette:<br />

– Vi har trænet rigtig meget, og jeg har stor<br />

ros til min lærer, som har holdt os ud. Og så<br />

er det jo helt fantastisk at vinde i et mandefag,<br />

siger hun med et glimt i øjet.<br />

I modsætning til konditorfaget deltager bagerfaget<br />

ikke i WorldSkills i oktober. Så for<br />

Natasja Tornbjerg stopper konkurrencen her. Og<br />

det ærgrer Flemming Mogensen, for han havde<br />

gerne set hende give de andre lande tørt på!<br />

– Jeg er krafteddermame stolt! Både konditoreleverne<br />

og bagereleverne leverede topklasse.<br />

Det tegner godt for bager/konditorfagets<br />

fremtid, siger en tydeligt stolt og tilfreds<br />

Flemming Mogensen.<br />

Af Emilia Maria van Gilse // Foto Alex Tran<br />

<strong>substans</strong> // 01 // 2011 33


TEMA // DM I SkILLS 2011<br />

Af Morten Torbjørn Andersen // Foto Alex Tran<br />

34<br />

Med mormor<br />

på besøg<br />

Tre dages hård og alsidig konkurrence blandt detailslagterne; med<br />

Dagný Björk Örlygsdóttir fra Bilka i Tilst som stolt vinder.<br />

– DET Er hELT vILDT. Jeg er rigtig<br />

glad, siger Dagný Björk Örlygsdóttir, der<br />

netop er blevet kåret til Danmarks bedste<br />

detailslagterelev.<br />

Der er også god grund til at være stolt.<br />

Der var benhård konkurrence om de øverste<br />

pladser på skamlen.<br />

– Der var rigtig mange gode i år. Niveauet<br />

var megahøjt. Jeg er meget overrasket,<br />

fortæller Dagný Björk Örlygsdóttir selv.<br />

Tegner godt for fremtiden<br />

Konsulent i Fødevareforbundet <strong>NNF</strong>, Birger<br />

Pedersen, er meget tilfreds med det,<br />

eleverne har leveret.<br />

– Jeg er først og fremmest rigtig stolt<br />

over deres resultater. Det er nogle utroligt<br />

flotte ting, vi har set, og der er ikke nogen<br />

tvivl om, at de unge elever nok skal bringe<br />

detailhandlen fremad. Det tegner rigtig<br />

<strong>substans</strong> // 01 // 2011<br />

vi kan være stolte<br />

af de elever, der<br />

er med.<br />

Birger Pedersen<br />

godt for fremtiden, konstaterer Birger Pedersen.<br />

Mad til mormor<br />

Dommerne begrundede Dagný Björk Örlygsdóttirs<br />

sejr med, at hun havde et højt<br />

niveau hele konkurrencen igennem.<br />

Hun kom dog på en ekstraordinær udfordring<br />

midt i konkurrencen.<br />

De ti deltagere fik en opgave udleveret,<br />

de ikke kendte på forhånd. Opgaven lød, at<br />

deres mormor kom på besøg om fire timer.<br />

Nationalbankdirektør Nils Bernstein overrakte pokalen til vinderen Dagný Björk Örlygsdóttir. Den store middag anrettes.<br />

Så var det ellers bare om at komme i gang<br />

og få lavet en trerettersmenu.<br />

– Jeg kender ikke så meget til gammeldags<br />

dansk mad på den måde, siger Dagný<br />

Björk Örlygsdóttir, der er islænding.<br />

Det lykkedes hende alligevel at komme<br />

helskindet gennem konkurrencen.<br />

DM er godt for cv’et<br />

Dagný håber, at titlen som Danmarks bedste<br />

detailslagterelev kan gavne karrieren:<br />

– Jeg kan bruge det, når jeg kommer ud på arbejdsmarkedet.<br />

Det ser jo rigtig godt ud på mit cv.<br />

Også Lisa Kjer, der sikrede sig andenpladsen,<br />

er både stolt og overrasket.<br />

– Jeg har stadigvæk ikke helt forstået<br />

det, fortæller hun, umiddelbart efter at andenpladsen<br />

er kommet i hus.<br />

Også hun håber, at topplaceringen kan<br />

gavne cv’et og karrieren på sigt.


Top tre blev hyldet på podiet. Med Dagný Björk Örlygsdóttir, Bilka Tilst, som vinder foran lisa Kjer, Føtex<br />

Viborg, og Camilla Ihler sørensen, Bilka Tilst, som hermed stillede med to medaljevindere.<br />

Der skal arbejdes hurtigt til DM i skills.<br />

Jeg kender ikke<br />

så meget til<br />

gammeldags<br />

dansk mad.<br />

Dagný Björk Örlygsdóttir<br />

DET DysTEDE DETaIlslagTErNE<br />

I<br />

Detailslagterne dystede i en række<br />

udfordrende discipliner:<br />

• Pålægskagemand/kone<br />

• Flæskestegssandwich<br />

• Sylte<br />

• Disk med convenience og take<br />

away<br />

• Opskæring og diskpyntning<br />

• Jokeren: Mormor kommer på<br />

besøg<br />

• Rullepølse<br />

• Scoremiddag<br />

<strong>substans</strong> // 01 // 2011 35


TEMA // DM I SkILLS 2011<br />

Af Morten Torbjørn Andersen // Foto Emilia Maria van Gilse<br />

36<br />

»Hendes snøringer er vanvittigt pæne«, sagde Kim Mikkelsen om kollegaens håndværk.<br />

Fokus på disken<br />

En af disciplinerne, som de ti detailslagterelever skulle igennem, var<br />

opskæring og diskpyntning. De ti slagterdiske trak stor opmærksomhed<br />

fra publikum til DM i Skills. Vi lader tre sagkyndige give et par<br />

kommentarer ved diskene.<br />

MAJ PEDErSEN fra Løvbjerg i Viborg har<br />

lavet en disk, der har tiltrukket sig meget<br />

opmærksomhed over de tre Skills-dage.<br />

Vores tre fagfolk er også imponerede.<br />

– Det er vanvittigt flot, siger Kim Mikkelsen.<br />

Birger Pedersen mener også, at Maj Pedersens<br />

disk er af høj kvalitet:<br />

– Det er unikt og personligt. Det her er<br />

sådan noget, kunderne kan lide.<br />

Kim Mikkelsen er enig:<br />

– Det er helt klart tilskuernes favorit –<br />

det er der ingen tvivl om.<br />

Kreativ med salg<br />

Særligt den store kreativitet fremhæver de<br />

tre fagfolk ved Maj Pedersens disk.<br />

– Der er meget nytænkning i den her, som man<br />

ikke har set før, siger Mette Bisgaard Larsen.<br />

Kim Mikkelsen mener, at Maj Pedersen<br />

formår at være kreativ, samtidig med at det<br />

i disken kan sælges:<br />

<strong>substans</strong> // 01 // 2011<br />

– Den er drøngod, og der er flot økonomi.<br />

Fordi det er delikatesse af så høj klasse,<br />

kan du sælge det lidt dyrere.<br />

Det er faktisk det helt afgørende for konkurrencen,<br />

siger Birger Pedersen:<br />

– Det er nemt at gå til, og det sælger. Det<br />

er det, det handler om. At fremstille en kvalitetsvare,<br />

du samtidig kan sælge.<br />

Vandt på håndværket<br />

Den samlede vinder Dagný Björk Örlygsdóttirs<br />

disk vakte også begejstring blandt<br />

de tre skarpe hoveder.<br />

– Den er enkel og fin, fortæller Birger<br />

Pedersen.<br />

Der er også ros til Dagný Björk Örlygsdóttir<br />

for hendes snøringer:<br />

– Hendes snøringer er vanvittigt pæne.<br />

Det viser, at du har en god akuratesse,<br />

at du kan finde ud af at snøre, siger Kim<br />

Mikkelsen, der faktisk arbejder med<br />

Dagný Björk Örlygsdóttir til hverdag i<br />

Bilka i Tilst.<br />

lam med blåbær<br />

Kim Mikkelsen synes særligt, at Dagný Björk<br />

Örlygsdóttirs lam gør sig godt i disken:<br />

– Hun fremhæver lammet, som lidt er<br />

hendes speciale. Dagny er islænding. Det<br />

er super flot. På en helt anderledes måde<br />

end vi er vant til at se.<br />

Mette Bisgaard Larsen er også begejstret<br />

for Dagný Björk Örlygsdóttirs lam:<br />

– Blåbærrene er søde, når de bliver bagt.<br />

Det er rigtig godt sat sammen med pesto og<br />

hvidløg. Jeg synes, det er sjovt, at hun vælger<br />

blåbær, for det ser man bare ikke særlig tit.<br />

»Det ligner jo en blomst«<br />

Mette Bisgaard Larsen er også vild med<br />

den måde, Dagný Björk Örlygsdóttir har<br />

brugt kalvekødet på.


Dagný Björk Örlygsdóttirs kalveblomster fik<br />

stor ros fra sidste års Danmarksmester.<br />

– Mit øje fanger helt klart de der kalveblomster.<br />

Det ligner jo en blomst, det<br />

ser pissegodt ud, siger hun.<br />

Birger Pedersem er enig:<br />

– Hvis du får den stegt rigtigt, så får<br />

du noget, der bare smelter på tungen.<br />

De er alle tre imponerede over Dagný<br />

Björk Örlygsdóttirs flotte håndværk.<br />

– Superflotte skæreflader. Prøv at<br />

se skærefladerne på yderlåret. Det er<br />

drønflot, siger Kim Mikkelsen, mens<br />

han peger ind i boksen.<br />

De to andre nikker.<br />

DE TrE FagFOlK<br />

Mette Bisgaard Larsen vandt Danmarksmesterskabet<br />

for detailslagtere sidste<br />

år og var med Fødevareforbundet <strong>NNF</strong><br />

til DM i Skills.<br />

Birger Pedersen er konsulent i Fødevareforbundet<br />

<strong>NNF</strong>.<br />

Kim Mikkelsen blev nummer to til Dansk<br />

Supermarkeds mesterskaber, men<br />

kunne ikke komme til DM i Skills, da han<br />

faldt for aldersgrænsen.<br />

Stort rykind<br />

Den 27.-29. januar løb de første samlede<br />

Danmarksmesterskaber i håndværk af<br />

stablen. Mesterskaberne var en bragende<br />

succes, hvor erhvervsuddannelserne fik<br />

præsenteret sig fra deres flotteste side.<br />

36 FAG dystede over de tre dage i<br />

Odense. Fødevareforbundet <strong>NNF</strong> havde<br />

tre fag med: konditor, bager og detailslagter.<br />

Cirka 14.500 lagde turen forbi DM<br />

i Skills. Det er imponerende, mener<br />

Svend Blankholm, der er uddannelseskonsulent<br />

i Fødevareforbundet <strong>NNF</strong>.<br />

– Jeg er meget overrasket over, hvor<br />

mange der er kommet.<br />

Det havde jeg<br />

slet ikke forestillet<br />

mig. Dagen før DM<br />

i Skills lå jeg søvnløs<br />

om natten og<br />

tænkte: Gud, hvis<br />

der nu slet ikke<br />

kommer nogen.<br />

Men jeg skal da<br />

lige love for, at der<br />

er kommet mange,<br />

siger han.<br />

Bager, konditor<br />

og detailslagter lå<br />

i et samlet område, hvor også ernæringsassistenter,<br />

social- og sundhedshjælpere,<br />

frisører og kosmetikere dystede<br />

på deres fag.<br />

Området, hvor Fødevareforbundet<br />

<strong>NNF</strong>s fag var placeret, var noget af et<br />

tilløbsstykke, og publikum tog godt<br />

imod fagene, fortæller Svend:<br />

– De smiler alle sammen og er hammer<br />

interesserede – specielt når de<br />

kommer ind her hos os, hvor der er noget<br />

mad. Alle har jo et forhold til det, de<br />

putter i munden.<br />

Mesterskaber skal tiltrække unge<br />

Mesterskaberne er sat i værk for at<br />

skabe respekt om de 36 fag, der er repræsenteret,<br />

og samtidig skal de åbne<br />

øjnene hos mange besøgende folkeskoleelever.<br />

– Vi skal vise de<br />

unge mennesker,<br />

at der sgu er noget<br />

fremtid i at gå<br />

i lære som bager,<br />

konditor og slagter.<br />

For hvis de gør<br />

det, så har de jo<br />

arbejde bagefter,<br />

forklarer Svend<br />

Svend Blankholm Blankholm.<br />

Den pointe er<br />

der bred opbakning<br />

til.<br />

Jesper Juhl Sørensen, der er formand<br />

for SkillsDenmark, der står bag<br />

DM i Skills:<br />

– Det hele går ud på at vise, at erhvervsuddannelserne<br />

ikke bare er et tilbud,<br />

når du ikke kan blive andet, men et<br />

attraktivt uddannelsesvalg på linje med<br />

de gymnasiale uddannelser.<br />

Ejner K. Holst, LO-sekretær, mener<br />

også, at respekten for erhvervsuddan-<br />

vi kan vise de unge<br />

mennesker, at der<br />

sgu er noget fremtid<br />

i at gå i lære<br />

som bager, konditor<br />

og slagter.<br />

Af Morten Torbjørn Andersen // Foto Alex Tran<br />

<strong>substans</strong> // 01 // 2011 37


TEMA // DM I SkILLS 2011<br />

Af Morten Torbjørn Andersen // Foto Alex Tran<br />

38<br />

Der kom rigtig mange forbi Fødevareforbundet <strong>NNF</strong>s stand. Mesterskaberne giver sammenhold på tværs af fag.<br />

nelserne er noget af det vigtigste, der<br />

kommer ud af DM i Skills.<br />

– Her behøver man ikke at sige »kan<br />

du ikke blive andet, så kan du få en erhvervsuddannelse«,<br />

fortæller han.<br />

Bedre end glittede brochurer<br />

Den utraditionelle måde at vise erhvervsuddannelserne<br />

på tror Svend Blankholm<br />

er noget, der virkelig rykker:<br />

– Jeg har været<br />

på mange uddan-<br />

nelsesmesser,<br />

hvor det altid er<br />

papir, man får med<br />

hjem. Her får du<br />

jo oplevelsen – du<br />

kan se, hvad fagene<br />

er. Det er da<br />

den bedste måde<br />

at sælge erhvervsuddannelserne<br />

på,<br />

konstaterer han.<br />

Ejner K. Holst er<br />

enig:<br />

– Det her kan du ikke erstatte med kilovis<br />

af glittede brochurer. Det lugter af fag<br />

alle steder. Stoltheden lyser ud af både<br />

deltagerne og alle ildsjælene bagved. Jeg<br />

tror, DM i Skills er kommet for at blive.<br />

– I og med at det er håndværk, så kan<br />

du kun se det, når det bliver gjort, uddyber<br />

han.<br />

<strong>substans</strong> // 01 // 2011<br />

Det her kan du<br />

ikke erstatte med<br />

kilovis af glittede<br />

brochurer. Det<br />

lugter af fag alle<br />

steder.<br />

Ejner K. Holst<br />

Fødevareforbundet <strong>NNF</strong> til stede<br />

I de tre dage, konkurrencerne varede,<br />

havde Fødevareforbundet <strong>NNF</strong> en stand,<br />

hvor besøgende kunne vinde biografbilletter<br />

ved at svare på spørgsmål som<br />

»Hvad er Fødevareforbundet <strong>NNF</strong>?« og<br />

»Hvad er mindstelønnen i Danmark for<br />

unge under 18 ifølge lovgivningen?« Det<br />

var de færreste, der gættede, at svaret<br />

på det sidste er nul kroner, og det udløste<br />

masser af debat<br />

og diskussion om<br />

overenskomster og<br />

vigtigheden af en fagforening.<br />

Bemandet af både<br />

erfarne fagfolk og<br />

unge talenter var der<br />

godt gang i standen.<br />

– Når jeg går rundt<br />

og kigger, så er Fødevareforbundet<br />

<strong>NNF</strong>s stand suverænt<br />

den, der har<br />

haft de fleste besøg – det er der slet ingen<br />

tvivl om, fortæller Svend Blankholm.<br />

Han er mere end tilfreds med indsatsen.<br />

– Jeg er vildt imponeret over dem, vi<br />

har stående på standen. De er fandme så<br />

engagerede. Og de unge, vi har med – de<br />

charmer sig jo igennem. De er fantastiske<br />

eksponenter for fagene.<br />

Det, det hele går<br />

ud på, er, at erhvervsuddannelserne<br />

ikke er tilbud,<br />

når du ikke<br />

kan blive andet,<br />

men et attraktivt<br />

uddannelsesvalg<br />

på linje med de<br />

gymnasiale uddannelser.<br />

Jesper Juhl Sørensen


OBS om<br />

begunstigelse<br />

og forsikring<br />

VIGTIGT FOR ALLE<br />

MEDLEMMER!<br />

Fødevareforbundet <strong>NNF</strong>s ulykkes- og<br />

gruppelivsforsikring i Alka følger reglerne<br />

i forsikringsaftaleloven om, hvem der er<br />

dine »nærmeste pårørende«. Det betyder<br />

blandt andet, at en samlever, i visse situationer,<br />

vil få forsikringssummen udbetalt.<br />

Disse regler kaldes begunstigelsesbestemmelser,<br />

og dem kan du læse mere<br />

om på de følgende sider.<br />

Det er meget vigtigt, at du vurderer din<br />

egen private situation, og om du skal foretage<br />

dig noget i forhold til de udbetalingsregler,<br />

der gælder for dine forsikringer i<br />

Fødevareforbundet <strong>NNF</strong>.<br />

BEGUNSTIGELSESREGLER PÅ<br />

FØDEVAREFORBUNDET <strong>NNF</strong>s GRUPPELIVSFORSIKRING OG FRITIDSULYKKESFORSIKRING<br />

Kære medlem af Fødevareforbundet <strong>NNF</strong><br />

TIL DAGLIG ER DER IKKE MANGE, der går og tænker på, at død og ulykke<br />

er noget, der rammer os selv. Det er jo altid noget, der rammer naboen –<br />

men sådan er det bare ikke altid.<br />

Så derfor bør du stille dig selv spørgsmålet: »Hvis jeg dør i morgen, hvem<br />

skal så have min forsikring udbetalt?« Det er ikke et rart spørgsmål, men<br />

du skylder dine nærmeste at tage stilling – før det måske er for sent!<br />

Hvis du ikke selv gør noget, gælder der nogle faste regler om udbetaling.<br />

Men hvis de regler ikke lige passer til din situation, kan det få store følger<br />

for dine efterladte.<br />

På de næste sider kan du læse mere om, hvem der får udbetalt forsikringerne,<br />

hvis du ikke selv gør noget. Og om hvordan du kan sikre dig, hvis du<br />

har særlige ønsker, der skal respekteres.<br />

Gruppelivsforsikring<br />

I Fødevareforbundet <strong>NNF</strong> er du automatisk dækket af en gruppelivsforsikring<br />

i Alka, hvis du er medlem og er under 65 år. Det samme gælder, hvis<br />

du er over 65 år og ikke har fået udbetalt invalidesum eller udløbssum fra<br />

ordningen.<br />

Fritidsulykkesforsikring<br />

Hvis du sammen med dit kontingent til Fødevareforbundet <strong>NNF</strong> betaler til<br />

fritidsulykkesforsikringen, er du også her omfattet af en dækning ved død.<br />

Ønsker du yderligere oplysninger om forsikringerne, kan du hente en brochure<br />

i din lokale afdeling.<br />

Venlig hilsen<br />

Fødevareforbundet <strong>NNF</strong><br />

Niels Sørensen,<br />

hovedkasserer<br />

<strong>substans</strong> // 01 // 2011<br />

39


40<br />

OBS om<br />

begunstigelse<br />

og forsikring<br />

Alle medlemmer, der er dækket af Fødevareforbundet<br />

<strong>NNF</strong>s gruppelivs- og fritidsulykkesforsikring, bør overveje,<br />

hvem forsikringssummen ved død skal udbetales til. Er du<br />

først død, er der ingen, som kan ændre udbetalingsbestemmelsen.<br />

Gruppelivsforsikringen indeholder også en særlig børnesum,<br />

som udbetales sammen med hovedsummen, hvis du efterlader<br />

børn under 21 år – læs mere i afsnittet om børnesummer.<br />

dine »nærmeste pårørende« er automatisk<br />

begunstiget<br />

For forsikringerne gælder det, at hvis du ikke selv gør noget, er<br />

det dine »nærmeste pårørende«, der er begunstiget og dermed<br />

får den samlede forsikringssum udbetalt.<br />

I skemaet nedenfor kan du se, hvem der er dine »nærmeste<br />

pårørende« fra den 1. januar 2008. Den samlede forsikringssum<br />

udbetales til den eller de personer, som du efterlader, og som er<br />

nævnt først ud fra denne rækkefølge:<br />

»Nærmeste<br />

pårørende«<br />

1. Ægtefælle/registreret<br />

partner, ellers<br />

Bemærkninger til udbetaling<br />

efter »nærmeste pårørende«<br />

Der må ikke foreligge separation eller<br />

skilsmisse ved dødsfaldet.<br />

2. samlever, ellers Hvis samleveren skal have udbetalingen efter<br />

»nærmeste pårørende«, skal mindst én<br />

af følgende betingelser være opfyldt:<br />

1) at du og din samlever har fælles bopæl og<br />

venter, har eller har haft barn sammen, eller<br />

2) at du og din samlever har levet sammen<br />

på den fælles bopæl i de sidste 2 år før<br />

dødsfaldet.<br />

3. livsarvinger, ellers Livsarvinger er dine børn, børnebørn og<br />

deres børn.<br />

4. efter testamente og ellers Hvis du har oprettet et testamente.<br />

5. efter arveloven Dine forældre eller disses efterkommere<br />

(søskende og søskendebørn) og derefter<br />

dine bedsteforældre eller disses børn.<br />

For mange medlemmer passer udbetalingsreglerne efter »nærmeste<br />

pårørende« til deres private situation, og de behøver derfor<br />

ikke at gøre noget.<br />

Men hvis »nærmeste pårørende« ikke passer til din situation, og<br />

du for eksempel ønsker, at summen skal udbetales til andre eller<br />

skal deles mellem flere personer, skal du selv indsende en begunstigelseserklæring.<br />

I næste afsnit kan du læse om de regler, der<br />

gælder for ordningen.<br />

<strong>substans</strong> // 01 // 2011<br />

Begunstigelseserklæring<br />

En begunstigelseserklæring er et juridisk dokument, hvori du bestemmer,<br />

hvem der skal have forsikringen udbetalt ved død. Alka<br />

skal have modtaget erklæringen før dødsfaldet, for at den gælder.<br />

Du har mulighed for at indsætte enhver som særlig begunstiget.<br />

Du ønsker måske, at din samlever skal have udbetalingen, men<br />

vedkommende opfylder ikke bestemmelsen for udbetaling efter<br />

»nærmeste pårørende«. Det kan også være, at du har en ægtefælle,<br />

men ønsker, at det er dine børn, der skal have del i forsikringssummen.<br />

Eller måske er det noget helt tredje. I alle tilfælde<br />

skal du, hvor standardbegunstigelsen »nærmeste pårørende« ikke<br />

opfylder dit ønske, selv indsende en begunstigelseserklæring til<br />

Alka, hvori du skriver, hvem der skal have udbetalingen.<br />

Hvis du indsender en begunstigelseserklæring på gruppelivsforsikringen,<br />

omfatter den både hovedsummen og børnesummer,<br />

som eventuelt udbetales ved din død.<br />

Ved dødsfald efter det 65. år udbetales hovedsummen dog altid<br />

til den person fra familien eller omgangskredsen, der har fået<br />

boet udlagt til begravelsesudgifter, og ellers til boet.<br />

Du skal være opmærksom på, at selvom du har indsat en særlig<br />

begunstiget, og du efterlader ægtefælle og/eller livsarvinger<br />

(børn, børnebørn og deres børn), kan disse gøre indsigelse mod<br />

begunstigelsen. Det betyder, at udbetalingen til den/dem, som du<br />

har indsat som særlig begunstigede, kan blive reduceret.<br />

Hvis du ønsker at ændre en tidligere indsendt genkaldelig begunstigelse,<br />

skal du indsende en ny begunstigelseserklæring til<br />

Alka.<br />

Du kan få en begunstigelseserklæring hos din lokale <strong>NNF</strong>-afdeling.<br />

Du skal bruge en til fritidsulykkesforsikringen og en til gruppelivsforsikringen.<br />

Er du i tvivl om udfyldelsen, er du velkommen til at kontakte<br />

Alka på telefon 4358 5758.<br />

Den udfyldte begunstigelseserklæring skal sendes til:<br />

Alka Forsikring<br />

Engelholm Allé 1<br />

2630 Taastrup<br />

Alka noterer begunstigelsen og bekræfter det over for dig.


Hvornår og hvor længe<br />

gælder begunstigelsen?<br />

Indsender du en begunstigelseserklæring<br />

til Alka, gælder<br />

den, så længe du er medlem af Fødevareforbundet<br />

<strong>NNF</strong>, eller til du eventuelt indsender en ny. Hvis du i en periode<br />

er udmeldt af Fødevareforbundet <strong>NNF</strong> og senere bliver medlem<br />

igen, træder din begunstigelseserklæring også i kraft igen.<br />

Begunstigelseserklæringer fra 1. januar 2008<br />

Alle begunstigelseserklæringer, som Alka modtager fra den 1. januar<br />

2008, følger automatisk med dig, hvis du senere bliver medlem<br />

af andre LO-forbund, som også har eller får gruppelivsforsikring<br />

og/eller ulykkesforsikring i Alka. Det gælder på nuværende<br />

tidspunkt, hvis du skifter mellem disse forbund:<br />

Gruppelivsforsikring: Ulykkesforsikring:<br />

3F 3F<br />

BLIK- OG RØRARBEJDERFORBUNDET DANSK EL-FORBUND<br />

DANSK EL-FORBUND DANSK METAL<br />

DANSK FRISØR & KOSMETIKER FØDEVAREFORBUNDET<br />

FORBUND<br />

<strong>NNF</strong><br />

DANSK METAL HK/DANMARK<br />

FØDEVAREFORBUNDET <strong>NNF</strong> SERVICEFORBUNDET<br />

MALERFORBUNDET<br />

SERVICEFORBUNDET<br />

Du behøver derfor ikke gøre noget, hvis du fortsat vil have din<br />

begunstigelseserklæring til at gælde, når du flytter mellem de<br />

nævnte forbund. Hvis du er medlem af flere af forbundene samtidig,<br />

gælder erklæringen alle disse gruppelivsforsikringer og/eller<br />

ulykkesforsikringer.<br />

Begunstigelseserklæringer afgivet før 1. januar 2008<br />

Hvis Alka har modtaget din begunstigelseserklæring før 1. januar<br />

2008, gælder den kun for den gruppelivsforsikring og/eller ulykkesforsikring,<br />

som du var dækket af, da du indsendte erklæringerne.<br />

Hvis du skifter forbund, skal du derfor huske at indsende en ny<br />

begunstigelseserklæring for hver forsikring.<br />

Udbetaling af forsikringssummen<br />

Den/de begunstigede personer får forsikringssummen udbetalt<br />

uden om boet, og uden at dine eventuelle kreditorer kan gøre krav<br />

i beløbet. Udbetalingen er fritaget for indkomstskat og statsafgift.<br />

Der betales eventuelt boafgift i henhold til gældende lovgivning.<br />

Der gælder samme regler, uanset om udbetalingen sker ud fra<br />

begunstigelsen »nærmeste pårørende«, eller du har indsendt en<br />

særlig begunstigelseserklæring.<br />

Børnesummer<br />

Fødevareforbundet <strong>NNF</strong>s gruppelivsforsikring i Alka består af en<br />

hovedsum og en børnesum. Hvis du ikke selv gør noget, udbetales<br />

børnesummen sammen med hovedsummen til modtageren<br />

af hovedsummen.<br />

Børnesummen er derfor som udgangspunkt ikke til børnene,<br />

men derimod et tillæg, der udbetales afhængigt af barnets alder.<br />

For mange medlemmer er denne udbetalingsbestemmelse<br />

også den mest hensigtsmæssige, da det ofte er den ægtefælle<br />

eller samlever, der står tilbage med gælden, der også har brug<br />

for forsikringssummerne.<br />

Hvis du ønsker, at børnesummen skal udbetales på en anden<br />

måde, skal du indsende en begunstigelseserklæring. Ved en begunstigelseserklæring<br />

kan du for eksempel bestemme, at børnesummen<br />

skal udbetales til dine børn. Du skal være opmærksom<br />

på, at det så kun er dine børn under 21 år (alder, hvor børnesummen<br />

bortfalder), der vil få et beløb udbetalt. Ønsker du derimod,<br />

at alle dine børn – også dem over 21 år – skal have det samme<br />

beløb udbetalt, skal du indsætte børnene med navns nævnelse<br />

og beløbets størrelse på begunstigelseserklæringen – beløbet vil<br />

så blive fratrukket udbetalingen af hovedsummen. Som tidligere<br />

nævnt skal du være opmærksom på, at hvis du efterlader ægtefælle<br />

og/eller andre livsarvinger, kan disse gøre indsigelse mod<br />

sådan en begunstigelse. Det betyder, at udbetalingen til den/<br />

dem, som du har indsat som særlig begunstigede, kan blive reduceret.<br />

er du i tvivl?<br />

Er du i tvivl om, hvad der er bedst for dig, og hvordan du bør disponere,<br />

kan det altid anbefales, at du kontakter en advokat eller<br />

anden juridisk rådgiver for råd og vejledning omkring forsikringer<br />

og øvrige arveforhold, da det kun er hovedlinjerne, der er nævnt<br />

ovenfor.<br />

<strong>substans</strong> // 01 // 2011 41


undt om //<br />

42<br />

Fødevareforbundet <strong>NNF</strong> har en landsdækkende struktur med 8 afdelinger<br />

og en række lokale områdekontorer. Du kan kontakte afdelingerne<br />

for at få oplyst adresser på områdekontorerne og åbningstider,<br />

eller du kan finde oplysningerne på www.nnf.dk<br />

Her finder du<br />

Fødevareforbundet <strong>NNF</strong><br />

Fødevareforbundet <strong>NNF</strong><br />

SJÆLLAND OG ØERNE, AFD. 01<br />

Østre Parkvej 2G, 4100 Ringsted<br />

Tel. 3818 6900<br />

Fax a-kassen: 3818 6912<br />

Fax faglig afdeling: 3818 6913<br />

Kontortid<br />

Man. 09.00-16.00<br />

Tirs. 09.00-16.00<br />

Ons. lukket<br />

Tors. 09.00-16.00<br />

Fre. 09.00-14.00<br />

Lukket 12.00-13.00<br />

Fødevareforbundet <strong>NNF</strong><br />

LILLEBÆLT-FYN, AFD. 02<br />

Lisesmindevej 1, 5230 Odense M<br />

Tel. 3818 6980, fax 3818 6994<br />

Kontortid<br />

Man. 09.30-17.00<br />

Tirs. 09.30-13.00<br />

Ons. lukket<br />

Tors. 13.00-16.00<br />

Fre. 09.30-13.00<br />

Fødevareforbundet <strong>NNF</strong><br />

SYDJYLLAND, AFD. 03<br />

Borgergade 2-4, Postboks 286<br />

6700 Esbjerg<br />

Tel. 3818 7079, fax 3818 7088<br />

Kontortid<br />

Man.-tors. 09.00-15.00<br />

Fre. 09.00-12.00<br />

Fødevareforbundet <strong>NNF</strong><br />

HORSENS-VEJLE, AFD. 04<br />

Fælledvej 30, 8700 Horsens<br />

Tel. 3818 7142, fax 3818 7149<br />

Kontortid<br />

Man. 09.00-12.00 og 13.00-15.30<br />

(telefonerne lukket mandag<br />

formiddag)<br />

Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-15.30<br />

Ons. lukket<br />

Tors. 09.00-12.00 og 13.00-16.00<br />

Fre. 09.00-12.00<br />

<strong>substans</strong> // 01 // 2011<br />

Fødevareforbundet <strong>NNF</strong><br />

ØSTJYLLAND, AFD. 05<br />

Paludan-Müllers Vej 227<br />

8200 Århus N<br />

Tel. 3818 7049, fax 3818 7057<br />

Kontortid<br />

Man. 09.00-12.00 og 13.00-16.00<br />

Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-15.00<br />

Ons. lukket<br />

Tors. 09.00-12.00 og 14.00-16.00<br />

Fre. 09.00-12.00<br />

Fødevareforbundet <strong>NNF</strong><br />

MIDT VESTJYLLAND, AFD. 06<br />

Struervej 31, 7500 Holstebro<br />

Tel. 3818 7170, fax 3818 7179<br />

Åbningstider for personligt fremmøde<br />

Man. 09.00-12.00<br />

Tirs. 09.00-12.00<br />

Tors. 14.30-16.30<br />

Fre. 09.00-12.00<br />

Derudover efter aftale<br />

Fødevareforbundet <strong>NNF</strong><br />

NORDJYLLAND, AFD. 07<br />

Hjørringvej 156, Postboks 99<br />

9400 Nørresundby<br />

Tel. 3818 7000, fax 3818 7026<br />

Kontortid<br />

Man. 09.00-12.00 og 13.00-17.00<br />

Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-16.00<br />

Ons. lukket<br />

Tors. 09.00-12.00 og 13.00-16.00<br />

Fre. 09.00-12.00<br />

Fødevareforbundet <strong>NNF</strong><br />

KLUB BORNHOLM, AFD. 08<br />

Slagtergade 1, 3700 Rønne<br />

Tel. 3818 6976, fax 3818 6977<br />

Kontortid<br />

Man. 10.00-13.00<br />

Tirs. og tors. lukket<br />

Ons. 14.00-18.00<br />

Fre. 10.30-14.00<br />

BORNHOLM<br />

Indkaldelse til generalforsamling<br />

fredag d. 25. februar 2011 kl.<br />

19.00 på Hotel Herold, Vestergade<br />

65, 3790 Hasle. Dagsorden i henhold<br />

til afdelingens love.<br />

På klub Bornholms vegne<br />

Benno Rasmussen Gøtterup<br />

HORSENS-<br />

VEJLE<br />

Generalforsamling for Fødevareforbundet<br />

<strong>NNF</strong> Horsens-Vejle.<br />

Der afholdes ordinær generalforsamling<br />

lørdag den 26. marts<br />

kl. 10.00 i <strong>NNF</strong>-Huset, Fælledvej<br />

30, Horsens. Der vil være kaffe<br />

og rundstykke fra kl. 9.30, og efter<br />

generalforsamlingen vil der være<br />

en bid brød.<br />

Dagsorden:<br />

1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens<br />

beretning. 3. Regnskabet. 4. Indkomne<br />

forslag. 5. Valg af formand<br />

– for 4 år. På valg er Kjeld Nielsen.<br />

6. Valg af bestyrelsesmedlemmer.<br />

På valg for 2 år er: Irene Olsen,<br />

Dancake. John Elvin Jensen,<br />

Gumlink. Anette S. Larsen, Kelsen.<br />

Valg af 1 bestyrelsesmedlem<br />

for 1 år: Lillian D. Larsen, 3-Stjernet.<br />

7. Valg af en revisor – for 2 år.<br />

På valg er: Lars Due Madsen. 8.<br />

Valg af en revisorsuppleant – for 1<br />

år. På valg er: Anders D. Hansen.<br />

9. Eventuelt.<br />

Forslag til behandling under<br />

punkterne 4 og 5 skal skriftligt,<br />

motiveret og underskrevet være<br />

afdelingskontoret på Fælledvej<br />

i hænde senest fredag den 18.<br />

marts kl. 12.00.<br />

Forslagsstilleren skal være til stede<br />

på generalforsamlingen.<br />

På bestyrelsens vegne<br />

Kjeld Nielsen, formand<br />

LILLEBÆLT-<br />

FYN<br />

Afdelingen har lukket fredag d. 4<br />

marts.<br />

På bestyrelsens vegne<br />

Paul F. Sørensen, formand<br />

Ordinær generalforsamling. Fødevareforbundet<br />

<strong>NNF</strong>, afd. 2 Lillebælt-Fyn,<br />

afholder ordinær generalforsamling<br />

lørdag d. 26. marts<br />

2011 kl. 12.00, jf. lovene i afdelingens<br />

lokalkontor Grønningen 41,<br />

Kolding.<br />

Dagsorden:<br />

1. Valg af dirigent. 2. Beretning. 3.<br />

Regnskab og budget. 4. Indkomne<br />

forslag. 5. Valg ifl. afdelingens love<br />

og fusionsprotokollatet. 6. Eventuelt.<br />

Indkomne forslag, som ønskes behandlet,<br />

skal skriftligt motiveret og<br />

underskrevet være afdelingskontoret<br />

i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.<br />

Alle indkomne forslag<br />

offentliggøres på afdelingens hjemmeside<br />

senest 8 dage før generalforsamlingen.<br />

På afdelingens vegne<br />

Paul Fruergaard Sørensen<br />

Bager/Møllerbranchen indkalder<br />

hermed til årsmøde mandag den<br />

28. februar 2011 kl. 19.00 på Lisesmindevej<br />

1 i Odense. Dagordenen<br />

efter vedtægterne. Eventuelle forslag<br />

skal være afdelingen skriftligt i hænde<br />

senest den 14. februar. På dagsordenen<br />

er der punktet valg af brancheformand.<br />

Eventuelle forslag skal<br />

være afdelingen i hænde senest den<br />

14. februar.<br />

Frank Knudsen, brancheformand/<br />

Bager/Møller<br />

Nye åbningstider. Afdelingen får nye<br />

åbningstider pr. 1. april 2011.<br />

Kontortid:<br />

Odense: Mandag kl. 09.30-16.00.<br />

Tirsdag kl. 09.30-16.00 – Ændret.<br />

Onsdag lukket (møder efter aftale).<br />

Torsdag kl. 09.30-16.00. Fredag kl.<br />

09.30-13.00.<br />

Svendborg: Tirsdag kl. 13.00-16.00<br />

– Ændret.<br />

Faaborg: Tirsdag kl. 09.30-12.00 -<br />

Ændret.<br />

Kolding: Mandag kl. 09.30-12.00 og<br />

kl. 13.00-15.00 – Ændret. Tirsdag<br />

kl. 09.30-12.00 og kl. 13.00-15.00 –<br />

Ændret. Onsdag lukket (møder efter<br />

aftale). Torsdag kl. 13.00-16.00 –<br />

Ændret. Fredag kl. 09.30-12.00.<br />

Fredericia: Mandag kl. 09.30-12.00<br />

og kl. 13.00-15.00. Tirsdag lukket<br />

(møder efter aftale). Onsdag lukket<br />

(møder efter aftale). Torsdag kl.<br />

09.30-12.00. Fredag lukket (møder<br />

efter aftale).<br />

På afdelingens vegne<br />

Paul F. Sørensen, formand


MIDT<br />

VESTJYLLAND<br />

Fødevareforbundet <strong>NNF</strong> Midt Vestjylland<br />

afholder ordinær generalforsamling<br />

torsdag den 28.<br />

april 2011 kl. 19.00 i <strong>NNF</strong>-Huset,<br />

Struervej 31, 7500 Holstebro.<br />

PS. Der serveres et let traktement<br />

kl. 18.00. Ønsker man at deltage i<br />

traktementet, skal man tilmelde sig<br />

på afdelingskontoret, tlf. 3818 7170,<br />

eller hos sin tillidsmand senest dagen<br />

før.<br />

Dagsorden jævnfør lovene:<br />

1. Velkomst ved formanden, herunder<br />

godkendelse af forretningsorden.<br />

2. Valg af dirigenter. 3. Godkendelse<br />

af generalforsamlingens<br />

lovlighed samt godkendelse af<br />

dagsorden. 4. Bestyrelsens beretning<br />

og godkendelse. 5. Forelæggelse<br />

af årsregnskab og godkendelse.<br />

6. Orientering om budget 2011.<br />

7. Indkomne forslag. 8. Valg: Afdelingskasserer<br />

for 4 år. På valg: Henning<br />

Hedegaard Andersen. b. Valg<br />

til bestyrelsen for 2 år: Per Lund<br />

Nielsen, Slagterindustri. Ole Hedegaard<br />

Christensen. DSM og øvrige<br />

slagterier. Jørn Møller Jacobsen,<br />

Mejeri. Niels Jørgen Fonnesbæk,<br />

Butik/Bagerindustri. 9. Valg<br />

af statsautoriseret revisorfirma. 10.<br />

Valg af revisor. På valg for 2 år: Kurt<br />

Høj. 11. Valg af revisorsuppleant for<br />

1 år. 12. Eventuelt.<br />

Indkomne forslag, som ønskes behandlet,<br />

skal skriftligt, motiveret og<br />

underskrevet være afdelingskontoret<br />

i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.<br />

På bestyrelsens vegne<br />

Steen Hartmann, afdelingsformand<br />

<strong>NNF</strong>s Efterløns- & Pensionistklub<br />

i Holstebro.<br />

Der afholdes ordinær generalforsamling<br />

i <strong>NNF</strong>-Huset, Struervej<br />

31, 7500 Holstebro, tirsdag den<br />

1. marts 2011 kl. 13.00. Forslag,<br />

der ønskes behandlet på generalforsamlingen,<br />

skal være formanden<br />

i hænde, skriftligt og underskrevet,<br />

senest 8 dage før generalforsamlingen.<br />

På klubbens vegne<br />

Arne Kjærgaard, Ole Worms Vej 3,<br />

7500 Holstebro, tlf. 9742 3942, mobil<br />

4013 3942.<br />

Bemærk: Klubmødet tirsdag den<br />

5. april er flyttet til tirsdag den 12.<br />

april, på grund af at afdelingen skal<br />

bruge lokalerne. Den 12. april kommer<br />

Sonja Hessellund. Hun vil demonstrere<br />

pulserende magnetfelt<br />

– terapi – madrasser m.m., der er<br />

naturligvis ingen købetvang – mød<br />

talstærkt op, tag jeres mand/kone/<br />

samlever med, de er altid velkomne<br />

til vore arrangementer. Hilsen bestyrelsen.<br />

P.k.v.<br />

Orla A. Pedersen<br />

NORDJYLLAND<br />

<strong>NNF</strong> Nordjylland indkalder til branchegeneralforsamlinger<br />

og afdelingsgeneralforsamling<br />

lørdag d.<br />

16. april på Hjørringvej 156, Nørresundby.<br />

Dagens program vil være:<br />

Morgenkaffe kl. 08.00-09.00. Branchegeneralforsamlinger<br />

kl. 09.00-<br />

10.30. Afdelingsgeneralforsamling<br />

kl. 11.00.<br />

Forventet frokost kl. 12.30.<br />

Dagsorden:<br />

1. Velkomst ved formand. 2. Valg af<br />

dirigenter. 3. Godkendelse af generalforsamlingens<br />

lovlighed og godkendelse<br />

af dagsorden. 4. Bestyrelsens<br />

beretning. 4a. Arbejdsskader.<br />

5. Forelæggelse af årsregnskab. 6.<br />

Orientering omkring budget 2011.<br />

7. Indkomne forslag. 8. Valg af<br />

næstformand, afgående Svend E.<br />

Andersen modtager genvalg. 9. Indstilling<br />

fra brancherne til bestyrelsen.<br />

10. Valg af statsautoriseret revisor.<br />

11. Valg af bilagskontrollant.<br />

Afgående Karsten Høgh modtager<br />

genvalg.<br />

Indkomne forslag, som ønskes behandlet,<br />

skal skriftligt, motiveret<br />

og underskrevet være afdelingskontoret<br />

i hænde senest 14 dage<br />

før generalforsamlingen. Ved<br />

indstilling af kandidater til posten<br />

som næstformand skal motiveret<br />

forslag være afdelingskontoret i<br />

hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.<br />

P.b.v.<br />

John Christiansen<br />

Af hensyn til traktementet er tilmelding<br />

nødvendig senest 11. april<br />

til brancherne på følgende telefoner:<br />

Butiksområdet, Henrik Fredensborg,<br />

telefon 3818 7010, mail hf@<br />

nnf.dk<br />

Mejeriområdet, Ejnar Poulsen, telefon<br />

3818 7035, mail epo@nnf.dk<br />

Slagterområdet, Kent Jensen, telefon<br />

3818 7111, mail ksj@nnf.dk<br />

Aktivitetskalender. Vi mødes hver<br />

den 1. onsdag i måneden kl. 13.00<br />

på Odinsvej 1, hvor der er muligheder<br />

for bankospil, kortspil, udflugter<br />

o.l. Planlagte aktiviteter på nuværende<br />

tidspunkt:<br />

Onsdag d. 2. marts 2011: Lysbilledforedrag<br />

v/Dorthe Larsen, Arizona,<br />

USA. Klubben giver kaffe og kage.<br />

6. april 2011 kl. 8.30: Vi mødes på<br />

Bowlingcentret i Hjørring. Klubben<br />

giver kaffe og brød. Tilmelding senest<br />

den 30. marts.<br />

4. maj 2011 kl. 10.15: Tur til Læsø –<br />

medbring selv kaffe og brød til frokost.<br />

Klubben giver aftensmad. Vi<br />

kører med bus kl. 10.15 fra Hjørring<br />

– pris 200 kr. Tilmelding senest<br />

den 22. april.<br />

1. juni 2011: Besøg på Veras Vine i<br />

Harken og evt. Bageriet Aurion. Vi<br />

kører selv – medbring selv kaffe,<br />

klubben giver kage. Tilmelding senest<br />

den 25. maj.<br />

6. juli 2011: Besøg på <strong>NNF</strong>s afdelingskontor,<br />

Hjørringvej 158, 9400<br />

Nørresundby. Vi kører selv.<br />

Afdelingen giver kaffe og brød. Tilmelding<br />

senest den 29. juni.<br />

3. august 2011: Spisning af ål på<br />

Fårup Skovhus – medbring selv<br />

kaffe og brød. Vi kører med bus –<br />

pris 200 kr. Tilmelding senest den<br />

22. juli.<br />

7. september 2011: Auktion over<br />

Lars Nielsens billeder fra slagteriet.<br />

Klubben giver kaffe og kage.<br />

5. oktober 2011 kl. 7.00: Indkøbstur<br />

til Tyskland. Vi kører fra Hjørring kl.<br />

7.00. Klubben giver morgenkaffe og<br />

aftensmad. Pris 200 kr. Tilmelding<br />

senest den 22. sept.<br />

Husk at det er altid med ledsager,<br />

det Seniorklubben holder.<br />

Gem denne seddel, så I husker datoerne.<br />

På klubbens vegne<br />

Svend Christensen<br />

SJÆLLAND OG<br />

ØERNE<br />

Den 12. maj 2011 afholdes udflugt<br />

til en af de små haver, derefter besøger<br />

vi Nationalmuseet med af-<br />

// rundt om<br />

gang fra Spånnebæk 10 kl. 11.00.<br />

Pris 200 kr. – gæster 250 kr.<br />

<strong>NNF</strong> Sjælland og Øerne, Seniorklubben<br />

Holbæk. Program forår<br />

2011:<br />

Torsdag den 17. marts kl. 13.00:<br />

Bankospil.<br />

Torsdag den 7. april kl. 13.00:<br />

Bankospil.<br />

Torsdag den 28. april kl. 12.00:<br />

Påskefrokost, pris 65 kr. Tilmelding<br />

senest 17. marts 2011.<br />

Den 12. maj 2011 afholdes udflugt<br />

til en af de små haver, derefter<br />

besøger vi Nationalmuseet<br />

med afgang fra Spånnebæk 10 kl.<br />

11.00. Pris 200 kr. – gæster 250 kr.<br />

Torsdag den 26. maj kl. 12.00: Afslutning<br />

med spisning. Pris 65 kr.<br />

Tilmelding senest den 28. april<br />

2011.<br />

Hilsen fra seniorklubben<br />

Holbæk-Kalundborg<br />

Flemming Gjøg<br />

Sommerhuse: Fødevareforbundet<br />

<strong>NNF</strong> Sjælland og Øerne har<br />

6 sommerhuse ved Marielyst på<br />

Falster til udlejning i 2011. Der<br />

kan hverken tilbydes spa eller<br />

pool, men til gengæld en pragtfuld<br />

natur og en dejlig badestrand.<br />

Husene indeholder 4 sovepladser.<br />

Der er enkelte huse,<br />

hvor der hverken forefindes tv eller<br />

radio.<br />

Har ovenstående din interesse,<br />

kan du kontakte Lone Poulsen eller<br />

Henrik Tonnesen på tlf. 3818<br />

6900 eller på mobil 2016 4202 for<br />

yderligere information.<br />

SYDJYLLAND<br />

Ordinær generalforsamling i Fødevareforbundet<br />

<strong>NNF</strong> Sydjylland<br />

lørdag den 16. april 2011 på Hotel<br />

Rødding, Torvet 8, 6630 Rødding,<br />

kl. 10.00.<br />

Dagsorden:<br />

1. Velkomst ved afdelingsformanden.<br />

2. Valg af 2 dirigenter. 3. Godkendelse<br />

af mødets lovlighed,<br />

dagsorden samt valg af stemmetællere<br />

og referent. 4. Afdelingsbestyrelsens<br />

beretning og fremtidsplaner<br />

til godkendelse. 5.<br />

Forelæggelse af årsregnskab til<br />

godkendelse. ><br />

<strong>substans</strong> // 01 // 2011 43


undt om //<br />

44<br />

Forelæggelse af budget for indevæ-<br />

rende år til orientering. 7. Indkom-<br />

ne forslag. 8. Valg af afdelingsnæst-<br />

formand for en 4-årig periode, Per<br />

Hansen modtager genvalg. Valg af<br />

bilagskontrollør for en 2-årig periode,<br />

John Bertelsen modtager genvalg.<br />

Valg af en bilagskontrollørsuppleant<br />

for 1 år. 9. Valg af et eksternt<br />

revisionsfirma for 1 år. 10. Eventuelt.<br />

Under dette punkt vil forbundsformand<br />

Ole Wehlast være gæstetaler.<br />

Indkomne forslag, som ønskes behandlet<br />

under punkt 7 og 8, skal<br />

skriftligt, motiveret og underskrevet<br />

være afdelingen i hænde senest 8<br />

dage før generalforsamlingen.<br />

Der er morgenkaffe fra kl. 09.15, og<br />

der vil være frokost fra kl. 12.30. Af<br />

hensyn til bespisning er tilmelding<br />

nødvendig senest den 12. april 2011.<br />

Tilmelding til frokost og morgenkaffe<br />

på tlf. 3818 7079.<br />

På afdelingsbestyrelsens vegne<br />

Peder Pedersen, afdelingsformand<br />

Branchemøde for slagtere i Fødevareforbundet<br />

<strong>NNF</strong> Sydjylland lørdag<br />

den 5. marts 2011 på Agerskov<br />

Kro, Hovedgaden 3, 6534 Agerskov,<br />

kl. 10.00.<br />

Dagsorden:<br />

1. Velkomst ved formanden. 2. Valg<br />

af 2 dirigenter. 3. Godkendelse af<br />

mødets lovlighed, dagsorden samt<br />

valg af stemmetællere og referent.<br />

4. Brancheudvalgets orientering ved<br />

formanden. 5. Indkomne forslag. 6.<br />

Valg af 3 branchemedlemmer til udvalget<br />

for en 2-årig periode. På valg<br />

er Frank Riis Pedersen, DC Esbjerg,<br />

Jann Jensen, DC Esbjerg, og Peter<br />

Keller, DC Skærbæk. Og valg af<br />

en 1.-suppleant og en 2.-suppleant<br />

for en 1-årig periode. På valg er Gitte<br />

Bossen, DAT-Schaub, den anden<br />

plads er vakant. 7. Eventuelt.<br />

Indkomne forslag til punkt 5 og 6,<br />

som ønsket behandlet på branchemødet,<br />

skal skriftligt, motiveret<br />

og underskrevet være afdelingen<br />

i hænde senest 8 dage før branchemødet.<br />

Der er morgenkaffe fra<br />

kl. 09.30, og der vil være frokost kl.<br />

12.00. Tilmelding til frokost og mor-<br />

<strong>substans</strong> // 01 // 2011<br />

genkaffe er nødvendig på mail peh@<br />

nnf.dk eller tlf. 3818 7079, dog senest<br />

den 1. marts 2011.<br />

På brancheudvalgets vegne<br />

Per Hansen, brancheansvarlig<br />

Brancheudvalgsmøde for Bager- og<br />

Møllerbranchen i Fødevareforbundet<br />

<strong>NNF</strong> Sydjylland onsdag d. 16.<br />

marts 2011 kl. 16.00 på Agerskov<br />

Kro, Hovedgaden 3, 6534 Agerskov.<br />

Dagsorden:<br />

1. Velkomst ved formanden. 2. Valg<br />

af 2 dirigenter. 3. Godkendelse af<br />

mødets lovlighed, dagsorden samt<br />

valg af stemmetællere og referent.<br />

4. Brancheudvalgets orientering ved<br />

formanden (skal ikke til afstemning).<br />

5. Indkomne forslag. 6. Valg af 3<br />

branchemedlemmer til udvalget. På<br />

branchemødet vælges til branchens<br />

brancheudvalg 3 medlemmer for en<br />

2-årig periode samt mindst en 1.- og<br />

en 2.-suppleant, som vælges for 1 år<br />

ad gangen. På valg til brancheudvalget<br />

er: Kim Nielsen, Erving Lund og<br />

1 vakant. 7. Eventuelt.<br />

Indkomne forslag til punkt 5 og 6,<br />

som ønskes behandlet på branchemødet,<br />

skal skriftligt, motiveret<br />

og underskrevet være afdelingen i<br />

hænde senest 8 dage før mødet. Tilmelding<br />

til spisning kl. 18.00 er nødvendig<br />

på jtj@nnf.dk eller tlf. 3818<br />

7079 senest d. 11. marts 2011.<br />

På brancheudvalgets vegne<br />

Jan Toft Jensen, brancheansvarlig<br />

Indkaldelse til det årlige branchemøde<br />

for Mejeri lørdag den 26.<br />

marts 2011 kl. 10.00.<br />

Sted: Hotel Ansgar, Skolegade 36,<br />

6700 Esbjerg. Der serveres morgenkaffe<br />

fra kl. 09.30, og der afsluttes<br />

med frokost kl. 12.30, så tilmelding<br />

er nødvendig og skal ske til afdelingen<br />

på tlf. 3818 7079.<br />

Dagsorden:<br />

1. Velkomst ved formanden. 2. Valg<br />

af 2 dirigenter. 3. Godkendelse af<br />

mødets lovlighed, dagsorden samt<br />

valg af stemmetællere og referent.<br />

4. Brancheudvalgets orientering ved<br />

formanden (skal ikke til afstemning).<br />

5. Indkomne forslag. 6. Valg til bran-<br />

chebestyrelsen (på branchemødet<br />

vælges til branchens brancheudvalg,<br />

for en 2-årig periode, op til 3 medlemmer<br />

samt en 1.- og en 2.-suppleant,<br />

som vælges for 1 år ad gangen).<br />

På valg er Kurt Sand, Esbjerg<br />

Mejeri. 7. Eventuelt. Under punktet<br />

vil der være debat om OK 2011.<br />

Indkomne forslag til punkt 5 og kandidater<br />

til punkt 6 skal være afdelingen<br />

i hænde senest 8 dage før<br />

mødet.<br />

Carsten Hjort,<br />

brancheudvalgsformand<br />

Program for <strong>NNF</strong>s Pensionist- og<br />

Efterlønsklub i Haderslev:<br />

Generalforsamling onsdag den 23.<br />

februar kl. 14.00 på Bispen i Haderslev,<br />

Lokale 12, 1 sal.<br />

Dagsorden: Ifølge lovene. Indkomne<br />

forslag skal være formanden i hænde<br />

senest 8 dage før. Efter generalforsamlingen<br />

er klubben vært ved et<br />

par stykker smørrebrød. Tilmelding<br />

er derfor nødvendig senest mandag<br />

den 14. februar.<br />

Besøg hos Brødrene Grams Museum,<br />

Danmarksgade 16 i Vojens,<br />

onsdag den 13. april kl. 13.00. Det<br />

starter med en orientering om Brdr.<br />

Grams virke i 100 år. Derefter går<br />

vi gennem udstillingerne sammen<br />

med en medarbejder fra museet.<br />

Efter rundvisningen er der kaffe og<br />

kage. Egenbetalingen er på 25 kr.<br />

Tilmelding er senest onsdag den 6.<br />

april. Afgang fra Hertug Hans Plads<br />

kl. 12.30. Mangler du kørelejlighed,<br />

så sig det ved tilmelding.<br />

Udflugt til Ærø fredag den 27.<br />

maj 2011. Afgang fra Hertug Hans<br />

Plads, Haderslev, kl. 08.30 og fra<br />

Madevejs p-plads i Aabenraa kl.<br />

09.00. Vi sejler fra Fynshav til Søby<br />

på Ærø.<br />

Ærø er en af vore smukkeste øer i<br />

det sydfynske øhav med meget natur<br />

og mange kulturoplevelser.<br />

Vi besøger Marstal, Ærøskøbing,<br />

Flaske Peters Hus og meget, meget<br />

mere. Vi nyder en dejlig middag<br />

i Søby, vi drikker kaffen på Det lille<br />

Hotel i Ærøskøbing. Efter kaffen<br />

kører vi til Søby for at sejle til Fyns-<br />

hav kl. 17.55. Forventet hjemkomst<br />

Aabenraa kl. 20.00 og Haderslev<br />

kl. 20.30.<br />

Egenbetalingen er på 300 kr. for<br />

medlemmer af Haderslev-klubben.<br />

Sidste tilmelding er den 26. april<br />

2011.<br />

Telefonnumre, som I bruger ved alle<br />

tilmeldinger: Walter, 7454 3606, el.<br />

Lauritz, 7452 7916.<br />

NB. Du eller konen/samlever skal<br />

være medlem af klubben for at kunne<br />

deltage i vore aktiviteter. Kontingentet<br />

er på kun 125 kr. pr. år.<br />

P.k.v.<br />

Walter Rostermund<br />

ØSTJYLLAND<br />

Fødevareforbundet <strong>NNF</strong> Østjylland<br />

afholder ordinær generalforsamling<br />

mandag d. 28. marts 2011 kl. 17.00<br />

på Restaurant Skovbakken, Østervangsvej<br />

1, 8900 Randers. Dagsorden<br />

ifølge lovene. Indkomne forslag,<br />

som ønskes behandlet på generalforsamlingen,<br />

skal være formanden<br />

i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.<br />

Efter generalforsamlingen vil afdelingen<br />

være vært ved spisning.<br />

Tilmelding til spisning senest torsdag<br />

d. 17. marts 2011 til afdelingen.<br />

P.b.v.<br />

Flemming Hansen,<br />

afdelingsformand<br />

Fødevareforbundet <strong>NNF</strong>s Efterlønsog<br />

Pensionistklub Randers:<br />

Torsdag den 11. marts kl. 14.00 i Fritidscentret,<br />

Vestergade 15, Randers:<br />

HIB Trio. Musikalsk samvær og underholdning<br />

med HIB Trio fra Grenaa.<br />

Tilmelding på tlf. 8643 5766 senest<br />

den 4. marts.<br />

Torsdag den 14. april kl. 13.00 i Fritidscentret,<br />

Vestergade 15, Randers:<br />

Generalforsamling. Dagsorden iflg.<br />

lovene. Efter mødet serveres frokostanretning<br />

med øl og snaps. Deltagerpris<br />

kr. 75. Tilmelding til frokost<br />

på tlf. 8643 5766 senest den 7. april.<br />

P.k.v.<br />

Bøggild Christensen


Blodhunden er på mærkerne<br />

Der går ikke en dag, uden at Henning har fat i sine elskede frimærker.<br />

For slagteriarbejder Henning Hedegaard<br />

Frederiksen, 59, er det ikke en rigtig<br />

dag, hvis han ikke har været i gang med<br />

sin helt store hobby: frimærker. Henning er<br />

ansat på Danish Crown i Horsens i blodanlægget.<br />

Derfor har han også kælenavnet<br />

»Blodhunden« eller »Blod-Henning«.<br />

Som alle andre friske børn begyndte<br />

Henning allerede som barn i slutningen af<br />

1950erne at samle på frimærker. Men han<br />

havde den fordel frem for kammeraterne,<br />

at hans far var landpost i den lille by Vrigsted<br />

ved Juelsminde og havde kendskab til<br />

de små stykker papir med takker og lim på<br />

bagsiden.<br />

– En dag kom far hjem med nogle polske<br />

frimærker til mig. Han havde fået dem<br />

foræret af nogle polakker, som boede i<br />

området. Frimærkerne var utroligt flotte.<br />

Jeg kan stadig se dem for mig. Og jeg kan<br />

fortsat føle den glæde, jeg havde langt ind<br />

i min krop, når jeg meget nøje studerede<br />

dem.<br />

De polske frimærker blev begyndelsen<br />

til et langt livs interesse for de takkede<br />

mærker, kun afbrudt af tiden, hvor Hennings<br />

børn var små.<br />

Historie og kultur<br />

– Frimærker er fascinerende. De fortæller<br />

historie og kultur. I frimærkeverdenen taler<br />

vi om, at et ustemplet mærke er stumt, et<br />

stemplet hvisker, og et brev eller et postkort<br />

med mærker fortæller historie, siger<br />

Henning og viser nogle gamle kuverter.<br />

– Den helt nøjagtige adresse er skrevet<br />

med fyldepen, og man gjorde sig umage<br />

med at placere frimærket det helt rigtige<br />

sted i øverste højre hjørne få millimeter fra<br />

kanten. Og de skulle se godt ud, fortæller<br />

Henning, der i mange år har koncentreret<br />

sig om at samle frimærker fra Danmark,<br />

Norge og Sverige. En gang om året er Henning<br />

og hans hustru Inger i Sverige for at<br />

købe og sælge frimærker, ligesom han har<br />

en »bytteven« i Norge. Ellers køber han<br />

nogle af de frimærker, han mangler i sine<br />

samlinger, på auktioner eller i frimærkehandler.<br />

Unikke og spændende<br />

– Jeg føler, at alle frimærker er unikke<br />

og spændende. Derfor får jeg også en del<br />

frimærker af venner og bekendte og fra<br />

kontoret på Danish Crown. Her dukker der<br />

også spændende kuverter op, hvor frimærket<br />

er flot stemplet. Det betyder rigtig<br />

meget for en samler.<br />

Og så er Henning aktiv i Danmarks Filatelist<br />

Forbund. Han står for dubletsalget til<br />

lokalforeningerne. Det er frimærker i små<br />

mapper, der sendes til foreningerne, hvor<br />

medlemmerne så kan plukke dem ud, de<br />

vil købe. Mapperne cirkulerer rundt i hele<br />

landet.<br />

– Der går ikke en dag, uden at jeg er i<br />

gang med mine frimærker, fortæller Henning,<br />

der har indrettet et af værelserne i<br />

hjemmet til sin »hule«. Så er det ikke nødvendigt<br />

at pakke dem sammen hver dag.<br />

Hennings samlinger er langtfra komplette.<br />

– Det er selvfølgelig de dyreste frimærker,<br />

jeg mangler. Og mange af dem, jeg ikke<br />

har, får jeg nok aldrig. Men det vigtigste<br />

for mig er også glæden over de frimærker,<br />

jeg har i dag. At tage dem frem og studere<br />

dem. Nyde synet under luppen. Så er jeg i<br />

min helt egen verden, siger Henning.<br />

Man kan læse mere om frimærker på Danmarks<br />

Filatelist Forbunds hjemmeside: www.danfil.dk<br />

Fri<br />

<strong>substans</strong> // 01 // 2011<br />

Af Claus gjedsig // Foto Henrik bjerg<br />

45


x-ord<br />

46<br />

SÆRLIGT<br />

OMRÅDE INDEN<br />

FOR FØDEVARE-<br />

INDUSTRIEN<br />

FILMTI-<br />

TEL OG<br />

MADRET<br />

EDDIKE-<br />

TYPE<br />

BLOMST<br />

PINE<br />

SKRUB-<br />

TUDSE<br />

OMGÅS<br />

LITER<br />

SLÆGTS-<br />

TRÆ<br />

MO-<br />

TIONS-<br />

FORM<br />

EARL<br />

GREY<br />

GRÆSK<br />

BOG-<br />

STAV<br />

ANBE-<br />

FALET<br />

LØBER<br />

KAN EN<br />

KO<br />

VÆRE<br />

TALEN-<br />

TER<br />

KLOK-<br />

KEN<br />

VENTE<br />

BLEV<br />

RØGET<br />

ANKER-<br />

PLADS<br />

SVADA OVER-<br />

ENS<br />

S1 T E G T E G R Ø N N E T O M A T E R<br />

BEMYN-<br />

DIGE<br />

V I N A I G R E SYNKER A U2 T O R I S E R E<br />

GRØN-<br />

FODDELE<br />

SYD<br />

SAG SLÆGT-<br />

I R I S TIL NINGE A N E R CYKEL-<br />

RACET A N K L E R TUGTE S<br />

SUPPE<br />

OG HUNDE-<br />

BINDE-<br />

MØRK<br />

TARTE- DYRT<br />

ORD<br />

TID<br />

N A G E LETTER BERUSET P3 E B R E T VINDUE A T FODER N A T<br />

BRØD-<br />

KRUMMER E D HÆNDT<br />

NAVN-<br />

GIVER<br />

R A S P FUGLE<br />

AK OG<br />

B E T E G N E R JYSK<br />

LANDSBY V E<br />

NIVEAU<br />

S E S FODE-<br />

RAL<br />

MEJERI-<br />

KONCERN<br />

S T A D E NUSSET<br />

KRYDDER-<br />

DEL A R L A FILTRE O V E R<br />

MILIT.<br />

LANDS-<br />

RE-<br />

KASKET<br />

BY<br />

SPEK-<br />

GRINET<br />

L RAKT K E P I SKOV U R U P TERER A G T E R HØJT<br />

4<br />

E<br />

DROG<br />

HELE<br />

AF STED<br />

A N E T A V L E PÅ DET R E J S T E DANSK<br />

5<br />

A L T<br />

PUNKT<br />

VAND<br />

LOD<br />

KOLD NED-<br />

G Å T U R PC-TAST U R D E L KØLEDE<br />

6<br />

DES- I S E D E<br />

SERT<br />

ATTER<br />

DEL AF DK<br />

MED NODER<br />

T E I G E N SØRGE-<br />

PYNT E N Ø YDER-<br />

NØD<br />

SANG<br />

DELEN G I S S E R<br />

HAVNER<br />

DRAM<br />

TIPS-<br />

E T A HAVE- E N D E R FLYUD-<br />

TEGN<br />

DEL<br />

GANGE B I T T E R7 TAKST T O<br />

PERSON<br />

PÅ SAMME<br />

KÆFERT<br />

R FORBRY-<br />

MÅDE<br />

G Æ S T L I G E S Å TØNDE<br />

NEMT<br />

DERE<br />

VANDMAND<br />

(FORK.) R U S L<br />

ROBÅD<br />

I L E R OVER-<br />

GANG<br />

IDRÆTS-<br />

MAND E G E TOPHOLD<br />

STAT I<br />

AFRIKA<br />

A T L E T YNK M A L I<br />

JULE-<br />

MAD<br />

S O R T8 B R O G E T OST A N D E S T E G<br />

PRYD-<br />

GÆTTEDE<br />

TRÆ<br />

E V N E R ILDSTED P I L E E G ODIN<br />

TV-<br />

9<br />

MISTER L Ø S T E<br />

SANGER<br />

KØKKEN-<br />

HANNE<br />

INVENTAR<br />

K L ANER B O E L BAVIAN I S S K A B E<br />

BIL-<br />

MÆRKE<br />

T Ø V E STRØM<br />

FNY-<br />

SERI S E A T GRIBE R10 A S E N<br />

CHAR-<br />

MERE-<br />

O S E D E S DE<br />

VIA<br />

B E T O G RADIUS A D<br />

SPILLE R E D<br />

MEJERI-<br />

VARER-<br />

L E G E NE Y M E R N E<br />

<strong>substans</strong> // 01 // 2011<br />

FJER-<br />

KRÆ<br />

Kodeord blad nr. 6/2010: toastmaster<br />

FLOT<br />

KARAK-<br />

TER<br />

MØBEL-<br />

ITAL.<br />

BRÆNDE-<br />

NYVA-<br />

TRÆ<br />

VIN<br />

SKEDE<br />

Dette blads løsning: sendes til Fødevareforbundet <strong>NNF</strong>,<br />

postboks 79, 2000 Frederiksberg, senest den 15. marts. mærk<br />

kuverten »Krydsord«. Løsningen kan også sendes på e-mail til<br />

redaktionen@nnf.dk (skriv »Krydsord« i emneboksen). tre præmier<br />

a 250 kr. fremsendes til månedens vindere på gavecheck<br />

til brug enten i Kvickly, Kvickly Xtra, Brugsen, superBrugsen,<br />

Dagli’ Brugsen eller LokalBrugsen. Løsning og vindernavne offentliggøres<br />

i næste nummer af fagbladet.<br />

Udtrukne vindere blad nr. 6/2010: Birte marie Blichfeldt, Idræts<br />

alle 3, 9800 Hjørring. Kim sørensen, Kildevænget 1, 9280 storvorde.<br />

tage Kjær Lauridsen, Kalvehavegårdsvej 18, 7000 Fredericia.<br />

1<br />

FUPPE<br />

Kodeord:<br />

Indsendt af:<br />

Gade:<br />

FORVALT-<br />

STRAKS NINGS- VÆGT<br />

GRENE<br />

Postnr. og by:<br />

Fødselsdato:<br />

STORM-<br />

FULDT<br />

OR-<br />

GANER SLIDE<br />

simmer.dk<br />

Løsning på opgave 6<br />

FIR-<br />

KANT FINDES<br />

BIKSE-<br />

MAD<br />

?<br />

ADSTA-<br />

DIGE<br />

T A G D A N M A R K A L V O R L I G T<br />

O V E R R E A G E R E . O L I E T Ø J<br />

B E N . . G L A D E . F R I S E . D A<br />

A N E . . L E T T E R E . V A T T E T<br />

K U R S T E D . E R E . G E L . Æ R T<br />

S E T T E R E N . E G E N N A V N . E<br />

I N . E N O . O S T E N E . M O D E R<br />

N . A N . D Å R E . L E D S A G E S .<br />

D A N B O . E M N E R . . T N T . P P<br />

U R V I S E R . D I E . . I D E T . Æ<br />

S M I D E R . D E S T I L L E R I E R<br />

T E S E . F A E R . T R Æ L . E L L E<br />

R . E R L A G T . M E S S E S . L U V<br />

I O S . U R E T T E . K Ø . T E O R I<br />

A D . O D E . E U N U K . R A N D E N<br />

N E D T O N E . S E R A . O V . . . .<br />

S N U T . T V I S . O F R E R . . . .<br />

A S N E R . I R E R . F Ø R E . . . .<br />

T E . R I N G . R O T E R E R . . . .


ILLustratIoN Lars-OLe Nejstgaard<br />

// fagligt talt<br />

Slå ring om jereS tillidSrepræSentant<br />

Flere af vores tillidsrepræsentanter her i Horsens-Vejle oplever<br />

helt andre vilkår og reaktioner fra den lokale ledelse end tidligere.<br />

Bevares, ikke alle tillidsrepræsentanter, men nogle gør det.<br />

Det er tydeligt på flere af vores virksomheder, at især her<br />

efter overenskomsterne i 2010 opfører den daglige ledelse sig<br />

helt anderledes – og negativt – over for medarbejdernes valgte<br />

repræsentanter end før, idet man flere steder gør alt, hvad man<br />

kan for at få modregnet de – få – overenskomststigninger, som<br />

oK 2010 gav, i de forskellige lokalaftaler.<br />

Vi kan tydeligt se i en af koncernerne – der ejes af landmænd<br />

i et andet nordisk land – at her er der »udgået besked« fra toppen<br />

om, at oK 2010 som minimum skal være omkostningsneutral<br />

– eller endda mindre! og det i sig selv viser en klar mangel<br />

på respekt over for egen organisations forhandling og aftalesystemet<br />

i det hele taget.<br />

Lokale forhandlinger har været – nogle steder – rene skinmanøvrer,<br />

hvor tillidsrepræsentanten, når man – efter svære<br />

forhandlinger – er nået frem til ét resultat, straks får smasket<br />

andre krav lige i hovedet. Det er på ingen måde seriøs eller ansvarlig<br />

virksomhedsledelse!<br />

På en anden virksomhed har vi oplevet, at vores tillidsrepræsentanter<br />

direkte er blevet pålagt ikke at orientere vores medlemmer<br />

om, hvad der forhandles om.<br />

og det er jo da helt galt. en tillidsrepræsentant skal til enhver<br />

tid have retten og muligheden for at tale med de medlemmer,<br />

som han/hun repræsenterer, om, hvilket mandat man har. altså<br />

hvor langt kan man gå. også her en helt igennem uværdig optræden<br />

af en lokal ledelse.<br />

og den slags skal vi omgående sig fra over for.<br />

Derfor opfordringen til jer – at I slår ring om og forsvarer jeres<br />

tillidsrepræsentanter og de aftaler og vilkår, der er gældende,<br />

og fastholder vores traditionelle aftalesystem og sædvanlige respekt<br />

herfor.<br />

og som faglig organisation skal vi – Fødevareforbundet <strong>NNF</strong> –<br />

også være oppe på mærkerne og via de faglige kanaler forsvare<br />

disse forsøg på overgreb over for vores tillidsrepræsentanter.<br />

reelt er det jo medlemmernes vilkår, vi taler om.<br />

mellemlederne er heller ikke alle for fine i kanten.<br />

Jo, mange er heldigvis reelle nok, som vi kender dem; men<br />

der er ingen tvivl om, kan vi høre, at en del af de mestre og mellemledere,<br />

der er på vores virksomheder, ikke er upåvirkede,<br />

når de hører om, hvordan man andre steder – læs: syd for<br />

grænsen – inden for f.eks. kødområdet, kan opføre sig på mere<br />

eller mindre herremandsmaner. Det mærker en del af vores<br />

medlemmer tydeligt i det daglige – altså en klart ændret tone<br />

og manglende respekt for dem som ansatte.<br />

også her skal vi alle være oppe på mærkerne og sige klart<br />

fra, når den slags sker.<br />

så det der med det daglige og naturlige samarbejde går slet<br />

ikke alle steder som vanligt, desværre, og er typisk udtryk for<br />

den konkurrence, som vores arbejdspladser oplever i disse<br />

kriseår.<br />

men det skal ikke være nogen undskyldning for at opføre sig<br />

dårligt over for vores medlemmer.<br />

Heldigvis er der fortsat mange steder, hvor man på trods af<br />

alle fortrædelighederne fortsat udviser den fornødne respekt<br />

over for hinanden og det daglige samarbejde. men den slags<br />

kommer ikke af sig selv. Det skal der arbejdes for!<br />

med disse ord et godt nytår til alle.<br />

Af AfdelingsformAnd Kjeld nielsen, fødevAreforbundet nnf Horsens-vejle<br />

<strong>substans</strong> // 01 // 2011<br />

47


Al henvendelse til:<br />

Fødevareforbundet <strong>NNF</strong><br />

C.F. Richs Vej 103<br />

2000 Frederiksberg<br />

skal også<br />

lave mad<br />

Karsten Vestergaard har i 20 år arbejdet som bager på boreplatforme,<br />

hvor maden, kagerne og brødet er omdrejningspunktet i hverdagen.<br />

Da Karsten VestergaarD for<br />

over 20 år siden fik arbejde som bager<br />

på en boreplatform i Gormfeltet, var han<br />

ikke helt klar over, hvad han gik ind til.<br />

Han er uddannet på et bageri i Give, men<br />

i jagten på nye udfordringer søgte han<br />

arbejde både i Grønland, på luksuslinere<br />

– og på boreplatforme.<br />

– Det kom som en kæmpe overraskelse<br />

for mig, at jeg også skulle stå for<br />

maden. Da jeg første gang skulle lave<br />

en citronfromage, anede jeg ikke, hvad<br />

jeg skulle gøre. Og jeg tror heller ikke,<br />

at den helt faldt i de andres smag. Det<br />

er jo ikke en del af bageruddannelsen at<br />

lære at lave mad. Men det er en fordel at<br />

have kendskab til, hvis man vil arbejde<br />

med catering på en boreplatform, siger<br />

Karsten.<br />

Af Claus gjedsig Bageren<br />

Arbejder om natten<br />

Han har også arbejdet på Tyra Øst, Siri<br />

og siden 2001 på Tyra Vest. Det er kun på<br />

de største boreplatforme og rigge, der<br />

er ansat bagere. De arbejder 14 dage ad<br />

gangen og har så fire uger fri.<br />

Bagerne på Tyra Vest arbejder fast om<br />

natten for – sammen med kokken – at<br />

servicere de omkring 80 ombordværende.<br />

Der serveres mad fire gange i døgnet:<br />

klokken 06, 12, 18 og 24. Karsten Vestergaard,<br />

der arbejder fra klokken 19 til 07,<br />

begynder sit arbejde med at lave dej og<br />

bage brød til holdet, der har pause klokken<br />

21. Kokken har forberedt den varme mad til<br />

midnat, men det er Karsten, der skal gøre<br />

den færdig.<br />

Ikke store udfordringer<br />

– Indrømmet. Der er ikke de store faglige<br />

udfordringer i at være bager på en boreplatform.<br />

Det er meget traditionelt. Men vi<br />

har også langtfra alt, der skal bruges, hvis<br />

man skulle være kreativ med brødet og kagerne.<br />

Jeg bager omkring 80 rundstykker,<br />

ti til 15 franskbrød og rugbrød hver dag.<br />

– Og så er der kagerne. Tidligere blev<br />

de serveret døgnet rundt. Nu er det på bestemte<br />

tidspunkter. Søndag bliver der kræset<br />

ekstra for folk, ligesom man gør hjemme.<br />

Der serveres flødekager eller lagkage<br />

om eftermiddagen. Søndag aften serveres<br />

hjemmelavet is eller kagedessert.<br />

De daglige måltider er »fixet« for mandskabet,<br />

som Karsten udtrykker det. Man<br />

ser frem til at få noget at spise.<br />

– Eksempelvis har man mulighed for –<br />

hver dag – at få risalamande. For nogle er<br />

det som at holde juleaften året rundt, for<br />

det er en meget populær dessert. Lørdag<br />

aften serveres pølser, ligesom man hjemme<br />

får lørdagsslik.<br />

Karsten er meget glad for sit job, selv om<br />

han arbejder meget alene. Og selv om der<br />

ikke er meget at give sig til, når man har fri<br />

fra arbejdet på en boreplatform.<br />

– Man skal være af en bestemt støbning,<br />

hvis man vil arbejde på en boreplatform.<br />

Man må ikke lide at hverken højdeskræk eller<br />

hjemve. Man skal være glad for at komme<br />

på arbejde. Og glad for at tage helikopteren<br />

hjem for at holde fri, siger Karsten, der<br />

er single og bruger en del af sin fritid på at<br />

være aktiv i basketballklubben i Esbjerg.<br />

Læs også på side 26-27 om Karsten Vestergaards<br />

udfordringer som fællestillidsmand.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!