Marts 08.p65 - Synkron

dlf.kreds54.synkronvia.com

Marts 08.p65 - Synkron

Der er generalforsamling

-med valg til kredsstyrelsen!

mandag d. 10. marts kl. 17.00

på Nørrevangsskolen i Slagelse

Læs kredsstyrelsens beretning

og kandidaternes valgoplæg

i dette nummer

SLAGELSEEGNENS LÆRERKREDS

Nr. 1 Marts 2008

INFORMATION

KREDS

54

1


Udgiver:

SLAGELSEEGNENS

LÆRERKREDS

DLF-KREDS 54

Matildevej 9

4200 Slagelse

Tlf.: 58 52 82 88

Fax: 58 52 01 10

Mail: 054@dlf.org

Hjemmeside:

www.slagelselærerkreds.dk

Åbningstider:

Mandag - torsdag : kl. 10 - 15

Fredag: kl. 10 - 13

Sagsbehandler Bent Madsen

træffes normalt i kontortiden

Formand Per Haugaard

træffes bedst efter aftale

Om dette blad:

Kredsinformation

nr.1 marts 2008

Redaktion:

Per Toft Haugaard

Birgit Hvitnov

Peter Bach (ansv.h.)

(signatur: PEB)

Papirpost til kredskontoret,

ellers

Peter.Bach@skolekom.dk

Roland Heller Andersen (layout)

rolandheller@stofanet.dk

Artikler, der bringes i bladet,

dækker ikke nødvendigvis

kredsstyrelsen holdning.

Oplag: 1.200 eksemplarer

Tryk: KvikTryk, Slagelse

Forsiden:

Stegt lærer

- eller tidsfordriv under

–OK-forhandlingerne?

– foto: PEB

2

Knap er valget overstået,

-og det spinklest mulige VKO-flertal sikret, før regeringen

spiller ud med en milliardbesparelse på det offentlige,

heraf over 1/4 milliard på uddannelsesområdet.

Jeg vil gerne gå forrest med et i fagforeningsmæssige øjne

usædvanligt skridt ved at foreslå konkrete besparelser:

Nationale test. Nu er de bare udskudt, men hvorfor ikke

afskaffe dem, fyre de eksterne konsulenter og de såkaldte

system”udviklere” hos Cowi? Der må være nogle stillinger

i Skolestyrelsen, der samtidig bliver overflødige, ja,

hvorfor ikke helt fjerne det overflødige kontrolorgan?!

Kvalitetsrapporterne. Det er papirnusseri af værste

skuffe. Her er der mange mandetimer at spare.

Elevplaner. Endnu et område, hvor der kan spares tid og

regnskov. Som pædagogisk redskab er de for længst afgået

ved døden i kommunerne, men genfærdene lever i

bedste velgående i ministeriet.

Fælles for de nævnte spareforslag er, at de alle er skabt

efter det stalinistiske princip: ”tillid er godt, kontrol er

bedre”! Det er skæbnens ironi, at en liberal minister har

kreeret dette administrative bureaukrati. Som Niels Christian

Sauer gjorde opmærksom på i Folkeskolen, har Bertel

Haarder haft sammenlagt 14 år til at ”afbureaukratisere”

og ”regelforenkle”.

Det lyder næsten som en molbohistorie.

OBS!

Regnskab og budget

Peter Bach

Normalt indeholder generalforsamlingsnummeret af

Kredsinformation regnskab for 2007 og budget for 2008.

Det har imidlertid ikke været muligt at få en aftale med

vores revisionsfirma om revision af kredsens regnskaber

tidsnok til at revisionen kunne være færdig før

deadline for Kredsinformation. Regnskab og budgetforslag

vil derfor blive eftersendt til skolerne hurtigst

muligt.

Per Toft Haugaard


Skriftlig beretning fra kredsstyrelsen:

På generalforsamlingen i 2007 vedtog vi en række særlige indsatsområder for kredsstyrelsens arbejde:

Implementering af ændringerne af folkeskoleloven:

Vi vil arbejde for, at implementeringen af ændringerne bliver så smidig og hensigtsmæssig som muligt.

Det vil sige:

- at udformningen af elevplanerne bliver udmøntet med udgangspunkt i den enkelte skoles nuværende

praksis, og at der gives den nødvendige tid til arbejdet med elevplanerne,

- at arbejde på afbureaukratisering og minimering af kravene til kvalitetsrapporterne

- at vi nøje vil følge udviklingen i afviklingen Folkeskolens Afgangsprøver

- at de centrale test kommer til at foregå på en hensigtsmæssig måde for lærerne.

Kommunesammenlægningen:

Kommunerne er blevet lagt sammen, men dermed er det ikke lavet et sammenhængende skolevæsen.

Vi vil i den kommende tid arbejde for:

- at ressourcetildelingen bliver så rimelig som mulig i forhold til at understøtte et fælles skolevæsen

og på kort sigt kommer op på landsgennemsnittet,

- at harmoniseringen af lønningerne sikrer, at der sker ens aflønning for ens opgaver/vilkår, og at

ingen går ned i løn,

- at etablere et forum for pædagogisk udvikling i kommunen,

- at medvirke til udformning af gode personalepolitiske aftaler

Overenskomst 2008

I vil inddrage medlemmerne i en demokratisk proces om opstilling af overenskomstkrav, således at

kravene bliver realistiske og afspejler medlemmernes ønsker.

Stress i lærerarbejdet:

Vi vil arbejde for at få implementeret overenskomstens krav om, at der på alle arbejdspladser skal

udarbejdes retningslinier, der minimerer forekomsten af stress.

Undervisningsministeriet/

regeringen.

I 2007 kom der for en gangs skyld

ikke nye lovgivningsmæssige initiativer

fra undervisningsministeren,

nu drejede det sig ”blot” om

at få implementeret dem, der var

vedtaget. Hvordan det gik, behandles

senere.

Begrebet velfærd i de offentlige

serviceydelser fyldte utroligt meget

i 2007. Alle ville velfærd, men

hvor meget kom der ud af det? I

efteråret 2006 var der rundt omkring

i landet mange aktioner om

viljen til velfærd – især op til kommunernes

budgetlægning, hvor

der de fleste steder var lagt op til

forringelser. I foråret tog BUPL,

FOA og DLF initiativ til at sætte

regeringen under pres op til

økonomiforhandlingerne med

kommunerne. Der blev derfor indkaldt

til aktionsdag d. 31. maj.

Hovedformålet var at få sat fokus

på forbedringer af den offentlige

service og velfærd og på bureaukrati

– til gavn for borgerne og for

de offentligt ansattes arbejdsmiljø.

Regeringen skulle presses til at

indgå en økonomisk aftale med

kommunerne, der gav dem penge

nok til at oprette det serviceniveau,

borgerne ønsker, og det de ansatte

gerne vil yde. Kreds 54 sendte en

busfuld aktive lærere til

Christiansborgs Slotsplads. Om

det var vores deltagelse i aktionen,

der fik regeringen til at indgå i tre-

partsforhandlingerne, skal være

usagt, men i hvert fald blev der i

juni indgået en trepartsaftale –

først mellem regeringen og LO/

AC – siden kom FTF også med.

Udgangspunktet for forhandlingerne

var, at forholdene for de offentlige

ansatte skulle forbedres.

Resultatet blev: Flere praktikpladser,

styrkelse af grunduddannelserne,

styrkelse af mulighederne

for efteruddannelse, bedre

muligheder for fuldtidsarbejde og

seniorordninger. Om det gør det

lettere at være offentligt ansat, er

et meget åbent spørgsmål!

Men det var ikke den eneste gang

vi aktionerede. Den 2.oktober

sendte vi igen en busfuld lærere til

3


eretningberetningberetningberetningberetningberetningberetningberetning

Christiansborg Slotsplads, hvor

der var arrangeret demonstration

i anledningen af folketingets åbning.

Igen var temaet ”Ja til velfærd

– nej til forringelser”. Og igen

var pressedækningen yderst ringe!

Folketingsvalg

I efteråret blev der udskrevet folketingsvalg.

I Danmarks Lærerforening

havde man i anledning af

valgkampen en strategi om at

sætte folkeskolen på dagsordnen.

Her viste det sig, at kredsen kunne

bidrage. Vi havde lavet en beregning

over tids- og papirforbruget

til at lave elevplaner i Slagelse. Den

bryggede foreningen videre på, og

det resulterede da også i en del

presseomtale, og det var medvirkende

til, at bureaukratiet i folkeskolen

og på de offentlige arbejdspladser

indgik i valgkampen, især

båret frem af Det Radikale Venstre

og Socialdemokraterne. De sidste

så sig ligefrem kaldet til at åbne

folkeskoleforliget, hvis de fik

regeringsmagten. Ingen af partierne

fik som bekendt magt, som de

havde agt.

Ellers var vores aktiviteter i forbindelse

med valgkampen begrænset

til, at vi opfordrede til deltagelse i

et valgmøde i Ringsted, som vi

også støttede med et mindre beløb.

Valget flyttede som bekendt ikke

på magtbalancen i folketinget, og

vi har fortsat Bertel Harder som

undervisningsminister. Han har i

det mindste lyttet en del, idet han

nu har indvilget i at nedsætte et

”Monsterudvalg” med deltagelse

af DLF, der skal komme med forslag

til en afbureaukratisering af

folkeskolen. Sjovt nok eftersom det

er i hans ”regeringstid”, at en del

af de tidskrævende tiltag er blevet

iværksat!

4

De offentligt ansatte var i det hele

taget i centrum under valgkampen.

Det affødte et konkret løfte

om ekstra 5 mia. kr. til de offentligt

ansatte i forbindelse med overenskomstforhandlingerne.Resultatet

af forhandlingerne mellem de

politiske partier om flere lønmidler

til de offentligt ansatte blev, at man

vil fremskynde udmøntning af

reguleringsordningen til 2008 – de

5 mia. kroner er altså midler, vi

ville have fået alligevel. Nu får vi

dem bare i 2008 og ikke i 2009! Det

er i sandhed at fodre hunden med

egen hale! Folketinget skal ikke

blande sig i overenskomstforhandlingerne!

Danmarks Lærerforening og

kongres

Det absolut vigtigste punkt under

kongressen var opstilling af

overenskomstkrav. Forud var gået

en medlemsdebat, hvor kredsstyrelsen

deltog i medlemsmøder på

skolerne i foråret om kravene. Der

var mange gode og inspirerende

møder, der gav kredsstyrelsen og

de delegerede et godt grundlag for

at prioritere og stemme under kongressen.

Hovedstyrelsen havde lagt op til,

at vi skulle formulere vores

overenskomstkrav i forhold til,

hvilke udfordringer, folkeskolen

står overfor. Det gav fire centrale

udfordringer: Sikring af kvalificeret

arbejdskraft. Styrkelse af fagligheden.

Styrkelse af den pædagogiske

ledelse og indgåelse af en ny

arbejdstidsaftale. På medlemsmøderne

havde vi mest hørt løn –

løn – løn. Vi forsøgte at problematisere

at rejse personalepolitiske

forbedringer f.eks. seniorpolitik og

tiltrækningsinitiativer som

overenskomstkrav, men det var

der ikke lydhørhed overfor! Hovedstyrelsens

forslag blev stort set

til overenskomstkravene.

I december var der valg af en ny

hovedstyrelse i Danmarks Lærerforening,

og vi kunne med glæde

konstatere, at medlemmerne massivt

bakkede op om styrelsens anbefaling

om at stemme på Henrik

Billehøj, så han blev valgt for den

kommende periode!

Slagelse kommune

Vi forudså på sidste års generalforsamling,

at det ville blive et hårdt

år i relation til at få skabt én kommune.

Det var mildt udtrykt! Ingen

havde vel forventet at alt fungerede

1. januar 2007, men at så

meget ikke var på plads, det var

en overraskelse. Lønudbetalinger

kiksede, ansættelsesbreve blev

ikke udstedt, og mange nye arbejdsgange

og rutiner var uforståelige.

Og så var lærerne endda ikke

berørt af fysiske flytninger!

Henover året kom der en lind

strøm at politikker til høring:

Sundhedspolitik, kostpolitik, politik

for udlicitering, en ny budgetstyringsmodel,

ny styrelsesvedtægt

osv. De fleste med en

høringsfrist, der var for kort til, at

der reelt var mulighed for at lave

en kvalificeret udtalelse. Det skal

gøres bedre i fremtiden. En

høringsfrist under 6 uger er uacceptabel.

Sidst på året kom der et forslag om

en ny administrativ struktur i centraladministrationen.

Den betød en

kraftig beskæring af antallet af direktører

til 4 – hvoraf en skulle

være direktører for alle driftenheder.

Vi havde fra medarbejders


eretningberetningberetningberetningberetningberetningberetningberetning

ide nogle indvendinger til strukturen

og også til tidsplanen. De blev

efterfølgende imødekommet. Nu

forestår opgaven med at få fundet

de rette personer til stillingerne.

Kredsen er repræsenteret i

ansættelsesudvalget.

Budget 2008

Budgetlægningen for 2008 var en

interessant øvelse. Lige før skolerne

sommerferie blev budgetmaterialet

sendt til høring – og de

eneste tal i materialet var

sidetallene! Det, vi skulle udtale os

om, var politiske hensigtserklæringer.

Udgangspunktet var

ellers godt nok. Slagelse kommunes

økonomiske situation er langt

gunstigere end mange andre kommuners.

Ved budgetseminaret i

slutningen af august blev der ikke

lagt op til besparelser. Tværtimod

var der mulighed for at opretholde

det nuværende serviceniveau, udvide

det med ca. 35 mill. og derudover

komme ca. 55 mill. i

kommunekassen, og det vel at

mærke uden at hæve skatten!

På budgetseminaret gjorde medarbejderrepræsentanterne

i deres

indlæg meget ud af at tale om vigtigheden

af at sørge for sikker drift,

og at kommunernes største udfordring

er at tiltrække og fastholde

kvalificerede medarbejdere. Det

blev der lyttet meget til. Det

udmøntede sig specifikt i ekstra 7

mill. til efteruddannelse af medarbejdere,

1,5 mill. ekstra til seniorpolitik

og 8,5 mill. til tiltrækning

og fastholdelsesinitiativer. Med det

har Slagelse vist vejen. Ikke fordi

det er en rig kommune, men fordi

de har erkendt, at kvalificerede

medarbejdere er en ressource - ikke

en byrde! Den samme erkendelse

vil alle kommuner i Danmark være

nødt til at komme til.

I de første dage i september blev

der indgået et budgetforlig, der

indebar forbedringer for i alt 90

mill. kr. Skoleområdet blev også

tilgodeset i budgetforliget. Fremover

vil der blive tildelt ressourcer

svarende til undervisningsministeriets

vejledende timetal pr. klasse

med op til 24 elever. Det betyder,

at der udløses ressourcer til en ekstra

klasse, når elevtallet overstiger

24. Det vil give en god tilførsel af

ekstra ressourcer til nogle skoler.

Skolernes IT bliver forbedret ved

tilførsel af 4 mill. til dette område,

men IT-standarden er stadig ikke

imponerende. Desuden vil der

blive igangsat initiativer overfor

ordblinde elever. Endelig vil motion,

kost og sundhed blive et cen-

tralt indsatsområde. Her er det

mere usikkert, hvordan det vil

blive udmøntet. Det kan blive rigtigt

dyrt at føre sundhedspolitikken

ud i livet.

Alt i alt pæne forbedringer men det

ændrer ikke ved, at serviceharmoniseringen

pr. 1.8.07 betød nedskæringer

på en del skoler. Med de

vedtagne forbedringer er de ikke

kommet op på det gamle niveau,

så skolevæsenets ressourcetildeling

er stadig under landsgennemsnittet.

Desuden opererer man fortsat

med en tildeling til vikardækning

på 2 % uagtet at alene

sygefraværet andrager væsentligt

mere.

Per Toft Haugaard

5


eretningberetningberetningberetningberetningberetningberetningberetning

Slagelse kommunes store

indsatsområder i de næste tre år

v/ Birgit Hvitnov

Slagelse kommune har i løbet af sit

første år igangsat 3 store projekter

inden for skolevæsenet:

Den lovbestemte Kvalitetsrapport

udmøntet i Handleplanen for en

tre-årig udvikling

Samarbejde med Kommunernes

Landsforening i Partnerskab om

Folkeskolen.

Den sammenhængende Børne- og

ungepolitik

Alle tre projekter har haft og får

lange tråde ind på de enkelte skolers

arbejde med udvikling. Til

sammen udgør opgaverne med en

særlig indsats på de valgte indsatsområder

store udfordringer for

skolerne. Derudover har skolerne

deres egne valgte udviklingsområder.

Vi har fra kredsens side flere gange

påpeget, at kommunen skal være

opmærksom på ikke at sætte for

mange skibe i søen, og at udvikling

i folkeskolen skal have grobund

hos de enkelte lærere, børnehaveklasseledere

og ledere, hvis

udvikling skal være nærværende

og få succes, og arbejdsmiljøet ikke

skal ødelægges.

De kommunale områder, kommunen

har vedtaget som indsatsområde

er:

1. Styrkelse af fagligheden herunder

evaluering.

2. Styrkelsen af rummeligheden

3. Styrkelse af ledelsen

Kredsen har ikke deltaget i arbejdet

omkring Kvalitetsrapporten. Vi

ser frem til at blive inddraget mere

i fremtiden, da der fra skolechef-

6

ens side er lagt op til at samordne

indsatsen på de tre områder. De

enkelte skoler har besluttet

indsatsområder, men arbejdet med

dette skal gerne hænge sammen

med Partnerskab om Folkeskolen.

Vi er repræsenteret i styregruppen

om Partnerskab om Folkeskolen

samt i Sektor- og Områdeudvalg,

hvor disse emner skal sættes på

dagsordenen.

Danmarks Lærerforening har sammen

med bl.a. Skole- og Samfund,

Lederforeningen og BUPL udarbejdet

et oplæg til samarbejde om Folkeskolens

udfordringer. Også her

fokuseres på Skolens rummelighed,

faglighed og udvikling af ledere

og medarbejdere. I kredsstyrelsen

arbejder vi med

anbefalingerne fra oplægget og

inddrager dem i det store kommunale

indsatsområde.

Partnerskab om Folkeskolen drejer

sig i bund og grund om, at Kommunernes

Landsforening skal dokumentere,

at kommunerne selv

kan styre folkeskolen i forhold til,

at elevernes faglige niveau skal

højnes. I Styregruppen planlægges,

at det er på skolerne, arbejdet

skal udvikles fra. Det er her, lærere

og ledere sammen skal finde muligheder

for at udvikle de tre områder.

Derefter fortsætter arbejdet

videre i det kommunale system

samt på tværs imellem skolerne.

Den store opgave og udfordring

bliver, at der er fokus på, at lærerne

får ejerskab til projektet og kan se

anvendeligheden i dagligdagen og

ikke får et uanvendeligt projekt

trukket ned over hovedet.

Styrkelse af fagligheden.

Der er igangsat et forløb, hvor alle

medarbejdere inden for en periode

på 3 – 4 år skal havde gennemført

et kompetenceudviklingsforløb

som læsevejleder, liniefag, diplomuddannelse,

faglig vejleder, social

pædagogisk bistand eller diplom i

ledelse eller anden form for længerevarende

uddannelser. En del

af resurserne til disse uddannelser

kommer fra Undervisningsministeriets

bevilling af 230 mio. kr. til

kommunerne til uddannelse.

Dette er meget glædeligt, og for

første gang i mange år er det ikke

økonomiske resurser, der mangler.

Det, der kan blive problematisk, er

at finde kvalificerede vikarer i de

perioder, lærerne er væk. Desuden

kan det være vanskeligt at sende

alle lærere af sted på bare 4 år. Det

betyder 150 lærere på udannelse

om året, så der skal udarbejdes en

uddannelsesplan for alle lærere. Vi

har anbefalet, at bl.a. modellen fra

gamle Korsør kommunes

uddannelsesprojekt med heltidskurser

bruges, da det giver lærerne

den nødvendige ro til fordybelse,

og der kan oprettes et kvalificeret

vikarkorps.

Der har desuden i dette skoleår

været 22 timer/lærer til uddannelse

prioriteret på skolerne.

I det politiske udvalgs Handleplan

er udvikling af teamsamarbejdet

højt prioriteret med retning mod

selvstyrende team og lærerteamets

opgaver med tilrettelæggelse og

evaluering af undervisningen samt

drøftelse af elevernes resultater. I

denne sammenhæng skal bemærkes,

at for at få succes skal udvikling

af teamsamarbejde ikke


eretningberetningberetningberetningberetningberetningberetningberetning

dikteres ovenfra, men udvikles i

samarbejde med de ansatte.

Styrkelse af rummeligheden og

udmøntning af Børne- og Ungepolitikken.

Flest mulige elever skal undervises

i normalsystemet!

Ja, men kun så længe, det ikke går

ud over de andre elever og lærerens

muligheder for at undervise,

og der er bevilliget resurser til forskellige

former for støtte. Det skal

være etisk inklusion, ikke med

økonomiske bagtanker.

Slagelse kommune har uden

høringsproces etableret en model

i specialsystemet. Der er oprettet 3

geografiske områder, vest-, øst- og

sydområderne under ledelse af en

områdeleder med sundhedsplejerske,

psykologer og sagsbehandlere

i hvert område. Hensigten med

denne model skulle være meget

hurtigt at få igangsat foranstaltninger

og samarbejde med PPR om-

kring løsningsmuligheder for

specialelever og uunderviselige

elever, men det tværfaglige samarbejde

har ikke givet bedre sagsbehandling.

Matrixmodellen fungerer

ikke godt nok.

I foråret blev en ny Handleguide

udsendt. Kredsen var repræsenteret

i udvalget, og vi påpegede fejl

og mangler fra gamle Korsør kommunes

arbejde med Handleguiden.

Desuden fik vi lovning på,

at den nye Handleguide skulle sendes

i høring. Dette blev desværre

ikke virkelighed. Hensigten med

Handleguiden er fin, men hele

strukturen er for tung, og der er

mange stopklodser undervejs i systemet.

Meldinger fra lærerne og tillidsrepræsentanterne

er, at de har oplevet,

at deres indberetninger ikke

bliver behandlet, eller behandlingen

tager halve år, at deres beskrivelser

af elevernes situation og

lærernes handlinger ikke tages al-

vorligt, samt at mangel på specielle

tilbud i kommunen resulterer i, at

eleverne må blive i et tilbud, der

ikke kan tage højde for deres svagheder.

Desuden har der ikke været

de store muligheder og resurser

til at løse rummeligheden på

skolerne. Disse problemer har vi

rejst i Børne- og Unge forvaltningen

og over for politikerne.

Arbejdsgruppen med deltagelse af

skoleledere, PPR og kredsen med

analyse af ”Organisering af særlige

tilbud i Slagelse Kommune” nåede

frem til anbefalinger, der pointerede

manglende undervisnings- og

behandlingstilbud. Konsekvenserne

af disse manglende tilbud er

en dominoeffekt, hvor mulighed

for rummelighed skubbes, således

at specialklasse, heldagskoler og

normalsystemet rummer elever,

der burde have et andet tilbud, end

det er muligt på det sted, de undervises.

Heldigvis kan vi nu se, at det politiske

udvalg, BULU, er opmærksom

på de mange problemer vedrørende

specialområdet og har

igangsat et arbejde med forøget

fokus på specialområdet. De vil

have identificeret flaskehalse, der

afholdes et evalueringsmøde i januar

med det formål, at Handleguiden

skal ændres, og der skal

aflægges månedlige rapporter på

status over antal sager til og fra

skolerne. Desuden er der nedsat

forskellige følgegruppe med deltagelse

af repræsentanter fra sektorudvalgene,

endelig arbejdes der

med forbedring af det tværfaglige

samarbejde.

Den 1. marts blev der afholdt en

7


eretningberetningberetningberetningberetningberetningberetningberetning

kommunal skolekonference om

Ledelse og inklusion. Her deltog

skolebestyrelsesrepræsentanter, ledere,

tillidsrepræsentanterne og

kredsen.

Vi anbefaler kraftigt, at løsningsmulighederne

på samarbejdet omkring

forebyggelse, henvisning og

foranstaltninger i forhold til rummeligheden

bliver gennemdrøftet

og evalueret i hele kommunen

både hos medarbejdere og ledere,

ellers risikerer vi, at lærernes

arbejdsmiljøer forringes med længerevarende

sygdom som resultat.

Samtidig vil elevernes muligheder

for at få udbytte af undervisningen

også forringes kraftigt.

Styrkelse af skoleledelsen

Udvikling af ledelsen ble også inddraget

i Partnerskab om Folkeskole

efter undersøgelserne. På skolerne

skal lærernes forventninger til ledelse

drøftes ud fra: Hvad er god

skoleledelse? Der skal sættes fokus

på strategisk ledelse, pædagogisk

ledelse og personaleledelse. Derudover

er målet, at alle senest tre

år efter ansættelsen skal have gennemgået

en kompetencegivende

uddannelse.

Også for dette område drejer det

sig om, at udviklingsarbejdet får

relevans både for ledere og lærere.

Hovedudvalget

Hovedudvalget blev ret hurtigt

nedsat i starten af året, og vores

første opgave var, at få resten af

MED-strukturen til at fungere. Det

holdt hårdt, så vi så os nødsaget

til at indkalde til informationsmøder

i august måned. Alle MEDudvalg

er nu nedsat, og er vel snart

8

funktionsdygtige alle sammen.

Der har været meget større problemer

med forståelsen af personalemøder

med MED-status og de såkaldte

§ 12-udvalg! I konsekvens

af en ny administrativ struktur,

skal MED-aftalen ændres. Det vil

give mulighed for at lave forbedringer.

En hovedhjørnesten i MED-aftalen

er etableringen af et intranet for

alle kommunens ansatte, hvor alle

referater, personalepolitikker med

videre skulle placeres. Det har vi

presset hårdt på for at få etableret.

Det kom endelig op at stå i efteråret,

men stadig er det kun de administrative

medarbejdere, der har

direkte adgang til intranettet. Der

arbejdes nu på en løsning, hvor

man som ansat kan logge på via sin

digitale signatur. Hvornår, den løsning

kommer, er uvist.

Desuden har vi på det seneste arbejdet

med at ændre

personalepolitikkerne, at indgå en

aftale om medarbejderne vilkår for

arbejde i MED og at formulere en

ny seniorpolitik. Dette arbejde vil

blive færdigt i foråret!

Områdeudvalg

Kredsen er blevet repræsenteret i

2 områdeudvalg. Områdeudvalget

for Børne- og ungeområdet blev

først nedsat efter sommerferien, og

vores opgaver har været at halse

efter de mange forslag, der var

sendt til høring. En ordentlig kadence

i arbejdet er endnu ikke blevet

etableret, ikke på grund af

uvilje men tingene har gået stærkt!

Områdeudvalget for Social-, Sundhed,

og Arbejdsmarked-

forvaltningen havde sit første

møde i slutningen af november, så

det har slet ikke fundet sit leje

endnu!

Sektorudvalget

Først i slutningen af 2007 kom der

gang i sektorudvalgene. De to

sektorudvalg for Skole og Børneunge

har her i starten mest beskæftiget

sig med problematikkerne

omkring Børne-ungeområdet samt

skrevet diverse høringssvar. Vi arbejder

på, at få dagordenen til at

afspejle de enkelte områders opgaver

herunder arbejdsmiljøet.

Det er meget kritisabelt, at det

tredje udvalg vedrørende Psykiatri

i skrivende stund ikke har afholdt

et eneste møde.

Sikkerhedsorganisationen

Sikkerhedsorganisationen er

endnu ikke på plads. Problemet er

i MED – hovedudvalget blevet betegnet

som ulovligt; men i skrivende

stund er alle valg ikke foretaget,

og sikkerhedsgrupperne er

ikke blevet vejledt. Der har været

arbejdet hårdt på at få beskrevet

organisationen og præcist at få defineret

opgavefordelingen. Der er

heller ikke ansat arbejdsmiljøkonsulenter

endnu. Det haster

meget med at få sikkerhedsorganisationen

på plads. Sygefraværet

i kommunen er for opadgående

– trivslen er for nedadgående!

Forvaltningen

– og skolepolitikere

Vi har fået etableret et godt og tillidsfuldt

samarbejde med såvel


eretningberetningberetningberetningberetningberetningberetningberetning

Børne- og ungeforvaltningens ledere

og medarbejdere, som medarbejderne

i den øvrige kommunale

administration. Det største

problem har været at finde ud af,

hvem der nu havde opgaverne i

den nye kommunale organisation,

og at få mindet dem om, at kredsen

som noget helt naturligt bliver

orienteret om alle forhold af betydning

for skoleområdet. Vi har en

del gange oplevet at blive glemt,

men det har ikke været af ond vilje

– men netop pga. af glemsomhed.

Det er vigtigt at medarbejderne er

repræsenteret i diverse arbejdsgruppe,

det giver ejerskab og kvalitet!

Vi kan på samme måde sige, at vi

har etableret et godt samarbejde og

tillidsfuldt forhold til de skolepolitiske

medlemmer af kommunalbestyrelsen.

Det har resulteret i

flere møder og kontakter med

disse. Det er endnu ikke kommet i

mere faste rammer, men vi oplever

en stor lydhørhed overfor kredsens

synspunkter.

Arbejdsvilkårene i folkeskolen

Arbejdet på skolerne er præget af,

at alle føler sig meget pressede. De

er pressede af, at der er en ubalance

mellem opgavernes omfang og tiden

til at løse dem. De er pressede

af, at skolerne bliver pålagt opgaver,

der for en professionel lærer

virker i bedste fald meningsløse.

De er pressede af, at kommunesammenlægningen

har medført en

række nye arbejdsgange og samarbejdsrelationer,

og de er pressede

af, at der på skolerne i øjeblikket

går flere og flere elever, der forstyrrer

undervisningen.

Konsekvensen af ovenstående er i

milde tilfælde magtesløshed og

ulyst til at gå på arbejde – i svære

tilfælde sygemelding og afsked.

Det er nødvendigt, at den vilkårsside

bliver ændret! Kredsen er i øjeblikket

ved at lave en undersøgelse

af, hvor stort omfanget er af forstyrrende

elever og syge lærere

sammen med Lederforeningen i

DLF med henblik på i første omgang

at få klarlagt og dokumenteret

problemets omfang og i anden

omgang at få taget initiativer til at

få gjort noget ved det.

Uddannelsesforhold.

Områdets lærere har igennem lang

tid haft et uddannelsesmæssigt efterslæb.

Det blev der gjort noget

ved i Gl. Korsør kommune, hvor

vi var med til at igangsætte et

uddannelsesforløb, hvor ca. 80 lærere

var på 3 måneders uddannelse.

Det forløb blev afsluttet i efteråret,

og det har været en stor

succes! Lærere blev efteruddannet,

og ledige blev afklaret på, om læreruddannelsen

var noget for dem.

Den model så vi gerne udbredt til

hele den nye kommune.

Forvaltningen har taget det alvorligt,

at undervisningsministeriet

har afsat 230 mill. kr. i de kommende

år til uddannelse af læsevejledere,

naturteknikvejledere, og

styrkelse af lærernes liniefagskompetencer.

Det er sket ved dels

give så mange lærere som muligt

mulighed for at tage uddannelserne,

og dels ved at indgå en

uddannelsesaftale med kredsen

om ordentlige løn- og arbejdsforhold

for de lærere, der tager ud-

dannelsen. Den bygger i al sin enkelthed

på så vidt muligt, at gøre

uddannelserne til heltidsstudier,

og, hvis ikke det kan lade sig gøre,

at give den nødvendige tid til at

studere – udtrykt i tid i relation til

ECTS-point. Det er en aftale kredse

over hele landet forsøger at efterligne!

Skolelederne.

Skolelederne er pr. 1.1.07 igen samlet

i én lederforening, og det hilser

vi med stor tilfredshed. Det har

været uhensigtsmæssigt, at de var

spredt ud på to foreninger, der i en

vis udstrækning bekrigede hinanden.

Vi havde en samarbejdsaftale

med Lederforeningen under DLF.

Nu må vi i den kommende tid få

lavet en ny samarbejdsaftale med

den nye forening, hvor vi også kan

få aftalt en hensigtsmæssig

opgavefordeling.

Lønforhandlinger.

I indeværende overenskomstperiode

har vi ikke haft lokalløn til

forhandling for almindelige lærere/børnehaveklasseledere,

men

kun for psykologer, konsulenter og

skoleledere. Lederforeningen har

klaret forhandlingerne for skolelederne.

For de øvrige grupper har

vi haft et langt forløb, idet det først

drejede sig om, at få kommunen til

at finde ud af, hvem der havde

forhandlingskompetencen. Det tog

megen tid! Selve forhandlingerne

udmøntede de afsatte 1, 25% ikke

mere!

For lærere/børnehaveklasseledere

har vi i efteråret forhandlet om en

harmonisering af de 4 gl. kommuners

lønaftaler. Det har været me-

9


eretningberetningberetningberetningberetningberetningberetningberetning

get kompliceret. Først at få beskrevet

alle gældende lønaftaler og efterfølgende

at få beregnet, hvor

meget der var blevet udmøntet i de

gamle kommuner. I skrivende

stund er vi ikke færdige. Vi går efter

at samle så mange tillæg som

muligt i løntrinsforbedringer for

alle – uden at nogen går ned i løn!

Fagpolitisk samarbejde.

I den forløbne periode har vi haft

et godt og meget tæt samarbejde

med de øvrige faglige organisationer

med ansatte i Slagelse kommune.

Vi har formelt etableret et

fagpolitisk netværk for repræsentanter

for faglige organisationer og

tillidsrepræsentanter i Slagelse

kommune. I det forum er dagsordner

blevet gennemgået, og nyheder

er blevet udvekslet. Men vi har

også imellem møderne haft løbende

kontakt med hinanden for at

ruste os bedst muligt til arbejdet i

MED-udvalgene.

I Danmarks Lærerforeningsregi har

vi haft møde én gang om måneden

med det lokale hovedstyrelsesmedlem

Henirk Billehøj sammen med

de øvrige kredse, der støttede hans

kandidatur. Det giver os en god

mulighed for at påvirke arbejdet i

hovedstyrelsen. Desværre afgik

Henrik Billehøj pludseligt ved døden

d. 28. januar. Vi har kendt Henrik

som et meget engageret, energisk

og lyttende menneske. Han

arbejdede ihærdigt i alle årene for

Danmarks Lærerforening, for forbedring

af lærernes arbejdsforhold

og ikke mindst for arbejdsmiljøet,

hvor han med sin store viden på

området ved utallige møder og

konferencer inspirerede lærere, le-

10

dere og politikere til at gøre noget

ved lærernes arbejdsmiljø. Den viden

og inspirationskilde vil vi

savne. Henriks afløser i hovedstyrelsen

bliver Formanden for Holbæk

Lærerkreds Bjørn Hansen, og

ham er vi ikke i tvivl om vi vil få et

godt samarbejde med.

I Det Forpligtende Kredssamarbejde

– Ringsted - Sorø, Slagelse,

Næstved, Vordingborg -

Faxe og Lolland-Falster - har vi

møde en gang i kvartalet. Det primære

formål med møderne er fagpolitiske

drøftelser og erfaringsudveksling

om det lokale kredsarbejde.

Kredsforhold:

På generalforsamlingen i 2006 blev

det som konsekvens af Fuglebjerg

kommunes sammenlægning med

Næstved – og dermed flytning af

55 medlemmer til Næstved Lærerkreds

– besluttet, at beskære kredsstyrelsen

med ét medlem, således

at der skulle være 6 medlemmer.

1. januar 2007 fik vi ca. det samme

antal medlemmer fra Formidlerne

og fra S 81, og et medlem herfra

tiltrådte midlertidigt kredsstyrelsen.

Vi har oplevet, at det er foregået

ganske gnidningsfrit. Kredsstyrelsen

har i den forløbne periode

drøftet kredsstyrelsens arbejdsopgaver

herunder antallet af

medlemmer, og er med hensyn til

det sidste nået frem til at foreslå en

vedtægtsændring således, at antallet

af medlemmer i kredsstyrelsen

igen kommer op på 7. Optagelsen

af S 81 og Formidlerne i DLF har

betydet at andre typer af undervisningsinstitutioner

nu vil være en

del af kredsen. Derfor vil det efter

vores opfattelse give en bredere repræsentation

og skabe mere dynamik

i arbejdet at være 7 medlemmer!

Projektgruppen har igen i år haft

stor udskiftning – unge kvindelige

lærere har det med at få børn! Det

har betydet, at den nye gruppe har

brugt en del tid på at finde sine

egne ben i arbejdet. De fik imidlertid

udgivet deres dialogspil af

Brancehearbejdsmiljørådet for uddannelse

og forskning, så alle uddannelsesinstitutioner

i Danmark

har fået et eksemplar af spillet –

også alle skoler i kredsens område!

Vi måtte aflyse vores

introduktionsmøde for nye medlemmer

i efteråret på trods af, at

der var blevet ansat omkring 80

nye lærere ved skoleårets start. Vi

afviklede et nyt møde i januar 2008.

Kredsens hjemmeside

(WWW.slagelselærerkreds.dk )

-gik i luften 1. oktober. Den er lavet

som en del af Hovedforeningens

nye IT-portal, der indebærer,

at den er bygget op efter

den samme skabelon. Det gør den

let at vedligeholde og dermed aktuel,

og det giver en stor

genkendelighed for medlemmerne,

hvis de klikker rundt på

forskellige hjemmesider fra kredse

i Danmark. Senere kommer der

flere funktioner på, som vil gøre

det muligt, at hjemmesiden kan

blive til en aktiv kommunikationsplatform

mellem kredsen og medlemmerne.

Den skulle gerne blive

alle vore medlemmers startside i

fremtiden!


eretningberetningberetningberetningberetningberetningberetningberetning

Kredsinformation -er også en del

af vores informationsvirksomhed.

Det udkommer nu i almindelighed

4 gange om året. Med den

udgivelseskadence er det naturligvis

ikke hensigten, at det skal formidle

aktuelle nyheder, men mere

at informere om tiltag i almindelighed

på skoleområdet i vores område.

Aktuelle, vigtige nyheder

udsender vi til skoler, TR og skoleledere

i elektronisk form.

Medlemstal og økonomi.

Medlemstallet har en svagt stigende

tendens inden for alle

fraktionerne, så vi nu har 1162

medlemmer. Det gør, at vi igen i år

kan klare os uden en kontingent-

stigning til kredsen, men budgetlægningen

har som konsekvens af

det været meget stram. Pr.1.1.08

overgik vi til central kontingentopkrævning.

I mange år har kommunen

opkrævet kontingentet via

løntræk, men det ville de ikke mere.

Det var måske meget godt. Siden

kommunesammenlægningen har

der været mange fejl i kontingenttrækket.

Det håber vi på vil forsvinde!

Pensionistfraktionen

Der er fortsat fremgang i antallet af

medlemmer i pensionistfraktionen,

og det er glædeligt, at man

bevarer sit medlemskab af foreningen,

efter at man forlader de aktive

læreres rækker. En af de medvirkende

årsager til dette, tror jeg helt

bestemt, er, at vi i kreds 54 har en

aktiv pensionistfraktion, der hen

over året får lavet mindst 4 vedkommendemedlemsarrangementer.

Det antyder deltagerantallet

til disse også på. Det er et stort

arbejde at planlægge og gennemføre

disse arrangementer, og vi

kunne ikke gennemføre dem uden

”den lille pensionistgruppe”.

11


eretningberetningberetningberetningberetningberetningberetningberetning

Sagsbehandling

Bent Madsen

Sagsbehandlingen i kredsen

har i det forløbne år for en

dels vedkommende været

præget af lærere og

børnehaveklasselederes

afgang fra faget.

Det kan ikke være nogen hemmelighed,

at en del af kredsens medlemmer

er i en alder, hvor det er

interessant at undersøge muligheder

og økonomi i forbindelse med

tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

med pension og/eller efterløn.

Desværre har der også været et antal

lærere, der har måttet forlade

folkeskolen mere eller mindre frivilligt,

herunder også unge eller

nyuddannede.

Løn

Sager om løn drejer sig ofte om, at

ansatte får udbetalt for lidt i løn.

Men i nogle få tilfælde sker det

også, at der er udbetalt for meget i

løn. I den forbindelse er det værd

at understrege, at en kommune

ikke uden videre er berettiget til at

foretage træk i lønnen på grund af

for meget udbetalt løn. Hvis kommunen

overhovedet er berettiget

til at rejse krav om tilbagebetaling,

skal det aftales, hvordan tilbagebetalingen

skal finde sted.

I de sager, hvor der er udbetalt for

lidt, viser det sig ofte, at kommunikationen

mellem skoler og lønkontor

er mangelfuld. Skolerne

indberetter forkert, eller lønkontoret

ved ikke, hvordan de skal behandle

de indkomne oplysninger.

En del af lønsystemet er

undervisningstillægget, som ofte

mangler helt eller udbetales forkert.

12

Længerevarende sygdom

Nogle lærere og børnehaveklasseledere

har i det foregående år været

i en situation, hvor det har været

undersøgt, om flexjob kunne

være en mulighed for dem. Kredsen

bistår efter ønske fra de pågældende

ved samtaler og møder med

sagsbehandlere eller skolemyndigheder

i kommunerne. Hvis

flexjobbet bliver bevilget fastsættes

løn- og arbejdsvilkår i samarbejde

mellem den ansatte, kommunen

og kredsen.

Ved længerevarende sygdom skal

arbejdsgiveren give meddelelse

herom til socialforvaltningen i ens

hjemkommune. Senest efter otte

ugers sygemelding skal man indkaldes

til en samtale på jobcenteret

vedrørende udsigterne for tilbagevenden

til arbejdspladsen eller arbejdsmarkedet

i øvrigt. Også her

bistår kredsen efter medlemmets

ønske. I nogle tilfælde er løsningen

måske omplacering eller revalidering,

i andre tilfælde kan udgangen

være pensionering.

Pensionering –

tilbagetrækning

Kredsen foretager efterhånden et

betragteligt antal beregninger af

pensions- og efterlønsforhold.

Reduceringer af seniorordninger

og den forholdsvis nye arbejdstids-

aftale angives af nogle at have afgørende

betydning for overvejelsen

om, hvornår deres afsked med

skolevæsenet skal ske.

Langt den overvejende del af de

medlemmer, der forlader skolen på

grund af alder, er tjenestemænd, og

efterløn er for dem et supplement

til pensionen i en kortere årrække.

De ændringer, der er sket i

efterlønsordningen de senere år,

har derfor ikke haft voldsom betydning

for vores medlemmer

endnu.

Nogle enkelte lærere har måttet

forlade stillingen uansøgt. Også i

disse tilfælde har kredsen bistået

ved møder og forhandlinger i samarbejde

med foreningens centrale

led.

Andre sager

Et tilbagevendende problem for

nye eller nyere ansatte har været

løn under ferieafvikling i henhold

til ferieaftalen (5 uger). Ret til løn

under ferie optjenes i det foregående

kalenderår, og nyansatte oplever

derfor at blive trukket i løn

under ferie.

Desuden har der været sager om

samarbejdsproblemer, ansættelsesbreve,

anciennitetsberegninger,

overtidsbetaling m. fl.


eretningberetningberetningberetningberetningberetningberetningberetning

Organisationsudvalget

Birgit Hvitnov

Tillidsrepræsentanterne

Der har været afholdt et fælles

kommunalt møde for alle TR‘er en

gang om måneden. Disse er fælles

temaopsamlinger, informationer,

drøftelser og tilbagemeldinger relevant

for alle skoler. Her har der

virkelig været serveret information

fra kredsens politiske arbejde i Slagelse

kommune – både fra MEDudvalgene,

møder i forvaltningen,

forhandlinger, det politiske system,

arbejdsgrupper m.m. Desuden

har tillidsrepræsentanterne

været sparringspartnere for vores

oplæg i høringsprocesser og forhandlinger.

Konkrete punkter på møderne har

bl.a. været: opsamling på og prioritering

af OK-krav, Lokalaftalen,

lønharmonisering, elevplaner og

nationale test, skoleårets planlægning

og vejledning om disciplin,

god adfærd og trivsel med Peter

Hess fra Hovedstyrelsen.

Kommunikationen har ofte været

hurtig og til tider hektisk. Der har

da også været nogle tilbagemeldinger

om, at vi sendte for meget

TR-post ud. Det har været

svært at fravælge i vores udsendelser.

I de gamle kommuner var TR

tæt på forvaltning og politikere, så

informationerne lå lige om hjørnet.

Vi valgte i år at sende mange informationer

ud, specielt fordi mailsystemet

og intranettet i Slagelse

kommune har været under opbygning,

og derfor ikke velfungerende,

og høringsprocesserne blev

igangsat i en lind strøm.

Efter afslutning af kommunegrupperne

blev der oprettet netværk

for Tillidsrepræsentanter og

suppleanter. Vi har i år valgt opdeling

i de små grupper efter kommunens

områdedeling i Øst-, Sydog

Vest-netværk samt et netværk

omkring specialskolerne og PPR.

Formålet har været, at TR i mindre

grupper kan have erfaringsudveksling

om hverdagens TR-opgave,

rådgive hinanden samt udveksle

ideer, aftaler m.m. Den ny

TR-struktur evalueres til sommer.

For at få et bedre kendskab til

tillidsrepræsentanterne, deres vilkår

og arbejde på skolen samt deres

forventninger til samarbejde

med kredsen har formand og næstformand

afholdt samtaler med

hver enkelt.

Uddannelse for

tillidsrepræsentanterne

Kredsene har til opgave at planlægge

og afvikle uddannelsen for

tillidsrepræsentanterne som overbygning

på grunduddannelse. Vi

har afviklet vores 3-dages årlige

kursus på Gl. Avernæs med hoved-

vægt på udvikling af forhandlingskompetence,

TR‘s arbejde i faglig

klub, lønsumsstyring og

formidlingsteknik.

I samarbejdet med kredsene i

Næstved, Fakse-Vordingborg,

Ringsted-Sorø, Nykøbing Falster

har et fælles kursusforum planlagt

en kursusrække med i alt 5 tilbud

for TR. I dette år har ”Kommunikation

- TR‘s rolle som politikbærer

og politikudvikler” samt ”Når forældre

klager-hvordan håndteres

forældreklager professionelt” været

afholdt.

I dette fælles kursusforum har der

været erfaringsudveksling kredsene

imellem om samarbejdet med

tillidsrepræsentanterne og kvalificering

af deres daglige arbejde herunder

årsplanlægning. Desuden

har vi fælles med DLF‘s kursusafdeling

afholdt en eftermiddag med

afdækning af TR‘s kompetencebehov

for videre uddannelsesplanlægning.

13


eretningberetningberetningberetningberetningberetningberetningberetning

Arrangementer for

medlemmer og særlige

medlemsgrupper

I forbindelse med opstilling af krav

til OK-08 blev der afholdt skolemøder,

så medlemmernes holdninger

kunne tages med i kredsens

prioriteringer.

Børnehaveklasselederne afholdt i

marts deres årlige fælleskommunale

møde med kredsen og det nye

hovedstyrelsesmedlem, Ulla Koch

Sørensen. Emnerne var ny lovgivning

fra regeringen herunder obligatorisk

børnehaveklasse, læreplaner,

elevplaner og det daglige

arbejde i børnehaveklassen og på

skolen.

I november afholdt kredsen et

medlemsmøde ”Sonya – den

skjulte forbrydelse” om overgreb

på børn, og hvordan den enkelte

lærers kan og skal reagere ved tegn

på overgreb/æresvold.

Kredsens Åbne medlemskursus

blev afholdt i februar med stor tilslutning.

Det faglige emne var

Overenskomst. Det musiske indslag

blev fornøjeligt fremført af

komponist Finn Jørgensen, og lørdag

var temaet aktiv formidlingsteknik.

I januar lykkedes det endelig at

holde et møde for nyansatte lærere.

Lærerne udtalte stor tilfredshed

med mødet, informationerne og

deltagelse i Projektgruppens spil

for nye lærere. De nyansatte lærere

udtalte tilfredshed med tutorordningen,

men var ikke tilfreds

med det stort set ikke-eksisterende

kommunale netværk og det store

fælleskommunale møde med bl.a.

borgmesteren. Kredsen vil drøfte

dette med skolechefen i forhandlinger

om Lokalaftalen.

14

Pædagogisk udvalg

Lisbet Rasmussen

2-sprogsundervisningen, herunder

EVA-undersøgelsen på Nørrevang,

samt konferencen i Odense.

Vi har holdt et vågent øje med,

hvad der er sket på tosprogsområdet,

og har derfor i lighed med

tidligere år deltaget i møder og

konferencer, hvor tosprogsproblematikken

har været på dagsorden.

I det forløbne år, hvor undervisningsministeriet

har strammet

op på rammerne for undervisningen

i dansk som andetsprog har

Nørrevangsskolen i lighed med 5

andre skoler rundt om i landet

været under Evalueringsinstituttets

kritiske lup med en del anbefalinger

til opstramninger til

følge. Der er sket en forøgelse af

undervisning ud over elevernes

normal skema, og en fælles forståelse

for, at dansk som andetsprog

er en obligatorisk del af al undervisning,

hvor en lærer med faglig

kompetence indenfor faget kan

deltage i normalundervis-ningen.

Tosprogsområdet har også været

taget op på en konference i Odense,

hvor vi deltog i debatten og

erfaringsudvekslinger om mulige

udviklinger indenfor tosprogspædagogikken.

Der er ingen tvivl

om, at det er et område, der fremover

vil have stadig stigende politisk

bevågenhed, da ikke mindst

undersøgelsen i Københavns

Kommune viste, at de tosprogede

elever fagligt havde et lavere niveau

en landsgennemsnittet.

3-årig ungdomsuddannelse

1. august trådte loven om den 3årige

ungdomsuddannelse for

unge med særlige behov i kraft.

Dette betyder, at udviklingshæmmede

og andre unge med særlige

behov ikke mere blot har et tilbud,

men nu har ret til en uddannelse. I

mange år har amtet haft et tilsvarende

tilbud på Hellig Anders Skolen

i Slagelse. Tilbuddet har bestået

af 2 parallelle uddannelsesforløb.

Et hvor hovedvægten har været

lagt på kommunikation, og et hvor

man i samarbejde med Selandia

har lavet en erhvervsfaglig uddannelse

med henblik på, at udviklingshæmmede

kan varetage en

arbejdsfunktion på en almindelig

arbejdsplads. Siden 1. januar 2007

har Hellig Anders Skolen været en

del af Slagelse Kommune. Uddannelsen

har tidligere i amtets tid været

nævnt i diverse sparekataloger,

men disse bekymringer er nu blevet

afløst af andre økonomiske diskussioner,

således at det ikke er et

spørgsmål om, hvorvidt de unge

skal have en uddannelse, men

hvor meget den skal koste. Til orientering

er Hellig Anders Skolen

blevet slået sammen med Tale-

Høre-Syn-instituttet under navnet

CSU-Slagelse.

Det, at det nu er blevet lovbestemt,

har fået den betydning, at andre

udbydere er kommet på banen

siden det gamle amtskommunale

tilbud. På Rosenkildeskolen i Slagelse

er der således blevet etableret

en overbygning, hvor tilbuddet

målrettes autister. Dette har ikke

umiddelbart givet nogen negative

beskæftigelsesmæssige konsekvenser

for CSU-Slagelse, hvor

elevtallet har været svagt stigende.

Samlet set kan dette dog skyldes,


eretningberetningberetningberetningberetningberetningberetningberetning

at flere unge med særlige behov er

begyndt på uddannelsen end tidligere.

Nationale test

I oktober blev den officielle evaluering

af de i skoleåret 06/07

afviklede nationale test præsenteret

af et panel af forskere og eksperter,

og det med rigtig mange

gode anbefalinger til de kommende

nationale test.

I den forbindelse udtalte direktør

Martin Isenbecker, skolestyrelsen

flg. :”Forskernes evaluering har sat

en tyk streg under, at vi ikke er i

mål endnu. Evalueringen bekræfter,

at ambitionerne med projektet

har været særdeles høje - og at vi

har udstukket de rigtige rammer

for projektet, herunder at testene

skal være adaptive og it-baserede.

Den har også bekræftet, at

det var en helt rigtig beslutning at

bruge tid og kræfter på allerede nu

at evaluere den første version af

testene. Der er kommet nogle meget

konstruktive forslag frem, som

kan bidrage til at sikre kvaliteten

af testene – især fagligt og

brugermæssigt. Der skal en hel del

justeringer og ændringer til – men

det kan lade sig gøre“.

Undervisningsminister Bertel Harder

har nu sammen med forligspartierne

bag folkeskoleforliget

besluttet at lytte til evalueringen,

og derfor er de planlagte test udskudt.

I stedet skal 2008 anvendes

til afprøvning og kvalitetssikring

af testopgaverne. Hvis de nye nationale

test bliver rettet til efter

anbefalingerne, må vi håbe, at de

kommende nationale test bliver

både mere relevante og mere overskuelige

for både elever og lærere.

Det bliver også interessant, om der

findes en løsning på tidsproblematikken,

her tænker jeg på,

om testen udformes, så den virke-

lig kan afvikles inden for de annoncerede

45 minutter og ikke kræver

flere forlængelser.

Vi kan fortsat diskutere testenes

værdi, som en del af den løbende

evaluering, da det stadig kun kan

blive dele af trinmålene og få

enkelkompetencer, der bliver testet.

Især i læsning i 8.kl. har fagområdet

været for snævert, og i

matematik var der kun opgaver i

to ud af fire profilområder.

Hvis ikke tilbagemeldingerne til

faglæreren bliver mere overskuelige

mht. aflæsning og mulighed

for udskrivning mv., så bliver den

efterfølgende dialog med den enkelte

elev heller ikke brugbar.

Tilbagemeldingen, som den fremstår

pt., er for overordnet til, at den

kan bruges til den fremadrettede

planlægning og løbende evaluering.

15


eretningberetningberetningberetningberetningberetningberetningberetning

Endelig kommer vi vel heller ikke

udenom, at undervisningen bliver

rettet mod afviklingen og indholdet

af testene, selvom de nationale

test kun er ment som én blandt

mange evalueringer.

Elevplaner

Efteråret bar i høj grad præg af udarbejdelsen

af elevplanerne. Der

var mange forskellige eksempler

på at løse opgaven på skolerne. Vi

har løbende på TR-møderne fulgt

op på hver enkel skoles måde at

løse opgaven på. Der har været stor

forskellighed i, hvor omfattende

lærernes udtalelser har været. Med

udgangspunkt i disse drøftelser

aftalte kredsen for udarbejdelse af

en elektronisk baseret elevplan

med faste vendinger en gang om

året, at skolen afsætter en pulje på

minimum 10 timer pr. lærer.

Tilbagemeldingerne fra mange lærere

i efteråret var, at arbejdet tog

urimelig lang tid, at der ikke var

tid til at skrive udførligt om hver

elev i hvert fag, og at det måske var

tvivlsomt, hvad forældre og elever

fik ud af elevplanen. På de skoler,

der har været i gang i et par år med

udvikling af en elevplan, var

tilbagemeldingen mere positivt.

Kredsen gjorde gennem DLF opmærksom

på antallet af arbejdstimer

og prisen for Slagelse kommune

– minimum 9000 lærertimer

og 1,6 mio. kroner brugt på 3 ugers

arbejde. Det var tilfredsstillende

for os at se, at DLF brugte vores

undersøgelse offensivt i valgkampen,

og at den er kommet frem igen

i forbindelse med nedsættelse af

”Monsterudvalget” til drøftelse af,

hvordan lærernes arbejde med do-

16

kumentation kan lettes.

Vi opfordrer til, at alle skoler grundigt

evaluerer opgaven med elevplanerne

og indretter dem hensigtsmæssigt

efter skolens

evalueringskultur. Kredsen drøfter

elevplanerne med skolechefen ved

forhandlingerne om en ny Lokalaftale.

PUF

PUF er ingen drage, men er forkortelsen

på Pædagogisk Udviklings

Forum, hvor de ansvarlige for tilsvarende

udvalg i kredsene for

Ringsted - Sorø, Faxe- Vordingborg,

Næstved, Lolland - Falster og

Slagelse har en del vidensdeling

f.eks. om forældresamarbejde, efter-

og videreuddannelse, teamsamarbejde,

indskolingsforsøg, integration

mm.. Derudover aftaler

vi områder, som vi fremlægger for

Hovedstyrelsens Pædagogiske

Udvalg på indbudte møder på

Vandkunsten.

Hovedstyrelsens Pædagogiske

Udvalg inviterer én gang om året

formænd og en repræsentant fra

kredsens pæd. udvalg til møde

rundt om i landet. I den forbindelse

var vi i Ringsted i december, hvor

vi bl.a. blev præsenteret for „Sådan

kommer vi videre“ -anbefalinger,

baggrund og overvejelser om folkeskolens

aktuelle udfordringer,

en pjece udarbejdet i et samarbejde

mellem elever, forældre, pædagoger,

lærere og ledere. For at være

på forkant med offentliggørelsen af

PISA-rapporten i dec., havde DLF

udarbejdet en omfangsrig rapport

„Naturfag - en udfordring for alle“,

som også blev omtalt på mødet.

Derudover blev områderne specialundervisning,kvalitetsrapporter,

10-klasse, kommunale

budgetter, teamsamarbejde og skolestart

debatteret. Jo, vi kom vidt

omkring.


eretningberetningberetningberetningberetningberetningberetningberetning

Arbejdsmiljøudvalget 2007

Leif Borregaard Hansen

”Problemer med stor arbejdsmængde

og modstridende eller

uklare krav kan opstå, når I skal

præstere en høj undervisningskvalitet

og sikre, at mange elever

med forskellige forudsætninger

når et bestemt fagligt niveau inden

for en bestemt tid. Der er ofte et

særligt problem, hvis arbejdet konstant

kræver opmærksomhed, og

I konstant har en stor arbejdsmængde

under tidspres. Det kan

fx være nye lærere med begrænset

undervisningserfaring, lærere med

mange fag, lærere med mange

klasseskift og fagskift eller lærere

med megen forældrekontakt om

aftenen. Problemet kan også være

stort, hvis I ikke har de fornødne

personlige, faglige, sociale eller

teknologiske ressourcer til at løse

de opgaver, der knytter sig til undervisningen.

Endelig kan det

være et problem, at der er uklare

eller modstridende krav i arbejdet.

Kravene kan komme fra politikere,

skoleledelse, forældre og elever.”

Ovenstående er ikke hentet fra Folkeskolen

eller Kredsinformation;

men derimod fra Arbejdstilsynets

arbejdsmiljøvejviser for vores område.

Det er absolut positivt, at

også Arbejdstilsynet kan se skriften

på væggen. Øvelsen bliver nu

at overføre ordene til konkret

handling på de enkelte skoler. Her

er der en særlig udfordring i forhold

til Slagelse Kommune.

Arbejdspladsvurderingen er omdrejningspunktet

for sikkerhedsgruppens

arbejde, og den

31.12.2007 skulle alle skolerne have

indberettet om sygefraværet var

højere end 4 %. Flere skoler har

ikke indberettet; men den kommunale

statistik viser at 12 skoler af

27 har mere end 4 % sygefravær.

Hvis årsagen er arbejdsbetinget

skal sikkerhedsgruppen handle på

dette.

Arbejdsmiljøudvalget blev impliceret

i en udlicitering af rengøringsopgaver

i Slagelse Kommune.

Kommunen var blot ikke opmærksom

på MED – aftalen og arbejdsmiljølovgivningen,

som forudsætter,

at de ansatte inddrages i

en udlicitering. Resultatet blev, at

udlicitering af nye opgaver på

rengøringsområdet blev stillet i

bero; mens tidligere udliciterede

opgaver blev udliciteret igen.

Byrådet har i forbindelse med budgettet

vedtaget, at det skal undersøges

om udlicitering kan anvendes

i forbindelse med pedelkorpset

og lønudbetaling. Når man ser på

det lønkaos København Kommune

blev en del af, så er det ubegribeligt,

at kommunen vælger netop

dette område.

”Lærerliv på godt og ondt” var titlen

på årets januarkursus. Inge Larsen,

CASA, som har foretaget undersøgelsen

for FTF og Danmarks

Lærerforening, satte undersøgelsens

resultater i relief i forhold til

Slagelse Kommune.

”Magtanvendelse” er titlen på et

arrangement i februar, hvor en politimand

og en jurist vil belyse konsekvenser

og handlemuligheder i

forbindelse med magtanvendelse.

Samarbejdet med de andre kredse

i det forpligtende kredssamar-

bejde, FKSA resulterede bl.a. i et

meget velbesøgt kursus i arbejdsskader.

Alle lærte noget nyt den

dag.

Aftalen mellem Slagelse Kommune

og Falck Healthcare fortjener,

at flere kender til aftalen. Alle

ansatte, som udsættes for problemstillinger,

der påvirker arbejdsindsatsen

væsentlig, f.eks. dødsfald,

trusler, familiemæssige forhold,

depression, mobning eller lign.,

kan via nærmeste leder få assistance.

Fremadrettet er målet stadig, at få

vedtaget retningslinier imod stress

på alle arbejdssteder. Foreløbig er

det sat på dagsordenen for

Områdeudvalget for Børn og unge.

Endvidere skal Arbejdstilsynets

balancemodel indarbejdes. I alt

korthed går den ud på at skabe balance

mellem resurser og krav.

17


eretningberetningberetningberetningberetningberetningberetningberetning

Fagligt udvalg

Erling Clausen.

Udvalgets hovedopgave er faglige emner i forhold

til medlemmerne, tillidsrepræsentanterne og

kredsstyrelsen.

Indsatsområde: Kommunesammenlægning

Arbejdstidsaftale:

Fagligt udvalg har arbejdet på at få det bedste fra de gamle

arbejdstidsaftaler med over i en ny aftale for Slagelse Kommune.

Aftalen blev forhandlet på plads inden skoleårets

planlægning for alvor gik i gang.

Når 4 aftaler skal harmoniseres – og når nogle kommuners

aftaler var bedre end andres, vil det være naturligt, at

den nye aftale opfattes forskelligt. Nogen synes den nye

aftale er god, andre føler forringelser.

Nogle eksempler:

Klasselærerakkorden i de gamle kommuner så således

ud:

1 60 timer + 1time pr. elev.

2 60 timer + 1 time pr. elev.

3 75 timer pr. klasse.

4 37 timer + 2 timer pr. elev.

Den nye aftale hedder 37 timer + 2 timer pr. elev

Hvad er bedst – den nye aftale eller den gamle?

Pauseakkorden i de gamle kommuner:

1 18 min pr. 60 min. undervisning.

2 19 min. pr. 60 min. undervisning.

3 13 min pr 45 min undervisning

4 195 timer til fordeling efter undervisningstimetal

Aftalen blev 30 % af undervisningstiden.

Hvad er bedst – den nye aftale eller den gamle?

Da prøvebekendtgørelsen er blevet ændret på væsentlige

punkter, har det været nødvendigt også at ændre på den

tid, der gives til prøver.

Som en ny ting i de fleste af de gamle kommuner er der i

aftalen afsat en pulje på ca. 10 timer, der anvendes efter

den enkelte lærers eget valg.

Den samlede aftale består af mange delelementer og alt

skal vejes op mod hinanden. Derfor drejer det sig meget

om: ”Klip en hæl og skær en tå” – først og fremmest ikke

at skære for meget af tæerne. Skoen er for lille, og den er

bestemt ikke af guld.

18

I øjeblikket arbejder vi på at få justeret aftalen, men skoen

bliver nok ikke større af den grund.

Denne justering er naturligvis under forudsætning af, at

OK 08 giver det resultat, at en ny central aftale ikke træder

i kraft med begyndelsen af det kommende skoleår.

Løn:

Selvom kredsen havde arbejdet på at få ens aftaler i de 4

gamle kommuner, er der alligevel forskelle. Ved sammenlægningen

til en kommune havde vi et ønske om så ens og

så centrale kommunale aftaler som muligt. Det samme

ønske havde kommunen, idet de ikke ønsker, at løn skal

være et konkurrenceparameter imellem skolerne.

Det kredsen foreslår er:

- trin for konvertering af arbejdsbestemte tillæg og

akkordtillæg.

- trin for tiltrækning, fastholdelse.

- Derudover særlige tillæg til klasselærerfunktion,

funktionstillæg til TR, tillæg for selvstyrende team

- og endelig andre funktioner som SiR, skolebestyrelse mm.

- Desuden kvalifikationstillæg for gennemført PD, linjefag mv.

Nu må vi se, hvor langt ned på listen vi kommer. Er der

midler tilovers, har vi drøftet muligheden for tillæg til alle

– begyndelsen på det 3. løntrin udover den centralt forhandlede

løn.

Dog skal det tilstræbes, at ingen må gå ned i løn.

Naturfag

Foreningen havde på landsplan udarbejdet en undersøgelse

over naturfagsundervisningen. Undersøgelsen viste,

at der er stor mangel på lærere, der er uddannet til at undervise

i fagene. Desuden er de tildelte resurser til materialer,

måleinstrumenter og andet ”hardware” så små, at

det er forståeligt at interessen for fagområdet er vigende.

For at følge op på undersøgelsen er fagligt udvalg i gang

med en tilsvarende undersøgelse i Slagelse Kommune.

OK 08

På skolemøderne i foråret fremkom medlemmerne med

ønsker til krav til OK 08. Fagligt udvalg har arbejdet med

disse ønsker, og de indgik derfor i den samlede kravopstilling

i de nuværende forhandlinger.


eretningberetningberetningberetningberetningberetningberetningberetning

Kredsens repræsentationer

MED-systemet i Slagelse kommune:

Hovedudvalget: Leif Borregård og Per Toft Haugaard

Områdeudvalget for:

Social-, sundhed og arbejdsmarkedsforvaltningen: Per Toft Haugaard

Børne- og ungeforvaltningen: Leif Borregård og Per Toft Haugaard

Sektorudvalg for:

Social, sundhed og handicap: Ib Mathiesen

Børn og Unge, skole: Birgit Hvitnov og Leif Borregård

Børn og Unge, Børn og Unge: Karin Elmhøj Pedersen.

”Arbejdsgrupper” under kommunen:

Følgegruppe for optimering af børne- og ungeindsatsen:

Seniorpolitisk udvalg: Per Toft Haugaard

Personalepolitisk arbejdsgruppe: Per Toft Haugaard

Arbejdsgruppe til udredning af sikkerhedsorganisationen: Leif Borregård

Partnerskab om Folkeskolen: Birgit Hvitnov og Per Toft Haugaard

Arbejdsgruppe om sygefravær: Leif Borregård

Feriefonden: Leif Borregård.

Mindeor:d

Henrik Billehøj er død

Henrik Billehøj døde efter kort tids sygdom mandag morgen d. 28. januar. Vi har i kreds 54 i mange år

haft et tæt samarbejde med Henrik, lige fra han i 1982 blev indvalgt i kredsstyrelsen i Midtsjællands

Lærerkreds, og senere, i 1992, blev Vestsjællands lokale hovedstyrelsesmedlem. I alle årene har vi kendt

Henrik som et meget engageret, energisk og lyttende menneske, der også havde et internationalt udsyn.

Han arbejdede ihærdigt for Danmarks Lærerforening, for forbedring af lærernes arbejdsforhold og ikke

mindst for arbejdsmiljøet, hvor han med sin store viden på området ved utallige møder og konferencer

i området inspirerede lærere, ledere og politikere til at gøre noget ved lærernes arbejdsmiljø. Den viden

og inspirationskilde vil vi savne.

Vi oplevede også Henrik som en stor livsnyder, der nød at forkæle sig selv og sine omgivelser med små

og store overraskelser. Han var et meget musisk og festligt menneske, der ikke lod et flygel eller klaver

stå urørt ret længe, og han var et meget kærligt menneske, vi var mange, der nød at føre en dybsindig

samtale med.

Henrik Billehøj er død, men mindet om Henrik vil altid leve videre i os.

Æret være Henriks minde.

Per Toft Haugaard

19


Valg af en ny kredsstyrelse

Jeg skal hermed meddele, at jeg

genopstiller som kredsformand for

kreds 54 på generalforsamlingen d.

10. marts.

Jeg har nu været kredsformand i

tre valgperioder. Det har været en

meget spændende tid, og der ligger

fortsat mange udfordringer

foran os. Dem vil jeg gerne tage op.

Grundlæggende mener jeg, at vi i

kredsstyrelsen skal se nye udfordringer

i øjnene for at kunne afsøge

deres muligheder og begrænsninger,

og Danmarks Lærerforening

og Kreds 54 står overfor store udfordringer

i de kommende år:

Helt overordnet drejer det sig om

at få genskabt respekten for lærerarbejde

og den danske folkeskole.

Det kan gøres simpelt ved, at politikere

og arbejdsgivere udviser den

nødvendige respekt og tillid til såvel

lærernes som ledernes arbejde.

De skal have friheden til at gøre det

rigtige tilbage uden unødig bureaukrati

og kontrol. Der skal være

en ordentlig løn, der svarer til ansvar

og kompetencer, og de øvrige

arbejdsforhold skal være i orden.

Det vil jeg arbejde for på det overordnede

plan.

På lokalt plan har vi også udfordringer.Kommunesammenlægningen

er på papiret en realitet og

har fungeret i godt et år, men i realiteten

er der endnu ikke skabt en

sammenhængende kommune. Det

bliver et stort arbejde i de kommende

år. Der er en masse gamle

tænke- og handlemåder, der skal

nedbrydes, for at nye kan bygges

20

Der skal vælges syv medlemmer - heriblandt en formand, men det må godt

være de gamle.Sådan en slags genbrug. Dog har der indtil videre meldt sig én

helt ubrugt kandidat. I øvrigt kan der stilles forslag om helt andre kandidater

på selve generalforsamlingen. Så mød frem og vælg dine favoritter.

Pert Toft Haugård genopstiller som kredsformand

op. Vi har været placeret centralt i

opbygningen af den nye kommune,

og det vil jeg arbejde for, at

vi fortsat vil være. Kommunen skal

fremstå som en enhed, hvor vilkårene

for alle ansatte er reguleret af

et fælles fundament af gode

personalepolitikker, således at udgangspunktet

for lærerarbejdet på

de forskellige skoler bliver så ens

som muligt. Det bliver et arbejde,

som jeg med stor energi vil kaste

mig over.

Vi er ikke færdige med kredsstyrelsens

organisering og arbejdsmåder

efter kommunesammenlægningen.

Opgaver er faldet

bort og nye opgaver er kommet til.

Det bliver en vigtig opgave at få

kredsstyrelsens arbejde orienteret

mod én kommune samtidig med,

at der skal holdes tæt kontakt til

den enkelte skole i et geografisk

stort område. Det vil jeg tage fat

på sammen med kredsstyrelsen i

den kommende periode.

I den forbindelse er Tillidsrepræsentanten

meget vigtig som den,

der er bindeleddet mellem kreds

og skole. Deres kompetencer skal

til stadighed udvikles. Men begrebet

kommunikation er også meget

vigtigt. Jeg vil arbejde for at gøre

kredsens hjemmeside til en naturlig

og hurtig kommunikationsplatform

for alle medlemmer, ligesom

jeg vil arbejde for, at kredsen i

den kommende periode vil

komme til at stå stærkere i det lokale

mediebillede ved at udbygge

de presssekontakter, vi allerede

har. Endelig vil jeg i den kommende

periode prioritere højt at

deltage i møder på skolerne, da jeg

her har en god mulighed for også

at høre, hvad der rører sig blandt

lærerne.

I skrivende stund er overenskomstforhandlingerne

inde i sin

afgørende fase. Bliver der forlig

eller konflikt? Under alle omstændigheder

skal et resultat efterfølgende

udmøntes! Bliver det en

meget central overenskomst giver

det næsten sig selv, men bliver det

en aftale med mange decentrale

elementer – for eksempel lønmidler

og arbejdstidsaftale til lokal

forhandling, vil jeg arbejde for, at

udmøntningen bliver så retfærdig

og ens for alle lærere som overhovedet

muligt.

Det skal være attraktivt at være

lærer i kreds 54. Vi har et bekymrende

stort antal lærere, der så at

sige holder op i ”utide”. Det skal

stoppes. Vi skal have analyseret årsagerne

og gjort noget ved problemerne.

Jeg vil desuden arbejde for,

at der er så gode arbejds- og lønforhold,

efter- og videreuddannelsesmuligheder

og perso-


nalepolitikker – herunder seniorpolitik

- i kommunen, at vi kan

fastholde og tiltrække lærere til

kommunen. Lærermanglen skal

aflyses i vores område! I et større

perspektiv er det vigtigt, at læreruddannelsen

er attraktiv og

mindst en 4 årig uddannelse.

Nye krav til folkeskolen har vi oplevet

i mange år, og det stopper

ikke. Kravet om forandring og dokumentation

er fremherskende

overalt i samfundet, men det er

vigtigt at huske, at udvikling af nyt

kræver afvikling af noget gammelt.

Ellers er der ikke balance mellem

Peter Brandt, Antvorskov Skole, Slagelse

krav og ressourcer, og det skal der

være, ellers medfører det stress og

nedslidning. Jeg vil arbejde for at

få mindsket bureaukratiet i folkeskolen

og for at ændringer indføres

på en smidig og hensigtsmæssig

måde.

Flertallet af vore aktive medlemmer

er i dag overenskomstansatte,

og det gør, at vi må lære at tænke

på nye måder. De har ikke de

samme krav som tjenestemænd til

lønnens sammensætning. De skal

have sikret en anstændig pension,

og de har måske helt andre krav

og forventninger til deres fagfor-

Jeg er 35 år og er i gang med mit tiende år som lærer på Antvorskov Skole

- og mit femte år som tillidsrepræsentant.

Jeg stiller op til kredsstyrelsen, fordi jeg håber, at jeg kan gøre en forskel i

forhold til de udfordringer, vi som lærere står overfor: Blandt andet i forhold

til det psykiske arbejdsmiljø, hvor vi som faggruppe ofte fanges imellem

undervisningsministeriets behov for dokumentation og kommunens

behov for ”rummelighed”. Alt for mange lærere ”går ned” eller mister lysten

til ”kerneydelsen” – samværet med børnene. De vælger enten pension

eller en anden beskæftigelse.

De centrale spørgsmål bliver så: Hvordan får vi som faglig forening skabt

attraktive arbejdspladser og stolte kolleger? Hvordan får vi skabt rum, så

vi kan udøve vores professionalisme og bruge vores krudt på det, som vi

valgte seminariet for? Og hvordan kan vi påvirke vores lokale beslutningstagere

til at tænke kvalitet og have tillid til vores arbejde i stedet for det

modsatte.

I en tid hvor de centrale rammer er blevet snævrere – men mere og mere

skal udformes lokalt - er det vigtigt med dygtige og engagerede folk, både

på skolerne og i kredsstyrelsen. Jeg håber, at jeg får jeres accept til at prøve

kræfter med opgaven.

ening. Den udfordring skal jeg tage

op. I den forbindelse er det vigtigt,

at arbejdet i kredsens projektgruppe

for unge lærere fortsætter.

Endelig vil jeg arbejde for, at vores

herlige kredskontor fortsat er en

god arbejdsplads for de ansatte,

hvor der laves reel og hurtig sagsbehandling

for alle vore medlemmer,

men hvor der også bliver lavet

flere faglige og sociale arrangementer

for alle vore medlemmer,

så kredskontoret – Lærernes Hus

– bliver et sted, hvor lærere mødes.

Per Toft Haugaard

-og her følger de øvrige kendte kandidater - i alfabetisk rækkefølge

Erling Skovsø Clausen, Dalmose Centralskole

Medlem af kredsstyrelsen

Uddannet lærer i 1975. Ansat ved Dalmose Centralskole siden 1978.

Jeg er valgt til kredsstyrelsen siden 2002 - først som kommunerepræsentant

for Hashøj Kommune og efter kommunesammenlægningen som almindelig

styrelsesmedlem. Som kommunerepræsentant har jeg både været

med i områdeudvalg og hovedudvalg i Hashøj Kommune

Jeg her i de senere år været formand for Faglig Udvalg og har i kraft af det

opnået et godt kendskab til løn – og arbejdstidsaftale i Slagelse Kommune

21


Jeg tror, at OK 08 vil det give det resultat, at noget skal forhandles lokalt.

Heri ser jeg min opgave at medvirke til at kredsens forhandlere er klædt så

godt på som muligt.

Lærernes løn er for lille – og med løn affødes den respekt, der er om den

enkelte. Arbejdstiden til de enkelte opgaver er for snæver. Ud fra det mener

jeg, at den enkelte lærer bedst prioriterer de opgaver, som er vigtigst.

Leif Borregaard Hansen, Eggeslevmagle Skole, Skælskør

Medlem af kredsstyrelsen

Jeg kan tilbyde en fortsat arbejdsindsats på arbejdsmiljøområdet.

Et stigende antal sygedage bl.a. på grund af stress.

Øgede krav om at skolen skal kunne rumme alle børn.

En kommune, hvor sikkerhedsorganisationen et år efter starten stadig ikke

er på plads.

Der er masser af arbejdsopgaver.

Øvelsen bliver, at få sat forholdene på dagsordenen og få iværksat konkrete

handlinger.

I den sammenhæng er lovgrundlaget, Arbejdstilsynet og MED – aftalen, i

den nævnte rækkefølge et godt udgangspunkt.

På den enkelte skole er det afgørende vigtigt, at sikkerhedsrepræsentanten

er klædt ordentlig på til opgaven. Lovgrundlaget et tilstede. Sikkerhedsgruppen

skal inddrages ved fagfordeling, skoleårets planlægning, det psykiske

arbejdsmiljø og det fysiske arbejdsmiljø; men ikke alle ønsker denne

inddragelse. Det vil jeg gerne medvirke til at ændre på.

Birgit Hvitnov, Baggesenskolen, Korsør

Medlem af kredsstyrelsen

Den siddende regering har en udtalt trang til centralisering og regelstyring.

I virkeligheden er det en omgåelse af demokratiet. Det har vi

set i forhold til bl.a. elevplaner og test. Vi har også set, at det kunne

betale sig at påvise og argumentere for de negative og udemokratiske

virkninger af denne centralisering.

Igennem mit arbejde i kredsstyrelsen vil jeg søge at påvirke processer,

der udvirker, at lærerne og lederne, som kender hverdagen, skal vedblive

med at have indflydelse på eget arbejde og udvikling af folkeskolen.

Tillidsrepræsentanterne er DLF‘s repræsentant på skolen.

Tillidsrepræsentanternes uddannelse er vigtig for at kunne fungere som

medlemmernes talsmand og som Danmarks Lærerforenings repræsentant

på skolen. Uddannelse, vejledning og rådgivning af TR er for mig

en vigtig del af kredsarbejdet. For medlemmerne er en dygtig tillidsrepræsentant

uden sidestykke.

Lærernes dagligdag vanskeliggøres af, at der er for meget rummelighed

i klasserne uden nok resurser til støtte og rådgivning. Vi skal tage initiativer

til synliggørelse af lærernes og elevernes problemer omkring rummeligheden

og udmøntning af Børne- og Ungepolitikken. Vilkårerne skal

forbedres, så vi undgår nedslidning af lærerne og udstødelse af elever.

Jeg genopstiller hermed til posten som kongresdelegeret og som medlem

af kredsstyrelsen

Det gør jeg, fordi jeg fortsat er villig til at arbejde for forbedring af lønog

arbejdsvilkår for lærere og børnehaveklasseledere i Slagelse Kommune

og på landsplan ved at deltage aktivt i beslutningsprocesserne

kommunalt og på kongressen.

22


Anne Birte Jensen, Nørrevangsskolen, Slagelse

Medlem af kredsstyrelsen

Vi står overfor at skulle indgå overenskomst for de næste år, og en sådan

situationen kan ikke undgå at påvirke en, når man har en holdningsmæssig

indgang til det fagpolitiske arbejde.

Som lærer og tillidsrepræsentant på Nørrevangsskolen har temaer som

rummelighed, integration og specialundervisning min særlige bevågenhed.

Ser man på, hvordan politikerne dænger disse områder til med opgaver,

som måske burde ligge i et helt andet regi, får det én op af stolen og

ønske at arbejde for at lærerne blot skal arbejde med det, de er gode til

nemlig undervisning. Og dette skal ske under så gode arbejdsforhold, at vi

ikke ser den ene gode lærer efter den anden være ved at gå ned med flaget.

Sagt med andre ord: ” Hvorfor gøre gode lærere til dårlige lærere?”

Dette gør det heller ikke nemmere at være nyuddannet lærer, som har taget

en uddannelse med henblik på at skulle ud at undervise i Den danske

Folkeskole. Vi kan bare se, hvor svært det er at rekruttere nye studerende

til læreruddannelsen i en situation, hvor mange lærere går på pension, og

behovet for nye lærere er stigende.

Som fagpolitisk aktiv i kredsstyrelsen ser jeg det derfor som en oplagt opgave

at medvirke til tiltag, som kan afskærme lærerne i forhold til udefra

kommende tiltag uanset om de kommer fra staten, undervisningsministeriet,

kommunen, eller ”overengagerede” forældre. Udvikling i skolen fungerer

bedst, hvis den kommer som et nødvendigt samarbejde og i dialog

mellem skole, skolens interessenter og det omgivende samfund.

Lisbet Rasmussen, Vemmelev Skole

Medlem af kredsstyrelsen

Mit arbejde på kredsen som formand for det pædagogiske udvalg har de

sidste par år med Bertel Haarder, som undervisningsminister, til tider været

mere end spændende. Jeg har og vil fortsat arbejde for, at alle de mulige

og ofte umulige opgaver, vi får dikteret ovenfra, ikke kommer til helt at

vælte os i vores daglige arbejde. Her tænker jeg især på elevplaner, nationale

test og nye prøveformer. Hele udviklingen siden 2006, hvor ”Undervisningsministeriets

Evalueringskultur” tog form, finder jeg er værd at

bruge tid og kræfter på at påvirke, så det bliver den enkelte lærers evaluering

og ikke en evaluering for dokumentationens skyld.

Så er der vores arbejde, med alle de elever, der på den ene eller anden

måde ikke evner at leve op til de fastsatte mål. Det er vigtigt, at vi stadig

kan holde fast i vores professionalisme, og ikke bruger alle kræfter på at

tilpasse og at skulle kunne rumme alt. Dette kræver forhold og aftaler, der

tager et reelt hensyn til både elev og lærer.

Endelig skal lærernes efter- og videreuddannelse ikke være et hvis, men et

når med reel tid til både forberedelse/opgaveløsning og afvikling. Alle har

brug for faglig fornyelse og inspiration.

Jeg stiller både op som kredsstyrelsesmedlem og som kongresdelegeret.

23


En ulykkelig sag?

December 2007: En gruppe elever deltager i debatten ‘Hadelærere på Hellebækskolen’ på chatsiden

Arto. I den opgejlede stemning, overtrumfer en 11-årig elev ved at kalde en navngivet lærer for en

pædofil, der går nøgen rundt blandt pigerne i omklædningsrummet. Da skolelederen bliver orienteret

om skriverierne, reagerer han prompte: 13 elever bortvises midlertidigt, den 11 årige permanent.

Herefter udvikler sagen sig fra et skvulp i lokalavisen til en sand mediestorm, der ender midlertidigt,

da byrådet på et ekstraordinært møde i midten af januar, beslutter at den 11-årige elev

alligevel ikke skal bortvises, men blot overflyttes til en parallelklasse. Dermed underkendes skolelederen

og kommunens Børne- og ungedirektør, som hele tiden har bakket op om sin inspektør.

Byrødderne kalder det ”en salomonisk løsning på en ulykkelig sag”. Dermed afslører de deres

uvidenhed. For den gammeltestamentlige Kong Salomon truede i en moderskabssag med at hugge

et spædbarn midt over og fik dermed barnets rigtige mor til at afstå fra barnet, hvorefter Kong

Salomon kunne træffe den retfærdige afgørelse. Byrådet ville hverken hugge barnet midt over

eller træffe en retfærdig afgørelse. De ville dele sol og vind lige, hvilket intet har med Kong Salomon

at skaffe. Hvad værre er: Sagen er ikke ”ulykkelig” - det er bare en floskel, der dækker over, at dén

sag havde politikerne helst været foruden. Hellebæksagen er derimod symptomatisk, og den er

vigtig. Det er den, fordi den afslører:

- nogle uklare regler i bekendtgørelsen fra 1995, der går dårligt i spænd med både

internetsamfundet og skoleverdenens omsiggribende nul-tolerance politik,

- nogle elever, der opfatter Arto som deres private legeplads, hvor de i fritiden ansvarsfrit kan

drille hinanden og svine lærere til,

- nogle forældre, der tydeligvis har fejlet i deres opdragerrolle, men i stedet fokuserer på skolens

sanktioner, samt

- nogle politikere, der lader sig feje af banen af curling-forældrene.

Lad os dvæle ved forældrene et øjeblik: I stedet for at bøje hovederne i skam over deres øgleyngel,

mente nogle forældre frækt, at skolen ikke skulle blande sig i noget, der foregik i elevernes

fritid. Andre greb til juristerier for at omgøre bortvisningerne. Et afgørende argument for den

forældregruppe, der gik i brechen for den stakkels 11 årige elev, var, at samtlige elever i klassen

kunne have fundet på at skrive sådan. Et argument, der, hvis det er sandt, er så horribelt, at

samtlige elever og forældre burde henvises til familiesamtaleterapi. Forældrene til den 11 årige

hyrede en advokat, der nåede at udtale, at det var ”relativt harmløst” at anklage en lærer for

pædofili.

Men at der – trods skolens anti-mobbe politik – er tale om et betændt miljø, afsløres af, at den 11åriges

storebror bagefter på samme Arto valgte at true en lærervikar på livet. Moren valgte dog at

acceptere et skoleskift for storebroren; som et yderligere krydderi viste det sig, at moren underviser

på en københavnsk handelsskole, bl.a. i elevers demokrati og medbestemmelse.

Gad vide om forældrene virkelig tror, at de forbereder deres børn på livet uden for skolen, ved at

bagatellisere deres kriminelle handlinger. Man kan også spørge sig selv om forældregruppen

havde taget sagen lige så nonchalant, hvis det var lærerne, der på Arto omtalte forældrene som

pædofile og eleverne som incestofre?!

Byrådets knæfald for forældrene var en klar desavouering af skolelederen, der da også valgte at

trække sig tilbage før tid. Forhåbentlig får det dog ikke skoleledere rundt om i landet til at ryste

på hånden i lignende tilfælde, ellers er vi ilde stedt.

Den eneste gode ting, der er kommet ud af det, er, at der nu blandt andet i Undervisningsministeriet

er skabt grobund for klarere regler på området.

24

Godt nytår til alle

Peter Bach

Similar magazines