You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>substans</strong><br />
FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN // 01 // 2011<br />
Gi’r stadig en hånd med:<br />
Fleksible<br />
eFterlønnere<br />
på bornholM<br />
SIDE 10-11<br />
TEMA //<br />
Fantasi uden grænser ved DM<br />
for slagtere, bagere og konditorer<br />
SIDE 30-38<br />
Dyrt for stats-<br />
kassen at vrage<br />
ledige til fordel for<br />
nye folk udefra<br />
SIDE 22-23
<strong>substans</strong><br />
FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN // 01 // 2011<br />
Gi’r stadig en hånd med:<br />
Fleksible<br />
eFterlønnere<br />
på bornholM<br />
SIDE 10-11<br />
TEMA //<br />
Fantasi uden grænser ved DM<br />
for slagtere, bagere og konditorer<br />
SIDE 30-38<br />
73årharLeifSonneHansenog<br />
KeldErikTolstruptilsammenarbejdetpåfuldtidpåslagterietiRønne.Detharslidtgodtpålegemet,mendeklarerstadignogletimerhverugepåfleksibelefterløn–enordning,somerukendtafdefleste,mensomrummerstoremuligheder.(FotoMadsKristoffersen)<br />
Medlem af<br />
Indleveret til Postvæsenet<br />
den 15.02.2011<br />
Redaktør<br />
Pia Rosager (DJ), pr@nnf.dk<br />
Kommunikationschef<br />
Poul Damgård (DJ), pda@nnf.dk<br />
Web-redaktør<br />
Emilia Maria van Gilse (DJ), emg@nnf.dk<br />
Sekretær/annoncer<br />
Lill Larsen, lil@nnf.dk<br />
Ansvarshavende<br />
Ole Wehlast<br />
E-mail redaktionen@nnf.dk<br />
Hjemmeside www.nnf.dk<br />
Grafiskdesign Stibo Zone<br />
Reproogtryk Stibo Graphic A/S<br />
Oplag 27.600<br />
ISSN 1902-4290<br />
Telefon 38 18 72 72<br />
Fax/redaktion 38 18 72 30<br />
Fax/forbund 38 18 72 00<br />
Fax/a-kasse 38 18 72 20<br />
Fødevareforbundet<strong>NNF</strong><br />
C.F. Richs Vej 103<br />
2000 Frederiksberg<br />
Denne tryksag er fremstillet hos Stibo<br />
Graphic, der er miljøcertificeret af Det<br />
Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS.<br />
Papiret er fremstillet på papirfabrikker,<br />
der er miljøcertificeret efter såvel ISO<br />
14001 som EMAS.<br />
2 <strong>substans</strong> // 01 // 2011<br />
Dyrt for stats-<br />
kassen at vrage<br />
ledige til fordel for<br />
nye folk udefra<br />
SIDE 22-23<br />
oles //<br />
løkkes nytårsfuser<br />
Det var godt nok noget af en nytårsraket, statsministeren der fik fyret af: Efterlønnen skal væk, for<br />
at vi så nogenlunde kan bevare vores velfærd!<br />
Det er naturligvis noget, der får os fra Fødevareforbundet <strong>NNF</strong> op af stolene. Vi er det forbund,<br />
hvor relativt flest medlemmer benytter sig af efterlønnen. Næsten to ud af tre af de medlemmer<br />
i efterlønsalderen, som betaler til ordningen, gør brug af den. Og svar fra vores webpanel peger i<br />
retning af, at der fortsat vil være stor søgning.<br />
Så vi kæmper imod den borgerlige regerings attentat mod efterlønnen. Ikke bare fordi det vil<br />
ramme vores medlemmer hårdt, men fordi det er et rigtig dårligt træk! Der er brug for efterlønnen<br />
for at give lønmodtagere, som har slidt hårdt gennem et langt arbejdsliv, muligheden for et<br />
godt otium derefter. Og med velfærdsforliget fra 2006 er der allerede foretaget langtidsholdbare<br />
justeringer af efterlønsordningen.<br />
Det er næsten trivielt at gentage, at<br />
det heller ikke er rimeligt, at lige præcis<br />
muligheden for at gå på efterløn<br />
– som altså så mange af netop vores<br />
hårdt arbejdende medlemmer har<br />
brug for – er det, der skal kompensere<br />
for, at regeringen har givet skattelettelser,<br />
som fortrinsvis er kommet<br />
de bedre stillede – dem, der gør<br />
mindst brug af efterlønnen – til gode.<br />
Ligesom det er trist at opsummere<br />
den linje, der alt andet lige ligger i<br />
Løkke-regeringens forfejlede forsøg<br />
på at spare og beskære sig ud af den<br />
økonomiske krise: Nedskæring af<br />
dagpengeperioden, som rammer langtidsledige; nedskæring på uddannelserne, som bl.a. rammer<br />
samme gruppes muligheder for at opkvalificere sig til nyt job; og så beskæringen af fradragsretten<br />
for faglige kontingenter, som ud over at ramme almindelige lønmodtagere mærkbart<br />
på pengepungen også rammer de fagforeninger, som skal kæmpe for medlemmernes interesser.<br />
Helt naturligt at fagbevægelsen går til kamp for efterlønnen. Og til kamp imod en regering, som<br />
gennem sine handlinger erklærer krig mod vores medlemmer. Du kan bidrage til kampen, f.eks.<br />
ved at bruge de postkort, som udsendes i en sampakning med dette nummer af Substans. Nogle<br />
af kortene handler om konsekvensen af en afskaffelse af efterlønnen. Send dem endelig – til venner<br />
eller måske allerhelst til fjender af efterlønnen!<br />
I hvert fald kan du være forvisset om, at din fagforening, Fødevareforbundet <strong>NNF</strong>, vil fortsætte<br />
kampen for en bevarelse af efterlønnen. Og jeg er overbevist om, at vi vinder det slag!<br />
Løkkes nytårsraket vil vise sig at være en fuser.<br />
Med venlig hilsen<br />
Ole Wehlast, forbundsformand, Fødevareforbundet <strong>NNF</strong><br />
Det er naturligvis<br />
noget, der får os fra<br />
Fødevareforbundet<br />
<strong>NNF</strong> op af stolene. Vi<br />
er det forbund, hvor<br />
relativt flest medlemmer<br />
benytter sig<br />
af efterlønnen.
TeMA<br />
Skills:<br />
Ung fantasi<br />
uden grænser<br />
side 30-38<br />
Dyrt at foretrække nye<br />
udlændinge frem for ledige!<br />
side 22-23<br />
stadig brug for<br />
kampgejsten!<br />
side 18-19<br />
TeMA<br />
Kampen for<br />
efterlønnen<br />
Side 4-11<br />
et løft til de lavest<br />
uddannede<br />
side 14-15<br />
øvrige sider<br />
13 Pinenhus på private<br />
hænder<br />
16 A jour<br />
20 Nordisk kamp mod social<br />
dumping<br />
24 9 nationaliteter på samme<br />
arbejdsplads<br />
26 Faglig kamp på Nordsøen<br />
29 Nyt fra a-kassen<br />
39 OBS om begunstigelse og<br />
forsikring<br />
42 Rundt om<br />
45 Fri:<br />
Frimærkererfascinerende<br />
46 Krydsord<br />
47 Fagligt talt:<br />
Slå ring om jeres tillidsrepræsentant!<br />
48 Bagsiden:<br />
Bagerenskalogsålavemad<br />
<strong>substans</strong> // 01 // 2011<br />
3
TEMA //<br />
Af Poul Damgård // Foto Harry Nielsen og Jens Bach<br />
4<br />
Til kamp for<br />
efterlønnen<br />
Fronterne i dansk politik er trukket skarpt op forud for det forventede<br />
folketingsvalg. Fødevareforbundet <strong>NNF</strong> samarbejder med 3F og FOA<br />
om aktioner til bevarelse af efterlønnen.<br />
FøDevareForBuNDet <strong>NNF</strong> er det forbund,<br />
der leverer flest efterlønsmodtagere.<br />
Næsten to ud af tre af de medlemmer i efterlønsalderen,<br />
der betaler til ordningen, benytter<br />
sig af den.<br />
Næsten samme brug af ordningen er der<br />
i to andre LO-forbund, FOA og 3F, og det er<br />
baggrunden for en alliance i kampen for bevarelse<br />
af efterlønnen.<br />
Derfor kunne man sidst i januar se masser<br />
af aktive folk fra de tre forbund på gaderne<br />
med uddeling af materiale om efterlønnen<br />
som led i en landsomfattende aktionsdag.<br />
Fælles annoncering i dagspressen og en<br />
høring om konsekvenserne af regeringens<br />
udradering af efterlønnen var også på de tre<br />
forbunds januardagsorden. Og samarbejdet<br />
stopper ikke her. Der planlægges nye fælles<br />
initiativer i løbet af vinteren og foråret og frem<br />
mod det forventede folketingsvalg, der vil<br />
markere det politiske slag om efterlønnen.<br />
Fronterne trukket op!<br />
– Med regeringens udspil om tilbagetræk-<br />
Tre forbundsformænd på banen – Hovedbanegården<br />
i København – til uddeling af materiale<br />
om efterlønnen. Fra højre Dennis Kristensen,<br />
FOA, Ole Wehlast, Fødevareforbundet <strong>NNF</strong>, og<br />
Poul Erik Skov Christensen, 3F.<br />
<strong>substans</strong> // 01 // 2011<br />
ning fra arbejdsmarkedet er fronterne i<br />
dansk politik for alvor trukket op. Regeringen<br />
præsenterede det forventede skrækscenarium.<br />
Nu kan vi bare vente på, at vælgerne<br />
får mulighed for at rense luften ved det folketingsvalg,<br />
som nødvendigvis må komme<br />
snart, siger forbundsformand Ole Wehlast.<br />
– Angrebet på efterlønnen kommer oven<br />
i, at regeringen har halveret dagpengeperioden<br />
for ledige, har skåret kraftigt i den uddannelsesstøtte,<br />
der skal kvalificere ledige til<br />
nyt job, og har beskåret fradraget for medlemskab<br />
i de fagforeninger, der skal kæmpe<br />
for lønmodtagernes rettigheder. Og så er der<br />
givet skattelettelser til de velstillede, hvilket<br />
andre grupper så skal undgælde for.<br />
– Det er ganske enkelt ikke fair, og derfor<br />
ser jeg frem til et folketingsvalg, så vi kan få<br />
en ny regering til magten, siger Ole Wehlast.<br />
Fire hovedargumenter<br />
Fødevareforbundet <strong>NNF</strong> gør argumentationen<br />
for efterlønnens bevarelse op i fire hovedbudskaber:<br />
Aktionsdagen 19. januar havde stort lokalt gennemslag.<br />
Her er aktivister fra Fødevareforbundet<br />
<strong>NNF</strong> ude med budskabet om efterlønnens<br />
bevarelse i Holstebro.<br />
1. Velfærdsforliget fra 2006 har i forvejen<br />
lagt en langtidsholdbar linje for efterlønnen.<br />
Forliget indebærer, at antallet<br />
af år, man kan være på pension/<br />
efterløn, holdes nogenlunde konstant,<br />
fordi tidspunktet for tilbagetrækning for<br />
begge kategorier indretter sig efter den<br />
forventede restlevetid.<br />
2. Efterlønnen er en rettighed, som den<br />
enkelte lønmodtager har optjent og<br />
betalt for. Den kan ikke erstattes af førtidspension<br />
eller regeringens nyeste<br />
opfindelse, seniorførtidspension, som<br />
næppe vil være relevant for mange af<br />
dem, der efter et fysisk slidsomt arbejdsliv<br />
vælger efterlønnen.<br />
3. Det er ikke rimeligt, at almindelige<br />
lønmodtagere gennem en afskaffelse<br />
af efterlønnen skal undgælde for, at<br />
VKO-flertallet har givet Overdanmark<br />
skattelettelser. Efterlønsmodtagerne<br />
er blandt dem, der har fået mindst del i<br />
skattelettelserne.<br />
4. Vi skal arbejde os ud af krisen i stedet<br />
for at tro, at vi kan spare os ud af den ved<br />
f.eks. at afskaffe efterlønnen. Regeringen<br />
har i forvejen skåret på bl.a. uddannelserne.<br />
Men vejen frem er på lidt længere<br />
sigt at forøge arbejdsudbuddet med,<br />
hvad der svarer til 15 milliarder kroner.<br />
Mange efterlønnere vil gerne give et nap<br />
med og arbejde i et eller andet omfang<br />
ved siden af efterlønnen, men det handler<br />
først og fremmest om at få langt flere<br />
grupper med. Blandt andet skal vi have<br />
dem, der under krisen har måttet forlade<br />
arbejdsmarkedet, tilbage.
Kan det passe, at en<br />
70-årig skal partere<br />
2.750 svin hver dag?<br />
Hvis efterlønnen afskaffes,<br />
må nutidens 25-årige<br />
regne med at knokle<br />
videre, til de bliver 71,<br />
før de kan gå på pension.<br />
Illustration Gitte Skov<br />
<strong>substans</strong> // 01 // 2011 5
Af Claus Gjedsig og Pia rosager // Foto Axel søgaard<br />
TEMA //<br />
6<br />
Besparelser er et luftkastel<br />
De påståede besparelser ved at afskaffe efterlønnen kan blive nul<br />
kroner eller ligefrem koste 8,5 milliarder kr. om året. Hvis ikke vi<br />
havde efterlønnen i Danmark, kunne vi blive nødt til at indføre den,<br />
mener professor Per H. Jensen.<br />
Professor i statskundskab ved Aalborg<br />
Universitet, Per H. Jensen, kalder regeringens<br />
forventninger om en besparelse på 16<br />
milliarder kroner ved at afskaffe efterlønnen<br />
for »et rent luftkastel«.<br />
– Det forudsætter jo, at alle kommer i<br />
arbejde, og det kan vi ikke vide noget om.<br />
Mange efterlønsmodtagere er syge eller<br />
uønskede på arbejdsmarkedet. Derfor er<br />
besparelsen i virkeligheden nærmere 6-6,5<br />
milliarder kroner eller måske slet ikke noget,<br />
hvis ikke alle de raske efterlønsmodtagere<br />
kommer i arbejde.<br />
– Sagen er jo, siger Per H. Jensen, at<br />
ingen aner, hvad fremtiden bringer. Heller<br />
ikke de økonomer, som nu så dristigt giver<br />
sig af med at spå både fem og ti år frem i<br />
tiden. Hvis de kan det, hvorfor forudså de<br />
så ikke for nogle år siden, at vi ville få en<br />
finanskrise?<br />
Endnu mere kritisk over for regeringens<br />
postulat om milliardbesparelser ved at<br />
afskaffe efterlønnen er cand.scient.adm.<br />
Henrik Herløv Lund. Ifølge ham vil det koste<br />
samfundet 8,5 milliarder kr. om året<br />
at afskaffe efterlønnen. I det økonomiske<br />
ugebrev »Kritiske Analyser« redegør han<br />
– Regeringens tal om efterlønnen holder ikke,<br />
mener professor Per H. Jensen fra Aalborg<br />
Universitet.<br />
<strong>substans</strong> // 01 // 2011<br />
for, at de økonomiske vismænds antagelse<br />
om, at 20 procent af efterlønnerne vil<br />
havne i fleksjob eller på førtidspension, vil<br />
koste samfundet 5 milliarder kr. om året.<br />
Og at de resterende 110.000 efterlønnere<br />
vil koste samfundet 21,5 milliarder kr., fordi<br />
der ganske enkelt ikke er job til dem. De vil<br />
i stor stil skulle have udbetalt dagpenge,<br />
fordi der allerede er 170.000 arbejdsløse.<br />
Hertil kommer udgifter til aktivering og<br />
bortfald af egenbetaling til efterlønsordningen.<br />
For eller imod<br />
Professor Per H. Jensen vil ikke sige, om<br />
han er for eller imod afskaffelse af efterlønnen.<br />
– Modsat politikerne, der har et standpunkt,<br />
til de tager et nyt, og i mange tilfælde<br />
ikke har problemer med at omgås<br />
sandheden lidt lemfældigt, så er jeg forsker,<br />
siger Per H. Jensen, der mener, at<br />
hvis vi ikke havde efterlønnen i Danmark,<br />
kunne vi blive nødt til at indføre den.<br />
– Jeg er klar over, at sådan en udtalelse<br />
kan skabe rav i den blandt både politikere<br />
og forskere. Men efterlønnen er et centralt<br />
element i en succesfuld dansk samfundsmodel.<br />
– Det danske samfund er bygget op<br />
over en model, som er kendetegnet ved<br />
høj fleksibilitet, herunder begrænsninger<br />
i arbejdsgiverens ret til at afskedige. Til<br />
gengæld har de ansatte et forholdsvis godt<br />
sikkerhedsnet i form af understøttelse.<br />
Efterlønnen er en forlængelse af dette sikkerhedsnet.<br />
Det er også derfor, at flere<br />
lande i Europa misunder os denne model,<br />
ligesom man i EU er ved at indføre en række<br />
af principperne.<br />
Debatten dræbes<br />
Per H. Jensen giver ikke meget for de beregninger,<br />
som er foretaget ved afskaffelse<br />
af efterlønnen.<br />
– Tidligere brugte politikerne økonomernes<br />
beregninger som inspiration og<br />
pejlemærker. Men det har udviklet sig til, at<br />
økonomernes modeller nu bliver anset for<br />
skinbarlige sandheder, altså som økonomiske<br />
nødvendigheder. Det dræber enhver<br />
debat om prioritering. Der er lagt et økonomisk<br />
tyranni ned over os alle sammen,<br />
mener professor Per H. Jensen.<br />
KAn du Få EFTErløn<br />
i FrEMTidEn?<br />
><br />
I en dugfrisk undersøgelse fra Analyse Danmark svarer 10 ud af 11<br />
medlemmer af Fødevareforbundet <strong>NNF</strong>, at de ønsker at holde muligheden<br />
åben for at kunne gå på efterløn. Men hvis regeringens forslag<br />
til den såkaldte Tilbagetrækningsreform vedtages, kan en meget stor<br />
del af medlemmerne skyde en hvid pind efter deres ret til efterløn. En<br />
43-årig vil for eksempel skulle arbejde, til han fylder 70 år. Der er ingen<br />
efterløn, og pensionsalderen vil til den tid være 70 år.<br />
På næste side kan du se, hvad Tilbagetrækningsreformen kommer<br />
til at betyde for dig, hvis den bliver vedtaget i Folketinget.
Hvis du er<br />
født i<br />
Din nUvæREnDE RET<br />
kan du gå<br />
på efterløn,<br />
når du er<br />
kan du gå<br />
på folkepension,<br />
når du er<br />
Efterlønsperiode<br />
kan du gå<br />
på efterløn,<br />
når du er<br />
kan du gå<br />
på efterløn,<br />
når du er<br />
Før 1954 60,0 65,0 5,0 60,0 65,0 5,0<br />
1. halvår 54 60,0 65,0 5,0 60,5 65,5 5,0<br />
2. halvår 54 60,0 65,0 5,0 61,0 66,0 5,0<br />
1. halvår 55 60,0 65,0 5,0 61,5 66,5 5,0<br />
2. halvår 55 60,0 65,0 5,0 62,0 67,0 5,0<br />
1. halvår 56 60,0 65,0 5,0 62,5 67,0 4,5<br />
2. halvår 56 60,0 65,0 5,0 63,0 67,0 4,0<br />
1. halvår 57 60,0 65,0 5,0 63,5 67,0 3,5<br />
2. halvår 57 60,0 65,0 5,0 64,0 67,0 3,0<br />
1. halvår 58 60,0 65,0 5,0 64,0 67,0 3,0<br />
2. halvår 58 60,0 65,0 5,0 64,0 67,0 3,0<br />
1. halvår 59 60,5 65,5 5,0 64,0 67,0 3,0<br />
2. halvår 59 61,0 66,0 5,0 64,0 67,0 3,0<br />
1. halvår 60 61,5 66,5 5,0 64,5 67,0 2,5<br />
2. halvår 60 62,0 67,0 5,0 65,0 67,0 2,0<br />
1. halvår 61 62,0 67,0 5,0 65,0 67,0 2,0<br />
2. halvår 61 62,0 67,0 5,0 65,0 67,0 2,0<br />
1. halvår 62 62,0 67,0 5,0 65,0 67,0 2,0<br />
2. halvår 62 62,0 67,0 5,0 65,0 67,0 2,0<br />
1. halvår 63 63,0 68,0 5,0 66,0 68,0 2,0<br />
2. halvår 63 63,0 68,0 5,0 66,0 68,0 2,0<br />
1. halvår 64 63,0 68,0 5,0 66,5 68,0 1,5<br />
2. halvår 64 63,0 68,0 5,0 67,0 68,0 1,0<br />
1. halvår 65 63,0 68,0 5,0 67,0 68,0 1,0<br />
2. halvår 65 63,0 68,0 5,0 67,0 68,0 1,0<br />
Efter 1965 5,0 Ingen 0,0<br />
66-67 64,0 69,0 5,0 Ingen 69,0 0,0<br />
68-74 65,0 70,0 5,0 Ingen 70,0 0,0<br />
75-79 65,5 70,5 5,0 Ingen 70,5 0,0<br />
80-84 66,0 71,0 5,0 Ingen 71,0 0,0<br />
85-88 66,5 71,5 5,0 Ingen 71,5 0,0<br />
89- 67,0 72,0 5,0 Ingen 72,0 0,0<br />
KILDE: REgERingEns TilbAgETRækningsREFoRm, JAnUAR 2011<br />
REgERingEns FoRslAg<br />
Efterlønsperiode<br />
<strong>substans</strong> // 01 // 2011 7
TEMA //<br />
8<br />
Af Pia rosager // Foto Harry Nielsen TEMA //<br />
Regeringen<br />
forkæler akademikere<br />
med langt otium<br />
Regeringen vil give veluddannede ret til arbejdsfri<br />
i 45 procent af et arbejdslivs længde<br />
med den bebudede efterlønsreform. Helt urimelig<br />
behandling af de ufaglærte og faglærte,<br />
lyder det fra forbundsformand Ole Wehlast.<br />
HviS det lykkes regeringen at afskaffe<br />
efterlønnen, kan højtuddannede se frem<br />
til en arbejdsfri pensionisttilværelse i<br />
næsten halvdelen af deres arbejdsliv.<br />
En 61-årig mandlig akademiker kan<br />
helt præcis glæde sig over at slippe for<br />
arbejde i 45 procent af sit arbejdsliv, fordi<br />
han typisk først kommer på arbejdsmarkedet<br />
i en alder af 25 år og samtidig lever<br />
længere end lavtuddannede.<br />
For jævnaldrende ufaglærte og faglærte<br />
ser det knap så rosenrødt ud. Ufaglærte<br />
får kun ret til pensionisttilværelse<br />
i 30 procent af deres arbejdsliv, fordi de<br />
typisk starter på arbejdsmarkedet som<br />
17-årige og dør tidligere end akademikerne.<br />
FoRvEnTET REsTlEvETiD FoR 61-åRigE mænD<br />
<strong>substans</strong> // 01 // 2011<br />
Ufaglært Erhvervsfaglig<br />
20 procent længere otium til højtuddannede<br />
Lars Løkke Rasmussen planlægger med<br />
andre ord at begave akademikere som han<br />
selv med et 20 procent længere otium end<br />
nedslidte ufaglærte og faglærte.<br />
Det viser beregninger, som Fødevareforbundet<br />
<strong>NNF</strong>s økonom Mogens Eliasen har<br />
foretaget på baggrund af en opgørelse over<br />
restlevetid for forskellige grupper af danskere<br />
fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd<br />
(se tabellen her på siden).<br />
Hvis efterlønnen afskaffes, vil en potentiel<br />
mandlig efterlønsmodtager på 61 år<br />
kun kunne forvente en pensionisttilværelse<br />
på 14,5 år. Der kappes nemlig 4 år af hans<br />
pensionisttilværelse, når han nu skal blive<br />
videre-<br />
gående udd.<br />
i alt<br />
beskæftigelse 20,7 år 20,7 år 22,2 år 21,1 år<br />
Efterløn 18,5 år 19,1 år 20,8 år 18,9 år<br />
Førtidspension 13,3 år 13,8 år 14,9 år 13,5 år<br />
ledige 18,2 år 18,7 år 19,5 år 18,6 år<br />
Øvrige 18,5 år 18 år 20,6 år 18,9 år<br />
i alt 18,6 år 19,5 år 21,5 år 19,5 år<br />
nogle tal om ulighed i Danmark. Udgangspunktet for artiklen er denne tabel fra AE-publikationen: større<br />
dødelighed blandt efterlønsmodtagere.<br />
på arbejdsmarkedet, til han kan gå på pension<br />
som 65-årig.<br />
Omvendt vil den 61-årige akademiker i<br />
beskæftigelse have 22,2-4 år – 18,2 år som<br />
pensionist.<br />
Ufaglærte skal arbejde i 48 år<br />
– akademikere kun i 40<br />
Hvis en ufaglært kommer på arbejdsmarkedet<br />
som 17-årig og går på folkepension<br />
som 65-årig, skal han med andre ord<br />
være 48 år på arbejdsmarkedet – ofte med<br />
hårdt og opslidende fysisk arbejde. Akademikeren<br />
med den videregående uddannelse,<br />
der kommer på arbejdsmarkedet<br />
som 25-årig og går på pension som 65årig,<br />
nøjes derimod med 40 aktive år på<br />
arbejdsmarkedet.<br />
Pensionisttilværelsen vil med andre ord<br />
udgøre 14,5/48 = 30 procent af arbejdslivets<br />
længde for en potentiel ufaglært<br />
efterlønsmodtager. Men for en mand med<br />
videregående uddannelse er den samme<br />
andel 18,2/40 = 45 procent af arbejdslivets<br />
længde.<br />
En ufaglært potentiel efterlønsmodtager<br />
vil derfor have 48/40 = 20 procent længere<br />
tid på arbejdsmarkedet og 14,5/18,2<br />
– 20 procent kortere tid som pensionist.<br />
Usolidarisk hetz mod de dårligst<br />
uddannede<br />
Fødevareforbundet <strong>NNF</strong>s formand, Ole<br />
Wehlast, finder det direkte usympatisk, at
– Regeringen fører en hetz mod de lavest uddannede,<br />
siger forbundsformand ole Wehlast, der her deler<br />
efterlønsmateriale ud på Hoved-banegården i københavn.<br />
regeringen på den måde lægger et særligt<br />
pres på de dårligst uddannede.<br />
– Regeringens hetz mod de ufaglærte og<br />
faglærte, der har brug for efterlønnen efter et<br />
langt opslidende arbejdsliv, er dybt usolidarisk<br />
og uklædelig for et velfærdssamfund. Vi ved, at<br />
efterlønnerne typisk har dårligere helbred og<br />
kortere levetid end gennemsnittet. Tror regeringen<br />
virkelig selv på, at arbejdsgiverne står<br />
i kø for at ansætte nedslidte i 60’erne, når der<br />
i forvejen er 170.000 arbejdsløse, og arbejdsgiverne<br />
i stigende grad henter lavtlønnede<br />
30-årige i Polen og andre østlande?<br />
Ifølge økonom Mogens Eliasen er regeringens<br />
såkaldte tilbagetrækningsreform derfor<br />
heller ikke den rigtige medicin til at sikre<br />
tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft i<br />
fremtiden:<br />
– Mange ufaglærte må på grund af sygdom<br />
forlade arbejdsmarkedet, allerede før de når<br />
61 år. Akademikere arbejder set over et helt<br />
arbejdsliv faktisk i længere tid, fordi de ikke<br />
er udsat for sygdom i samme grad som ufaglærte.<br />
Hvis man vil øge arbejdsstyrken, så er<br />
den mest intelligente måde at satse på uddannelse<br />
og sikre et markant bedre arbejdsmiljø,<br />
så skader og nedslidning undgås.<br />
– Det vil øge arbejdsstyrken og samtidig<br />
give flere en mulighed for et godt liv efter arbejdslivet.<br />
Det er dem, der i en ung alder må<br />
forlade arbejdsmarkedet f.eks. på grund af<br />
dårligt arbejdsmiljø, der virkelig nedbringer<br />
den samlede arbejdsstyrke, siger Mogens<br />
Eliasen.<br />
EFTErlønnErE vIl<br />
gErnE gI’ En hånd MEd<br />
Fødevareforbundet <strong>NNF</strong>s medlemmer<br />
vil gerne bruge efterløns-<br />
ordningen, men er også klar til at<br />
arbejde ved siden af, viser svar fra<br />
forbundets webpanel.<br />
Mere eND Syv ud af ti af de adspurgte medlemmer af Fødevareforbundet<br />
<strong>NNF</strong> vil enten »sikkert« eller »helt sikkert« være interesserede<br />
i en ordning med deres arbejdsgiver, hvor de fortsætter i virksomheden<br />
på nedsat tid, samtidig med at de er på efterløn.<br />
Næsten alle adspurgte holder muligheden åben for selv at gå på<br />
efterløn. På spørgsmålet om, hvorvidt de regner med at gøre brug af<br />
ordningen, hvis det ellers er en mulighed, når de rammer efterlønsalderen,<br />
svarer hele 66,2 % »ja« og 28,2 % »måske«.<br />
Det viser undersøgelsen, som Analyse Danmark har gennemført<br />
med Fødevareforbundet <strong>NNF</strong>s webpanel.<br />
kender ikke fleksibel efterløn<br />
At så mange gerne vil på efterløn, men samtidig er klar til at arbejde<br />
ved siden af, mener forbundsformand Ole Wehlast, at der er grund til<br />
at lægge meget mærke til.<br />
– Det viser, at de nok er slidte efter et langt arbejdsliv, men ikke nødvendigvis<br />
så nedslidte, at de kan få førtidspension.<br />
Samtidig med spørgsmålet om en gradvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet<br />
blev medlemmerne spurgt, om de kender til mulighederne<br />
med den fleksible efterløn. En ordning, der netop giver muligheder<br />
for gradvist at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet.<br />
Kun knap fire ud af ti kender til muligheden (læs også artiklen på<br />
næste side om fleksible efterlønnere, red.).<br />
Forventer nedslidning<br />
Svarene fra webpanelet viser i øvrigt, at de, der satser på at gå på efterløn,<br />
gør det af følgende hovedårsager:<br />
• Seks ud af ti har til den tid været mere end 40 år på arbejdsmarkedet.<br />
• Næsten lige så mange forventer at være nedslidte.<br />
• Tre ud af ti forventer ikke at kunne holde til arbejdspresset.<br />
• Næsten lige så mange opgiver, at de gerne vil være friske til deres<br />
otium.<br />
• Én ud af ti vil på efterløn af hensyn til familien.<br />
Af Morten torbjørn andersen<br />
<strong>substans</strong> // 01 // 2011 9
TEMA //<br />
Af emilia Maria van Gilse // Foto Mads Kristoffersen TEMA //<br />
10<br />
DEn FlEksiblE EFTERlØn<br />
For mange over 60 år står valget om at gå<br />
på efterløn knivskarpt; enten fortsætter man<br />
med at arbejde, eller også holder man op.<br />
Men rent faktisk giver efterlønnen udpræget<br />
adgang til, at man kombinerer de to muligheder.<br />
Man har nemlig mulighed for at gå ned<br />
i timer og få suppleret op med efterløn. Det<br />
kræver bare, at ens arbejdsgiver er med på<br />
ideen.<br />
Rent praktisk skal man blot indgå en aftale<br />
med sin arbejdsgiver om, at man arbejder x<br />
antal timer om ugen, og så bliver det antal timer<br />
modregnet i efterlønnen time for time.<br />
Og for at gøre det endnu mere attraktivt at<br />
fortsætte med at arbejde, selv om man er<br />
gået på efterløn, så får man et lempeligere<br />
fradrag for de første 33.632 kroner, man tjener<br />
i 2011.<br />
spørg i din a-kasse<br />
De præcise tal for, hvor meget man får udbetalt<br />
i løn og efterløn, afhænger af den aftale,<br />
man har indgået med sin arbejdsgiver, og ens<br />
timeløn.<br />
Hvis man er interesseret i at benytte de fleksible<br />
regler for efterløn, er det bedste, man kan<br />
gøre, at spørge sin lokale a-kasse til råds:<br />
– Mit råd er, at hvis folk har lyst til at fortsætte<br />
med at arbejde, så skal de gøre det. Så<br />
skal vi i a-kassen nok sørge for, at reglerne<br />
bliver overholdt, så man får det ud af arbejdet,<br />
man kan, lover vicekasserer i Fødevareforbundet<br />
<strong>NNF</strong> Esben Birkesholm.<br />
Du kan også læse mere om muligheden for at<br />
arbejde, mens man er på efterløn, på forbundets<br />
hjemmeside www.nnf.dk/akassen<br />
<strong>substans</strong> // 01 // 2011<br />
Kombi<br />
reserve<br />
En oRDning mED mUligHEDER<br />
154 efterlønnere fra Fødevareforbundet <strong>NNF</strong><br />
har som de to bornholmske slagteriarbejdere<br />
en ordning med fleksibel efterløn. Det er færre<br />
end hver tidende efterlønner i forbundet.<br />
Samtidig viser en dugfrisk undersøgelse,<br />
at kun 4 ud af 10 medlemmer af forbundets<br />
webpanel kender ordningen om fleksibel efterløn.<br />
– Vi ved, at mange efterlønnere gerne vil arbejde<br />
lidt ved siden af efterlønnen. Der er<br />
givetvis mange flere, der ville benytte sig af<br />
den fleksible ordning, hvis de fik muligheden,<br />
siger forbundsformand Ole Wehlast.<br />
– Det er i sig selv et argument imod regeringens<br />
ambition om helt at fjerne efterlønnen.<br />
Der ligger en uudnyttet arbejdskraftreserve<br />
her, som der vil være brug for, når vi skal<br />
arbejde os ud af krisen, tilføjer forbundsformanden.<br />
– vi bliver ved, så længe det er sjovt, og vi kan følge med, siger keld Erik Tolstrup, til venstre, og leif sonne Hansen.<br />
Fleksible efter<br />
Debatten handler om for eller imod efterløn. Men<br />
faktisk eksisterer muligheden for fleksibel efterløn.<br />
To bornholmske slagteriarbejdere har valgt denne<br />
mulighed, og det fortryder de ikke et sekund.<br />
– JeG Har stadig brug for mine kollegaer.<br />
Sådan forklarer 64-årige Keld Erik<br />
Tolstrup, at han har valgt at udnytte muligheden<br />
for fleksibel efterløn.<br />
Han har ellers flere gange overvejet<br />
at træde helt ud af arbejdsmarkedet,<br />
ikke mindst da han i 2009 blev<br />
ramt af en blodprop. Men efter en<br />
længere sygeperiode fandt han ud
lønnere<br />
af, at han ikke kunne undvære arbejdet<br />
på Danish Crowns slagteri i Rønne på<br />
Bornholm, hvor han har været de sidste<br />
30 år.<br />
Han fortsatte derfor sit arbejde, indtil<br />
han igen blev ramt af sygdom i november<br />
2010. Mens han var syg, nåede han frem<br />
til, at selv om han ikke kunne forestille sig<br />
at vende tilbage til et fuldtidsjob, så kunne<br />
han heller ikke forestille sig at lægge arbejdsmarkedet<br />
bag sig og gå på fuldtidsefterløn.<br />
Løsningen blev en fleksibel ordning,<br />
hvor slagteriet garanterer ham 7,4 timers<br />
arbejde om ugen som minimum – men<br />
det bliver gerne til et par dage om ugen.<br />
Behovet for socialt samvær<br />
Ideen om at forsøge sig med fleksibel<br />
efterløn fik han af sin kollega, 60-årige<br />
Leif Sonne Hansen.<br />
Efter 43 år på slagteriet fik Leif Sonne<br />
Hansen sidste år problemer med slidgigt<br />
i nakken. Smerterne satte sig også i øjnene,<br />
og blandet med grøn stær betød det,<br />
at han måtte sygemelde sig. Sygeperioden<br />
faldt ham dog lang, og han frygtede,<br />
at han ikke ville kunne vende tilbage til<br />
hverdagen på slagteriet.<br />
Heldigvis hjalp nogle øjendråber, og<br />
med inspiration fra Fødevareforbundet<br />
<strong>NNF</strong>s klub Bornholm aftalte han med<br />
slagteriets fabrikschef, at han kunne<br />
starte på fleksibel efterløn.<br />
En følelse af frihed<br />
Både Keld Erik Tolstrup og Leif Sonne<br />
Hansen er glade for deres ordning med<br />
slagteriet. Selv om der for dem ikke er en<br />
kæmpestor økonomisk gevinst i at arbejde<br />
et par dage om ugen, så er den sociale<br />
gevinst stor:<br />
– Man har jo en helt særlig jargon på<br />
slagteriet. Selv om tonen er hård, er den<br />
også meget kærlig, og jeg vil virkelig savne<br />
det, hvis jeg ikke længere kunne komme<br />
på slagteriet, forklarer Keld Erik Tolstrup.<br />
Leif Sonne Hansen fremhæver også<br />
den frihed, der ligger i ordningen:<br />
– Vi aftaler uge for uge, hvor meget vi<br />
skal være på slagteriet. Ifølge ordningen<br />
skal vi have mindst 7,4 timer om ugen,<br />
men der er næsten altid nogen, der er<br />
syge eller har ferie, og så kalder de os<br />
ind. Men vi kan altid sige nej, hvis det bliver<br />
for meget. Jeg kan hurtigt mærke på<br />
mine øjne, om det bliver for meget, og så<br />
kan jeg bare sige nej, hvis de tilbyder mig<br />
en vagt.<br />
Kollegaerne på slagteriet er også godt<br />
tilfredse med stadig at have Keld Erik Tolstrup<br />
og Leif Sonne Hansen gående:<br />
– Vi har jo været på slagteriet i så mange<br />
år, at vi ved en masse ting, der ikke<br />
står i nogen papirer. Så de unge kommer<br />
tit hen og spørger os.<br />
Men der har også været lidt murren i<br />
krogene:<br />
– Der er nogen, der har antydet, at vi<br />
tager jobbet fra nogle unge. Og det er<br />
selvfølgelig rigtigt, at så længe vi er der,<br />
er der brug for et par vikarer mindre. Men<br />
det er jo ikke en fuldtidsstilling, vi har, og<br />
vi har altså stadig noget at bidrage med,<br />
selv om vi har rundet de 60 år, forklarer<br />
Leif Sonne Hansen.<br />
Og på spørgsmålet om, hvor længe<br />
de har tænkt sig at blive ved, er de helt<br />
enige:<br />
– Så længe det er sjovt, og vi kan følge<br />
med!<br />
<strong>substans</strong> // 01 // 2011 11
12<br />
Nu gør vi det lidt lettere<br />
at løfte udgifterne til forsikring<br />
Hvorfor betale dine forsikringer forud for et helt år af gangen? Nu tilbyder Alka<br />
månedlig betaling, uden at det koster ekstra. Det synes vi, er det mest enkle.<br />
Se mere på alka.dk eller ring 70 12 14 16.
Masser af medlemmer<br />
har gennem årene været<br />
på kursus eller konference<br />
eller holdt ferie<br />
på Pinenhus. Men forbundets<br />
underskud på<br />
aktiviteterne var stigende,<br />
og nu er den gamle<br />
færgekro overtaget af<br />
private.<br />
I 1941 købte Mælkeindustriarbejderforbundet<br />
den tidligere færgekro Pinenhus,<br />
der blev kongelig privilegeret kro tilbage<br />
i 1726. Da forbundet i 1984 sluttede sig<br />
sammen med <strong>NNF</strong>, nu Fødevareforbundet<br />
<strong>NNF</strong>, blev kroen videreført som kursus- og<br />
feriecenter.<br />
Gennem årene har Pinenhus lagt lokaliteter<br />
til masser af kurser og konferencer<br />
for forbundets tillidsfolk og andre aktive,<br />
ligesom mange medlemmer og deres familier<br />
i årenes løb har benyttet sig af Pinenhus’<br />
ferietilbud.<br />
Medlemsinteressen har imidlertid været<br />
dalende i de senere år, og konkurrencen<br />
for kursuscentre er hård. Det har givet røde<br />
tal på bundlinjen, og det har underbygget<br />
forbundets ambition om at samle sig om en<br />
faglig organisations kerneværdier.<br />
Så i foråret 2010 satte forbundet stedet<br />
til salg, og fra årsskiftet trådte der en ny<br />
ejer til i skikkelse af restauratør Peder<br />
Mikkelsen, som blandt andet driver restaurant<br />
Skovbakken i Randers.<br />
– Det er med vemod, vi skiller os af<br />
med Pinenhus. Det er et rigtig dejligt<br />
sted, som gennem årene har givet masser<br />
af medlemmer store glæder og oplevelser,<br />
siger forbundets hovedkasserer<br />
Niels Sørensen, som frem til salget var<br />
formand for Pinenhus’ bestyrelse.<br />
Fødevareforbundet <strong>NNF</strong> har alligevel<br />
valgt at sælge Pinenhus, som har stået<br />
for et stigende driftsunderskud de senere<br />
år.<br />
– Ud over det økonomiske aspekt så<br />
sælger vi, fordi vi som faglig organisation<br />
ikke vil favne så bredt. Vi koncentrerer os<br />
Forsiden af det daværende<br />
medlemsblad, <strong>NNF</strong>-arbejderen,<br />
da Pinenhus markerede en<br />
større om- og tilbygning i<br />
foråret 1985.<br />
Færdig med at drive hotel<br />
om vores kerneaktiviteter, og her hører<br />
drift af hotelvirksomhed ikke med, siger<br />
Niels Sørensen.<br />
Fortsat tilbud til forbundets<br />
medlemmer<br />
Salget er sket som en virksomhedsoverdragelse.<br />
Personalet fortsatte. Den hidtidige<br />
restaurationschef Kent Bak, der<br />
også indtrådte som medejer, og hans hustru<br />
Annemarie er nu ansvarlige for den<br />
daglige ledelse af Pinenhus.<br />
Selv om Fødevareforbundet <strong>NNF</strong> ikke<br />
længere ejer Pinenhus, så vil medlemmerne<br />
også i år få mulighed for at benytte<br />
sig af stedet med særlige rabatter.<br />
Det har forbundet og den nye ejer indgået<br />
aftale om, i første omgang gældende for<br />
2011.<br />
<strong>substans</strong> // 01 // 2011<br />
Af Poul Damgård<br />
13
14<br />
løft<br />
Et<br />
til de lavest<br />
uddannede<br />
Jane Hansen og Else Marie Pettersen står skulder ved skulder, når det drejer sig om at sikre alle<br />
timelønnede medarbejdere i Arla et uddannelsesløft. Efter at have forberedt processen i flere år<br />
glæder de sig sammen med deres kollegaer til at komme i gang.<br />
Alle timelønnede<br />
medarbejdere i Arla<br />
skal kunne beherske<br />
dansk og matematik<br />
på et vist niveau<br />
og kan se frem til at<br />
få deres kundskaber<br />
testet og efterfølgende<br />
få tilbudt efteruddannelse,<br />
hvis der er<br />
behov for det.<br />
Det hele starteDe, da underskrifterne<br />
blev sat i forbindelse med indgåelsen<br />
af mejerioverenskomsten i 2008.<br />
Her blev parterne enige om at oprette<br />
Mejeribrugets Uddannelsesfond, som<br />
arbejdsgiverne indbetaler til for alle medarbejdere.<br />
Fondens midler skal bruges til<br />
opkvalificering af medarbejderne.<br />
Og her knap tre år efter er der nu så<br />
mange penge i fonden, at arbejdet for alvor<br />
kan gå i gang.<br />
I Arla har man valgt at oprette et koncernuddannelsesudvalg,<br />
hvor ledelsen og<br />
medarbejderne i samarbejde beslutter,<br />
hvordan opkvalificeringen skal foregå.<br />
Og nu ligger planen klar.<br />
I løbet af de næste tre år skal alle timelønnede<br />
medarbejdere gennemgå en<br />
Forberedende Voksenundervisning-test<br />
for at få afklaret, hvor de ligger henne, og<br />
de medarbejdere, der ikke kan dansk og<br />
matematik på et vist niveau, skal tilbydes<br />
Forberedende Voksenundervisning (FVU).<br />
Fokus på FVU<br />
Jane Hansen (Fødevareforbundet <strong>NNF</strong>),<br />
der er tillidsrepræsentant på Korsvejens
Mejeri i Fredericia, og Else Marie Pettersen<br />
(3F), der er tillidsrepræsentant på<br />
Christiansfeld Mejericenter, sidder begge<br />
i Arlas koncernuddannelsesudvalg, og de<br />
ser frem til, at der kommer gang i opkvalificeringen:<br />
– Vi har rigtig mange ufaglærte kollegaer<br />
rundt omkring på driftsstederne, og<br />
overordnet set har vi et efterslæb på uddannelsesområdet.<br />
Vi har derfor i flere år<br />
arbejdet for at sikre<br />
en opkvalificering af<br />
medarbejderne. På<br />
længere sigt er det<br />
planen, at alle medarbejdere<br />
skal tilbydes<br />
opkvalificering,<br />
men det er hensigtsmæssigt<br />
at starte<br />
med dem, der har<br />
behov for FVU, forklarer<br />
Jane Hansen.<br />
Hun understreger<br />
samtidig, at dette<br />
projekt ikke skal erstatte den videre- og<br />
efteruddannelse, der finder sted i dag. Opkvalificeringen<br />
er derimod et supplement<br />
til de eksisterende muligheder for uddannelse.<br />
Og der venter en gulerod til de medarbejdere,<br />
der tager imod tilbuddet om FVU.<br />
For fremtiden er det nemlig kun de medarbejdere,<br />
der har dansk og matematik<br />
på et vist niveau, der kan få lov til at tage<br />
yderligere efteruddannelse.<br />
Viser FVU-testen, at en medarbejder har<br />
behov for undervisning, og vælger medarbejderen<br />
herefter at afvise tilbuddet om<br />
FVU, siger medarbejderen altså samtidig<br />
nej til på et senere tidspunkt at kunne tage<br />
en uddannelse, der placerer vedkommende<br />
på et faglært niveau. Og det betyder noget<br />
for størrelsen på lønsedlen ...<br />
Uddannelsesambassadører<br />
Netop fordi det har vidtrækkende konsekvenser<br />
at takke nej til tilbuddet om FVU,<br />
er det vigtigt, at så mange medarbejdere<br />
Vores erfaring er,<br />
at langt de fleste<br />
oplever det som en<br />
stor personlig sejr,<br />
når de kommer i<br />
gang med FVU og<br />
pludselig føler, at<br />
de rykker sig.<br />
som muligt takker ja. Men det kræver god<br />
information – ikke mindst fordi det for<br />
nogen kan være grænseoverskridende at<br />
gå i gang med FVU, når man godt ved, at<br />
man har vanskeligheder med dansk og<br />
matematik.<br />
Derfor har koncernuddannelsesudvalget<br />
besluttet at udpege to uddannelsesambassadører<br />
på hvert driftssted. Den<br />
ene er en repræsen-<br />
Jane Hansen<br />
tant for ledelsen og<br />
den anden for medarbejderne.<br />
Disse to får ansvaret<br />
for at rådgive og<br />
støtte medarbejderne,<br />
men det bliver også<br />
dem, der skal sørge<br />
for de praktiske opgaver<br />
i forbindelse med<br />
den obligatoriske test<br />
af alle medarbejdere<br />
og sidenhen sammensætteuddannelsesforløb<br />
i sam-<br />
arbejde med de lokale udbydere af FVUkurser.<br />
En win-win-situation<br />
Det er på alle måder en stor proces, Arla<br />
nu sætter gang i. Men det hjælper, at<br />
både medarbejderne og koncernen har<br />
noget at vinde ved at satse på opkvalificering<br />
og uddannelse af de ansatte.<br />
– Næsten alle medarbejdere arbejder<br />
med pc’er i dag, og så er det altså en fordel<br />
at kunne skrive og læse dansk. Jeg<br />
tror, de fleste medarbejdere, der i dag<br />
har vanskeligheder med basal dansk og<br />
matematik, vil føle sig bedre klædt på til<br />
deres arbejde, efter at de har gennemgået<br />
FVU. Og for koncernens vedkommende<br />
kan det kun være en fordel i forhold til<br />
effektiviteten og kvaliteten, at medarbejderne<br />
har et godt fagligt niveau, mener<br />
Else Marie Pettersen.<br />
Der er da også bred opbakning til projektet<br />
– hos både ledelsen og medarbejderne.<br />
Trippen og sommerfugle i maven<br />
Siden overenskomsten blev indgået for<br />
tre år siden, er Jane Hansen og Else<br />
Marie Pettersen med jævne mellemrum<br />
blevet spurgt af deres kollegaer, om der<br />
ikke snart sker noget.<br />
Men det er ikke alle, der glæder sig<br />
lige meget:<br />
– Jeg ved, at der går kollegaer rundt<br />
og næsten har ondt i maven ved tanken<br />
om at skulle gennemgå en test i noget,<br />
de ved, de er svage til. Men vores erfaring<br />
er, at langt de fleste oplever det<br />
som en stor personlig sejr, når de kommer<br />
i gang med FVU og pludselig føler,<br />
at de rykker sig. Og forhåbentlig kommer<br />
kollegaerne også til at inspirere<br />
hinanden, så de får hul på bylden, siger<br />
Jane Hansen.<br />
Også Else Marie Pettersen har mødt<br />
ængstelige kollegaer:<br />
– Nogle føler det som et pres, og nogle<br />
glæder sig. Det er måske primært de<br />
yngre medarbejdere, der ser frem til at<br />
komme i gang. De kan tydeligt se guleroden<br />
ved at få betalt en opkvalificering.<br />
De første medarbejdere har allerede<br />
gennemgået FVU-testen, og i løbet af de<br />
kommende tre år vil alle medarbejdere<br />
løbende blive testet og eventuelt tilbudt<br />
FVU-kurser.<br />
løft<br />
Mejerioverenskomsten er en fælles overenskomst<br />
mellem Fødevareforbundet <strong>NNF</strong>,<br />
3F og Dansk Mejeriforening. Arbejdet omkring<br />
kompetenceløftet ligger i forlængelse<br />
af overenskomsten, og derfor foregår alt<br />
arbejdet med processen i tæt samarbejde<br />
mellem de tre forbund.<br />
Arla udgør den største arbejdsgiver inden<br />
for overenskomstområdet, men herudover<br />
er der en række private mejerier og mindre<br />
andelsmejerier. Disse deltager ikke i Arlas<br />
kompetenceløft, men har samme mulighed<br />
for at iværksætte egne projekter finansieret<br />
af Mejeribruget Uddannelsesfond.<br />
<strong>substans</strong> // 01 // 2011<br />
Af emilia Maria van Gilse // Foto Palle Peter skov<br />
15
ajour<br />
16<br />
Frifundet for injurier<br />
I strafferetssagen mod lederen<br />
af Fødevareforbundet<br />
<strong>NNF</strong>s tyske søsterforbund<br />
NGGs afdeling i oldenburg,<br />
Matthias Brümmer, har overlandsretten<br />
ophævet tidligere<br />
domme for injurier og en bødestraf<br />
på 9.600 euro.<br />
Efter næsten tre års strafferetsligt<br />
tovtrækkeri har<br />
overlandsretten i oldenburg<br />
nu ophævet tidligere domme<br />
mod den tyske fagforeningsleder,<br />
Matthias Brümmer, for<br />
injurier og for at have videregivet<br />
urigtige oplysninger til<br />
pressen.<br />
Denne dom kan ikke ankes.<br />
Amtsretten og landsretten<br />
i oldenburg havde ellers<br />
tidligere dømt Brümmer for<br />
injurier med en bøde på 9.600<br />
euro (ca. 72.000 kr.). Begge<br />
domstole havde været overbevist<br />
om, at Brümmer i sommeren<br />
2007 uprøvet havde<br />
videregivet oplysninger om<br />
en kødskandale hos kalkunkødproducenten<br />
Heidemark<br />
i Garrel i delstaten Niedersachsen.<br />
tre tidligere Heidemarkansatte<br />
havde i 2007 afgivet<br />
edsvorne erklæringer om, at<br />
der hos Heidemark var blevet<br />
renvasket og ompakket<br />
fordærvet, importeret kal-<br />
<strong>substans</strong> // 01 // 2011<br />
kunkød. Kødet skulle siden<br />
være blevet videredistribueret<br />
til grossister eller detailhandelen.<br />
Det havde dog på det tidspunkt<br />
ikke været muligt for<br />
politiet og statsadvokaten at<br />
bevise, at der faktisk havde<br />
fundet renvaskning og ompakning<br />
af fordærvet kalkunkød<br />
sted, da kødet ikke længere<br />
kunne spores.<br />
Heidemark måtte som følge<br />
af skandalen trække sine<br />
produkter fra markedet ikke<br />
bare i tyskland, men også i<br />
Danmark og en række andre<br />
europæiske lande.<br />
overlandsretten siger i<br />
sin dom, at dette ikke kunne<br />
anses at være Brümmers<br />
ansvar. Brümmer havde bevisligt<br />
fået de tre edsvorne<br />
vidneforklaringer bekræftet<br />
og efterfølgende fået dem<br />
korrigeret. Retten anså det<br />
desuden for at være berettiget,<br />
at Brümmer havde videregivet<br />
informationer om<br />
problemerne hos Heidemark<br />
til tyske journalister. Retten<br />
begrundede det med, at offentligheden<br />
havde krav på at<br />
blive informeret om fødevaresikkerhedsproblemer<br />
i en<br />
virksomhed, der netop med<br />
denne begrundelse – produktionsnedgang<br />
på grund af hygiejneproblemer<br />
– havde fyret<br />
200 medarbejdere.<br />
I sin rolle som lokal forretningsfører<br />
for fagforbundet<br />
NGG var det legitimt at gøre<br />
denne offentlige interesse<br />
gældende, hedder det.<br />
Sven Fechner<br />
Matthias Brümmer måtte<br />
godt fortælle offentligheden<br />
om problemer med fødevaresikkerheden.<br />
Brænder for madkvalitet<br />
madx<br />
opvokset på en stor sydsjællandsk gård med heste, grise og<br />
køer. Direktør i supermarkedskæden ISo, hvor hun sørgede<br />
for, at bornholmske producenter kom ud i butikkerne i København<br />
og på Sjælland for at møde kunderne, som til gengæld<br />
på én dag købte flere af deres produkter, end de normalt<br />
gjorde på tre uger. Medejer af Svaneke Is, der fremstiller<br />
is uden tilsætningsstoffer og med nordiske bær og frugter.<br />
Det er blot et beskedent udsnit af generaliebladet for Fie<br />
Hansen-Hoeck, 45-årig erhvervskvinde, der er udpeget som<br />
bestyrelsesformand for MadX. Det er en institution, som er<br />
trådt i stedet for Måltidets Hus, og som simpelt hen skal<br />
sætte fokus på kvalitet i vores mad. og det er noget, den nye<br />
bestyrelsesformand er dybt engageret i.<br />
og som Fie Hansen-Hoeck siger til Politiken: – Jeg brænder<br />
helt vildt for fødevareområdet og arbejdet med danske<br />
fødevareproducenter om at højne kvaliteten.<br />
vandskade<br />
Smeltevand ødelagde<br />
grubeost<br />
De tøende is- og snemasser tog midt i januar livet af 15 tons<br />
Arla-ost, da vandet trængte ned i Mønsted Kalkgruber. Her<br />
lagrer og udvikler Arla en række oste, som får en karakteristisk<br />
smag på grund af grubernes særlige temperatur, luftfugtighed<br />
og klima.<br />
Størstedelen af gruberne forblev uberørt af smeltevandet,<br />
men Arla måtte kassere en tiendedel af lageret.<br />
Vandet trængte ind i en af gangene i Mønsted Kalkgruber<br />
natten mellem 15. og 16. januar, hvilket betød, at en række Arla-oste<br />
i den pågældende gang kom i kontakt med smeltevand<br />
og jord og derfor måtte kasseres.<br />
Foto: Harry NielseN
aflastning<br />
kom igen – også i slagteribranchen<br />
Fra slutningen af april er der<br />
hjælp at hente for medarbejdere<br />
på DC Esbjerg, der har<br />
været sygemeldte på grund af<br />
såkaldt muskelskeletbesvær.<br />
Slagteriet har nemlig fået<br />
bevilget midler fra Forebyggelsesfonden<br />
til at oprette to<br />
aflastningspladser.<br />
Aflastningspladserne skal<br />
fungere som en form for blid<br />
tilbagevenden til arbejdslivet.<br />
Målet er at nedbringe<br />
sygefraværet ved at give<br />
medarbejderne mulighed for<br />
at vende tilbage til arbejdspladsen,<br />
selv om de ikke kan<br />
arbejde på fuld tid. Ud over<br />
de to aflastningspladser<br />
Valgfri ankomst i hele 2011<br />
Gældende i perioden februar til og med april 2011.<br />
indeholder projektet også<br />
udviklingen af en visiteringsprocedure<br />
og individuel ergonomisk<br />
vejledning, og projektet<br />
har fået titlen »Kom igen<br />
– også i slagteribranchen«.<br />
Slagteriet i Esbjerg bliver<br />
det første slagteri i Danmark,<br />
der tilbyder denne type løsning<br />
for medarbejderne.<br />
Jens Peter Høy Feddersen,<br />
der er miljø- og arbejdsmiljømedarbejder<br />
på virksomheden,<br />
har været med til at beskrive<br />
projektet. Og han er nu<br />
spændt på at følge processen:<br />
– Vores håb er naturligvis,<br />
at vi på den her måde kan<br />
nedbringe sygefraværet. Vi<br />
• Overnatning på dobbeltværelse<br />
• Morgencomplet<br />
499,-<br />
Pris kun kr.<br />
Prøv vores store fiskebuffet alle fredage<br />
og lørdage fra marts til september.<br />
Pris kr. 198,- pr. person<br />
www.pinenhus.dk<br />
på<br />
Hotel Pinenhus<br />
KANONTILBUD<br />
ved, at mange medarbejdere,<br />
der oplever muskelskeletbesvær,<br />
faktisk gerne vil vende<br />
tilbage til arbejdet. Som det<br />
er nu, er det bare sjældent<br />
muligt, fordi medarbejderne<br />
ikke nødvendigvis kan følge<br />
med tempoet på deres normale<br />
arbejdsstation. Ved at<br />
oprette disse aflastningspladser<br />
sikrer vi medarbejdernes<br />
tilknytning til arbejdspladsen<br />
– både fysisk og socialt, forklarer<br />
Jens Peter Høy Feddersen.<br />
Projektet skal køre frem til<br />
d. 31. marts 2013 og koster<br />
2,6 millioner kroner.<br />
emg<br />
Værelser/Suiter/Juniorsuite<br />
Wellness/Fitness<br />
Minigolf/Legeplads/ Strand<br />
A la carte Restaurant<br />
Konferencefaciliteter<br />
// ajour<br />
ny BagerkonSulent<br />
Det Faglige Fællesudvalg<br />
for bagere og<br />
konditorer (DFFU)<br />
skal have ny uddannelseskonsulent.<br />
Det<br />
bliver Erik Jensen, 32årig<br />
faglærer på EUC i<br />
Ringsted.<br />
Han tiltræder 1.<br />
marts og erstatter<br />
Charles Larsen, der<br />
går på efterløn, men i<br />
øvrigt lige forbliver en<br />
periode i sekretariatet<br />
i København for at<br />
hjælpe sin afløser på<br />
plads.<br />
Pinen 3 · 7870 Roslev<br />
Tlf. 97 73 18 99<br />
Fax 97 73 20 50<br />
Mail: pin@pinenhus.dk<br />
<strong>substans</strong> // 01 // 2011 17<br />
GRAFIKK.DK
SøgaarD og MoSe:<br />
Lad os stå<br />
endnu tættere<br />
sammen i 2011!<br />
18 <strong>substans</strong> // 01 // 2011<br />
Der er stadig store<br />
udfordringer for tillidsmandskollegiet,<br />
og vi<br />
er klar til fortsat kamp,<br />
siger Lars Mose og Hans<br />
Søgaard.
Det er over 10 år siden, tillidsmandskollegiet i Danish Crown så dagens lys. Og behovet for at stå sammen<br />
på tværs af koncernen er ikke blevet mindre – og bliver det heller ikke næste år, mener to af kollegiets<br />
medlemmer, formanden Hans Søgaard og tillidsrepræsentant på Danmarks største slagteri i Horsens<br />
Lars Mose. De mødtes en tåget januar formiddag til en snak om året, der er gået, og tiden, der kommer.<br />
Lars Mose: – 2010 beviste i hvert fald igen, at<br />
det er godt, vi har et tillidsmandskollegium.<br />
Men nogle tror nok, at vi kan mere, end vi<br />
egentlig kan. I hvert fald når det kommer til<br />
overenskomstforhandlingerne. Både ledelsen<br />
og nogle af vores kollegaer tog en gang<br />
imellem fejl af vores rolle.<br />
Hans Søgaard: – Vi er først og fremmest et<br />
redskab for Fødevareforbundet <strong>NNF</strong> – og<br />
ikke DC. Og det er ikke og bliver heller aldrig<br />
kollegiet, der forhandler overenskomst. Der<br />
gør forbundets forhandlingsudvalg! Og det er<br />
afdelingerne, der udtager krav, ikke kollegiet.<br />
Ligesom kollegiet heller ikke kan komme<br />
med minimumskrav. Hvis man har ønsker til<br />
en kommende overenskomst, skal man gå<br />
gennem sin afdeling.<br />
Lars Mose: – Det er til gengæld vores opgave<br />
at sørge for, at overenskomsten bliver overholdt<br />
ude på virksomhederne. Dér kan kollegiet<br />
hjælpe, hvis en tillidsrepræsentant bliver<br />
mødt med urimelige krav. For vi ved jo, at<br />
hvis ledelsen kommer igennem med noget,<br />
der går imod tanken bag overenskomsten,<br />
ét sted, så er der stor sandsynlighed for, at<br />
det også vil ramme alle andre. Derfor er det<br />
en rigtig god idé, at tillidsrepræsentanterne<br />
rådfører sig med kollegiet og bruger deres<br />
netværk, inden de skriver under på en aftale.<br />
På den måde kan vi undgå situationer som på<br />
Tulip Nord i Vejle, hvor nyansatte får en permanent<br />
lavere løn.<br />
Sammenhold gør stærk<br />
Hans Søgaard: – Og der skal vi nok forsøge<br />
at stå endnu tættere sammen. For ledelsen<br />
gør, hvad den kan for at indføre strammere<br />
regler. Og hvis ledelsen fornemmer, at vi tillidsrepræsentanter<br />
ikke står sammen, så vil<br />
man selvfølgelig forsøge at udnytte det.<br />
Lars Mose: – Problemet er jo også, at vores<br />
kollegaer er pressede. Mange er blevet bange<br />
for at råbe op, for man ved aldrig, hvem der<br />
ryger næste gang. I gamle dage, da man<br />
kunne få arbejde overalt, da turde folk konflikte,<br />
hvis de følte sig urimeligt behandlet.<br />
Det værste, der kunne ske, var, at de skulle<br />
ud at finde et nyt arbejde – sådan er det jo<br />
desværre ikke i dag. Jeg hører tit folk sige:<br />
»Jeg er utilfreds med ditten eller datten, men<br />
du skal ikke gøre noget ved det«. Det er jo<br />
næsten ikke til at holde ud …<br />
Hans Søgaard: – I mange år har vi tillidsrepræsentanter<br />
kæmpet for at afskaffe konflikter,<br />
og i dag har vi næsten ingen konflikter.<br />
Men nu er det, som om ledelsen prøver at<br />
indføre dem igen – i hvert fald lægger de ofte<br />
op til konflikt.<br />
Lars Mose: – I bund og grund handler det<br />
vel om at finde en middelvej. I gamle dage<br />
gik man i konflikt for hvad som helst – i dag<br />
går man ikke i konflikt, uanset hvor urimeligt<br />
ledelsen opfører sig. Vi skulle gerne komme<br />
ind og køre på midten af de to yderpunkter.<br />
For det nytter ikke noget, hvis ledelsen bare<br />
kan koste rundt med medarbejderne, som<br />
den har lyst til, uden at møde modstand.<br />
DC Future – hvilken fremtid?<br />
Lars Mose: – Og ledelsen har været meget<br />
fremme med kostene de sidste par år. Ikke<br />
mindst når det kommer til den forkromede<br />
plan DC Future.<br />
Hans Søgaard: – Hvor reduceringen af lønomkostningerne<br />
er det eneste mål, der ikke<br />
er blevet nået. Og det skyldes måske, at målet<br />
var sat alt, alt for højt!<br />
Lars Mose: – Man kan i hvert fald undre sig<br />
over, at de havde meget nemt ved at nå de andre<br />
mål. I bund og grund burde de være glade<br />
for at have sparet 300 ud af 600 millioner kroner.<br />
Det er rigtig mange penge, de har sparet,<br />
og de har efterfølgende haft et rekordoverskud.<br />
Så jeg kan ikke have ondt af, at målet<br />
ikke er nået – tværtimod! Det har aldrig været<br />
os tillidsfolk, der har sat de mål.<br />
Hans Søgaard: – Til gengæld synes jeg godt<br />
nok, at ledelsen udnytter chancen for at spare<br />
på det groveste. Vi har oplevet forringelser<br />
på næsten alle områder. Det er, som om de<br />
slet ikke kan stoppe, efter at de er kommet i<br />
gang. Og det har vi ikke mindst oplevet efter<br />
overenskomstforhandlingerne, der ikke ligefrem<br />
endte, som ledelsen havde håbet.<br />
Lars Mose: – Det er, som om det har givet<br />
dem anledning til at udnytte overenskomsten<br />
på det groveste. Vi har hjulpet dem med at<br />
benytte overenskomsten til at finde besparelser,<br />
men ledelsen går skridtet videre til at<br />
udnytte overenskomsten.<br />
Hans Søgaard: – Vores mål i 2011 bliver at<br />
stå fast på overenskomsten, inden for de<br />
rammer og principper vi kender. Besparelserne<br />
har ramt bunden – der er ikke mere<br />
at komme efter, og ledelsen skal forstå, at vi<br />
ikke accepterer mere!<br />
En del af den store verden<br />
Lars Mose: – Jeg tror også, at vi kommer til<br />
at bruge mere tid på den store verden næste<br />
år. Fx skal vi være med til at presse på for, at<br />
DC får ordentligt styr på forholdene for slagteriarbejderne<br />
på sit nye slagteri i Tyskland<br />
(red.: D&S Fleisch).<br />
Hans Søgaard: – Og vi har også stadig udfordringer<br />
inden for landets grænser. Selv om<br />
der vist ikke er nogen tvivl om, at det taler til<br />
kollegiets ære, at de udenlandske kollegaer,<br />
DC har trukket til landet, er blevet ansat på<br />
samme overenskomstmæssige vilkår som<br />
alle andre.<br />
Lars Mose: – Men det giver nogle udfordringer,<br />
når så mange nationaliteter skal arbejde<br />
sammen – faktisk 63 nationaliteter rundt omkring<br />
i Danmark!<br />
Hans Søgaard: – Især i forhold til sproget. DC<br />
burde afsætte midler til at sikre, at alle medarbejdere<br />
taler og forstår godt dansk. Og så<br />
burde man sørge for, at alle sikkerhedsskrivelser<br />
og arbejdsbeskrivelser bliver oversat<br />
til de sprog, der bliver talt på virksomheden.<br />
Lars Mose: – Ja, lige nu er det en stor opgave<br />
for tillidsrepræsentanterne at sørge for, at<br />
der ikke opstår gnidninger.<br />
Hans Søgaard: – I det hele taget er der stadig<br />
store opgaver for tillidsrepræsentanterne at<br />
løse.<br />
Lars Mose: – Og så er det godt, at vi har et<br />
tillidsmandskollegium, der kan være en støtte<br />
i hverdagen. Vi må holde fast i solidariteten<br />
og sørge for, at den bliver endnu stærkere<br />
i det kommende år! Vi er i hvert fald fortsat<br />
klar til kamp – men vi vil allerhelst samarbejde!<br />
<strong>substans</strong> // 01 // 2011<br />
Af Emilia Maria van Gilse // Foto Alex Tran<br />
19
Af Poul damgård // Arkivfoto Chili<br />
Til nordisk kamp<br />
mod social dumping<br />
De nordiske fødevareforbund i Nordisk Union (NU) arbejder sammen<br />
for at finde en strategi mod undermineringen af løn- og arbejdsvilkår i<br />
den europæiske kødindustri.<br />
Hen ved Halvdelen af de ansatte i<br />
den vesteuropæiske kødindustri arbejder<br />
på atypiske vilkår. Hyret af bureau eller<br />
en underleverandør, eventuelt som falske<br />
selvstændige eller endog som illegale indvandrere.<br />
Under alle omstændigheder som<br />
underbetalt og uorganiseret arbejdskraft.<br />
Selv om de nordiske fødevareforbund indtil<br />
nu under ét stort set har formået at holde<br />
fast i anstændige løn- og arbejdsvilkår og<br />
en høj procentdel af organiserede, så lider<br />
også Norden under racet mod bunden i den<br />
vesteuropæiske kødindustri. Ikke mindst fra<br />
Danmark kendes problematikken med, at<br />
arbejdet flyttes syd for grænsen, så danske<br />
slagteriarbejdere mister jobbet, mens østeuropæiske<br />
kolonnearbejdere slagter eller<br />
forarbejder danske svin.<br />
Grænseoverskridende offensiv<br />
Fødevareforbundet <strong>NNF</strong> og dets nordiske<br />
20 <strong>substans</strong> // 01 // 2011<br />
søsterforbund er enige om sammen at<br />
arbejde mod den sociale dumping på arbejdsmarkedet.<br />
Nordisk Samarbejde (NU),<br />
som er samarbejdets formelle navn, har<br />
derfor fået udarbejdet en rapport af Tina<br />
Møller Kristensen, tidligere valgt faglig<br />
medarbejder i forbundet og i LO.<br />
Hun har samlet en række relevante data<br />
og leverer bidrag til en strategi for de nordiske<br />
fødevareforbund. Med det formål<br />
»at vende nuværende, defensive nationale<br />
positioner til en grænseoverskridende faglig<br />
og politisk offensiv fra fagforeningernes<br />
side«.<br />
I rapporten anbefales de nordiske forbund<br />
bl.a. at arbejde for en vis koordinering<br />
af overenskomstforhandlinger på<br />
europæisk plan og for sikring af en mindsteløn<br />
i alle landene gennem enten lov eller<br />
aftaler.<br />
Den vesteuropæiske kødindustri er præget af underbetalt og uorganiseret arbejdskraft.<br />
Ni koNklusioNer<br />
1. Øget liberalisering af EUs indre marked<br />
og det globale marked har åbnet op for<br />
fri konkurrence på laveste fællesnævner i<br />
europæisk kødindustri.<br />
2. Racet mod bunden i europæisk kødindustri<br />
er præget af relativt få store, ofte multinationale<br />
virksomheder.<br />
3. Arbejdsgiverne i kødindustrien bevæger<br />
sig hastigt væk fra tidligere tiders nationale<br />
kompromiser og aftalemodeller.<br />
4. Investeringer og arbejdspladser flyttes<br />
derhen, hvor udbuddet af billig arbejdskraft<br />
er størst.<br />
5. Nationale arbejderbeskyttelsesforanstaltninger<br />
(aftaler og lovgivning) undermineres<br />
grundet deregulering af de nationale<br />
arbejdsmarkeder.<br />
6. De nordiske modeller (Flexicurity) er under<br />
pres, manglende velfærd og tryghed<br />
øger udbuddet af billig arbejdskraft.<br />
7. Det er et åbent spørgsmål, om der er politisk<br />
vilje og kraft til at løse EUs grundlæggende<br />
»trilemma« mellem fri bevægelighed,<br />
ligebehandling og arbejdstagerrettigheder.<br />
8. Resultatet af racet mod bunden er faldende<br />
lønninger og øget utryghed for alle<br />
slagteriarbejdere i Europa.<br />
9. Fagforeningerne svækkes, organisationsprocenten<br />
falder, og over 200.000 ud af<br />
ca. 500.000 arbejdere er i dag »precarious<br />
workers« (ansat på atypiske vilkår).<br />
FRA RAppoRtEN LØN-DUmpINg I EURopæIsk<br />
kØDINDUstRI
Jens Peter Bostrup ser fælles nordiske overenskomstkrav foran sig.<br />
Vi rykker sammen<br />
I tre dage satte de nordiske fagforeninger inden for fødevareindustrien<br />
fokus på de udfordringer, den nordiske og europæiske kødindustri<br />
står over for. Det helt store emne var, hvordan de nordiske fagforeninger<br />
kan stå sammen i kampen mod løndumping.<br />
På internationalt plan skelner man<br />
sjældent mellem de nordiske lande. Holdningen<br />
synes at være, at forskellene på<br />
fødevarearbejdernes forhold i de forskellige<br />
lande er så små, at det ikke er værd at<br />
beskæftige sig med. Samtidig deler fødevarearbejderne<br />
i de forskellige lande også<br />
samme arbejdsgivere; Arla, Danish Crown<br />
og Lantmännen er eksempler på store<br />
fødevarevirksomheder, der opererer på<br />
kryds og tværs i de nordiske lande.<br />
Men når man går lidt ned i detaljerne, så<br />
er der store forskelle – som arbejdsgiverne<br />
gerne vil udnytte. For at imødegå den udfordring,<br />
og ikke mindst stå sammen mod<br />
den helt store udfordring, nemlig den løndumping,<br />
der i stigende grad hærger i store<br />
dele af Europa, mødtes de nordiske landes<br />
fagforeninger inden for fødevareindustrien<br />
til en konference i Helsinki i Finland.<br />
Fødevareforbundet <strong>NNF</strong> diskuterede<br />
sammen med svenske Livs, norske NNN,<br />
finske SEL og færøske Føroya Arbeidara-<br />
felag, hvordan man kan stå sammen mod<br />
de fælles udfordringer.<br />
Målet er fælleskrav<br />
Næstformand i Fødevareforbundet <strong>NNF</strong><br />
Jens Peter Bostrup er ikke i tvivl om, at<br />
fremtiden kræver, at de nordiske fagforeninger<br />
rykker tættere sammen:<br />
– Det skal for eksempel ikke kunne betale<br />
sig for arbejdsgiverne at flytte rundt på arbejdspladserne<br />
internt i Norden. Lige nu er<br />
der forskel på, hvilke forhold fødevarearbejderne<br />
inden for den samme koncern har, alt<br />
efter hvilket land de arbejder i. Det er klart,<br />
at arbejdsgiverne spekulerer i det og flytter<br />
virksomhederne derhen, hvor de kan få det<br />
billigst. Vi har sammen med vores søsterforbund<br />
i de andre nordiske lande en fælles<br />
interesse i at sikre, at det ikke sker.<br />
Jens Peter Bostrup ser derfor gerne, at<br />
de nordiske lande i langt højere grad end<br />
hidtil koordinerer krav til overenskomstforhandlingerne:<br />
– Første skridt er naturligvis, at vi bliver<br />
klogere på hinandens arbejdsmarkeder.<br />
Det er det, vi bruger den her konference<br />
til. Når vi ved, hvordan forholdene<br />
er i de nordiske lande, kan vi tage næste<br />
skridt; nemlig at udtage de samme krav<br />
til overenskomstforhandlingerne. Det er<br />
vores måde at kæmpe for, at vi ikke underbyder<br />
hinanden internt i Norden.<br />
Den strategi håber Jens Peter Bostrup<br />
på længere sigt vil have vidtrækkende<br />
konsekvenser:<br />
– Hvis vi i Norden kan sikre os mod<br />
intern løndumping, så kan vi også stå<br />
stærkere over for det pres, der kommer<br />
fra resten af Europa. Vi kan ikke acceptere,<br />
at det internationale arbejdsmarked<br />
bliver presset ned til laveste fællesnævner.<br />
Vi skal i stedet kæmpe for, at alle<br />
fødevarearbejdere – uanset hvilket land<br />
de arbejder i – får en acceptabel løn og<br />
arbejder under acceptable arbejdsforhold.<br />
<strong>substans</strong> // 01 // 2011<br />
Af emilia Maria van Gilse // Arkivfoto Jens Bach<br />
21
arbejde uden grænser<br />
Af emilia Maria van gilse // Illustration Lars-Ole nejstgaard<br />
22<br />
155 millioner kroner<br />
for udenlandsk arbejdskraft<br />
Hver gang en arbejdsgiver vælger at hyre udenlandsk arbejdskraft<br />
frem for at hyre en af de mange ledige, koster det samfundet dyrt.<br />
Meget dyrt, viser beregninger, Fødevareforbundet <strong>NNF</strong> har fået<br />
foretaget.<br />
Hver gang en virksomhed går uden<br />
om køen af ledige i Danmark og i stedet<br />
ansætter en fra udlandet, koster det det<br />
offentlige 155.000 kr. om året!<br />
Og mens køen af ledige i Danmark vokser<br />
dag for dag, vælger flere og flere arbejdsgivere<br />
at gå til udlandet, når de skal<br />
have nye folk ind på virksomhederne.<br />
Flere danske slagterier siger åbent, at<br />
de foretrækker udenlandsk arbejdskraft<br />
frem for at ansætte dem, der står i de dan-<br />
<strong>substans</strong> // 01 // 2011<br />
ske ledighedskøer. Og det selv om det faktisk<br />
ikke er billigere for virksomhederne at<br />
ansætte udenlandsk arbejdskraft frem for<br />
danske ledige.<br />
På slagterierne bliver alle nemlig ansat<br />
på overenskomstmæssige vilkår, så en<br />
udenlandsk medarbejder får det samme i<br />
løn som en medarbejder bosat i Danmark.<br />
Til gengæld koster det samfundet dyrt,<br />
hver gang en virksomhed hyrer udenlandsk<br />
arbejdskraft.<br />
155.000 kr. for udenlandsk arbejder<br />
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har<br />
regnet på, hvad forskellen er for dansk økonomi,<br />
alt efter hvilken type medarbejder en<br />
virksomhed hyrer ind.<br />
Et eksempel:<br />
Et slagteri har brug for en ny medarbejder.<br />
Hvis slagteriet hyrer en fra køen af<br />
ledige, sparer det offentlige udgifter til den<br />
lediges dagpenge. Det drejer sig i runde tal<br />
om 140.000 kr. om året.<br />
Vælger slagteriet derimod at hyre en ind<br />
fra udlandet, har det offentlige fortsat udgifter<br />
til den lediges dagpenge, samtidig<br />
med at den udenlandske medarbejder<br />
får et ligningsfradrag for kost og logi på<br />
maks. 50.000 kr. om året.<br />
Samlet set koster det det danske<br />
samfund omkring 155.000 kr. om<br />
året, at slagteriet går uden om<br />
den danske kø af ledige og i stedet<br />
kigger til udlandet.<br />
Fødevareforbundet <strong>NNF</strong><br />
anslår, at der cirka er 1.000<br />
slagteriarbejdere, der arbejder<br />
i Danmark, men bor<br />
i udlandet – fortrinsvis i de østeuropæiske<br />
lande. Det bliver i alt en<br />
regning til det danske samfund på 155<br />
millioner kroner om året.<br />
Uacceptabelt<br />
Forbundsformand Ole Wehlast er rystet<br />
over tallene og kalder virksomhedernes<br />
valg af udenlandsk arbejdskraft for helt<br />
uacceptabelt:<br />
– Det er forkasteligt, at virksomhederne<br />
ved deres handlinger i den udstrækning
det er forkasteligt,<br />
at virksomhederne<br />
ved deres<br />
handlinger<br />
i den udstrækning<br />
vælter omkostninger<br />
over<br />
på samfundet.<br />
Ole Wehlast<br />
vælter omkostninger over på samfundet.<br />
Det har vi simpelthen ikke råd til. Der<br />
skal handling til nu, hvis vi skal bremse<br />
den udvikling, fastslår Ole Wehlast.<br />
Han appellerer derfor til danske virksomheders<br />
sunde fornuft:<br />
– Jeg mener faktisk, at de danske<br />
arbejdsgivere har et medansvar for at<br />
nedbringe ledigheden i Danmark. Og det<br />
gælder selvfølgelig både de ledige, der<br />
har dansk oprindelse, og dem, der er<br />
kommet til Danmark fra udlandet og efterfølgende<br />
har slået sig ned her.<br />
– Jeg kan sagtens forstå, at virksomhederne<br />
kigger til udlandet, når der er<br />
mangel på arbejdskraft, men det er altså<br />
ikke den situation, vi står i i øjeblikket.<br />
Når vi nu har så mange ledige i Danmark,<br />
så ansæt dog dem, lyder den klare opfordring<br />
fra forbundsformanden for Fødevareforbundet<br />
<strong>NNF</strong>.<br />
Det multikulturelle<br />
stiller krav<br />
Tre af Fødevareforbundet <strong>NNF</strong>s lokalafdelinger<br />
går nu sammen for at forbedre kontakten<br />
med de udenlandske kollegaer på<br />
arbejdspladsen.<br />
når flere og flere arbejdspladser<br />
har medarbejdere med forskellige<br />
etniske baggrunde, stiller det helt<br />
nye krav til fagforeningerne. Det er<br />
nemlig ikke kun medarbejdernes og<br />
ledelsens ansvar at sikre, at det multikulturelle<br />
arbejdsmarked ikke bliver<br />
en kæp i hjulet for livet på arbejdspladserne.<br />
Det er også en opgave for<br />
fagforeningerne.<br />
Og ifølge afdelingsformand i Fødevareforbundet<br />
<strong>NNF</strong> Østjylland Flemming<br />
Hansen er det på høje tid, at<br />
både arbejdsgivere, arbejdstagere<br />
og fagforeninger gør sig tanker om,<br />
hvordan fremtidens arbejdsmarked<br />
skal fungere:<br />
– Hvis folk ikke kan snakke sammen,<br />
så er det et stort problem. Man<br />
risikerer, at folk grupperer sig, og<br />
det er ødelæggende for kulturen på<br />
virksomhederne. Dermed ikke sagt,<br />
at vi skal have et 100 procent dansk<br />
arbejdsmarked. Slet ikke. Men vi skal<br />
sørge for, at fordelingen mellem danske<br />
og udenlandske kollegaer afspejler<br />
den generelle etniske sammensætning<br />
i samfundet. Ellers ender vi<br />
med et A- og et B-arbejdsmarked,<br />
slår Flemming Hansen fast.<br />
Afdelingerne går sammen<br />
Fagforeningerne har en åbenlys mulighed<br />
for at tage aktiv del i arbejdet<br />
med at sikre den gode arbejdsplads.<br />
Ikke mindst fordi mange af de udenlandske<br />
kollegaer vælger at melde<br />
sig ind i fagforeningerne på lige vil-<br />
Afdelingsformand Flemming Hansen:<br />
– Det er en lang proces, men fagforeningerne<br />
må tage ansvar.<br />
kår med de danske kollegaer. Derfor<br />
har de også krav på at få samme<br />
behandling – og det kan være en udfordring:<br />
– Vi ved, at nogle tillidsrepræsentanter<br />
har svært ved at give de udenlandske<br />
kollegaer samme service<br />
som de danske. Derfor er de tre afdelinger<br />
i Østjylland, Midt Vestjylland<br />
og Horsens-Vejle gået sammen for<br />
at finde ud af, hvordan vi kan hjælpe<br />
både tillidsrepræsentanterne og de<br />
udenlandske kollegaer. Første skridt<br />
er at lære dem bedre at kende, og<br />
den proces tager vi nu hul på, forklarer<br />
Flemming Hansen.<br />
Han erkender, at det er en lang proces,<br />
men mener samtidig, at fagforeningerne<br />
må tage det ansvar på sig<br />
og være med til at skabe en levedygtig<br />
struktur på arbejdsmarkedet.<br />
<strong>substans</strong> // 01 // 2011 23
arbejde uden grænser<br />
Af emilia Maria van gilse // Foto Palle Peter skov<br />
24<br />
Kodeord: respekt og forståelse<br />
9 forskellige nationaliteter på en arbejdsplads med 60 ansatte kræver<br />
respekt og forståelse, men så er en multikulturel arbejdsplads ikke<br />
et dårligt sted at være. Det mener man i hvert fald på Lantmännen<br />
Unibakes fabrik i Hasselager.<br />
På lantMännen Unibakes fabrik i<br />
Hasselager siges der godmorgen på mange<br />
sprog; vietnamesisk, israelsk, libanesisk,<br />
polsk med flere.<br />
Ud af de 45 personer i produktionen har<br />
omkring 15 procent en anden etnisk baggrund<br />
end dansk, men det volder ikke de<br />
store vanskeligheder i hverdagen. Og det<br />
skyldes ikke mindst, at virksomheden har en<br />
aktiv tilgang til, hvilke krav der stilles til medarbejderne<br />
– danske såvel som udenlandske.<br />
Det er for eksempel et krav, at medarbejderne<br />
kan tale og forstå dansk. Det er ikke<br />
et uomtvisteligt krav, når der skal ansættes<br />
nye personer, men hvis en ansøger har<br />
de rigtige kvalifikationer og ikke er god nok<br />
til dansk, sendes vedkommende på kursus<br />
– på virksomhedens regning. Det krav har<br />
bund i flere forskellige forhold:<br />
– Helt konkret udgør det en arbejdsmiljørisiko,<br />
hvis alle medarbejdere ikke kan<br />
kommunikere med hinanden og forstå og<br />
videregive information. Det er et problem<br />
både for de udenlandske kollegaer, der ikke<br />
forstår beskeden, og for de danske kollegaer,<br />
der skal bruge tid og kræfter på at<br />
forklare beskeden ved hjælp af fagter og<br />
fingersprog.<br />
Det forklarer tillidsrepræsentant på virksomheden<br />
Claus Skytte.<br />
Dertil kommer det sociale aspekt. Der<br />
er nemlig større sandsynlighed for, at de<br />
udenlandske kollegaer engagerer sig i det<br />
sociale liv på arbejdspladsen, hvis de taler<br />
dansk.<br />
I dag er der ikke problemer med de udenlandske<br />
kollegaer på Lantmännen Unibake,<br />
men sådan har det ikke altid været.<br />
Spredning er vigtig<br />
Virksomheden har nemlig tidligere oplevet,<br />
at samspillet mellem danske og udenland-<br />
<strong>substans</strong> // 01 // 2011<br />
ske medarbejdere har givet anledning til<br />
småkonflikter. Claus Skytte tog derfor initiativ<br />
til at se, om problemerne kunne løses:<br />
– En af de ting, vi fandt frem til, var, at det<br />
var en god ide at fordele de udenlandske<br />
medarbejdere ud over hele linjen. Det løste<br />
rigtig mange af de småproblemer, der en<br />
gang imellem opstod.<br />
Samtidig overvejede<br />
man på virksomheden<br />
at lave en politik<br />
for, hvordan man kan<br />
sikre en ordentlig integration<br />
på virksomheden.<br />
Men den ide er<br />
nu foreløbig parkeret,<br />
da problemerne efterhånden<br />
løste sig af<br />
sig selv.<br />
Fabrikschef Sten Hansen vil dog ikke afvise,<br />
at man på et tidspunkt vil tage ideen<br />
med en decideret integrationspolitik op<br />
igen:<br />
– Selv om det naturligvis kan være en<br />
god ide at have helt rene linjer, så udgør<br />
nedskrevne politikker altid en fare for, at<br />
systemerne bliver for stive. Alle medarbejdere<br />
er jo forskellige – uanset deres etniske<br />
baggrund – og det kan derfor være farligt at<br />
putte medarbejderne ned i nogle lukkede<br />
kasser.<br />
Samtidig mener han helt overordnet, at<br />
den slags overordnede personalepolitikker<br />
bør komme fra Lantmännens koncernledelse.<br />
Gode kollegaer det vigtigste<br />
Walid Orfil kom fra Libanon til Danmark for<br />
24 år siden og har siden 1989 arbejdet på<br />
fabrikken i Hasselager. Han er utrolig glad<br />
for sit arbejde og for den forståelse, der er<br />
blandt kollegaerne:<br />
alle medarbejdere<br />
er jo forskellige<br />
– uanset deres<br />
etniske baggrund.<br />
– Jeg har i andre job mødt alle mulige<br />
former for racisme. Det gør jeg ikke her.<br />
Hvis jeg har et problem, så står der altid<br />
nogen klar til at hjælpe mig. Og mine kollegaer<br />
er meget tålmodige og bliver ikke<br />
sure, selvom de skal bruge tid på at hjælpe<br />
mig. Til gengæld hjælper jeg også dem,<br />
hvis de har problemer,<br />
forklarer Walid<br />
Orfil.<br />
Og det er et fælles<br />
projekt at få en multikulturel<br />
arbejdsplads<br />
til at fungere:<br />
– Det handler jo<br />
også om de udenlandske<br />
medarbejderes<br />
facon. Hvis de udviser<br />
åbenhed og nysgerrighed, så er det nemt at<br />
møde dem med samme udgangspunkt, mener<br />
Sten Hansen.<br />
I dagligdagen oplever han ikke de store<br />
forskelle mellem de etniske medarbejdergrupper.<br />
Dog har han skullet vænne sig til<br />
én ting; det sydlandske temperament kan<br />
være en del mere farverigt end det nordiske.<br />
Men det er ikke et problem, blot en interessant<br />
forskel, mener han.<br />
Som tillidsrepræsentant har Claus Skytte<br />
et tæt forhold til alle virksomhedens medarbejdere,<br />
og han oplever heller ikke de store<br />
problemer i forhold til de udenlandske kollegaer:<br />
– Nogle gange skal man forklare dem<br />
tingene lidt tydeligere. Og så kan man også<br />
godt mærke, at de ikke har reglerne for det<br />
danske arbejdsmarked på rygraden. De er<br />
ikke opvokset med overenskomster, tillidsrepræsentanter<br />
og et tæt samarbejde mellem<br />
medarbejderne og ledelsen. Men det er<br />
ikke værre, end at man kan snakke om det,<br />
siger Claus Skytte.<br />
Sten Hansen, fabrikschef
CLAUS OG WALID:<br />
Så længe kollegaerne<br />
respekterer<br />
hinanden og giver<br />
hinanden den plads,<br />
de har brug for, så er<br />
det ikke noget stort<br />
problem at arbejde på<br />
en virksomhed med<br />
mange forskellige<br />
nationaliter, mener<br />
tillidsrepræsentant<br />
Claus Skytte og kollega<br />
Walid Orlid.<br />
STEN HANSEN:<br />
Fabrikschef på virksomheden<br />
i Hasselager<br />
Sten Hansen<br />
kigger ikke på medarbejdernes<br />
etniske<br />
baggrund, når han ansætter<br />
nye folk. Men<br />
de skal kunne tale og<br />
forstå dansk, og hvis<br />
ikke de kan det, bliver<br />
de sendt på kursus.<br />
<strong>substans</strong> // 01 // 2011 25
arbejde uden grænser<br />
Af Claus gjedsig<br />
26<br />
Afdelingsformand Peder Pedersen:<br />
- Tidligere har man forsøgt at indføre irske<br />
overenskomster for vores medlemmer på<br />
Nordsøen.<br />
BAGErE BEHOLDT DANSk<br />
OvErENSkOMST<br />
Da den verdensomspændende amerikanske<br />
koncern Aramark, der har hovedsæde<br />
i Skotland, 1. juli overtog al catering på<br />
Mærsks boreplatforme og rigge i Nordsøen,<br />
ville man have indført skotske overenskomster.<br />
Men det blev forpurret af Fødevareforbundet<br />
<strong>NNF</strong> og 3F, der har overenskomsterne<br />
på forplejningsområdet.<br />
Cateringen har i flere år været varetaget af<br />
det danske firma ESS Services.<br />
– Overenskomsterne for folk, der arbejder<br />
på olieboreplatforme, er specielle. Fødevareforbundet<br />
<strong>NNF</strong> har således en del<br />
bagere, der arbejder på Nordsøen. Aramark<br />
ønskede skotske overenskomster, og<br />
planen var vel også, at de danske ansatte<br />
skulle erstattes med skotske. Men det blev<br />
stoppet, siger afdelingsformand Peder<br />
Pedersen, Fødevareforbundet <strong>NNF</strong> Sydjylland.<br />
Det er faglig konsulent hos 3F, Carsten<br />
Brøner, der har været chefforhandler.<br />
– Fødevareforbundet <strong>NNF</strong> sidder i forhandlingsudvalget.<br />
Vi er altså med ved<br />
bordet og gik selvfølgelig kraftigt imod en<br />
forringelse af overenskomsten for bagerne.<br />
Det er imidlertid ikke første gang, vi løber<br />
ind i sådanne problemer. Tidligere har<br />
man forsøgt at indføre irske overenskomster<br />
for vores medlemmer på Nordsøen,<br />
siger Peder Pedersen.<br />
Omkring 250 medlemmer af Fødevareforbundet<br />
<strong>NNF</strong> og 3F arbejder på Mærsks 14<br />
olieboreplatforme eller rigge i Nordsøen.<br />
<strong>substans</strong> // 01 // 2011<br />
Faglig kamp for<br />
danske værdier<br />
Bager Karsten Vestergaard blev kastet<br />
hovedkulds ind i rollen som fællestillidsmand<br />
for catering-personalet på Mærsks bore-<br />
platforme og rigge.<br />
den nye fællestillidsmand for catering-personalet<br />
på Mærsks boreplatforme<br />
og rigge i Nordsøen, 42-årige bager<br />
Karsten Vestergaard, fik noget af en<br />
ilddåb, da han blev valgt i forsommeren.<br />
Det verdensomspændende<br />
firma<br />
Johnson Controls<br />
vandt 1. juni licitationen<br />
på catering og<br />
entrerede herefter<br />
med det amerikanske<br />
firma Aramark,<br />
som fik ansvaret for<br />
bl.a. forplejningen<br />
allerede fra 1. juli.<br />
– Vi har danske<br />
overenskomster.<br />
Det kan volde<br />
nogle problemer,<br />
når arbejdsgiveren<br />
er international,<br />
i dette tilfælde amerikansk. De danske<br />
overenskomster adskiller sig på nogle<br />
punkter meget fra andre landes, og det<br />
kan give nogle problemer at forklare arbejdsgiverne.<br />
Kommunikationen skal ske<br />
på engelsk og på skrift, og det kan være<br />
problematisk at forklare tekniske detaljer<br />
i en overenskomst, siger Karsten Vestergaard.<br />
Hovedsproget på boreplatformene og<br />
riggene er også dansk, selv om en del<br />
kommunikation foregår på engelsk, bl.a.<br />
en del teknisk.<br />
Arbejder sammen<br />
– Da Aramark overtog cateringen, der<br />
består af bagere, kokke og stewardesser,<br />
– vi har danske<br />
overenskomster.<br />
det kan volde<br />
nogle problemer,<br />
når arbejdsgiveren<br />
er international,<br />
i dette tilfælde<br />
amerikansk.<br />
havde man en måned til at få stablet alt<br />
på benene, men jeg synes, det lykkedes<br />
et godt stykke hen ad vejen. Vi arbejdede<br />
meget tæt sammen, men skulle selvfølgelig<br />
også lære hinanden at kende.<br />
Aramark havde på<br />
det tidspunkt ikke<br />
et kontor i Danmark<br />
og problemer med<br />
at få det stablet på<br />
benene. Lokalerne<br />
fandt man, men der<br />
var flere måneders<br />
ventetid på noget<br />
så simpelt som en<br />
telefon. Derfor blev<br />
styringen lagt i hænderne<br />
på den skotske<br />
afdeling.<br />
Man havde problemer<br />
med den<br />
tidligere arbejdsgiver<br />
med en lang række sager om løn, der<br />
ikke blev udbetalt, uberettigede fyringer,<br />
at der ikke blev indbetalt til pension og så<br />
videre.<br />
Karsten Vestergaard<br />
Spøgelserne<br />
– Jeg frygtede, at alle spøgelserne fra<br />
den tidligere arbejdsgiver ville følge<br />
med, men Aramark sætter en helt anden<br />
dagsorden. De lytter og vil have styr<br />
på det fagpolitiske. Og det føler jeg, at vi<br />
har fået. Det skabte dog problemer, da<br />
der skulle udbetales løn første gang efter<br />
overtagelsen. Pengene blev overført fra<br />
Skotland til Den Danske Bank, men det<br />
var kun medarbejdere, der var kunder<br />
i banken, der fik deres løn til tiden. Alle
andre måtte vente weekenden over.<br />
Det skabte en del uro. Men det var<br />
bankens og ikke Aramarks skyld. Det<br />
viste sig også, at en del havde fået<br />
dobbeltløn.<br />
Karsten Vestergaard er fællestillidsmand<br />
for omkring 180 medlemmer af<br />
Fødevareforbundet <strong>NNF</strong> og 3F.<br />
– Det er fagforeningerne i land,<br />
der sidder med ved bordet, når<br />
overenskomsterne diskuteres. Afdelingerne<br />
i land er altid godt med<br />
og bliver taget med på råd, inden vi<br />
kører sager.<br />
Få tillidsmænd<br />
Mens der er meget få tillidsmænd på<br />
boreplatformene og riggene, så er der<br />
mange sikkerhedsrepræsentanter.<br />
– Sikkerheden er noget af det væsentligste,<br />
når man arbejder offshore. Vi<br />
arbejder offshore 14 dage og har så<br />
fire uger fri, så hvert hold har en sikkerhedsrepræsentant.<br />
– Vi arbejder meget tæt sammen,<br />
også på kryds og tværs af fagskel. Får<br />
man et tillidshverv, er man således<br />
automatisk med i Catering Fællesklubben<br />
Offshore.<br />
Overenskomsten for folk, der arbejder<br />
offshore, er indgået for de kommende<br />
to år. Den følger således overenskomsten<br />
på land.<br />
– Der er en del mere arbejde med<br />
at være fællestillidsmand, end jeg<br />
havde regnet med. Derfor er jeg også<br />
tvunget til at bruge meget af min fritid<br />
på land på det fagpolitiske, siger Karsten<br />
Vestergaard.<br />
– der er en del<br />
mere arbejde ved<br />
at være fællestillidsmand,<br />
end<br />
jeg havde regnet<br />
med.<br />
Karsten Vestergaard<br />
<strong>substans</strong> // 01 // 2011 27
Forrygende tilbud til medlemmer af Fødevareforbundet <strong>NNF</strong><br />
Vælg TelePlus Mobil og<br />
kom godt fra start for kun<br />
2 timers fri tale<br />
+ Fri SMS + Fri MMS<br />
Første måned kun<br />
98 kr./md. 1 kr.<br />
Du sparer 97 kr. den første måned.<br />
5 timers fri tale<br />
+ Fri SMS + Fri MMS<br />
Første måned kun<br />
148 kr./md. 1 kr.<br />
Du sparer 147 kr. den første måned.<br />
10 timers fri tale<br />
+ Fri SMS + Fri MMS<br />
198 kr./md.<br />
Du sparer 197 kr. den første måned.<br />
Efter forbrug<br />
Første måned kun<br />
1 kr.<br />
For kun 1 kr. får du 200 kr. taletid eller<br />
en Nokia 1800 mobil, når du opretter<br />
dig som kunde. Herefter taler du til<br />
lave priser og 0 kr. i abonnement.<br />
Abonnement: 0 kr. Vælg mobil eller taletid<br />
Opkaldsafgift: 0 kr.<br />
Sms: 0,20 kr. 1 kr.<br />
Minutpris: 0,58 kr.<br />
Vælg frit mellem tre abonnementer,<br />
og betal 1 kr. for<br />
oprettelse og abonnement den<br />
første måned.<br />
Hvis du hellere vil betale efter<br />
forbrug kommer du også godt<br />
fra start for 1 kr.<br />
Bestil på 70 22 67 15 eller på www.teleplus.dk<br />
Tilbuddene er gældende til 1. april 2011<br />
1 kr.
Tast selv a-kassen<br />
fortsætter udviklingen<br />
Fødevareforbundet <strong>NNF</strong>s a-kasse fortsætter med at forbedre og<br />
udvikle den digitale a-kasse Tast selv a-kassen.<br />
Nyt ydelseskort giver dig bedre<br />
overblik<br />
I løbet af foråret vil Tast selv a-kassen blive<br />
forbedret på flere punkter. Som medlem vil<br />
du opleve, at det elektroniske ydelseskort<br />
får nyt udseende og nye funktioner. Som<br />
noget nyt vil det nye ydelseskort være til<br />
rådighed i hele den periode, kortet dækker.<br />
Du får dermed mulighed for løbende<br />
at skrive arbejdstimer, ferie, sygdom og<br />
lignende på kortet, i stedet for at det hele<br />
skal skrives på kortet i Tast selv a-kassen<br />
Fra den 1. januar 2011 optjener medlemmer<br />
af en a-kasse ikke længere ret til feriedagpenge,<br />
når de deltager i voksen- og efteruddannelse<br />
med statens voksenuddannelsesstøtte<br />
(SVU) eller VEU-godtgørelse.<br />
Medlemmer af en a-kasse optjener nu kun<br />
ret til feriedagpenge på baggrund af:<br />
• dagpenge<br />
• EØS-dagpenge<br />
• feriedagpenge<br />
• uddannelsesydelse<br />
• sygedagpenge<br />
• barselsdagpenge<br />
• orlovsydelse<br />
den sidste dag i perioden (næstsidste søndag<br />
i måneden). Det gør det lettere at holde<br />
regnskab med de ting, du skal huske at<br />
skrive på kortet, inden du sender det elektronisk<br />
i Tast selv a-kassen.<br />
Hvis du bliver ledig<br />
Hvis du bliver ledig og skal have dagpenge,<br />
bliver der nu også mulighed for at<br />
udfylde og aflevere dine ledighedspapirer<br />
i Tast selv a-kassen. Den elektroniske<br />
ledighedserklæring er koblet sammen<br />
Feriedagpengeændringer<br />
fra 1. januar 2011<br />
Regeringens og Dansk Folkepartis spareplan<br />
(genopretningspakken) har nu fået konsekvenser<br />
for retten til feriedagpenge.<br />
Nyuddannede mister retten til<br />
feriedagpenge<br />
Nyuddannede medlemmer (dimittender),<br />
som er optaget i eller overflyttet til en a-kasse<br />
med dimittendrettigheder på baggrund af<br />
en erhvervsmæssig uddannelse, har hidtil<br />
haft ret til et antal dage med feriedagpenge<br />
efter en særlig ferieordning for dimittender.<br />
Men fra den 1. maj 2011 afskaffes retten til<br />
feriedagpenge for de nyuddannede medlemmer<br />
(dimittender).<br />
Medlemmer, som dimitterer før 1. maj<br />
2011, bevarer dog retten til feriedagpenge<br />
efter de hidtidige regler, hvor en dimittend<br />
kunne få feriedagpenge i op til 15 dage pr. år<br />
de 2 første ferieår.<br />
med a-kassens medlemssystem og indkomstregistret,<br />
så din elektroniske ansøgning<br />
om dagpenge kan behandles hurtigt<br />
og effektivt.<br />
Du kan selvfølgelig fortsat henvende<br />
dig på dit afdelingskontor for at udfylde<br />
ledighedspapirerne. Men også her skal du<br />
udfylde papirerne elektronisk i Tast selv akassen.<br />
A-kassens medarbejdere vil være<br />
klar til at hjælpe dig med det.<br />
De nye ting frigives i Tast selv a-kassen i<br />
midten af april måned.<br />
veu<br />
Ny sats på VEU<br />
Folketinget har ændret satsen<br />
for godtgørelse ved deltagelse<br />
i voksen- og efteruddannelse<br />
(VEU). Ydelsen kan udbetales<br />
til forskellige typer uddannelse<br />
som f.eks. enkeltfag i dansk,<br />
erhvervsrettet VEU (f.eks. arbejdsmarkedsuddannelser)<br />
og<br />
videregående VEU (f.eks. diplomuddannelser).<br />
Arbejdsmarkedsuddannelser<br />
(AMU) kan søges af lønmodtagere<br />
i arbejde og til ledige i<br />
dagpengeperioden med ret til<br />
seks ugers selvvalgt uddannelse.<br />
Med virkning fra den 7. februar<br />
2011 nedsættes satsen<br />
for VEU-godtgørelse.<br />
Påbegyndes uddannelse den<br />
7. februar eller senere, vil der<br />
udbetales 628,00 kroner pr. dag.<br />
Er uddannelse påbegyndt før<br />
den 7. februar, vil der udbetales<br />
766 kroner pr. dag.<br />
<strong>substans</strong> // 01 // 2011<br />
29
TEMA // DM I SkILLS 2011<br />
30<br />
DM i skills 2011 ...<br />
… er første gang<br />
nogensinde, at<br />
erhvervsuddannelserne<br />
går sammen<br />
om at afholde et<br />
fælles Danmarksmesterskab.<br />
Inden<br />
for 23 forskellige<br />
fag har mere end<br />
200 elever dystet<br />
om titlen som<br />
Danmarks bedste.<br />
Fødevareforbundet<br />
<strong>NNF</strong> havde elever<br />
med i tre konkurrencer;<br />
bager, konditor<br />
og detailslagter.<br />
For vinderen af<br />
konditorkonkurrencen<br />
er sejren samtidig<br />
adgangsbillet<br />
til WorldSkills, der<br />
afholdes i London til<br />
oktober. De to andre<br />
fag er endnu<br />
ikke en del af<br />
WorldSkills.<br />
<strong>substans</strong> // 01 // 2011
Fantasi<br />
uden grænser<br />
Det var til at se det, hvis man ikke lige vidste det. At det<br />
rent faktisk var sukkermasse, konditoreleverne havde<br />
brugt til at fremstille de mest fantasifulde blikfang. I<br />
det hele taget var det imponerende, hvad de tre konkurrerende<br />
konditorelever fik fremstillet i løbet af de<br />
tre dages DM for konditorelever.<br />
DEr bLEv pisket, smeltet, pustet og<br />
formet til den helt store guldmedalje, da<br />
Mark Nicolaj Hermann fra Gistrup Bageri,<br />
Camilla Winther fra Torvekonditoriet og<br />
Henriette Lund Andersen fra Conditori<br />
& Cafe H.C. Andersen i tre dage konkurrerede<br />
om titlen som Danmarks bedste<br />
konditor.<br />
Konkurrencen tiltrak en masse besøgende,<br />
der stod målløse og så på, hvordan<br />
de lækreste petit fours, tærter og ikke<br />
mindst de tre blikfang blev lavet.<br />
Men de tre deltagere havde ikke tid til at<br />
sole sig i gæsternes begejstrede udbrud.<br />
De var stærkt koncentrerede om at yde det<br />
bedste.<br />
For én ting er at vinde titlen som Danmarks<br />
bedste konditorelev, noget ganske<br />
andet er at sikre sig en billet til verdensmesterskaberne,<br />
der afholdes i London til<br />
oktober. Og det er lige præcis, hvad vinderen<br />
i DM gør. Derfor er koncentrationen i<br />
top, og kun det bedste er godt nok.<br />
Internationalt niveau<br />
Konditorfaget har været en del af World-<br />
Skills (VM i erhvervsuddannelser) i flere<br />
år. Men Danmark har generelt haft svært<br />
ved at matche de andre landes niveau. Den<br />
æra er dog slut nu, mener forbundssekretær<br />
i Fødevareforbundet <strong>NNF</strong> Flemming<br />
Mogensen. Ifølge ham har de andre lande<br />
grund til at frygte danskernes deltagelse:<br />
– Alle tre deltagere arbejder på virkelig<br />
højt niveau. Jeg er ikke i tvivl om, at vi sagtens<br />
kan gøre os gældende internationalt.<br />
Deltagerne har virkelig arbejdet med detaljerne,<br />
og deres produkter fremstår knivskarpt,<br />
mener Flemming Mogensen.<br />
En rigtig vinder<br />
Lørdag eftermiddag, efter tre dages benhård<br />
konkurrence, blev spændingen endelig<br />
udløst, da nationalbankdirektør Nils<br />
Bernstein kårede Danmarks bedste konditorelev.<br />
Og Camilla Winther – der rent faktisk<br />
allerede har udstået sin elevtid og er<br />
udlært – blev glad, da hun kunne træde et<br />
skridt frem og modtage vinderstatuetten.<br />
Nu venter WorldSkills om otte måneder:<br />
– Jeg ved faktisk ikke, hvor jeg ligger<br />
henne i det internationale felt, så det bliver<br />
rigtig spændende, siger Camilla Winther.<br />
Flemming Mogensen er ikke i tvivl om,<br />
at Camilla Winther er den helt rigtige vinder:<br />
– Hun leverede nogle utroligt smukke<br />
produkter på et langt højere niveau, end<br />
vi har været vant til at se. Hun er en ualmindelig<br />
god ambassadør for faget, og jeg<br />
er stolt af at kunne sende hende videre til<br />
WorldSkills.<br />
Af Emilia Maria van Gilse // Foto Alex Tran<br />
<strong>substans</strong> // 01 // 2011 31
TEMA // DM I SkILLS 2011<br />
32<br />
<strong>substans</strong> // 01 // 2011
Betagende<br />
bjerge af brød<br />
og boller<br />
Stakkevis af wienerbrød, bunker af sødt gærbrød<br />
og formidable opstillinger. Der var nok at kigge på<br />
og forbløffes over, da seks bagerelever konkurrerede<br />
om, hvem der er Danmarks bedste bagerelev.<br />
EN SALIG DuFT ledte gæsterne ved DM<br />
i Skills hen til området, hvor Rasmus Pape<br />
Selsing fra Lejre Bageri, Natasja Tornbjerg<br />
fra Den helt rigtige bager, Peter Vang Høyer<br />
Grau fra Nordborg Bageri, Esben Duus fra<br />
Nybøl Bageri Aps, Malene Nielsen fra Centerbageriet<br />
Hånbæk, og Keven Amtoft Christensen<br />
fra Bavinchi Vejen gjorde deres yderste<br />
for at gøre sig fortjent til titlen som Danmarks<br />
bedste bagerelev.<br />
Og mange af gæsterne måtte kæmpe for at<br />
holde styr på mundvandet, mens de kiggede<br />
på de smukke stykker wienerbrød, lækre boller<br />
og imponerende rækker af brød, der var<br />
linet op.<br />
De seks deltagere skulle inden for en<br />
række forskellige discipliner vise, hvad de har<br />
lært. I løbet af de tre konkurrencedage skulle<br />
de blandt andet fremstille et blikfang, almindeligt<br />
brød og sødt brød.<br />
Og vinderen er …<br />
Da konkurrencen var overstået, var det seks<br />
fremragende borde, der stod tilbage. Og det<br />
var dommernes hårde lod at skulle udvælge<br />
én af deltagerne som værdig modtager af titlen<br />
som Danmark bedste bagerelev.<br />
Men én af deltagerne skilte sig ud; nemlig<br />
Natasja Tornbjerg fra Den helt rigtige bager.<br />
Hun kunne lørdag eftermiddag, med et lidt<br />
genert smil, modtage prisen som Danmarks<br />
bedste bagerelev 2011.<br />
Og dét valg overrasker ikke forbundsse-<br />
kretær i Fødevareforbundet <strong>NNF</strong> Flemming<br />
Mogensen. Natasja Tornbjerg viste sig nemlig<br />
som en dygtig og alsidig bagerelev:<br />
– Det er tydeligt, at hun har helt styr på de<br />
traditionelle discipliner inden for faget. Både<br />
hendes brød, wienerbrød og søde brød var<br />
utroligt veltillavet. Og så lavede hun et blikfang,<br />
som var dybt imponerende. Søen med<br />
den grimme ælling er simpelthen helt fantastisk,<br />
konstaterer Flemming Mogensen.<br />
I det hele taget var han imponeret over at<br />
se, hvor meget alle deltagerne gjorde ud af<br />
produkternes udseende. I mange tilfælde<br />
mindede det næsten om konditorernes arbejde,<br />
og der er ikke nogen tvivl om, at bagereleverne<br />
denne gang har gjort rigtig meget ud<br />
af konditordelen i bagerfaget.<br />
Natasja Tornbjerg er velfortjent stolt over<br />
sin statuette:<br />
– Vi har trænet rigtig meget, og jeg har stor<br />
ros til min lærer, som har holdt os ud. Og så<br />
er det jo helt fantastisk at vinde i et mandefag,<br />
siger hun med et glimt i øjet.<br />
I modsætning til konditorfaget deltager bagerfaget<br />
ikke i WorldSkills i oktober. Så for<br />
Natasja Tornbjerg stopper konkurrencen her. Og<br />
det ærgrer Flemming Mogensen, for han havde<br />
gerne set hende give de andre lande tørt på!<br />
– Jeg er krafteddermame stolt! Både konditoreleverne<br />
og bagereleverne leverede topklasse.<br />
Det tegner godt for bager/konditorfagets<br />
fremtid, siger en tydeligt stolt og tilfreds<br />
Flemming Mogensen.<br />
Af Emilia Maria van Gilse // Foto Alex Tran<br />
<strong>substans</strong> // 01 // 2011 33
TEMA // DM I SkILLS 2011<br />
Af Morten Torbjørn Andersen // Foto Alex Tran<br />
34<br />
Med mormor<br />
på besøg<br />
Tre dages hård og alsidig konkurrence blandt detailslagterne; med<br />
Dagný Björk Örlygsdóttir fra Bilka i Tilst som stolt vinder.<br />
– DET Er hELT vILDT. Jeg er rigtig<br />
glad, siger Dagný Björk Örlygsdóttir, der<br />
netop er blevet kåret til Danmarks bedste<br />
detailslagterelev.<br />
Der er også god grund til at være stolt.<br />
Der var benhård konkurrence om de øverste<br />
pladser på skamlen.<br />
– Der var rigtig mange gode i år. Niveauet<br />
var megahøjt. Jeg er meget overrasket,<br />
fortæller Dagný Björk Örlygsdóttir selv.<br />
Tegner godt for fremtiden<br />
Konsulent i Fødevareforbundet <strong>NNF</strong>, Birger<br />
Pedersen, er meget tilfreds med det,<br />
eleverne har leveret.<br />
– Jeg er først og fremmest rigtig stolt<br />
over deres resultater. Det er nogle utroligt<br />
flotte ting, vi har set, og der er ikke nogen<br />
tvivl om, at de unge elever nok skal bringe<br />
detailhandlen fremad. Det tegner rigtig<br />
<strong>substans</strong> // 01 // 2011<br />
vi kan være stolte<br />
af de elever, der<br />
er med.<br />
Birger Pedersen<br />
godt for fremtiden, konstaterer Birger Pedersen.<br />
Mad til mormor<br />
Dommerne begrundede Dagný Björk Örlygsdóttirs<br />
sejr med, at hun havde et højt<br />
niveau hele konkurrencen igennem.<br />
Hun kom dog på en ekstraordinær udfordring<br />
midt i konkurrencen.<br />
De ti deltagere fik en opgave udleveret,<br />
de ikke kendte på forhånd. Opgaven lød, at<br />
deres mormor kom på besøg om fire timer.<br />
Nationalbankdirektør Nils Bernstein overrakte pokalen til vinderen Dagný Björk Örlygsdóttir. Den store middag anrettes.<br />
Så var det ellers bare om at komme i gang<br />
og få lavet en trerettersmenu.<br />
– Jeg kender ikke så meget til gammeldags<br />
dansk mad på den måde, siger Dagný<br />
Björk Örlygsdóttir, der er islænding.<br />
Det lykkedes hende alligevel at komme<br />
helskindet gennem konkurrencen.<br />
DM er godt for cv’et<br />
Dagný håber, at titlen som Danmarks bedste<br />
detailslagterelev kan gavne karrieren:<br />
– Jeg kan bruge det, når jeg kommer ud på arbejdsmarkedet.<br />
Det ser jo rigtig godt ud på mit cv.<br />
Også Lisa Kjer, der sikrede sig andenpladsen,<br />
er både stolt og overrasket.<br />
– Jeg har stadigvæk ikke helt forstået<br />
det, fortæller hun, umiddelbart efter at andenpladsen<br />
er kommet i hus.<br />
Også hun håber, at topplaceringen kan<br />
gavne cv’et og karrieren på sigt.
Top tre blev hyldet på podiet. Med Dagný Björk Örlygsdóttir, Bilka Tilst, som vinder foran lisa Kjer, Føtex<br />
Viborg, og Camilla Ihler sørensen, Bilka Tilst, som hermed stillede med to medaljevindere.<br />
Der skal arbejdes hurtigt til DM i skills.<br />
Jeg kender ikke<br />
så meget til<br />
gammeldags<br />
dansk mad.<br />
Dagný Björk Örlygsdóttir<br />
DET DysTEDE DETaIlslagTErNE<br />
I<br />
Detailslagterne dystede i en række<br />
udfordrende discipliner:<br />
• Pålægskagemand/kone<br />
• Flæskestegssandwich<br />
• Sylte<br />
• Disk med convenience og take<br />
away<br />
• Opskæring og diskpyntning<br />
• Jokeren: Mormor kommer på<br />
besøg<br />
• Rullepølse<br />
• Scoremiddag<br />
<strong>substans</strong> // 01 // 2011 35
TEMA // DM I SkILLS 2011<br />
Af Morten Torbjørn Andersen // Foto Emilia Maria van Gilse<br />
36<br />
»Hendes snøringer er vanvittigt pæne«, sagde Kim Mikkelsen om kollegaens håndværk.<br />
Fokus på disken<br />
En af disciplinerne, som de ti detailslagterelever skulle igennem, var<br />
opskæring og diskpyntning. De ti slagterdiske trak stor opmærksomhed<br />
fra publikum til DM i Skills. Vi lader tre sagkyndige give et par<br />
kommentarer ved diskene.<br />
MAJ PEDErSEN fra Løvbjerg i Viborg har<br />
lavet en disk, der har tiltrukket sig meget<br />
opmærksomhed over de tre Skills-dage.<br />
Vores tre fagfolk er også imponerede.<br />
– Det er vanvittigt flot, siger Kim Mikkelsen.<br />
Birger Pedersen mener også, at Maj Pedersens<br />
disk er af høj kvalitet:<br />
– Det er unikt og personligt. Det her er<br />
sådan noget, kunderne kan lide.<br />
Kim Mikkelsen er enig:<br />
– Det er helt klart tilskuernes favorit –<br />
det er der ingen tvivl om.<br />
Kreativ med salg<br />
Særligt den store kreativitet fremhæver de<br />
tre fagfolk ved Maj Pedersens disk.<br />
– Der er meget nytænkning i den her, som man<br />
ikke har set før, siger Mette Bisgaard Larsen.<br />
Kim Mikkelsen mener, at Maj Pedersen<br />
formår at være kreativ, samtidig med at det<br />
i disken kan sælges:<br />
<strong>substans</strong> // 01 // 2011<br />
– Den er drøngod, og der er flot økonomi.<br />
Fordi det er delikatesse af så høj klasse,<br />
kan du sælge det lidt dyrere.<br />
Det er faktisk det helt afgørende for konkurrencen,<br />
siger Birger Pedersen:<br />
– Det er nemt at gå til, og det sælger. Det<br />
er det, det handler om. At fremstille en kvalitetsvare,<br />
du samtidig kan sælge.<br />
Vandt på håndværket<br />
Den samlede vinder Dagný Björk Örlygsdóttirs<br />
disk vakte også begejstring blandt<br />
de tre skarpe hoveder.<br />
– Den er enkel og fin, fortæller Birger<br />
Pedersen.<br />
Der er også ros til Dagný Björk Örlygsdóttir<br />
for hendes snøringer:<br />
– Hendes snøringer er vanvittigt pæne.<br />
Det viser, at du har en god akuratesse,<br />
at du kan finde ud af at snøre, siger Kim<br />
Mikkelsen, der faktisk arbejder med<br />
Dagný Björk Örlygsdóttir til hverdag i<br />
Bilka i Tilst.<br />
lam med blåbær<br />
Kim Mikkelsen synes særligt, at Dagný Björk<br />
Örlygsdóttirs lam gør sig godt i disken:<br />
– Hun fremhæver lammet, som lidt er<br />
hendes speciale. Dagny er islænding. Det<br />
er super flot. På en helt anderledes måde<br />
end vi er vant til at se.<br />
Mette Bisgaard Larsen er også begejstret<br />
for Dagný Björk Örlygsdóttirs lam:<br />
– Blåbærrene er søde, når de bliver bagt.<br />
Det er rigtig godt sat sammen med pesto og<br />
hvidløg. Jeg synes, det er sjovt, at hun vælger<br />
blåbær, for det ser man bare ikke særlig tit.<br />
»Det ligner jo en blomst«<br />
Mette Bisgaard Larsen er også vild med<br />
den måde, Dagný Björk Örlygsdóttir har<br />
brugt kalvekødet på.
Dagný Björk Örlygsdóttirs kalveblomster fik<br />
stor ros fra sidste års Danmarksmester.<br />
– Mit øje fanger helt klart de der kalveblomster.<br />
Det ligner jo en blomst, det<br />
ser pissegodt ud, siger hun.<br />
Birger Pedersem er enig:<br />
– Hvis du får den stegt rigtigt, så får<br />
du noget, der bare smelter på tungen.<br />
De er alle tre imponerede over Dagný<br />
Björk Örlygsdóttirs flotte håndværk.<br />
– Superflotte skæreflader. Prøv at<br />
se skærefladerne på yderlåret. Det er<br />
drønflot, siger Kim Mikkelsen, mens<br />
han peger ind i boksen.<br />
De to andre nikker.<br />
DE TrE FagFOlK<br />
Mette Bisgaard Larsen vandt Danmarksmesterskabet<br />
for detailslagtere sidste<br />
år og var med Fødevareforbundet <strong>NNF</strong><br />
til DM i Skills.<br />
Birger Pedersen er konsulent i Fødevareforbundet<br />
<strong>NNF</strong>.<br />
Kim Mikkelsen blev nummer to til Dansk<br />
Supermarkeds mesterskaber, men<br />
kunne ikke komme til DM i Skills, da han<br />
faldt for aldersgrænsen.<br />
Stort rykind<br />
Den 27.-29. januar løb de første samlede<br />
Danmarksmesterskaber i håndværk af<br />
stablen. Mesterskaberne var en bragende<br />
succes, hvor erhvervsuddannelserne fik<br />
præsenteret sig fra deres flotteste side.<br />
36 FAG dystede over de tre dage i<br />
Odense. Fødevareforbundet <strong>NNF</strong> havde<br />
tre fag med: konditor, bager og detailslagter.<br />
Cirka 14.500 lagde turen forbi DM<br />
i Skills. Det er imponerende, mener<br />
Svend Blankholm, der er uddannelseskonsulent<br />
i Fødevareforbundet <strong>NNF</strong>.<br />
– Jeg er meget overrasket over, hvor<br />
mange der er kommet.<br />
Det havde jeg<br />
slet ikke forestillet<br />
mig. Dagen før DM<br />
i Skills lå jeg søvnløs<br />
om natten og<br />
tænkte: Gud, hvis<br />
der nu slet ikke<br />
kommer nogen.<br />
Men jeg skal da<br />
lige love for, at der<br />
er kommet mange,<br />
siger han.<br />
Bager, konditor<br />
og detailslagter lå<br />
i et samlet område, hvor også ernæringsassistenter,<br />
social- og sundhedshjælpere,<br />
frisører og kosmetikere dystede<br />
på deres fag.<br />
Området, hvor Fødevareforbundet<br />
<strong>NNF</strong>s fag var placeret, var noget af et<br />
tilløbsstykke, og publikum tog godt<br />
imod fagene, fortæller Svend:<br />
– De smiler alle sammen og er hammer<br />
interesserede – specielt når de<br />
kommer ind her hos os, hvor der er noget<br />
mad. Alle har jo et forhold til det, de<br />
putter i munden.<br />
Mesterskaber skal tiltrække unge<br />
Mesterskaberne er sat i værk for at<br />
skabe respekt om de 36 fag, der er repræsenteret,<br />
og samtidig skal de åbne<br />
øjnene hos mange besøgende folkeskoleelever.<br />
– Vi skal vise de<br />
unge mennesker,<br />
at der sgu er noget<br />
fremtid i at gå<br />
i lære som bager,<br />
konditor og slagter.<br />
For hvis de gør<br />
det, så har de jo<br />
arbejde bagefter,<br />
forklarer Svend<br />
Svend Blankholm Blankholm.<br />
Den pointe er<br />
der bred opbakning<br />
til.<br />
Jesper Juhl Sørensen, der er formand<br />
for SkillsDenmark, der står bag<br />
DM i Skills:<br />
– Det hele går ud på at vise, at erhvervsuddannelserne<br />
ikke bare er et tilbud,<br />
når du ikke kan blive andet, men et<br />
attraktivt uddannelsesvalg på linje med<br />
de gymnasiale uddannelser.<br />
Ejner K. Holst, LO-sekretær, mener<br />
også, at respekten for erhvervsuddan-<br />
vi kan vise de unge<br />
mennesker, at der<br />
sgu er noget fremtid<br />
i at gå i lære<br />
som bager, konditor<br />
og slagter.<br />
Af Morten Torbjørn Andersen // Foto Alex Tran<br />
<strong>substans</strong> // 01 // 2011 37
TEMA // DM I SkILLS 2011<br />
Af Morten Torbjørn Andersen // Foto Alex Tran<br />
38<br />
Der kom rigtig mange forbi Fødevareforbundet <strong>NNF</strong>s stand. Mesterskaberne giver sammenhold på tværs af fag.<br />
nelserne er noget af det vigtigste, der<br />
kommer ud af DM i Skills.<br />
– Her behøver man ikke at sige »kan<br />
du ikke blive andet, så kan du få en erhvervsuddannelse«,<br />
fortæller han.<br />
Bedre end glittede brochurer<br />
Den utraditionelle måde at vise erhvervsuddannelserne<br />
på tror Svend Blankholm<br />
er noget, der virkelig rykker:<br />
– Jeg har været<br />
på mange uddan-<br />
nelsesmesser,<br />
hvor det altid er<br />
papir, man får med<br />
hjem. Her får du<br />
jo oplevelsen – du<br />
kan se, hvad fagene<br />
er. Det er da<br />
den bedste måde<br />
at sælge erhvervsuddannelserne<br />
på,<br />
konstaterer han.<br />
Ejner K. Holst er<br />
enig:<br />
– Det her kan du ikke erstatte med kilovis<br />
af glittede brochurer. Det lugter af fag<br />
alle steder. Stoltheden lyser ud af både<br />
deltagerne og alle ildsjælene bagved. Jeg<br />
tror, DM i Skills er kommet for at blive.<br />
– I og med at det er håndværk, så kan<br />
du kun se det, når det bliver gjort, uddyber<br />
han.<br />
<strong>substans</strong> // 01 // 2011<br />
Det her kan du<br />
ikke erstatte med<br />
kilovis af glittede<br />
brochurer. Det<br />
lugter af fag alle<br />
steder.<br />
Ejner K. Holst<br />
Fødevareforbundet <strong>NNF</strong> til stede<br />
I de tre dage, konkurrencerne varede,<br />
havde Fødevareforbundet <strong>NNF</strong> en stand,<br />
hvor besøgende kunne vinde biografbilletter<br />
ved at svare på spørgsmål som<br />
»Hvad er Fødevareforbundet <strong>NNF</strong>?« og<br />
»Hvad er mindstelønnen i Danmark for<br />
unge under 18 ifølge lovgivningen?« Det<br />
var de færreste, der gættede, at svaret<br />
på det sidste er nul kroner, og det udløste<br />
masser af debat<br />
og diskussion om<br />
overenskomster og<br />
vigtigheden af en fagforening.<br />
Bemandet af både<br />
erfarne fagfolk og<br />
unge talenter var der<br />
godt gang i standen.<br />
– Når jeg går rundt<br />
og kigger, så er Fødevareforbundet<br />
<strong>NNF</strong>s stand suverænt<br />
den, der har<br />
haft de fleste besøg – det er der slet ingen<br />
tvivl om, fortæller Svend Blankholm.<br />
Han er mere end tilfreds med indsatsen.<br />
– Jeg er vildt imponeret over dem, vi<br />
har stående på standen. De er fandme så<br />
engagerede. Og de unge, vi har med – de<br />
charmer sig jo igennem. De er fantastiske<br />
eksponenter for fagene.<br />
Det, det hele går<br />
ud på, er, at erhvervsuddannelserne<br />
ikke er tilbud,<br />
når du ikke<br />
kan blive andet,<br />
men et attraktivt<br />
uddannelsesvalg<br />
på linje med de<br />
gymnasiale uddannelser.<br />
Jesper Juhl Sørensen
OBS om<br />
begunstigelse<br />
og forsikring<br />
VIGTIGT FOR ALLE<br />
MEDLEMMER!<br />
Fødevareforbundet <strong>NNF</strong>s ulykkes- og<br />
gruppelivsforsikring i Alka følger reglerne<br />
i forsikringsaftaleloven om, hvem der er<br />
dine »nærmeste pårørende«. Det betyder<br />
blandt andet, at en samlever, i visse situationer,<br />
vil få forsikringssummen udbetalt.<br />
Disse regler kaldes begunstigelsesbestemmelser,<br />
og dem kan du læse mere<br />
om på de følgende sider.<br />
Det er meget vigtigt, at du vurderer din<br />
egen private situation, og om du skal foretage<br />
dig noget i forhold til de udbetalingsregler,<br />
der gælder for dine forsikringer i<br />
Fødevareforbundet <strong>NNF</strong>.<br />
BEGUNSTIGELSESREGLER PÅ<br />
FØDEVAREFORBUNDET <strong>NNF</strong>s GRUPPELIVSFORSIKRING OG FRITIDSULYKKESFORSIKRING<br />
Kære medlem af Fødevareforbundet <strong>NNF</strong><br />
TIL DAGLIG ER DER IKKE MANGE, der går og tænker på, at død og ulykke<br />
er noget, der rammer os selv. Det er jo altid noget, der rammer naboen –<br />
men sådan er det bare ikke altid.<br />
Så derfor bør du stille dig selv spørgsmålet: »Hvis jeg dør i morgen, hvem<br />
skal så have min forsikring udbetalt?« Det er ikke et rart spørgsmål, men<br />
du skylder dine nærmeste at tage stilling – før det måske er for sent!<br />
Hvis du ikke selv gør noget, gælder der nogle faste regler om udbetaling.<br />
Men hvis de regler ikke lige passer til din situation, kan det få store følger<br />
for dine efterladte.<br />
På de næste sider kan du læse mere om, hvem der får udbetalt forsikringerne,<br />
hvis du ikke selv gør noget. Og om hvordan du kan sikre dig, hvis du<br />
har særlige ønsker, der skal respekteres.<br />
Gruppelivsforsikring<br />
I Fødevareforbundet <strong>NNF</strong> er du automatisk dækket af en gruppelivsforsikring<br />
i Alka, hvis du er medlem og er under 65 år. Det samme gælder, hvis<br />
du er over 65 år og ikke har fået udbetalt invalidesum eller udløbssum fra<br />
ordningen.<br />
Fritidsulykkesforsikring<br />
Hvis du sammen med dit kontingent til Fødevareforbundet <strong>NNF</strong> betaler til<br />
fritidsulykkesforsikringen, er du også her omfattet af en dækning ved død.<br />
Ønsker du yderligere oplysninger om forsikringerne, kan du hente en brochure<br />
i din lokale afdeling.<br />
Venlig hilsen<br />
Fødevareforbundet <strong>NNF</strong><br />
Niels Sørensen,<br />
hovedkasserer<br />
<strong>substans</strong> // 01 // 2011<br />
39
40<br />
OBS om<br />
begunstigelse<br />
og forsikring<br />
Alle medlemmer, der er dækket af Fødevareforbundet<br />
<strong>NNF</strong>s gruppelivs- og fritidsulykkesforsikring, bør overveje,<br />
hvem forsikringssummen ved død skal udbetales til. Er du<br />
først død, er der ingen, som kan ændre udbetalingsbestemmelsen.<br />
Gruppelivsforsikringen indeholder også en særlig børnesum,<br />
som udbetales sammen med hovedsummen, hvis du efterlader<br />
børn under 21 år – læs mere i afsnittet om børnesummer.<br />
dine »nærmeste pårørende« er automatisk<br />
begunstiget<br />
For forsikringerne gælder det, at hvis du ikke selv gør noget, er<br />
det dine »nærmeste pårørende«, der er begunstiget og dermed<br />
får den samlede forsikringssum udbetalt.<br />
I skemaet nedenfor kan du se, hvem der er dine »nærmeste<br />
pårørende« fra den 1. januar 2008. Den samlede forsikringssum<br />
udbetales til den eller de personer, som du efterlader, og som er<br />
nævnt først ud fra denne rækkefølge:<br />
»Nærmeste<br />
pårørende«<br />
1. Ægtefælle/registreret<br />
partner, ellers<br />
Bemærkninger til udbetaling<br />
efter »nærmeste pårørende«<br />
Der må ikke foreligge separation eller<br />
skilsmisse ved dødsfaldet.<br />
2. samlever, ellers Hvis samleveren skal have udbetalingen efter<br />
»nærmeste pårørende«, skal mindst én<br />
af følgende betingelser være opfyldt:<br />
1) at du og din samlever har fælles bopæl og<br />
venter, har eller har haft barn sammen, eller<br />
2) at du og din samlever har levet sammen<br />
på den fælles bopæl i de sidste 2 år før<br />
dødsfaldet.<br />
3. livsarvinger, ellers Livsarvinger er dine børn, børnebørn og<br />
deres børn.<br />
4. efter testamente og ellers Hvis du har oprettet et testamente.<br />
5. efter arveloven Dine forældre eller disses efterkommere<br />
(søskende og søskendebørn) og derefter<br />
dine bedsteforældre eller disses børn.<br />
For mange medlemmer passer udbetalingsreglerne efter »nærmeste<br />
pårørende« til deres private situation, og de behøver derfor<br />
ikke at gøre noget.<br />
Men hvis »nærmeste pårørende« ikke passer til din situation, og<br />
du for eksempel ønsker, at summen skal udbetales til andre eller<br />
skal deles mellem flere personer, skal du selv indsende en begunstigelseserklæring.<br />
I næste afsnit kan du læse om de regler, der<br />
gælder for ordningen.<br />
<strong>substans</strong> // 01 // 2011<br />
Begunstigelseserklæring<br />
En begunstigelseserklæring er et juridisk dokument, hvori du bestemmer,<br />
hvem der skal have forsikringen udbetalt ved død. Alka<br />
skal have modtaget erklæringen før dødsfaldet, for at den gælder.<br />
Du har mulighed for at indsætte enhver som særlig begunstiget.<br />
Du ønsker måske, at din samlever skal have udbetalingen, men<br />
vedkommende opfylder ikke bestemmelsen for udbetaling efter<br />
»nærmeste pårørende«. Det kan også være, at du har en ægtefælle,<br />
men ønsker, at det er dine børn, der skal have del i forsikringssummen.<br />
Eller måske er det noget helt tredje. I alle tilfælde<br />
skal du, hvor standardbegunstigelsen »nærmeste pårørende« ikke<br />
opfylder dit ønske, selv indsende en begunstigelseserklæring til<br />
Alka, hvori du skriver, hvem der skal have udbetalingen.<br />
Hvis du indsender en begunstigelseserklæring på gruppelivsforsikringen,<br />
omfatter den både hovedsummen og børnesummer,<br />
som eventuelt udbetales ved din død.<br />
Ved dødsfald efter det 65. år udbetales hovedsummen dog altid<br />
til den person fra familien eller omgangskredsen, der har fået<br />
boet udlagt til begravelsesudgifter, og ellers til boet.<br />
Du skal være opmærksom på, at selvom du har indsat en særlig<br />
begunstiget, og du efterlader ægtefælle og/eller livsarvinger<br />
(børn, børnebørn og deres børn), kan disse gøre indsigelse mod<br />
begunstigelsen. Det betyder, at udbetalingen til den/dem, som du<br />
har indsat som særlig begunstigede, kan blive reduceret.<br />
Hvis du ønsker at ændre en tidligere indsendt genkaldelig begunstigelse,<br />
skal du indsende en ny begunstigelseserklæring til<br />
Alka.<br />
Du kan få en begunstigelseserklæring hos din lokale <strong>NNF</strong>-afdeling.<br />
Du skal bruge en til fritidsulykkesforsikringen og en til gruppelivsforsikringen.<br />
Er du i tvivl om udfyldelsen, er du velkommen til at kontakte<br />
Alka på telefon 4358 5758.<br />
Den udfyldte begunstigelseserklæring skal sendes til:<br />
Alka Forsikring<br />
Engelholm Allé 1<br />
2630 Taastrup<br />
Alka noterer begunstigelsen og bekræfter det over for dig.
Hvornår og hvor længe<br />
gælder begunstigelsen?<br />
Indsender du en begunstigelseserklæring<br />
til Alka, gælder<br />
den, så længe du er medlem af Fødevareforbundet<br />
<strong>NNF</strong>, eller til du eventuelt indsender en ny. Hvis du i en periode<br />
er udmeldt af Fødevareforbundet <strong>NNF</strong> og senere bliver medlem<br />
igen, træder din begunstigelseserklæring også i kraft igen.<br />
Begunstigelseserklæringer fra 1. januar 2008<br />
Alle begunstigelseserklæringer, som Alka modtager fra den 1. januar<br />
2008, følger automatisk med dig, hvis du senere bliver medlem<br />
af andre LO-forbund, som også har eller får gruppelivsforsikring<br />
og/eller ulykkesforsikring i Alka. Det gælder på nuværende<br />
tidspunkt, hvis du skifter mellem disse forbund:<br />
Gruppelivsforsikring: Ulykkesforsikring:<br />
3F 3F<br />
BLIK- OG RØRARBEJDERFORBUNDET DANSK EL-FORBUND<br />
DANSK EL-FORBUND DANSK METAL<br />
DANSK FRISØR & KOSMETIKER FØDEVAREFORBUNDET<br />
FORBUND<br />
<strong>NNF</strong><br />
DANSK METAL HK/DANMARK<br />
FØDEVAREFORBUNDET <strong>NNF</strong> SERVICEFORBUNDET<br />
MALERFORBUNDET<br />
SERVICEFORBUNDET<br />
Du behøver derfor ikke gøre noget, hvis du fortsat vil have din<br />
begunstigelseserklæring til at gælde, når du flytter mellem de<br />
nævnte forbund. Hvis du er medlem af flere af forbundene samtidig,<br />
gælder erklæringen alle disse gruppelivsforsikringer og/eller<br />
ulykkesforsikringer.<br />
Begunstigelseserklæringer afgivet før 1. januar 2008<br />
Hvis Alka har modtaget din begunstigelseserklæring før 1. januar<br />
2008, gælder den kun for den gruppelivsforsikring og/eller ulykkesforsikring,<br />
som du var dækket af, da du indsendte erklæringerne.<br />
Hvis du skifter forbund, skal du derfor huske at indsende en ny<br />
begunstigelseserklæring for hver forsikring.<br />
Udbetaling af forsikringssummen<br />
Den/de begunstigede personer får forsikringssummen udbetalt<br />
uden om boet, og uden at dine eventuelle kreditorer kan gøre krav<br />
i beløbet. Udbetalingen er fritaget for indkomstskat og statsafgift.<br />
Der betales eventuelt boafgift i henhold til gældende lovgivning.<br />
Der gælder samme regler, uanset om udbetalingen sker ud fra<br />
begunstigelsen »nærmeste pårørende«, eller du har indsendt en<br />
særlig begunstigelseserklæring.<br />
Børnesummer<br />
Fødevareforbundet <strong>NNF</strong>s gruppelivsforsikring i Alka består af en<br />
hovedsum og en børnesum. Hvis du ikke selv gør noget, udbetales<br />
børnesummen sammen med hovedsummen til modtageren<br />
af hovedsummen.<br />
Børnesummen er derfor som udgangspunkt ikke til børnene,<br />
men derimod et tillæg, der udbetales afhængigt af barnets alder.<br />
For mange medlemmer er denne udbetalingsbestemmelse<br />
også den mest hensigtsmæssige, da det ofte er den ægtefælle<br />
eller samlever, der står tilbage med gælden, der også har brug<br />
for forsikringssummerne.<br />
Hvis du ønsker, at børnesummen skal udbetales på en anden<br />
måde, skal du indsende en begunstigelseserklæring. Ved en begunstigelseserklæring<br />
kan du for eksempel bestemme, at børnesummen<br />
skal udbetales til dine børn. Du skal være opmærksom<br />
på, at det så kun er dine børn under 21 år (alder, hvor børnesummen<br />
bortfalder), der vil få et beløb udbetalt. Ønsker du derimod,<br />
at alle dine børn – også dem over 21 år – skal have det samme<br />
beløb udbetalt, skal du indsætte børnene med navns nævnelse<br />
og beløbets størrelse på begunstigelseserklæringen – beløbet vil<br />
så blive fratrukket udbetalingen af hovedsummen. Som tidligere<br />
nævnt skal du være opmærksom på, at hvis du efterlader ægtefælle<br />
og/eller andre livsarvinger, kan disse gøre indsigelse mod<br />
sådan en begunstigelse. Det betyder, at udbetalingen til den/<br />
dem, som du har indsat som særlig begunstigede, kan blive reduceret.<br />
er du i tvivl?<br />
Er du i tvivl om, hvad der er bedst for dig, og hvordan du bør disponere,<br />
kan det altid anbefales, at du kontakter en advokat eller<br />
anden juridisk rådgiver for råd og vejledning omkring forsikringer<br />
og øvrige arveforhold, da det kun er hovedlinjerne, der er nævnt<br />
ovenfor.<br />
<strong>substans</strong> // 01 // 2011 41
undt om //<br />
42<br />
Fødevareforbundet <strong>NNF</strong> har en landsdækkende struktur med 8 afdelinger<br />
og en række lokale områdekontorer. Du kan kontakte afdelingerne<br />
for at få oplyst adresser på områdekontorerne og åbningstider,<br />
eller du kan finde oplysningerne på www.nnf.dk<br />
Her finder du<br />
Fødevareforbundet <strong>NNF</strong><br />
Fødevareforbundet <strong>NNF</strong><br />
SJÆLLAND OG ØERNE, AFD. 01<br />
Østre Parkvej 2G, 4100 Ringsted<br />
Tel. 3818 6900<br />
Fax a-kassen: 3818 6912<br />
Fax faglig afdeling: 3818 6913<br />
Kontortid<br />
Man. 09.00-16.00<br />
Tirs. 09.00-16.00<br />
Ons. lukket<br />
Tors. 09.00-16.00<br />
Fre. 09.00-14.00<br />
Lukket 12.00-13.00<br />
Fødevareforbundet <strong>NNF</strong><br />
LILLEBÆLT-FYN, AFD. 02<br />
Lisesmindevej 1, 5230 Odense M<br />
Tel. 3818 6980, fax 3818 6994<br />
Kontortid<br />
Man. 09.30-17.00<br />
Tirs. 09.30-13.00<br />
Ons. lukket<br />
Tors. 13.00-16.00<br />
Fre. 09.30-13.00<br />
Fødevareforbundet <strong>NNF</strong><br />
SYDJYLLAND, AFD. 03<br />
Borgergade 2-4, Postboks 286<br />
6700 Esbjerg<br />
Tel. 3818 7079, fax 3818 7088<br />
Kontortid<br />
Man.-tors. 09.00-15.00<br />
Fre. 09.00-12.00<br />
Fødevareforbundet <strong>NNF</strong><br />
HORSENS-VEJLE, AFD. 04<br />
Fælledvej 30, 8700 Horsens<br />
Tel. 3818 7142, fax 3818 7149<br />
Kontortid<br />
Man. 09.00-12.00 og 13.00-15.30<br />
(telefonerne lukket mandag<br />
formiddag)<br />
Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-15.30<br />
Ons. lukket<br />
Tors. 09.00-12.00 og 13.00-16.00<br />
Fre. 09.00-12.00<br />
<strong>substans</strong> // 01 // 2011<br />
Fødevareforbundet <strong>NNF</strong><br />
ØSTJYLLAND, AFD. 05<br />
Paludan-Müllers Vej 227<br />
8200 Århus N<br />
Tel. 3818 7049, fax 3818 7057<br />
Kontortid<br />
Man. 09.00-12.00 og 13.00-16.00<br />
Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-15.00<br />
Ons. lukket<br />
Tors. 09.00-12.00 og 14.00-16.00<br />
Fre. 09.00-12.00<br />
Fødevareforbundet <strong>NNF</strong><br />
MIDT VESTJYLLAND, AFD. 06<br />
Struervej 31, 7500 Holstebro<br />
Tel. 3818 7170, fax 3818 7179<br />
Åbningstider for personligt fremmøde<br />
Man. 09.00-12.00<br />
Tirs. 09.00-12.00<br />
Tors. 14.30-16.30<br />
Fre. 09.00-12.00<br />
Derudover efter aftale<br />
Fødevareforbundet <strong>NNF</strong><br />
NORDJYLLAND, AFD. 07<br />
Hjørringvej 156, Postboks 99<br />
9400 Nørresundby<br />
Tel. 3818 7000, fax 3818 7026<br />
Kontortid<br />
Man. 09.00-12.00 og 13.00-17.00<br />
Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-16.00<br />
Ons. lukket<br />
Tors. 09.00-12.00 og 13.00-16.00<br />
Fre. 09.00-12.00<br />
Fødevareforbundet <strong>NNF</strong><br />
KLUB BORNHOLM, AFD. 08<br />
Slagtergade 1, 3700 Rønne<br />
Tel. 3818 6976, fax 3818 6977<br />
Kontortid<br />
Man. 10.00-13.00<br />
Tirs. og tors. lukket<br />
Ons. 14.00-18.00<br />
Fre. 10.30-14.00<br />
BORNHOLM<br />
Indkaldelse til generalforsamling<br />
fredag d. 25. februar 2011 kl.<br />
19.00 på Hotel Herold, Vestergade<br />
65, 3790 Hasle. Dagsorden i henhold<br />
til afdelingens love.<br />
På klub Bornholms vegne<br />
Benno Rasmussen Gøtterup<br />
HORSENS-<br />
VEJLE<br />
Generalforsamling for Fødevareforbundet<br />
<strong>NNF</strong> Horsens-Vejle.<br />
Der afholdes ordinær generalforsamling<br />
lørdag den 26. marts<br />
kl. 10.00 i <strong>NNF</strong>-Huset, Fælledvej<br />
30, Horsens. Der vil være kaffe<br />
og rundstykke fra kl. 9.30, og efter<br />
generalforsamlingen vil der være<br />
en bid brød.<br />
Dagsorden:<br />
1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens<br />
beretning. 3. Regnskabet. 4. Indkomne<br />
forslag. 5. Valg af formand<br />
– for 4 år. På valg er Kjeld Nielsen.<br />
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer.<br />
På valg for 2 år er: Irene Olsen,<br />
Dancake. John Elvin Jensen,<br />
Gumlink. Anette S. Larsen, Kelsen.<br />
Valg af 1 bestyrelsesmedlem<br />
for 1 år: Lillian D. Larsen, 3-Stjernet.<br />
7. Valg af en revisor – for 2 år.<br />
På valg er: Lars Due Madsen. 8.<br />
Valg af en revisorsuppleant – for 1<br />
år. På valg er: Anders D. Hansen.<br />
9. Eventuelt.<br />
Forslag til behandling under<br />
punkterne 4 og 5 skal skriftligt,<br />
motiveret og underskrevet være<br />
afdelingskontoret på Fælledvej<br />
i hænde senest fredag den 18.<br />
marts kl. 12.00.<br />
Forslagsstilleren skal være til stede<br />
på generalforsamlingen.<br />
På bestyrelsens vegne<br />
Kjeld Nielsen, formand<br />
LILLEBÆLT-<br />
FYN<br />
Afdelingen har lukket fredag d. 4<br />
marts.<br />
På bestyrelsens vegne<br />
Paul F. Sørensen, formand<br />
Ordinær generalforsamling. Fødevareforbundet<br />
<strong>NNF</strong>, afd. 2 Lillebælt-Fyn,<br />
afholder ordinær generalforsamling<br />
lørdag d. 26. marts<br />
2011 kl. 12.00, jf. lovene i afdelingens<br />
lokalkontor Grønningen 41,<br />
Kolding.<br />
Dagsorden:<br />
1. Valg af dirigent. 2. Beretning. 3.<br />
Regnskab og budget. 4. Indkomne<br />
forslag. 5. Valg ifl. afdelingens love<br />
og fusionsprotokollatet. 6. Eventuelt.<br />
Indkomne forslag, som ønskes behandlet,<br />
skal skriftligt motiveret og<br />
underskrevet være afdelingskontoret<br />
i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.<br />
Alle indkomne forslag<br />
offentliggøres på afdelingens hjemmeside<br />
senest 8 dage før generalforsamlingen.<br />
På afdelingens vegne<br />
Paul Fruergaard Sørensen<br />
Bager/Møllerbranchen indkalder<br />
hermed til årsmøde mandag den<br />
28. februar 2011 kl. 19.00 på Lisesmindevej<br />
1 i Odense. Dagordenen<br />
efter vedtægterne. Eventuelle forslag<br />
skal være afdelingen skriftligt i hænde<br />
senest den 14. februar. På dagsordenen<br />
er der punktet valg af brancheformand.<br />
Eventuelle forslag skal<br />
være afdelingen i hænde senest den<br />
14. februar.<br />
Frank Knudsen, brancheformand/<br />
Bager/Møller<br />
Nye åbningstider. Afdelingen får nye<br />
åbningstider pr. 1. april 2011.<br />
Kontortid:<br />
Odense: Mandag kl. 09.30-16.00.<br />
Tirsdag kl. 09.30-16.00 – Ændret.<br />
Onsdag lukket (møder efter aftale).<br />
Torsdag kl. 09.30-16.00. Fredag kl.<br />
09.30-13.00.<br />
Svendborg: Tirsdag kl. 13.00-16.00<br />
– Ændret.<br />
Faaborg: Tirsdag kl. 09.30-12.00 -<br />
Ændret.<br />
Kolding: Mandag kl. 09.30-12.00 og<br />
kl. 13.00-15.00 – Ændret. Tirsdag<br />
kl. 09.30-12.00 og kl. 13.00-15.00 –<br />
Ændret. Onsdag lukket (møder efter<br />
aftale). Torsdag kl. 13.00-16.00 –<br />
Ændret. Fredag kl. 09.30-12.00.<br />
Fredericia: Mandag kl. 09.30-12.00<br />
og kl. 13.00-15.00. Tirsdag lukket<br />
(møder efter aftale). Onsdag lukket<br />
(møder efter aftale). Torsdag kl.<br />
09.30-12.00. Fredag lukket (møder<br />
efter aftale).<br />
På afdelingens vegne<br />
Paul F. Sørensen, formand
MIDT<br />
VESTJYLLAND<br />
Fødevareforbundet <strong>NNF</strong> Midt Vestjylland<br />
afholder ordinær generalforsamling<br />
torsdag den 28.<br />
april 2011 kl. 19.00 i <strong>NNF</strong>-Huset,<br />
Struervej 31, 7500 Holstebro.<br />
PS. Der serveres et let traktement<br />
kl. 18.00. Ønsker man at deltage i<br />
traktementet, skal man tilmelde sig<br />
på afdelingskontoret, tlf. 3818 7170,<br />
eller hos sin tillidsmand senest dagen<br />
før.<br />
Dagsorden jævnfør lovene:<br />
1. Velkomst ved formanden, herunder<br />
godkendelse af forretningsorden.<br />
2. Valg af dirigenter. 3. Godkendelse<br />
af generalforsamlingens<br />
lovlighed samt godkendelse af<br />
dagsorden. 4. Bestyrelsens beretning<br />
og godkendelse. 5. Forelæggelse<br />
af årsregnskab og godkendelse.<br />
6. Orientering om budget 2011.<br />
7. Indkomne forslag. 8. Valg: Afdelingskasserer<br />
for 4 år. På valg: Henning<br />
Hedegaard Andersen. b. Valg<br />
til bestyrelsen for 2 år: Per Lund<br />
Nielsen, Slagterindustri. Ole Hedegaard<br />
Christensen. DSM og øvrige<br />
slagterier. Jørn Møller Jacobsen,<br />
Mejeri. Niels Jørgen Fonnesbæk,<br />
Butik/Bagerindustri. 9. Valg<br />
af statsautoriseret revisorfirma. 10.<br />
Valg af revisor. På valg for 2 år: Kurt<br />
Høj. 11. Valg af revisorsuppleant for<br />
1 år. 12. Eventuelt.<br />
Indkomne forslag, som ønskes behandlet,<br />
skal skriftligt, motiveret og<br />
underskrevet være afdelingskontoret<br />
i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.<br />
På bestyrelsens vegne<br />
Steen Hartmann, afdelingsformand<br />
<strong>NNF</strong>s Efterløns- & Pensionistklub<br />
i Holstebro.<br />
Der afholdes ordinær generalforsamling<br />
i <strong>NNF</strong>-Huset, Struervej<br />
31, 7500 Holstebro, tirsdag den<br />
1. marts 2011 kl. 13.00. Forslag,<br />
der ønskes behandlet på generalforsamlingen,<br />
skal være formanden<br />
i hænde, skriftligt og underskrevet,<br />
senest 8 dage før generalforsamlingen.<br />
På klubbens vegne<br />
Arne Kjærgaard, Ole Worms Vej 3,<br />
7500 Holstebro, tlf. 9742 3942, mobil<br />
4013 3942.<br />
Bemærk: Klubmødet tirsdag den<br />
5. april er flyttet til tirsdag den 12.<br />
april, på grund af at afdelingen skal<br />
bruge lokalerne. Den 12. april kommer<br />
Sonja Hessellund. Hun vil demonstrere<br />
pulserende magnetfelt<br />
– terapi – madrasser m.m., der er<br />
naturligvis ingen købetvang – mød<br />
talstærkt op, tag jeres mand/kone/<br />
samlever med, de er altid velkomne<br />
til vore arrangementer. Hilsen bestyrelsen.<br />
P.k.v.<br />
Orla A. Pedersen<br />
NORDJYLLAND<br />
<strong>NNF</strong> Nordjylland indkalder til branchegeneralforsamlinger<br />
og afdelingsgeneralforsamling<br />
lørdag d.<br />
16. april på Hjørringvej 156, Nørresundby.<br />
Dagens program vil være:<br />
Morgenkaffe kl. 08.00-09.00. Branchegeneralforsamlinger<br />
kl. 09.00-<br />
10.30. Afdelingsgeneralforsamling<br />
kl. 11.00.<br />
Forventet frokost kl. 12.30.<br />
Dagsorden:<br />
1. Velkomst ved formand. 2. Valg af<br />
dirigenter. 3. Godkendelse af generalforsamlingens<br />
lovlighed og godkendelse<br />
af dagsorden. 4. Bestyrelsens<br />
beretning. 4a. Arbejdsskader.<br />
5. Forelæggelse af årsregnskab. 6.<br />
Orientering omkring budget 2011.<br />
7. Indkomne forslag. 8. Valg af<br />
næstformand, afgående Svend E.<br />
Andersen modtager genvalg. 9. Indstilling<br />
fra brancherne til bestyrelsen.<br />
10. Valg af statsautoriseret revisor.<br />
11. Valg af bilagskontrollant.<br />
Afgående Karsten Høgh modtager<br />
genvalg.<br />
Indkomne forslag, som ønskes behandlet,<br />
skal skriftligt, motiveret<br />
og underskrevet være afdelingskontoret<br />
i hænde senest 14 dage<br />
før generalforsamlingen. Ved<br />
indstilling af kandidater til posten<br />
som næstformand skal motiveret<br />
forslag være afdelingskontoret i<br />
hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.<br />
P.b.v.<br />
John Christiansen<br />
Af hensyn til traktementet er tilmelding<br />
nødvendig senest 11. april<br />
til brancherne på følgende telefoner:<br />
Butiksområdet, Henrik Fredensborg,<br />
telefon 3818 7010, mail hf@<br />
nnf.dk<br />
Mejeriområdet, Ejnar Poulsen, telefon<br />
3818 7035, mail epo@nnf.dk<br />
Slagterområdet, Kent Jensen, telefon<br />
3818 7111, mail ksj@nnf.dk<br />
Aktivitetskalender. Vi mødes hver<br />
den 1. onsdag i måneden kl. 13.00<br />
på Odinsvej 1, hvor der er muligheder<br />
for bankospil, kortspil, udflugter<br />
o.l. Planlagte aktiviteter på nuværende<br />
tidspunkt:<br />
Onsdag d. 2. marts 2011: Lysbilledforedrag<br />
v/Dorthe Larsen, Arizona,<br />
USA. Klubben giver kaffe og kage.<br />
6. april 2011 kl. 8.30: Vi mødes på<br />
Bowlingcentret i Hjørring. Klubben<br />
giver kaffe og brød. Tilmelding senest<br />
den 30. marts.<br />
4. maj 2011 kl. 10.15: Tur til Læsø –<br />
medbring selv kaffe og brød til frokost.<br />
Klubben giver aftensmad. Vi<br />
kører med bus kl. 10.15 fra Hjørring<br />
– pris 200 kr. Tilmelding senest<br />
den 22. april.<br />
1. juni 2011: Besøg på Veras Vine i<br />
Harken og evt. Bageriet Aurion. Vi<br />
kører selv – medbring selv kaffe,<br />
klubben giver kage. Tilmelding senest<br />
den 25. maj.<br />
6. juli 2011: Besøg på <strong>NNF</strong>s afdelingskontor,<br />
Hjørringvej 158, 9400<br />
Nørresundby. Vi kører selv.<br />
Afdelingen giver kaffe og brød. Tilmelding<br />
senest den 29. juni.<br />
3. august 2011: Spisning af ål på<br />
Fårup Skovhus – medbring selv<br />
kaffe og brød. Vi kører med bus –<br />
pris 200 kr. Tilmelding senest den<br />
22. juli.<br />
7. september 2011: Auktion over<br />
Lars Nielsens billeder fra slagteriet.<br />
Klubben giver kaffe og kage.<br />
5. oktober 2011 kl. 7.00: Indkøbstur<br />
til Tyskland. Vi kører fra Hjørring kl.<br />
7.00. Klubben giver morgenkaffe og<br />
aftensmad. Pris 200 kr. Tilmelding<br />
senest den 22. sept.<br />
Husk at det er altid med ledsager,<br />
det Seniorklubben holder.<br />
Gem denne seddel, så I husker datoerne.<br />
På klubbens vegne<br />
Svend Christensen<br />
SJÆLLAND OG<br />
ØERNE<br />
Den 12. maj 2011 afholdes udflugt<br />
til en af de små haver, derefter besøger<br />
vi Nationalmuseet med af-<br />
// rundt om<br />
gang fra Spånnebæk 10 kl. 11.00.<br />
Pris 200 kr. – gæster 250 kr.<br />
<strong>NNF</strong> Sjælland og Øerne, Seniorklubben<br />
Holbæk. Program forår<br />
2011:<br />
Torsdag den 17. marts kl. 13.00:<br />
Bankospil.<br />
Torsdag den 7. april kl. 13.00:<br />
Bankospil.<br />
Torsdag den 28. april kl. 12.00:<br />
Påskefrokost, pris 65 kr. Tilmelding<br />
senest 17. marts 2011.<br />
Den 12. maj 2011 afholdes udflugt<br />
til en af de små haver, derefter<br />
besøger vi Nationalmuseet<br />
med afgang fra Spånnebæk 10 kl.<br />
11.00. Pris 200 kr. – gæster 250 kr.<br />
Torsdag den 26. maj kl. 12.00: Afslutning<br />
med spisning. Pris 65 kr.<br />
Tilmelding senest den 28. april<br />
2011.<br />
Hilsen fra seniorklubben<br />
Holbæk-Kalundborg<br />
Flemming Gjøg<br />
Sommerhuse: Fødevareforbundet<br />
<strong>NNF</strong> Sjælland og Øerne har<br />
6 sommerhuse ved Marielyst på<br />
Falster til udlejning i 2011. Der<br />
kan hverken tilbydes spa eller<br />
pool, men til gengæld en pragtfuld<br />
natur og en dejlig badestrand.<br />
Husene indeholder 4 sovepladser.<br />
Der er enkelte huse,<br />
hvor der hverken forefindes tv eller<br />
radio.<br />
Har ovenstående din interesse,<br />
kan du kontakte Lone Poulsen eller<br />
Henrik Tonnesen på tlf. 3818<br />
6900 eller på mobil 2016 4202 for<br />
yderligere information.<br />
SYDJYLLAND<br />
Ordinær generalforsamling i Fødevareforbundet<br />
<strong>NNF</strong> Sydjylland<br />
lørdag den 16. april 2011 på Hotel<br />
Rødding, Torvet 8, 6630 Rødding,<br />
kl. 10.00.<br />
Dagsorden:<br />
1. Velkomst ved afdelingsformanden.<br />
2. Valg af 2 dirigenter. 3. Godkendelse<br />
af mødets lovlighed,<br />
dagsorden samt valg af stemmetællere<br />
og referent. 4. Afdelingsbestyrelsens<br />
beretning og fremtidsplaner<br />
til godkendelse. 5.<br />
Forelæggelse af årsregnskab til<br />
godkendelse. ><br />
<strong>substans</strong> // 01 // 2011 43
undt om //<br />
44<br />
Forelæggelse af budget for indevæ-<br />
rende år til orientering. 7. Indkom-<br />
ne forslag. 8. Valg af afdelingsnæst-<br />
formand for en 4-årig periode, Per<br />
Hansen modtager genvalg. Valg af<br />
bilagskontrollør for en 2-årig periode,<br />
John Bertelsen modtager genvalg.<br />
Valg af en bilagskontrollørsuppleant<br />
for 1 år. 9. Valg af et eksternt<br />
revisionsfirma for 1 år. 10. Eventuelt.<br />
Under dette punkt vil forbundsformand<br />
Ole Wehlast være gæstetaler.<br />
Indkomne forslag, som ønskes behandlet<br />
under punkt 7 og 8, skal<br />
skriftligt, motiveret og underskrevet<br />
være afdelingen i hænde senest 8<br />
dage før generalforsamlingen.<br />
Der er morgenkaffe fra kl. 09.15, og<br />
der vil være frokost fra kl. 12.30. Af<br />
hensyn til bespisning er tilmelding<br />
nødvendig senest den 12. april 2011.<br />
Tilmelding til frokost og morgenkaffe<br />
på tlf. 3818 7079.<br />
På afdelingsbestyrelsens vegne<br />
Peder Pedersen, afdelingsformand<br />
Branchemøde for slagtere i Fødevareforbundet<br />
<strong>NNF</strong> Sydjylland lørdag<br />
den 5. marts 2011 på Agerskov<br />
Kro, Hovedgaden 3, 6534 Agerskov,<br />
kl. 10.00.<br />
Dagsorden:<br />
1. Velkomst ved formanden. 2. Valg<br />
af 2 dirigenter. 3. Godkendelse af<br />
mødets lovlighed, dagsorden samt<br />
valg af stemmetællere og referent.<br />
4. Brancheudvalgets orientering ved<br />
formanden. 5. Indkomne forslag. 6.<br />
Valg af 3 branchemedlemmer til udvalget<br />
for en 2-årig periode. På valg<br />
er Frank Riis Pedersen, DC Esbjerg,<br />
Jann Jensen, DC Esbjerg, og Peter<br />
Keller, DC Skærbæk. Og valg af<br />
en 1.-suppleant og en 2.-suppleant<br />
for en 1-årig periode. På valg er Gitte<br />
Bossen, DAT-Schaub, den anden<br />
plads er vakant. 7. Eventuelt.<br />
Indkomne forslag til punkt 5 og 6,<br />
som ønsket behandlet på branchemødet,<br />
skal skriftligt, motiveret<br />
og underskrevet være afdelingen<br />
i hænde senest 8 dage før branchemødet.<br />
Der er morgenkaffe fra<br />
kl. 09.30, og der vil være frokost kl.<br />
12.00. Tilmelding til frokost og mor-<br />
<strong>substans</strong> // 01 // 2011<br />
genkaffe er nødvendig på mail peh@<br />
nnf.dk eller tlf. 3818 7079, dog senest<br />
den 1. marts 2011.<br />
På brancheudvalgets vegne<br />
Per Hansen, brancheansvarlig<br />
Brancheudvalgsmøde for Bager- og<br />
Møllerbranchen i Fødevareforbundet<br />
<strong>NNF</strong> Sydjylland onsdag d. 16.<br />
marts 2011 kl. 16.00 på Agerskov<br />
Kro, Hovedgaden 3, 6534 Agerskov.<br />
Dagsorden:<br />
1. Velkomst ved formanden. 2. Valg<br />
af 2 dirigenter. 3. Godkendelse af<br />
mødets lovlighed, dagsorden samt<br />
valg af stemmetællere og referent.<br />
4. Brancheudvalgets orientering ved<br />
formanden (skal ikke til afstemning).<br />
5. Indkomne forslag. 6. Valg af 3<br />
branchemedlemmer til udvalget. På<br />
branchemødet vælges til branchens<br />
brancheudvalg 3 medlemmer for en<br />
2-årig periode samt mindst en 1.- og<br />
en 2.-suppleant, som vælges for 1 år<br />
ad gangen. På valg til brancheudvalget<br />
er: Kim Nielsen, Erving Lund og<br />
1 vakant. 7. Eventuelt.<br />
Indkomne forslag til punkt 5 og 6,<br />
som ønskes behandlet på branchemødet,<br />
skal skriftligt, motiveret<br />
og underskrevet være afdelingen i<br />
hænde senest 8 dage før mødet. Tilmelding<br />
til spisning kl. 18.00 er nødvendig<br />
på jtj@nnf.dk eller tlf. 3818<br />
7079 senest d. 11. marts 2011.<br />
På brancheudvalgets vegne<br />
Jan Toft Jensen, brancheansvarlig<br />
Indkaldelse til det årlige branchemøde<br />
for Mejeri lørdag den 26.<br />
marts 2011 kl. 10.00.<br />
Sted: Hotel Ansgar, Skolegade 36,<br />
6700 Esbjerg. Der serveres morgenkaffe<br />
fra kl. 09.30, og der afsluttes<br />
med frokost kl. 12.30, så tilmelding<br />
er nødvendig og skal ske til afdelingen<br />
på tlf. 3818 7079.<br />
Dagsorden:<br />
1. Velkomst ved formanden. 2. Valg<br />
af 2 dirigenter. 3. Godkendelse af<br />
mødets lovlighed, dagsorden samt<br />
valg af stemmetællere og referent.<br />
4. Brancheudvalgets orientering ved<br />
formanden (skal ikke til afstemning).<br />
5. Indkomne forslag. 6. Valg til bran-<br />
chebestyrelsen (på branchemødet<br />
vælges til branchens brancheudvalg,<br />
for en 2-årig periode, op til 3 medlemmer<br />
samt en 1.- og en 2.-suppleant,<br />
som vælges for 1 år ad gangen).<br />
På valg er Kurt Sand, Esbjerg<br />
Mejeri. 7. Eventuelt. Under punktet<br />
vil der være debat om OK 2011.<br />
Indkomne forslag til punkt 5 og kandidater<br />
til punkt 6 skal være afdelingen<br />
i hænde senest 8 dage før<br />
mødet.<br />
Carsten Hjort,<br />
brancheudvalgsformand<br />
Program for <strong>NNF</strong>s Pensionist- og<br />
Efterlønsklub i Haderslev:<br />
Generalforsamling onsdag den 23.<br />
februar kl. 14.00 på Bispen i Haderslev,<br />
Lokale 12, 1 sal.<br />
Dagsorden: Ifølge lovene. Indkomne<br />
forslag skal være formanden i hænde<br />
senest 8 dage før. Efter generalforsamlingen<br />
er klubben vært ved et<br />
par stykker smørrebrød. Tilmelding<br />
er derfor nødvendig senest mandag<br />
den 14. februar.<br />
Besøg hos Brødrene Grams Museum,<br />
Danmarksgade 16 i Vojens,<br />
onsdag den 13. april kl. 13.00. Det<br />
starter med en orientering om Brdr.<br />
Grams virke i 100 år. Derefter går<br />
vi gennem udstillingerne sammen<br />
med en medarbejder fra museet.<br />
Efter rundvisningen er der kaffe og<br />
kage. Egenbetalingen er på 25 kr.<br />
Tilmelding er senest onsdag den 6.<br />
april. Afgang fra Hertug Hans Plads<br />
kl. 12.30. Mangler du kørelejlighed,<br />
så sig det ved tilmelding.<br />
Udflugt til Ærø fredag den 27.<br />
maj 2011. Afgang fra Hertug Hans<br />
Plads, Haderslev, kl. 08.30 og fra<br />
Madevejs p-plads i Aabenraa kl.<br />
09.00. Vi sejler fra Fynshav til Søby<br />
på Ærø.<br />
Ærø er en af vore smukkeste øer i<br />
det sydfynske øhav med meget natur<br />
og mange kulturoplevelser.<br />
Vi besøger Marstal, Ærøskøbing,<br />
Flaske Peters Hus og meget, meget<br />
mere. Vi nyder en dejlig middag<br />
i Søby, vi drikker kaffen på Det lille<br />
Hotel i Ærøskøbing. Efter kaffen<br />
kører vi til Søby for at sejle til Fyns-<br />
hav kl. 17.55. Forventet hjemkomst<br />
Aabenraa kl. 20.00 og Haderslev<br />
kl. 20.30.<br />
Egenbetalingen er på 300 kr. for<br />
medlemmer af Haderslev-klubben.<br />
Sidste tilmelding er den 26. april<br />
2011.<br />
Telefonnumre, som I bruger ved alle<br />
tilmeldinger: Walter, 7454 3606, el.<br />
Lauritz, 7452 7916.<br />
NB. Du eller konen/samlever skal<br />
være medlem af klubben for at kunne<br />
deltage i vore aktiviteter. Kontingentet<br />
er på kun 125 kr. pr. år.<br />
P.k.v.<br />
Walter Rostermund<br />
ØSTJYLLAND<br />
Fødevareforbundet <strong>NNF</strong> Østjylland<br />
afholder ordinær generalforsamling<br />
mandag d. 28. marts 2011 kl. 17.00<br />
på Restaurant Skovbakken, Østervangsvej<br />
1, 8900 Randers. Dagsorden<br />
ifølge lovene. Indkomne forslag,<br />
som ønskes behandlet på generalforsamlingen,<br />
skal være formanden<br />
i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.<br />
Efter generalforsamlingen vil afdelingen<br />
være vært ved spisning.<br />
Tilmelding til spisning senest torsdag<br />
d. 17. marts 2011 til afdelingen.<br />
P.b.v.<br />
Flemming Hansen,<br />
afdelingsformand<br />
Fødevareforbundet <strong>NNF</strong>s Efterlønsog<br />
Pensionistklub Randers:<br />
Torsdag den 11. marts kl. 14.00 i Fritidscentret,<br />
Vestergade 15, Randers:<br />
HIB Trio. Musikalsk samvær og underholdning<br />
med HIB Trio fra Grenaa.<br />
Tilmelding på tlf. 8643 5766 senest<br />
den 4. marts.<br />
Torsdag den 14. april kl. 13.00 i Fritidscentret,<br />
Vestergade 15, Randers:<br />
Generalforsamling. Dagsorden iflg.<br />
lovene. Efter mødet serveres frokostanretning<br />
med øl og snaps. Deltagerpris<br />
kr. 75. Tilmelding til frokost<br />
på tlf. 8643 5766 senest den 7. april.<br />
P.k.v.<br />
Bøggild Christensen
Blodhunden er på mærkerne<br />
Der går ikke en dag, uden at Henning har fat i sine elskede frimærker.<br />
For slagteriarbejder Henning Hedegaard<br />
Frederiksen, 59, er det ikke en rigtig<br />
dag, hvis han ikke har været i gang med<br />
sin helt store hobby: frimærker. Henning er<br />
ansat på Danish Crown i Horsens i blodanlægget.<br />
Derfor har han også kælenavnet<br />
»Blodhunden« eller »Blod-Henning«.<br />
Som alle andre friske børn begyndte<br />
Henning allerede som barn i slutningen af<br />
1950erne at samle på frimærker. Men han<br />
havde den fordel frem for kammeraterne,<br />
at hans far var landpost i den lille by Vrigsted<br />
ved Juelsminde og havde kendskab til<br />
de små stykker papir med takker og lim på<br />
bagsiden.<br />
– En dag kom far hjem med nogle polske<br />
frimærker til mig. Han havde fået dem<br />
foræret af nogle polakker, som boede i<br />
området. Frimærkerne var utroligt flotte.<br />
Jeg kan stadig se dem for mig. Og jeg kan<br />
fortsat føle den glæde, jeg havde langt ind<br />
i min krop, når jeg meget nøje studerede<br />
dem.<br />
De polske frimærker blev begyndelsen<br />
til et langt livs interesse for de takkede<br />
mærker, kun afbrudt af tiden, hvor Hennings<br />
børn var små.<br />
Historie og kultur<br />
– Frimærker er fascinerende. De fortæller<br />
historie og kultur. I frimærkeverdenen taler<br />
vi om, at et ustemplet mærke er stumt, et<br />
stemplet hvisker, og et brev eller et postkort<br />
med mærker fortæller historie, siger<br />
Henning og viser nogle gamle kuverter.<br />
– Den helt nøjagtige adresse er skrevet<br />
med fyldepen, og man gjorde sig umage<br />
med at placere frimærket det helt rigtige<br />
sted i øverste højre hjørne få millimeter fra<br />
kanten. Og de skulle se godt ud, fortæller<br />
Henning, der i mange år har koncentreret<br />
sig om at samle frimærker fra Danmark,<br />
Norge og Sverige. En gang om året er Henning<br />
og hans hustru Inger i Sverige for at<br />
købe og sælge frimærker, ligesom han har<br />
en »bytteven« i Norge. Ellers køber han<br />
nogle af de frimærker, han mangler i sine<br />
samlinger, på auktioner eller i frimærkehandler.<br />
Unikke og spændende<br />
– Jeg føler, at alle frimærker er unikke<br />
og spændende. Derfor får jeg også en del<br />
frimærker af venner og bekendte og fra<br />
kontoret på Danish Crown. Her dukker der<br />
også spændende kuverter op, hvor frimærket<br />
er flot stemplet. Det betyder rigtig<br />
meget for en samler.<br />
Og så er Henning aktiv i Danmarks Filatelist<br />
Forbund. Han står for dubletsalget til<br />
lokalforeningerne. Det er frimærker i små<br />
mapper, der sendes til foreningerne, hvor<br />
medlemmerne så kan plukke dem ud, de<br />
vil købe. Mapperne cirkulerer rundt i hele<br />
landet.<br />
– Der går ikke en dag, uden at jeg er i<br />
gang med mine frimærker, fortæller Henning,<br />
der har indrettet et af værelserne i<br />
hjemmet til sin »hule«. Så er det ikke nødvendigt<br />
at pakke dem sammen hver dag.<br />
Hennings samlinger er langtfra komplette.<br />
– Det er selvfølgelig de dyreste frimærker,<br />
jeg mangler. Og mange af dem, jeg ikke<br />
har, får jeg nok aldrig. Men det vigtigste<br />
for mig er også glæden over de frimærker,<br />
jeg har i dag. At tage dem frem og studere<br />
dem. Nyde synet under luppen. Så er jeg i<br />
min helt egen verden, siger Henning.<br />
Man kan læse mere om frimærker på Danmarks<br />
Filatelist Forbunds hjemmeside: www.danfil.dk<br />
Fri<br />
<strong>substans</strong> // 01 // 2011<br />
Af Claus gjedsig // Foto Henrik bjerg<br />
45
x-ord<br />
46<br />
SÆRLIGT<br />
OMRÅDE INDEN<br />
FOR FØDEVARE-<br />
INDUSTRIEN<br />
FILMTI-<br />
TEL OG<br />
MADRET<br />
EDDIKE-<br />
TYPE<br />
BLOMST<br />
PINE<br />
SKRUB-<br />
TUDSE<br />
OMGÅS<br />
LITER<br />
SLÆGTS-<br />
TRÆ<br />
MO-<br />
TIONS-<br />
FORM<br />
EARL<br />
GREY<br />
GRÆSK<br />
BOG-<br />
STAV<br />
ANBE-<br />
FALET<br />
LØBER<br />
KAN EN<br />
KO<br />
VÆRE<br />
TALEN-<br />
TER<br />
KLOK-<br />
KEN<br />
VENTE<br />
BLEV<br />
RØGET<br />
ANKER-<br />
PLADS<br />
SVADA OVER-<br />
ENS<br />
S1 T E G T E G R Ø N N E T O M A T E R<br />
BEMYN-<br />
DIGE<br />
V I N A I G R E SYNKER A U2 T O R I S E R E<br />
GRØN-<br />
FODDELE<br />
SYD<br />
SAG SLÆGT-<br />
I R I S TIL NINGE A N E R CYKEL-<br />
RACET A N K L E R TUGTE S<br />
SUPPE<br />
OG HUNDE-<br />
BINDE-<br />
MØRK<br />
TARTE- DYRT<br />
ORD<br />
TID<br />
N A G E LETTER BERUSET P3 E B R E T VINDUE A T FODER N A T<br />
BRØD-<br />
KRUMMER E D HÆNDT<br />
NAVN-<br />
GIVER<br />
R A S P FUGLE<br />
AK OG<br />
B E T E G N E R JYSK<br />
LANDSBY V E<br />
NIVEAU<br />
S E S FODE-<br />
RAL<br />
MEJERI-<br />
KONCERN<br />
S T A D E NUSSET<br />
KRYDDER-<br />
DEL A R L A FILTRE O V E R<br />
MILIT.<br />
LANDS-<br />
RE-<br />
KASKET<br />
BY<br />
SPEK-<br />
GRINET<br />
L RAKT K E P I SKOV U R U P TERER A G T E R HØJT<br />
4<br />
E<br />
DROG<br />
HELE<br />
AF STED<br />
A N E T A V L E PÅ DET R E J S T E DANSK<br />
5<br />
A L T<br />
PUNKT<br />
VAND<br />
LOD<br />
KOLD NED-<br />
G Å T U R PC-TAST U R D E L KØLEDE<br />
6<br />
DES- I S E D E<br />
SERT<br />
ATTER<br />
DEL AF DK<br />
MED NODER<br />
T E I G E N SØRGE-<br />
PYNT E N Ø YDER-<br />
NØD<br />
SANG<br />
DELEN G I S S E R<br />
HAVNER<br />
DRAM<br />
TIPS-<br />
E T A HAVE- E N D E R FLYUD-<br />
TEGN<br />
DEL<br />
GANGE B I T T E R7 TAKST T O<br />
PERSON<br />
PÅ SAMME<br />
KÆFERT<br />
R FORBRY-<br />
MÅDE<br />
G Æ S T L I G E S Å TØNDE<br />
NEMT<br />
DERE<br />
VANDMAND<br />
(FORK.) R U S L<br />
ROBÅD<br />
I L E R OVER-<br />
GANG<br />
IDRÆTS-<br />
MAND E G E TOPHOLD<br />
STAT I<br />
AFRIKA<br />
A T L E T YNK M A L I<br />
JULE-<br />
MAD<br />
S O R T8 B R O G E T OST A N D E S T E G<br />
PRYD-<br />
GÆTTEDE<br />
TRÆ<br />
E V N E R ILDSTED P I L E E G ODIN<br />
TV-<br />
9<br />
MISTER L Ø S T E<br />
SANGER<br />
KØKKEN-<br />
HANNE<br />
INVENTAR<br />
K L ANER B O E L BAVIAN I S S K A B E<br />
BIL-<br />
MÆRKE<br />
T Ø V E STRØM<br />
FNY-<br />
SERI S E A T GRIBE R10 A S E N<br />
CHAR-<br />
MERE-<br />
O S E D E S DE<br />
VIA<br />
B E T O G RADIUS A D<br />
SPILLE R E D<br />
MEJERI-<br />
VARER-<br />
L E G E NE Y M E R N E<br />
<strong>substans</strong> // 01 // 2011<br />
FJER-<br />
KRÆ<br />
Kodeord blad nr. 6/2010: toastmaster<br />
FLOT<br />
KARAK-<br />
TER<br />
MØBEL-<br />
ITAL.<br />
BRÆNDE-<br />
NYVA-<br />
TRÆ<br />
VIN<br />
SKEDE<br />
Dette blads løsning: sendes til Fødevareforbundet <strong>NNF</strong>,<br />
postboks 79, 2000 Frederiksberg, senest den 15. marts. mærk<br />
kuverten »Krydsord«. Løsningen kan også sendes på e-mail til<br />
redaktionen@nnf.dk (skriv »Krydsord« i emneboksen). tre præmier<br />
a 250 kr. fremsendes til månedens vindere på gavecheck<br />
til brug enten i Kvickly, Kvickly Xtra, Brugsen, superBrugsen,<br />
Dagli’ Brugsen eller LokalBrugsen. Løsning og vindernavne offentliggøres<br />
i næste nummer af fagbladet.<br />
Udtrukne vindere blad nr. 6/2010: Birte marie Blichfeldt, Idræts<br />
alle 3, 9800 Hjørring. Kim sørensen, Kildevænget 1, 9280 storvorde.<br />
tage Kjær Lauridsen, Kalvehavegårdsvej 18, 7000 Fredericia.<br />
1<br />
FUPPE<br />
Kodeord:<br />
Indsendt af:<br />
Gade:<br />
FORVALT-<br />
STRAKS NINGS- VÆGT<br />
GRENE<br />
Postnr. og by:<br />
Fødselsdato:<br />
STORM-<br />
FULDT<br />
OR-<br />
GANER SLIDE<br />
simmer.dk<br />
Løsning på opgave 6<br />
FIR-<br />
KANT FINDES<br />
BIKSE-<br />
MAD<br />
?<br />
ADSTA-<br />
DIGE<br />
T A G D A N M A R K A L V O R L I G T<br />
O V E R R E A G E R E . O L I E T Ø J<br />
B E N . . G L A D E . F R I S E . D A<br />
A N E . . L E T T E R E . V A T T E T<br />
K U R S T E D . E R E . G E L . Æ R T<br />
S E T T E R E N . E G E N N A V N . E<br />
I N . E N O . O S T E N E . M O D E R<br />
N . A N . D Å R E . L E D S A G E S .<br />
D A N B O . E M N E R . . T N T . P P<br />
U R V I S E R . D I E . . I D E T . Æ<br />
S M I D E R . D E S T I L L E R I E R<br />
T E S E . F A E R . T R Æ L . E L L E<br />
R . E R L A G T . M E S S E S . L U V<br />
I O S . U R E T T E . K Ø . T E O R I<br />
A D . O D E . E U N U K . R A N D E N<br />
N E D T O N E . S E R A . O V . . . .<br />
S N U T . T V I S . O F R E R . . . .<br />
A S N E R . I R E R . F Ø R E . . . .<br />
T E . R I N G . R O T E R E R . . . .
ILLustratIoN Lars-OLe Nejstgaard<br />
// fagligt talt<br />
Slå ring om jereS tillidSrepræSentant<br />
Flere af vores tillidsrepræsentanter her i Horsens-Vejle oplever<br />
helt andre vilkår og reaktioner fra den lokale ledelse end tidligere.<br />
Bevares, ikke alle tillidsrepræsentanter, men nogle gør det.<br />
Det er tydeligt på flere af vores virksomheder, at især her<br />
efter overenskomsterne i 2010 opfører den daglige ledelse sig<br />
helt anderledes – og negativt – over for medarbejdernes valgte<br />
repræsentanter end før, idet man flere steder gør alt, hvad man<br />
kan for at få modregnet de – få – overenskomststigninger, som<br />
oK 2010 gav, i de forskellige lokalaftaler.<br />
Vi kan tydeligt se i en af koncernerne – der ejes af landmænd<br />
i et andet nordisk land – at her er der »udgået besked« fra toppen<br />
om, at oK 2010 som minimum skal være omkostningsneutral<br />
– eller endda mindre! og det i sig selv viser en klar mangel<br />
på respekt over for egen organisations forhandling og aftalesystemet<br />
i det hele taget.<br />
Lokale forhandlinger har været – nogle steder – rene skinmanøvrer,<br />
hvor tillidsrepræsentanten, når man – efter svære<br />
forhandlinger – er nået frem til ét resultat, straks får smasket<br />
andre krav lige i hovedet. Det er på ingen måde seriøs eller ansvarlig<br />
virksomhedsledelse!<br />
På en anden virksomhed har vi oplevet, at vores tillidsrepræsentanter<br />
direkte er blevet pålagt ikke at orientere vores medlemmer<br />
om, hvad der forhandles om.<br />
og det er jo da helt galt. en tillidsrepræsentant skal til enhver<br />
tid have retten og muligheden for at tale med de medlemmer,<br />
som han/hun repræsenterer, om, hvilket mandat man har. altså<br />
hvor langt kan man gå. også her en helt igennem uværdig optræden<br />
af en lokal ledelse.<br />
og den slags skal vi omgående sig fra over for.<br />
Derfor opfordringen til jer – at I slår ring om og forsvarer jeres<br />
tillidsrepræsentanter og de aftaler og vilkår, der er gældende,<br />
og fastholder vores traditionelle aftalesystem og sædvanlige respekt<br />
herfor.<br />
og som faglig organisation skal vi – Fødevareforbundet <strong>NNF</strong> –<br />
også være oppe på mærkerne og via de faglige kanaler forsvare<br />
disse forsøg på overgreb over for vores tillidsrepræsentanter.<br />
reelt er det jo medlemmernes vilkår, vi taler om.<br />
mellemlederne er heller ikke alle for fine i kanten.<br />
Jo, mange er heldigvis reelle nok, som vi kender dem; men<br />
der er ingen tvivl om, kan vi høre, at en del af de mestre og mellemledere,<br />
der er på vores virksomheder, ikke er upåvirkede,<br />
når de hører om, hvordan man andre steder – læs: syd for<br />
grænsen – inden for f.eks. kødområdet, kan opføre sig på mere<br />
eller mindre herremandsmaner. Det mærker en del af vores<br />
medlemmer tydeligt i det daglige – altså en klart ændret tone<br />
og manglende respekt for dem som ansatte.<br />
også her skal vi alle være oppe på mærkerne og sige klart<br />
fra, når den slags sker.<br />
så det der med det daglige og naturlige samarbejde går slet<br />
ikke alle steder som vanligt, desværre, og er typisk udtryk for<br />
den konkurrence, som vores arbejdspladser oplever i disse<br />
kriseår.<br />
men det skal ikke være nogen undskyldning for at opføre sig<br />
dårligt over for vores medlemmer.<br />
Heldigvis er der fortsat mange steder, hvor man på trods af<br />
alle fortrædelighederne fortsat udviser den fornødne respekt<br />
over for hinanden og det daglige samarbejde. men den slags<br />
kommer ikke af sig selv. Det skal der arbejdes for!<br />
med disse ord et godt nytår til alle.<br />
Af AfdelingsformAnd Kjeld nielsen, fødevAreforbundet nnf Horsens-vejle<br />
<strong>substans</strong> // 01 // 2011<br />
47
Al henvendelse til:<br />
Fødevareforbundet <strong>NNF</strong><br />
C.F. Richs Vej 103<br />
2000 Frederiksberg<br />
skal også<br />
lave mad<br />
Karsten Vestergaard har i 20 år arbejdet som bager på boreplatforme,<br />
hvor maden, kagerne og brødet er omdrejningspunktet i hverdagen.<br />
Da Karsten VestergaarD for<br />
over 20 år siden fik arbejde som bager<br />
på en boreplatform i Gormfeltet, var han<br />
ikke helt klar over, hvad han gik ind til.<br />
Han er uddannet på et bageri i Give, men<br />
i jagten på nye udfordringer søgte han<br />
arbejde både i Grønland, på luksuslinere<br />
– og på boreplatforme.<br />
– Det kom som en kæmpe overraskelse<br />
for mig, at jeg også skulle stå for<br />
maden. Da jeg første gang skulle lave<br />
en citronfromage, anede jeg ikke, hvad<br />
jeg skulle gøre. Og jeg tror heller ikke,<br />
at den helt faldt i de andres smag. Det<br />
er jo ikke en del af bageruddannelsen at<br />
lære at lave mad. Men det er en fordel at<br />
have kendskab til, hvis man vil arbejde<br />
med catering på en boreplatform, siger<br />
Karsten.<br />
Af Claus gjedsig Bageren<br />
Arbejder om natten<br />
Han har også arbejdet på Tyra Øst, Siri<br />
og siden 2001 på Tyra Vest. Det er kun på<br />
de største boreplatforme og rigge, der<br />
er ansat bagere. De arbejder 14 dage ad<br />
gangen og har så fire uger fri.<br />
Bagerne på Tyra Vest arbejder fast om<br />
natten for – sammen med kokken – at<br />
servicere de omkring 80 ombordværende.<br />
Der serveres mad fire gange i døgnet:<br />
klokken 06, 12, 18 og 24. Karsten Vestergaard,<br />
der arbejder fra klokken 19 til 07,<br />
begynder sit arbejde med at lave dej og<br />
bage brød til holdet, der har pause klokken<br />
21. Kokken har forberedt den varme mad til<br />
midnat, men det er Karsten, der skal gøre<br />
den færdig.<br />
Ikke store udfordringer<br />
– Indrømmet. Der er ikke de store faglige<br />
udfordringer i at være bager på en boreplatform.<br />
Det er meget traditionelt. Men vi<br />
har også langtfra alt, der skal bruges, hvis<br />
man skulle være kreativ med brødet og kagerne.<br />
Jeg bager omkring 80 rundstykker,<br />
ti til 15 franskbrød og rugbrød hver dag.<br />
– Og så er der kagerne. Tidligere blev<br />
de serveret døgnet rundt. Nu er det på bestemte<br />
tidspunkter. Søndag bliver der kræset<br />
ekstra for folk, ligesom man gør hjemme.<br />
Der serveres flødekager eller lagkage<br />
om eftermiddagen. Søndag aften serveres<br />
hjemmelavet is eller kagedessert.<br />
De daglige måltider er »fixet« for mandskabet,<br />
som Karsten udtrykker det. Man<br />
ser frem til at få noget at spise.<br />
– Eksempelvis har man mulighed for –<br />
hver dag – at få risalamande. For nogle er<br />
det som at holde juleaften året rundt, for<br />
det er en meget populær dessert. Lørdag<br />
aften serveres pølser, ligesom man hjemme<br />
får lørdagsslik.<br />
Karsten er meget glad for sit job, selv om<br />
han arbejder meget alene. Og selv om der<br />
ikke er meget at give sig til, når man har fri<br />
fra arbejdet på en boreplatform.<br />
– Man skal være af en bestemt støbning,<br />
hvis man vil arbejde på en boreplatform.<br />
Man må ikke lide at hverken højdeskræk eller<br />
hjemve. Man skal være glad for at komme<br />
på arbejde. Og glad for at tage helikopteren<br />
hjem for at holde fri, siger Karsten, der<br />
er single og bruger en del af sin fritid på at<br />
være aktiv i basketballklubben i Esbjerg.<br />
Læs også på side 26-27 om Karsten Vestergaards<br />
udfordringer som fællestillidsmand.