PLEJ DIN HULE - Kresten Kay

krestenkay.dk

PLEJ DIN HULE - Kresten Kay

Din personlige uDvikling

plej Din hule

Kresten har smidt et smukt indisk tæppe ud i

skuret, fordi det vakte dårlige minder. Han har lært,

hvor vigtigt det er, at vi altid kun omgiver os med

ting, vi elsker. Læs hans tanker her.

Af PSYKOTErAPEuT KrESTEN KAY

64

LevLykkeLigt

Hvis du vil læse flere tekster af

selvudviklingseksperter, så klik ind på

www.levlykkeligt.dk. Her kan du også blogge

og annoncere dine foredrag og kurser

m.m.. De bedste indlæg eksponeres i

PSYKOLOGI.

PSYKOLOGI 03/2012

Din hule. Der hvor du samler energi og mod

til at tackle livet. Som oftest er det inden for

hjemmets fire vægge vi bygger denne hule.

Udgangspunktet for vores færd i verden. Men hvordan

indretter du din hule, så du kan lide at være der?

Alting er i konstant og hurtig forandring. Vi skifter

job mange flere gange i løbet af livet, skifter kærester, får

bonusbørn, tager flere og flere uddannelser og verden

åbner sig mere og mere. Jo mere forandring der sker

omkring dig, des mere har du brug for et trygt sted at

samle energi.

Din huLe

Jeg har i mange år arbejdet som psykoterapeut og er

vant til at tage mig af det indre kaos. Men vi lever jo

også i en fysisk verden, hvor de ting, vi omgiver os

med, har betydning for os. Min viv og livspartner, Laura

Rousing Kay, har lært mig værdien og vigtigheden af

at indrette din hule med det, du elsker. Hun kalder

konceptet »Live with what you love« og hjælper mennesker

med at få mere glæde og ro ind i deres hjem.

Hun har hjulpet mig til at se anderledes på de ting,

jeg bygger min, og vores, hule med. Eksempelvis er mit

gamle rustne opvaskestativ, der har fulgt mig siden studietiden,

kylet ud. Så nu er der ingen undskyldning for

ikke at sætte det rene service på plads i skabet. At det

så ikke altid sker, er en anden sag. En lille ting, javist,

men alligevel en rar fornemmelse i hverdagen. Og det

tæppe jeg købte i Indien for nogle år siden og aldrig

rigtig har været glad for, da handlen var en usædvanlig

dårlig oplevelse, er røget ud i skuret.

PSYKOLOGIMAGASINET.DK


yDre og inDre opryDning

Hvordan er dit hjem indrettet? Hvad tænker og føler

du, når du ser på de ting, der omgiver dig? Og hvad

er grunden til, at de er der?

Mange gange har vi ting og sager stående, som vi

blot har vænnet os til. Den grimme vase vi har fået i

gave fra Moster Oda, som for resten er en sur gammel

dame, men som vi ikke kan smide ud, da hun jo nok

bliver, ja, sur. Det bord du købte med ekskæresten og

som minder dig om ham og hans dårlige vaner. Fjernsynet

i soveværelset der konstant sender samfundets

forandring ind i din søvn. De gamle Ikea-skokasser

som du egentlig ikke kan lide, men som bare altid har

været der. Håndklæderne på badeværelset, der var billige,

men som til gengæld ikke er rare at tørre sig med.

Sofaen som var på tilbud, men egentlig slet ikke var

den, du rigtig gerne ville have.

Vi har relationer til de ting, vi omgiver os med. Hvad

med at rydde op i dem? Samtidig med at du rydder

op i dit indre. Det er ganske konkret og bogstavelig

selvudvikling.

kærLigheD i garDinerne

Rigtig mange mennesker omgiver sig med ting, der

har en negativ betydning for dem. Eller ting, som de

egentlig bare er ret ligeglade med. Tænk på, hvordan din

hule ville se ud, hvis du kun indrettede den med ting,

du elsker. Skabte omgivelser omkring dig, der bringer

et smil på læben og inspirerer til skønhed og omsorg.

»Live with what you love« betyder ikke, at du skal

ud at investere i dyre nye møbler, eller designerkøkkengrej,

der ruinerer dig bare ved at tænke på det. Det

er ikke prisen eller kvaliteten, det kommer an på. Det er

Tænk på, hvordan din hule ville se ud, hvis

du kun indrettede den med ting, du elsker,

og som bringer dig et smil på læben.

dine følelser og tanker om tingene, der er væsentlige.

Så du bevidst vælger at bygge dit hjem op med gode

minder og skønhed.

Det er ikke tryllekunst eller magi. Langt hen ad vejen

er det sund fornuft kombineret med respekt for

følelserne og mavefornemmelsen. Det er en måde for

dig at se med nye øjne på din hule. En måde for dig at

bevidst ændre dine omgivelser, så du giver omsorg og

kærlighed til dig selv.

En hule, der er fuld af alt det, du elsker, er en nødvendighed

for at kunne rumme alle de forandringer,

du dagligt skal håndtere.

ro i hverDagen

I dag er mit grimme opvaskestativ borte, tæppet fra

Indien med de dårlige minder er på vej ud af mit liv og

skokasserne fra Ikea skiftet ud med flotte betonklodser

der kan stå sko i. Det er små ændringer, men det gavner

faktisk min ro i hverdagen og gør mig bedre i stand til

at arbejde som psykoterapeut. Ikke mindst fordi jeg,

med god hjælp fra min hustru, har indført metoden på

mit kontor og nu glædes over de ting, jeg omgiver mig

med. Også på min arbejdsplads.

Kresten Kay

Psykoterapeut MPf og studievejleder

på Psykoterapeutisk Institut.

Blogger på Levlykkeligt.dk. Læs

hans velskrevne og debatskabende

indlæg her:

www.levlykkeligt.dk/blog/1544

Yderligere: www.krestenkay.dk og

www.livewithwhatyoulove.dk.

PSYKOLOGIMAGASINET.DK PSYKOLOGI 03/2012 65

More magazines by this user
Similar magazines