PEG-sonde til ernæring

Vejledning til patienter og pårørende om
PEG-sonde til ernæring
Hvidovre Hospital
Afdeling for Neurorehabilitering

2
Indhold
Hvad er en PEG- sonde ............................................................. 3
Hvorfor får man lagt PEG-sonde ........................................... 3
Daglig pleje af sonden ................................................................ 4
Sådan bruges sonden ved måltiderne ............................... 6
Bestilling af sondemad ............................................................... 8
Medicin i sonden ........................................................................... 8
Problemer med sondemad ..................................................... 8
Hvis sonden stopper til .............................................................. 9
Hvis sonden falder ud................................................................. 9
Hvordan lægges en PEG-sonde? ....................................... 10
Når sonden skal skiftes eller fjernes ................................. 11
Pjecen er udarbejdet i et samarbejde mellem
Afdeling for Neurorehabilitering og Gastroenheden

Denne vejledning er til patienter, som skal have lagt en PEG-sonde til
ernæring. Vejledningen er også til de pårørende.
Hvad er en PEG- sonde?
En PEG-sonde er en sonde til ernæring i form af et lille bøjeligt rør, som er
lagt gennem huden på maven direkte ind i mavesækken. En PEG-sonde
giver færre gener end en sonde, der er lagt gennem næsen.
Sonden holdes på plads af en lille plade eller en ballon inde i mavesækken.
Sonden kan skjules under tøjet.
Hvorfor får man lagt PEG-sonde?
PEG-sonden skal sikre at du får tilstrækkelig ernæring, væske og medicin,
hvis du gennem længere tid ikke selv kan spise og drikke nok.
Selvom du har PEG-sonde, vil du stadig kunne spise og drikke i den
udstrækning, du kan og har lyst til.
På hospitalet vil personalet hjælpe dig med at bruge sonden. Når du er
kommet hjem, vil hjemmeplejen eller pårørende kunne hjælpe.
3

4
Daglig pleje af sonden
Det er vigtigt at holde sonden ren, og huden under fikseringspladen skal
plejes. På den måde kan man forebygge, at der kommer betændelse det
sted, hvor sonden sidder. Hvis der kommer betændelse, kan det brede
sig til maven.
I de første 14 dage, efter sonden er lagt, heler den lille kanal, der er lavet
mellem maveskind og mavesækken, som sonden ligger i. Denne kanal er
først stabil efter seks-otte uger. Når sonden lige er lagt, skal man passe
på ikke at trække i sonden og huske at lukke klemmen ved fikseringspladen
igen på det samme sted.
• Fikseringspladen løsnes
• Huden og sonden vaskes med vand og sæbe
• Der tørres grundigt
Inden du kan gøre sonden og huden ren, skal du løsne fikseringspladen.

Når du er i gang med den daglige rengøring af sonden, skal du dreje sonden en
halv omgang.
Vigtigt: Drej sonden en halv omgang dagligt for at undgå, at den indre
stopplade sættet sig fast i maveslimhinden.
Du må gerne bade
Du må gerne bade med en PEG -sonde, men vent til mindst 14 dage
efter, den er lagt, med karbad, havbad og svømmebassin.
5

6
Sådan bruges sonden ved måltiderne
1 Begynd altid med at vaske hænder.
2 Længdemærket noteres og kontrolleres for at sikre,
at sonden ligger rigtigt:
3 Dit hoved skal være løftet mindst 30 grader, mens du får sondemad
og i en halv time efter. Dvs. enten skal du sidde op, ligge med løftet
hovedgærde eller være støttet af puder.
4 Træk lidt mavesaft op med en sprøjte. Så er du sikker på, at sonden
ligger rigtigt.
Mavesaften sprøjtes tilbage i sonden.
5 Begynd med at give 25-50 ml. vand i sonden.
6 Ryst posen med sondemad.
Længdemærket på
sonden skal kontrolleres.
7 Hvis sondemaden gives med en sprøjte, sætter du et forbindelsesled
på posen med sondemad.

Hvis du kan trække lidt
mavesaft op i sprøjten,
ligger sonden rigtigt.
8 Hvis sondemaden gives med ernæringssæt, tilslutter du dette.
Et ernæringssæt består af en tynd slange, som forbinder sondemaden
med sonden. Ernæringssættet må anvendes i 24 timer og skal
derefter skiftes ud.
9 Sondemaden skal være tempereret, ikke køleskabskold. Det kan
give ubehag, i form af f. eks. hikke.
10 Når måltidet er færdigt, skyller du med mindst 25-50 ml vand for at
undgå tilstopning, og sonden lukkes.
Din plejeansvarlige sygeplejerske vil udlevere en plan over, hvor meget
sondeernæring og vand du skal have til hvert måltid. Det er vigtigt, at du
følger planen.
Husk at børste tænder
Når tyggemusklerne bruges mindre, er der mindre spyt i munden. Derfor
er det vigtigt at være omhyggelig med tand- og mundpleje for at undgå,
at tænderne tager skade, eller at munden bliver irriteret.
7

8
Bestilling af sondemad
Første gang, du skal have sondemad, bestiller din plejeansvarlige sygeplejerske
sondemaden til levering i dit hjem. Din behandlingsansvarlige
læge skriver en recept på den type sondemad, du bruger. På den måde
får du tilskud til sondemaden.
Når du er kommet hjem, vil du kunne bestille sondemaden direkte hos
producenten.
Medicin i sonden
• Bland aldrig medicin i sondemaden.
• Brug så vidt muligt flydende medicin. Bed lægen om at undersøge, om
den ordinerede medicin findes i flydende form. Hvis medicinen er for
tyktflydende, fortyndes med vand.
• Hvis du kun kan få medicinen i tabletform, skal tabletterne knuses og
blandes med vand. Det er ikke alle tabletter, der må knuses. Tal med
lægen, hjemmesygeplejersken eller apoteket, hvis du er i tvivl.
• Skyl altid sonden igennem med 25-50 ml vand, efter medicinen er
givet for at undgå tilstopning.
Problemer med sondemaden
Kontakt hjemmesygeplejersken eller din egen læge, hvis du oplever
• kvalme, opkastning eller mavesmerter
• at du ikke har kunnet indtage den aftalte sondemad
i et par dage
• rødme, hævelse, ømhed eller udsivning af væske omkring
sonden
• at du får feber
• at du får tynd eller træg mave
• ubehag, når du får sondemaden eller bagefter

Hvis sonden stopper til
• Sprøjt 10 ml cola, danskvand, ananasjuice eller saltvand (én procent) i
sonden
• Vent 20 minutter
• Skyl efter med vand
• Før aldrig fremmedlegemer ind i sonden
• Hvis det ikke hjælper, må sonden skiftes
Hvis sonden falder ud
Du skal hurtigt kontakte hospitalet, hvis sonden falder ud. Du kan se
herunder, hvor du skal henvende dig.
Kanalen, som sonden er ført igennem, lukker sig inden for et par timer.
Derfor er det vigtigt at få lagt en ny, før kanalen lukker sig. Ellers skal
du have en ny kikkertundersøgelse. (Se næste side).
Her skal du henvende dig, hvis sonden er faldet ud
• Mandag til torsdag kl. 8.00-15.30, fredag kl. 8.00-13.30
Kontakt Endoskopiafsnittet på tlf.: 36 32 20 55.
• Hverdage kl. 15.30 – 8.00 og fredag kl. 13.30- mandag kl. 8.00.
Tag på Skadestuen.
9

10
Hvordan lægges en PEG-sonde?
Du får lagt PEG-sonden i hospitalets Endoskopiafsnit. Dagen før sonden
bliver lagt, får du taget blodprøver. Du skal være fastende fra kl 24.00
aftenen inden indgrebet.
PEG-sonden lægges af en læge i forbindelse med en kikkertundersøgelse
af mavesækken. Til dette benytter lægen et gastroskop, som er en tynd
bøjelig slange på tykkelse med en lillefinger. Du får slangen ind gennem
munden, og lægen fører den ned i spiserøret og maven.
Du får afslappende medicin gennem en kanyle i en blodåre og døser lidt
under undersøgelsen. Når lægen via kikkertundersøgelsen kan se, at
indgrebet kan gennemføres, får du forebyggende antibiotika i kanylen.
Herefter skal du ligge på ryggen, og huden på maven bliver bedøvet på
det sted, hvor lægen fører PEG-sonden ind i mavesækken. Efter kikkertundersøgelsen
kan du stadig være lidt døsig af medicinen i et stykke tid.
Er der ubehag ved indgrebet?
Den afslappende medicin gør, at det ikke er ubehageligt at få slangen
ned gennem halsen, men du får måske brug for lettere smertestillende
medicin i den første tid efter på grund af lidt ømhed i halsen og maven,
men smerterne fortager sig efterhånden.
Hvor lang tid varer indgrebet?
Det hele varer ca. en halv time. Du bliver observeret i Endoskopiafsnittet,
indtil du er vågnet op af bedøvelsen. Det kan vare fra en halv til en hel
time. Derefter kommer du tilbage til afdelingen, hvor du bliver observeret i
et døgn efter indgrebet.

Informeret samtykke
Du skal give tilladelse til, at du får lagt en PEG-sonde, når du er informeret
om, hvad en PEG-sonde er, hvorfor du skal have den lagt, og hvilken
risiko der er forbundet hermed. Hvis du ikke selv er i stand til det, må din
pårørende give tilladelsen.
Risiko ved at få lagt PEG-sonde
Der kan forekomme komplikationer, når man får lagt en PEG-sonde:
• Den afslappende medicin, du får i forbindelse med selve kikkertundersøgelsen,
kan give overfølsomhed eller kraftig reaktion. F.eks. rødme af
huden, kløe og hurtig vejrtrækning.
• De første dage, efter man begynder at få sondeernæring, er det almindeligt
at få lettere mavesmerter, kvalme og opkastning samt diaré.
• Det er almindeligt, at huden omkring indstiksstedet bliver påvirket, og
at der kommer infektion.
I sjældne tilfælde kan der komme bughindebetændelse, blødning og
beskadigelse af tyktarmen og leveren. Hvis det sker, kan det blive
nødvendigt at operere. Der er en meget lille risiko ved indgrebet, men
dødsfald er set i ekstremt sjældne tilfælde.
Når sonden skal skiftes eller fjernes
Når PEG-sonden skal skiftes ellers fjernes, sker det også i forbindelse
med en kikkertundersøgelse.
Hvis der ikke har været problemer med tilstopning, eller at sonden falder
ud, kan den ligge op til halvandet år uden at blive skiftet.
I mange tilfælde er det ved udskrivelsen hensigtsmæssigt at skifte
PEG-sonden ud med en sonde, der holdes på plads ved hjælp af en lille
vandfyldt ballon. Aftal med afdelingen, hvornår sonden skal skiftes.
Hvis sonden fjernes, og du ikke skal have en ny, lægges en forbinding
over kanalen, som vil lukke sig helt i løbet af nogle dage.
11

center
1
Sådan finder du vej til Afdeling for Neurorehabilitering:
Gå til Center 1 og tag trappe eller elevator til 2. sengeetage
Indgang
Vest
Kettegård Allé
center
Afdeling for Neurorehabilitering
Afsnit for Traumatisk Hjerneskade · Afsnit 123 Telefon: 36 32 20 20
Afsnit for Apopleksi · Afsnit 122 Telefon: 36 32 21 21
122
4 3 2 1
123
3
Gastroenheden
Afsnit 332 Telefon: 36 32 20 55
Sådan finder du vej til Gastroenheden:
Adgang fra Center 2 i ambulatorieetagen (ligger i stueplan)
t
4
332
3 2 1
Indgang
Vest
Information
Hovedindgang
Information
Hovedindgang
t
Kettegård Allé 30
2650 Hvidovre
www.hvidovrehospital.dk
Den tværfaglige ernæringsgruppe, Afdeling for Neurorehabilitering, med bidrag fra Gastroenheden.
Kommunikationsafdelingen. Redaktør: Inger Dahl. Foto: Susanne Østergaard. Layout: Dorte Dyrlund.
Tryk: Kopiafdelingen 1. udgave 12/08. CF 025692.