indhold

POLIT EN 

#4 - december 2004 

skærmtrolden 

er polit

Polit’en udgives af en 

uafhængig redaktion med 

støtte fra Økonomisk Studienævn. 

Indlæg til bladet 

modtages gerne pr. e-mail 

eller på diskette. Redaktionen 

forbeholder sig ret til at 

forkorte fremsendte indlæg. 

Polit’en 

Politehuset 

c/o Politrådet 

Skindergade 36, 2. sal 

1159 København K 

e-mail: politen@econ.ku.dk 

Redaktion 

Henriette Høeg Madsen (ansv.) 

tlf. 22969640 

Frederik Svenning Simonsen 

Anne Christine F. Nierhoff 

Peter A. Fournais 

Vibe Musaeus Madsen 

Søren Guldhammer Bennike 

Kasper Dybkjær Hounsgaard 

Mette de Lorent Gad 

Martin Kragh Hansen 

Charlotte Kabell Christensen 

Niels-Jakob Harbo 

Branislav Mihic 

Christina Wix 

Frederik Meinertsen 

Nina Reumert 

Toke Kristensen 

Lotte Lyck 

Foto 

Søren Roschmann 

Layout 

Simon Engelhardt 

Forsidefoto 

Simon R. Nielsen på Børsens 

redaktion 

Annoncetegning 

Henriette Høeg Madsen 

Tlf: 22969640 

Tryk 

Herman og Fischer A/S 

Næste deadline 

15. februar 2005 

Oplag: 2100 stk. 

2 POLIT’EN #4 2004 

12 

14 

indhold 

Institut-stafet side 4 

Studiereform igen?! side 6 

Den fremadrettede studerende side 7 

Ungdommen reformerer velfærdstaten side 8 

Digte fra en stud.polit side 9 

Polit i Danmarks Tjeneste side 10 

Skærmtrolden er Polit side 11 

Den usynlige hånd side 12 

Handlingsplan side 13 

Gallafest 2004 side 14 

Econometric Game 2004 side 16 

Evaluering side 19 

Alle døre åbner sig side 20 

Polit PT side 22 

Replik til Christian Schultz side 23 

Den unge Polits lidelser side 24 

Politter på KVL side 25 

Jeg vil godt lave noget med medier side 26 

Selvfølgelig er jeg Alex’s elsker! side 27

AF HENRIETTE HØEG MADSEN 

leder 

En politstuderende er en, for hvem fem (eller sandsynligvis flere) års hårdt slid på 

rækkerne i Studiegårdens støvede og slidte lokaler fører direkte over i endnu flere 

års slid i endnu mere støvede og slidte lokaler i den offentlige sektor! Okay…ikke 

ligefrem den mest sande eller retfærdige beskrivelse af en polit, men sandsynligvis sådan 

vi bliver opfattet af mange– se blot kommentarerne til fredagsbaren på KVL! 

Hvis man et øjeblik lægger stoltheden og stædigheden til side kan vi vist godt alle blive 

enige om at man som polit er nødt til at besidde en lettere nørdet side – man kunne argumentere 

for at det gik galt dengang tilbage på 1. årsprøve hvor man af forelæseren blev 

opfordret til at tage Statistisk Årbog med under armen når man på fredagsbaren skulle 

efterprøve sit held hos det modsatte køn. Heldigvis besidder de fleste af os dog mange 

flere og noget mere spændende sider, hvilket vi har sat os for at beskrive i denne udgave 

af Polit’en. 

Som det fremgår af bladet er der mange muligheder for at bryde med det traditionelle 

”polit-billede” både som studerende og færdiguddannet. Et eksempel herpå er Sarah 

Sehinde Bugyei, der for alvor bryder med fordommen om at polit’er kun interesserer sig 

for tørre tal. Samtidig med at læse økonomi på 1. semester har Sarah for nylig udgivet en 

digtsamling og bruger en stor del af sin fritid på at skrive digte. Et andet eksempel på en 

utraditionel polit er Simon Nielsen, der er fast journalist på Dagbladet Børsen. Foruden fast 

spalteplads i avisen, kan Simon opleves hver dag på TV2 Finans, hvor han beretter om de 

daglige nyheder indenfor finansverdenen – et job som næppe falder ind under kategorierne 

tørt eller kedeligt! 

Der er altså mange muligheder for at undgå en trist skæbne som cand.polit! Med denne 

glædelige nyhed vil vi på redaktionen ønske alle en rigtig god jul, godt nytår og vigtigst af 

alt held og lykke til eksamen! 

POLITENS REDAKTION 

POLIT’EN #4 2004 

3

INSTITUT-STAFET: HENRIK JACOBSEN KLEVEN 

The Economics of the Movies 

or: How I Learned to Stop 

Worrying and Love Economics 

Jeg takker for invitationen til at deltage i Institut-stafetten. 

Det fede ved den er, at man kan skrive hvad 

som helst og alligevel være sikker på at blive offentliggjort. 

Min første tanke var på den baggrund at 

indvige Politens læsere i nogle af mine meninger om 

film. Min anden tanke var, at indlægget i stedet burde have 

en vis økonom-faglig relevans. Min tredje tanke var, at den 

første tanke var den bedste. Indlægget kommer således til 

at handle om film – men med et twist. Jeg vil nemlig gøre 

et heroisk forsøg på danne skole for et nyt fagfelt: The 

Economics of the Movies. 

Jeg vil argumentere for, at filmhistorien giver talrige illustrationer 

af vigtigheden af økonomiske mekanismer og 

problemstillinger. Eksemplerne involverer aspekter som 

incitamenter, spilteori, eksternaliteter, asymmetrisk information, 

ulighed, finansiering og makroteori. De konkrete 

situationer er ikke altid økonomiske, men de grundlæggende 

konflikter og afvejninger er som taget ud af en lærebog 

i økonomi. 

Chicken og commitment 

De fleste film handler om mennesker (beslutningstagere), 

der interagerer med hinanden, har klart definerede målsætninger 

og tænker strategisk. Af den grund indeholder 

mange film elementer af anvendt spilteori. Et af de mest 

berømte spil, Chicken, har faktisk fået sit navn fra filmen 

Rebel Without a Cause (1955) med James Dean. I filmen 

spilles et spil, hvor to personer kører hver deres bil udover 

en klippeskrænt. Ideen er at hoppe ud af bilen så sent som 

muligt, men inden man når skrænten. Den der hopper ud 

først er en “chicken” og taber spillet. Varianter af dette 

spil er blevet gentaget utallige gange i filmhistorien, f.eks. 

i Grease (1978) og Footloose (1984). I sidstnævnte film 

består spillet i, at de to aktører kører to traktorer mod 

hinanden. Den der mister modet og drejer fra har tabt 

spillet. Et spil af denne type har to Nash-ligevægte, begge 

karakteriseret ved at den ene drejer fra, mens den anden 

holder kursen. 

I spil af ovennævnte type opstår et ønske om commitment. 

Hvis man troværdigt kan signalere, at man under 

ingen omstændigheder drejer fra, vil man være sikker på 

at vinde spillet. Betydningen af commitment indgår i en 

række film, eksempelvis i Ransom (1996) og – på en langt 

mere vellykket måde – i Thirteen Days (2000) om den 

Cubanske missil-krise. Men det er aldrig blevet gjort mere 

genialt end i Stanley Kubrick’s Dr. Strangelove or: How I 

Learned to Stop Worrying and Love the Bomb (1964). I 

filmen har Sovjetunionen bygget en Dommedagsmaskine, 

en anordning der automatisk affyrer hele atomarsenalet 

mod fjenden i det øjeblik Sovjet bliver angrebet. Maskinen 

4 POLIT’EN #4 2004 

kan ikke deaktiveres og udgør derfor et troværdigt commitment. 

Problemet er bare, at russerne ikke har offentliggjort 

maskinens eksistens! Som Dr. Strangelove (en ex-Nazist 

der har skiftet navn fra Dr. Merkwürdichliebe) siger til den 

Russiske ambassadør efter bomberne er sendt afsted mod 

Sovjet: “The whole point of the Doomsday Machine is lost 

if you keep it a secret… Why didn’t you tell the world, eh?” 

Hertil svarer ambassadøren, “It was to be announced at 

the Party Congress on Monday. As you know, the Premier 

loves surprises.” Hermed angives et gennemgående tema 

i Kubricks filmproduktion: Menneskets forsøg på at styre 

verden vha. logik og rationalitet overvindes i sidste ende af 

menneskelige følelser. 

Rygtet vil i øvrigt vide, at Dr. Strangelove skulle være 

delvist modelleret efter matematikeren og spilteoretikeren 

John von Neumann. Bl.a. arbejder Strangelove for Bland 

Corporation (i stedet for Rand) og han sidder i rullestol 

ligesom von Neumann gjorde det på sine sidste dage. 

Prisoner’s Dilemma og film noir 

Spillet Prisoner’s Dilemma indgår i mange historier. Faktisk 

er denne type af konflikt en integreret del af en af filmens 

hovedgenrer, film noir. Film af denne type beskriver typisk 

en gruppe af mennesker, der begår en forbrydelse for at 

opnå en gevinst i form af penge og/eller kvinder. I film noir 

er penge og kvinder de eneste incitamenter, der betyder 

noget. I disse film står den enkelte aktør som regel overfor 

valget mellem at samarbejde med partneren eller at snyde 

ham. Hvis de begge samarbejder, er der gode chancer for 

at planen lykkes, hvorefter de deler byttet. Men det enkelte 

individ har en interesse i at snyde for at få det hele (det er 

en dominerende strategi). Derfor ender personerne i den 

entydige Nash-ligevægt, hvor de begge snyder og missionen 

mislykkes som følge deraf. Det er bl.a. dette kedelige 

slutresultat (men også det visuelle udtryk), som genrenavnet 

noir hentyder til. Strukturen er gentaget i et hav af 

film, fra klassikerne The Maltese Falcon (1941) og The Big 

Sleep (1946) op til moderne noir-film som Heat (1995) og 

L.A. Confidential (1997). En Prisoner’s Dilemma struktur er 

også tilstede i fremragende Fargo (1996), der kan opfattes 

som en nytænkt film noir. 

Eksternaliteter 

Eksistensen af eksternaliteter indgår i mange film. Specielt 

er der i de seneste ti år blevet produceret en stribe 

film, der udforsker betydningen af negative eksternaliteter. 

Ideen om at individet ikke tager højde for effekterne af 

dets handlinger på det omgivende samfund – og at verden 

er af lave som følge heraf – har været udbredt i Hollywood 

(og andre steder) i denne periode. Vi har set film om miljø 

(Erin Brockovich, 2000; The Day After Tomorrow, 2004),

ygning (The Insider, 1999), keeping 

up with the Joneses (American Beauty, 

1999) samt løbske dinosaurer i San 

Diego (The Lost World: Jurassic Park, 

1997). 

Et ældre eksempel er It’s a Wonderful 

Life (1946). Filmen handler om George 

Bailey (James Stewart), der overvejer 

selvmord da han skylder en masse 

penge væk og fordi hans liv generelt 

er mislykkes. En engel viser George, 

hvordan verden ville have set ud uden 

ham. Den ville ikke have været noget 

rart sted, og George forstår de positive 

eksterne effekter hans adfærd har haft. 

Herefter internaliserer han straks effekterne 

i sin nyttefunktion, og det hele 

ender godt. 

Arbejdsløshed, ulighed og økonomiske 

kriser 

Mange film indenfor den socialrealistiske 

genre handler om vigtige samfundsøkonomiske 

problemstillinger. Gode eksempler 

er Moderne Tider (1936) om masseproduktion 

og arbejdsløshed, Vredens 

druer (1940) om Den Store Depression 

samt Cykeltyven (1948) om arbejdsløshed 

og faste omkostninger ved arbejde 

(dvs. en ikke-konveks budgetmængde). 

Specielt kan jeg anbefale Moderne Tider, 

Chaplin’s bedste film, der netop er kommet 

i en nyrestaureret udgave. Filmen 

blander på en dybt original måde genrerne 

socialrealisme og komedie. 

I en helt anden genre kan jeg anbefale 

Pi (1998), der handler om finansielle 

markeder og kriser. Historien handler om 

Max Cohen, en neurotisk, men genial, 

matematiker, der forsøger at forudsige 

aktiekurser og forstå den globale økonomi 

vha. talteori. Han bliver jagtet intenst 

af aggressive Wall Street typer og en 

fanatisk Kabbalah sekt, der ønsker at få 

fingre i hans revolutionerende resultater. 

Jeg er nået til det punkt, hvor bladets 

pladsbegrænsning binder – og endda 

uden et ord om A Beautiful Mind. Der er 

mange fascinerende eksempler, udover 

dem jeg har nævnt (se f.eks. Mankiw’s 

Macroeconomics om The Wizard of Oz, 

1939). Jeg vil runde af med den effektfulde 

indledning til Double Indemnity 

(1944). Her er tale om en poetisk beskrivelse 

af den Pareto-inefficiente Nashligevægt, 

der er karakteristisk for en film 

noir, og et eksempel på betydningen af 

incitamenter. Men mest af alt synes jeg 

bare, at det lyder fedt: “I killed Dietrichson. 

– Me, Walter Neff, insurance salesman, 

35 years old, unmarried, no visible 

scars… until a while ago, that is. Yes, I 

killed him. I killed him for money and for 

a woman. I didn’t get the money. And I 

didn’t get the woman. Pretty, isn’t it?” 

God filmlyst! 


5

AF MATHILDE ALMLUND, FORMAND FOR POLITRÅDET 

Studie- 

reform 

igen?! 

Ja, netop, igen. For Gud ved hvilken 

gang skal studiestrukturen sprættes 

op og smækkes sammen igen på en 

ny måde, blot tre år efter den seneste 

gennemgribende studiereform. Og 

hvorfor i alverden? 

6 POLIT’EN #4 2004 

Spørger man nogle af de mennesker, som hver 

uge, bevæbnet til tænderne med mikrofon, kridt, 

hvide tennissokker, uhyrlige slips og/eller tommetykke 

briller, forsøger at banke noget økonomisk 

fornuft og matematiske formler ind i vores 

hoveder, får man kontant – og unødigt sårende 

- respons. De studerende forstår jo dybest set ikke 

økonomi, er svaret. Heller ikke efter tre, fire eller 

fem år på studiet. Jo, vel er vi gode til at maksimere, 

de fleste af os kan faktisk differentiere hvem 

som helst under bordet på en hvilken som helst 

københavnsk bar, og det uden en skælven i et 

øjenlåg. Men vi tænker ikke som økonomer og kan 

ikke analysere problemstillinger, der er bare lidt 

mere komplekse end lige præcis dem, vi har læst 

om i bogen. 

Mikro- og makrounderviserne har derfor allerede 

givet deres bud på en ændring af studiet. Det omfatter 

en udvidelse af mikro- og makroundervisningen 

på første år, som skal være uden matematik, 

men som til gengæld skal bygge på virkelighedens 

problemstillinger og omfatte masser af gæsteforelæsninger 

og eksperimentel økonomi. Først på 2. 

år, 1. semester, når man har lært alle de økonomiske 

pointer, skal man undervises efter Varian og 

Mankiw (samtidig), og derpå fortsætter man med 

det nuværende 2. års mikro- og makropensum. 

Mikro 3, Makro 3 og Økonometri 2 skal man først 

kunne tage på kandidatdelen som valgfag. 

Det er svært at være helt uenig med underviserne, 

bortset måske lige fra det med matematikken, 

som trods alt bidrager til forståelsen. Og man 

kunne hævde, at problemet ligger et lidt andet 

sted end i det tekniske niveau, nemlig i manglen 

på sammenhæng på studiet, både internt i form 

af koordination mellem fagene og eksternt i form 

af perspektiv på den økonomiske teori. Hermed 

menes både perspektivet til virkeligheden og til 

teorihistorie, videnskabsteori og politisk teori, som 

burde være en del af enhver økonoms ballast, fordi 

det giver en forståelse af, hvorfor den økonomiske 

teori er relevant, og hvordan den sættes i en større 

sammenhæng. 

Politrådet har derfor lavet et forslag til en studieordning, 

som bygger på en antagelse om, at 

de fleste begynder at læse polit, fordi de har en 

samfundsmæssig interesse. Derfor skal der på 

første semester sættes fokus på sammenhængen 

mellem økonomi, politik og samfund og vises, 

at økonomisk teori kan bruges til at undersøge, 

hvordan virkeligheden hænger sammen. Der skal 

derfor – efter en kort introduktion til udbud og efterspørgsel 

– undervises i makroøkonomi på første 

semester på samme måde, som der nu bliver det 

på andet semester. Samtidig skal der i samfunds-

eskrivelse undervises i de emner, som hænger logisk 

sammen med makroundervisningen. Erhvervsøkonomi 

udskydes til andet semester, da det hænger bedre sammen 

med mikro. 

Derudover indføres der et lille fag (2 timer om ugen), som 

skal vise, at teorien (måske) kan beskrive virkeligheden. 

Dette fag skal omfatte undervisning i SAS, beskrivende 

statistik og regressionsanalyse stort set uden teori – man 

behøver nemlig ikke ret meget statistisk teori for at kunne 

trykke på en knap og estimere Okuns lov eller en Phillipskurve 

og se, at økonomisk teori kan bruges. 

Desuden skal man have et andet lille fag (2 timer om 

ugen) – Økonomisk idéhistorie – som sætter fokus på 

samfundet/den politiske side af økonomisk teori – Malthus, 

Ricardo, Adam Smith, Marx, Keynes etc. – og politisk teori 

– så man f.eks. ser, hvorfor de klassiske modeller har andre 

politiske konsekvenser end de keynesianske. 

Sidst men ikke mindst indføres der en semesteropgave, 

hvor man som studerende er nødt til at reflektere over 

sammenhængen mellem fagene, og som omfatter elementer 

af både samfundsbeskrivelse, makro og statistik, og 

hvor man skal tage stilling til, hvor godt teorien beskriver 

virkeligheden, og hvordan dette kan ses i et teorihistorisk 

eller politisk perspektiv. 

På andet semester har man allerede set, at økonomi kan 

bruges til noget, og derfor er man klar til at lære om mikroøkonomi 

og de grundlæggende økonomiske antagelser. 

Mikro er på én gang filosofisk og samfundsrelevant, det 

drukner bare ofte i Lagrange og Cobb-Douglas, og derfor 

skal der i økonomisk idéhistorie, som fortsætter på andet 

semester, sættes fokus på den mere filosofiske dimension 

og hvorfor forbruger- og nytteteori er et fantastisk redskab 

til at analysere vejen til “det perfekte samfund”. Der skal 

sættes spørgsmålstegn ved den deduktive metode og de 

grundlæggende antagelser, hvilket er sundt, fordi de trods 

alt ikke er helt problemfri. Derudover koordineres undervisningen 

så vidt muligt mellem samfundsbeskrivelse og 

statistik, mellem statistik og mikro, mellem mikro og erhvervsøkonomi 

og mellem erhvervsøkonomi og samfundsbeskrivelse. 

På andet år fortsættes denne koordination 

mellem fagene, således at man f.eks. bruger økonometri 

i makro og makro i økonomisk historie. Og på tredje år 

tilpasses indholdet i valgfagene, så der ikke er overlap og 

gentagelser. 

Ved på denne måde at forbedre koordinationen mellem fagene 

og hele tiden understrege relevansen af det indlærte 

stof, kunne man gøre økonomistudiet langt mere interessant. 

En sådan koordination kræver naturligvis bare, at 

hæren af kridt- og mikrofonbevæbnede smider skyklapperne 

og begynder at marchere, om ikke i takt, så i det mindste 

i nogenlunde samme retning og efter en nogenlunde 

fælles plan. Vi bliver undervist af forskere, som hver især 

er specialister på deres eget område, men som ikke viser 

stor interesse for den sammenhæng på tværs af fagene, 

som det er vigtigt at opleve som studerende, hvis man skal 

forsøge at finde mening med den økonomiske galskab. 

Ændringer i studiestrukturen er således ikke nødvendigvis 

en dårlig ide, når blot der tages højde for, at sammenhæng 

ikke bare skal opnås på langs inden for hvert fag i løbet 

af studieforløbet, men også på tværs af fagene på hver 

årsprøve, således at vi ikke blot får en ny studieordning, 

men en studiereform. 

POLITRÅDET PÅ NETTET 

Du kan læse mere om studiereformen og finde begge forslag i 

deres helhed via Politrådets nye hjemmeside www.politraadet. 

dk, og du er også meget velkommen til at skrive en kommentar 

til politraadet@econ.ku.dk. 

AF HANS-HENRIK SKOV, FORMAND UNGE AKTIONÆRER 

Den fremadrettede 

studerende 

Har du ønsker om et spændende CV? Eller at 

møde kendte erhvervsfolk? Måske søger du at 

skabe dig et netværk? Eller savner du praktisk 

viden om den finansielle verden? Hvis ja, så læs 

videre her – du har faktisk større muligheder 

end du tror. Du kan nemlig være aktiv i en relevant 

forening gennem din studietid. 

Jeg har været aktiv i foreningen Unge Aktionærer, 

ungdomsorganisationen under Dansk Aktionær-forening, 

siden år 2000. Min grund til at være aktiv i 

netop den forening, byggede på at finde et forum 

med en fælles interesse, nemlig aktier og de finansielle 

markeder, således at jeg kunne møde nogle 

folk, som jeg kunne udveksle min dengang meget 

begrænsede erfaring med. Af den grund har jeg i 

dag kammerater, der bl.a. arbejder i udlandet, til 

daglig fungerer som finansielle rådgivere og arbejder 

i fremtrædende virksomheder. Folk som når langt i 

erhvervslivet. 

I UA er der også mulighed for at møde og arrangere 

arrangementer for fremtrædende personer i erhvervslivet. 

Det være sig kendte iværksættere og direktører 

fra landets store virksomheder. For nogen måske 

skræmmende, for andre meget spændende, men en 

proces man vil lære meget af, og det er stort set kun 

en selv der sætter begrænsningerne. 

Studerende kan have mange forskellige grunde til 

at ville være aktive i en omgangskreds uden for sit 

studie. Det kan være for at skabe sig et netværk, 

stå overfor nye udfordringer, møde studerende fra 

andre studieretninger, være med i et forum af folk 

med samme interesseområde eller en kombination af 

ovenstående. 

Mange studerende tænker på deres arbejdssituation 

efter endt studie, og hvordan de kan optimere jobmulighederne. 

Det at være aktiv i en forening skaber et 

netværk af folk, hvilket kan hjælpe på rette vej mod 

ønskejobbet. Mange fremtrædende folk i erhvervslivet 

siger til stadighed, at en af de mere afgørende faktorer 

for ens karriere er networking – det at kende de 

rigtige folk. Netværk opstår på arbejdspladsen, men 

kan allerede skabes gennem studietiden. 

Det at være aktiv betyder også, at man kan få lov 

at være med til eller endda selv stå for at afvikle 

arrangementer af forskellig art. Dette i sig selv kan 

være en stor udfordring, idet der skal tages kontakt 

til måske fremtrædende folk i medierne, bookes 

lokaler, sættes folk i arbejde og sælge arrangementet 

til modtagerne. Gennemgår man dette som aktiv 

i en forening, kan man skrive det på sit cv, hvilket 

ikke kun virker godt når man søger arbejde, men kan 

måske også være den sidste udslagsgivende faktor i 

kampen om at få jobbet. 

Afslutningsvis skal min opfordring derfor lyde; Er du 

ny eller gammel studerende, eller for den sags skyld 

ikke studerende, men har du lyst til at gøre noget 

ekstra, så meld dig som aktiv i en forening, som du 

finder interessant. Og synes du aktier virker spændende, 

så henvend dig til os. Mange af de aktive i UA 

ejer ikke aktier, hvorfor ens formue ikke er et relevant 

emne. Man har en interesse i at lære om området og 

udveksle erfaringer. Foreningen har lokalafdelinger i 

København, Odense og Århus. Du kan finde mere om 

foreningen på www.ungeaktionaerer.dk. 


7

AF NIELS-JAKOB HARBO 

Ungdommen 

reformerer 

velfærdstaten 

Ingen efterløn, lavere skatter og mere forskning. Det blev 

nogle af svarene da velfærdskommissionen spurgte ungdommen 

om deres visioner for fremtidens velfærdssamfund. 

En råkold fredag i oktober begav en gruppe bestemte 

politter sig mod Roskilde, hvor Velfærdskommissionens 

ungdomskonvent skulle løbe af stablen. 

Konventet er et initiativ fra Velfærdskommissionen, der er 

blevet nedsat af regeringen og har fået den omfattende opgave 

at formulere svar på de finansieringsproblemer, som 

velfærdsstaten i fremtiden vil stå over for. 

Afrapporteringen skal først ske i efteråret 2005, således at 

velfærdsdiskussionen formentlig ikke bliver et dominerende 

emne i den kommende valgkamp. 

Konventet var derfor Velfærdskommissionens forsøg på at 

inddrage ungdommen i diskussionen om fremtidens velfærdssamfund 

og få indspark til sin afrapportering. 

Efter at være blevet rekrutteret til en samfundsbeskrivelsesforelæsning, 

drog en lille håndfuld politter på 1. årsprøve 

derfor mod Roskilde fredag den 22. oktober, velvidende 

at projektets alternativomkostning var en mikroforelæsning 

og øl i polithusets fredagsbar. 

Disse var imidlertid blevet tilsidesat til fordel for 24 timers 

hårde velfærdsdiskussioner, der skulle munde ud i præsentationen 

af en række løsningsforslag lørdag morgen. 

På konventet redegjorde økonomiske kendisser som den 

århusianske professor og formand for velfærdskommissionen, 

Torben M. Andersen, for velfærdsstatens udfordringer, 

hvorefter grupperne om natten skulle forhandle de 

velfærdsreformer på plads, som skulle præsenteres lørdag 

morgen. 

8 POLIT’EN #4 2004 

Målet med konventets mål var derfor ganske ambitiøst. På 

24 timer skulle det som ingen danske politikere tør tale 

om gennemføres: Velfærdsstaten skulle reformeres, og det 

dundrende underskud der vil være på statens finanser i 

2040 skulle dækkes. 

Denne opgave burde få enhver økonoms mundvand til at 

løbe, og der gik heller ikke mange minutter efter forhandlingerne 

begyndte, før politterne trådte i karakter og 

grusomt svingede nedskæringskniven over velfærdsstatens 

overførsler. 

Efterlønnen blev udfaset, pensionsalderen sat op, børnepengene 

skåret ned for de rigeste og de øvrige overførselsindkomster 

gik heller ikke fri. 

Midt i denne blodige velfærdsmassakre, der bestemt ikke 

var for sarte sjæle og folk, som glædede sig til at trække 

sig tilbage fra arbejdsmarkedet som 60-årige, blev der dog 

også plads til en investering på 4 milliarder i forskning og 

uddannelse samt skattenedsættelser, hvorefter der ville 

være et stort plus på statsbudgettet, der passende kunne 

bruges til afdrag på gælden. 

Efter hårde natlige forhandlinger kunne forslaget præsenteres 

for konventets øvrige deltagere lørdag morgen, 

hvorefter konventsdeltagerne kårede det bedste forslag 

gennem en afstemning. 

I parentes skal det bemærkes, at der var hele 3 politter i 

den vindende gruppe.

Sarah begyndte at skrive som 10-årig, blandt andet inspireret 

og påvirket af sin tvekulturelle baggrund. Hun er lige 

så meget dansker som alle os andre, men har altså 50% 

nigeriansk blod, og det får hende alligevel til at være lidt 

anderledes. 

Sarah skriver for ikke at miste sine oplevelser, og når man 

læser hendes digte, fornemmer man tydeligt de følelser, 

som forskellige gode og dårlige oplevelser har medført, 

dog uden nogensinde at få den konkrete oplevelse eller 

begivenhed fortalt. Man fornemmer hvad digtene handler 

om, men især hvilke følelser, der har dannet grobunden 

for dem. Digtene er akkompagneret af meget udtryksfulde 

blyantstegninger, nogle virker lidt skræmmende og kolde, 

men understreger virkelig godt digtenes budskaber. 

’’Jeg elsker at skrive og at skrive digte. Det er lidt mere 

end bare en fritidshobby for mig. Det er min passion. Jeg 

bliver inspireret af min hverdag og andres hverdag, og jeg 

skriver om alt, der falder mig på sinde.’’ 

’’I det meste af min lyrik kan man finde konceptet kærlighed 

fremhævet meget. Det er ikke fordi jeg lever af 

ulykkelige forelskelser og pladderromantiske historier, 

men fordi jeg elsker at formulere kærligheden i alle former 

for aspekter. For mig er kærlighed noget af det vigtigste, 

kærlighed til sine forældre, til sine søskende, til sine børn, 

venner og selvfølgelig også til sin kæreste eller mand.’’ 

’’Min største frygt er ikke at dø, eller mærke fysik smerte, 

men at komme på et punkt i mit liv hvor kærlighed ikke er 

essensen; ikke at kunne elske eller ikke at blive elsket, er 

for mig det værst tænkelige. Derfor omfavner jeg kærligheden 

i alle former og farver i mine digte. Jeg vil gerne 

have folk til at fokusere på kærlighed igen, jeg vil gerne 

have, at vi kommer tilbage til dengang hvor kærlighed 

betød noget specielt.’’ 

’’Jeg har tit fået en mærkelig respons når jeg forklarer hvor 

meget jeg interesserer mig for økonomi, og samtidig ånder 

og lever for poesi. Mange synes ikke det passer så godt 

sammen. Men det er jo noget pjat. Alle mennesker tænker 

og alle elsker på et eller andet punkt, nogle mennesker 

skriver det bare ned. Dels fordi det nogle gange virker som 

om der ikke er plads nok i hovedet til alle de tanker.’’ 

’’Jeg interesserer mig for økonomi og matematik fordi det 

sætter tingene i perspektiv. Studiet af økonomi er bredt, og 

det er spændende at prøve at få overblik over. Jeg er også 

ivrig efter at vide alt om det der i mange tilfælde bliver 

sat højere end noget andet, nemlig penge. Desuden har 

jeg også valgt politstudiet, fordi jeg senere gerne vil ind 

politik.’’ 

’’Jeg har meget at sige og meget på sinde, derfor skriver 

jeg digte.’’ 

AF CHARLOTTE KABELL CHRISTENSEN 

Digte fra en stud.polit 

Vi skulle gerne have afkræftet idéen om at politstuderende generelt er kedelige og 

tørre, og her er et eksempel på en polit, som i høj grad har evner og interesser indenfor 

et helt andet område. Sarah Sehinde Bugyei er på første semester af politstudiet. 

Ved siden af studiet bruger hun tid på sin anden store interesse, poesi, og har netop 

udgivet digtsamlingen Digte fra mig. 

Smoke me out 

men det sætter mig fri 

en underlig følelse 

af ikke at være mig 

elsker faktummet 

af at være anderledes 

selvom 

jeg følger mængden 

Men udenfor mit vindue 

skinner solen 

og maler et smil 

i mit grædende ansigt 

Jeg griber havet og deler den i strofer 

Jeg snupper stjernerne og sætter dem som vers 

Jeg digter så ofte som jeg smiler 


9

AF NIELS-JAKOB HARBO & TOKE KRISTENSEN 

Polit i Danmarks Tjeneste 

Danmark blev i oktober valgt ind i FN’s sikkerhedsråd, og skal 

i de næste 2 år sidde med ved det bord, der er i centrum, når 

konfl ikter hærger i verden. 

Kvinden, der skal repræsentere Danmark ved bordet 

er Ellen Margrethe Løj, og hun blev i 1973 færdig 

med politstudiet. Et studie der har været et vigtigt 

skridt for hendes karriere, og givet hende en lang række 

muligheder. Vi tog kontakt til hende i New York, for at få 

svar på spørgsmål om, hvordan hendes studietid var, og 

hvilke forventninger hun dengang havde til fremtiden: 

Hvordan var det at studere økonomi ved Københavns 

Universitet? 

”Jeg påbegyndte politstudiet i 1967, og kort efter kom der 

ny studieordning. Dvs. 1. del blev taget efter “gammel 

ordning” - det betød reelt, at vi de første to år havde forelæsninger, 

øvelser etc. men overhovedet ikke blev “prøvet”. 

Først efter de to år gik vi til eksamen i alle fag, og så måtte 

det briste eller bære. 

Derefter kom vi på “overgangsordningen” dvs. vi havde 

eksamener efter hvert år. Det var en lettelse - ikke mindst, 

da teoretisk statistik var vel overstået. 

I de sidste år af studiet var de mange muligheder for selv 

at vælge de såkaldte “politikfag” meget spændende. Det 

var i disse år, at jeg valgte en række fag med udenrigspolitisk 

relevans (u-landsøkonomi, udenrigshandel, demografi 

etc.) og ikke mindst en række fag af relevans for EU. 

Debatten om Danmarks medlemskab af EU var på højeste 

gear i 1971-1972.” 

Havde du nogen karriereplaner, mens du studerede? 

”Jeg havde under studiet bl.a. studenterjob i den økonomi- 

10 POLIT’EN #4 2004 

ELLEN MARGRETHE LØJ 

Ellen Margrethe Løj, født 1948, blev uddannet 

cand.polit. i 1973, og fi k derefter ansættelse 

i Udenrigsministeriet. Her har hun bl.a. 

bestridt poster som ambassadesekretær 

ved FN missionen i New York, ambassadør 

i Israel og leder af udenrigsministeriets 

Sydgruppe, der er ansvarlig for Danmarks 

udenrigspolitiske engagement i Afrika, Asien 

og Latin Amerika. I 2001 blev hun udpeget 

til ambassadør for FN missionen i New York, 

og fra januar 2005 skal hun repræsentere 

Danmark i FN’s sikkerhedsråd. 

ske afdeling i en stor bank - men var mere fokuseret på en 

fremtidig karriere i statsadministrationen frem for det private. 

Kombinationen af mine udenrigspolitiske “politikfag” 

og to sommerophold som udviklingsstudent i henholdsvis 

Italien og USA gjorde at min interesse koncentreredes om 

Udenrigsministeriet. Og det lykkedes heldigvis!” 

Havde du dengang forventninger til karrieren? 

”Mine forventninger var at få et spændende og interessant 

arbejde. Og den forventning er til fulde blevet opfyldt. 

Forventninger til karrieren havde jeg ikke mange af - i 

hvert fald dengang. Min ambition var at gøre mit arbejde 

så godt som jeg kunne - og det er den i og for sig stadig! 

Det er ens interesser, der skal drive karrieren - helst ikke 

omvendt.” 

Hvordan har du kunnet bruge din uddannelse i din 

karriere, og hvilke muligheder har den givet dig? 

”Der er selvfølgelig konkret viden fra studietiden jeg har 

kunnet bruge i mit arbejde igennem årene - handelspolitik, 

udviklingspolitik etc. Men det er nok snarere den 

arbejdsmetode, den måde at analysere problemstillinger 

på, som vi - i alle fag - lærte på universitetet, som jeg har 

kunnet tage med mig og anvende i det daglige arbejde. 

Politstudiet er en bred uddannelse, som giver adgang til 

mange jobmuligheder. Derfor er den et godt og sikkert valg 

for dem, der har interesse for økonomi. Der kommer et 

tidspunkt i karrieren, hvor det er erfaringerne fra jobbet og 

ikke uddannelsen, det kommer an på, men uddannelsen er 

det første, vigtige skridt i enhver karriere.” 

SIKKERHEDSRÅDET 

FN’s sikkerhedsråd består af 15 medlemmer, 

hvoraf USA, Kina, Rusland, Frankrig og Storbritannien 

har permanent medlemskab. De sidste 

10 medlemmer bliver valgt på FN’s generelforsamling 

for en toårig periode. 

Sikkerhedsrådet har ifølge FN-pagten ansvaret 

for opretholdelse af mellemstatslig fred og 

sikkerhed. Det er derfor Sikkerhedsrådet der 

træffer beslutning om, hvorvidt FN skal gribe 

ind i internationale konfl ikter, ved eksempelvis 

at indføre økonomiske eller militære sanktioner.

Simon Nielsen hedder Polit’s helt egen finansekspert 

og skærmtrold. Vi kender ham fra TV2 Finans, der 

fire gange dagligt stiller om til studiet hos Dagbladet 

Børsen. Ugen igennem beretter han om seneste nyt fra 

verdens forunderlige finansmarkeder. 

Simon Nielsen startede på polit-studiet tilbage i sommeren 

1997 og er efter eget udsagn pt. i den afsluttede fase på 

kandidatdelen. Tilbage i 1990’erne var det en aktiv politisk 

karriere med stor interesse for politik, økonomi og samfundsforhold, 

der drev ham ind i økonomiens verden, men 

nu er det interessen for formidlingens kunst, der driver den 

unge driftige herre frem. 

De tunge år på studiets første del var en spændende udfordring, 

men intuitionen følte han stærkt undervurderet, 

og det gav ham blod på tanden til at søge journalistiske 

udfordringer, hvilket bragte ham til Dagbladet Børsen. Her 

gav redaktionen ham hurtigt spalteplads til at udfolde sine 

sproglige og skriftlige talenter, og i dag har han drevet 

det så langt, at han er en af husets faste journalister og 

studieværter – vel at mærke uden at have afsluttet sit 

studium endnu. 

I avisen er det privatøkonomien, der primært er i fokus, 

mens han på skærmen beretter om seneste nyt fra finansverdenen. 

Og det kræver sine evner at kunne boltre sig i 

mediernes verden, der ikke er så let, som den umiddelbart 

ser ud til at være. Det er en ekstremt hektisk hverdag 

AF MARTIN KRAGH HANSEN 

Skærmtrolden er Polit 

og en daglig kamp at få artiklerne færdig inden deadline. 

Hertil kommer, at blot ét minuts spot på tv kræver 1–1,5 

times forberedelse. Men der er stor anerkendelse blandt 

kollegerne, specielt de to andre skærmtrolde fra tv-teamet 

Nicolaj Due og Nikolaj Sommer, som Simon deler pudderdåse 

med. 

Den typiske udsendelse varer et minut og på den tid skal 

der leveres en meget koncentreret formidling af seneste 

nyt. Samtidig er det vigtigt, at det er noget som folk kan 

forstå, hvilket nogle gange kan få de hardcore polit-økonomer 

til at stille spørgsmålstegn ved relevansen af indslagene. 

Men det er en svær balancegang, og Simon ser indslagene 

som særdeles relevante, specielt som følge af den 

spirende aktiekultur, som så småt er begyndt at blomstre 

op i Danmark. Det er en god platform, som gør det muligt 

at nå ud til den brede befolkning. 

Selvom 1997 ligger nogle år tilbage er dette ikke ensbetydende 

med, at Simon ikke vil gøre studiet færdig. Han 

er særdeles tilfreds med kandidatdelen og de små hold, 

der gør det muligt at udfolde sig i en helt anden grad end 

tidligere. Studiet er dog trådt en del i baggrunden, og han 

kan ikke komme uden om, at den virkelige verden fylder 

det meste af hans dag. Sandsynligheden for at se giraffen i 

slips og jakkesæt på læsesalen er usandsynlig lille – her vil 

et tryk på fjernbetjeningen i den rigtige sendetid kl. 8, 10, 

12 og 18 på TV2 nok bringe mere held. 


11

AF BRANISLAV MIHIC 

12 POLIT’EN #4 2004 

Social Økonomisk Samfund og Økonomisk 

Institut uddeler i samarbejde den 

årlige “The Invisible Hand Award” i oktober. 

Årets vinder, Thomas Rønde (34), underviser 

i spilteori på kandidatdelen. Han 

har kun undervist ved Økonomisk Institut 

i et enkelt år, men har altså allerede formået 

at vinde den eftertragtede pris. 

Hvordan har du det med at have vundet 

denne pris, især når man tænker på at du 

kun har undervist i et år? 

Jeg er meget glad og overrasket over at vinde. 

Jeg havde ikke forventet det, da jeg kun har 

undervist en enkelt år, og selv synes at min undervisning 

kan gøres bedre. 

Har det nogen særlig betydning at det bl.a. 

er de studerende, som nominerer kandidaterne? 

Det har helt klart en større værdi når det er 

“brugerne” af undervisningen som nominerer én. 

Hvilken betydning har denne pris for din 

undervisning? 

Det er klart at det bliver sjovere at undervise, 

når der bliver sat pris på ens undervisning. 

I og med at prisen er ret betydningsfuld 

blandt de studerende, er det så noget man 

tænker på som underviser, eller er det bare 

en ekstra bonus hvis man vinder? 

Det er, som du kalder det, en ekstra bonus ved 

undervisningen, men det er ikke noget man kan 

regne med at vinde, så man tænker ikke på det i 

den daglige undervisning. 

Bliver der lagt mærke til at du har vundet 

blandt dine kolleger? 

Det blev offentliggjort ved instituttets årlige dag 

hvor underviserne er samlet, så det er naturligt 

at mine kolleger har lagt mærke til det. Mange 

har været ovre og sige tillykke, og det er jeg 

glad for. 

Nu hvor du har vundet, vil du så gøre noget 

særligt for at vinde igen? 

Jeg vil prøve at forbedre min undervisning, da 

jeg som sagt synes at den kan forbedres, ellers 

kan man ikke satse på at vinde, da det i sidste 

ende er de studerende som har det afgørende 

ord. 

Den usynlige 

hånd 

Tidligere vindere af prisen: 

2000 Niels Kleis Frederiksen (Økonomisk Politik) 

2001 Claus Thustrup Kreiner (Mikro- og makro) 

2002 Henrik Hansen (Samfundsbeskrivelse) 

2003 Christian Schultz (Industriøkonomi)

Handlingsplan for studenterrepræsentanterne 

i Institutbestyrelsen 

En ny valgperiode er gået i gang, og de friske kræfter i Institutbestyrelsen 

har besluttet sig for at arbejde for følgende program i det kommende år: 

Lokaler 

På lokalefronten må vi forvente, at der kan ske betydelige 

omrokeringer i de kommende år. Polithuset skal opsiges 

inden for en overskuelig fremtid, og dermed har spørgsmålet 

om, hvor et nyt Polithus skal ligge henne, meldt sig. Vi 

vil arbejde for, at det kommer til at ligge så tæt på politstudiets 

andre lokaler som muligt, dvs. tæt på Bispetorvet 

og Studiestræde. 

Vi ser meget gerne, at et nyt Polithus i højere grad end det 

nuværende formår at samle de studerende på studiet, såvel 

socialt som fagligt. For at sikre dette vil vi lægge vægt 

på, at det nye Polithus, kommer til at rumme særskilte 

lokaler til Revyen, Politrådet og Politen, et godt køkken, 

en indbydende fredagsbar og grupperum. Et nyt Polithus 

kunne også oplagt indeholde en kantine for de studerende. 

Dette betyder følgelig, at Cafélittens rolle ændres noget. Vi 

foreslår, at arealerne i kælderen under Bispetorvet benyttes 

til noget som virkelig er savnet på studiet i dag – et 

sted hvor der kan foregå diverse arrangementer. Vi forestiller 

os, at der kunne laves en spændende lokaleløsning i 

kælderen under Bispetorvet, hvor man evt. kunne indrette 

et eller flere multifunktionelle rum (evt. med skydedøre), 

således at man kunne arrangere diverse arrangementer 

– politisk økonomiske debatter, faglige debatter, virksomhedsoplæg 

etc. 

Optaget 

Optaget er de seneste år faldet til et niveau på ca. 250 pr. 

år. Det er ikke vores vurdering, at den faldende interesse 

skyldes, at (i) økonomi er blevet mindre relevant og at 

samfundet generelt lægger mindre vægt på uddannelsen 

af økonomer, eller (ii) at studiet er blevet frygteligt meget 

dårligere og kedeligere. 

Vi mener derimod, at det faldende optag skal forklares ved 

for dårlig konkurrenceevne. Her tænkes ikke så meget på 

det indholdsmæssige på studiet men i langt højere grad på, 

at vi simpelthen har været for dårligere til at profilere os 

selv. Man kan mene meget, om Handelshøjskolens mange 

nye linier (både på 2. og 1. del), men de har ubetvivleligt 

været succesfulde, hvis man ser på optaget. Vi mener, at 

der kan læres meget af Handelshøjskolen. Vi mener dog 

ikke, at vi blot skal kopiere Handelshøjskolens strategi 

men derimod, at vi bør sætte meget mere fokus på vores 

egen profil. For det første skal det stå lysende klart, hvad 

politstudiet kan tilbyde, og hvad en færdig cand.polit. kan. 

For det andet skal denne profilering kommunikeres ud. 

Gymnasierne er vores rekrutteringsbase, men der gøres 

overraskende lidt for at oplyse og gøre indtryk på gymnasieelever. 

Konkrete tiltag for at styrke vores profil og markedsføring 

er (i) en top tunet hjemmeside, som gør, at den potentielle 

studerende bare ikke kan få andet end lyst til at læse polit. 

Vi kunne f.eks. profilere os på højt fagligt niveau, udfordring, 

super studiejobs, udenlandsophold, international 

karriere etc. Af en eller anden grund, gør vi stort set ikke 

det i dag!. Endvidere kunne man (ii) arbejde for at komme 

ud på gymnasierne, få en agent på alle landets gymnasier, 

lave undervisningsmateriale til gymnasiet, der formår 

at vække interessen for økonomi etc. Lad os få defineret 

(national)økonomens rolle i samfundet, hans/hendes betydning 

for udviklingen af det nuværende danske samfund 

(herunder velfærdsstat) og hans/hendes fremtidige rolle 

og udfordringer. Kort sagt, gør det interessant og levende. 

Vores forslag omkring ny lokalestruktur kan/skal også ses 

som et led i at gøre studiet mere attraktivt. 

IT 

IT er en uadskillelig del af Politstudiet i dag.. Vi anerkender, 

at IT-faciliteterne på studiet er blevet markant bedre, men 

vi mener stadig, at de bør være endnu bedre. IT-kælderen 

er tit meget fyldt, og det kan til tider være svært at finde 

en ledig computer. Derudover er udluftningen i lokalerne 

for dårlig. Som studenterrepræsentanter i Institutbestyrelsen 

vil vi derfor arbejde for: 

• en forbedring af IT-kælderen, i form af bedre ud 

luftning og inventar 

• et nyt lokale med flere computere, eventuelt et 

der kan bruges udelukkende til undervisning 

• forbedrede faciliteter udover dette (bl.a. printer til 

computerne på Polithusets 1.sal samt adgang til 

computer og printer i Cafélitten) 

Om Institutbestyrelsen 

Institutbestyrelsen er det øverste organ på Økonomisk Institut 

(ØI). Her fastlægges strategier og budgetter for dels 

forskningsaktiviteterne på ØI og dels for selve studiet. 

Formand er institutleder Troels Østergaard Sørensen og 

derudover er både undervisningspersonale, administrativt 

personale samt to studenter repræsenteret. I indeværende 

periode er Helene Føyn (2. årsprøve) og Andreas 

Lønborg (3. årsprøve) studenterrepræsentanter. 


13

GALLAFEST 2004 

14 POLIT’EN #4 2004


15

AF CHRISTIN TUXEN 

Econometric Game 2004 

Afrejsen 

Vi følte os egentlig næsten som et rigtigt landshold, da vi i 

starten af oktober tog af sted til Ansterdam for at repræsentere 

Økonomisk Institut ved det sjette Econometric 

Game (EG) 2004 (læs: EM i økonometri). Wooldridge, 

Greene, Hayashi, Arellano, Maddala, Johnston og DiNardo 

m.fl. havde nær kostet overvægt i flyet og målt på antallet 

af bøger burde vi i hvert fald have en god chance for at 

vinde. 

Træningen 

Forud for deltagelsen havde vi alle trænet meget hårdt – vi 

vidste jo hvor frygteligt det var gået for Århus, da de deltog 

første gang i 2003 (de endte uden placering og deltog 

ikke igen i år!) 

Vores træner, Katarina Juselius, havde således arrangeret 

en summer school, hvor Christian, Daniel, Robert og 

undertegnede havde trænet VAR-estimation og kointegrationsanalyse. 

Steen havde opholdt sig en måneds tid på Princeton, hvor 

han havde lært et eller andet om identifikation… Bertel 

havde terpet (og medbragt) sine 35 Stata-manualer og 

16 POLIT’EN #4 2004 

uanset hvilken model vi måtte blive udsat for, så havde han 

et Gauss-program klar. 

Knap to uger inden konkurrencen fik vi tilsendt to artikler 

fra EG-komiteen, der så småt afslørede emnet for casen, 

nemlig sportsøkonomi. Mere præcist var der tale om modellering 

af fodboldresultater vha. duration og count data 

modeller. På den baggrund blev der produceret en række 

SAS-, Gauss- og Stata-programmer, der kunne reproducere 

resultaterne i de to artikler. 

Sponsorerne 

På førstedagen mødte alle hold op til en fælles introduktion, 

hvor selveste Louis Van Gaal (tidligere træner for 

Ajax-Amsterdam) talte om et nyt spillesystem i hollandsk 

fodbolds 1. division. Resten af dagen forløb med en række 

præsentationer af de virksomheder, der havde sponseret 

arrangementet (Deloitte, OC&C, Hypercube, Heineken) 

– ikke alle disse forekom dog lige relevante for løsning af 

casen! 

Dagen sluttede for de fleste holds vedkommende med fælles 

middag og efterfølgende bytur (førstnævnte var selvfølgelig 

også var sponsoreret – denne gang af ABN AMRO

Fakta om Econometric Game 

Econometric Game er en årlig konkurrence, der arrangeres af den hollandske studenterorganisation 

VSAE (www.vase.nl/econometricgame). Idéen er at lade hold fra forskellige universiteter i 

Europa bestående af fem kandidatstuderende og en ph.d.-studerende løse en økonometrisk case 

og dernæst lade holdene præsentere deres resultater for en jury, der efterfølgende vælger et 

vinder-team. Konkurrencen løber over to dage; den første dag præsenteres holdene for forskellige 

virksomheder, der har løst problemstillinger, der ligner den, der skal behandles i casen. På 

andendagen udleveres et datasæt samt den præcise opgaveformulering og holdene har ca. fem 

timer til at komme med deres bud på et løsningsforslag i form af et skriftligt oplæg såvel som en 

præsentation for juryen. I 2004 deltog hold fra Holland, Belgien, Ungarn og Danmark. 

Bank). Men vi havde jo allerede luret, at casen formentlig 

ville komme til at dreje sig om effekten af trænerfyringer, 

så vi gik selvfølgelig lige hjem til hotellet og forberedte et 

par modeller, der kunne estimere en evt. effekt heraf. 

Casen 

På andendagen mødte alle hold op i den hollandske centralbank, 

hvor casen og data blev uddelt og den egentlige 

konkurrence kunne tage sin begyndelse. Overskiften for 

casen lød “An econometric evaluation of the effect of firing 

a coach on team performance”. Vi fik udleveret et datasæt 

indeholdende oplysninger om alle kampe i den hollandske 

1. division over en fem-årig periode. 

Først blev vi bedt om at komme med et bud på det centrale 

spørgsmål, nemlig hvorvidt trænerfyringer havde haft en 

positiv effekt på de berørte holds performance vha. “summary 

statistics”. Vi valgte her at lave et rang sum test 

(Mann Whitney), hvor vi egentlig blot lavede en sammenligning 

af performance for de hold, der havde foretaget 

mindst én trænerfyring i den ene gruppe (“treatment”) 

og de hold, der ikke havde foretaget nogen i den anden 

(“control”). 

Anden opgave gik ud på at foretage en nærmere analyse 

af effekten af en fyring på et holds performance målt enten 

som måldifferencer eller antal vundne kampe. Til at starte 

med søgte vi at modellere måldifferencer ved brug af simpel 

OLS estimation med en række dummier (for bl.a. nylig 

trænerfyring, hjemmebane mm.) som forklarende variable. 

Dernæst forsøgte vi en lidt anden tilgang hvor vi benyttede 

en Poisson model; her inkluderede vi dummier, der angav 

for hvor mange kampe siden holdet havde oplevet en trænerfyring 

for at tillade effekten af fyringen først at komme 

til udtryk efter en række kampe. Vi estimerede to versioner 

af dennne model, hvor vi tillod random hhv. fixed effects 

(resultaterne var dog næsten identiske). 

Til slut skulle vi undersøge hvorvidt trænerfyringer kunne 

siges at have haft en effekt på tilskuertallet til et holds 

kampe. Til besvarelsen af dette spørgsmål benyttede vi en 

lineær model, hvor vi forklarede antallet af tilskuere ved 

brug af dummier for bl.a. trænerfyring for både ude- og 

hjemmehold samt antal tilskuere i tidligere kampe. 

Det overordnede billede, der tegnede sig var dog, at der 

ikke var nogen entydig positiv chok-effekt at spore i forbindelse 

med fyringen af en træner (stort set alle estimerede 

parametre var insignifikante) – hvis der var en effekt overhovedet, 

synes den i stedet at have været negativ! 

Grundet tidspres nåede vi desværre ikke at tage hånd om 

de mulige endogenitetsproblemer, som givetvis er til stede 

i ovenstående modeller. Som enhver polit-studerende, der 

har været slæbt igennem Brownings IV-note vil vide, så 

skal man jo altid huske at “correlation is not causality”. 

Vi formåede dog at få afleveret et par sider på skrift inden 

deadline ca. fem timer efter at starten var gået. 

Sejren 

Dernæst skulle resultaterne præsenteres for juryen og målt 

på antallet af forberedte slides var vi på forhånd dømt uden 

for medaljerækken; vi havde nået at forberede to slides 

med vores hovedpointer, mens de andre hold synes at have 

lavet deres show på forhånd. Vi fik dog præsenteret vores 

hovedpointer og så var det at Steen var nødt til at sige et 

par ord om det vel nok mest kontroversielle emne indenfor 

økonometri – identifikation. 

Selvom det senere viste sig, at ikke alle medlemmer af juryen 

var helt enige med Steen i hans betragtninger, endte 

alt alligevel godt. Vinderne fra de to foregående års EG, 

Free University of Amsterdam, endte på en tredjeplads, 

mens andenpladsen gik til Erasmus University i Rotterdam. 

Til slut skulle førstepladsen og den medfølgende pokal 

selvfølgelig uddeles – og det var jo så her at Økonomisk 

Institut kom ind i billedet med begrundelsen om et i hvert 

fald anderledes og interessant løsningsforslag! 

Hjemkomsten 

Således endte EG-pokalen i glasburet på Økonomisk 

Institut til trænerens og institutlederens store tilfredshed. 

I 2005 afholdes det syvende Econometric Game i Amsterdam 

og da vil instituttet have pligt til at stille med et nyt 

hold vordende økonometrikere for at forvare instituttets 

ære… 


17

BLIV MENTOR 

- hjælp en udenlandsk studerende, og vær med til at 

styrke det internationale miljø på Økonomisk Institut 

Alle udvekslingsstuderende ved Københavns Universitet tilbydes en dansk mentor. 

Der er derfor brug for din hjælp. Som mentor består din primære opgave i at afhente 

den udenlandske studerende ved ankomsten til Danmark, samt hjælpe den 

studerende til rette med diverse praktiske ting, og måske vise rundt på Universitetet 

og i København. For at styrke det internationale miljø på Økonomisk institut vil der i 

løbet af forårssemesteret 2005 være en række fællesarrangementer for mentorer 

og internationale studerende. 

Som mentor får du: 

- mulighed for at skabe kontakter inden du selv skal ud. 

- mulighed for at for styrke dine sprogfærdigheder. 

- fornemmelse for hvad det vil sige at være udvekslingsstuderende. 

- indsigt i en anden kultur. 

- mulighed for at gøre en forskel for en udvekslingsstuderende 

Vil du være mentor på næste semester eller blot vide mere herom, 

så send en mail til mentor@econ.ku.dk - senest d. 15. december 

2004. Der vil i slutningen af december måned blive afholdt et informationsmøde 

for kommende mentorer. 

18 POLIT’EN #4 2004

Evaluering 

Evalueringssystemet på polit har eksisteret i omkring 30 

år. For 6 år siden kom der øget fokus på evaluering, og 

man gjorde en mere alvorlig indsats for at forbedre dette 

system. Dette skal ses i lyset af, at evaluering fik en mere 

central politisk betydning. 

Skiftet fra den traditionelle papirformsevaluering til den 

moderne netevaluering kom for 5 år siden. Mange undervisere 

har den opfattelse, at svarprocenten, i de gode, gamle 

dage, da evalueringen foregik på papir, var meget højere. 

Dette skyldes ifølge Peter Erling, at underviserne opfattede 

antal tilstedeværende den pågældende dag, hvor papirevalueringen 

blev uddelt, som udtryk for svarprocenten. 

En mere korrekt og retvisende brøk, mener han, er “antallet 

af tilbagemeldinger på evalueringen over antallet, der 

melder sig til eksamen”. 

Umiddelbart registreredes der dog ingen ændring efter 

overgangen fra det ene system til det andet. Med dette 

sagt kan det ondsindede rygte om faldet i svarprocenten 

ved evaluering af politstudiet en gang for alle manes til 

jorden. 

Ved hidtidige evalueringer har der været en betydelig 

forskel i svarprocenten på de forskellige årsprøver. Der er 

en tendens til, at svarprocenten på 1. og 2. årsprøve er 

meget høj; 75 til 80 %, mens svarprocenten på kandidatdelen 

ofte er betydeligt lavere. Således er der nogle fag på 

kandidatdelen, der overhovedet ikke får nogle tilbagemeldinger 

på evalueringerne. 

Umiddelbart må vi derfor drage konklusionen, at der er en 

negativ sammenhæng mellem svarprocenten ved evalueringen 

og tilbagelagte år på politstudiet. 

Hvad denne sammenhæng skyldes må vi hellere overlade 

til vores ældre og klogere medstuderende… 

Vores søgen efter svar ledte os altså frem til konklusionen, 

at svarprocenten ikke var faldet på grund af systemskiftet. 

Til gengæld kunne Peter Erling berette om følgende 

ændring: 

De første par omgange med netevaluering viste en tendens 

til mere kritiske tilbagemeldinger. Folk var generelt mere 

utilfredse end tidligere. Hvad denne tendens skyldes, kan 

AF NINA REUMERT OG CHRISTINA WIX WAGNER 

I hver en krog hviskes der om, at svarprocenten på politstudiets 

evalueringer er faldet drastisk efter, at al evaluering nu foregår på 

nettet. Med blokken under armen hastede vi til studieleder, Peter 

Erling, i en ivrig søgen efter svar. 

vi dog kun gisne om. Skyldes de mere kritiske tilbagemeldinger 

(“sagt mellem studerende”) ikke blot, at de studerende 

nu i ro og mag – væk fra undervisernes “falkeblik” 

– med rolig hånd kan taste de slagkraftige gloser. Det kan 

dog også tænkes, at netop denne form for evaluering blot 

giver den studerende større mulighed for i højere grad at 

gennemtænke sine svar på evalueringen og dermed være 

mere skarp i vendingen. Endvidere skal det nævnes, at 

netevaluering åbner mulighed for alle kan evaluere og ikke 

som tidligere kun dem, der mødte om til undervisningen. 

Kunne man ikke forestille sig, at de studerende, som vælger 

ikke at møde op til timerne, også er dem, der er mest 

kritiske overfor undervisningen? 

Studiet skal og vil meget gerne evaluere og gør en stor 

indsats for at formidle information herom. Det er meget 

vigtigt med en høj svarprocent, da det er svært at få troværdighed 

af evalueringer med få tilbagemeldinger – derfor 

EVALUÉR!! Mange lærere vil med rimelighed ikke drage 

konklusionen på baggrund af meget få tilbagemeldinger. 

Så selvom du synes, at du har gjort et godt job med at 

evaluere din højtråbende, bedrevidende øvelseslærer, der 

stadig ikke har forstået princippet med pauser og det velsignede 

akademiske kvarter, og har den imponerende evne 

til, på besynderlig vis, at få kridtet til at dekorere hans 

baglommer (ikke at det skulle have betydning for undervisningen, 

men måske blot flytte fokus, og give træk på 

smilebåndet), så husk alligevel at opfordre dine medstuderendes 

til at evaluere. 

Den lave svarprocent kan stille spørgsmålstegn ved, om 

der er nok information omkring evaluering? 

Som svar på tiltale svarede Peter Erling: 

“Det er sådan, at alle studerende modtager en e-mail, der 

findes links på alle hjemmesider med tilknytning til politstudiet, 

opslag på nettet, overheads til forelæsningerne. 

Der bliver gjort meget for at gøre folk opmærksom på evaluering. 

Endvidere er man gået over til et nyt system for at 

få evalueringen bedre integreret i hjemmesidestrukturen 

for studiet.” 

Peter Erling mener, således at der gøres en stor indsats, 

men modtager hellere end gerne gode forslag fra studerende 

til, hvordan evalueringssystemet kan forbedres. 

Vi kan derfor herfra kun opfordre til at evaluere. 


19

AF TORBEN GROSS, DJØFS KOMMUNIKATIONSAFDELING 

Alle døre åbner sig med en 

polit-uddannelse 

Offentlig eller privat? Med en polit-uddannelse bestemmer du selv, hvilken retning 

din karriere skal tage. Det viser en særkørsel i DJØFs medlemsregister, hvor vi har undersøgt, 

hvordan erhvervsfordelingen ser ud for politerne fra Københavns Universitet. 

Tendensen er klar: To ud af tre søger over i den 

offentlige sektor, hvor især statsadministrationen 

trækker. Og den sidste tredjedel arbejder i det 

private erhvervsliv. 

I tabel 1 kan du se, hvordan fordelingen ser ud 

for nyuddannede inden for det seneste år og for alle kandidater. 

Ledigheden springer i øjnene med 30 pct. ledighed 

for de nyuddannede. I tabel to og tre kan du se de 10 

største arbejdspladser for politer i den offentlige og private 

sektor. 

Ingen panik 

Den aktuelt store ledighed for politer – og andre højtuddannede 

– bør ikke få dig til at gå i panik over dit studievalg. 

En række store årgange er på vej på pension, og 

ledighedstallene er heldigvis på vej ned, viser de seneste 

statistikker fra Akademikernes Akasse, AAK. 

Samtidig viser DJØFs undersøgelser, at både det offentlige 

og private arbejdsmarked forventer at ansætte flere højtuddannede 

de kommende år. Selv om kommuner og amter 

fx ikke forventer, at der totalt set bliver flere offentligt 

ansatte, regner de med, at andelen af højtuddannede vil 

stige. Også de private arbejdsgivere siger samstemmende, 

at der med globalisering og internationalt samarbejde 

– økonomisk og politisk – bliver mere brug for de højtuddannedes 

kompetencer. 

Derfor er det vigtigt, at du tænker bredt og alsidigt, når du 

vælger fag og specialer undervejs i studiet. Så holder du 

alle karrieremuligheder åbne, når du står med eksamensbeviset 

i hånden. 

Fem gode råd 

Det bedste, du kan gøre for at bringe dig forrest i køen til 

de ledige job, er at få en god eksamen. Og det handler ikke 

kun om karakterer. Langt de fleste arbejdsgivere ser også 

på den person, der gemmer sig bag eksamensbeviset. De 

erfaringer, du har samlet dig i løbet af studietiden, tæller 

også. 

Sørg for at få international erfaring. Der er mange muligheder 

for at studere et semester eller to i udlandet. Du kan 

20 POLIT’EN #4 2004 

også overveje et praktikophold i udlandet. Det kan klart 

anbefales. DJØF formidler praktikophold på www.djoef. 

dk/praktik. 

Det er også en god ide at få et studierelevant job ved siden 

af studierne. Dels får du set lidt af den praktiske verden, 

du er ved at uddanne dig til. Og dels vejer det tungere hos 

din kommende arbejdsgiver, at du har været studentermedhjælp 

i en offentlig eller privat virksomhed, end at du 

har serveret på en café. DJØF formidler studiejob på www. 

studiejob.nu. 

Engager dig på studiet. Deltag i læsegrupper og nogle af 

de mange studenterpolitiske foreninger og aktivitetsgrupper 

– fx DJØF StudSamf. Det er lettere at komme gennem 

studiet, hvis man kan dele tanker og erfaringer med sine 

medstuderende. 

Engagement giver samtidig netværk, som du kan drage 

nytte af senere i livet. En stadig stigende del af de ledige 

job bliver besat via netværk og personlige kontakter – og 

ikke via stillingsopslag i aviser og jobdatabaser. 

Brug DJØF 

DJØF er den faglige organisation for samfundsvidenskabelige 

studerende og kandidater – og herunder også politer. 

Som studenter¬medlem af DJØF kan du bl.a. få gode råd 

om løn- og ansættelsesvilkår, uanset om du er ansat som 

student i stat, amt, kommune eller i det private erhvervsliv. 

Dit job skal bare være studierelevant. Du kan ringe til 

os alle hverdage fra 9–12 på telefon 70 20 77 32. 

Er du ved at være færdig med studiet, er det en god idé 

at deltage i DJØFs kandidatvejledningsmøder, hvor du får 

tips og tricks til din ansøgning, CV-skrivning, lønforhandlingen 

osv. Er du nysgerrig efter at kende lønniveauet inden 

for forskellige brancher mv., kan du tjekke markedslønningerne 

på DJØFs dynamiske lønstatistik på www.djoef. 

dk/loenstatistik. 

Du kan læse mere om DJØFs tilbud til dig som studerende 

på www.djoef.dk/studerende

Tabel 1 - Beskæftigelsessituationen for polit'er 

Alle kandidater og nyuddannede* pr. 1.10.2004 

Pct. 

Branche Alle Nyuddannede 

Staten 41 35 

Amtskommuner 12 9 

Private/halvoffentlige inst. 5 1 

Den private sektor 34 21 

Anden beskæftigelse 2 3 

Ledige 6 30 

I alt 

*Kandidater 2. halvår 2003 og 1. halvår 2004. 

Kilde: DJØFs medlemsregister 

100 100 

Tabel 2 - Top 10 Offentlige arbejdspladser 

Pr. 1.10 2004 

Firmanavn 

Danmarks Statistik 

Udenrigsministeriet 

Finansministeriet 

Københavns Universitet (u&f) 

Københavns Amt 

Økonomi- og Erhvervsministeriets Dep. 

Told- og Skattestyrelsen 

Konkurrencestyrelsen 

Finanstilsynet 

Skatteministeriet 


Tabel 3 - Top 10 Private Virksomheder 

Pr. 1.10 2004 

Firmanavn 

Nordea A/S 

Danske Bank A/S 

TDC Tele Danmark A/S 

Danmarks Nationalbank 

Dansk Olie og Naturgas A/S 

Cowi, Rådgivende Ingeniører A/S 

Novo Nordisk A/S 

TDC A/S 

IBM Danmark A/S 

Nykredit A/S 


Antal polit'er 

81 

76 

54 

37 

36 

36 

33 

31 

29 

28 

Antal polit'er 

37 

34 

25 

23 

20 

18 

15 

14 

13 

13 

En drømmestilling 

Thomas Bie, cand.polit fra 

sommeren 2004. Ansat i 

Danske Markets 1.9.2004 

“Lærerigt”. “Spændende”. 

“En drømmestilling”. Cand. 

polit Thomas Bie er ikke et 

sekund i tvivl om, at han er 

landet i et attraktivt job i 

Danske Bank-koncernen med 

stillingen i Danske Markets. 

Her har han siden 1. 

september 2004 været ansat 

som dealer i afdelingen for 

derivater, hvor han sælger 

produkter som valuta- og 

renteswaps, optioner og 

swaptioner. Kunderne er 

store erhvervsvirksomheder, 

pengeinstitutter, formueforvaltere 

og pensionssektoren. 

Som nyuddannet og nyansat 

har han stadig meget at 

lære, så de første 3-4 måneder 

er han på turné rundt i 

afdelingen for at se og lære, 

hvordan tingene foregår i 

dagligdagen. 

- Der er en masse praktik 

og metode, som er svært at 

lære på universitetet. Man 

skal sidde med det i praksis. 

Fx håndteringen af alle 

IT-systemerne, siger Thomas 

Bie. 

Alligevel har han ikke oplevet 

det store kulturchok og 

manglende sammenhæng 

mellem teori og praksis. 

- Det, jeg har lært på 

universitetet, er meget 

brugbart. I min uddannelse 

har jeg især koncentreret 

mig om finansielle fag, og 

jeg har arbejdet to år som 

studentermedhjælp i ATPs 

obligationsafdeling. Så jeg 

var ikke i tvivl om, at jeg 

gerne ville arbejde inden for 

den finansielle sektor, slutter 

Thomas Bie. 

Finanslov og det 

offentlige forbrug 

Lene Andersen, cand.polit, 

fuldmægtig i Finansministeriet 

siden oktober 2003. 

- Jeg er ansat som fuldmægtig 

i 1. kontor i 

Finansministeriets departement, 

som har ansvaret for 

udgiftspolitikken. Vi holder 

øje med de offentlige finanser 

og finanspolitikken. Det 

betyder, at vi følger udviklingen 

i de forskellige poster 

på de offentlige finanser og 

laver konjunkturvurderinger 

med skøn for bl.a. den offentlige 

saldo, det offentlige 

forbrug og finanseffekten, 

fortæller Lene Andersen, 

ansat i Finansministeriets 

departement siden 1. oktober 

2003. 

- Arbejdet med Finansloven 

fylder også meget. Vi 

følger tæt med i de politiske 

beslutninger og udgiftsvirkningerne 

af beslutningerne. 

Den offentlige sektor er 

rigtig spændende, tilføjer 

Lene Andersen. 

Indholdet i jobbet kom ikke 

som nogen overraskelse for 

hende. 

- Jeg har tidligere arbejdet 

som student i Finansministeriet, 

og gennem hele 

studiet har jeg interesseret 

mig mest for de nationaløkonomiske 

og offentlig 

sektor orienterede fag. 

Lene Andersen fremhæver 

betydningen af et studiejob 

som et praktisk supplement 

til den teoretiske ballast fra 

studiet. 

- Studierne er meget teoretiske, 

så det er vigtigt med 

et studiejob, hvor man kan 

få en fornemmelse af, hvordan 

den økonomiske teori 

kan bruges i praksis. 


21

polit pt. 

1. Hvad tror du der vil ske i Mellemøsten efter Bush’s genvalg og Arafats død? 

2. Hvad mener du om mediernes dækning af den kongelige skilsmisse? 

22 POLIT’EN #4 2004 

Jacob Serup, kandidatdelen 

1. Det er et godt spørgsmål. Jeg tror, det kommer meget an på Arafats efterfølger. Hvis efterføl- 

geren er samarbejdsvillig, kan chancen for fred øges. På den anden side er der også mulighed for 

øget stridighed. 

2. Ekstra Bladet var for grove, de fremstillede jo Joakim som en alkoholiker. Det mener jeg er 

usympatisk gjort og Bent Falbert (chefredaktør på Ekstra Bladet, red.) burde få sig et ordentligt 

job. 

Thomas Flensborg, 2. årsprøve 

1. Det er et meget politisk spørgsmål. Jeg håber at de vil være i stand til at finde en fredelig løs- 

ning og jeg tror Arafats død vil øge chancerne. På den anden side tror jeg ikke Bush er interesseret 

Emil Nejstgaard, 2. årsprøve 

1. Jeg tror ikke det vil medføre en positiv virkning med hensyn til konflikten. Det er svært at vide 

noget med sikkerhed. Måske vil Arafats død føre til interne stridigheder, men muligheden for at 

det hele løser sig er også til stede. 

2. Hvad skal jeg svare? Jeg læste ikke rigtig noget af det. Joakim blev ikke fuldstændig smadret 

af pressen, hvilket jeg synes er fint. Medierne skal behandle folk med respekt så vi ikke ender 

med engelske tilstande. 

i situationen, så der er ingen hjælp at hente fra USA. 

2. Jeg synes den var meget god og der var godt med sladder. Men kunne egentlig godt tænke mig 

at vide om Joakim er til mænd eller om det bare er rygter. Og nu hører man jo også om Laudrup 

og Alexandra, mon det også er et rygte? 

Anders Møller Jørgensen, 2. årsrpøve 

(han fik hjælp af den søde pige på billedet) 

1. Det bliver ikke bedre af at Arafat dør. Det kan være de vil fejre hans død, men jeg tror intifa- 

daen vil blusse op igen. Bush er bundet på hænder og fødder af de store mellemøstlige olielande 

og kan derfor ikke blande sig i konflikten. 

2. Jeg har ikke rigtig noget forhold til det, men synes da godt der måtte have været lidt mere 

sladder. Jeg tror ikke pressen viser det rette billede, de skriver kun hvad de mener, er mest inte- 

ressant. Og i øvrigt, jeg glæder mig til filmen om den kongelige skilsmisse bliver lavet. 

Maria Sinding-Olsen, 1. årsprøve 

1. Jeg tror det kommer til at hjælpe meget. Arafats død vil give palæstinenserne en ny chance. 

Jeg håber Bush vil reagere da det er en enestående chance for at skabe fred. 

2. Jeg synes det kunne være interessant at vide om det passer at Michael Laudrup og Alexandra 

har været sammen. Ellers synes jeg mediernes dækning har været ok, vil egentlig gerne være fri 

for sandheden om Joakim. Som kongelig er man jo bare nødt til at opføre sig ordentligt. 

Tanja Koch, 3. årsprøve 

1. Jeg tror de vil lave en samlet regering og det vil have stor betydning. Det vil udvide forhand- 

lingsmuligheder og dermed skabe bedre muligheder for at opnå en fredelig løsning. 

2.Den var ok. Dog har der på det seneste været en tendens til at de er lige hurtige nok til at sætte 

Joakim og Alex op med nye kærester. Dette går ikke kun udover Joakim og Alex men også en 

masse andre mennesker, eksempelvis Michael Laudrup.

LÆSERBREV 

AF Morten Boje, Statskundskabsstuderende 

Replik til Christian Schultz 

Christian Schultz havde i forrige nummer af Polit’en et indlæg om politisk økonomi. Jeg mener, at 

Christian Schultz i sin artikel forsømmer at foretage en vigtig skelnen mellem på den ene side den 

videnskabelige disciplin politisk økonomi og på den anden side politik studeret med den økonomiske 

videnskabs metoder. Jeg vil i denne artikel først forklare, hvad jeg mener begrebet politisk økonomi 

dækker over, og jeg vil dernæst forklare, hvorfor jeg mener, at det er problematisk at studere politik 

med økonomiske metoder. 

Politisk økonomi er ikke studiet af politik (politologi) 

udført med den metode, som den videnskabelige 

disciplin økonomi almindeligvis anvender. Politisk 

økonomi er derimod en mere end to hundrede år 

gammel disciplin, som beskæftiger sig med samspillet mellem 

det økonomiske system og andre sfærer i samfundet 

(oftest den politiske, men også den sociale, kulturelle og 

personlige). Af klassiske politiske økonomer kan nævnes 

Adam Smith, Karl Marx, Max Weber, F.A. Hayek og Karl 

Polanyi. 

Politiske økonomer beskæftiger sig med, hvilke konsekvenser 

indretningen af et økonomisk system, som f.eks. 

feudaløkonomi, laissez-faire kapitalisme, velfærdsstatsøkonomier, 

fordisme, den nye fleksible økonomi etc., har for 

andre dele af samfundet, oftest for det politiske system, 

men også for det sociale system eller for det enkelte individ 

– og omvendt. Weber viste f.eks., hvilken rolle religion 

spillede for fremkomsten af det kapitalistiske system. Marx 

viste, hvilke konsekvenser for det enkelte individ fremkomsten 

af kapitalismen med lønarbejde og arbejdsdeling 

havde (fremmedgørelse) og for forholdet mellem individer, 

når det, der før blev udvekslet på baggrund af traditionelle 

eller kulturelt baserede personlige bånd, under kapitalismen 

på stadig flere områder bliver handlet som en vare. 

Polanyi viste, hvilke samfundsmæssige konsekvenser og 

oprør indførelsen af et arbejdsmarked uden garanti for de 

fattigstes overlevelse havde, og hvordan fastholdelsen af 

et bestemt monetært system (guldstandarden) senere fik 

katastrofale politiske konsekvenser i mellemkrigstiden. 

I dag kan politisk økonomi (i hvert fald i Danmark) hovedsageligt 

findes indenfor studiet af international politisk økonomi, 

hvor man studerer samspillet mellem indretningen 

af det internationale politiske system og udviklingen i den 

globale økonomi samt inden for udviklingsøkonomi, hvor 

man ser på den rolle politiske og kulturelle institutioner 

spiller for økonomisk udvikling – og omvendt. Men også 

sociologer og antropologer har spændende indsigter at 

bidrage med, f.eks. Richard Sennett’s læseværdige bøger, 

senest ’Det fleksible Mennesker’, hvor han viser de menneskelige 

konsekvenser af den ’nye økonomi’. 

Det, Christian Schultz hovedsageligt omtaler, er derfor 

ikke det, man normalt forstår ved politisk økonomi, men 

snarere politologi udført med økonomiske metoder, og han 

hævder i den forbindelse, at ”økonomi stille og roligt æder 

sig ind på politologiens domæne”. Det er nok tvivlsomt. 

Christian Schultz henviser til amerikanske tidsskrifter, og 

det er da også rigtigt, at en stor del af de amerikanske 

politologer benytter sig af rational choice i studiet af politik, 

men dette er ikke noget nyt – deres modeller er blevet 

mere avancerede og ligner derfor økonomiske modeller 

mere end tidligere. Men at kalde det en tendens skal man 

nok være varsom med, især i Europa, hvor rational choice 

er under hårdt pres de fleste steder fra tilgange, der er 

inspireret af fransk og tysk filosofi (især sprogfilosofi). Og 

nej, det er ikke, fordi vi er bagefter i Europa, nærmere 

omvendt. 

Politologi studeret med økonomiske metoder har nemlig en 

række fundamentale svagheder. Den mest grundlæggende 

er, at økonomisk metode ser interesser og kategorier af 

individer som eksogent givne. Men politik drejer sig netop 

om at definere og ændre interesser – interesser skabes og 

ændres i den politiske proces, de er ikke givne på forhånd. 

Politologiens kerneområde bliver derfor at studere, hvordan 

interesser konstitueres og ændres, samt hvilke institutioner 

dette giver sig udslag i. God politologi vil derfor kunne give 

svar på, hvordan bestemte interesser (og dermed kategorier 

af individer) konstrueres på baggrund af den måde, 

individer og grupper identificerer og definerer sig selv på 

– og politologien kan beskrive og forklare, hvordan disse 

identiteter opstår og forandres. 

Christian Schultz’s tilgang udviser hermed en grundlæggende 

despekt for ’det politiske’ – når han hævder, at 

økonomen kan vise, hvordan vi indretter institutioner, der 

tager beslutninger i befolkningens interesse. Hvis det var 

rigtigt, er der jo ingen grund til at have politiske institutioner, 

hvor vi sammen diskuterer, fastlægger og tilkendegiver, 

hvad vores interesser er. Økonomen kender dem 

allerede. Det, Christian Schultz beskriver, er administration 

og ikke politik (det er også derfor økonomer ofte er gode 

administratorer, men dårlige politikere). 

En af de helt grundlæggende farer ved at lade økonomer 

indrette vores samfundsmæssige institutioner er, at status 

quo bliver fastholdt. Når økonomer betragter interesser 

og handlemønstre (f.eks. nyttemaksimerende, rationelle 

individer) som eksogent givne, fastfryses bestemte interesser 

og handlemåder. Økonomer kan således være med til 

at skabe og reproducere det, som de opfatter som ’naturligt’ 

og givent. Dermed forhindres vi i at tilegne os andre 

opfattelser af verden og vores interesser på – og give plads 

til nye måder at indrette vores samfund på. Dette er f.eks. 

en af de afgørende svagheder ved, at velfærdskommissionen 

næsten udelukkende består af økonomer – de vil 

have svært ved at bidrage med nye måder, hvorpå vi kan 

forestille os, hvad velfærd og et velfærdssamfund er, og 

medvirke til at ændre vores nuværende opfattelser heraf. 

Dette indlæg skal ikke opfattes som en nedvurdering af 

den økonomiske videnskab. Økonomi er en videnskab, 

som jeg sætter overordentlig stor pris på, da den bidrager 

til forståelsen af vigtige dele af den måde, vores samfund 

fungerer og er indrettet på. Jeg skal være den første til 

at begræde det aftagende samarbejde, der er inden for 

samfundsvidenskaberne mellem økonomi på den ene side 

og politologi, sociologi og antropologi på den anden. Jeg 

håber, at dette vil ændre sig i fremtiden, da vi behøver 

hinanden, men det kræver alle parters erkendelse af og 

respekt for egne og andres svagheder og styrker. 


23

AF FREDERIK MEINERTSEN 

Den unge Polits lidelser 

Det skulle slet ikke have været sådan en aften. En aften, hvor den unge Polit glemte alt om matematiske 

modeller og lod sig rive med af den gode stemning. 

Han havde forinden været til middag hos sin 

gode ven Holger. De havde delt en flaske 

rødvin og derefter besluttet sig for at aflægge 

visit hos Holgers veninde. Hun holdt sammenkomst 

i anledning af sin immatrikulation. 

Holgers veninde boede i en stor lejlighed og ved deres 

ankomst blev de mødt af en festlig stemning. 

Den unge Polit var ikke sen til at bemærke den kønne 

humaniora-studerende i sofaen. Hvad hun manglede i form 

af uddannelse, kompenserede hun for med en sød uskyld, 

hvis lige han aldrig før havde set. Efter en kort introduktion 

lod han rødvinen tale. “Vil De være min Oligopol?” 

spurgte han med en entusiasme der visuelt forklarede 

hans drøm om at erobre verden og dele den sammen med 

hende. Pigen rødmede og svarede: “Hvis Deres intentioner 

er hæderlige, vil jeg overveje at skrive Dem på mit 

balkort.” Denne snak om balkort forvirrede den unge Polit. 

Skulle han, der netop var i gang med landets fornemmeste 

uddannelse, udsættes for denne 

hæslige form for fuld konkurrence? 

Analytisk og hemmelighedsfuld 

beregnede han antallet af gæster 

til at være 30. Derefter henvendte 

han sig igen til den kønne humaniora-studerende. 

“Hvis jeg kan 

fremføre, at to personer i dette lokale deler samme fødselsdag, 

vil De da være villig til at sætte mig øverst på Deres 

balkort?” Denne form for væddemål morede den kønne 

humaniora-studerende og hun indvilligede. Den unge Polit 

grinede indvendigt af den kønne piges manglende kendskab 

til sandsynlighedsregning, idet sandsynligheden for 

at to personer deler samme fødselsdag allerede er over 50 

pct. ved 23 personer. Han følte sig allerede sejrsikker og 

med en nonchalant bevægelse fik han en student fra Handelshøjskolen 

til at indsamle de relevante data. Og ganske 

rigtigt. Den unge Polit havde ikke taget fejl. Til de andre 

herrers store ærgrelse måtte den kønne humaniora-studerende 

sande, at der vitterligt var to personer til stede med 

samme fødselsdag. “De har vundet væddemålet og jeg vil 

derfor skrive Deres navn øverst på mit balkort.” 

Beruset af sejr dristede den unge Polit sig til endnu en 

frimodighed. ”Jeg afskriver mig retten til balkortet med δ 

= 1, hvis Deres balkort ikke viser sig at være hypergeometrisk 

fordelt. Hvis jeg har ret, skal De derimod give mig 

et enkelt kys-” Den kønne humaniora-studerende tøvede i 

et kort sekund. Hun havde ikke forstået forslaget, men for 

ikke at fremstå mindre intellektuel, indvilligede hun endnu 

en gang. Den unge Polit fremførte sikkert sit argument 

for at der var tale om simpel udvælgelse fra en endelig 

population uden tilbagelægning. Den kønne pige så sig 

24 POLIT’EN #4 2004 

”Kvalmen steg ham til halsen 

og fremkaldte minder om 

Lineær Algebra.” 

- Frit efter Goethe 

nødsaget til at opfylde sin del af aftalen og gav derefter 

den unge Polit et enkelt kys. Sejren var total. 

Den unge Polits beruselse blev gradvist afløst af en lidenskabelig 

forelskelse. Han følte sig lige så usikker, som 

første gang han blev konfronteret med Log-vinduet i SAS. 

Ved aftenens slutning trak han den kønne humaniora-studerende 

til side og med det formål at tilkendegive sine 

følelser. “Hvis De vil gøre mig den ære at løse min udgiftsfunktion 

e(p,u), så vil jeg være Dem evigt taknemmelig.” 

Den unge Polit friede til den kønne pige på den eneste 

måde han kunne. Ved at tilbyde den kønne humaniorastuderende 

et ægteskab, hvor hun skulle dele de faste 

udgifter og derved sikre den unge Polit den mindst mulige 

udgift, samtidig med at han opnåede nytten u. “Det er meget 

venligt af Dem. Men jeg er desværre trolovet med en 

embedsmand og kan derfor ikke acceptere Deres tilbud.” 

Derefter vendte hun sig om og gik. “Trolovet med en embedsmand?” 

Den unge Polit blev endnu en gang forvirret. 

Han forstod ikke meningen i dette 

svar. Den unge Polit spekulerede på 

om den kønne pige mente, at hans 

nyttemaksimering foregik under 

bibetingelser, hvor ≤ var erstattet 

af

AF CHARLOTTE KABELL CHRISTENSEN 

Politter på KVL 

- en fredag eftermiddag(…) 

Ikke nok med, at de har deres eget landbrugssamfund lidt 

udenfor centrum af København, de har nok også den vildeste 

fredagsbar i hele København. Vi fik sneget os med ind på 

fredagsbaren (normalt skal man vise studiekort), for at finde 

ud af hvordan andre studerende i København fester en fredag 

eftermiddag / aften. 

På A-vej finder vi studerende på studierne agronom, 

biotek (biologi-bioteknologi), hortonom, 

dyrlæge, levnedsmiddel, landskabsarkitekt, jorbrugsøkonom 

m.m. Her er vist et overtal af jyder, 

og en delvis dresscode er skovmandsskjorter og 

vandrestøvler. 

Det siges, at her aldrig er slåskamp, og skulle der være 

optræk til noget, skal de store jyder nok få manet folk til 

ro og orden igen. Hvis det alligevel skulle gå lidt for vildt 

for sig indimellem, ligger Klinik for Smådyr belejligt tæt på. 

Landbohøjskolen har 3500 studerende, og dem der kommer 

forbi A-vej om fredagen, bliver der sørget godt for. 

Der er nok 4-5 fadølsanlæg med forskellige øl-varianter, 

og i baglokalet finder man to store tanke, som Carlsberg 

jævnligt fylder op. Sprut er heller ikke nogen mangelvare. 

Også musikken er helt i top; meget avanceret system, 

hvor man kan gå op og bestille sin sang på en computer. 

Rusholdet Polar04 stod i baren og havde valgt nordisk/vikinge-tema. 

De havde bl.a. reklameret for baren således: 

Vær hilset aser, jætter og andet godtfolk fra æ Landbohøwskule 

Kom og mød Quark, dyst mod 

Thor, drik af det store drikke 

horn, bliv forført af Freya, stir om 

kap med Odin, drik om kap med 

de fæle jætter. 

Og baren levede i særdeleshed op 

til reklamen. Vi politter holdt os 

godt nok fra de vilde udfoldelser, 

men et par øl blev det da det til. Den sidste polit måtte vi 

sågar efterlade, og vi har endnu ikke hørt om han nogensinde 

kom derfra. Måske endte han alligevel i fælden hos 

Freya(?). 

Nu havde vi fået det indtryk, at her udelukkende var bonderøve 

og bonderøve-wannabees (bestemt ikke kedelige 

mennesker), men 

vi ville vi også 

gerne vide hvad 

deres indtryk er 

af polit/økonomistuderende: 

Alexander Lindskov, stud.agro, 3. sem: 

Jeg har været på jeres fredagsbar sammen med Jonas, 

og den minder mig mest af alt om ungdomshuset jeg kom 

i som yngre. Kønsfordelingen mellem de studerende er 

ikke så spændende, altså ikke så mange piger i forhold til 

drenge. Generelt minder I nok mest om jordbrugsøkonomerne, 

og de er 

kedelige, undtaget 

når de er stive. 

Så er der gang 

i dem. Jeg skal 

også senere have 

økonomiske fag, 

som jeg ikke fatter 

en skid af. Jeg 

Tre politter og én agronomstuderende 

har været økonomisk 

ansvarlig for baren engang. Det var kedeligt, og… ja, 

det fattede jeg heller ikke meget af… Efter min mening er 

naturvidenskab det mest spændende. 

Og så begyndte han at snakke om hvorfor Godzilla ikke 

kunne realiseres. Noget med knoglestrukturen og 50% 

knogler. Alexander har stadig ikke forstået hvordan Jonas 

kunne finde på at læse økonomi. 

Hans Peter Dahl studerer 

jordbrugsøkonomi på 3.semester. 

og er fra Sønderjylland: 

I er sgu lidt tørre. Der er mere 

teori og flere bøger på jeres studie 

og det er mere omfattende, 

Christian og Leif 

hvor jordbrugsøkonomi er mere 

konkret og noget man kan bruge i 

hverdagslivet. Bøndernes regnskaber er noget mere 

overskuelige og tilgængelige, end det I arbejder med, og 

så kommer personlig kontakt til at betyde mere på mit 

fremtidige job. 

Sidst men ikke mindst tre hurtige fra agronom/biotekstuderende 

Christian, Danny og Leif: 

Christian: Tror I er bedre end andre 

Danny: Tørt. Interesserer mig ikke. 

Leif: Kapitalister! 

Det fik vi ikke rigtig noget positivt ud af. Vi fik kun bekræftet 

studerendes tendens til at mene, at det man selv læser 

absolut er det mest spændende, interessante og betydningsfulde, 

mens alt andet er tørt og kedeligt. 


25

AF SØREN BENNIKE 

Jeg vil godt lave noget med medier 

Indledningsvis vil jeg gerne beklage, at jeg som royal 

reporter ikke var i stand til at kommentere den royale 

skilsmisse i sidste nummer af Politen. Den manglende 

artikel skyldtes ganske enkelt, at Kongehuset havde 

glemt at koordinere pressemødet med Politens deadline. 

Derfor må man sige, at min karriere som royal reporter har 

haft en lidt svingende start. Hvilket vi prøver at råde bod 

på med et interview med Alex’s elsker på næste side. 

Jeg havde ellers set frem til indtage posten som politstudiets 

helt egen Henrik Qvortrup (Se og Hørs redaktør). Han 

og jeg deler nemlig en passioneret trang for altid at søge 

laveste fællesnævner. For mit vedkommende er udbyttet 

af min søgen som regel ret beskedent. Mine dybdeborende 

journalistiske spørgsmål besvares, her på studiet, oftest 

med et par himmelvendte øjne. 

Hr. Qvortrups søgen resulterer ofte i, at offentligheden 

bliver delagtiggjort i særdeles spændende og aldeles vitale 

detaljer fra de kendtes liv. For de fleste af os har vel en 

umættelig trang til at finde ud af i hvilket tv-show Kathleen 

fra Robinson kan berige os med sin visdom. Tak for kaffe, 

det er næsten værre end at se Biker Jens turnere igennem 

Albertslund på en udboret Puch Maxi. Ja, jeg tror faktisk 

hellere at jeg vil se Grethe Sønck i en sensuel striptease på 

DK4 end at se flere på fallerede Robinsonstjerner på dansk 

TV. 

26 POLIT’EN #4 2004 

Robinsonagtigt show, hvor 10 HA-studerende bliver sat til 

at bogføre til sidste blodsdråbe. 

Hvad med os rigtige økonomer? Er der ikke nogen der 

gider lave TV eller film for eller om os? 

Det kunne ellers blive til nogle gode film-titler: Thrilleren 

“Irrationelle Økonomer går amok 2”, krigsfilmen “Den 

sidste makroøkonom”, komedien “3 økonomer og en baby”, 

teenage komedien “American π”, actionbraget “The Differentiator”, 

den romantiske komedie “4 devalueringer og 

en begravelse” og til sidst den lidt frækkere “Op på Fars 

Surplus”. 

Hvem skulle spille de håbefulde økonomer på det store 

lærred? Leonardo Di Caprio kunne f.eks. give den som en 

halvvissen politstuderende sidst på aftenen på Absalon. 

Eller hvad med Cameron Diaz, der fortryller et helt operationsanalysehold 

med en heftig omgang matrixregning. Sidst 

men ikke mindst kunne man sagtens forestille sig Al Pacino 

som en hårdkogt ekstern forelæser i teoretisk statistik. 

Hvad angår de økonomiske tv-programmer ser det desværre 

også lidt sløjt ud. 

Nogle vil måske fremhæve TV2/Finans som en glimrende 

økonomisk nyhedstjeneste. Jeg lader den lige stå et øjeblik. 

”R du t rig10 σ²ian og ManQ så ring t 2bin-23” 

Derfor mener jeg at sagen er klar: “Lad os få nogle flere 

akademikere på sendefladen!” 

For et par numre siden efterlyste David Dreyer Lassen flere 

film om økonomer. Jeg kan kun erklære mig enig! 

Der er blevet lavet masser af film og TV-serier om jurister. 

Bare tænk på “LA Law”. En god gammel 80’er serie, som 

ikke sparede på bobbet hår og skulderpudder der burde 

kvalificere procesadvokater til amerikansk fodbold. Efter 

denne serie har utallige advokatserier hærget den danske 

sendeflade. Sidst er det blevet til den åndeløst spændende 

TV2 serie “Forsvar”. Her kan man, hvis man ellers kan 

holde sig vågen, følge danske advokaters liv i overhalingsbanen 

med paragraffer og tinglysninger. Mon ikke der er et 

par juratøser, der får en brat opvågnen når de ender på 7. 

dommerkontor i Rønne Arrest. 

Medicinerne er heller ikke blevet snydt. ”Lægens bord”, 

hvor doktor Peter igennem længere tid har talt sig lige ind i 

hjerterne på størstedelen af midaldrende kvinder i Danmark, 

er bare et bud. Fascinationen kan dog godt undre 

lidt, idet hans program for det meste har en stærk bias hen 

imod åreknuder og vand i knæene. I øvrigt kunne produceren, 

for min skyld, godt holde lidt igen med den skamløse 

brug af close-ups af 55-årige kvinders appelsinhud. 

Pålidelige kilder har da også fortalt mig, at det var denne 

form for “Public Service”, der var den egentlige årsag til 

Christian Nissens fyring. 

Selv HA’erne har deres egne tv-shows. Jeg nævner i flæng 

kvalitetsprogrammer som “Supersælgerne”, “Hammerslag” 

og så “Kredit eller Debit”. Sidstnævnte ved jeg ikke om 

er offentliggjort endnu. Eftersigende drejer det sig om et 

At den ene af programmets værter trods alt er Polit kan 

desværre ikke redde resten af programmets værter fra 

at fremstå som ungdomsskoleøkonomer. Informationsniveauet 

syntes generelt at være højere i “Snurre Snups 

Søndagsklub”. 

Hvad jeg derimod ville betragte som godt økonom-tv (det 

er nok ikke en sætning man skal bruge som pick-up line) 

kunne f.eks. være Piet van Deurs legendariske program 

“Hvad er det?” program. Her kunne diverse jernalder merchandise 

blive udskiftet med et frækt lemma eller sågar en 

halvt afklædt differentialligning. Herefter kan deltagerne 

fortælle de seere som ikke er faldet i søvn, hvordan netop 

dette lemma blev opstillet af en russer som alligevel ikke 

havde andet at tage sig til i Sibirien. 

En anden sikker vinder ville nok være øjeblikkets mest 

populære tv-dille: Boligprogrammer. 

Hvorfor passer idolplakaten med John Maynard Keynes 

ikke ind i din stue? Hvorfor skal du skrotte din komplette 

samling af Statistiske Årbøger fra 1960–1992, bare fordi 

kæresten flytter ind? 

Et sidste bud kunne være Big Brother for Økonomer med 

online SMS-chat. Den unge SMS-del af dette program ville 

være det hele værd. Hvor tit ser du f.eks. sætningerne 

“σ² r da 2talt = 4/9! *sf* Polit-Anita18” eller ”R du t rig10 

σ²ian og ManQ så ring t 2bin-23” ryge over skærmen på 

Voice-TV? 

Som man nok kan se er der mange muligheder for politter 

på skærmen, med kvalitets programmer til følge. Jeg lover 

ikke at de bliver til samme succes som “Greven på hittegodset”, 

men mindre kan vel også gøre det.

Selvfølgelig er jeg 

Alex’s elsker! 

Det er lykkedes Polit’en at få et eksklusivt interview med 

prinsesse Alexandras nye elsker. Han ønsker at være 

anonym, hvilket Politen’s redaktion selvfølgelig respekterer. 

Ikke desto mindre er han meget åbenhjertig omkring 

deres forhold. 

Tak fordi du tog dig tid til at stille op til interview. 

Ingen årsag. Men jeg vil godt understrege, at jeg ikke er 

Michael Laudrup. 

Hvordan vil du så beskrive dig selv? 

Jeg vil sige, at jeg er en mand i min bedste alder – men 

jeg må da erkende at jeg har fået lavet en enkelt skønhedsmæssig 

korrigerende operation. 

Hvordan mødte du Alex? 

Jeg så hende første gang på tv da hun arbejdede som 

bogstavvender på et program jeg ikke ønsker at nævne 

navnet på. Det var kærlighed ved første blik – og ikke lang 

tid efter blev vi gift.... 

Gift? Så vidt vi og Se og Hør er informerede er frk. 

Alexandra Manley separeret. 

..Øhhh når nej undskyld jeg kom lige til at forveksle hende 

med en anden – sorry det også mig! Nå, men jeg så faktisk 

også Alex første gang på tv. Hun var med i et slags talentshow 

– og talent, det havde hun. Hvis I forstår sådan en 

lille en? 

Nej, ikke helt. 

Nårh, hun vandt i hvert fald ikke pladekontrakten, men 

jeg tilbød hende selvfølgelig straks en. Kemien imellem os 

var perfekt. Jeg var som en far for hende (det kunne du 

også godt have været, skipper! (red.)). 

Så vidt vides har Alex ikke været med i Popstars. Har 

du overhovedet noget kørende med Alex? 

Selvfølgelig er jeg Alex’s elsker! Jeg mødte hende til et af 

Prins Henri’s jagtselskaber. Meget meget sød og intelligent 

kvinde. Ja jeg kan simpelthen ikke holde mig fra eksotiske 

piger. Ja man må sige, at der var skud i bøssen den aften! 

Hov hov, lad os holde Prins Henrik udenfor dette interview! 

Er det ikke belastende med al den opmærksomhed 

fra den kulørte presse? 

Egentligt ikke – faktisk kan jeg godt lide det og mener 

bestemt heller ikke jeg har noget at skjule! 

AF SØREN BENNIKE OG FREDERIK VINTEN 

Hvordan ser Alex og din fremtid så ud? 

Den ser lys ud! I weekenden holder jeg en stor orientalsk 

temafest på Ketchup og hvis festen dør ud kan vi jo altid 

lige smutte over på Konrad! Men nu skal det jo ikke kun 

handle om os! Jeg vil da gerne bruge lidt spalteplads på at 

fortælle om mit danske Band Aid projekt! Jeg er ved at indspille 

en dansk udgave af “Do they know it’s Christmas...” 

med kendte danske kunstnere som Kate Hall, Jon.... 

Du mener John Rock? 

Undskyld jo – kan du slette det? Men ellers kommer en 

række andre popstjerner såsom Nik & Jay, B-Boys og et af 

Danmarks allerbedste liveorkestre: Big Fat Snake... 

Er der blevet plads til Gunnar fra Stjerne for en aften? 

Kender ham ik så det skal du ikke regne med! Men min 

Alex er protektor og Amin Jensen og Lisbeth Janniche er 

konferenciers! 

Ville det ikke være mere oplagt hvis HKH Kronprinsesse 

Mary var protektor – men hun ER måske 

gravid? 

Denne her form for papparazzi-journalistik vil jeg slet ikke 

være med til, hvis den ikke er rettet på min egen person! 

Godt ord igen, Sømand! Apropos papparazi, har du 

en kommentar til Joachims dødskørsel med vores to 

små prinser? 

Når du nu spørger, så vil jeg gerne forsvare Jokke – han 

havde travlt for han skulle køre sin veninde ind til et AA 

møde og han var sent på den.... gi’ nu lige manden en 

slapper! Jeg må da også indrømme, at jeg en enkelt gang 

har overskredet fartgrænsen. Jeg var på weekend i Løkken 

og skulle nå at købe nogle Breezers til pigerne inden købmanden 

lukkede... 

Her stopper vi interviewet, siger tak til den anonyme 

elsker og håber at vi også fremover kan være først 

med de royale sladderhistorier! 


27

Continuing your growth 

Career opportunities for outstanding graduates 

You don’t want your development to end, just 

because your formal education does. 

If you are looking for an environment, which 

fosters continued personal and professional 

growth, you should consider a position as a 

management consultant with The Boston 

Consulting Group (BCG). 

We offer unparalleled opportunities for outstanding 

individuals to work together with 

some of the world’s best and most demanding 

www.bcg.dk 

organizations and make a decisive impact on 

their direction and performance. 

If you have an exceptional academic record 

and – above all – a desire to make a difference 

with our clients, BCG could be exactly the 

place for you to continue your growth. 

To apply, please write to 

The Boston Consulting Group, 

Att: Recruiting coordinator 

Amaliegade 15, 1256 København K

indhold

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?