På Tværs 20_110510.pdf
På Tværs 20_110510.pdf
På Tværs 20_110510.pdf
Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!
Leverage SEO-optimized Flipbooks, powerful backlinks, and multimedia content to professionally showcase your products and significantly increase your reach.
På Tværs

Nyhedsbrev for Hillerød Hospital, Nr. 20 > 11. maj 2010

Nyhedsbrevet indeholder

• E-tavler understøtter patientforløb i Akutafdelingen

• Fælles patientjournal implementeres inden sommerferien

• DHL stafet 30. august – start træningen nu

• Regionsrådet kommer på besøg

• Skadestuen i Helsingør er overdraget til Medicinsk Afdeling

Elektroniske tavler understøtter effektive patientforløb

Vicedirektør Anders Kyst og ledende oversygeplejerske Suzanne Trolle, ved den officielle indvielse af etavlerne.

I forgrunden en flot kage-tavle bagt til lejligheden af en medarbejder i afdelingen. Foto: AV-

Afdelingen

Mandag den 10. maj blev Akutafdelingens whiteboards sendt på pension. Tavlerne,

der har været brugt til at skabe overblik over indkomne og ventende patienter, bliver

nu erstattet af moderne elektroniske tavler.

De nye tavler, som bliver placeret flere centrale steder i Akutafdelingen, skal give

bedre overblik over afdelingens stigende patientflow og sikre bedre koordination og

kommunikation internt i afdelingen og mellem de afdelinger Akutafdelingen visiterer

patienter videre til.

Tavlerne giver overblik over patienter, der er på vej, ventende patienter, triageniveau,

ledige senge, laboratorieprøver der er bestilt og hvilke personer, der har

nøglefunktioner. Tavlerne giver også mulighed for at sende beskeder mellem

Akutafdelingens forskellige baser, så forstyrrende telefonopkald minimeres.

Dertil kommer, at alle data nu gemmes. Det giver afdelingen meget bedre muligheder

for at analysere patientforløbene og kvalitetssikre dem, hvor det viser sig at være

relevant. For eksempel kan der udskrives en elektronisk log på alle de handlinger, der

har været udført i et patientforløb, og derved bliver kvalitetsmonitoreringen i forhold

til tidsstyrende standardforløb effektivt evalueret. Et kvalitetsparameter kunne for

1
eksempel være tiden fra ankomst til enten primær triage, opstart af diagnostik eller

behandlingsstart ved læge.

Tavlerne er finansieret af anlægsmidler via Koncern It som del af et stort regionalt

projekt, hvor Hillerød Hospital og Herlev Hospital er piloter. Hillerød Hospital bliver det

første hospital i Region Hovedstaden, som indfører e-tavlerne. Inspirationen til brug af

elektroniske tavler er kommet fra hospitaler i Horsens, Herning og Kolding, som med

succes har implementeret tavlerne.

Yderligere oplysninger: udviklings- og kvalitetskoordinator Claus Skriver, cskr@regionh.dk) eller overlæge

Jakob Forberg, jlf@hih.regionh.dk

Fælles patientjournal klar til implementering inden sommerferien

Fra svært håndterbar bunke med mange løse ark til lukket mappe med faneblade.

Én fælles patientjournal, bestående af en papir-journal og en elektronisk journal, hvor

al klinisk dokumentation er samlet. Det er målet med journaldokumentationen på

Hillerød Hospital, for at opfylde de eksisterende akkrediteringskrav, der stilles på

området.

Et stort skridt på vejen til at nå dette mål bliver taget i juni måned, hvor

implementering af en fælles journalskabelon sættes i gang. På længere sigt er det

målet, at hele journalen gøres elektronisk.

Den nye journalskabelon vil i første omgang omfatte en forside, faneindstik,

samtykkeblanketter samt et tværfagligt ordinationsskema. Herefter vil der løbende

komme nye dokumentationsredskaber. Nogle vil være papirbaserede, og her er der

primært tale om skemaer, vi allerede kender, som i nyreviderede udgaver lever op til

gældende dokumentationskrav. Andre vil være it-baserede. Det er målet, at it

anvendes i bredest muligt omfang.

Projektet har affødt en gennemgribende oprydningsproces i alle vores aktuelle

dokumentationsark og skemaer. Aktuelt dokumenterer vi på mere end 200 forskellige

journalark, skemaer, plejeplaner med mere, som er af varierende kvalitet og

anvendelighed. Men det ryddes der nu ud i.

Den nye fællesjournal implementeres på Hillerød Hospital med udefunktioner.

Helsingør Hospital har valgt at tilslutte sig projektet, for at sikre en ensartet

dokumentationspraksis på hele hospitalet, ude- som indefunktioner.

Baggrund

Den regionale vejledning ”Journalføring – vurderinger og indhold” udkom sidst i 2009.

Den satte en række øgede krav til den fremtidige journaldokumentations form og

indhold. For at imødekomme de omfattende krav, blev arbejdet med en ny

journalskabelon til Hillerød Hospital sat i gang. Projektet er forankret i

Journaldokumentationsudvalget nedsat af Kvalitetsrådet. En stor gruppe klinikere på

tværs af hospitalets afdelinger deltager i den omfattende udviklingsproces.

Forud for udrulningen vil alle kliniske afdelinger medio maj måned modtage

prøveeksemplarer af journalskabelonen. Det sker for at alle kan forholde sig til de nye

arbejdsgange én samlet patientjournal nødvendigvis vil medføre. Vejledningen til

2
anvendelse af den fælles patientjournal er aktuelt i høring frem til 14. maj og vil ligge

klar på Sund Viden, når implementeringen går i gang.

Læs mere om projektet på IntraNord.

Yderligere oplysninger: projektleder Liselotte Probst Brandum, Kvalitetsafdelingen, lipro@hih.regonh.dk eller

kvalitetschef Anne Hansen, annehan@hih.regionh.dk

DHL-stafet mandag den 30. august 2010 i Fælledparken

Foto: Region Hovedstaden

Region Hovedstaden slog sidste år alle rekorder. Med et samlet deltagerantal på 6240

løbere, havde regionen det største hold i løbets historie. Hillerød Hospital med

udefunktioner stillede op med 610 løbere, og bidrog til det flotte syn af lilla trøjer i

Fælledparken.

Nu er det så tid til at starte træningen til dette års stafet. Alle er velkomne, både de

hurtige og de knap så hurtige. Deltagerne løber i stafethold bestående af 5 personer,

der hver løber en rute på 5 km.

Hvis det er svært at komme i gang, kan du finde løbetræningsprogrammer til

begyndere, trænede og potentielle maratonløbere på http://www.iform.dk (klik på

”træning” og herefter ”løb”).

Direktionen på Hillerød Hospital har ligesom sidste år valgt at prioritere arrangementet

og vil afholde udgifter til løbetrøjer, telte og forplejning. Løbsafgiften betales af

afdelingerne.

Tilmelding foregår gennem de kontaktpersoner, der er i hver afdeling - se hvem, det

er på din afdeling.

Hvis du vil vide mere om DHL-stafetten og for eksempel se løberuten, kan du besøge

løbeklubben Spartas hjemmeside. Du kan også se film fra sidste års stafet på Regi.

Yderligere oplysninger: projektleder Mette Høgsbro, Arbejdsmiljøenheden, mehoeg@hih.regionh.dk

Regionsrådet på besigtigelsestur

Tirsdag den 18. maj kommer regionsrådet til Hillerød Hospital for at bese hospitalet.

Regionsrådets medlemmer møder først hospitalsdirektionen, som skal fortælle dem

om hospitalet, vores udfordringer og vores bestræbelser på at realisere visionen og

gøre hospitalet til landets bedste akuthospital.

Derefter deles medlemmerne op i tre grupper. Hver gruppe skal følge et patientforløb

rundt igennem huset – lige fra det første møde med hospitalet i for eksempel

Akutafdelingen til udskrivelsen finder sted fra en sengeafdeling.

3
Regionsrådet, der består af 41 medlemmer, styrer regionens anliggender. Senest der

blev afholdt valg til regionsrådet var i november 2009. Og det nye regionsråd

besluttede da ved sit første møde, at man ville besøge og bese alle regionens

virksomheder.

Følg med i regionsrådets arbejde på Region Hovedstadens hjemmeside. Her finder du

også de politiske dagsordner og beslutninger og en oversigt over medlemmerne.

Yderligere oplysninger: hospitalsdirektør Martin Gregersen, mag@hih.regionh.dk

Skadestuen i Helsingør er nu Helsingørs egen

Fra 1. maj er skadestuen i Helsingør overdraget til Medicinsk Afdeling på Helsingør

Hospital. Overdragelsen sker som led i implementering af hospitalsplanen.

Tidligere har Ortopædkirurgisk Afdeling i Hillerød haft ledelsesmæssigt ansvar for alle

skadestuerne i Planlægningsområde Nord. Overdragelsen af Helsingør skadestue er

den sidste i rækken. 1. januar 2010 overgik skadestuen i Frederikssund til Medicinsk

Afdeling i Frederikssund. Og for et par år siden overgik skadestuen i Hillerød til

Akutafdelingen.

Skadestuerne i Frederikssund og Helsingør har nu karakter af en nærskadestue.

For lægerne i Ortopædkirurgisk Afdeling i såvel Helsingør som Frederikssund vil der på

sigt ske ændringer i deres arbejdsfunktioner i relation til skadestuen. De

ortopædkirurgiske læger skal fremover alt overvejende kun være involveret i akutte

ortopædkirurgisk skader og akutte ortopædkirurgiske sygdomme. Det betyder, at de

kan fokusere på de indlagte patienter, hvis kompleksitet er steget væsentligt.

Yderligere oplysninger: ledende overlæge i Ortopædkirurgisk Afdeling Leif Berner Hansen,

leih@hih.regionh.dk

Redaktion

Hospitalsdirektør Martin Gregersen (ansvarshavende redaktør)

Kommunikationsenheden: Inge Estrup, Lene Vandrup Schweitz og Malene Frei,

kommunikation@hih.regionh.dk

Find tidligere numre af På Tværs i arkivet på hjemmesiden (ligger også på IntraNord).

4