NYHEDSBREV - Heden & Fjorden

hflc.dk

NYHEDSBREV - Heden & Fjorden

Økologisk

N Y H E D S B R E V

3 Stankelben - kan vi gøre noget?

4 Havrecystenematoder, hvad gør man?

5 Kløvergræs netop nu skal gøres klar...

6 Valg af kløvergræsblandinger i 2011

7 Vinterklargøring af frøgræsmarken

8 Lokalt forsøg med bælgplanter på...

8 Stigende kornpriser - hvad med prisen...

9 Udfasning af konventionel husdyrgødning

10 Indbinding af dyr – hvornår?

11 Mælkefodrings- og sundhedsstrategi...

12 Færdigfedning af kødkvægskalve

13 Aktuelt om får og lam

14 Opbevaring af vintergrønsager

15 Færre rådne æbler til næste år

Nr. 7 - September 2010

16 Aktuelt om markedssituationen for foderkorn...

18 Styrk din bundlinje

18 Eksporten skaber fortsat stor efterspørgsel...

19 Kalender

20 Noter


Vinterklargøring..

Af Thor Bjørn Kjeldbjerg

Så lakker året mod hæld. Efterårets farver

på træerne giver en flot farvepalet i landskabet,

og såning af vintersæd er fortsat i

gang. Majsen står og er lidt grønnere end

sidste år. De fleste steder har den haft en

fornuftig udvikling, men bliver noget senere

klar. Enkelte steder på udsatte lave

områder har nattefrosten imidlertid stoppet

væksten. Så det viser igen, at det er

meget vigtigt at tænke over placeringen

af en klimafølsom afgrøde som majs. Det

begynder at blive tid at tænke på dyrene

som skal ind, og at markerne får de bedste

betingelser for overvintring. Det bærer

Her finder du din lokale økologirådgivning

Lemvigegnens

Landboforening

Industrivej 53

7620 Lemvig

Tlf. 96 63 05 44

LandboSyd

Peberlyk 2

6200 Aabenraa

Tlf. 74 36 50 00

Landbrugsrådgivning Syd

Guldagervej 2

6240 Løgumkloster

Tlf. 73 74 20 20

LHN

Industriparken 1

6360 Tinglev

Tlf. 73 64 30 00

Udgiver

Økologisk Nyhedsbrev udgives

af Økologikonsulenterne under

Dansk Landbrugsrådgivning.

Ansvarshavende

Tomas Fibiger Nørfelt

Thor Bjørn Kjeldbjerg

Pernille Plantener

2 | ØKOLOGISK NYHEDSBREV

dette nyhedsbrev også præg af. Der er

artikler om, hvad der bør gøres i kløvergræs-

og frøgræs-markerne. Der er omtale

af indbinding af dyrene generelt. Fodring

af kalve og får på stald tages i behandling.

Og der er omtale af, hvordan du bedst får

grønsagerne parat til opbevaring.

På skadedyrsfronten tages i dette nummer

et par emner op. Skadedyr som stankelben

og havrenematoder er problemer,

man bør tage sig i agt for i landbrugsafgrøderne.

I æbleplantagen er det æbleviklere

og svampen, Gul Monilia, der er fokus på.

Prisudviklingen har på det seneste været

gunstig for planteprodukterne og har

overhalet markedet i Tyskland. Også svi-

Sønderjysk

Landboforening

Billundvej 3

6500 Vojens

Tlf. 73 20 26 00

Syddansk Kvæg

Billundvej 3

6500 Vojens

Tlf. 74 54 00 00

Jysk Landbrugsrådgivning

Majsmarken 1

7190 Billund

Tlf. 76 60 21 00

Vestjysk Landboforening

Herningvej 3-5

6960 Ringkjøbing

Tlf. 96 80 12 00

Heden og Fjorden

Landbrugcenteret

Birk Centerpark 24

7400 Herning

Tlf. 96 29 66 66

Gefion

Fulbyvej 15

4180 Sorø

Tlf. 57 86 50 00

LandboThy

Industrivej 7

7760 Hurup

Tlf. 96 18 57 00

Landbo Limfjord

Resenvej 85

7800 Skive

Tlf. 96 15 30 00

Landbo MidtØst,

Økologi

Marsvej 1-3

8960 Randers SØ

Tlf. 87 28 22 00

Agri Nord

Hobrovej 437

9200 Aalborg SV

Tlf. 96 34 51 00

Landbo Nord

Erhvervsparken 1

9700 Brønderslev

Tlf. 96 24 24 24

se komplet liste på www.landbrugsinfo.dk/oekologikonsulent

Abonnement

950 kr om året + moms for

medlemmer

(1150 kr for ikke medlemmer)

redaktion@okologisknyhedsbrev.dk

Layout og produktion

Grafisk Værksted

www.grafiskvaerksted.dk

Oplag og udgivelser

Økologisk nyhedsbrev udkommer 10

gange årligt i 1000 eksemplarer. Der

tages forbehold for trykfejl.

ISSN: 1903-6671

Tryk

Trykt hos V-Print på 130 gr. silk papir, som

opfylder kravene for EMAS, FSC og PEFC

nekød er der rift om; specielt i udlandet

og det kan være vanskelig at følge med

efterspørgslen. Se omtalen af markedet i

bladet og et bud på hvordan bundlinjen

kan styrkes.

Også husdyrgødningen har en pris, hvilket

der gives et bud på. På den front bliver

det i øvrigt i fremtiden en udfordring,

at skulle belave sig på at klare sig uden

input af konventionel husdyrgødning. Måske

handler det bl.a. om det rigtige valg af

kløvergræs og den rigtige måde at dyrke

bælgplanter på.

God læselyst

Forsidefoto:

Thor Bjørn Kjeldbjerg


Stankelben - kan vi overhovedet

gøre noget?

Af Kjeld Forsom

Hvert år er der lokalt ødelæggende

angreb af stankelbenlarver.

De fleste heldigvis i mindre

skala. Med års mellemrum er der meget

udbredte angreb med det resultat at mange

marker skal omsås, lave udbytter og opformering

af kvik til følge.

Hvis man på forhånd ved om marken

er angrebet voldsomt af stankelben kan

man undgå at så meget sårbare afgrøder

i marken. Den liggende græsmark er formodentlig

den afgrøde, der vil give det

bedste udbytte. Alternativet kan være en

billig udsæd korn med ragræsudlæg. Majs

ser ud til at kunne etableres i marker med

moderate angreb.

Spørgsmålet er hvordan bliver stankelbensituationen

i 2011? For at få svar på det,

kan der undersøges marker henover vinteren,

og vi kan ud fra den indsamlede viden

tage vores forholdsregler.

Biologi

Mosestankelbenmyg lægger deres æg i

græs i august – september. Stankelbenmyggene

foretrækker 2 års – flerårsmarker.

Larverne begynder at æde græs i oktober

og fortsætter hen over vinteren og foråret

og slutter i juni. Larven forpupper sig omkring

Sct. Hans.

Bil. 1: Voksen stankelbenmyg. Foto: A. From Nielsen

Bil. 2 : Stankelbenlarve. Foto: Ghita Cordsen Nielsen

Saltvandsmetoden

En nogenlunde sikker metode er at uddrive

larverne med saltvand. Metoden går ud

på at nedbanke PVC-rør af 20 cm længde

ned i 5 - 8 cm dybde mindst 15 steder i

marken. Rørene fyldes med en saltvandsopløsning

bestående af 1 kg salt til 5 l

lunken vand. Larverne vil efter 10 – 20 minutter

flyde ovenpå og kan dermed registreres.

Med en rørdiameter på 11,5 cm vil

én larve svare til ca. 100 larver pr m2. Hvis

undersøgelsen sker i oktober – november

måned er larverne endnu små, dvs. under

1 cm lange. Det er godt at foretage undersøgelsen

i overskyet regnfuldt vejr og i en

mild vejrperiode med jordtemperaturer

over 4 grader, fordi larverne da er mest

aktive. Undersøg først marker, hvor der er

erfaring for hyppige angreb.

Hvornår er der tab?

Etablerede græsmarker med tæt plantebestand

tåler ret store forekomster af stankelben,

op til omkring 100 pr m2 inden der

sker betydelig skade. Korn er langt mere

følsom. Der angives en skadetærskel for

korn på max. 50 larver pr m2. Mest sårbar

er rækkeafgrøder der enten udsås eller udplantes

tidlig forår med lavt plantetal. Tidlige

overdækkede grønsager kan lide stor

skade ved endog meget lave forekomster

af stankelbenlarver, fordi larverne beskyttes

mod udtørring under dugen.

Majs klarer ofte stankelben

Majs placeres ofte efter kløvergræs hos

økologer. Majs skades også af stankelben,

men der er erfaring for at de nyfremspirede

majsplanter tåler en del gnav før de

skades kritisk. En anden betydende årsag

er sikkert også at kløvergræsset nedpløjes

senere og derfor kan fodre stankelbenlarverne

længere nede i jorden. Der kan ikke

angives nogen skadetærskel, idet ingen

har undersøgt det. Men det vurderes at

majs er lidt mere tolerant end byg. Majs er

dog så omkostningskrævende en afgrøde

at man ikke skal eksperimentere med at

så i stærkt angrebne marker. Derfor vil det

SEPTEMBER 2010

være fornuftigt at undersøge netop planlagte

majsmarker for angreb inden såning.

Har tromling en effekt?

Flere anbefaler tromling af kornmarker

mod stankelbenlarver. Larverne foretrækker

løs jord. Hvis tromling foretages når

larverne er på jordoverfladen i mørke kan

larverne fanges på overfladen og enten

udtørre eller ædes af fugle, fordi de ikke

nemt trænger tilbage i den sammenklemte

jord. Ofte er resultatet dog for ringe.

Foto: Tromling har fået stankelben til at vandre

fra den tromlede jord til venstre til den løse ikke

tromlede jord til højre. Foto: Carsten Markussen.

Stære

Der er ingen tvivl om at stære kan æde

store mængder stankelben og mange

stære kan æde rigtig mange stankelben.

Skal det have nogen effekt på den enkelte

ejendom kræver det at redekasser er sat

op i relativ nær afstand af de ramte marker.

Stærene samler rigtig mange stankelben i

yngletiden som ligger først i maj. Det er oftest

for sent for tidligt såede kornafgrøder.

Men det kan have betydning for græsmarken.

Fuglene skal være til stede i flok på det

rigtige tidspunkt. Det er set at store flokke

af trækfugle har reddet en kornmark.

Prognose for stankelben

Hvis resultater fra saltvandsmetoden samles

kan der skabes et vist overblik over hvor

kraftige angreb der vil komme i 2011. Foretager

du optællinger eller andre observationer

af stankelben må du gerne give dem

videre til Kjeld Forsom 25579889 kfo@jlbr.

dk. Er der et tilstrækkelig højt antal kan det

danne grundlag for en prognose i det tidlige

forår.

ØKOLOGISK NYHEDSBREV | 3


Havrecystenematoder, hvad gør man?

Af Birgitte Popp Andersen

En vårbygmark, der bare står i

stampe… Tja, hvem genkender

ikke dette fænomen? Dårlig

vækst i større eller mindre områder af

marken. Et billede, som kan ligne mange

ting, men hives planterne op, er rødderne

stærkt forgrenede, og er man særlig heldig,

kan cysterne anes; havrecystenematoder.

Et gennemtænkt sædskifte og valg af

resistente sorter er vejen frem for at minimere

angreb og tab i marken.

Biologi og symptomer

Tidligere blev betegnelsen ål, benyttet for

disse meget små, mikroskopiske, rundorme,

der findes overalt i naturen (Billede

1). I dag er betegnelsen nematoder almindelig

anvendt og de fleste har en ide om,

hvad det drejer sig om. Langt de fleste

nematoder er særdeles gavnlige og spiller

en vigtig rolle i forbindelse med nedbrydningen

af organisk stof. Andre er insektpatogene

og er specielt tilpasset til at kunne

opformere sig i levende insekter/larver.

Nogle andre kan forårsage sygdomme hos

dyr. Imidlertid findes der grupper, som vi

ikke er så glade for, og det er de plantepatogene.

Nematoder er inddelt i en lang

række undergrupper, hvor cystenematoder

udgør en gruppe. Cysterne er opsvulmede

hunners krop, der omslutter æg og

larver. Cysterne kan overleve i jorden i flere

år. De kan ses med det blotte øje eller lup.

Hver cyste indeholder i gennemsnit 200-

250 æg. 40-60 % klækkes og bliver til larver

det første år, de resterende klækkes to år

efter i en tilsvarende mængde. Klækningen

foregår fortrinsvis om foråret, hvor de

unge larver trænger ind i rødderne. De angrebne

rødder bliver brune og stærkt forgrenede

(Billede 2). Planternes vækst går

i stå og ofte vil symptomerne være mest

udprægede, hvor jorden er løs, og derfor

ses angreb af og til i striber. Specielt år

med et fugtigt forår og en tør forsommer

er gunstige for havrecystenematoden,

hvilket gør 2010 til et rigtigt havrecystenematodeår.

4 | ØKOLOGISK NYHEDSBREV

Billede 1: Nematode cyster.

Foto: Ghita Cordsen Nielsen.

Billede 2: Rødder med nematodeangreb.

Foto: Ghita Cordsen Nielsen.

Alle kornarter opformerer havrecystenematoder

Havrecystenematoder kan angribe alle

kornarter. Den bedste værtsplante er dog

havre efterfulgt af de øvrige vårsædsarter.

Vintersæd angribes i mindre grad end

vårsæd, formodentlig fordi udklækningen

sker i foråret og vårsædens rødders er nye

og indbydende. Rug virker som en sanerende

afgrøde, hvilket betyder, at rug kan

angribes, men ikke opformere nematoden.

Majs kan også angribes, og vi ser specielt

angreb på majs i kornrige sædskifter

og hyppigst på sandjord. Nematoderne

kan ikke opformere sig i majs, men de kan

bore sig ind i rødderne og skade dem.

Resistente sorter

Ingen vårhvedesorter er resistente overfor

havrenematoder. Blandt havre er sorten

Dominik den eneste havresort, som pt. er

resistent. Forædling af vårbygsorter er et

stort emne, og der findes 16 vårbygsorter,

som er resistente. I flæng kan nævnes sorter

som Simba, Keops, Anakin og Power.

Tjek www.sortsinfo.dk hvis du er i tvivl om,

hvorvidt den valgte sort er resistent.

Sædskifte

I et velovervejet sædskifte findes der stort

set ingen problemer med havrecystenematoder.

Afvekslende brug af vår- og vintersæd,

resistente sorter og bælgplanter

vil kunne minimere problemet. Der kan

regnes med en reduktion af nematodeantallet

på 40-60 % for hvert år, der dyrkes

en ikke værtsafgrøde eller en resistent

kornsort. Dyrkes derimod en modtagelig

værtsplante kan nematodemængden forøges

50 gange! Dette er forsøgt illustreret

på følgende vis.

”Det gode sædskifte”: Vårbyg (resistent

sort) - markært - kartofler – vårbyg (resistent

sort). Vi starter med 30.000 æg pr. kg

jord og reducerer æggene til under 1000

stk. ved konsekvent at dyrke resistente sorter

og ikke modtagelige arter over fire år.

”Det dårlige sædskifte”: Vårbyg (modtagelig

sort) - havre – vårbyg (resistent

sort) - vårbyg (resistent sort).

Til trods for et lavere udgangspunkt nemlig

10.000 æg pr. kg jord, en forøgelse på

kun 10 gange og til trods for brugen af

resistente vårbygsorter de to sidste år, vil

konsekvensen være en enorm opformering

af havrecystenematoder og et slutresultat

på 6400 æg pr. kg jord (figur 1).

Havrecystenematoderne prioriterer afgrøder

som vært således: 1)havre, 2)vårhvede/vårtriticale,

3)modtagelig vårbyg,

4)vinterbyg/vinterhvede, 5)rug, 6)majs, 7)

rajgræs, 8)svingel og 9)andre græsser. Det

er usikkert, hvor i oversigten de resistente

sorter af vårbyg passer ind, men på niveau

med vinterbyg er et kvalificeret bud.

Jordprøver

Efterårsmånederne kan benyttes til at udtage

en jordprøve, som vil kunne give et

mere præcist udtryk for, hvor smittet arealet

er. Planteavlskonsulenten indsender

prøven til undersøgelse hos Danmarks


Jordbrugsforskning. Prisen er 520,- kr.

For at opnå rimelig sikkerhed ved undersøgelsen,

bør disse retningslinjer følges:

• I marken udtages mindst 50 jordprøver

med jordbor, løgbor, planteske eller lignende

i 20-30 cm's dybde. Prøven udtages

jævnt fordelt over hele marken -

eller, hvis marken er stor - jævnt fordelt

over en ca. 3 ha stor del af marken.

• Prøverne blandes grundigt, og

ca. 1 kg kommes i en plasticpose.

Jo højere indhold, jo flere år skal der

dyrkes en ikke-vært/resistent sort, før

nematodeangrebet er reduceret til et

acceptabelt niveau. Ved et indhold af

nematoder på over 1.000 æg pr. kg jord

skal man undlade at dyrke vårhvede og

modtagelige havre- og vårbyg sorter.

SEPTEMBER 2010

figur 1: Udvikling af antal nematoder ved to

forskellige sædskifter

120.000

100.000

80.000

60.000

40.000

20.000

0

1. år 2. år 3. år 4. år 5. år

Antal æg pr. kg jord: Det "gode sædskifte"

Antal æg pr. kg jord: Det "dårlige sædskifte"

Kløvergræs netop nu skal gøres

klar til vinteren

Af Henning Sørensen

Målet med de næste 3 ugers

management i kløvergræsmarken

er en græshøjde efter 25.

oktober på 5-6 cm og ingen nævneværdig

buskgræs (max. 5 %). Græshøjden på 5-6

cm ønskes frem til væksten standser.

Afgræsningsmarkerne i oktober

Græsmarksplejen her midt i efteråret sigter

- ud over en høj daglig foderoptagelse hos

køerne (3-4 FE) - også på så let som muligt

at få ”ryddet af marken”inden frosten.

Kvier tåler bedre end køerne at blive presset

til at æde græsset i bund, og er derfor

udmærket som opryddere inden vinter.

Større mængder buskgræs (15-20 %) afpudses

snarest, så der kan ske genvækst

inden væksten standser. Al det afpudsede

skal her i efteråret fjernes fra marken ellers

vil klatter fra afpudsningen afsløres som

bare pletter i marken til foråret.

Hvis græsvæksten fortsætter efter midten

af oktober, lad da ungdyrene foretage en

let afgræsning uden at græsset trædes op.

Normalt skal alle dyr efter 25. oktober væk

fra de marker, der skal fungere som afgræsningsmarker

næste år. Dyrene kan i

stedet flyttes over på de marker, der skal

pløjes til foråret.

Mange og store kokasser kan med fordel

slæbes ud efter endt afgræsning. Det vil

reducere risikoen for sneskimmel - og genvæksten

til foråret vil være mere jævn.

Hvis marken trædes op i fugtigt vejr, så

fjern straks dyrene fra marken. Dette gælder

specielt for nye udlægsmarker. Her er

det vigtigt, at hvidkløverens udløbere udvikles,

da disse er afgørende for næste års

produktion. Ligeledes fjernes dyrene også

straks i tilfælde af dødbidning af græsset,

hvor stubhøjden kommer under 4 cm.

Slætmarkerne i oktober

Plejen her består alene i at afpasse sidste

slættidspunkt, så kløvergræsset kan nå at

sætte nye skud inden væksten standser –

det sikrer et tilpas indhold af sukker i blade

og rod til at klare vinteren. Sidste slæt skal

derfor tages senest 20.-25. oktober.

Se om kalimangel herunder.

Vinterklargøringens alfa og omega

Marken bør ikke bruges efter at væksten

er standset. Du skal klart prioritere kløvergræsmarkens/udlægsmarkens

ve og

vel frem for køernes/kviernes afgræsning.

Glem derfor alt om at fortsætte benyttelsen

for at hente 100 FE/ha her i efteråret

– det koster nemt 1000 FE til foråret.

Kaligødning til græsmarker om efteråret

Risikoen for kalimangel på den lettere

sandjord er tilstede i år af nedbørsmæssige

årsager. Kali-mangel ses som lyse pletter

langs med bladranden hos kløver og såvel

kløver som græs er lyse i fremtoningen og

slappe i bladene.

Lave kalital (Kt) øger risikoen for at kløvergræsset

udvintrer. Imidlertid er der meget

der tyder på at kalitallene (Kt) skal være

under 2-3 før det kan betale sig at tilføre

kali om efteråret. Så lave kalital findes især

på vandet sandjord, hvor der er taget slæt

nogle gange i løbet af året uden tilførsel

af gylle.

Eventuel tilførsel af fast vinasse foregår

mest optimalt i september og skal derfor

ske snarest. Tilfør ikke mere end 3-400 kg/

ha. Husk at overholde gødningsreglerne

for brug af vinasse - reglerne siger at det

N, der følger med vinassen, skal indregnes

som konventionel N under 70 kg/ha-reglen.

I 400 kg fast vinasse er der (kun) 1,6 kg

N.

Skal der være korn i 2011 efter en slætmark

så vær meget opmærksom på kalimangel

her.

Kløvergræssets alder og EU

Når kløvergræsmarken bliver over 5 år er

den vokset ind i ”permanent-græs ordningen”,

hvilket normalt medfører, at marken

skal forblive græsmark. Det har mange

økologer hørt fra deres konventionelle kolleger,

men imidlertid gælder denne regel

ikke for økologer.

ØKOLOGISK NYHEDSBREV | 5


Valg af kløvergræsblandinger i 2011

Ingvard Kristensen

Mange kløvergræsmarker så

ovenpå den hårde vinter noget

deprimerende ud i foråret 2010,

men overraskende hurtigt blev markerne

grønne og der blev et godt, men sent første

slæt.

Blandinger med et højt indhold af diploide

rajgræsser eller rajsvingel var mere medtaget

af vinteren end de øvrige blandinger,

men gav alligevel næsten normalt udbytte.

Generelt vil kløvergræsblandinger med

rødkløver give 1.000 Fe mere pr. ha., end

blandinger kun med hvidkløver, og rødkløverblandinger

afgræsses gerne af køerne,

når afgrøden har en højde mellem

10 og 15 cm.

Kløvergræsblanding 22

Er en gamle kending indenfor økologisk

dyrkning og er den mest brugte blanding.

Oprindeligt er den udviklet til afgræsning

og indeholder hvidkløver og alm. rajgræs,

men giver også et højt og stabilt udbytte

til slæt. Blandingen er velegnet på alle

omdriftsarealer med kombineret slæt og

afgræsning, og kan ligge i 3 år.

Kløvergræsblanding 20

Er en ny blanding, hvor der groft sagt i forhold

til blanding 22, indgår rødkløver i stedet

for småbladet hvidkløver og halvdelen

af det tetraploide alm. rajgræs er erstattet

af hybridrajgræs og rajsvingel. Blandingen

er lidt tidligere i forårsvæksten end blanding

22 og rødkløveren er med til at øge

udbyttet i første slæt samt øge kvælstoffikseringen.

Blandingen er velegnet på alle

omdriftsarealer til marker med kombineret

slæt og afgræsning og kan ligge i 3 år.

Kløvergræsblanding 26

Er en meget alsidig specialblanding til lav

og kold jord og er indeholder ingen rødkløver.

Blandingen har en god persistens

og kan ligge i 3 til 4 år.

6 | ØKOLOGISK NYHEDSBREV

Kløvergræsblanding 42

Er en slætblanding med et højt indhold af

rødkløver. Den har et relativt højt PBV-indhold,

der gør den velegnet til foderblandinger

med majs. Udbyttet i foderenheder

er lidt lavere end blanding 45.

Det høje rødkløverindhold medfører, at

blandingen er bedst til kun to brugsår. I

3. brugsår bliver rødkløveren for dominerende.

Kløvergræsblanding 45

Er en slætblanding med et højt indhold af

både rødkløver og rajsvingel. Rajsvinglen

konkurrerer godt med rødkløveren. Blandingen

giver et stort udbytte, men har et

relativt lavt PBV-indhold, der gør den mindre

velegnet i foderblandinger med majs.

Blandingen er velegnet til 3 brugsår.

Kløvergræsblanding 46

Er en slæt blanding meget lig blanding

45 men er uden rødkløver. Blandingen er

ikke særlig velegnet til økologisk drift, da

rajsvinglen kan være for aggressiv overfor

hvidkløveren, der derfor fikserer for lidt

kvælstof.

Kløvergræsblanding 49

Er en specialblanding udviklet til ammekøer

på både tør og fugtigt jord. Blandingen

har højt indhold af rødkløver og rajsvingel

af strandsvingeltypen. Blandingen giver et

højt udbytte både til slæt og afgræsning

og er velegnet til 3-4 års brug.

Billede 1: Kløvergræsblanding 45.

Foto: Thor Bjørn Kjeldbjerg


SEPTEMBER 2010

Vinterklargøring af frøgræsmarken

Af Jette Kjær R

Vækstsæson 2010 er lagt bag os

og vækstsæson 2011 er så småt i

gang. I frøgræs-marken skal næste

års frøavl planlægges. Nye udlægsmarker

skal kontrolleres og plejes, og ligeså

skal de gamle frøgræsmarker.

Nyt udlæg

Nyt veletableret udlæg kan i visse tilfælde

blive så kraftigt, at det er nødvendigt at

pudse af i oktober, så græslængden er 6-8

cm, når marken går til ro inden vinter. Let

afgræsning med får eller kvier er også en

rigtig god efterårspleje. Lad dog ikke dyrene

ødelægge det nye udlæg ved optrædning

eller for hård afgræsning.

Flere års frøgræsmarker

Skal der høstes frø på samme areal flere år

i træk, er behandlingen om efteråret efter

høst særdeles vigtig for at sikre udbyttet i

anden års marken. Frøgræshalmen snittes

og spredes eller fjernes straks efter høst.

Der opnås det største frøudbytte, hvor

halmen spredes og brændes umiddelbart

efter frøhøst. Det er nu ofte, at afbrænding

ikke lader sig praktisere, og man må ty til

anden efterårsbehandling. Hvis man har

mulighed for afbrænding er det vigtigt,

at man sætter sig grundigt ind i reglerne

for afbrænding, da der er krydsoverensstemmelse,

hvis reglerne ikke overholdes.

Hvor halmen ikke brændes, skal stubben

afpudses lige efter høst i så lav en højde

som muligt, dvs. ca. 3-5 cm. Afpudsning

gentages efter behov, så afgrøden er ca. 7

cm høj først i oktober. Det afslåede materiale

kan blive på marken, hvis der afpudses

hyppigt.

Markbehandling med strigle, radrenser

eller spaderulleharve til bekæmpelse af

fremspiret spildfrø skal overvejes nøje. Formålet

med efterårsbehandlingen er typisk,

at bekæmpe spildfrø og udtynde frøgræsset,

så marken ikke bliver for tæt i 2.høstår.

En behandling med fx en spaderulleharve

vil dog også fremprovokere nyt ukrudt til

spiring, så man skal ikke ukritisk lave en

”jordbehandling”.

Slæt eller afgræsning

Alternativt til afpudsning kan arealet efter

høst afsættes til afgræsning, eller der kan

tages et slæt græs i første halvdel af oktober.

Efterslæt giver mulighed for høst af

foder samt udbringning af gylle frem til 15.

oktober. Gylle må udbringes til frøgræs (på

kontrakt) frem til 15. oktober, hvilket man

skal benytte sig af, hvis man har problemer

med opbevaringskapaciteten af gylle.

Udnyttelsen af kvælstof i gylle er dog ikke

optimal, og der bør ikke udbringes mere

gylle end højst nødvendigt.

Ved afgræsning i efteråret er får specielt

velegnet til afpudsning af frøgræsmarker,

da de afgræsser tæt rundt om planterne

og ikke laver trykskader. Marken skal dog

være pudset godt ned lige efter frøhøst,

da fårene ikke æder dybere end stubhøjden.

Afgræsning med konventionelle får

er en mulighed, hvis de konventionelle dyr

kommer fra en bedrift, der får tilskud fra et

af Landdistriksprogrammerne (MB, MVJ eller

lign.).

Det sidste frøår

For at reducere fremtidige problemer med

spildfrø bør frøgræsmarken efter sidste

frøhøst blive liggende og tidligst ompløjes

sent efterår eller næste forår. Spildfrø,

der får lov at ligge oven på jorden vinteren

over, vil i stor udstrækning gå til i vind

og vejr, og kun i mindre udstrækning giver

problemer som ukrudtsfrø. Lad derfor frøgræsmarken

ligge vinteren over det sidste

år og etabler en vårafgrøde til foråret.

Billed 1: Afpudsning af rajgræs i 3 cm højde.

Foto: Planteavlskontoret, Landbo Limfjord.

ØKOLOGISK NYHEDSBREV | 7


Lokalt forsøg med bælgplanter på

vandet sandjord

Af Ingvard Kristensen

Forsøgsresultaterne i tabel 1 er

foreløbige forsøgsresultater udført

i forbindelse med Landsforsøgene

2010. Forsøget blev udført på JB.

2 hos Niels Kristensen ved Lemvig i Nordvestjylland.

Afgrøden er vandet 3 gange,

da det var meget tørt på egnen i løbet af

vækstsæsonen. Der er ikke foretaget blindharvning

i forsøget, da specielt lupiner ofte

tager meget skade af en blindharvning. Da

forsøget blev høstet d. 12. september, var

der 17-18 % vand i hestebønnerne. Alle tal

er omregnet til 15 % vand i frøene.

Foreløbige konklusioner

Bælgplanter på vandet sandjord, efter to år

med korn eller lignende, kan være meget

interessant. Både de nye hestebønne- og

ærtesorter ser meget lovende ud, både

mht. udbytte og modningtidspunkt. Hestebønner

vil normalt give samme udbytte

ved rækkesåning på 48 cm som ved

radsåning, men det er overraskende, at der

opnås samme udbytte i markært ved rækkesåning

på 48 cm som ved radsåning på

12,5 cm.

Stigende kornpriser - hvad med

prisen på husdyrgødning?

Af Thor Bjørn Kjeldbjerg

En vurdering af, hvad forskellige

typer af husdyrgødning er

værd, er vanskeligt, da der skal

tages højde for mange parametre. Først og

fremmest skal indholdet af næringsstoffer

i gødningen bestemmes, og det skal vur-

8 | ØKOLOGISK NYHEDSBREV

Endvidere kan man konkludere at på

arealer med et lavt ukrudtstryk, nedsætter

iblanding af korn både det faktiske

udbytte af hhv. ært og hestebønner samt

deres, hvad det vil koste at få transporteret

og udbragt gødningen. Derudover har det

betydning, hvilken type afgrøde gødningen

forventes spredt på.

Husdyrgødning er desuden et godt jordforbedringsmiddel,

alt efter hvor meget

organisk materiale der følger med.

afgrødens proteinudbytte. I lupiner ser det

imidlertid ud til at iblanding af korn kan

være en fordel.

Tabel 1: Forskellige dyrkningskombinationers betydning for udbytte i markært, hestebønne, lupin og

blandsæd

Afgrøde Spiredygtige

frø pr. m 2

Rækkeafstand

(cm)

Udbytte

(hkg/ha)

Ukrudtsdækning

d.

5. juli

Hestebønne (Tangenta) 40 12 52,8 10

Hestebønne (Fuego) 40 12 49,7 2

Hestebønne (Fuego) 60 12 52,4 4

Hestebønne (Fuego) + vårtriticale (Dublet) 40 + 80 12 51,1 5

Hestebønne (Fuego) + lupin (SNS-1) 20 + 50 12 41,4 6

Hestebønne (Fuego) 40 48 47,9 4

Lupin (SNS-1) 80 12 30,2 1

Lupin (Viol) 100 12 25,3 6

Lupin (SNS-1) + vårtriticale (Dublet) 80 + 80 12 36,3 2

Lupin (SNS-1) + vårbyg (Simba) 80 + 80 12 31,8 3

Lupin (Viol) + vårtriticale (Dublet) 100 + 80 12 31,3 1

Lupin (Viol) + vårbyg (Simba) 100 + 80 12 28,3 8

Lupin (Viol) 100 48 23,4 5

Lupin (SNS-1) 100 48 26,2 4

Markært (Casablanca) 80 12 48,4 0

Markært (Casablanca) 80 48 49,2 3

Markært (Casablanca) + lupin (Viol) 40 + 50 48 43,6 2

Markært (Casablanca) + havre (Buggy) 80 + 80 12 48,3 1

Markært (Casablanca) + vårbyg (Simba) 80 + 80 12 48,5 2

(Resultater fra lokalt forsøg ved Lemvig)

Transport og udbringningsomkostninger

afhænger i høj grad af de lokale priser

på maskinstationsarbejde og mulighederne

for afsætning i lokalområdet. Fjerkrægødning

har f.eks. en klar fordel ved

at være en forholdsvis tør gødning, der er

koncentreret i næringsstofindhold, i modsætning

til eksempelvis sogylle. Dette har


stor betydning for transportomkostningerne.

Jo mere koncentreret husdyrgødningen

er, desto bedre kan der betales for

at transportere gødningen over længere

afstande.

Næringsstofindholdet i husdyrgødningen

afhænger af produktionsgren og lagerforhold.

I værdibestemmelsen tages

der højde for i hvor høj grad, næringsstofferne

kan udnyttes af planter. Der er således

stor forskel på om det er dybstrøelse,

fast gødning eller gylle.

Værdifastsættelsen af gødningen kan

fastsættes ud fra prisen på en tilsvarende

mængde plantenæringsstof i handelsgødning.

Prisen på handelsgødning afhænger

af olieprisen. I en tid, hvor kornprisen er

steget markant bliver det spændende at

se, hvordan prisen på olie udvikler sig.

For økologiske bedrifter vil husdyrgødning

naturligt nok have en højere værdi end hos

konventionelle, da økologiske planteavlsbrug

ofte har vanskeligt ved at få tilstrækkelig

økologisk gødning, og planternes respons

derfor må forventes højere, samt at

priserne på de økologiske salgsprodukter

også er højere. Men så længe der kan fås

husdyrgødning fra konventionelle bedrifter

må alternativværdien kunne sættes til

værdien i handelsgødning.

Handelsgødningsværdien for de forskellige

hovednæringsstoffer er i tabel 1 sat

til følgende pr. kg; Udnyttet kvælstof: 5,10

kr., fosfor: 9,00 kr. og kalium: 6,00 kr. Udnyttelsen

af kvælstof i de forskellige husdyrgødningstyper

sættes for dybstrøelses

Tabel 1: Værdi af forskellige husdyrgødningstyper og deres udbringningsomkostninger.

Total-N (kg/ton) N-udnyttelse (%) Fosfor (kg/ton) Kalium (kg/ton) Handels-gødningsværdi

(kr./ton)

Omkostninger

ved 15 km

(kr./ton)

SEPTEMBER 2010

vedkommende til 45 %, fast gødning til 65

% kvæggylle til 70 % og svinegylle til 75 %.

Ved fastsættelse af omkostninger til udbringning

er der gået ud fra en omkostning

til transport på 2,20 kr. pr. km afstand

og 15 kr. til selve udbringningen på marken

for hvert ton husdyrgødning. Ved de

forudsætninger koster det mere at bringe

husdyrgødningen ud for svinegylle på 15

km afstand end den har i handelsgødningsværdi.

Omvendt ses det at for fjerkrægødning

betyder transportomkostningerne

mindre for hver kg N end de øvrige

typer.

Omkostninger

ved 15 km

(kr./100 N)

Kvæggylle 6,0 70 0,88 5,23 61 48 800

Sogylle 4,0 75 1,00 1,76 35 48 1200

Slagtesv.gylle 5,2 75 1,07 2,63 45 48 923

Fast fjerkrægødn. 17,9 65 9,68 10,27 208 48 268

Dybstrøelse fjerkræ 20,1 45 6,02 14,00 184 48 239

Dybst. Kvæg 7,5 45 1,17 9,47 85 48 642

Udfasning af konventionel husdyrgødning

Af Jette Kjær R

Dansk Landbrugs Økologisektion

og Økologisk Landsforening

arbejder på at udfase brugen af

konventionel husdyrgødning i økologisk

jordbrug. Det er hensigten at lave en gradvis

udfasning af ikke-økologisk husdyrgødning

i perioden 2015-2021. Det betyder,

at der i 2015 må anvendes op til 60 kg N

i ikke-økologisk husdyrgødning (mod 70

kg N i dag), og at loftet derefter vil blive

reduceret med 10 kg N om året frem til

2021, hvor der ikke længere må anvendes

ikke-økologisk husdyrgødning. Spørgsmålet

er hvordan økologisk jordbrug klarer sig

uden konventionel gødning, og hvad det

betyder for den økologiske produktion.

Der er ikke tvivl om, at det bliver en stor

udfordring at udfase konventionel husdyrgødning,

og at det kræver en bred mosaik

af løsninger, hvis udfasningen skal lykkes.

Udfordringer

For mig at se, er der umiddelbart 3 områder,

som presser sig på i forhold til udfasningen:

1) Tilførslen af næringsstoffer. Der im-

porteres i dag mange næringsstoffer til

økologiske jordbrug i form at konventionel

husdyrgødning og en udfasning vil resultere

i næringsstofmangel og udbyttefald,

hvis der ikke kan skaffes næringsstoffer af

anden vej. Mulighederne for at genbruge

næringsstoffer fra husholdningsaffald skal

afklares. Der skal ligeledes være stor fokus

på recirkulering af næringsstoffer i marken

og mellem mark og stald. Vi skal være

bedre til at fange og fastholde næringsstoffer

i grøngødning, efterafgrøder mm.

Mulighederne for mobilisering af næringsstoffer

i jorden skal også kortlægges, så de

ØKOLOGISK NYHEDSBREV | 9


er anvendelige i den praktiske gødningsplanlægning.

2) Kvælstof – mængde og tilgængelighed.

Tilførslen af kvælstof (N) og dennes

tilgængelighed er i særlig grad udbyttebestemmende.

Der er store udfordringer

i at mobilisere N på det rette tidspunkt,

lige når afgrøden har brug for N. Frøgræs,

grøntsager og lign. kræver både en høj

N-tilførsel, og at N er tilgængelig på særlige

tidspunkter. Ved avl af grøntsager er

næringsstoffernes tilgængelighed på de

rigtige tidspunkter helt afgørende for avlens

størrelse, og at der kan produceres en

salgbar kvalitet. Der er brug for udvikling

af værktøjer, til beregning af N-omsætning

og rådighed af N i sædskiftet ud fra viden

om forfrugt, efterafgrøder, grøngødning,

gødningseffekt, jordbehandling osv.

Indbinding af dyr – hvornår?

Af Aase Holmgaard

I skrivende stund kan der virke

længe til 1. november, fakta er

dog, at reglen foreskriver at afgræsningen

skal forløbe indtil 1. november,

når vejrforholdene og dyrenes fysiske

kondition tillader det. Det betyder, at det

IKKE er tilladt at binde dyrene ind blot fordi

kalenderen siger 1. eller 15. oktober.

For kvæg gælder dog reglen at kalve under

6 mdr. må blive på stald fra 1. september.

Brug jeres faglighed som landmænd og

vurder løbende situationen. Afhængig af

afgræsningsarealerne vil det for nogle dyr

være muligt, at have en lang afgræsningssæson

evt. med lidt suppleringsfoder til

sidst. For andre dyr vil den blive kortere

bl.a. pga. afgræsningsarealets jordbundstype,

græssets vækst og dyrenes sundhed.

HUSDYR

Eksempler på indbinding før

1. november:

Den megen regn vi ser i perioder i efteråret

kan bevirke at vejrforholde gør at markens

ikke længere ”kan bære” græssende

dyr uden at den bliver voldsom optrådt og

10 | ØKOLOGISK NYHEDSBREV

3) Biogas. Der er store forventninger til, at

man via biogasanlæg kan producere sin

egen økologiske gødning med egenskaber

på linje med den bedste husdyrgødning.

I områder, hvor der mangler økologisk

dyrehold, er der i særlige grad brug

for at kunne producere egen gødning. Potentialet

for økologiske biogasanlæg, der

fortrinsvist kører på græs og andet plantemateriale,

skal udforskes nærmere. Forventningerne

til økologiske biogasanlæg

er meget høje og med den nuværende viden

og tekniske formåen, forekommer forventningerne

nok højere end rimeligt er.

Små skridt

Fredag den 17. september havde en række

økologiske planteavlskonsulenter sat hinanden

stævne for at drøfte udfasningen,

dermed ødelagt. Dette kan være et argument

for indbinding enten enkelte dage

eller permanent som afslutning for denne

afgræsningssæson. Vælger du at have dyr

på stald enkelte dage, skal det registreres i

logbogen med hhv. nr. (hele flokken), dato

og årsagen.

Et andet fagligt argument for indbinding

før 1. november, kan være vejrforholdenes

påvirkning på dyrenes sundhed og trivsel.

Her tænkes bl.a. på øget frekvens af ben-/

klovproblemer så som klovbrandbylder eller

generel utrivelighed som de yngste dyr.

Indbinding på et senere tidspunkt

Normalt ses indbinding af de mest sårbare/intensive

producerende dyr først,

såsom småkalve og køer, men er vejrforholdene

og græsvæksten til det, er det

ikke nødvendig at foretage indbinding 1.

november.

Vælges et senere tidspunkt så husk, at efter

1. december eller under vinterlignende

vejr, skal alle dyr uanset race og alder have

adgang til et læ og tørt leje – så stort at alle

dyr kan ligge ned samtidig. Dette kan skaffes

ved f.eks. et skur som har overdækning

og 3 tætte sider, så det er trækfrit og tørt.

og de udfordringen den giver. Der er ikke

tvivl om, at den planlagte udfasning har

sat gang i aktiviteterne omkring løsning

af udfordringen. Der blev på mødet præsenteret

programmer til beregning af Nomsætningen

(NDICEA) og økonomien

ved biogas (Ø Plan-Bio). Programmerne er

under udvikling, og er et lille skridt på vejen

i retning af udvikling af det økologiske

jordbrug uden ikke-økologisk husdyrgødning.

Der er ikke tvivl om, at udfasningen

umiddelbart betyder meromkostninger

for økologiske jordbrug, så der bliver brug

for alle tiltag, små som store, så økologien

fortsat kan udvikle sig.

Alternativ kan løsningen sidst på sæsonen

være at dyrene har fri adgang til stalden.

Hårdføre racer

De eneste dyr, hvor ovenstående krav om

læskur/bygning kan fraviges er: Får, og

kvægracerne: Skotsk Højlandskvæg, Angus,

Galloway, Welsh Balck og Hereford,

samt hesteracerne: Shetlandsponyer og

Islandske heste.

Kravet er dog, at der skal være et beplantet

areal som dyrene kan gå ind i og finde

læ/beskyttelse mod regn og blæst, samt et

veldrænet lejeareal så de kan finde et tørt

underlag at ligge på, her tænkes f.eks. på

et tykt lag grannåle. Alle dyr skal have adgang

til frisk, frostfrit drikkevand.

Vi ved alle, at det danske vejr kan være

lunefuldt, men hvem ved – måske har vi

fået de store regnmængder i september

og kan se frem til en super oktober med

godt vejr og velsmagende græs. Så held

og lykke med sidste del af afgræsningssæsonen

men husk, det er væsentlig, at

det er sunde og velnærede dyr der bindes

ind, ellers har strategien for indbinding

ikke været optimal.


Mælkefodrings- og sundhedsstrategi

hos kalve

Af Lars Bach Poulsen

Et gammelt ordsprog lyder at

godt begyndt er halvt fuldendt.

Dette gælder I særdeleshed

også for kalve. Er kalven kommet godt fra

start er fundamentet til et godt og stærk

dyr lagt.

Når en sund og livskraftig kalv bliver født

er de første tre måneder meget vigtige for

resten af dyrets liv. Fra før der kommer en

sund kalv til verden, skal det sikres at den

drægtige ko eller kvie har været velforsynet

med mineraler og vitaminer, specielt

selen er vigtig for hvor livskraftig kalven

bliver. Dette udmønter sig i hvor god kalven

selv er til at komme på benene og få

en god portion råmælk rettidig.

Råmælk

Det er vigtigt at sikre sig at kalven får råmælk

(kolostrum) af god kvalitet inden

den er 6 timer gammel. Kalve af stor race

skal have 4 liter, mens jersey skal have 3

liter. Kvaliteten af råmælken kan måles

med et kolostrometer. Har moderen ikke

råmælk nok af god kvalitet, skal den have

råmælk fra den råmælksbank, der er lavet

af råmælk fra køer med god råmælk i overskud.

Dette er specielt nødvendigt, hvis

der er gang i en paratuberkulose- eller salmonella

sanering, hvor der kun må bruges

råmælk fra køer, der ikke er smittede. Vil

kalven ikke selv sutte råmælken i sig kan

det blive nødvendigt at tildele mælken via

sonde, for at sikre at kalven får råmælk nok

til at opbygge sit immunforsvar. Alt omkring

tildeling af råmælk skal være stillet

sådan an, at du er klar til råmælkstildeling

døgnet rundt på en nem måde, 7 dage om

ugen og 365 dage om året. Når kalven har

fået en så stor mængde råmælk kan der

godt gå op til 24 timer inden den er sulten

til at sutte mere mælk i sig, men det gør

ikke noget når den er startet med en god

portion råmælk.

Hold tingene rene

Det er meget vigtigt, at tingene bliver

holdt rene, så der ikke sker bakterievækst

i gamle mælkerester og andet skidt. Slanger,

junger, skåle m.m. skal desinficeres

hver gang det har været brugt. Når mælken

skal malkes ud, skal yverne også være

rene, så gødningsrester ikke forurener

mælken. Det er vigtigt at hele håndteringen

af mælk - udmalkning, opbevaring,

nedkøling, opvarmning - bliver gjort med

en god hygiejne for at kalven kan få et så

rent produkt som muligt.

Masser af energi

Kalven skal have masser af energi i form af

en del mælk, for det giver kalve der trives.

Kalvene skal langsomt vænnes til at drikke

en stor mængde mælk. Kalve af stor race

skal gerne have 6 til 12 liter pr kalv pr dag,

jersey en 6 til10 liter mælk dagligt. Kalvene

skal tilbydes frisk kraftfoder eller fuldfoder

dagligt fra dag et. Foderet skal være af

rigtig god kvalitet, let fordøjeligt og med

masser af kvalitetsprotein, helst en stor

mængde fra soja. Vand tilbydes ligeledes

fra dag et, umiddelbart efter mælken.

Billede 1: En kalv som er kommet godt fra start. Foto: Tomas Fibiger Nørfelt

SEPTEMBER 2010

Opstaldning

Kalvene skal, når de kommer fra kælveboksen,

indsættes i ren boks eller hytte.

Der skal altid være rigeligt med pladser, så

der altid er tid til at få dem vasket og tørret

inden der kommer en ny kalv ind. Lejet

hvor kalven skal ligge skal være tørt og fri

for træk. Når kalven nærmer sig de 7 dage,

skal den jo til at gå i hold. Her kan det være

en rigtig god idé kun at sætte dem sammen

to og to, da kalvene er meget modtagelige

for smitte ind til deres eget immunforsvar

er helt oppe at køre, hvilket først

indtræffer når de bliver 3-4 uger gamle.

Når de er 3-4 uger gamle kan de nemt gå

flere sammen, men helst ikke med større

alders forskel end 14 dage. Det gør at kalvene

nemmere kan følge hinanden, uden

at der tabes nogle under vejs. Hele kalveafdelingen

skal opbygges efter, at der kan

praktiseres holddrift hele vejen igennem.

Kalvepasningen skal sættes i system. Kalvene

har både brug for og krav på faste

rutiner hver dag. Husk at kalve kun tåler

meget få forandringer - max. 1 pr. uge. 1

syg kalv kan nemt tage længere tid end 10

raske. Tag ansvar for fremtidens malkekøer.

ØKOLOGISK NYHEDSBREV | 11


Færdigfedning af kødkvægskalve

Af Erik Andersen

Afgræsningen er ved at være

slut i skrivende stund for mange

kreaturer. Det gælder også for

kødkvæg og specielt deres kalve kan ikke

finde tilstrækkelig energi i afgræsning som

kompensation for den manglende mælk

fra ammekoen. Derfor skal beslutningen

tages om der skal færdigfedes til slagtning,

eller der skal sælges videre til færdigfedning.

Pris

Merprisen for ungtyre/tyre til slagt økologisk

er ganske moderat. Merprisen ligger

typisk i intervallet 2-2,50 kr/kg. Det betyder,

at der ikke er meget ekstra at gøre

med i bestræbelserne på at få et stort honorar

for færdigfedning af sine tyrekalve.

Det skal derfor være billigt det foder der

evt. anvendes hertil.

Græsensilage

De fleste kødkvæg folk har ensilage liggende

til vinteren af en eller anden kvalitet.

Ofte er det græsensilage, men kvaliteten

er ikke kendt. Kun få ofrer en analyse på

deres ensilage, men der kan være mange

penge at tjene på en analyse. Godt græsensilage

kan nemlig bruges til slutfedning

af kødkvægkalve fra ca. 5-6 mdr. hvis græsensilage

kvaliteten er rigtig god.

Et Dansk forsøg, udført på KFC ved Foulum

viste at kødkvægskalve voksede rigtig

godt på kl. græsensilage. Kalvene blev fravænnet

helt ned til 3-4 mdr. og ved slagtevægt

på 5-600 kg, alt efter race havde de

haft en tilvækst på 1.400 gram fra fødsel til

slagt.

Kvaliteten i ensilage som kalvene fik var

meget høj. Der skulle kun 1-1,10 kg ts/fe.

Norsk forsøg

Et netop offentlig gjort norsk forsøg har

vist det samme. Her var der tale om fodring

med 3 forskellige ensilage kvaliteter

efter ædelyst, se figur 1 og 2. Indenfor hver

kvalitet af ensilage (1 er bedste kvalitet og

3 er dårligst) fik halvdelen af kalvene til-

12 | ØKOLOGISK NYHEDSBREV

skud af kraftfoder i niveauet 2 kg i starten,

sluttende med 4 kg i den sidste periode inden

slagt. Kalvene fik fodringen fra 7 mdr’s

alderen og frem til slagt på 570 kg levende

vægt. Der var tale om krydsningskalve af

malkeracer.

Figur 1. viser, at med en ensilage af god

kvalitet voksede kalvene godt 1.400 gram

og at effekten af at tildele tilskudsfoder var

moderat. Er der tale om middel grovfoder(1,20

kg ts/fe) eller ringere er der stor

effekt af at supplere med tilskudsfoder.

Figur 2 viser tydelig at jo dårligere grovfoder

jo senere bliver kalvene færdig til en

given slagtevægt.

Konklusionen i det norske forsøg var: Der

var ingen forskel i tilvækst mellem de kalve

der fik det meget gode og middel kvalitets

Tilvækst, g/dag

Alder i dage ved slagtning (og ved forsøgsstart)

1800

1600

1400

1200

1000

ensilage + tilskudsfoder. Kalvene der fik

det gode ensilage blev for fede ved slagt.

Tyrene der fik det gode ensilage skulle

have været slagtet tidligere for at undgå

for stort fedtindhold.

Derfor kære økologiske kødkvægsproducent…

Find ud af om du har rigtig godt græsensilage

i beholdning. Har du det så anvend

det til færdigfedning af dine tyrekalve og

kvier til slagt og spar tilskudsfoderet.

Har du ikke godt grovfoder på lager, bør

du overveje om det er økonomiske rentabelt,

set ud fra en begrænset merpris at

fede dyrene færdig med tilskud af korn eller

kraftfoder. Det sidste er næppe en god

forretning.

figur 1: Tilvækst på 3 forskellige ensilage kvaliteter, med og uden kraftfoder.

800

600

400

200

0

600

500

400

300

200

100

1423

1570

1262

1 uden 1 kr. før 2 uden 2 kr. før 3 uden 3 kr. før

figur 2: Slagtealder ved 3 forskellige ensilage kvaliteter, med og uden kraftfoder.

0

450

427

466

1 uden 1 kr. før 2 uden 2 kr. før 3 uden 3 kr. før

1567

432

936

543

1357

454


Aktuelt om får og lam

Af Karin M. Larsen, Landsdækkende

Fårekonsulent, DLBR Får og Geder

Den kommende måned er meget

vigtig for de fleste fåreavlere

/ lammeproducenter, idet årets

produktion skal afsluttes, dvs. at lammene

skal slagtes/gøres færdige til slagtning og

ny produktion skal startes, idet fårene skal

ilæmmes.

Lam gøres færdige til slagtning.

Det optimale er at tage lammene fra moderen,

når de er 4 - 5 måneder, hvorefter

de sættes på en parasitfri græsmark, hvilket

vil sige på en mark, hvor der i årets løb

ikke har været får og lam, eller de tages på

stald og gøres færdige her.

Det anbefales at klippe dem, da det vil øge

foderoptagelsen og tilvæksten, samtidig

med, at der bruges mindre energi på at

opnå den samme tilvækst.

Lammene skal vejes, så tilvæksten kan følges

og de kan inddeles i fodringshold, da

store lam har en vis evne til at holde de

små fra truget. Tilvækst hos lam af kødrace

på stald ligger på 300 – 400 g pr. dag, korthaleracerne

ligger typisk 50 – 100 g lavere.

Hvis der er mange små lam og/eller mange

snavsede lam, kan det anbefales at

ormebehandle, når de tages fra fårene –

uanset om de skal på stald eller skal flyttes

til en anden græsmark.

For at få udleveret ormekur, skal der først

undersøges en gødningsprøve, som kan

dokumentere behovet. Lam der vejer over

40 kg skal ikke ormebehandles, da der er

en slagtefrist på 30 dage på de fleste ormekure.

Herefter bør deres tilvækst følges ved at

de vejes hver 14. Dag. Der kan følges bestemte

lam eller der kan vejes et udsnit af

besætningen.

Valg af foder

Valg af foder til lam, der skal fodres på stald

kan f.eks. være en letfordøjelig græsensilage

evt. suppleret med korn. Skal der

mindre end 1,1 kg ts./fe, kan lammene leve

udelukkende af græsensilagen.

Det er vigtigt at få analyseret grovfoderet

og at få beregnet en plan, da forholdet

mellem energi, protein og mineraler er

afgørende for et godt produkt og for økonomien.

Er der for meget protein i foderet

skal der bruges energi på at udskille det

overskydende. Er der for lidt protein er der

til gengæld en stor risiko for, at der dannes

fedt i stedet for muskelvæv – dette

bliver desuden forstærket, hvis energien

primært kommer fra kornprodukter/ stivelsesrige

rationer.

For lam, der gøres færdige på græs, gælder

tilsvarende at græsset skal være letfordøjeligt

og dette måles på græshøjden, som

ikke må overstige 8 – 9 cm. Højden styres

via belægningsgraden. Er græsset højere

er fordøjeligheden for lav og er det under

5 – 6 cm, er der risiko for at det dødbides

og at lammene ikke kan finde foder nok.

Samtidig vil høj belægningsgrad og lav

græshøjde, betyde større risiko for parasitinfektioner.

Klar til ilæmning. Er fårene fit for

fight?

Et får er drægtig i 145 – 150 dage, så ved

planlagt læmning i april skal vædderen til

i november. Inden vædderen/vædderne

sættes til, kan fårene flushes, hvilket for får

i normalt huld vil betyde en forøget ægløsning

= flere lam og dermed en bedre

økonomi i besætningen. Flushing sker ved

at øge tildeling af energi og protein fra 3

uger før vædderen sættes til og i tre uger

efter han er sat til. Det kan ske ved at flytte

fårene til en ny græsmark, eller ved at give

supplerende staldfoder i perioden(0,2 –

0,3 FE god græsensilage eller tilskudsfoder

ekstra)

Får der er i ekstra godt huld bør ikke

flushes, da effekten ikke kan genfindes hos

disse fede dyr.

Effekten ved flushing er dokumenteret i

flere forsøg, og ligger i størrelsesordenen

10 – 15 % flere lam i forhold til ikke at gøre

noget.

Den ekstra tildeling af foder fortsættes 3

uger ind i bedækningssæsonen, så fostrene

har nået at sætte sig fast i livmoderen.

SEPTEMBER 2010

Vædderen er vigtig

Før bedækningssæsonen skal vædderen

være klippet og i godt huld. Begge sten

skal være på plads i pungen, og jo større

pungens omkreds er, jo bedre er sædkvaliteten.

Indkøbes der en ny vædder, er det vigtigt

at købe ham mindst 2 mdr. før, så han kan

nå at vænne sig til de nye omgivelser og

evt. nyt foder. Hvis der indkøbes vædderlam

til bedækning af får, er det vigtigt at de

er store nok. Køb derfor vædderlam, der er

klippet, så der er en reel mulighed for at

bedømme deres størrelse.

Det anbefales at have én vædder for hver

25 – 30 får. Det øger lammeproCenten, da

flere får kan bedækkes på det optimale

tidspunkt i brunsten og samtidig koncentreres

læmningerne. En koncentreret læmmesæson

kan også opnås ved at lukke en

teaservædder(kastrat) ind til flokken i 14

dage før den funktionelle vædder lukkes

til. Teaservædderens tilstedeværelse vil stimulere

fårenes brunst og de der kommer

først vil så først blive bedækket i 2. brunst,

som normalt også er kraftigere end den

første.

Vædderen er vigtig. Foto: Karin M. Larsen.

Nyt lam. Foto: Karin M. Larsen.

ØKOLOGISK NYHEDSBREV | 13


Opbevaring af vintergrønsager

Richard de Visser, Gartnerirådgivningen

Opbevaring af løg

Løgene gøres klar til opbevaring

ved først en overfladetørring efterfulgt

af en halstørring og afsluttes med

nedkøling.

Overfladetørring

Til overfladetørring af løg, der har været

frilagt og taget ind på lager, skal der bruges

mindst 400 m3 (gerne op til 600 m3)

yderluft pr. ton pr. time. Overfladetørringen

bør kun vare nogle få døgn, indtil

løgene er "rasletørre". Luftfugtigheden i de

øverste løg skal være faldet til ca. 75 %. Det

varer typisk et til tre døgn for løg, som har

gennemgået en normal god markvejring.

Varer overfladetørringen mere end én uge,

er der grund til betænkelighed og der skal

måske investeres i yderligere kapacitet inden

næste sæson. Det kan være nødvendigt

at hæve temperaturen i luften der

blæses ind, med 5 °C, hvis yderluften har

for høj luftfugtighed.

Halstørring

Den efterfølgende tørring (halstørring)

kan ske med en noget mindre luftmængde

på ca. 250 m3 pr. ton pr. time og med

langsomt faldende temperatur (fra en kanaltemperatur

på 20-22 °C ved fasens start

og ned til ca. 15 °C). Temperaturen må ikke

ligge i intervallet mellem 23 og 28 °C. Ved

at hæve temperaturen op til 30 °C kan

der ødelægges nogle svampesygdomme,

hvilket godt kan betale sig i økologiske

løg. Halstørringen varer typisk tre uger,

men kan i nogen partier tage betydelig

længere tid, og der skal undgås længere

ventilatorstop (driftsstop) i ikke færdigtørrede

løg. Hos færdigtørrede løg må der i

de første timer efter et evt. driftsstop højst

være en relativ luftfugtighed på 75-80 % i

det øverste af stakken.

For at undersøge om løgene er færdigtørrede,

kan der laves en prøve: Skær nogle

løg over, og lad dem ligge ved stuetemperatur.

Her skal de kunne holde sig i 4-5

dage uden at væske og mugne.

14 | ØKOLOGISK NYHEDSBREV

Nedkøling og lagring af løg

Umiddelbart efter afsluttet halstørring, påbegyndes

nedkølingen. Løgtemperaturen

skal langsomt og jævnt bevæge sig ned til

3-5 °C. Temperaturen må ikke falde mere

end 0,5 °C pr. dag og må ikke stige igen, da

der så er risiko for kondens. Der skal bruges

100-150 m 3 luft pr. ton pr. time.

Tilstræbt temperatur yderluft i nedkølingsfasen:

Ved relativ luftfugtighed (RF)

i yderluft under 90 %, mindst 2 °C under

temperaturen i toppen af stakken. Ved RF i

yderluft over 90 %, mindst 4 °C under temperaturen

i toppen af stakken. Ventilatordriften

styres bedst af termostater.

Ved den efterfølgende lagring af løgene

skal temperaturen helst ned på 1 °C i kølelager

og 3-5 °C på alm. lager. Også her

er det vigtigt, at temperaturen ikke stiger

igen. Ved mere end en uges stop, pga. for

varm yderluft, bør det overvejes, om der

alligevel bør yderluftventileres eller der

skal recirkuleres i nogle dage.

Gulerødder

Gulerødder dyrket på sandjord og som

skal opbevares vinteren over, opbevares

bedst i marken under halm, gulerødder

der afsættes inden 1.december eller dyrkes

på ler eller silt anbefales at opbevare

på køl.

Halmdække

Fra 1. oktober og fremefter er det tid til at

halmdække gulerodsmarker. Bedene dækkes

med kraftig plastik og 40-70 tons halm

pr. ha. Det tyndeste lag halm anvendes,

hvor gulerødderne høstes først på vinteren.

Det tykkeste lag halm anvendes, hvor

de skal stå til langt hen på foråret. Halm fra

hvede, rug eller triticale er at foretrække

frem for halm fra byg og havre, der klasker

sammen og bliver våd. Det er meget vigtigt

at halmen spredes jævnt, så der ikke

opstår kuldelommer, hvor frosten kan fange

gulerødderne.

Køleopbevaring

Til køleopbevaring tages gulerødderne

op i løbet af oktober. Ved køleopbevaring

bør temperaturen være 0-2 °C og luftfugtigheden

være høj, derved kan de holde

sig friske til hen i maj. Nedkølingen bør ske

hurtigt, og temperatur og fugtighed bør

jævnligt kontrolleres.

Rødbeder

Rødbeder til lagring bør som hovedregel

først høstes i oktober, når de skal lagres. Let

frost kan de klare, men ved hård frost skades

de alvorligt. De kan opbevares i kuler,

som bør være 2-2,5 m bredde og 1,5-2 m

høje, men større kuler er dog set. I store kuler

skal man være opmærksom på, at rødbederne

ikke tager varme. Det bør tilstræbes,

at temperaturen er mellem 1-4 °C. Det

kan anbefales at have et termometer placeret

i kulen, så det er muligt at følge med

i temperaturen og åbne op for kulen, hvis

det bliver for varmt. Rødbederne bør blot

dækkes med halm i begyndelsen og først

ved udsigt til frost med plast. Rødbeder er

ømfindtlige for udtørring. Derfor bør luftskiftet

være så ringe som muligt.

Indlagring af hovedkål

Vinterkålen høstes i tørt vejr i november,

inden der har været væsentlig nattefrost,

og så vidt muligt på én gang. I vinterkål

lader man to yderblade være tilbage for at

beskytte hovedet under lagring. Hvidkål til

lagring tåler let frost på marken, men frosne

hoveder må ikke høstes, før de er helt

optøet igen.

Vinteropbevaring sker bedst i storkasser

på kølelager ved ÷0,5-0 °C og 95-100 pct.

relativ

fugtighed. Opbevaring indtil marts-april

kan ske på frostisoleret og ventileret lager,

hvor kølig udeluft bruges til nedkøling af

lageret. Uden køl kan kålene kun opbevares

til omkring jul. Hoveder med synlige

symptomer på svampeinfektion bør ikke

indlagres.

Forholdsregler

Følgende vigtige forholdssregler bør overholdes

for en sikker lagring:

• Brug nye eller rengjorte (desinficerede)

kasser


• Sørg for hurtig nedkøling ved indlagring

• Brug rengjorte knive eller kålhøster og

sørg for jævnlig desinficering af grej

• Kør udenom vandlidende områder

i marken og kål der er synligt rådne

(Phytophthora/bakterier)

• Undgå at få jord på kålens snitflader og

på knive

• Høst ikke i regnvejr og lad ikke høstede

kål stå ude i regnen.

• Høst så vidt muligt ikke kål, der er kraftigt

angrebet og tilsmudset af kålbladlus

• Altid skånsom høst

Opbevaring af græskar

Fælles for alle græskar, der skal lagres, er,

at de skal være fuldmodne, når de høstes.

Græskar, der har været udsat for frost, kan

ikke holde sig. Græskar er modne, når stilken

tager farve og forkorker, og når skallen

er blevet så hård, at en negl ikke efterlader

et trykmærke. Sår og rifter i skallen

er indgangsveje for rådsvamp, og bliver

græskarrene såret under høsten, bør sårheling

ske ved nogle dages opbevaring

ved 27-30°C og 80 % relativ luftfugtighed.

Modne græskar kan generelt opbevares i

op til 6 måneder ved 10-12 °C (maksimum

14 °C) og en relativ luftfugtighed på 60-70

%. Græskar må ikke sættes på køl! Græskar

SEPTEMBER 2010

kan opbevares på hylder eller i kasser. Hvis

de opbevares i storkasser, skal de være

godt modne og hårde for ikke at trykke

hinanden med råd til følge.

Færre rådne æbler til næste år

Af Marianne Korsgaard

Mange har oplevet store angreb

af æblevikleren i år. Det

gav mange ormstukne æbler

allerede midt på sommeren. Derefter kom

en våd august og gav svampen Gul Monilia

alle betingelser for at angribe de ormstukne

æbler. Derfor ser billedet nu endnu

værre ud, for hvad der begyndte med et

ormstukket æble er nu blevet en hel klase

af rådne æbler. Monilia smitter nemlig til

naboæblerne i klasen.

I år er der ikke andet at gøre, end at fjerne

de angrebne æbler, så snart man ser dem.

Men man kan arbejde på, at problemet bliver

mindre næste år.

Forebyggelse af angreb af viklerlarver

Først og fremmest kan man gøre noget

ved æbleviklerlarverne. Netop nu går de

fra æblerne og ud på stammen for at finde

en sprække, de kan overvintre i. Hvis man

Billede 1: Høstede græskar. Foto: Margit Bæk Jensen

sprøjter rovnematoder ud på stammen

nu, kan de æde æbleviklerlarverne. En rygsprøjte

er god til formålet.

Ekstra fuglekasser til mejser og musvitter

Foto: Æble med angreb af Monilia. Foto: Marianne Korsgaard.

kan man hænge op de næste måneder, så

de er klar til indflytning til næste sæson.

Mejser bor i kasser med 28 mm flyvehul,

musvitter behøver 32 mm. Se mere om

ØKOLOGISK NYHEDSBREV | 15


hvordan man bygger fuglekasser på www.

dof.dk .

Flagermus er gode til at fange de voksne

æbleviklere, som jo er natsværmere. Flagermusekasser

kan øge chancen for at

få flagermus til at flytte ind. Opskrifter på

dem kan findes på www.dn.dk .

Næste år i forsommeren, når æbleviklerne

flyver, kan man forvirre dem med feromoner.

Det er netop blevet godkendt i Danmark,

og princippet er, at viklerhannerne

tiltrækkes af feromonet, som dufter af

æbleviklerhun. Men i stedet for at finde en

hun, får hannen feromonpulver på krop-

16 | ØKOLOGISK NYHEDSBREV

pen og flyver videre og lugter nu som en

hunvikler. Den totale forvirring betyder, at

der lægges færre befrugtede æg, og det

giver færre orm i æblerne.

Endelig kan man også sprøjte en virus ud

på viklerlarverne, og det sker også i forsommeren.

Rovnematoderne hedder Steinernemae

feltiae. Virusproduktet kaldes Madex, forvirringsproduktet

kaldes Exosex. Alle produkterne

forhandles af Bioplant se www.

bioplant.dk

Løsninger overfor Monilia svampen

Overfor Monilia er der også kommet ny

løsningsmulighed til. Et nyt biologisk middel

består af gærsvampe, som konkurrerer

med andre svampe om næringsstofferne

på æblets overflade. Svampen sælges under

navnet Boniprotect og er netop blevet

godkendt i Danmark.

Monilia smitter via de indtørrede mumier.

Derfor er en god forebyggelse at fjerne alle

mumier fra plantagen inden næste forår.

Med alle disse muligheder er der gode

chancer for, at næste års høst bliver flottere.

Aktuelt om markedssituationen for

foderkorn, i bælgsæd og korn til

konsum

Af Thomas Vang Jørgensen

Så er høsten ved at være overstået,

og forhåbentligt med et

godt resultat. Næste trin i pro-

Cessen er at passe godt på det korn der

er kommet i hus. Sørg for det bliver tørret

så det er lagerstabilt så hurtigt som muligt.

Brug især de tørvejrsdage hvor luftfugtigheden

er 60% eller derunder, her kan du

tørre uden tilsætning af varme.

Foderkorn – bedre at sælge foderkorn

i DK end i Tyskland.

Markedet for foderkorn har stabilliseret sig.

Kigger vi på prisudviklingen i Tyskland, kan

vi konstatere at priserne på foderkorn er

højere herhjemme end hos vore naboer

mod syd. Selvom tyskerne har oplevet

pæne prisstigninger fra juli til august. Se

diagram 1.

Rug ligger fortsat i bunden af prisspændet,

og vil sandsynligvis blive liggende her,

fordi der er tilstrækkelig forsyning med rug

både af vare der ligger over fra 2009 og ny

høst 2010.

Fra Tyskland meldes der om stor variation

i kvaliteten af konsumkorn. Dermed er det

meget sandsynligt at der i løbet af vinteren

opstår et overskud af kasseret konsumkorn,

der skal bruges som foderkorn.

Tyskerne er gode til at eksportere deres

overskud ud af landet. Så et overskud i

Tyskland vil sætte det danske prisniveau

for foderkorn under pres, hvis eller når tyskerne

er klar til at eksportere.

DKK pr. 100 kg.

250

200

150

100

50

0

Jan/09

Feb/09

Mar/09

Anbefalingen fra sidste måned er uændret.

• Som sælger af foderkorn: Overvej at

sælge foderkorn. Prisen er på et højt niveau

og kan falde.

• Som køber af foderkorn: Afvent de næste

måneders prisudvikling. Køb hvis

prisen begynder at stige.

Figur 1. Priser på foderkorn i Tyskland Januar 2009-Juli 2010

Apr/09

Maj/09

Jun/09

Jul/09

Aug/09

Sep/09

Okt/09

Nov/09

Dec/09

Jan/10

Feb/10

Mar/10

Apr/10

Maj/10

Jun/10

Jul/10

Foderbyg

Foderrug

Foderhvede

Triticale


Bælgsæd – stigende priser.

Prisen på bælgsæd forsætter opad med

større fart. Men priserne herhjemme ligger

fortsat ca. 20 kr. under det tyske niveau.

Med den ringe forskel der er i pris mellem

bælgsæd og korn, kan det være fristende

at droppe bælgsæd i sædskiftet. Men

glem ikke at bælgsæd betyder mere kvælstof

til rådighed, og dermed højere udbytter

i korn.

Anbefalinger.

• Som bælgsæds-sælger: Få høsten i hus

og afvent stigende priser.

• Som bælgsædskøber: Køb nu hvis det er

muligt.

Konsumkorn – Varierende kvalitet

giver usikkerhed om forsyning og

stigende priser

Høsten i Tyskland er faldet meget forskelligt

ud fra region til region. Det generelle

billede er at:

• Havre ikke kan holde en tilstrækkelig

rumvægt

• Der er lavt proteinindhold og problemer

med faldtal i hvede og spelt

• Der er høstet rug med meget høje faldtal

og der er overgangbeholdninger fra

2009.

Usikkerheden omkring kvalitet og forsyning

med råvarer betyder, at priserne er

på vej opad, som det fremgår af diagram

3. Hvor de lander henne er umuligt at sige

noget om. Havre kan blive en højdespringer

afhængigt af, hvor god høsten har været

i Sverige og Finland.

Har du høstet konsumkorn så få sendt en

prøve frem til møllen hurtigst muligt (men

ikke før det er tørret ned til 14,5 % vand).

Kan det bruges til konsum er der overvejende

sandsynlighed for at det vil stige i

pris, bortset fra rug. Bliver det kasseret som

konsumkorn og skal sælges som foderkorn

så se anbefalingen til foderkornsælgere.

Kilde: AMI-online

DKK pr. 100 kg.

DKK pr. 100 kg.

255

250

245

240

235

230

225

220

215

210

500

450

400

350

300

250

200

150

100

50

0

Jun/09

Jan/09

Jul/09

Feb/09

Aug/09

Mar/09

Figur 2. Priser på bælgsæd i Tyskland juli 2009-august 2010

Sep/09

Okt/09

Nov/09

Dec/09

Jan/10

Feb/10

Figur 3. Priser på konsumkorn i Tyskland januar 2009-August 2010

Apr/09

Maj/09

Jun/09

Jul/09

Aug/09

Sep/09

Okt/09

Mar/10

Nov/09

Dec/09

Apr/10

Jan/10

Maj/10

Feb/10

Juni/10

Mar/10

Juli/10

Apr/10

Aug/10

Maj/10

SEPTEMBER 2010

Sep/10

Jun/10

Jul/10

Okt/10

Hestebønner

Aug/10

Ærter

Spelt

Grynhavre

Brødrug

Brødhvede

ØKOLOGISK NYHEDSBREV | 17


Styrk din bundlinje

Af William S. Andersen, Konsulent,

Økonomi, Virksomhedsledelse

Stor forskel mellem økologiske

landmænd

Der er meget stor spredning

på driftsresultaterne inden for både mælkeproduktion

og planteproduktion. I en

stikprøveanalyse har gennemsnit tal fra

2008 og 2009 vist, at der er ca. 13.000 kr. pr.

årsko og 8.200 kr. pr. ha i forskel på driftsresultatet

minus ejeraflønning på 450.000 kr.

for henholdsvis kvæg og planter, når man

sammenligner den bedste fjerdedel og

den dårligste fjerdedel målt på driftsresultat.

Meget af forklaringen skal findes inden

for finansieringsomkostningerne, men der

er også stor forskel på driftsledelsen.

Hvor skal man sætte ind

Når bundlinjen skal forbedres skal det ske

på baggrund af en bedriftsspecifik analyse.

Der skal opstilles en række indsatsområder

som på kort og lang sigte kan sikre en bedre

bundlinje. Men den vigtigste øvelse er

18 | ØKOLOGISK NYHEDSBREV

prioriteringen af indsatsområderne. Prioriteringen

skal som altid ske i forhold til hvor

der kan hentes mest. Men i et kriseår skal

der specielt prioriteres efter hvor der kan

hentes lettest og ikke mindst hurtigst. Man

skal altid plukke de lavt hængende frugter

først.

Mælkeproducenter

Indenfor mælkeproducenterne producere

den bedste gruppe mest for mindst. Det

vil sige at den bedste fjerdedel har et bruttoudbytte

der er 1.814 kr./ko større end

den dårligste fjerdedel samtidig med at

den ekstra mælk de har produceret, stadig

har resulteret i lavere stykomkostninger pr.

ko. på 1.175 kr./ko. Det gøres uden at de

kontante kapacitets omkostningerne er

høje. Også her var der en forskel på 2.102

kr./ko. Konklusion er således at fremtidens

landmænd er dem der er gode hele vejen

ned igennem regnskabet. Det er ikke nok

kun at være gode på enten DB eller på kapacitetsomkostninger.

Management og strategiske investeringer

Herudover er der to områder der kan forklare

forskellene:

• Første område er inden for management

og ledelsesmæssige faktorer. Det er af

meget stor betydning, at driftslederen

motiverer medarbejderne og får dem til

at yde optimalt inden for de områder, de

indgår i for at opnå bedriftens overordnede

mål. Ved f.eks. at systematisere arbejdsgangene

kan man undgå dyre fejl

og misforståelser. Se mere omkring SOP

på LandbrugsInfo.

• Andet område er, at bedriften skal have

det strategisk rigtige set up. Det har stor

betydning for bundlinjen, hvor gode tidligere

tiders investeringer har været, altså

hvor stor afkastningsgraden har været

på de strategiske valg som f.eks. valg af

malkesystem og valg omkring maskinindkøb.

I næste nummer af Økologisk Nyhedsbrev

er der fokus på flere rådgivningsydelser og

hvordan de giver effekt på bundlinjen.

Eksporten skaber fortsat stor efterspørgsel

på økologiske svin

Af Michael Borgen, Friland

Salget af økologisk svinekød er

igennem længere tid gået godt,

og der er stadig afsætning for

alle de økologiske grise, som produceres

i Danmark. Det er især eksporten, som

trækker en stadigt stigende del af salget

hos Friland a/s. Frankrig, Storbritannien og

Tyskland er her de største markeder, men

der mærkes også interesse fra andre lande.

Hjemmemarkedet

Salget på hjemmemarkedet er mere roligt.

Selv om økologiske fødevarer generelt er

mindre hårdt ramt end mange andre produkter,

har forbrugernes tilbageholden-

hed også kunnet mærkes her. Der tages

dog løbende nye markedsførings-initiativer

til at fastholde kunderne på det danske

marked.

Eksportmarkedet

De umættelige eksportkunder sikrer dog,

at produktionen fortsat er en begrænsende

faktor for salget af økologisk svinekød.

Selv om det i en mangelsituation

altid er umuligt præcist at vide, hvor stort

markedet er, vurderer Friland, at der er meget

gode muligheder for at afsætte mere

økologisk svinekød gennem eksport. Ikke

mindst en række større europæiske forarbejdningsvirksomheder

er glade for den

høje ensartede standard for det danske

økologiske svinekød, og de efterspørger

stadig mere.

Tilgang for nye producenter

Friland har igennem længere tid haft fri

tilgang for nye producenter af økologiske

grise og opfordrer også løbende eksisterende

leverandører til at udvide produktionen.

Den generelle finansielle situation har

imidlertid gjort det vanskeligt for mange

at etablere ny produktion, blandt andet

fordi mange banker er uopmærksomme

på, at økologisk svineproduktion er en

særlig produktionsform som for tiden giver

gunstige muligheder for at etablere en

økonomisk sund svineproduktion.


Oktober

1. Natur- og miljøprojekter

Frist for ansøgning om tilskud til natur- og miljøprojekter som f.eks. naturplaner,

græsnings- og naturprojekter. Miljøkontoret skal modtage ansøgningen

senest den 1. oktober.

1. Gødnings- og husdyrindberetning - Fødevarekædeoplysningen

Før levering af dyr til slagt skal kvægbrugerne, får- og gedeavlere have

indsendt erklæring om sygdomme og overholdelse af tilbageholdelsestid

for besætningen. Erklæringen sker i GHI www.landbrugsindberetning.dk

14. Flydende husdyrgødning

Frist for at udbringe flydende husdyrgødning til frøgræs.

20. Husdyrgødning - udbringning

Efter denne dato må fast husdyrgødning udbringes på bar jord, når det

nedbringes inden 6 timer efter udspredning.

20. Grønne marker

Efterafgrøder og græsmarker, der har været regnet med til grøn mark, må

nedpløjes.

20. Efterafgrøder

Pligtige efterafgrøder, inklusiv dem der er udlagt i forbindelse med den

1-årige randzoneordning må nedvisnes eller nedpløjes.

31. Vildtplanter

Frist for at søge om tilskud til Vildtplanter fra Skov og Naturstyrelsen. For

forårsplantning. Planterne leveres i april måned.

31. Ensilagesaft - udbringning

Frist for at udbringe ensilagesaft efter høst på bevoksede marker eller

marker, hvor der skal være vintersæd.

31. Afgræsning

Sommerperioden slutter. Kalve under seks måneder kan dog holdes på

stald fra den 1. september.

31. Autorisation og indberetning af nye arealer

Frist for at søge autorisation for nye økologer og indberette nye arealer, der

skal omlægges den 1. november. Plantedirektoratet skal modtage indberetningen

senest 31. oktober.

November

SEPTEMBER 2010

KALENDEREN 2010

1. Ensilagesaft - udbringning

Det er tilladt at udbringe ensilagesaft på bar jord, husk der må ikke være

fare for forurening.

15. Biogas-tilskud til investeringer

Frist for at søge om tilskud til biogas-gårdanlæg på økologiske landbrug og

gartneri bedrifter. Fødevare Erhverv skal modtage ansøgningen senest d.

15. november.

30. Dyr ude i vinterperioden

Dyr, der går ude i vinterperioden (1. december - 15. marts) eller under vinterlignende

forhold, skal have adgang til læskur med ren og tør strøelse.

30. Autorisation og indberetning af nye arealer

Frist for at søge autorisation for nye økologer og indberette nye arealer, der

skal omlægges den 1. december. Plantedirektoratet skal modtage indberetningen

senest den 30. november.

Kilde: Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret

Redaktionen påtager sig intet ansvar for fuldstændigheden

eller rigtigheden af oplysningerne i kalenderen.

ØKOLOGISK NYHEDSBREV | 19


20 | ØKOLOGISK NYHEDSBREV

Returneres ved varig adresseændring

Overgangsordninger for

økologiske kvæg-, fåre-

og gedestalde – mulighed

for forlængelse

Af Thor Bjørn Kjeldbjerg

Overgangsordningen udløber den 31.

december 2010, men der er mulighed for

forlængelse indtil den 31. december 2013

ved at anmelde det til Plantedirektoratet

inden den 31. december 2010.

Hvis du har været økologisk producent

eller planlagt økologisk produktion før år

2000, kan du være under en overgangsordning

for dine staldbygninger. Du skal

Erfaringer med opfodring

af økologiske proteinafgrøder

søges

Af Helle Sievertsen

Efterhånden er der kun få ”spillere”på markedet

for økologisk proteinfoder.

Når konkurrencen er lille, giver det normalt

ikke lavere priser til de, der skal købe varen,

i dette tilfælde, de økologiske mælke- og

kødproducenter.

Lange transporter, der kræver stort forbrug

af fossile brændstoffer, passer heller

ikke så godt sammen med den økologiske

tankegang. Derfor skal der arbejdes på at

øge produktionen af dansk, økologisk producerede

proteinafgrøder.

Der er brug for at samle alle erfaringer på

området

I regi af udviklingssamarbejdet indenfor

enten opfylde de gældende krav senest

den 31. december 2010 eller anmelde, at

du ønsker overgangsordningen forlænget

til senest den 31. december 2013.

Hvis du er autoriseret eller havde ansøgt

om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion

inden den 24. august 1999,

kan du være på overgangsordningen, hvis:

Du anvender eksisterende bygninger og

staldindretning, som er opført eller anmeldt

inden den 24. august 1999. Samt

at bygningerne og staldindretningen på

denne dato overholdt kravene til økologisk

husdyrhold i bekendtgørelse nr. 210 af

6. april 1998 om økologiske jordbrugsproduktion.

Det gjaldt f.eks. bindestalde, hvor

dyrene fik mulighed for daglig motion.

Hvis der er sket opbygning, nybygning el-

DLBR Økologi, er der nedsat en gruppe,

som jeg indgår i, sammen med nogle kolleger.

Vi har fået til opgave at arbejde for

og med, at øge produktionen af dansk

producerede proteinafgrøder

De proteinkilder, der især tænkes på er ærter,

hestebønner og lupiner. Primært fordi,

det er de proteinafgrøder, hvor vi allerede

har en del viden omkring dyrkningen.

I første omgang handler det om, at gruppen

skal indsamle al tilgængelig viden om

brug af dansk produceret protein.

Sidder du inde med nogle erfaringer

Har du været med – er du i gang med, eller

skal du til at opfodre ærter, hestebønner

og/eller lupiner til kvæg eller svin, som tilskudsfoder,

i renbestand eller i blandinger

med korn, vil jeg meget gerne høre fra dig.

Ring på 96630562 eller 40180915 eller mail

dit telefonnummer, til hs@lemvig-landbo.

dk så tager jeg kontakt snarest.

ler anden væsentlig ændring af eksisterende

stalde er overgangsordningen ophørt.

Almindelig vedligeholdelse opfattes dog

ikke som væsentlig ændring.

Overgangsordningen kan forlænges indtil

den 31. december 2013. Det kræver, at du

anmelder det til Plantedirektoratet på en

særlig blanket. Blanketten kan findes på

hjemmesiden: www.pdir.fvm.dk/oekologi

I skemaet skal det angives, hvor længe

man ønsker overgangsordningen forlænget

– et, to eller tre år, og det skal beskrives,

hvordan man har planlagt at overholde

reglerne, når perioden udløber fx ny-/ombygning

eller ophør med landbrug.

Kilde: Videncenter for Landbrug

ANNONcéR

i Økologisk Nyhedsbrev!

Her kan du omtale

dit arrangement

eller sælge dit produkt.

Kontakt redaktionen på

redaktion@okologisknyhedsbrev.dk

More magazines by this user
Similar magazines