Fokus på ernæring Side 4 – 5 - Aarhus Universitetshospital

skejby.dk

Fokus på ernæring Side 4 – 5 - Aarhus Universitetshospital

Fokus

ernæring

Side 4 5

Personaleblad Århus Universitetshospital, Skejby | 20. årgang nr. 1 | februar 2011

Identificer patienterne!

Mød Sundheds-It 10

Portræt af Steen Dalby Kristensen

Børnesygeplejersker til europæisk kongres 16

6

14


Indhold

Sundhedsaftalerne 2. generation er vej

9

Nye Af Sundhedsfaglig sundhedsaftaler konsulent Mette Ritter

2. generations sundhedsaftaler

opdelt i tre aftaler

• Den første del er en politisk aftale

Pris Information til Bo om Løfgren

2. generations

sundhedsaftaler

Aftalerne findes i e-Dok og vil ikke være

Asklepios­skulptur

som gælder i Region Midtjylland.

Målgruppe er politikere i Regionsrådet

og kommunalbestyrelser.

tilgængelig i papirform.

2. generation af sundhedsaftalerne er nu

klar og gælder i perioden 2011 - 2014.

Sundhedsaftalerne er omdrejningspunktet

for samarbejdet mellem regioner

og kommuner og skal medvirke til at

skabe sammenhæng i patientforløbet og

i sundhedstilbuddene overfor borgere

og patienter. Sundhedsaftalerne skal

genforhandles mindst én gang i hver

valgperiode.

Aftalerne indeholder forskellige obligatoriske

temaer, som Sundhedsministeren

udvælger. Regioner og kommuner kan

også vælge at supplere med nogle temaer,

som de selv vælger.

De udvalgte temaer kan ses i oversigten.

Nogle af temaerne kender vi fra 1. generationsaftalerne

og nogle af temaerne er

helt nye. De nye temaer er markeret med

blåt. Der kan i løbet af den periode, som

aftalerne gælder blive udarbejdet aftaler

flere områder. Der er aktuelt aftaler

vej for palliativ behandling og for, for

tidligt fødte børn.

Forsidefoto: Tonny Foghmar

Kolofon

• Den anden del er en administrativ

aftale, som er målrettet det

administrative personale i region,

kommune og hospitaler.

• Den tredje del er en sundhedsfaglig

aftale, som er målrettet det

sundhedsfaglige personale både

i kommunerne, hospitalerne og i

praksissektoren.

InTryk udkommer seks gange årligt i et oplag

2000 stk.

Ansvarshavende redaktør Informationschef

Lars Elgård Pedersen.

Redaktion Informationschef Lars Elgård

Pedersen tlf. 8949 5040 | informationsmed

arbejder Anne­Mette Siem tlf. 8949 5039

| fotograf Tonny Foghmar Informa tionsaf

de l ingen tlf. 8949 5045 | mediegrafikerelev

Pia Hernø Informationsafdelingen tlf.

8949 5042 | grafiker Gitte Skov gård Jensen

Informations afdelingen tlf. 8949 5041 | syge­

13

Yderligere information om det regionale

sundhedssamarbejde findes Region

Midtjyllands hjemmeside og i e-dok.

Konference om 2. generations sundhedsaftaler

3 Leder: Hvor skal vi have vores fokus?

4 Hjælp vej til Skejbys

småtspisende patienter

I Århusklyngen har man lavet en lokal

aftale, som beskriver de aftaler, som

5 er Lidt særlige godt i samarbejdet mellem Århus

Universitetshospital, Aarhus Kommune og

Samsø Kommune.

6 Har du styr patientidentifikation?

8 Sygeplejens dag

Oversigten

9 Sundhedsaftalerne 2. generation er vej

10 Her er Sundheds-It!

13 Kort nyt

Region Midtjylland inviterer til konference

om Sundhedsaftalen 2011-2014 d. 9.

marts i Herning. Målgruppen for konferencen

er politikere, ledere og medarbejdere

i region, hospitaler, kommuner og almen

praksis. Der vil dels være generelle indlæg

om implementering dels workshops med

præsentation og drøftelse af de enkelte

delaftaler.

Praktiske oplysninger om konferencen

findes www.rm.dk/sundhed/

samarbejde+med+kommunerne/konferencer

Indlæggelse og udskrivelse

Træningsområdet

Behandlingsredskaber og hjælpemidler

Sundhedsfremme og forebyggelse

Aftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser

Økonomi og opfølgning

Børn, unge og gravide

Opfølgning utilsigtede hændelser

Kapacitetsændringer og opgaveoverdragelse

9

Tekst Anne-Mette Siem | Foto Tonny Foghmar

14

plejerske Claus Sixtus Jensen, Børneafdeling

A, sygeplejerske Mette Kürstein, Y­Observationsafsnit,

AC­fuldmægtig/sekretær for

afdelingsledel sen Birgit Nielsen Billeddiagnostisk

Afdeling | organisationskonsulent

Iben Sander Nielsen HR­afdelingen

Layout og foto Informationsafdelingen, Skejby

Tryk Grafisk Service

Indlæg til InTryk skrives i Word og e­mailes

til: sksinf@rm.dk (Informationsafdelingen).

Ved eventuelle spørgsmål rettes hen vendelse

til Informationsafdelingen.

Indlæg må ikke være længere end 5000 anslag

18

Forskerportræt: Skejbys internationale

hjertestrateg

16 Børnesygeplejersker til kongres

18 Kunststuderende giver forslag til skulptur Skejby

20 Information fra kantinen

22 Siden sidst

23 Annoncer

24 Kunstforeningens udstilling

inklusiv mellemrum med mind re du har

truffet forudgående aftale med redaktionen.

Deadline for indlevering af materiale til

næste nummer er den første i ulige måneder.

Artikler må ikke gengives uden kildeangivelse.


Per Askholm Madsen

Hospitalsdirektør

Vibeke Krøll

Chefsygeplejerske

Hvor skal vi have vores fokus?

Det er rigtigt svært at skrive leder til InTryk denne gang.

Region Midtjylland er ved at vedtage en plan for omstilling til fremtidens sundhedsvæsen, og

mange er naturligvis optaget af, hvad der vil komme til at ske. Samtidig er der stadig en del

store områder, som vi fortsat skal have fokus . Derfor må lederen denne gang naturligvis tage

udgangspunkt i det dilemma, der den ene side udfordrer og skaber usikkerhed omstillingsplanen

og den anden side fortsat kræver stor opmærksomhed Skejby.

I skrivende stund venter vi det politiske budgetforlig, der formentlig vil blive indgået 31. januar,

og som vil betyde, at vi så småt kan begynde at forberede os og planlægge, hvad der nu

skal ske. Hvis der bliver indgået et budgetforlig, som regionsrådets forretningsudvalg 8. februar

indstiller til godkendelse i regionsrådet, kan mange ting gå i gang, f.eks. udpegelse af ny hospitalsledelse

for Århus Universitetshospital osv. Er der ikke et forlig, må vi vente, til regionsrådet

23. februar formelt har besluttet en plan for omstilling til fremtidens sundhedsvæsen.

HMU og de berørte afdelingers LMU'er har lavet gode høringssvar til regionen. Dermed har

politikerne fået et bedre grundlag for at lave budgetforlig, og vi har et godt udgangspunkt, når vi

skal samle op den hale af udfordringer, som vil vise sig efter regionsrådets beslutning.

Når det er sagt, så er vi nødt til at nævne to andre store udfordringer, som vi ikke må glemme,

fordi vi er optaget af, hvordan Region Midtjyllands besparelser rammer os. Det er akkreditering

efter Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) og implementering af MidtEPJ.

I uge 20 (2.6. maj) får vi besøg af eksterne fagpersoner (surveyors), som skal vurdere, om vi opfylder

kvalitetsstandarderne i DDKM. Der er mange gode grunde til at have retningslinjer, beredskabsplaner

og dokumentation plads, og perioden frem til surveyor­besøget er en udmærket

deadline til at få det sidste plads. Afdelingerne skal have stor ros for, at de har fokus dette

område, og at der efterhånden er styr de fleste retningslinjer.

Den tredje store udfordring i år er implementeringen af den samlede MidtEPJ. Mange er i fuld

gang med Bookplan, som er den største og vigtigste trædesten for den videre udrulning af den

samlede MidtEPJ. Næste trædesten bliver workshops i afdelingerne om det sundhedsfaglige indhold

(SFI) i Klinisk Proces, som er det EPJ­modul, der skal rumme alle faggruppers notater. Det er

derfor vigtigt, at alle faggrupper i afdelingen involverer sig i udviklingen af SFI'erne, så indholdet

kommer til at afspejle afdelingens behov.

Vi skal hjælpes ad med at komme ordentligt igennem vores del af Region Midtjyllands plan for

omstilling til fremtidens sundhedsvæsen, men det må ikke få de to store implementeringopgaver

med DDKM og MidtEPJ til at ryge ud af vores fokus.

Kristjar Skajaa

Cheflæge


Hjælp vej til Skejbys

småtspisende patienter

Af Kost- og Ernæringsrådet, Århus Universitesthospital, Skejby

Kost­ og Ernæringsrådet satte ved en temadag fokus

den store udfordring, der ligger i at hjælpe

småtspisende patienter

Skal man dømme efter antallet af deltagere

ved temadagen om kost, som Kost­

og Ernæringsrådet Skejby afholdt 29.

november, så er der stadig nok at tage fat

i forhold til den velkendte problematik

med patienter, som ikke får nok at spise.

78 deltagere var troppet op til arrangementet:

God mad let at spise! i Auditorium

B, heraf også deltagere fra andre

hospitaler i regionen.

Temadagen var en del af en kostindsats,

som en række afdelinger hospitalet har

arbejdet med henover efteråret. Projektet,

som MidtLab har leveret inspiration

til, har resulteret i otte tiltag, også kaldet

prøvehandlinger. Alle disse er blevet sat i

søen og gennemført heriblandt „Mad

recept“ og „Det visuelle køkken“.

Foto privat

Lavpraktiske ændringer

kan flytte meget

Udover præsentationer af prøvehandlinger

rummede dagen oplæg om barrierer

for ernæringsscreening ved klinisk

sygeplejespecialist Mette Holst. Også

bachelorstuderende Thomas Schiødt fra

Roskilde Universitet bød et oplæg

om en spise­event Roskilde Festival.

Eventen, som samtidig var udgangspunktet

for hans bacheloropgave, gik ud

at etablere et brugerstyret køkken

Roskilde Festivalen.

Ernæringssygeplejerske Ingrid Søndergård

fra Afdeling K har været med i kostprojektet,

og hun fortæller om temadagen:

„Det har været en vigtig og god dag, og

det var glædeligt at høre om alle de gode

ting, som er i gang i de andre afdelinger.

Jeg hæftede mig også ved, at nogle gange

skal der ikke så meget til, før der sker ændringer.

Det er godt at blive opmærksom

, at lavpraktiske ændringer kan gøre

meget. Den læring kan jeg godt tage med

til andre dele af sygeplejen“.

Ingrid arbejder selv med en prøvehandling

hvor ophængte friser af mellemmåltidsbilleder

i sengeafsnittet skulle inspirere og

forstyrre patienterne og personalet

Afdeling K, og det kom der mange spændende

reaktioner ud af.

Indsatsen fortsætter nu rundt omkring

de enkelte afdelinger.


Lidt godt

Af Bente Schiødt, Ingrid Søndergård, Anne Mette Kristiansen og Jette Thomsen Fabricius, Kost- og Ernæringsrådet Skejby

Centralkøkkenet byder lidt godt mellem

måltiderne i en ny billedserie til

alle indlagte patienter. Når det kniber

med appetitten, kan det betyde meget at

få tilbudt lidt men godt at spise. Derfor

lyder opfordringen til patienterne: „Spis

lidt godt mellem måltiderne“.

Pjecen til patienterne ligger

nu hjemmesiden

www.skejby.dk

> Praktisk info

> Når du er patient

> Mens du er indlagt

> Mad og drikke

Lidt om mellemmåltider og næring…

Når maden skal tilbydes under sygdom, er det ifølge

Anbefalingerne for den danske institutionskost*

hensigtsmæssigt at tilbyde 34 små mellem måltider

om dagen. Hvert måltid skal være fyldt med

energi og næring. Derfor tilbyder Central køkkenet

dagligt nogle af de mellemmåltider, du ser i dette

materiale og leverer dem så serverings klare

som muligt. Alle mellemmåltiderne indeholder

ca. 1000 kJ.

Patienterne tilbydes hver dag et af de

appetitvækkende mellemmåltider. Hvis

den enkelte patients smagspræference

ikke ligefrem ligger i den søde retning,

vil det være muligt for personalet at bestille

og eksempelvis anrette en rejemad,

hvis det falder bedre i patientens smag.

Anvisning bestilling og anretning af

mellemmåltider finder du i materialet:

„Anret lidt godt mellem måltiderne“.

Pjecen til personalet ligger i e-Dok

e­Dok:

> Århus Universitetshospital, Skejby

> Fælles dokumenter

> Forebyggelse og Sundhedsfremme

> Ernæring til småtsspisende

mellem måltiderne

> server lidt godt

Server lidt godt

mellem måltiderne

Du kan også vælge at bestille ingredienserne til ét af

mellemmåltiderne og anrette og servere det individuelt

efter patientens behov. For videre instruktion se

siderne med: Bestilling, anretning og servering.

Når du vil foretage en kostregistrering af den enkelte

patients kostindtag, kan du finde flere næringsdata om

mellemmåltiderne samt øvrig mad og drikke i e-Dok:

Psykiatri og Social/Risskov, Centralkøkkenet, Århus

Universitetshospital/ Kostforplejning/ Kostregistrering

*Anbefalinger for den danske institutionskost kan downloades: www.foedevarestyrelsen.dk/Publikationer/Alle publikationer / 2009/002.htm

„Ost, ost, ost

jeg må ha’ ost“

Bestil forskellige oste, grønt, frugt og brød

under: Brød, læg, frugt, ost m.m. Kiks og

oliven bestilles under: Mellemmåltider/ ...

Anret 2 stk. ost (ca. 50 g) med lidt grønt,

frugt eller 34 oliven sammen med brød

eller kiks en tallerken.

Næringsindhold pr. portion:

Energi: 1000 kJ • Protein: 3,5 g

Æblekage a la mormor

Bestil æblegrød, når det er aftenmenuen,

makroner under: Mellemmåltider/ ...

og fløde sammen med mælkeleverancen.

Anret 1 dl æblegrød lagvis med 4 knuste

makroner. Pisk fløden og anvend 25 ml

pr. portion.

Næringsindhold pr. portion:

Energi: 1100 kJ • Protein: 2 g

Alle mellemmåltidsforslagene er be regnet

og anført med energi­ og proteinindhold.

Men vil man vide mere om, hvad de

indlagte patienter spiser, er det nu muligt

at beregne indtaget i en elektronisk kostregistrering.

Instruksen til elektronisk

kostregistrering ligger i e-Dok

e­Dok:

> Århus Universitetshospital, Skejby

> Fælles dokumenter

> Forebyggelse og Sundhedsfremme

> Elektronisk kostregistrering

Tekst Anne-Mette Siem | Foto John Tonny Kristensen Foghmar


Har du styr

patientidentifikation?

Case: En patient skal til en ultralydsscanning

og hentes i sengeafsnittet. Journalen

er lagt frem kontoret, og portøren

henter journalen, inden patienten hentes

stuen. Patienten får lavet ultralydsundersøgelsen,

og svaret undersøgelsen

bliver lagt ind i den medbragte

journal.

Den medbragte journal var imidlertid

en anden patients journal. Det blev

opdaget, da sengeafsnittet rykkede for

svar ultralydsscanning af patienten,

der var sendt til ultralydsscanning. Svaret

ultralydsundersøgelsen blev herefter

overført til den rigtige journal, og den

mangelfulde patientidentifikation fik dermed

ikke konsekvenser for patienten.

Uddrag af retningslinje

om patientidentifikation:

Hvornår foretages patientidentifikation?

Som hovedregel skal der foretages identifikation

forud for enhver handling rettet

direkte mod patienten, f.eks. uddeling/

indgift af medicin, blodprøvetagning, billeddiagnostisk

undersøgelse, anæstesi og

operation.

Det udførende personale skal sikre korrekt

identifikation af patienten.

Det er ikke tilstrækkeligt kun at foretage

identifikationsproceduren, når der er tvivl

om identiteten.

Hvordan foretages patientidentifikation

i daglig klinisk praksis?

Navn og CPR­nummer/erstatnings CPRnummer

eller „traume­nummer“ er en

forudsætning for korrekt og fyldestgørende

identifikation.

Tekst Thomas Hanberg Sørensen | Foto Tonny Foghmar

I casen ved siden af kan identifikation

af patienten være overset flere

steder: Ved afhentning af journal og

patient, og ved udførelse af ultralydsscanningen.

Casen stammer fra Skejbys database

over utilsigtede hændelser. I 2010

blev der indberettet i alt 46 utilsigtede

hændelser, der havde mangelfuld

patientidentifikation som årsag.

Sagerne findes alle sengeafdelinger

og kliniske serviceafdelinger.

1. Korrekt patientidentifikation sikres ved

direkte og tydeligt at bede patienten

selv oplyse navn og CPR­nummer, og

sammenholde svaret med oplysningerne

i journalen, rekvisitionen/henvisningen

eller andet.

2. I de tilfælde, hvor patienten ikke kan

identificeres ved selv at sige sit navn

og CPR­nummer eller ved ledsager, kan

identifikationsarmbånd (ID­armbånd) anvendes

som grundlag for identifikation.

3. Hvor det ikke har været muligt at opnå

en inhabil patients samtykke til sætning

af armbånd, må der ved enhver

handling rettet direkte mod patienten,

sikres identifikation af patienten ved:

Pårørende eller personale, der med et

sikkert kendskab til patienten kan oplyse

patientens navn og CPR­nummer

Vellignende billedlegitimation ...“

Retningslinjen kan læses i sin helhed i e­Dok.

Patientidenfikation er med andre ord

en vigtig brik i vores arbejde med at

forbedre patientsikkerheden.

Derfor er det et krav i Den Danske

Kvalitetsmodel/akkreditering, at vi

hospitalet har retningslinjer for

identifikation af patienter og at vi

følger retningslinjerne.

Nedenfor kan du læse et uddrag af

Skejbys retningslinje for patientidentifikation.

Du kan blive spurgt om

patientidentifikation

Når Skejby i maj måned 2011 bliver

akkrediteret efter Den Danske Kvalitetsmodel,

kan du f.eks. blive stillet

følgende spørgsmål:

• Hvordan sikrer du, at det rette

notat bliver placeret i den rigtige

journal?

• Hvordan foregår sætning af

armbånd?

• Hvordan er modtagelse og identifikation

af denne patient foregået?

• Hvordan foregår patientidentifikation

forud for undersøgelse og

behandling?


Sygeplejerske Lone Nørkær Pedersen,

Nyremedicinsk Afdeling, Dialysen

Når de kroniske patienter møder i dialysen,

spørger vi dem altså ikke om navn og

cpr. Nogen af dem er kommet her i 10­15

år, så det ville være helt grotesk at skulle

spørge. Men vi spørger dem altid ved

blodprøver og blodtransfusioner. Så griner

vi somme tider, for de synes, det er lidt

fjollet. Nogen kan også finde at drille

for sjov og sige et forkert navn. Men vi

har forklaret, at det er for, at der ikke sker

fejl, og patienterne kan godt se, at det er

i deres egen interesse, så jeg synes ikke,

det er et problem.

I afdelingen har vi snakket om, at vi

egent lig skal spørge hver gang, selvom vi

kender patienterne. Men det virker altså

for opstyltet.

Overlæge Jan Blaakær,

Afdeling Y

Hvordan har du oplevet

at blive spurgt om dit navn

og personnummer?

Line Vinther Rasmussen,

patient i Afdeling T’s modtagelse

Det har været lidt komisk at blive spurgt, fordi jeg er blevet

spurgt så mange gange. Jeg er nok blevet spurgt fire gange

i dag. Men jeg har bare svaret med mit navn og personnummer,

fordi det er det, de har spurgt om. Jeg er vant til det,

for jeg er blevet spurgt, hver gang jeg har været til kontrol.

Det er ikke noget, jeg har noget imod.

Hvordan oplever du at skulle spørge patienterne om navn og personnummer?

Som yngre læge under turnus oplevede

jeg at råbe en patient op i et venteværelse

og gennemføre en rektoskopi ham.

Bagefter viste det sig, at jeg havde fået

byttet rundt to patienter, og at han i

virkeligheden skulle have lavet en knoglemarvsbiopsi.

Det var fuldstændig harmløst, men det

kunne i princippet være gået helt galt.

Det har givet mig respekt for det med at

forveksle. Jeg spørger altid, og hellere

en gang for meget, end en gang for lidt.

Men patienter, jeg har haft mange gange,

spørger jeg altså ikke. Det ville være lidt

som at spørge konen!

Jordemoder Rita Bisgaard,

Akutmodtagelsen for gravide

Hvis patienterne bliver indlagt, får de

armbånd , og så spørger vi om navn

og cpr. Men en del af vores patienter

bliver ikke indlagt. De ringer alle

sammen, inden de kommer og oplyser

navn og personnummer. Når de kommer,

har de deres vandrejournal med. Den

kan vi så sammenholde med P­Dok, så

den måde har vi styr , hvem de er.

Når vi er ovre svangregangen for at

køre en strimmel en gravid, snakker

vi først med sygeplejersken om, hvem de

er. Det hele er ren rutine, og ikke noget,

vi oplever som et problem.

Tekst Anne-Mette Siem | Foto Tonny Foghmar


Praktiske oplysninger

Tid

Tirsdag d. 8. marts 2011

Klokken 8.30 ­ 16.00

Sted

Auditorium A, Århus Universitetshospital,

Skejby

Brendstrupgårdsvej 100

8200 Århus N

Foto Tonny Foghmar

Konferencegebyr

Deltagelse for ansatte

Århus Universitetshospital, Skejby er gratis

Studerende betaler 300 kr.

Øvrige deltagere betaler 625 kr.

Sygeplejens Dag

Patientinddragelse

Må vi kan vi tør vi?

Konferencegebyr

Deltagelse for ansatte Århus Universitetshospital,

Skejby er gratis

Studerende betaler 300 kr.

Øvrige deltagere betaler 625 kr.

Øvrige bemærkninger

Henvendelse vedrørende praktiske

oplysninger kan ske til sekretær Kirsten

Mogensen e­mail:

kirsten.mogensen@rm.dk

eller telefonnummer: 89495004

Tirsdag d. 8. marts 2011 • kl. 08.30 16.00

Auditorium A • Århus Universitetshospital, Skejby

Sygeplejens dag 2011 sætter fokus patientinddragelse.

Forskning dokumenterer, at patientinddragelse ikke kun har en positiv effekt patienttilfredsheden,

men også behandlingsudfaldet. På sygeplejens dag vil personer med

faglig og personlig indsigt i emnet vise eksempler hvad vi kan og må, og forhåbentlig

ikke mindst inspirere til at vi tør inddrage patienten.

Sygeplejens dag

Tilmelding

Tilmelding sker i plan2learn via dette link

www.rm.plan2learn.dk

Tilmeldingsfristen er mandag d. 21. februar 2011

Sygeplejens dag d. 8. marts 2011 Århus Universitetshospital,

Skejby stiller skarpt patientinddragelse under overskriften

Må vi, kan vi, tør vi?

Forskning dokumenterer, at patientinddragelse

ikke kun har en positiv effekt

patienttilfredsheden, men også behandlingsudfaldet.

På sygeplejens dag vil

personer med faglig og personlig indsigt

i emnet vise eksempler hvad vi kan og

må, og forhåbentlig ikke mindst inspirere

til at vi tør inddrage patienten.

Århus Universitetshospital

Skejby

Det Sygeplejefaglige Råd

Foto og layout: Informationsafdelingen, Århus Universitetshospital, Skejby • MR1210LB

Tilmelding

Tilmelding sker i plan2learn via følgende

link www.rm.plan2learn.dk

Tilmelding er økonomisk bindende.

Tilmeldingsfristen er mandag d. 21.

februar 2011


Sundhedsaftalerne 2. generation er vej

Af Sundhedsfaglig konsulent Mette Ritter

2. generation af sundhedsaftalerne er nu

klar og gælder i perioden 2011 ­ 2014.

Sundhedsaftalerne er omdrejningspunktet

for samarbejdet mellem regioner

og kommuner og skal medvirke til at

skabe sammenhæng i patientforløbet og

i sundhedstilbuddene overfor borgere

og patienter. Sundhedsaftalerne skal

genforhandles mindst én gang i hver

valgperiode.

Aftalerne indeholder forskellige obligatoriske

temaer, som sundhedsministeren

udvælger. Regioner og kommuner kan

også vælge at supplere med nogle temaer,

som de selv vælger.

De udvalgte temaer kan ses i oversigten.

Nogle af temaerne kender vi fra 1. generationsaftalerne

og nogle af temaerne er

helt nye. De nye temaer er markeret med

blåt. Der kan i løbet af den periode, som

aftalerne gælder blive udarbejdet aftaler

flere områder. Der er aktuelt aftaler

vej for palliativ behandling og for for

tidligt fødte børn.

2. generations sundhedsaftaler

opdelt i tre aftaler

• Den første del er en politisk aftale

som gælder i Region Midtjylland.

Målgruppe er politikere i Regions ­

rådet og kommunalbestyrelser.

• Den anden del er en administrativ

aftale, som er målrettet det administrative

personale i region, kommune

og hospitaler.

• Den tredje del er en sundhedsfaglig

aftale, som er målrettet det sundhedsfaglige

personale både i kommunerne,

hospitalerne og i praksissektoren.

I Århusklyngen har man lavet en lokal

aftale, som beskriver de aftaler, som

er særlige i samarbejdet mellem Århus

Universitetshospital, Aarhus Kommune og

Samsø Kommune.

Information om 2. generations

sundhedsaftaler

Aftalerne findes i e­Dok og vil ikke være

tilgængelig i papirform.

Yderligere information om det regionale

sundhedssamarbejde findes Region

Midtjyllands hjemmeside og i e­Dok.

Konference om 2. generations sundhedsaftaler

Region Midtjylland inviterer til konference

om sundhedsaftalen 2011­2014 d. 9. marts

i Herning. Målgruppen for konferencen

er politikere, ledere og medarbejdere i

region, hospitaler, kommuner og almen

praksis. Der vil dels være generelle indlæg

om implementering, dels workshops med

præsentation og drøftelse af de enkelte

delaftaler.

Praktiske oplysninger om konferencen

findes www.rm.dk/sundhed/

samarbejde+med+kommunerne/konferencer

Oversigten

Ö Indlæggelse og udskrivelse

Ö Træningsområdet

Ö Behandlingsredskaber og hjælpemidler

Ö Sundhedsfremme og forebyggelse

Ö Aftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser

Ö Økonomi og opfølgning

Ö Børn, unge og gravide

Ö Opfølgning utilsigtede hændelser

Ö Kapacitetsændringer og opgaveoverdragelse


Her er

Sundheds-It

Sundheds­It er en nyoprettet

afdeling i administrationen, der

skal varetage bl.a. drift, implementering­

og udviklings projekter

indenfor sundheds­it området, hvor

fokus vil blive samspillet mellem

teknologien og arbejdsgangene

omkring brugen af sundheds­it

ude i klinikken. Afdelingen er også

tiltænkt en innovationsrolle, og

skal fungere som katalysator for,

at nye tanker og gode ideer til brug

af sundheds­it afprøves i samarbejde

med hele huset. Sundheds­It

vil også være indgangen til den

regionale It­afdeling i forbindelse

med ønsker fra klinikken om nye

it­systemer.

Medarbejderne i Sundheds­It stammer

bl.a. fra den tidligere it­afdeling,

som er ved at blive integreret i den

fælles it­afdeling i Region Midtjylland

og den tidligere enhed for Klinisk It i

administrationen. Der er også kommet

nyansatte medarbejdere til.

En af de første store opgaver, som

Sundheds­It skal beskæftige sig med,

er implementeringen af MidtEPJ, hvor

dele af af Sundheds­It’s personale skal

koordinere og yde konsulentbistand til

afdelingerne i forhold til implementeringen

og driften af MidtEPJ.

Hvem er vi?

Tekst Anne-Mette Siem | Foto Tonny Foghmar

De ansatte i Sundheds­It.

Susanne Rud og Jan Laust

Kristoffersen var fraværende

da billedet blev taget.

Ivan Damborg er Sundheds­It chef. Ivan

kommer fra it­afdelingen og er tidligere

it­chef.

Lillian Jensen er sekretær i Sundheds­It.

Lillian kommer fra it­afdelingen, hvor hun

også fungerede som sekretær.

Hanne Dyhr Hansen er ansat som

projektleder og er projektleder den

samlede EPJ. Hanne kommer fra Klinisk It.

Ole Dam er ansat som teknisk projektleder

og er del­projektleder for teknisk

infrastruktur i forhold til EPJ. Ole kommer

fra it­afdelingen.

Susanne Rud er ansat som EPJ­konsulent

og er del­projektleder for bookingmodulet

(BOM). Susanne kommer fra

it­afdelingen.

Janne Lindemark er ansat som EPJkonsulent

og er del­projektleder for PAS

(Patient Administrativt System). Janne

kommer fra it­afdelingen.

Lone Stougaard er ansat som EPJ­konsulent

og er del­projektleder for Klinisk Proces

(KP). Lone kommer fra en stilling som

afdelingssygeplejerske i C­ambulatorium.

Liselotte Bøgelund er ansat som EPJkonsulent

og er del­projektleder Go

Live delen af EPJ. Liselotte kommer fra

en stilling som afdelingssygeplejerske

T­intermediær.

Jan Laust Kristoffersen er ansat som

projektleder, og er projektleder

implementering af Surgical. Jan kommer

fra Klinisk It.

Sundheds­It er placeret i de samme lokaler

som den gamle it­afdeling, og der

er fortsat et tæt samarbejde mellem den

nye afdeling og de medarbejdere fra

regionens it­afdeling, der stadigvæk er

placeret hospitalet.


MidtEPJ

Skejby

„Alle relevante oplysninger om en

patient skal være samlet ét sted,

og de skal være tilgængelige, når

der er brug for dem“

dette fastslår regionsrådsformand Bent

Hansen i artiklen „vision for fremtidens

EPJ“ EPJ-hjørnet

EPJ med mange muligheder

Den fælles MidtEPJ indeholder en række

fordele, der vil kunne styrke patientsikkerheden

og kvaliteten af behandlingerne,

f.eks.:

• Bedre og samlet overblik

over behandlingen

• Mindre dobbeltregistrering

• Journalen er altid ved hånden

• Flere klinikere kan bruge journalen

samme tid

• Oplysninger kan genbruges i

forbindelse med f.eks. indberetninger

• Bedre dokumentationsstøtte i journalen

Hvad har vi i dag?

Den aktuelle version af MidtEPJ Skejby

består af følgende moduler:

Medicinmodulet (MEM) benyttes til

dokumentation af patientens medicinordinationer

og medicinadministrationer.

Lægen bliver støttet i valg af medicin fra

standardsortimentet. Elektroniske recepter

kan sendes direkte til apotekerne.

Rekvisition og svar­modulet (RSM) håndterer

bestillinger af, og svar analyser af

f.eks. blod og urin. Prøvesvarene præsenteres

sammen med tidligere resultater

indenfor en brugerdefineret periode.

Booking­modulet (BOM) hvor alle former

for patientbookinger i ambulatorier,

sengeafsnit og operationsafsnit foretages.

Patientens bookinger kan ses tværs af

hospitaler i regionen.

Nogle afdelinger har implementeret bookingmodulet

i EPJ, og andre afdelinger er

godt i gang med konfigurationen.

Fortsættes næste side ››


MidtEPJ

Skejby

›› Fortsat

Hvad får vi med MidtEPJ?

Klinisk Proces­modulet (KP) skal erstatte

sundhedspersonalets journalnotater.

Patient Administrativt System (PAS)modulet

skal erstatte Skejby PAS. I dette

system håndteres basale patientdata, som

udgør indberetningsgrundlaget til centrale

registre og hospitalernes produktionsstatistik.

Udrulningsplan Skejby

Foreløbig udrulningsplan af MidtEPJ

Skejby:

December 2011: Afdeling B, C K, Q, T og I

Februar 2012: Afdeling A og Y

Implementeringsforberedelser

I løbet af det næste halve år vil Sundheds­

It arrangere workshops med henblik

konfiguration af Klinisk Procesmodulet. På

disse workshops skal udgangspunktet

fra det arbejde, der er gjort i Regionshospitalet

Randers og Grenaa, Regionshospitalet

Silkeborg og Hospitalsenheden Vest

tilpasses behovene Skejby.

På den måde udvikles det sundhedsfaglige

indhold, der er byggeklodser, som

afdelingen kan bruge til at bygge sin jour­

Hvad er EPJ

Den fælles EPJ samler alle

oplysninger om patientens

behandlingsforløb i én it­løsning.

Ud over sundhedspersonalets

mange journalnotater om patienten,

kan den fælles EPJ håndtere

alt fra booking af operationer og

oplysninger om medicinering til

svar blodprøver og udskrivningsbreve.

Rekvisition

og svar

nal op. Det handler om datafelter, som

klinikerne udfylder, og som sigt samler

alle faggruppers dokumentation

tværs af hospitaler i regionen.

Planlægningen af datoerne for workshops

vil blive foretaget i samarbejde med afdelings

ledelserne, og der vil blive taget

hensyn til akkrediteringen d. 2.6. maj

og forberedelserne hertil.

Samtidig planlægges implementering af

Patient Administrativt System (PAS) og

udfasning af Sygehussystemet (Skejbys

nuværende patientadministrative system).

Der arbejdes også med den tekniske understøttelse

af MidtEPJ, herunder

opgradering af det trådløse netværk og

udskiftning af hardware.

Stormøder Skejby

Sundheds­It vil fremadrettet afvikle stormøder

om EPJ. Alle er velkomne til disse

møder. Det første møde foregår torsdag

den 3. marts i auditoriet. På det første

møde vil den fulde elektroniske patientjournal

(MidtEPJ) blive demonstreret, og

klinikere fra Regionshospitalet Randers og

Grenaa vil fortælle om deres hverdag med

MidtEPJ.

Patient Administrativt System

Klinisk

Proces

Booking

Medicin


Bo Løfgren

modtager

amerikansk

pris

Kort nyt

Læge, ph.d. Bo Løfgren, Afdeling B, har vundet en

Young Investigator Award fra Den Amerikanske Hjerteforening.

Prisen blev overrakt Den Amerikanske

Hjerteforenings årlige konference, der blev afholdt i

Chicago, USA. Konferencen er den største indenfor

forskning i genoplivning.

Bo Løfgren fik overrakt prisen for projektet: „Limited

Knowledge of the Crash Call Number Among Hospital

Staff ­ a Call for Standardization“. Formålet med

projektet var at kortlægge, hvilke telefonnumre der

benyttes ved hjertestopkald hospital samt hospitalspersonales

viden om dette livsvigtige telefonnummer.

Projektet udgår fra Hjertemedicinsk Afdeling B og

Center for Akutforskning ved Århus Universitetshospital

og er udført i tæt samarbejde med forskere fra

Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital.

Leon Sørensen genvalgt

som FTR for sygeplejerskerne

Med stemmerne 20­18 genvalgte sygeplejerskernes tillidsrepræsen tanter

21. januar Leon Sørensen fra Røntgenafsnittet som fællestillidsrepræsentant.

Modkandidaten var Hanne Holst Long fra Hjerte medicinsk Afsnit B1.

Leon Sørensen har været fællestillidsrepræsentant for sygeplejerskerne og

næstformand i hospitalets HovedMEDudvalg i 10 år. Genvalget som FTR

gælder for to år.

Der bliver to helt store udfordringer i den kommende periode. Dels de personalemæssige

konsekvenser af den fremtidige organisering og økonomi

Århus Universitetshospital, og dels Overenskomst 2011, siger Leon Sørensen.

Jane Knudstrup

er vikar for sygeplejerskernes

FTR-suppleant

Sygeplejerske Jane Knudstrup, Y6, vikarierer i 2011 som FTRsuppleant

for Karen Marie Grosbøll, der er gået barsel.

Jane Knudstrup er frikøbt som tillidsrepræsentant 24 timer om

ugen til at udføre TR­opgaver for sygeplejerskerne Skejby

sammen med fællestillidsrepræsentant og HMU­næstformand

Leon Sørensen.

Jane kan kontaktes lokal 6298 eller mail janeknud@rm.dk

Foto Tonny Foghmar og John Kristensen


Skejbys

internationale

hjertestrateg

Fortiden som skakspiller højt niveau kommer overlæge

Steen Dalby Kristensen til gode, når han skal afgøre, hvilken

behandling hans patienter skal have, og når han baner vej

for sin forskning i blodpropper. Han har været med til at

gøre Skejby til et af Europas bedste hospitaler til at behandle

hjertepatienter.

Af Henrik Stanek, Stickelbergs Bureau

Tusindvis af danskere tager hjertemagnyler

for at undgå blodpropper. Men har

den blodfortyndende medicin tilstrækkelig

effekt hos alle patienter? Hvad får

blodpladerne til at klumpe sig sammen?

Og hvordan hæmmer man det?

Det har overlæge Steen Dalby Kristensen

fra Hjertemedicinsk Afdeling B forsket i

gennem 30 år. Han er glad for at skrive,

og hans forskning har udmøntet sig i over

150 videnskabelige artikler. Alligevel kan

han ikke udpege sit største resultat.

”Jeg har aldrig følt, at jeg for alvor skal

løse et problem. Jeg bidrager med viden

her og der, og vi ved nu, at aggressive

blodplader har betydning for udviklingen

af blodpropper”, siger han.

Steen Dalby Kristensen vil gerne opnå

gode resultater. Men det er lige så vigtigt

for ham at være sammen med patienter,

kolleger og øvrigt personale afdelingen.

Derfor kombinerer han forskning

med klinisk arbejde og tager døgnvagter

lige fod med sine kolleger.

”Det er grund af patienterne, at jeg

blev læge. De er kerneydelsen, og jeg har

det godt sammen med dem. Jeg har bare

også lyst til andre ting”.

I seks år var han ledende overlæge

afdelingen. Han var glad for jobbet, men

Foto Tonny Foghmar

Steen Dalby Kristensen har

aldrig fortrudt, at han

begyndte lægestudiet.

Heller ikke selv om han var

en af Danmarks dygtigste

ungdomsskakspillere og

kunne have satset en karriere

dér.

savnede patienter og forskning, så i 2006

fratrådte han og kom i stedet til at stå i

spidsen for et stort internationalt forskningsprojekt

om behandling af blodpropper

i hjertet.

Tænker som en skakspiller

Steen Dalby Kristensen har aldrig fortrudt,

at han begyndte lægestudiet. Heller

ikke selv om han var en af Danmarks dygtigste

ungdomsskakspillere og kunne have

satset en karriere dér. I dag har den

55­årige overlæge sjældent tid til et parti.

Men han tænker stadig som en skakspiller.

”Steen ved, om det er smart for os at udvide

et problemfelt, og han er en ekstrem

dygtig netværker. Han tænker nøje over,

hvilke forskere vi skal kontakte og navnlig

i hvilken rækkefølge”, siger overlæge

Anne­Mette Hvas fra Klinisk Biokemisk

Afdeling, der er med i hans forskningsgruppe.

Professor Hans Erik Bøtker peger også

skakspillerens evner hos sin kollega

Hjertemedicinsk Afdeling B.

”Han stiller sine brikker rigtigt, når han

samarbejder med andre. Han er ikke

typen, der skubber folk fra sig med spidse

albuer. Han er pragmatisk og satser at

gøre sit arbejde så godt som muligt ved

at danne netværk med forskere fra andre

lande”.

En af dem er professor Raffaele De

Caterina fra Italien. Siden de begyndte at

samarbejde i 1980’erne, har de udviklet et

nært venskab.

”Steen kombinerer sin menneskelighed

med professionalisme, og det gør det let

at arbejde sammen med ham. Han får én

til at føle sig som en del af holdet. Han

tænker sig altid om i to minutter mere

end mig, før han udtrykker en mening.

Han overvejer selv den mindste konsekvens

af enhver beslutning”, siger han.


Steen Dalby Kristensen med en flok unge B­forskere

Tillidsposter gavner Skejby

Raffaele De Caterina er langt fra Steen

Dalby Kristensens eneste internationale

kontakt. I 2010 forsøgte han at blive præsident

for det europæiske kardiologiske

selskab ESC, men selv om han blev valgt

fra, har han stadig flere tillidsposter i ESC.

Han leder blandt andet en komité, der

med pæn succes udbreder praksissen med

ballonudvidelser til andre lande.

Det internationale arbejde kommer Skejby

til gavn.

”Vi bliver både eksponeret, får indflydelse

”Han stiller sine brikker

rigtigt, når han samarbejder

med andre... Han er

pragmatisk og satser at

gøre sit arbejde så godt som

muligt ved at danne netværk

med forskere fra andre

lande”

Professor Hans Erik Bøtker

og kommer til at samarbejde med de

bedste forskere i Europa. Når vi bliver

”Når han vejleder unge ph.d.

studerende, glemmer han

aldrig, at de har lagt blod,

sved og tårer i deres arbejde.

Han kan være kritisk, men

han har tanke for personen”

Anne­Mette Hvas.

kåret til det bedste danske hospital

hjerteområdet, hænger det sammen med,

at vi får inspiration fra de bedste forskere

i verden”, siger Hans Erik Bøtker.

Når Steen Dalby Kristensen både kan begå

sig bonede gulve og blandt patienter,

kolleger og forskere i Skejby, skyldes det,

at han er meget bevidst om de mennesker,

han står over for, fremhæver Anne­Mette

Hvas.

”Når han vejleder unge ph.d. studerende,

glemmer han aldrig, at de har lagt blod,

sved og tårer i deres arbejde. Han kan

være kritisk, men han har tanke for personen”,

fortæller hun.

Værdsætter familien

Hans Erik Bøtker hæfter sig ved, at trods

op mod 70 ugentlige arbejdstimer er hans

kollega en af de få overlæger, der ikke er

skilt. Han er gift med projektsygeplejerske

Inge Arbs fra Infektionsmedicinsk Afdeling

Q, og sammen har de børnene Nana 21

og Kristian 19 år. Selv siger Steen Dalby

Kristensen, at begge ægtefæller ved, hvad

der er vigtigt for den anden at gøre, og at

de har det sjovt sammen.

I stedet må fritiden holde for grund af

den lange arbejdstid. Både tennis, skak og

windsurfing har han droslet ned. Skiløb i

Norditalien bliver det dog til, og han laver

ofte mad hjemme i Risskov.

”Jeg er ikke særlig god til det, men jeg

kan godt lide at eksperimentere med

krydderier og sjatter,” siger Steen Dalby

Kristensen.


Børnesygeplejersker til kongres

Den 23. 26. oktober 2010 var Danmark vært for en stor pædiatrisk konference

­ The 3rd Congress of the European Academy of Paediatric Societies.

Af Anette Løvstad, Afdeling A

Det var helt fantastisk at se, hvor engageret

de forskellige deltagere var i deres

respektive pædiatriske interesseområder,

samt se mangfoldigheden i de forskellige

vilkår, man arbejder under rundt om i

verden. Det var en tværfaglig konference

med parallel sessioner, således at både

læger og sygeplejersker kunne deltage

og bidrage i de respektive faggruppers

sessioner. En fantastisk oplevelse, at vi

fra et relativt lille land, også kan bidrage

med viden og udvikling. Et eksempel

dette var, da vi præsenterede en poster

omhandlende visitationssygeplejerske i

Børnemodtagelsen. Her var der flere læger

fra Holland og Storbritannien, som var

meget interesseret, ligesom præsidenten

fra Royal College of Nursing.

Family Centered Care

Family Centered Care optager mange

europæiske lande, inklusiv Danmark. Flere

af oplæggene illustrerede vores forskellige

tilgang til denne praksis, afhængig

af kultur og normer. Dette blev der givet

Foto privat

et tankevækkende eksempel , da en

sygeplejerske fortalte med stolthed i

stemmen, at det gode samarbejde mellem

familien og sygeplejersken mundede ud i,

at den 7­årige dreng til sidst kunne være

indlagt uden sine forældre!

End of life issues

Der blev præsenteret et koncept for

spædbørns og børns terminale pleje og

hvordan man bedst støtter familierne ­

„End of life issues“ ­ hvor man sigter mod

at udvikle et opslagsværk for terminal

pleje af børn og deres familier. Et koncept

der hovedsageligt er baseret personlige

erfaringer og ekspertviden. Endnu er

der ikke skrevet politik eller retningslinjer

ned området, men de sigter mod at

udvikle et opslagsværk for terminal pleje

af børn og deres familier.

Børn og smerter

Børn og smerter er noget som optager

mange inden for pædiatrien. Dette blev

belyst med flere forskellige indlæg. Et

oplæg handlede om, hvordan manglende

forebyggelse eller fuldt lindrede smerter

kan resultere i: fysiologiske ændringer,

øget stress­respons, frygt og angst, dårlig

søvn og langsommere heling. Spædbørn

og børn føler smerte samme måde som

voksne ­ og kommunikation med børn og

inddragelsen af deres forældre om alle

aspekter af smertebehandlingen er af stor

vigtighed. Mangel viden om smertevurdering

kan betyde at sygeplejersker ikke

kan vurdere smerte præcist, og derfor

ikke kan anvende deres viden i praksis.

Men hvis man opprioriterer smertebehandlingen

organisatorisk ser det ud til at

forbedre smertebehandlingens praksis.

Konferencen var arrangeret af:

EAPS (European Academy of

Paediatric), ESPNIC (European

Society of Paediatric and Neonate

Intensive Care) og ESPR

(European Society for Paediatric

Research).


Panodil som smertelindring

Panodil bruges ofte til smertebehandling

hos børn ­ hvorfor et oplæg med spørgsmålet:

„Is using Paracetamol in the newborn

a good idea?“ gav stof til eftertanke,

da denne læge mente, der var alt for

stor usikkerhed omkring anvendelsen af

paracetamol ved nyfødte og præmature.

Hans undersøgelser viste flere vægtige

argumenter og grunde til at være skeptisk

i forhold til at anvende paracetamol, idet

vi ikke har nok viden om effekten af paracetamol,

og om stoffet har effekt.

Der er både lavet undersøgelser med paracetamol

og placebo. Her fandtes ingen

forskel.

Der er lavet undersøgelser paracetamol

og morfin op imod placebo og morfin, her

fandt man heller ingen forskel.

Det var derfor „yderst interessant at følge

indlægget om Non­pharmacological pain

relief in preterm infants“ som satte fokus

at identificere effektive ikke­farmakologiske

interventioner ved proceduremæssige

førte smerter hos præmature.

Der er bevis for at metoderne „sutte

sut“‚ „tæt svøbning‘‘ og det at „blive

puttet“ har en smertelindrende effekt

præmature. Essensen af oplægget var,

at vi er gode til at give farmakologisk

smertelindring, men skal øge fokus

ikke­farmakologiske interventioner og

smertebehandling generelt af nyfødte.

Valide smerte­vurderings­instrumenter

eller konsensus herom mangler sammen

med yderligere forskning.

Ekspertsygeplejersker

Ekspertsygeplejersker eller Advanced Nursing

Practice Care inden for pædiatrien og

neonatalogien er endnu et ubekendt begreb

i Danmark. Det var meget interessant

at høre, hvordan man arbejder med dette i

udlandet. Et spændingsfelt mellem medicin

og sygepleje, som blev præsenteret med

en præsentation af, hvordan dette arbejde

foregår en neonatal afdeling. Ekspertsygeplejersken

fungerer som primær

kontaktperson, intuberer, medicinerer, lægger

centrale katetre og går stuegang i tæt

samarbejde med en neonatolog. Neonatalafdelingen

har dannet et team med udelukkende

erfarent og specialiseret personale

til varetagelse af pleje og behandling af

ekstremt for tidlig fødte børn.

93 lande var repræsenteret med

3000 deltagere, hvoraf 220 var sygeplejersker

og heraf 11 sygeplejersker

fra Børneafdeling A.

Skejbys bidrag til konferencen:

3 mundtlige indlæg og 4 posters,

hvoraf 2 blev præsenteret ved

„poster walk“.

Reflektion

Hjemvendt fra en meget indholdsrig og

innovativ konference er tiden kommet til

den refleksive session, og den refleksion

vil vi hver især bære med os ud i vore

respektive afsnit, som inspiration og

idegrundlag for nye tiltag og udvikling af

vores kliniske praksis. På tværs af vores

nationers kultur, socioøkonomiske ­ og

politiske forhold har vi meget viden,

erfaring og videnskab at tilføre hinanden.

Derfor har disse konferencer en stor

betydning.

På vegne af de deltagende sygeplejersker

fra Børneafdeling A, Anette Løvstad,

specialeansvarlig sygeplejerske A1.


Kunststuderende giver forslag

Tre kvindelige

studerende fra Århus

Kunstakademi,

keramisk afdeling

har, som en del af

deres uddannelse,

udarbejdet idéoplæg

med skitser og

modeller til skulpturen

Asklepios. Skulpturen,

som har form af fem

slangeelementer, er

tænkt placeret i en

af hospitalets mange

gårdhaver.

Foto Tonny Foghmar

Af Kirsten Holm Nielsen, Kate Kanstrup

Nielsen og Berta Maria Hreinsdottir, Århus

Kunstakademi

Det begyndte med faget „Kunst i offentlige

rum“, som er et obligatorisk fag

Århus Kunstakademis keramiske linje.

På 6 uger skal de studerende udarbejde

idéoplæg, skitser og modeller til et

kunstværk i samarbejde med en potentiel

aftager.

Vi ­ Kirsten Holm Nielsen, Kate Kanstrup

Nielsen og Berta Maria Hreinsdottir, har

alle en fortid indenfor sundhed og/eller

pædagogik. Det var derfor nærliggende

for os at søge efter en institution som

arbejdede indenfor et af disse områder.

Vi blev meget hurtigt tiltrukket af Skejby,

som også har gjort meget ud af den kunstneriske

udsmykning af hospitalet. Vi blev

fra starten meget positivt modtaget

Skejby af Ellen Lønstrup Mortensen, som

i hele processen har været til stor hjælp

og samtidig utrolig åben og interesseret i

vores idéer.

Nøgleord for skulpturen er: Håb, humor,

glæde, vækst, trøst, helhed og lindring.

I samarbejde med Ellen Lønstrup Mortensen

valgte vi, at skulpturen Asklepios

skulle placeres i gårdhave nr. 24, som

ligger ved føde­ og børneafdelingerne.

Skulpturen er opkaldt efter den græske

gud Asklepios, som var lægekunstens gud.

Asklepios er velkendt i hospitalsverdenen

fra Asklepios­ eller Æskulapstaven, hvorom

slangen snor sig. Slangen symboliserer

bl.a.: Livet, visdommen og døden.

Skulpturen består af 5 keramiske buer,

som er placeret uafhængigt af hinanden i

gårdhaven. Hvert element har en gennemsnitlig

størrelse 1,5 meter i højden og

2 meter i bredden. Èn af buerne kommer

ud af væggen, mens de øvrige er placeret

forskellige steder i havens græsplæne,

som om de dukker op af jorden.

Vores ønske er at åbne op for beskuerens

fantasi og nysgerrighed og sætte tanker i

gang. Er det én slange, der bugter sig op

og ned gennem haven, eller måske er det

flere slanger i bevægelse? Måske er det

noget helt andet?


til skulptur Skejby

Det er vores hensigt, at man skal lægge

mærke til Asklepios­skulpturen. Den skal

kunne indtages og berøres af både børn

og voksne. Asklepios skal vække glæde

og humør med sine lysende farver og

spændende overflader, som skiller sig

ud fra omgivelserne i gårdhaven. Netop

glæden og humoren mener vi er vigtige

et hospital, hvor meget er så alvorligt.

Skulpturen skal skabe forundring ­ både

afstand, når man passerer forbi

gangene, og når man kommer helt tæt

den. Derfor er gult og lyserødt ét af de

farveforslag, som vi har valgt til Asklepiosskulpturen.

De tre kunststuderende

bag skulpturforslaget.

Vi er meget taknemmelige, fordi Skejby

har inviteret os indenfor og gjort det muligt

for os at udføre vores opgave der. Det

har været helt fantastisk, at Skejby efterfølgende

har givet os lov til at fortælle om

vores arbejde med skulpturen Asklepios,

dels gennem udstilling i personalekantinen

og dels gennem denne artikel.


Information fra kantinen

Sortiment i kantinen

Kantinen Skejby tilbyder dagligt mulighed

for køb af ta' selv buffet til frokost og

aften, samt i weekend.

Buffeten består af frisk og hjemmelavet

mad med friskbagt flutes og rugbrød.

Aftenbuffeten vil dagligt være suppleret

med en varm middagsret.

Endvidere tilbyder kantinen dagligt salg

af frisk frugt, udvalg af kager og hjemmebagt

brød, samt stort sortiment af kolde

og varme drikke.

På hverdage tilbyder kantinen salg af

morgenbrød og kager, bestående af hjemmebagte

boller og udvalg af forskellige

rundstykker med oste og læg.

Åbningstider

Personalekantinen:

Mandag til fredag: kl. 11.15 ­ 13.15

Kantinen ved indgang 3:

Mandag til fredag: kl. 11.15 ­ 13.15

Cafèen:

Mandag til fredag: kl. 07.30 ­ 19.00

Weekend og helligdage: kl. 11.30 ­ 19.00

Take away

Hver torsdag tilbyder kantinen mulighed

for at købe aftensmaden med hjem til

familien.

Menuen kan ses kantinens hjemmeside

skejby.dk samt i kantinen ­ eller spørg

personalet.

Menuen skal bestilles og betales senest

dagen forinden, dvs. onsdag inden kl.

11.00. Maden kan afhentes i cafèen den

gældende torsdag i tidsrummet kl.

13.00 til 17.00.

Menuen udleveres i emballage med information

om tilberedning, således at retten

kan varmes i mikroovn eller almindelig

ovn.

Mødeservering til eftermiddag

På Århus Universitetshospital, Skejby

Dato: dag den / 20

Mødetitel:*

E-mail: *

Kontaktperson: * Lokalnr: *

Afdeling: * EAN: *

Firma: Adresse:

Felterne med * skal udfyldes.

Afhentning i kantinen

Sæt kryds ud for det ønskede:

Eftermiddag Afhentes kl: Antal personer: Pris pr. person:

Kaffe/the: 20,00 kr.

Isvand: 5,00 kr.

Frisk frugt i hele stykker: 8,00 kr.

Frisk frugt, udskåret: 15,00 kr.

Dagens hjemmebagte kage: 12,00 kr.

Tørkage: 15,00 kr.

Frugttærte m. cremefraiche: 20,50 kr.

Chokolade, 3 stk. pr. pers.: 16,00 kr.

Udleveres med engangsservice

Husk at medbringe eget rullebrod ved afhentning i kantinen

Opdækning i personalekantinen, gæstekantinen, lokale 4 og

foyeren i normal arbejdstid kl. 8.00 til kl. 16.00. Efter kl. 16.00 regnes et gebyr for serveringstimer.

Sæt kryds ud for det ønskede:

Eftermiddag Sted: Antal personer: Pris pr. person:

Kaffe/the: 27,50 kr.

Isvand: 10,00 kr.

Frisk frugt i hele stykker: 10,00 kr.

Frisk frugt, udskåret: 20,00 kr.

Dagens hjemmebagte kage: 22,00 kr.

Tørkage: 25,00 kr.

Frugttærte m. cremefraiche: 35,00 kr.

Chokolade, 3 stk. pr. pers.: 22,00 kr.

Ved heldags arrangementer og ved deltager antal over 75 personer

kontakt venligst kantinen for udarbejdelse af tilbud.

Mødeforplejning

Kantinen forestår levering af forplejning

til arrangementer og møder, der afholdes

Skejby.

Bestilling af mødeforplejning foretages via

kantinens hjemmeside skejby.dk en

af de tre bestillingsformularer.

Yderligere information og oplysninger

om bestillingsprocedure kan hentes i

kantinens vejledning „Sådan fungerer din

kantine“.

Ved bestilling af forplejning til større

arrangementer og arrangementer i

auditorium, bedes kantinen kontaktes for

udarbejdelse af tilbud.

Kantinen står altid til rådighed for vejledning

og hjælp i forbindelse med bestilling

af mødeforplejning.

Kantinen kontaktes dk371@compass.

group.dk eller 89496071.

Med Venlig Hilsen

Eurest A/S

Kantineleder Bettina Sejr Hedegaard

(betthede@rm.dk)

Tlf: 89496070

Sådan fungerer

din kantine

Eurest A/S forestår den daglige drift af kantinerne

Århus Universitetshospital, Skejby.


Opskrifter fra kantinen

Baconsvøbt torsk

m. råsyltede grøntsager

Lige nu er torsk billigt og smager super

dejligt.

4 pers.

6 gulerødder

150 g. sukkerærter

1 grøn peberfrugt

1 dl. eddike

75 g. sukker

500 g. torskefilet

150 g. bacon

Tilbehør

Løse ris

Tilberedning

Skræl gulerødder og skær dem i båndstrimler

med en kartoffelskræller.

Skær peberfrugt i strimler. Kom gulerødder,

peberfrugt og sukkerærter i en skål.

Kog eddike og sukker sammen i en gryde

og hæld lagen over grønsagerne.

Krydr torskefileterne med salt og peber,

og vikl forsigtigt bacon omkring.

Steg torsken en pande i ca. 3. min

hver side, til baconen er sprød.

Server torsken med råsyltede grøntsager

og kogte ris.

Tips

Andre grøntsager kan anvendes og anden

fisk f.eks. kuller eller mørksej.

Frokost salat

Salat med vilde ris, bønner og citron:

4 pers.

100 g. vilde ris

6 dl. vand

Salt

Citron

250 g. romainesalat i grove stykker

300 g. kolde dampede haricots verts i

halve

1 finthakket rødløg

150 g. feta i olie m. krydderier eller soltørret

tomat

Tilbehør

Stegt kød, evt. groft flutes

Tilberedning

Kom de vilde ris i en gryde med kogende

vand tilsat salt. Kog risende ved svag

varme og under låg i ca. 35 min, så risene

er møre, men stadig har bid. Hæld vandet

fra risene, damp dem tørre og køl af.

Vask citronen og skær den i kvarte og

derefter i 1­2 cm. stykker.

Læg romainesalat, vilde ris, bønner og løg

lagvis i et fladt fad. Dryp 1½ spsk af olien

fra fetaen over salaten. Lad fetaen dryppe

af i en sigte og fordel fetaen over salaten.

Pynt med citronstykker og drys med salt

og peber.

Server salaten sammen med grill­stegt

kød og brød.


siden sidst

1. Forskningssymposium for MVUere

Omkring 100 personer deltog 12. januar i

årets forskningssymposium for sundhedspersonale

med mellemlange videregående

uddannelser. Et næsten fyldt Auditorium

B dannede ramme om symposiet, hvor

der dagen lang var indlæg om forskningsprojekter

og andre forskningsrettede

aktiviteter.

2. KUUL kom løbende

med 150.000 til hjertebørnene

2

Op mod 300 motionister løb søndag 12.

december med KUUL de sidste km af

en løbetur 115 km for at overrække

de 150.000 kr., der er resultatet af årets

indsamling til fordel for hjertebørnene.

KUUL­løberne startede ved midnat med at

løbe Brabrandsøen. 12 timer senere gik

turen til Skejby. Ved Storcenter Nord sluttede

yderligere næsten 300 løbere sig til

og løb med de sidste fem km til Skejby.

Her modtog afdelingssygeplejerske Lene

Munck årets indsamlingsresultat vegne

af børnehjerteafsnittene Skejby og

Rigshospitalet.

1

3. Legater til kræftforskere

Tekst Anne-Mette Siem | Foto Tonny Foghmar og John Kristensen

3

Ved Agnes Niebuhr Anderssons Cancerforskningsfonds

årlige legatuddeling blev

tre projekter fra Århus Universitetshospital

tilgodeset. Prismodtagerne var Keld

Sørensen og Vibeke Hjortdal fra Børnehjerteteamet,

Morten Busk fra Eksperimentel

Klinisk Onkologi og Maria Staub

Ervandian fra Urinvejskirurgisk Afdeling.

Det blev fejret fredag 3. december

Urinvejskirurgisk Afdeling K.

4. Uniformsshow

Ansatte Fødeafdelingen gik 3. december

catwalk i forskellige uniformer.

For målet med showet var at markere

implementeringen af retningslinjen for

uniformsetikette. Resultatet af modellernes

arbejde blev foreviget til en video

om uniformsetikette Fødeafdelingens

intranet.

4 5

5. Skejby Danmarks bedste hospital

for 3. år i træk

Dagens Medicin udnævnte i december

for tredje år i træk Skejby til landets

bedste hospital.

Skejby vandt en specialistbehandling

i særklasse. Af 21 lægelige specialer

Skejby, som indgår i undersøgelsen

op nåede 10 specialer Skejby førstepladser

og 7 specialer kom ind en

andenplads.

De 10 specialer, der blev nummer 1 var:

Karkirurgi, hjertemedicin, thorax­kirurgi,

lungekræft (Skejby og Århus Sygehus),

Gynækologi­obstetrik, infektionsmedicin,

mikrobiologi, blodbank, pædiatri (delt

1. plads med Rigshospitalet) og nyremedicin.

Århus Sygehus indtog andenpladsen.

Udnævnelsen blev fejret med godte ­

kasser til hele huset.


Festsange

Taler vers samt sange

har jeg forfattet en hel del gange.

Pris: 350 kr. minus opsætning

1 uges leveringstid


Jytte Halborg, Tlf. privat 6130 8746

E­mail: jytte.halborg@oafi.dk

Sms GFSUNDHED

+ dit navn til 1272* og vi kontakter

dig for et uforpligtende tilbud

Aerobic/callanetic, styrketræning, fodbold, solarium, bordtennis og dart

Henvendelse: S.A.K. kontor, lokale C.1.132, (På hovedkorri doren i kælderen ved tværgang 6),

tlf. lokal 6296 • Onsdag kl. 14.30 15.25 • (indmeldelse/udmeldelse/nøgler)

Medlemsskab: Kun for ansatte Skejby

Tilmelding: Foregår ved personlig henvendelse

Bliv forsikret blandt

ligesindede

GF Hospital og Sundhed er en

forsikringsklub specielt for ansatte

i sundhedssektoren. Klubben er

en del af GF Forsikring, og hos os

får du bl.a. overskudsdeling

bilforsikringen. I 2009 sendte vi

15% tilbage af præmien til vores

bilkunder.

GF Hospital og Sundhed · Tlf. 86 17 43 44 · hospitalogsundhed@gfforsikring.dk · gf-hospitalogsundhed.dk

Kaffen kommer

til Sparekassen

I løbet af en travl arbejdsdag kan vi alle trænge

til en pause. Og ikke mindst til en kop kaffe.

I Sparekassen Kronjylland gør vi tingene lidt

anderledes. Tag en pause kom ind og få en kop

kaffe og en uforpligtende snak med os.

Vi glæder os til at se dig.

Ny smag hver dag

Fra 14.-18. marts har vi et nyt

KaFFetema hver dag

Kom og smag!

Deltag samtidig i vores

konkurrence

CAppuCCino

espresso

American

to go teA

italiano

Skejby Sygehus afdeling . 86 78 48 99 . lokalnr. 6090 . skejbysygehus@sparkron.dk . sparkron.dk

coffee

Hovedsponsor for kvindelandsholdet i håndbold. * Det koster kun alm. sms-takst.

Annoncer


Udstilling i februar

Anna Grethe Aaen

Ana­Katrine Von Bülow

Udstilling i marts

Sky by Art kunstforening udstiller alt hvad der er indkøbt i løbet af året til lodtrækning

generalforsamlingen den 30. marts 2011 kl. 19.00 i personalekantinen.

InTryk modtager meget gerne bidrag til bladet.

Skriv om, hvad der rør sig i din afdeling, informer

resten af huset om nye tiltag eller del ud af dine tanker.

Skriv dit indlæg i word og mail det til redaktionen.

Indlæg må højest være 5000 anslag inklusiv mellemrum.

Debatindlæg dog højest 2500 anslag.

Har du lyst til at være med i InTryks redaktion?

Vi mødes en gang om måneden. Send en mail

til redaktionen, hvis det er noget for dig.

Mail til InTryks redaktion sksinf@rm.dk

KUNSTFORENINGEN

Sky by Art

www.skybyart.dk

More magazines by this user
Similar magazines