indhold

More documents

Recommendations

Info

polit pt. 1. Hvad tror du der vil ske i Mellemøsten efter Bush’s genvalg og Arafats død? 2. Hvad mener du om mediernes dækning af den kongelige skilsmisse? 22 POLIT’EN #4 2004 Jacob Serup, kandidatdelen 1. Det er et godt spørgsmål. Jeg tror, det kommer meget an på Arafats efterfølger. Hvis efterføl- geren er samarbejdsvillig, kan chancen for fred øges. På den anden side er der også mulighed for øget stridighed. 2. Ekstra Bladet var for grove, de fremstillede jo Joakim som en alkoholiker. Det mener jeg er usympatisk gjort og Bent Falbert (chefredaktør på Ekstra Bladet, red.) burde få sig et ordentligt job. Thomas Flensborg, 2. årsprøve 1. Det er et meget politisk spørgsmål. Jeg håber at de vil være i stand til at finde en fredelig løs- ning og jeg tror Arafats død vil øge chancerne. På den anden side tror jeg ikke Bush er interesseret Emil Nejstgaard, 2. årsprøve 1. Jeg tror ikke det vil medføre en positiv virkning med hensyn til konflikten. Det er svært at vide noget med sikkerhed. Måske vil Arafats død føre til interne stridigheder, men muligheden for at det hele løser sig er også til stede. 2. Hvad skal jeg svare? Jeg læste ikke rigtig noget af det. Joakim blev ikke fuldstændig smadret af pressen, hvilket jeg synes er fint. Medierne skal behandle folk med respekt så vi ikke ender med engelske tilstande. i situationen, så der er ingen hjælp at hente fra USA. 2. Jeg synes den var meget god og der var godt med sladder. Men kunne egentlig godt tænke mig at vide om Joakim er til mænd eller om det bare er rygter. Og nu hører man jo også om Laudrup og Alexandra, mon det også er et rygte? Anders Møller Jørgensen, 2. årsrpøve (han fik hjælp af den søde pige på billedet) 1. Det bliver ikke bedre af at Arafat dør. Det kan være de vil fejre hans død, men jeg tror intifa- daen vil blusse op igen. Bush er bundet på hænder og fødder af de store mellemøstlige olielande og kan derfor ikke blande sig i konflikten. 2. Jeg har ikke rigtig noget forhold til det, men synes da godt der måtte have været lidt mere sladder. Jeg tror ikke pressen viser det rette billede, de skriver kun hvad de mener, er mest interessant. Og i øvrigt, jeg glæder mig til filmen om den kongelige skilsmisse bliver lavet. Maria Sinding-Olsen, 1. årsprøve 1. Jeg tror det kommer til at hjælpe meget. Arafats død vil give palæstinenserne en ny chance. Jeg håber Bush vil reagere da det er en enestående chance for at skabe fred. 2. Jeg synes det kunne være interessant at vide om det passer at Michael Laudrup og Alexandra har været sammen. Ellers synes jeg mediernes dækning har været ok, vil egentlig gerne være fri for sandheden om Joakim. Som kongelig er man jo bare nødt til at opføre sig ordentligt. Tanja Koch, 3. årsprøve 1. Jeg tror de vil lave en samlet regering og det vil have stor betydning. Det vil udvide forhand- lingsmuligheder og dermed skabe bedre muligheder for at opnå en fredelig løsning. 2.Den var ok. Dog har der på det seneste været en tendens til at de er lige hurtige nok til at sætte Joakim og Alex op med nye kærester. Dette går ikke kun udover Joakim og Alex men også en masse andre mennesker, eksempelvis Michael Laudrup.
LÆSERBREV AF Morten Boje, Statskundskabsstuderende Replik til Christian Schultz Christian Schultz havde i forrige nummer af Polit’en et indlæg om politisk økonomi. Jeg mener, at Christian Schultz i sin artikel forsømmer at foretage en vigtig skelnen mellem på den ene side den videnskabelige disciplin politisk økonomi og på den anden side politik studeret med den økonomiske videnskabs metoder. Jeg vil i denne artikel først forklare, hvad jeg mener begrebet politisk økonomi dækker over, og jeg vil dernæst forklare, hvorfor jeg mener, at det er problematisk at studere politik med økonomiske metoder. Politisk økonomi er ikke studiet af politik (politologi) udført med den metode, som den videnskabelige disciplin økonomi almindeligvis anvender. Politisk økonomi er derimod en mere end to hundrede år gammel disciplin, som beskæftiger sig med samspillet mellem det økonomiske system og andre sfærer i samfundet (oftest den politiske, men også den sociale, kulturelle og personlige). Af klassiske politiske økonomer kan nævnes Adam Smith, Karl Marx, Max Weber, F.A. Hayek og Karl Polanyi. Politiske økonomer beskæftiger sig med, hvilke konsekvenser indretningen af et økonomisk system, som f.eks. feudaløkonomi, laissez-faire kapitalisme, velfærdsstatsøkonomier, fordisme, den nye fleksible økonomi etc., har for andre dele af samfundet, oftest for det politiske system, men også for det sociale system eller for det enkelte individ – og omvendt. Weber viste f.eks., hvilken rolle religion spillede for fremkomsten af det kapitalistiske system. Marx viste, hvilke konsekvenser for det enkelte individ fremkomsten af kapitalismen med lønarbejde og arbejdsdeling havde (fremmedgørelse) og for forholdet mellem individer, når det, der før blev udvekslet på baggrund af traditionelle eller kulturelt baserede personlige bånd, under kapitalismen på stadig flere områder bliver handlet som en vare. Polanyi viste, hvilke samfundsmæssige konsekvenser og oprør indførelsen af et arbejdsmarked uden garanti for de fattigstes overlevelse havde, og hvordan fastholdelsen af et bestemt monetært system (guldstandarden) senere fik katastrofale politiske konsekvenser i mellemkrigstiden. I dag kan politisk økonomi (i hvert fald i Danmark) hovedsageligt findes indenfor studiet af international politisk økonomi, hvor man studerer samspillet mellem indretningen af det internationale politiske system og udviklingen i den globale økonomi samt inden for udviklingsøkonomi, hvor man ser på den rolle politiske og kulturelle institutioner spiller for økonomisk udvikling – og omvendt. Men også sociologer og antropologer har spændende indsigter at bidrage med, f.eks. Richard Sennett’s læseværdige bøger, senest ’Det fleksible Mennesker’, hvor han viser de menneskelige konsekvenser af den ’nye økonomi’. Det, Christian Schultz hovedsageligt omtaler, er derfor ikke det, man normalt forstår ved politisk økonomi, men snarere politologi udført med økonomiske metoder, og han hævder i den forbindelse, at ”økonomi stille og roligt æder sig ind på politologiens domæne”. Det er nok tvivlsomt. Christian Schultz henviser til amerikanske tidsskrifter, og det er da også rigtigt, at en stor del af de amerikanske politologer benytter sig af rational choice i studiet af politik, men dette er ikke noget nyt – deres modeller er blevet mere avancerede og ligner derfor økonomiske modeller mere end tidligere. Men at kalde det en tendens skal man nok være varsom med, især i Europa, hvor rational choice er under hårdt pres de fleste steder fra tilgange, der er inspireret af fransk og tysk filosofi (især sprogfilosofi). Og nej, det er ikke, fordi vi er bagefter i Europa, nærmere omvendt. Politologi studeret med økonomiske metoder har nemlig en række fundamentale svagheder. Den mest grundlæggende er, at økonomisk metode ser interesser og kategorier af individer som eksogent givne. Men politik drejer sig netop om at definere og ændre interesser – interesser skabes og ændres i den politiske proces, de er ikke givne på forhånd. Politologiens kerneområde bliver derfor at studere, hvordan interesser konstitueres og ændres, samt hvilke institutioner dette giver sig udslag i. God politologi vil derfor kunne give svar på, hvordan bestemte interesser (og dermed kategorier af individer) konstrueres på baggrund af den måde, individer og grupper identificerer og definerer sig selv på – og politologien kan beskrive og forklare, hvordan disse identiteter opstår og forandres. Christian Schultz’s tilgang udviser hermed en grundlæggende despekt for ’det politiske’ – når han hævder, at økonomen kan vise, hvordan vi indretter institutioner, der tager beslutninger i befolkningens interesse. Hvis det var rigtigt, er der jo ingen grund til at have politiske institutioner, hvor vi sammen diskuterer, fastlægger og tilkendegiver, hvad vores interesser er. Økonomen kender dem allerede. Det, Christian Schultz beskriver, er administration og ikke politik (det er også derfor økonomer ofte er gode administratorer, men dårlige politikere). En af de helt grundlæggende farer ved at lade økonomer indrette vores samfundsmæssige institutioner er, at status quo bliver fastholdt. Når økonomer betragter interesser og handlemønstre (f.eks. nyttemaksimerende, rationelle individer) som eksogent givne, fastfryses bestemte interesser og handlemåder. Økonomer kan således være med til at skabe og reproducere det, som de opfatter som ’naturligt’ og givent. Dermed forhindres vi i at tilegne os andre opfattelser af verden og vores interesser på – og give plads til nye måder at indrette vores samfund på. Dette er f.eks. en af de afgørende svagheder ved, at velfærdskommissionen næsten udelukkende består af økonomer – de vil have svært ved at bidrage med nye måder, hvorpå vi kan forestille os, hvad velfærd og et velfærdssamfund er, og medvirke til at ændre vores nuværende opfattelser heraf. Dette indlæg skal ikke opfattes som en nedvurdering af den økonomiske videnskab. Økonomi er en videnskab, som jeg sætter overordentlig stor pris på, da den bidrager til forståelsen af vigtige dele af den måde, vores samfund fungerer og er indrettet på. Jeg skal være den første til at begræde det aftagende samarbejde, der er inden for samfundsvidenskaberne mellem økonomi på den ene side og politologi, sociologi og antropologi på den anden. Jeg håber, at dette vil ændre sig i fremtiden, da vi behøver hinanden, men det kræver alle parters erkendelse af og respekt for egne og andres svagheder og styrker. POLIT’EN #4 2004 23
Page 1 and 2: POLIT EN #4 - december 2004 skærmt
Page 3 and 4: AF HENRIETTE HØEG MADSEN leder En
Page 5 and 6: ygning (The Insider, 1999), keeping
Page 7 and 8: eskrivelse undervises i de emner, s
Page 9 and 10: Sarah begyndte at skrive som 10-år
Page 11 and 12: Simon Nielsen hedder Polit’s helt
Page 13 and 14: Handlingsplan for studenterrepræse
Page 15 and 16: POLIT’EN #4 2004 15
Page 17 and 18: Fakta om Econometric Game Econometr
Page 19 and 20: Evaluering Evalueringssystemet på
Page 21: Tabel 1 - Beskæftigelsessituatione
Page 25 and 26: AF CHARLOTTE KABELL CHRISTENSEN Pol
Page 27 and 28: Selvfølgelig er jeg Alex’s elske

indhold

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?