her som PDF - Fagligt Ansvar

fagligtansvar.dk

her som PDF - Fagligt Ansvar

ARBEJSMILJØ OG AFTALER?

Fagligt Ansvar temagruppe om arbejdsmiljø, december 2003»

LO, DA og regeringen vil lade parterne overtage kontrollen af væsentlige dele af arbejdsmiljøet.

Det betyder, at Arbejdstilsynet skal holde fingrene væk. Hvad bliver konsekvensen?

Det kan du læse om i denne pjece fra Fagligt Ansvars temagruppe om arbejdsmiljø.

Rejs spørgsmålet på arbejdspladsen, i din fagforening og i dit forbund.


»

Den beskrevne model giver

arbejdsmarkedets parter mulighed

for at påtage sig et medansvar

for håndhævelsen af

arbejdsmiljøregler. En alternativ

model er at give parterne

medansvar for selve regelsystemet

– ved at give dem adgang

til at tilpasse og fravige de

generelle standarder eller helt

aftale sig ud af arbejdsmiljølovens

regler.”

”Forskellen består i, at en arbejdsmiljøaftale

nu vil have

den udtrykkelige retsvirkning,

at det statslige arbejdstilsyn bliver

inkompetent inden for aftalens

område.”

(Professor dr.jur. Jens

Kristiansen, ”Redegørelse (til

regeringen) om udvidet anvendelse

af kollektive aftaler på

arbejdsmiljølovens område”,

juni 2003)

«

60.000 anmeldte erhvervsskader hvert år, fordelt på ca. 45.000 ulykker og ca. 15.000 lidelser.

Indledning

Dagligdagen i mange virksomheder er

præget af dårligt og nedslidende arbejdsmiljø.

Dette giver ca. 60.000 anmeldte

erhvervsskader hvert år, fordelt på ca.

45.000 ulykker og ca. 15.000 lidelser.

SR-regeringen tog en række initiativer på

arbejdsmiljøområdet: Udbygning af Bedriftssundhedstjenesten

(BST), flere ressourcer

til Arbejdstilsynet (AT), indførelse

af administrative bøder mv. Tiltag som

ikke passede arbejdsgiverne.

VC-regeringen slagtede som noget af det

første disse tiltag og skar yderligere ned

på arbejdsmiljøet.

Kort før sommerferien 2003 kom Regeringen

så med sit eget udspil ”Et godt

Arbejdsmiljø for medarbejdere og virksomheder”.

Udspillet betyder bl.a.:

Nedskæringer af AT’s ressourcer – især til

opsøgende arbejde og opfølgning på

henvendelser.

Afskaffelse af BST-pligten og indførelse af

frit valg af private rådgivere.

Dele af reguleringen skal overtages af

parterne selv – både udformning og kontrol.

Disse 3 hjørnestene er et brud med en

mangeårig tradition for, at samfundet har

ansvar for arbejdsmiljøet samt ret og pligt

til at gribe ind, hvis udviklingen går den

forkerte vej.

Denne pjece diskuterer og forholder sig

kritisk til den del af regeringsudspillet som

handler om partsaftaler. Den type aftaler

om arbejdsmiljø, der er på bordet, er ikke

kun supplerende aftaler til lovgivningen –

dette kunne være en udmærket løftestang.

Det er også aftaler, hvor tolkningen og tilsynet

med loven flyttes fra myndigheden –

Arbejdstilsynet - over til parterne.

2 3


4

Hvorfor advarer ”Fagligt Ansvar” mod aftaler om arbejdsmiljø?

»

DA fastslog, at det særlige

ved disse aftaler er,

at aftalerne ”skubber”

myndigheden væk og at

parterne tager sig af

håndhævelsen og

”regeludfyldelsen” af

området.

DA udtalte endvidere,

at det skulle fremgå af

loven, at retsvirkningen

var, at parterne ville

håndhæve aftalerne, og

dermed at myndigheden

var udelukket.”

(Referat fra møde i

strukturudvalget

d. 8. nov. 2002)

«

DA og LO

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har længe

været trætte af Arbejdstilsynet. En måde at

blive fri af myndigheden er ved at indgå

partsaftaler:

Det var dog ikke arbejdsgiverne men LO der

kom med et udspil, hvor Arbejdstilsynets rolle

reduceres. Det skete med debatoplægget ”

Det pletfri arbejdsmiljø”. LO mener, at parterne

sagtens kan tage et større ansvar, og at

myndigheden ikke skal gribe ind over for alle

virksomheder eller over for alle typer problemer.

Det foreslås nemlig, at ”Arbejdstilsynet

skal sætte ind over for virksomheder, som ikke

er dækket af en aftale.” (Det pletfri arbejdsmiljø,

LO 2002)

LO og DA forestiller sig også, at EU-direktiver

(f.eks. om arbejdsmiljø) skal kunne implementeres

via overenskomster. Når et direktiv er

indført i overenskomsterne, så ligger det jo

helt uden for AT’s kontrol.

FTF og AC vil ikke være med

LO’s iver for arbejdsmiljøaftaler deles ikke af

FTF og AC, som ønsker en afklaring, inden de

går videre. De vil specielt ikke give afkald på

Arbejdstilsynet og frabeder sig, at deres medlemmer

skal komme ind under de aftaler, som

LO måtte få i hus.

Hvad er problemet?

Hvorfor advarer ”Fagligt Ansvar” mod aftaler

om arbejdsmiljø?

Fagbevægelsen er jo vant til at lave aftaler og

overenskomster med arbejdsgiverne, og der

eksisterer allerede et etableret fagretsligt system

til løsning af uoverensstemmelser og til at

håndhæve aftalerne. Mange af overenskomsternes

områder ligger tæt på arbejdsmiljøet:

F.eks. Arbejdstid, hviletid, pauser, indflydelse,

tryghed i ansættelsen m.m.

Det er korrekt, at områder kan overlappe henholdsvis

overenskomst og lovgivning. Aftaler

på lovbaserede områder (f.eks. barsel, sygeløn

m.m.) har hidtil principielt ligget over

lovens niveau.

5


6

Hvis arbejdsgiverne er fulde af god vilje, hvorfor har de så ikke for længe siden lavet fremsynede arbejdsmiljø-initiativer?

»

…det er antageligt

også muligt at formulere

en række gode krav.

Men det er nødvendigt

at være forberedt på, at

der vil komme modkrav

fra arbejdsgiversiden.

Fagretslige arbejdsmiljøaftaler

– eller arbejdsmiljø-rigtige

ændringer

af overenskomsten –

kan derfor komme til at

koste i form af f.eks.

mindre lønstigninger,

mindre pension og

kortere ferie.”

Diskussionsoplæg om

overenskomster og

arbejdsmiljø;

CASA 2002

«

Aftaler indgået mellem parterne har dog

aldrig afløst lovreguleringen eller afskaffet

myndighedens mulighed for at gribe ind.

Arbejdsmiljø som en

handelsvare

CASA (Center for Alternativ Samfunds-

Analyse) har på bestilling af LO givet følgende

vurdering:

Uanset hvor lang tid en OK-forhandling ligger

fra en indgået partsaftale, er én ting sikker:

Hvis den koster arbejdsgiverne penge, skal vi

nok få det at høre ved den næste OK-forhandling.

Så det koster! På lønnen, ferien

eller pensionen.

Hvorfor skulle arbejdsgiverne give noget, de

ikke behøver? Hvis arbejdsgiverne er fulde af

god vilje, hvorfor har de så ikke for længe

siden lavet fremsynede arbejdsmiljø-initiativer?

Hvorfor beholder de så ikke grænsen for

oprettelse af sikkerhedsorganisation nede på

5 ansatte? Hvorfor udbygger de så ikke

arbejdsmiljøuddannelsen i stedet for at forlange

den forkortet?

DA’s konkrete handlinger og forslag viser, at

de ønsker mindre arbejdsmiljø, stækkelse af

Arbejdstilsynet, ringere BST, dårligere vilkår

for sikkerhedsrepræsentanter osv.

LO mener, at det er muligt at ”holde fast” i

arbejdsgiverne ved at bruge det fagretslige

system.

Er partssystemet egnet til

arbejdsmiljø?

Fagretslig behandling (lokalforhandling,

mægling, voldgift, arbejdsret) er et etableret

og gennemprøvet system til at løse faglige

uoverensstemmelser i henhold til overenskomsterne.

Det er overenskomstparternes egne folk, der

foretager den fagretslige behandling. Derfor

har de også forstand på det stof, de har med

at gøre.

I Arbejdsretten og ved Faglig Voldgift bruges

der dog dommere eller opmænd udefra,

7


Er det acceptabelt, at faglige tillidsmænd

nu skal tage stilling til arbejdsmiljøspørgsmål,

som hidtil har været betragtet som et

ekspertanliggende?

8

som parterne er enige om. Men i langt de

fleste tilfælde løses sagerne ved lokal forhandling

eller mægling.

Mæglinger er ofte kompromisser mellem

parterne. Men er det acceptabelt at kompromisse

om sundhed og sikkerhed? Eller

er det acceptabelt at vente på en evt. faglig

voldgift, hvor der kan gå 2-3 måneder,

hvis der ikke opnås enighed ved mæglingen?

Er det acceptabelt, at faglige tillidsmænd

nu skal tage stilling til arbejdsmiljøspørgsmål,

som hidtil har været betragtet

som et ekspertanliggende?

Vil man ikke hurtigt i de konkrete sager

komme til at sælge kravet om et sikkert

arbejdsmiljø (udstyr, værnemidler, hjælpemidler,

adskillelse af arbejdsprocesser

m.m.) for ussel mammon, hvis prisen bare

er høj nok?

Sikkerhedsrepræsentanten

mister mulighed

Sikkerhedsrepræsentantens sidste udvej i

en arbejdsmiljøsag har ofte været at tilkal-

de Arbejdstilsynet. De besigtiger, vurderer

og kommer måske med skriftlig vejledning

eller påbud. Deres udtalelser har spillet en

afgørende rolle, f.eks. i erstatningssager

og i arbejdsretssager, herunder sager om

nedlæggelse af arbejdet efter liv-ære-velfærd

paragraffen. Hvis en repræsentant

fra fagbevægelsen siger, at der mangler

en afskærmning, vil arbejdsgiveren kalde

det et partsindlæg og afvise. Desuden har

fagforeningerne ikke fri adgang til arbejdspladserne:

Uklar retsstilling og

dobbelthåndhævelse

Ikke alle virksomheder er dækket af en

overenskomst, og ikke alle lønmodtagere

er organiseret i en fagforening. Samme

arbejdsplads kan desuden være dækket

af mange forskellige overenskomster og tilsvarende

mange fagforeninger. Hvem er

så dækket af hvilke regler, hvis der indgås

en partsaftale?

»

Det er ikke en del af de

faglige organisationers

påtale- og søgsmålsret,

at de skal have adgang

til at kontrollere

overenskomstens overholdelse

ved – anmeldte

eller uanmeldte –

inspektioner af den

enkelte arbejdsplads…

Det fagretslige system

kan dermed ikke sikre

en ekstern kontrol af

den karakter som

arbejdsmiljøloven

baserer sig på.”

«

(Professor dr.jur. Jens

Kristiansen, Redegørelse om

partsaftaler s.28-29)

Myndighed og resurser

I en tid hvor arbejdsgiverne og deres regering

er i offensiven er der brug for en myndighed.

Det er AT der er myndighed og dermed den

instans, som fortolker lovgivning og regler.

Det er de eneste som kan påbyde virksomhederne

at ændre på forholdene. Det er AT der

kan få politiet til at rejse retslig tiltale i

arbejdsmiljøsager.

Fagforeninger og BST mv. kan (ifølge

reglerne) kun forhandle eller rådgive.

»

En arbejdsgiver kan derfor i praksis

stå i den situation, at der gælder

et overenskomstbaseret regelsæt

for overenskomstdækkede og

et lovbaseret regelsæt for ikkeoverenskomstdækkedepersonalegrupper…

...samme arbejdsmiljøproblem

må håndteres efter såvel arbejds-

miljøaftalen(overenskomstdækkede) som arbejdsmiljøloven (ikkeoverenskomstdækkede)

– med hver

sit håndhævelsessystem.

”I så fald kan der blive tale om

en forskellig retsstilling for de

enkelte personalegrupper”

(Professor dr.jur. Jens Kristiansen,

Redegørelse om partsaftaler s. 18-19)

«

9


Fagligt Ansvar mener at:

Fagbevægelsen samlet set hverken har den

fornødne viden eller de nødvendige resurser

til at overtage myndighedsansvaret.

Medlemmerne ikke er villige til at betale de

kontingentforhøjelser som yderligere ansættelser

af eksperter eller efteruddannelse af siddende

tillidsmænd (og ansættelse af nye i

deres stillinger) vil koste.

Ændringen med flere partsaftaler åbner op

for nye svækkelser og nedskæringer af

Arbejdstilsynet.

På de områder, der rykker uden for tilsynets

virkefelt, sker der ingen videns- og erfaringsopsamling,

og der kan ikke laves ordentlig

statistik.

Der, hvor parterne tager over, kan lovudviklingen

gå i stå.

Aftaler er problematiske, idet AT har den

praksis ikke at lade områder, hvor der er lavet

aftaler, indgå i vurderingen ved Tilpasset Tilsyn

på virksomhederne

Samfundet har ansvar

Et af hovedargumenterne for aftaler er, at parterne

skal føle større ”ejerskab” for arbejdsmiljøet.

Men vil ejerskabet blive fordelt ligeligt

mellem de to parter? Arbejdsgiverne har som

bekendt ledelsesretten…

Fagligt Ansvar mener, det er vigtigt, at samfundet

har et ejerskab og ansvar for arbejdsmiljøet.

Vi betaler alle sammen for det dårlige

arbejdsmiljø (hospitaler, sygepenge, genoptræning,

omskoling osv.). En beskæftigelsesminister

skal ikke kunne slippe for sit ansvar

ved at henvise til, at det er parternes

ansvarsområde. Vi skal sikre at samfundet er

på banen bl.a. via et aktivt Arbejdstilsyn.

Erfaringer viser, at dette giver det bedste fundament

for gode arbejdsmiljøresultater:

Der er tidligere indgået aftaler på arbejdsmiljøområdet.

En af de mest omfattende og

kendte er handlingsplanen mod ensidigt

gentaget arbejde (EGA) fra 1993. Evalueringen

af handlingsplanen (2001) viser

to ting: Aftaler kan være et redskab til at

løse eller formindske problemerne indenfor

komplicerede områder som EGA. Ligeså

klokkeklart fremgår det af rapporten, at

der først for alvor kom skred i tingene, da

Arbejdstilsynet gik ind i sagen.

Et andet eksempel er ølchaufførernes

arbejde for at nedbringe løftene.

Ølchauffører løftede for år tilbage 15-20

tons dagligt. Først da Arbejdstilsynet gav

påbud, kom der skred i sagerne. Parterne

aftalte en handlingsplan, og der blev indført

tekniske hjælpemidler. Belastningen er

allerede nedsat meget betragteligt, og der

arbejdes videre for at få den endnu længere

ned.

Et tredje eksempel er jernbindingsarbejdet

under byggeriet af Øresundsbroen.

På trods af at arbejdsgiveren var kendt

for at arbejde med nedbringelse af arbejdsulykker

mv., var arbejdet med jernbinding

organiseret på en måde, som sled

folk ned.

En ændret arbejdsorganisering med begrænsning

af den daglige mængde af

dette arbejde skete først efter, at Arbejdstilsynet

var kommet ind i billedet.

Fagligt Ansvar mener:

Vi er ikke principielle modstandere af aftaler.. men

aftaler om arbejdsmiljø skal ikke erstatte dansk lovgivning

og Arbejdstilsynets kontrol. Det kunne

f.eks. være aftaler mellem AT og parterene om nedbringelse

af tunge løft.

Såfremt parterne selv indgår arbejdsmiljøaftaler,

skal det dokumenteres på hvilke måder de ligger

over lovgivningsniveau – og myndigheden må ikke

afskæres fra at gribe ind.

Fagligt Ansvar siger:

Nej til arbejdsmiljøaftaler som udelukker Arbejdstilsynet

fra arbejdspladserne og fritager beskæftigelsesministeren

for sit ansvar.

Nej til aftaler der gør sikkerhed og sundhed til

genstand for forhandling

10 11


Kilder:

Det pletfri arbejdsmiljø – LO’s

strategi for et godt arbejdsmiljø

2002-2005, LO 2002

»Diskussionsoplæg om overenskomster

og arbejdsmiljø«

CASA 2002

Evaluering af EGA-handlingsplanen

af Peter Hasle m.fl.

CASA 2001.

Redegørelse om udvidet

anvendelse af kollektive

aftaler på arbejdsmiljølovens

område. Udarbejdet af

professor, dr. jur. Jens

Kristiansen, juni 2003.

Rapport fra Udvalget om det

fremtidige arbejdsmiljøsystem

(Strukturudvalget).

Arbejdsmiljørådet 2003.

Fagligt ansvar – for en bedre fremtid

Fagligt ansvar er et landsdækkende netværk af fagforeninger og tillidsfolk

– en fælles politisk platform for konkrete aktiviteter imod regeringens

angreb på de svageste. ”Fagligt ansvar” arbejder også for at der

bliver skabt et troværdigt alternativ til den borgerlige regerings politik

Netværket er åbent for alle, og vil du gerne tilmeldes, enten en

temagruppe, eller nogle af de konkrete aktiviteter eller modtage

nyhedsbrev, så gå på www.fagligtansvar.dk og klik på tilmeld.

© Fagligt ansvar ° kontakt:

Fagligt Ansvar

St. Kongensgade 79,

1264 Kbh. K,

tlf. 2882 4149

post@fagligtansvar.dk

Fotos: Brian Berg / MONSUN · layout: MONSUN · Tryk: Eks-Skolen

More magazines by this user
Similar magazines