I dag skal 20 dø af druk - Hus Forbi

afhængighedens danmark
SKÅL DANMARK
I dag skal 20 dø af druk
Stofmisbrug lægger årligt knapt 300 danskere i kisten, de fleste socialt udsatte uden for
arbejdsmarkedet. En af de helt store livsrøvere er imidlertid Danmarks yndlingsdrik
– alkoholen, der koster 6300 menneskeliv på et år. Næsten én i timen. De 10 procent er
socialt udsatte, mens mere end 5.500 er på arbejdsmarkedet.
af Thomas Hye-Knudsen
’Skåål – og godt nytår’. ’Skal vi ikke
ha’ en lille en’. ’Der er nu ikke noget
som en bajer’. Danskerne har verdensrekord
i druk og har en ganske
særlig evne til ikke at problematisere
det. For vi har det fandeme hyggeligt
med det. Sådan synes selvforståelsen
i hvert fald at være, når danskernes
drukvaner er til debat. Lige nu handler
alt stort set om rygning – både
passiv og aktiv, mens stort set ingen
diskuterer vores ret til at drikke
os ihjel – eller forpeste tilværelsen
for dem, som bliver udsat for vores
mærkværdige adfærd, når vi bliver
En tredjedel dør inden
for det første år og
endnu en tredjedel
i løbet af ti år.
Ove Schaffalitzky de Muckadell,
professor på Odense Universitetshospital
fulde. Herunder også hver fjerde trafikdrab,
hvor alkohol er involveret.
Samme år som det første nummer
af Hus Forbi var på gaden i 1996 døde
2026 danskere af skrumpelever. Og
det var ikke hovedsageligt manden
på bænken med den synlige lyst til en
morgenbajer. 10 år senere i 2006 var
tallet steget med 30,7 procent. Det år
var skrumpelever årsag til 2648 dødsfald.
Ni ud af ti havde job og kunne
have haft et langt arbejdsliv foran sig.
Skrumpelever er en af de hyppigste
dødsårsager i aldersgruppen 25-65 år.
- Der er ingen tvivl om, at der
4 | HUS FORBI | nr. 2 februar 2012 | 16. årgang
er kommet flere. Vi kan se, at de er
alkoholrelaterede, og det skyldes det
stigende alkoholforbrug de sidste 20-
30 år. Og sygdommen er alvorlig: En
tredjedel dør inden for det første år
og endnu en tredjedel i løbet af ti år,
fortæller professor på medicinsk afdeling
for lever-, mave- og tarmsygdomme
på Odense Universitetshospital
Ove Schaffalitzky de Muckadell.
Svimlende omkostninger
Sundhedsstyrelsen vurderer, at godt
en halv million danskere har et problematisk
forhold til alkohol, mens
en kvart million – svarende til indbyggertallet
i Danmarks næststørste
by Aarhus – er decideret afhængige.
Alkoholforbruget i Danmark har
igennem de seneste 30 år konstant
været et af de højeste i Europa: Vi
nedsvælger omkring 11,1 liter ren
alkohol om året per dansker over 14
år. Under dette gennemsnitlige salgstal,
der ville betyde, at hver dansker
i gennemsnit drak to genstande om
dagen, gemmer der sig store skævheder.
Det forholder sig nemlig sådan,
at 20 procent af befolkningen tegner
sig for hele 80 procent af landets samlede
alkoholforbrug. Og Sundhedsstyrelsen
vurderer, at den samlede
samfundsregning for drukkulturen
koster samfundet cirka 10.000 millioner
kroner om året. Udgifterne går
først og fremmest til behandling og til
udgifter til sygedagpenge og førtidspensioner,
hvor alkoholrelaterede
sygdomme er primær årsag. Hertil
kommer et produktionstab, fordi et
stort forbrug af alkohol ikke længere
gør det muligt at arbejde på grund af
sygdom eller død. |
flere kedelige fakta om alkohol
| I Sundhedsstyrelsens rapport om genstandsgrænser er anført, at
cirka 24 procent af trafikulykker med dødelig udgang er alkoholrelateret,
og at alkohol er medvirkende årsag til cirka 50 procent af
alle trafikdødsfald.
| Alkohol resulterer hvert år i 50.000 tabte leveår for mænd og
20.000 for kvinder.
| Alkohol er årsag til et tab i danskernes middellevetid på et år og fire
måneder for mænd og 6-7 måneder for kvinder.
| Personer, der drikker over genstandsgrænserne, dør i gennemsnit
4-5 år for tidligt.
| Personer, der dør på grund af alkohol, mister 23-24 års levetid.
| Mænd, der overskrider genstandsgrænsen, kan forvente fem færre
leveår uden langvarig belastende sygdom end mænd, der ikke
overskrider genstandsgrænsen.
| For kvinder er det knap et år.
| Alkohol er relateret til 28.000 hospitalsindlæggelser årligt, 10.000
skadestuebesøg og 72.000 ambulante besøg.
| Personer, der drikker over genstandsgrænserne, har hvert år mere
end 150.000 ekstra kontakter til alment praktiserende læge, 80
procent af tilfældene blandt mænd.
| For alle målene for helbredskonsekvenser er alkoholproblemet størst
for mænd.
konsekvenser for pårørende
| Ifølge Sundhedsstyrelsen har 1/3 af danskerne et menneske med et
alkoholproblem i familien – enten i kernefamilien eller blandt andre
familiemedlemmer.
| Mindst 120.000 børn vokser op i en familie med et alkoholproblem.
| 10 procent vurderes at være behandlingskrævende i børnepsykiatrisk
regi.
| 40 procent har symptomer på forskellige former for psykiske
belastninger.
| 50 procent udviser på undersøgelsestidspunktet ikke symptomer og
adskiller sig ikke fra kontrolgruppen.
(Helene Bygholm 2000)
Derudover ved man, at:
| 1/3 af voksne børn fra familier med alkoholproblemer selv udvikler
et alkoholproblem.
| ca. 1/3 af voksne børn oplever psykiske vanskeligheder som angst,
depression og spiseforstyrrelser.
(Helle Lindgård 2002)

en alkoholikers bekendelser
fortalt til Birgitte Ellemann Höegh
Mit navn er Ib. Jeg er 53 år og bor i Sydhavnen
i en toværelseslejlighed, som jeg har haft
i to år. Når jeg vågner om morgenen, går der
en times tid med at hoste og svede, og så er
det utroligt smart at have købt en ekstra bajer
dagen før, så jeg lige kan sidde og vågne helt
op. Det er et af de hårde ’rør’ – en halvliters
Årgangsøl. Der er rysteri på hænderne, så hvis
man giver mig en kvart piskefløde, kan jeg
lave den om til et kvart pund smør ret hurtigt.
Jeg drikke øllen for at få ro på kroppen, for jeg
kan jo ikke stå og sælge aviser på gaden, hvis
det hele kører på mig.
I dag ryster det også i benene, og det er meget
ubehageligt. Det gælder om at få noget ned
i en fart, så jeg kan slippe af med uroen. Nogle
gange kaster jeg også op, når jeg skal drikke
den første bajer. Sådan er det i dag, og jeg må
bruge noget længere tid på at få den ned sammen
med nogle smøger og få hostet slimen op.
Det er en hård tur for brystet og maven.
Mens jeg drikker den, hører jeg vejrudsig-
I efteråret sagde jeg til dem,
at det kunne være relevant
at få noget ’krisehjælp i sprut
og hash’.
ten i radioen. Jeg er jo udenfor hver dag, og
det er vigtigt for mig at vide, hvilken vej vinden
blæser i dag, hvor vi skal gå hen – Altså
Ib og mig – og hvor vi ikke skal gå hen, så vi
afhængighedens danmark
Min største glæde er, når jeg sover
får beskyttet os mod vind og vejr. Jeg spiser
ikke noget om morgenen. Appetitten er faldet
kraftigt.
I dag skal jeg til behandling på Sundholm,
så jeg går ikke i bad. Ellers kan jeg godt finde
på at tage et bad. Men det er efter min første
bajer – alt andet ville være direkte livsfarligt.
Jeg tager bad for at give mig selv et gigantisk
varmechok – så fryser jeg ikke den dag.
Og så er det ud af røret. Jeg tager toget og
metroen ud til Sundholms sundhedsklinik,
hvor jeg kommer, fordi jeg har fået nogle
kraftige skinnebenssår. De er i bedring. Men
du må spørge 'dyrlægen', hvorfor jeg har fået
de sår. Selv kan jeg da godt forestille mig, at
det har noget med mængden af alkohol at gøre.
Det kløede bare ad helvedes til, og så lå jeg om
natten og kradsede benene op. Sårene bliver
HUS FORBI | nr. 2 februar 2012 | 16. årgang | 5

afhængighedens danmark
smurt ind i noget medicinsk creme, og så får
jeg nogle sjove bandager på.
På klinikken skal jeg først i bad. De har
sådan et dejligt badekar, hvor jeg holder stilletime
og er fuldstændig mig selv. Ellers er
jeg aldrig alene, for jeg møder mennesker hele
dagen. I karbadet drikker jeg min anden øl.
Jeg skal jo have vasket benene, så det er en del
af behandlingen, men det er også, fordi, det er
rart. Det gør jeg tirsdag og torsdag.
Jeg har været i behandling på Sundholm
gennem tre måneder, og så kommer man jo
til at kende hinanden, så sygeplejerskerne og
jeg taler om alt muligt. I efteråret sagde jeg til
dem, at det kunne være relevant at få noget
’krisehjælp i sprut og hash’. De henviste mig
til Sankt Elisabeths Hospital, hvor jeg tilbage
i november var til interview et par gange med
en sygeplejerske i deres alkoholenhed. Nu har
de indstillet mig til et ophold ovre i Jylland.
Hvor ved jeg ikke, men det ville måske være
en god idé at komme over og hilse på en ko.
For der må jo ske noget andet. Jeg kan godt se,
at det her ikke bliver ved med at gå.
Da jeg er færdig på Sundholm, går jeg forbi
en tankstation og køber en bajer, som jeg drikker
på min vej ud til Christiania, og så kommer
jeg forbi en købmand og køber også lige en øl
dér. Jeg går mega-mange kilometer hver dag,
for der kommer jo ikke nogen købere hjem til
mig og spørger, om jeg har en avis. Det er også,
fordi jeg tager en gå-øl. Jeg kan jo ikke sætte
mig op i en bus med 80 andre mennesker og
drikke bajere.
Jeg tæller ikke mine bajere, men jeg drikker
nok omkring ti stykker om dagen og ryger
cirka fire joints for at gøre det hele lidt mere
underholdende. Jeg kan virkelig bære en stor
brandert, uden at man kan se det på mig, og
det er jo også tankevækkende – jeg ligger
aldrig og vælter rundt. Mit daglige forbrug
af alkohol og joints er på omkring 400-500
kroner. Det er jo rystende, når jeg tænker
over det. Jeg er kontanthjælps-modtager, og så
tjener jeg penge på Hus Forbi for at få det til at
løbe rundt.
Siden jeg var et par og tyve år, har jeg drukket
periodevist. Det startede meget uskyldigt
nede på diskoteket, og så eskalerede det bare.
Jeg mistede min mor, en onkel og min morbror
– det var mere eller mindre kædereaktioner,
og det var jo mærkeligt lige pludselig ikke at
skulle besøge dem mere. Jeg vidste godt, at jeg
ikke kunne drukne sorgen, men jeg kunne få
noget at svømme i.
Dengang var jeg i gang med en HF-eksamen,
men det er lidt svært at tage en eksamen
på 20 guldbajere, og så tog jeg ud at rejse i
6 | HUS FORBI | nr. 2 februar 2012 | 16. årgang
Østen. Da jeg kom tilbage som 24-årig, gik jeg
sammen med en kompagnon om at skabe et
firma, hvor vi lavede tv-service og havde en
pladeforretning. Men jeg gik ud efter et års
tid, for det var 12-14 timers arbejde hver dag.
Så fik jeg et arbejde i en elektronikvirksomhed,
og da drak jeg ikke ret meget, for man
kan jo ikke sidde og arbejde med elektronik,
hvis det hele går på dig. Jeg var igennem to
forhold, men ingen af dem holdt. Og så tænkte
jeg, at det var sjovere, da jeg var ude at rejse,
og tog af sted igen. For når man gør noget
andet, så sker der også noget andet.
Da var jeg et par og 30 år, og da jeg kom
hjem, fik jeg arbejde som bygningsmaler. Det
arbejdede jeg som i et par år, og dér fik vi mange
bajere hver dag. Så rejste jeg til Rusland og
malede dér, og da jeg kom hjem igen, flyttede
jeg ind i Lille Istedgade på Mændenes Hjem. Så
fik jeg en rigtig skodlejlighed på Amager, som
jeg flyttede fra, for så fandt jeg en ny dame,
som jeg flyttede sammen med, indtil dét gik
i vasken. Derefter flyttede jeg på Sundholm,
hvor jeg boede i fire år, og fik så den lejlighed,
som jeg bor i nu. Fra da af blev mit alkoholmisbrug
permanent.
Det er de stærke øl, jeg drikker. Når jeg har
drukket to halvliters øl, svarer det til at være
oppe på en flaske rødvin. Jeg kender mange,
som er misbrugere og avissælgere ligesom mig,
og når man møder dem, så opstår drukken
På et tidspunkt fik jeg målt
en promille på 2,95. De gange,
jeg har været indlagt, har de
bare afventet, at jeg fik en
normaliseret tilstand, og så
er jeg blevet udskrevet igen.
automatisk. Det er jo lidt svært at få en kop
kaffe ude på gaden! Jeg kommer forbi Christianshavns
Torv hver dag, hvor der altid er Hus
Forbi-træf, og så kan man få en sludder med de
andre.
Men jeg vil altså gerne stoppe det dér sprutshow.
Her i sommer er jeg blevet indlagt på
Hvidovre Hospital fire gange, og det har ikke
været særlig sjovt. Jeg har fået respirationsbesvær,
eller også er jeg bare segnet om – nok på
grund af alkoholforgiftning. På et tidspunkt
fik jeg målt en promille på 2,95. De gange, jeg
har været indlagt, har de bare afventet, at jeg
fik en normaliseret tilstand, og så er jeg blevet
udskrevet igen. Jeg har ikke prøvet det før,
men nu har det bevirket, at der altså er en rød
lampe, der blinker, så nu må vi finde på noget
andet.
Nu er jeg fremme ved Christiania, hvor jeg
kender Gud og hver mand. I dag spiser jeg
brunch på en café - får lidt pølser, bacon, æg
og toastbrød. Jeg ved jo, at der skal noget ned
i kassen, for ellers går det helt ad helvedes til.
Jeg har stort set diarre hver dag. Det er som
regel kun om formiddagen. Sådan en to-tre
gange. Men jeg bliver aldrig hjemme, for man
bliver automatisk kanon professionel til at
opholde sig i nærheden af et toilet. Det er sket,
at jeg ikke når et toilet, og det er meget lidt
godt. Så er det hjem og få skiftet udstyret, og
så bliver jeg sur på mig selv, for så er den dag
ødelagt.
Ude på caféen på Christiania er jeg i dialog
med nogle mennesker, som jeg går ud og ryger
nogle joints med – en gammel journalist, en
billedkunstner og nogle andre mennesker, der
kommer der dagligt. Vi sidder og får en god
snak om alle mulige ting. Jeg er ved at skrive
mine memoirer og en bog, hvor jeg har lavet
en masse interview med mennesker om, hvad
der er livets største glæde og sorg. I dag taler
vi om mine bøger, og hvis det lykkes for mig at
få dem færdige en gang, vil min journalistven
læse korrektur på dem.
Min største glæde er, når jeg sover. Det er så
fredfyldt, for så sker der ligesom ikke rigtigt
noget. Min største sorg er, at det ikke går
skidegodt for mig. Jeg synes, man skal have
det godt med sig selv for at have det godt med
andre. Det ville nok være godt for mig, at jeg
koncentrerer mig om at skrive de dér bøger.
Men for at det kan lade sig gøre, ved jeg godt,
at jeg skal drikke mindre.
På caféen taler vi også om planen for min
Jyllandstur. Og så er jeg lige ovre et andet sted
hos en ven og få en joint mere. Man kommer jo
ikke ud på Christiania for at bytte frimærker.
Bagefter køber jeg en øl mere og går ned og
sætter mig ved Christianshavns Kanal. I dag er
tonerne lidt for høje oppe på Christianshavns
Torv. De råber og skriger og har deres intriger,
så jeg vil gerne sidde stille og roligt. De er jo
ikke rigtige venner – kun når det gælder om
at låne bajere og cigaretter af hinanden. Så
når det er svært, er der ikke nogen, jeg kan
henvende mig til, og det er sgu også blevet en
vane. Det gør nok, at jeg i større udstrækning
sidder og filosoferer lidt over tingene. Mange
af de gamle venner er døde, og familien er
også væk. Jeg er vokset op over for Rigshospitalet
med min mor, og det var ikke et hjem,
hvor der blev drukket. Min mor var hjem-

mehjælper og siden sygehjælper, min far har
jeg ikke kendt. Jeg har gudskelov ikke nogen
børn, for hvis jeg havde det, ville jeg være enlig
far. Jeg kender mange, der er det, og de har
fandeme kun problemer ud af det. Det er jeg
glad for at være forskånet for, men det er nok
også det, der gør, at jeg lettere falder i vandet,
for jeg har kun mig selv at tage hensyn til.
Jeg sidder og tænker på, hvordan det skal gå
mig, når jeg kommer i alkoholafvænning – og
jeg ved det jo ikke. Det er et selvvalg, men jeg
synes, at det er en dårlig ting, at jeg skal vente
i tre til fire måneder, inden der sker noget.
Ved to-tiden går jeg ud til Amager Centeret
og sælger nogle aviser. Jeg bliver stående til
klokken seks om aftenen. Jeg har jo solgt i
tre-fire år, så folk kender mig, og jeg er i dialog
med mange af kunderne. Jeg drikker altid en
øl, når jeg lander ved Amager Centeret og efter
et par timer kommer en af de andre gutter,
som tager min plads, mens jeg går ud i gården
og tager en bajer til. Det er ikke, fordi min
krop trænger så meget til en øl nu. Det er bare
blevet en vane, og jeg trænger jo også til en
pause i løbet af dagen.
På hjemvejen køber jeg lige fire mere af de
hårde ’batterier’, og da jeg er hjemme,drikker
jeg tre af dem, mens jeg sidder og hører noget
radio. På det her tidspunkt, går der ingenting
igennem mit hoved, for nu kommer regningen
Inden jeg kan få fred for
den her dag, stiller jeg lige
en øl klar til i morgen tidlig
på bordet – men det er
nærmest en instinktiv refleks!
fra batterierne og joints. Klokken er otte, og
det var så den dag. Jeg spiser aldrig noget om
aftenen, for når jeg har alt det sprut i maven,
er der ikke plads til mad. Jeg har heller ikke
noget som helst i køleskabet, da jeg spiser ude
på værestederne hver dag. I det hele taget er
afhængighedens danmark
jeg ikke ret huslig. Det går ikke godt med at
gøre rent, og man kan godt sige, at jeg kun
bruger min lejlighed til at sove i. Jeg ved sgu
ikke hvorfor, men her er ikke rart at være.
Der sker jo ingenting. Jeg får også vasket mit
tøj forskellige steder. I morgen skal jeg have
vasket tøj på Sundholm, ellers indleverer
jeg det på Kofoed Skole, som har deres eget
vaskeri. Og det er jo meget dovent-befriende.
For hvorfor skal jeg bruge tid på det? Jeg har
sgu travlt hver dag. Jeg skal nå rundt og tale
med mange mennesker, få solgt nogle aviser,
nå ud på Christiania og ind på et værested og
have noget mad. Men nu er dagen omme. Jeg
har ikke nogen aftenritualer, og det er langtfra
altid, at jeg får børstet tænder – heller ikke her
til aften. Jeg drikker bare de dér bajere, tager
tøjet af og finder automatisk sengen og får
ro. Jo – jeg har et ritual: Inden jeg kan få fred
for den her dag, stiller jeg lige en øl klar til i
morgen tidlig på bordet – men det er nærmest
en instinktiv refleks! |
HUS FORBI | nr. 2 februar 2012 | 16. årgang | 7