December 2011 - Mariehjemmene

mariehjem.dk

December 2011 - Mariehjemmene

Statement No.:

A: 4,

C: 5

G :8

E:3

BEBO BOERBLADET

ERBLADET

MARIEHØNEN

December 2011

Udarbejdet:

November

2011

Revideret:

November

2011

Godkendt:

November

2011

Erstatter:

Forrige

Indicator No.:

3 ,8 , 54,66


Man siger, livet har bange kår.

- At farten går over dybe vande…

- At uvist er det, om vi frelste når

hjem til de levendes lande.

Og skønt vi véd, vi er af de små.

- Og lidet er kun, hvad vi evne!

Så kan det største vor sjæl dog nå!

- Og frem med sang vi tør stævne

(H Rørdam)

Urolige hjerte;

luk op for Guds fred,

som dulmer al smerte

og smiler derved!

Guds fred er en dronning…

(Grundtvig)

Det nye kirkeår er indledt. Vi går ind i julemåneden. Julen er hjerternes fest. Landet pryder sig

til jul med lys og hygge. Vi forlader en november med usædvanligt mildt og tørt vejr, og om få

dage går det løs med julefræs i højeste gear.

Men julen og nytår er også statustiden. Regnebrættet gøres op, og vi ser tilbage på året, der

gik.

Og en del af dette at gøre regnebrættet op kan meget vel indebære at tænke tilbage på savn

og tab, man led. For mange er det særligt svært at opleve sig alene og ensom i juletiden.

I 2010 har Dorthe Mariehjemmet indgået i et arbejde med at udvikle viden om og omsorg for

efterladte til en afdød ægtefælle. Hvert år mister over 15.000 mennesker over 65 år deres

ægtefælle. Mange ældre efterladte mistrives efter ægtefællens død. Ensomhed og savn er det,

der kommer til udtryk, og i en undersøgelse blandt ældre efterladte svarede overraskende

mange, at ægtefællens død var den mest

belastende oplevelse, de havde haft i deres liv.

Vi har som plejehjem en særlig opgave med at være opmærksomme på og klædt på til at gøre

en indsats for at forebygge mistrivsel og modløshed, også når årsagen er tab af ægtefælle.

Jeg fandt Rørdams salme frem for at minde os om, at vi kan nå det største, fordi vi som

mennesker har den egenskab at kunne stræbe ud over os selv, ud over egen lykke eller ulykke

og med Grundtvigs ord finde ind til den fred –vel først og fremmest med os selv-, som vi alle

sammen kan have så god brug for.

Det skal være mit ønske for hver og én, at julen kan bruges til at man finder ro i sit hjerte og

kan fastholde glæden ved tilværelsen, så man tør –og kan!- møde dagen med sang.

I den forgange måned har huset haft held med at afvikle mange gode arrangementer: flot

ølfestival med dejlige bryggerheste fra Carlsberg, dejligt sangarrangement med tre dygtige

sangere fra Holbæk, banko-spil, glögg-arrangement med over 35 deltagere, der spillede og

sang til den store guldmedalje, skovtur, byens-julelys-tur og Tivoli julemarked. –I lokalavisen

har man kunnet læse både om øl-festivallen om om vore tilbagevendende besøg af dagplejen,

som med deres dejlige unger spreder livsglæde og bekræftelse på, at det er i ”det små”, man

skal finde ”det store” og at Rørdam har en pointe: ”vor sjæl kan nå det største”.

I december vil vi skulle gennem et ganske særligt tilsyn. Ud over at vi tre gange på et år har

haft tilsyn af fødevaremyndighederne, to gange har haft tilsyn af kommunen som myndighed,

én gang i årets løb har haft tilsyn af Sundhedsstyrelsen og to gange har haft tilsyn af

Arbejdsmiljø-myndighederne (!!!) besøges vi af Ombudsmandsinstitutionen. Danmark har

ratificeret konventionen om menneske-rettigheder. Det er sket for mange år siden, nemlig i

1953.

I konsekvens heraf besøger Ombudsmanden hvert år 40 tilfældigt udvalgte steder for på den

måde at være ”vagthund” på, at det ikke kun var noget, Danmark skrev under på, men også

noget, vi tager alvorligt. Vi er udvalgt som ét af de steder, Ombudsmanden har besluttet sig

for at besøge. –Det siger sig selv, at vi er spændte på, hvad tilsynet vil bringe, og at vi vil

vende tilbage her i bladet om, hvad de siger til os. –Oplistningen her er en synliggørelse af, at

vi bestemt lever i et univers, hvor ”der er øjne på os”. Det kunne man godt gøre sig sine

tanker om. Vi er ikke dem, der skal vånde sig over, at samfundet holder øje med,

hvad der sker på et sted som vores….

Til alle, som læser dette: en rigtig glædelig jul med fred, glæde og ro i hjertet!

Flemming Høj Jermiin


Menuplan december 2011

Torsdag d. 01.

Hovedret

Italiensk kødsauce m. kartofler og råkost

Fredag d. 02. Forloren hare m. sauce, kartofler og grønt

Lørdag d. 03. Kylling m. sauce, kartofler og grønt

Søndag d. 04. Kalvesteg m. sauce, kartofler og surt

Mandag d. 05. Brunkål m. flæsk og medister

Fødselsdagsmenu 3A

Tirsdag d. 06. Koteletter i fad m. løse ris

Onsdag d. 07. Krebinetter m. kartofler, sauce og grønt

Torsdag d. 08. Fiskefileter m. råstegte rodfrugter og sauce

Fredag d. 09. Glaseret skinke m. stuvet spinat og brune kartofler

Lørdag d. 10. Hvidkålsrouletter m. skysauce og kartofler

Søndag d. 11. Rullesteg m. sauce, kartofler og surt

Mandag d. 12. Tarteletter m. høns i asparges

Fødselsdagsmenu 5E

Tirsdag d. 13. Medisterpølse m. stuvede ærter og gulerødder samt

kartofler

Onsdag d. 14. Fisk i fad m. sauce og kartofler

Torsdag d. 15. Skipperlabskovs m. rødbeder og rugbrød

Fredag d. 16. Brændende kærlighed m. rødbeder

Lørdag d. 17. Lasagne m. brød og salat

Søndag d. 18. Gammeldags oksesteg m. waldorfsala

waldorfsalat, glaserede

perleløg, kartoffeltoppe og sauce

Fødselsdagsmenu 8B

Mandag d. 19. Kylling m. sauce, kartofler og agurkesalat

Fødselsdagsmenu 16C

Tirsdag d. 20. Flæskesteg med rødkål, sauce og kartofler

Fødselsdagsmenu 8D

Onsdag d. 21. Frikadeller m. sauce, kartofler og grønt

Torsdag d. 22. Kogt oksebryst m. peberrodssauce, kartofler

Fredag d. 23. Gule ærter m. flæsk og grisetæer

Fødselsdagsmenu 1D

Lørdag d. 24. Risengrød m. kanelsukker kl.12

Julemiddag til aften

Søndag d. 25. Brunch kl. 10.00, æbleskiver kl. 14.00 og julefrokost til

aften

Mandag d. 26. Aspargessuppe m. brød kl. 12.00

Julefrokost til aften

Tirsdag d. 27. Farsbrød m. champignonsauce, kartofler og tomatsalat

Onsdag d. 28. Hønsefrikasséé

m. kartofler

Torsdag d. 29. Kødsauce m. kartoffelmos

Fredag d. 30. Appelsinmarineret and m. appelsinsauce, brune

kartofler og rødkålsråkost

Fødselsdagsmenu 15A

Lørdag d. 31. Kogt torsk m. sennepssauce, æg, rødbeder og kartofler

Afbestilling af mad: : kan ske med 3 dages varsel. Ved afbestilling af mad refunderes det

forudbetalte beløb.

VELBEKOMME –

RET TIL OVERRASKELSER FORBEHOLDES

Biret

Ymercocktail

Blommegrød m. fløde

Is m. kys

Rejecocktail m. flûtes

Pandekager m. is

Fødselsdagsmenu 3A

Citronfromage

Frisk frugt

Tomatsuppe m. brød

Hindbærgrød m. fløde

Budding m. saftsauce

Chokolademousse

Pandekager m. is og

syltetøj

Fødselsdagsmenu 5 E

Kirsebærgrød m. fløde

Frugtsalat m. råcreme

Hindbærgrød m. fløde

Minestronesuppe m.

brød

Jordbærgrød m. fløde

Islagkage

Fødselsdagsmenu 8B

Is

Fødselsdagsmenu 16C

Is

Fødselsdagsmenu 8D

Jordbærgrød m. fløde

Oksekødssuppe m.

brød

Islagkage

Fødselsdagsmenu 1D

Tarteletter m.

ærter/gulerødder og

skinke kl.12.00

Romfromage

Klar suppe m. boller

Jordbærgrød m. fløde

Appelsinfromage

Fødselsdagsmenu 15A

Is m. vafler


Referat af ordinær generalforsamling

Den 2. november 2011

Der forelå denne dagsorden;

1. Valg af dirigent

2. Formandens beretning om rådets arbejde i det forgangne år. Fremlæggelse og drøftelse

3. Dorthe Mariehjemmets arbejde med ”Den værdige død”

4. Nyvalg til Rådet

5. Fri debat

6. Evt.

Ad 1:

Som dirigent valgtes forstander FHJ, der takkede for valget, og konstaterede, at

generalforsamlingen var lovligt indkaldt.

Under punktet drøftede generalforsamlingen initiativer for at styrke fremmødet. Det

besluttedes, at fremtidige møder, herunder generalforsamlingen, afholdes på torvearealet på

Dorthe Mariehjemmets 2. sal, at der laves opslag i alle 6 grupper, at medarbejderne inddrages

mere aktivt i at gøre reklame for møderne/ og rådets arbejde, samt et forslag om at grupperne

overvejer, som en del af deres dagsprogram, at orientere leve/bogrupperne om dagens

aktivitet, for gennem dette at styrke opmærksomheden på aktiviteterne som blandt andet

Rådets møder.

Ad. 2: Formandens beretning

Formanden anmodede Rådets sekretær om at fremlægge den mundtlige årsberetning.

FHJ gennemgik årets arbejde i Rådet og fremhævede, at særligt fire områder har haft Rådets

opmærksomhed:

• Justeringer i haveanlæggets indretning

• ”Den værdige død”

• Modtagelse af nye boboere

• Fokus på kontaktpersonbegrebet

Formanden har været tovholder og igangsætter på vedligeholdelse og mindre ændringer af

sansehavens beplantning. Det har medført en forbedring af havens brugbarhed i det daglige,

og arbejdsgruppen, som har bestået af såvel pårørende, som beboere og medarbejder, har

modtaget positive tilbagemeldinger for deres indsats.

Rådet har i to møder drøftet og aktivt haft indflydelse på, arbejdet med at styrke kvalitet og

kultur omkring en værdig afslutning på livet.

Emnet drøftes detaljeret på særskilt punkt på dagsordenen.

Rådet har således haft betydende indflydelse på de endelige beslutninger om Dorthe

Mariehjemmets udvikling på området. Rådet har særligt ønske om at bidrage i DMH´s arbejde

med ”den gode indflytning” og har i to møder drøftet og fremlagt input til udvikling og

opmærksomhed på, at nye beboere får den bedst mulige indflytning. Rådet finder dette

arbejde meget betydningsfyldt og ønsker at have fokus på det, også i 2012.

- Som ét element i ”den gode indflytning” ønsker Rådet større synlighed og fokus på

kontaktpersonbegrebet – konkret har Rådet anmodet om, at der i hver bolig opsættes

oplysninger om, hvem der er den pågældende beboers kontaktperson.

Generalforsamlingen drøftede årsberetningen og godkendte den.

Statement No.:

A: 4,12 F: 13

D:3,11,13 I: 5

E: 1,8

Udarbejdet:

10/11/’11

Revideret:

Godkendt:

15/11/’11

Erstatter:

06/06/´11

Indicator No.:

3,7,8,45e, 52,64


Ad 3:

Birgitte Holst har på Dorthe Mariehjemmets vegne været inddraget i arbejdet med fokus på

sorg og tab ved ægtefælles død.

Arbejdsgruppen, foranket i PaVi (= Palliativt Videncenter), har som produkt af gruppens

arbejde udgivet en bog: ” Når to bliver til En” om gruppens anbefalinger i mødet med en

borger, som har mistet en ægtefælle.

En afledet affekt af dette arbejde har været, at Dorthe Mariehjemmet, - i en dialog med

BrugerPårørendeRådet, - har ønsket at arbejde med den værdige død. Initiativet skal i øvrigt

ses i sammenhæng med DMH ´s mission og vision.

Der er arbejdet med procedurer og kultur omkring afsked og dødsfald i huset.

Generalforsamlingen drøftede Birgitte Holsts redegørelse og de indførte praksisændringer, og

udtrykte tilfredshed med, at der arbejdes med kulturen.

Der er tilfredshed med at procedurer og kultur omkring afsked med en afdød er under

udvikling, og der blev givet udtryk for, at der er tale om en positiv udvikling, som bør

fortsætte.

Generalforsamlingen pegede på, at der må arbejdes yderligere med medarbejdernes

situationsfornemmelse, tidspunkter og måder, man drøfter disse delikate spørgsmål med den

enkelte beboer.

Generalforsamlingen lægger vægt på, at den enkelte beboer mødes med empati i samtalen

om, hvilke ønsker man har omkring død og begravelse. Det blev endvidere påpeget, at den

gode praksis med at ”synge en afdød ud” må kombineres med sikkerhed for, at øvrige

beboere véd, for hvem der synges.

Med disse kommentarer tog generalforsamlingen redegørelsen til efterretning og udtrykte

tilfredshed med, at der arbejdes med temaet.

Ad 4:

Genvalgt med akklamation blev:

Rita Bæk (beboer)

Harald Rasmussen (beboer)

Heike Dedenroth (pårørende)

Nyvalgt med akklamation blev:

Fie Poulsen (pårørende)

Jan Schmidt Poulsen (pårørende)

Ad 5:

Evt.

Generalforsamlingen opfordrer til, at der sættes fokus på at lave arrangementer som i højere

grad involverer de pårørende, herunder aftenarrangementer. Som eksempler nævnes Bankospil

gætteleje eller fælles spisninger.

Dorthe Mariehjemmet stillede forslag om at undersøge muligheden for at skabe en

spisegruppe på tværs af leve/bo-grupperne for interesserede beboere, som ikke har brug for

assistance til spisning. Interesse herfor - og de praktiske omstændigheder omkring et sådant

projekt undersøges nærmere.

Dirigenten takkede for generalforsamlingens engagerede bidrag til debatten og afsluttede

generalforsamlingen.

Referent

Flemming Høj Jermiin

sekretær

Rådets sammensætning:

Rita Bæk modtager genvalg

Harald Rasmussen

modtager genvalg

Eigil Egholm Hansen

Else Marie Mathiasen

Jette Winther

Heike Dedenroth modtager genvalg

Hanne Ridder udpeget af Seniorrådet

Lone Hvass indsat af Dorthe Mariehjemmet

Flemming Høj Jermiin sekretær


Barndom og ungdom –

Statskuppet i 1784.

Af Rita Bæk

Frederik IV fødtes 1768 og døde 1839.

Søn af Christian den syvende og Caroline Mathilde af England.

Gift 1790 med Marie Sophie Frederikke, datter af landgreve

Carl af Hessen og Louise, hertuginde af sachsen – Hildburghausen, der var datter af

Christian den Sjette af Danmark. Frederik døde i 1808.

Hans kiste står i Frederik den Femtes kapel i Roskilde Domkirke.

Frederik IV blev født på Christiansborg i 1768. Hans far var den kun 19-årige Christian VII, der

vel ikke endnu var åbenbart sindssyg; men han interesserede sig ikke for drengen.

Frederiks mor var den syttenårige dronning Caroline Mathilde, der nok holdt af sønnen, men

hun var meget ung, og netop de år i hendes liv blev meget forvirrede. Til gengæld var livlæge

og minister Struensee interesseret i den lille prins. Han kendte tidens ny tanker, om

børneopdragelse. Tidligere behandlede man børn som voksne, bogstaveligt talt! Så snart de

kunne gå uden ble. Det modnede dem tidligt; men på andre måder var det uheldigt, og mange

børn fik et knæk for livet. Den franske forfatter og filosof Rousseau lærte samtiden, ja, lige

ud, at børn var børn, og at man måtte lade dem følge en naturlig udvikling. Bedst var det,

sagde Rousseau, hvis børn voksede op noget nær i naturtilstand og selv legede sig til at

opleve, opdage og forstå denne verden og menneskelivet. Selvfølgelig under stilfærdigt opsyn

og mild vejledning.

Men Frederik VI var lille og svagelig. Han havde vistnok en smule engelsk syge. På slottene

blev lavet legestuer, og her kunne de små trille rundt, som de ville. Dybt rystede, hørte

borgerne om en kronprins, der selv måtte rejse sig op, når han faldt. Han fik tynd sengetøj,

tyndt tøj og gik på bare ben, og den lille fik tillige kold mad. Rygtet hævdede, at om

vinteren stak det arme barn fingrene i morgengrøden for at varme dem. Alt var efter det

bedste foreskrevne mønster, men nu gik rygtet, at med den opdragelse, ville hans mor og

Struensee tage livet af Kronprinsen, så de kunne erobre kongemagten i rigerne. Det

forårsagede at opdragelsen blev mildnet, og dronningen bestilte en serie kobberstik, der skulle

vise kronprinsens sunde og uskyldige liv. Serien blev ikke stukket i kobber inden dronningens

og Struensees fald, men skitserne findes endnu, små romantiske scener af den ny

børneopdragelse.

Dronningen fik en datter, som Struensee var far til. Kronprinsen var

på det tidspunkt kun fire år. Han fik en overhofmesterinde, som sin

”nanny” hende sluttede han sig til, men hun blev dog ret hurtigt taget

fra ham. Han fik som femårig sin egen hofstat og var nu blandt

mænd. Ingen af dem var brutale, tværtimod, men som lærere var de

ikke meget værd. Og hele sit liv led Frederik den sjette under, at der

var sjusket med hans elementære skolekundskaber.

Hans barndom var altså ret forvirret, men han blev legemligt så

hærdet, at han livet igennem praktisk talt aldrig fejlede noget. Selvom

han var et meget følsomt menneske, fattede han aldrig, at andre kunne

fejle noget og med alle barneoplevelser lukkede han sig inde bag en

hård skal, som værn mod en hård verden. Det var en af grundene til,

at han nu og da kunne reagere urimelig hårdt.

Tidligt fik han som kammerjunker Johan Bylow, en klog og redelig ung

mand, der blev en god støtte og vejleder for kronprinsen.


Efter Struensees og dronningens fald blev Christian VII sat helt ud af spillet. Statsrådet

regerede med enkedronning Juliane Marie, hendes søn arveprins Frederik og ministeren Ove

Høegh-Guldberg som de førende. Guldberg var bedemandssøn fra Horsens; samvittighedsfuld,

men meget konservativ. Det tegner et pudsigt billede af den ophøjede borgersøn, at han gik

med sit blå ordensbånd og Elefantordenen også hjemme om formiddagen.

Enkedronningen

drømte om, at få sin

søn Frederik på

tronen. Han var hen

ved 20 år ved

Struensees fald,

mens kronprinsen

var et lille svageligt

barn. Der var i vide

kredse harme over

enkedronningens og

Guldbergs styre,

som satte bom for

de reformer, der

så småt var på

vej i Frederik VI

senere år.

Og så kom kuppet i 1784! Kronprins Frederik skulle konfirmeres, og samtidig fik han sæde i

statsrådet. Planen var, at ved første møde skulle han lægge et dokument frem for kongen og

sikre sig hans underskrift. I dokumentet stod, at de gamle ministre blev afskediget, og ny

udnævnt blev A.P. Bernstorff, så både enkedronningen, arveprinsen og Guldberg var fjernet

fra scenen.

Væsentlig er her kun kronprinsens rolle. Han var seksten år og uden erfaring. Han havde fået

planen skriftligt og lavede selv skriftlige kommentarer i randen af papiret med forslag til

ændringer. Man får af de noter indtryk af en ung mand, der aldrig har bestilt andet end at lave

statskup. Det er fristende at tro, at Bylow har dikteret ham noterne, så hans egne tanker

fik vægt ved kronprinsens håndskrift overfor kuppets andre deltagere. Men

kronprinsens handlemåde i resten af kuppet er så imponerende, at man tror på ham som

forfatter til noterne. Kuppet lykkedes, fordi kronprinsen handlede roligt, dygtigt og meget

adræt, han læste op og lagde papiret for kongen, mens de andre sad lammede og

overrumplede. Kongen skrev under. Men automatisk? Jeg tilstår, at jeg mistænker ”den

sindsyge” for, at han var fuldkommen klar over, hvad han gjorde, og at han gjorde det meget

gerne, selvom han var bange”. Arveprinsen sprang op for at rive papiret fra kronprinsen,

men Frederik VI smuttede hurtigt ud af døren med det til sine venner.

At kuppets mænd gav kronprinsen den krævende hovedrolle viser, at de vurderede ham

ganske højt. En fiasko var en stor risiko for dem alle, så kuppet skulle lykkes.

Selvfølgelig stod der ikke ligefrem i dokumentet, at enkedronningen nu ikke mere var ønsket,

men hun så situationen klart og var klog nok til fra den dag at holde sig fra al indblanding i

noget som helst.

Kronprinsen var fra første færd ivrig efter at hjælpe de ny mænd med reformer, navnligt af

bøndernes vilkår. Han prægede næppe de ny tanker, men hans unge iver var en mægtig

hjælp, og han var nu manden - så ung han end var - som ministrene måtte have på deres side

for at føre noget igennem.

Bylow slog bremserne en smule i. Han var lidt bange for de mange tanker om reformer og det

endte med, at kronprinsen gav ham hans afsked.

Bylow havde lidt uklogt spillet den ældre rådgiver for længe i stilen råd fra den ældre til et

barn, og det måtte være irriterende, nu da kronprinsen simpelthen var rigernes regent.

Men samtidig var kronprinsen flov ved situationen og skulle mande sig op til at gøre det, så

afskedigelsen blev klodset og sårende. Bylow trak sig tilbage til Sanderumgård på Fyn og

glemte det aldrig……..


GLØGG GLØGG-ARRANGEMENT

Søndag den 11. december kl. 14.30 -

ppå

torvearealet på 3. sal,

hvor vi vil servere glögg og æbleskiver samt lidt knas.

Tilmelding kan ske til personalet på etagen senest den 7. december 2011, så vi kan

sørge for, at der er nok til alle.

Hver tirsdag er der besøg af dagplejebørn på 1. sal. De hygger sig sammen med beboerne og

synger sammen. Billederne ne er fra tirsdag den 8. november.

OOnsdag

den 14. december kl.17.00

kommer Islev Kirkekor og synger til Lucia arrangement.

arrangement

Der arbejdes i ”torsdags-værkstedet”. værkstedet”. Denne torsdag blev der kreeret juledekorationer.

juledekorationer

Den 25. november var beboerne fra E og F på tur til Tivoli for at se den smukt pyntede have.

Vi havde en dejlig dag og fik hygget os med gløgg og æbleskiver.

Vi i tænder lys for Else Sørensen 1 A, Jytte Inge Petersen 4 A, Irene Ljørring Andersen 14 E,

og ærer deres minde.


Fodplejen: Anne Wahl er her torsdag og fredag: Anne kan træffes på tlf. 44 92 36 01 eller mobil

nr. 28 89 89 05. Fodplejen har til huse på 1. sal

Tandlægen: Man vælger selv, om man vil have besøg af kommunens tandlæge eller af en privat

praktiserende tandlæge eller klinisk tandtekniker. Hvis man tilmelder sig omsorgstandplejen, kan man få

ordnet tænderne i Omsorgstandplejens klinik på 2. sal. Klinikken har åben hver tirsdag fra kl. ca.

8.30 – 12.00.

Venlig hilsen Benedikte og Jette

Frisøren: Susana Zanetic Toft er husets frisør. Frisørsalonen er åben onsdage

Frisørsalonen er på 3. sal.

Jubilæer:

Tirsdag den 29. november holdt vi reception for Marianne Sørensen (nattevagt), som kunne fejre

20 års jubilæum. Der blev budt på kransekage og portvin.

Den 1. december har Henrik i serviceteamet 5 års jubilæum. Hamide i køkkenet

kan den 18. december også fejre 5 års jubilæum.

Kirkelige handlinger:

Den 6. december, kl. 14.00: ”Samvær med præsten”

v/Sognepræst Anne Fuglsang-Damgaard.Samværet foregår

på torvet på 3. sal

Den 24. december, juleaftensdag, er der julegudstjeneste kl.

11.00.

Vi ønsker til lykke med fødselsdage i december.

04. Harald Rasmussen, 3 c 92 år

13. Aase Jacobsen, 5 E 81 år

18. Grace Dalsgaard Petersen, 8 B 82 år

19. Ingeborg Hansen, 16 C 92 år

20. Bjørn Bjørnsson, 8 D 56 år

24. Dina Laura Hansen, 1 D 84 år

30. Ruth Stille, 15 A, 73 år

”Den Lille Café” afholdes hver onsdag på 3. sal. I december måned er det gruppe C, der står

for arrangementet.


Så Så sødt sødt som som i i gamle gamle dage dage.. dage ..

Solide juletraditioner og et stærkt familiesammenhold har præget Benny Jensens liv

Af Charlotte Bach

Journalist

Det var ikke store forhold, Benny Jensen voksede op

under i Valby i 1940erne. Men det var et kærligt

hjem. Faren var murerarbejdsmand, og moren var

nådlerske på en skofabrik. Familien, der foruden

Benny også talte en seks år ældre bror, boede i et

lille havehus tæt opad jernbanen.

”Min storebror og jeg gik og samlede tabte

kulstykker op langs jernbanen, for det var småt med

fyringsmidler hjemme. Vi blev gode venner med

fyrbøderne på togene, og de smed ekstra kul af til

os, når de passerede. De kastede også grene, som

vi kunne skære op og komme i kakkelovnen. Og om

efteråret smed de æbler ned til os, som de havde

plukket fra træerne langs banen med en særlig

æbleplukker, der bestod af en pose på en stang.

Jeg husker min barndom som fri og god og kærlig”, fortæller Benny Jensen.

Hans barndoms juleaftner står lyslevende i erindringen som stemningsfulde og meget hyggelige. De blev

fejret hos hans farmor og farfar, som boede i en lejlighed på Vigerslevvej. I øvrigt flyttede familien i

lejlighed tæt på farmoren og farfaren, da Benny Jensen var otte år. Det var en stor omvæltning, idet de

fik centralvarme og bad.

Til jul var de op mod 16-17 stykker, da der var to farbrødre, en faster samt deres ægtefæller og børn.

”Træet skulle nå loftet. Det var fast kutyme. Og vi børn var med til at pynte det Lillejuleaftensdag.

Julemiddagen, der duftede i hele opgangen, bestod først af risengrød med hvidtøl til børnene. Der blev

serveret en pæn portion, og man skulle spise op, så man ikke var alt for sulten, når anden og

flæskestegen kom på bordet. Mandelgaven bestod af en marcipangris. Efter maden dansede vi om

juletræet og sang julesange. Der lå gaver under træet, som vi åbnede bagefter. Det var som oftest noget

praktisk som sokker, hjemmestrik eller andet til dagligdagen eller skolen. Men også en smule legetøj. Jeg

husker, at jeg en gang fik en lille dampmaskine”, siger Benny Jensen.

1. juledag mødtes familien igen hos farmor og farfar og fik rester. Desuden medbragte hver især en ret.

2. juledag var man hos en af farbrødrene eller hos fasteren.

Med til barndomsbilledet hører de mange sommerferier, hvor familien turede Danmark rundt på cykel. Da

Benny Jensen var lille, lå han i en vogn, der blev spændt bag på cyklen. Familien Jensen havde telt og

campingudstyr med på cyklerne, og Benny Jensen fik set det hele, både Jylland, Fyn, Sjælland, Falster,

Bornholm og mange andre øer. Sommeren igennem tog familien til Køge på cykel hver lørdag eftermiddag

efter arbejde og skole og lå i telt der til søndag, hvor de cyklede hjem til Valby igen. Benny Jensens

forældre havde et fast telt på Sydstranden ved Køge, og da de siden fik bil, blev det noget lettere for dem

at tage på de ugentlige campingture.

Efter 7. klasse kom Benny Jensen i lære som skibsbygger hos B&W, hvor han siden blev ansat og var i 19

år – til sidst som undermester – indtil B&W lukkede. Efter læretiden kom han ind som soldat ved marinen.

Han gjorde tjeneste på skibet Rolf Krake, og han fortæller, hvordan besætningen en gang kom til at fyre

en kanon af, så fyrrummet smadredes. De befandt sig ved Færøerne, så det gjaldt om at udbedre

skaderne, så de kunne sejle hjem.


Det var gennem fodboldklubben på B&W, at Benny Jensen i 1961

mødte sin Birgit, hvis far var svejser på skibsværftet og spillede

fodbold på old boys-holdet. Det unge par blev gift året efter. De fik

en søn i 1963, og siden en datter og en søn mere. I dag har de

seks børnebørn fra 3 til 19 år.

Benny og Birgit Jensen fik lejlighed i Flensborggade ved Enghave

Plads, og i 1964 skulle de for første gang selv holde juleaften for

familien.

”Vi holdt fast i alle de traditioner, som jeg var vokset op med.

Samme julemiddag og samme måde at fejre dagen og aftenen på.

I juledagene mødtes vi igen – præcis som vi plejede”, fortæller

Benny Jensen.

Også sommertraditionerne blev holdt i hævd, og Birgit Jensen og børnene deltog ivrigt i campinglivet med

Køge som fast teltplads. Da Benny og Birgit Jensens ældste søn skulle til at gå i skole, stoppede lejrlivet.

I mellemtiden var familien flyttet til Tingbjerg, hvor de boede i 28 år, og hvor Benny Jensen fik arbejde

som ejendomsfunktionær. Her erhvervede de i 1974 en lille nyttehave med et lille hus på 10

kvadratmeter. Haven blev passet efter alle kunstens regler af farfar og farmor, som hurtigt kom til at

hedde farfar og farmor blandt alle naboerne. Haven bugnede af grøntsager, som de tre generationer nød

godt af.

Benny Jensen har altid været en gør-det-selv-mand, og den evne udnyttede han til fulde, da parret købte

sommerhus ved Vig. Her var altid byggeprojekter, og ikke mindst byggede han en smuk udestue. I

sommerhuset fik de ofte besøg af børnene samt børnebørn, som nu også var kommet til.

Efter pensioneringen har Benny Jensen dyrket en del golf sammen med sine to sønner.

I 2001 følte Birgit Jensen, at det var blevet for stort et arbejde at vedligeholde grunden og huset, så hun

foreslog, at de skulle sælge huset, mens det stadig så flot ud, og de begge stadig var raske. Huset blev

solgt, og samme år blev Benny Jensen ramt af en blodprop, som han skulle få flere af. I dag føler Birgit

Jensen, at hendes indskydelse om at sælge sommerhuset næsten blev profetisk.

I september 2011 kom Benny Jensen til Dorthe Mariehjemmet fra den lejlighed i Rødovre, som parret var

flyttet til efter tiden i Tingbjerg. Her deltager han i de forskellige arrangementer på Dorthe Marie og er en

ivrig billardspiller.

Juleaften holdes på skift hos de tre børn. I år er det Benny og Birgit Jensens datter, der står for

arrangementet, og det bliver en jul med alle de dejlige traditioner, som Benny Jensen husker fra sin

barndom.

Til beboerne på Dorthe Mariehjemmet

Besøg af ombudsmanden den 2. december 2011

To jurister fra Folketingets Ombudsmand og en læge kommer på besøg på Dorthe Mariehjemmet.

Under besøget vil vi komme rundt på afdelingerne for at se hvordan I har det.

Vi vil meget gerne tale med jer om, hvordan I har det med at bo på plejehjemmet - bl.a. om I synes der

er forhold på plejehjemmet som er nedværdigende.

Giv afdelingens personale besked, hvis I ønsker at tale med os.

Med venlig hilsen

Ombudmandsinstitutionen.


Advent – mens vi venter

Niels Jørgen Østergaard, sognepræst, Islev

Advent betyder ’ankomme’ eller ’komme tilstede’, og adventstid er ventetid, for vi

venter på, at Jesus skal komme fra det højeste og stige ned og være til stede for selv

den laveste. Og vi håber på, at juleglæden vil fødes i os og være til stede i vore hjerter.

Adventstiden er en tid med store forventninger. For hver dag vi kommer ind i december

bliver lysene i hjemmene mere strålende og vinduerne finere pyntet. Den

forventningsfulde stemning stiger i intensitet efterhånden som måneden går.

Et motiv som altid er populært i december er engle. De dukker op overalt i både smukke

og sjove udgaver - kun overgået i antal af nisserne ☺

I Bibelen er engle himlens budbringere, der sørger for at få overbragt de beskeder, som

Gud har til menneskene.

Det er for eksempel en engel, der fortæller Maria, at hun skal føde Jesus. Og det er en

engel, der påskemorgen fortæller kvinderne ved graven, at Jesus er opstået.

Den første julenat var der ikke bare én engel, men en hel hær af engle i Bethlehem

og omegn.

For julenat var alle Guds engle draget af himle for at opleve det særlige øjeblik, hvor

tiden mødte evigheden på jorden og stod stille i den salige stund, da Guds lod sig føde

som et lille menneskebarn i en stald ved Bethlehem.

Det var en begivenhed, som ingen engel ville gå glip af.

Jeg tror, at Guds engle stadig holder af at besøge jorden ved juletid for at opleve

menneskenes forventningsfulde glæde.

De bidrager også selv til stemningen med deres nærvær - selvom vi ikke ser dem –

”lønligt i blandt os de gå”, som der står i salmen.

Netop i salmerne er englene til stede i stort antal. Når vi synger julesalmerne, kan vi

næsten mærke, at englene er her.

For eksempel hos Grundtvig:

Velkommen igen, Guds engle små,

fra høje Himmel-sale

med dejlige solskinskæder på,

i jordens skyggedale!

More magazines by this user
Similar magazines