indhold

media.altandetlige.dk

indhold

ygning (The Insider, 1999), keeping

up with the Joneses (American Beauty,

1999) samt løbske dinosaurer i San

Diego (The Lost World: Jurassic Park,

1997).

Et ældre eksempel er It’s a Wonderful

Life (1946). Filmen handler om George

Bailey (James Stewart), der overvejer

selvmord da han skylder en masse

penge væk og fordi hans liv generelt

er mislykkes. En engel viser George,

hvordan verden ville have set ud uden

ham. Den ville ikke have været noget

rart sted, og George forstår de positive

eksterne effekter hans adfærd har haft.

Herefter internaliserer han straks effekterne

i sin nyttefunktion, og det hele

ender godt.

Arbejdsløshed, ulighed og økonomiske

kriser

Mange film indenfor den socialrealistiske

genre handler om vigtige samfundsøkonomiske

problemstillinger. Gode eksempler

er Moderne Tider (1936) om masseproduktion

og arbejdsløshed, Vredens

druer (1940) om Den Store Depression

samt Cykeltyven (1948) om arbejdsløshed

og faste omkostninger ved arbejde

(dvs. en ikke-konveks budgetmængde).

Specielt kan jeg anbefale Moderne Tider,

Chaplin’s bedste film, der netop er kommet

i en nyrestaureret udgave. Filmen

blander på en dybt original måde genrerne

socialrealisme og komedie.

I en helt anden genre kan jeg anbefale

Pi (1998), der handler om finansielle

markeder og kriser. Historien handler om

Max Cohen, en neurotisk, men genial,

matematiker, der forsøger at forudsige

aktiekurser og forstå den globale økonomi

vha. talteori. Han bliver jagtet intenst

af aggressive Wall Street typer og en

fanatisk Kabbalah sekt, der ønsker at få

fingre i hans revolutionerende resultater.

Jeg er nået til det punkt, hvor bladets

pladsbegrænsning binder – og endda

uden et ord om A Beautiful Mind. Der er

mange fascinerende eksempler, udover

dem jeg har nævnt (se f.eks. Mankiw’s

Macroeconomics om The Wizard of Oz,

1939). Jeg vil runde af med den effektfulde

indledning til Double Indemnity

(1944). Her er tale om en poetisk beskrivelse

af den Pareto-inefficiente Nashligevægt,

der er karakteristisk for en film

noir, og et eksempel på betydningen af

incitamenter. Men mest af alt synes jeg

bare, at det lyder fedt: “I killed Dietrichson.

– Me, Walter Neff, insurance salesman,

35 years old, unmarried, no visible

scars… until a while ago, that is. Yes, I

killed him. I killed him for money and for

a woman. I didn’t get the money. And I

didn’t get the woman. Pretty, isn’t it?”

God filmlyst!

POLIT’EN #4 2004

5

More magazines by this user
Similar magazines