Fra no go til Glasgow.pdf - Bygningskultur Danmark

ejseBrev fra GLasGOW

FRA NO

GO TIL

GLAsGOw

Af Sara Line Bohn, projektleder for strategisk kulturarv og

Birgitte Lindegaard Jensen, journalistisk koordinator i Bygningskultur Danmark

HvILKeN fOraNDrING. GlASGOW BRUGER SIN KUlTURARV TIl AT GENOPFINDE SIG SElV. STæDIGE Nå-

lESTIKSINDGREB HAR VENDT EN DAGlIGDAG PRæGET AF NEDSlIDT INDUSTRI, lUKKEDE BUTIKKER, SKIDT,

MøG OG JæVNlIGE IlDSPåSæTTElSER. I DAG ER SKOTlANDS STøRSTE By FINANSCENTRUM OG KUlTUR-

By. DER ER STADIG lANGT IGEN, MEN SNEBOlDEN RUllER DEN RIGTIGE VEJ.

14 Bygningskultur Danmark

”De andre på kontoret spurgte, hvorfor I har

valgt at komme herover? I Danmark er I milevidt

foran os, når det handler om bevaring. Vi

kan lære af jer.” John Gair blinker venligt bag de

små, runde briller og lader ordene hænge lidt i

luften.

Bygningskultur Danmark er taget til Glasgow

med fire danske kommuner for at finde inspiration

til, hvordan man kan bruge lokal kulturarv

til at skabe udvikling og identitet. Vi er midt i

frokosten og sidder bænket i den nedlagte kirke,

Cowcaddens Church, da spørgsmålet falder.

Kirken er eksempel på det, vi blandt andet er

taget over Nordsøen for at studere: Genanvendelse

af kirker og industribygninger til nye formål.

For 20 år siden var her kirkelige handlinger,

i dag huser stedet en velbesøgt restaurant samt

et hotel og museum for den skotske sækkepipe.

Gair er senior arkitekt ved Glasgows Heritage

and Design, Development and Regeneration

Services og har taget to dage ud af kalenderen

for at vise os rundt i den tidligere så trætte industriby.

Siden 1980erne har Glasgow nemlig

gennemgået en bemærkelsesværdig proces,

som har ændret byens image og selvforståelse

fra nedslidt tristesse til kosmopolitisk storby.

Som så mange andre byer har også denne ople-

GLasGOWs strateGIer

fOr uDvIKLING

• Public art – fokus på kunst i det of-

fentlige rum. Kunst er et krav i mange

revitaliseringsprojekter

• Lighting the city –

belysning af historiske bygninger og

årlige lysfestivaler

• Dressing the city – store bannerkampagner,

som skal skabe et visuelt

indtryk og informere om tiltag og

events.

vet de-industrialiseringens negative konsekvenser.

Og John Gair har været med hele vejen.

Fra rigdom til armod og tilbage igen

Da dronning Victoria regerede, var Glasgow én

af Storbritanniens rigeste byer, kun overgået af

London, og man kan stadig se masser af tegn på

fordums industribaserede rigdom. Blandt andet

på byens opulente rådhus, som er et overflødighedshorn

af florentinsk marmor, bladguld, krystallysekroner,

svungne trapper et al. Med 1.

verdenskrig blev rigdom til armod, og siden kom

Den store Depression, som gjorde sit til at køre

byen i knæ. Manglende investeringer efter 2.

verdenskrig betød, at Glasgows industri effektivt

blev udraderet af internationale konkurrenter.

Nu blev byen synonym med massearbejdsløshed,

hooligans og kriminalitet og et

gadebillede, tegnet af nedlukkede butikker og

tilsodede, faldefærdige huse, der var plaget af

ildspåsættelser og sorte som kul. Uattraktive,

trøstesløse bydele, hvor ingen ønskede hverken

at bo eller arbejde.

Når det handler om bygningsbevaring, design

og arkitektur er Glasgow endnu ingen foregangsby.

Førsteindtrykket er da også en upoleret

og regnfuld kosmopol, som vi oplever, mens

KuLturarv sOm

KataLysatOr

- st. aNDreWs square

På pladsen St. Andrews Square ligger den

historiske kirke, St. Andrews Parish Church

fra 1756. Restaureringen af kirken har revitaliseret

området, som tidligere var både

slidt og forarmet. Det er sket ved at

istandsætte to eksisterende georgianske

bygninger i sandsten på hver side af kirken

og ved at genskabe bygninger med respekt

for områdets historie. Selve kirken

har fået ny funktion og anvendes i dag

som center for traditionel skotsk musik,

blandt andet i nyudgravede kælderlokaler

under kirken. Projektet er finansieret af

både offentlige og private investeringer.

støtte tIL restaurerING -

ParKHeaD CrOss tOWNsCaPe

HerItaGe INtIatIve

Nystartet projekt, som løber frem til 2010

og skal forny den historiske midte. Projektpartnerne,

som blandt andet tæller Glasgow

City Council og John Wheatley College,

tilbyder støtte til restaurering af

historiske bygninger og genetablering af

butiksfacader. Projektet dækker 90 procent

af udgifterne, og den enkelte ejer skal

blot finde 10 procent. Foreløbig har kun

den lokale kirke, Parkhead Congregational

Church, dog tilsluttet sig.

vi foroverbøjede zigzagger udenom voksende

vandpytter med paraplyerne blæst i stykker.

Men det er langtfra hele sandheden. Byen har

investeret i kunst, kultur og byudvikling, og en

revitalisering af større bydele er sat i gang med

mange små tiltag som tilsammen har gjort en

forskel: Restaurering af historiske bygninger og

kunst i byrummet. Nye funktioner i industribygninger

og en del af Glasgows 300 kirker. Årlige

lysfestivaler. Og ikke mindst nødtørftige istandsættelser

af butiksfacader og billige huslejer, så

kreative iværksættere har mulighed for at leje

bygningerne og skabe et livligt forretningsliv.

Små nålestiksinitiativer som tilsammen har fået

snebolden til rulle den rigtige vej og vende udviklingen.

I 1990 blev Glasgow udpeget til europæisk

kulturby, og byen fik endnu et skub, da den i

1999 blev kåret til Storbritanniens arkitektur-

og designby. I dag er industri erstattet af banker

og finansieringsselskaber, og de fleste af Skotlands

største virksomheder holder til her. Den

negative befolkningsudvikling er vendt, og

Glasgow har nu 630.000 indbyggere. Som John

Gair senere siger, har byen genopfundet sig

selv. Og det er det, det hele handler om. Derfor

er vi her.

Bygningskultur Danmark 15

---

merCHaNt CIty

tOWNsCaPe HerItaGe

INItIatIve

“We Will not alloW the

artists to leave”

Liz Davidson,

Merchant City Townscape Heritage Initiative

Merchant City ligger i centrum af Glasgow

og består af gader med rækker af

historiske bybygninger, som tidligere

blev anvendt af handelsrejsende til at

opbevare bomuld og tobak. Mange små

tiltag har bidraget til at udvikle området

og gøre det eksklusivt og attraktivt

igen.

• Fokus på restaurering af historiske

bygninger, kunst i byrummet og

smuk fortovsbelægning

• To hele bygninger, der alene er dedi-

keret til lokale kunstnere, fordi

kunstnerne tilfører liv, kreativitet og

identitet

• Belysning af bygninger om natten

for at skabe et tryggere miljø

• Tomme og forfaldne butikslokaler er

sat nødtørftigt i stand, så huslejen

kan holdes nede og gøre det attraktivt

for iværksættere at slå sig

ned. Enkelte butikker har endda

fået fri husleje i to år, fordi de

tilfører området liv og et kreativt

miljø.

fra INDustrIKuLtur

tIL KuLturINDustrI

- NeW LaNarK mILLs

New Lanark Mills er en 200 år gammel,

smuk bomuldsfabrik, som ligger idyllisk

langs en brusende flod, omkranset af en

lille landsby af arbejderboliger med et

par hundrede indbyggere, bløde bakker

og træer så langt øjet rækker. Fabrikken

blev optaget på UNESCOs liste for verdenskulturarv

i 2001. Og bjergtagende

ser det ud, som man nærmer sig ned ad

de snoede og køresygsfremkaldende

veje.

Også denne lille idylliske enklave har været

totalt nedslidt og ødelagt. Men i

1974 blev en fond formet, der skulle

bringe økonomien i industrilandsbyen tilbage.

I dag rummer bomuldsfabrikken

hotel med speciale i bryllupper, en stor

udstilling om stedets historie, butik og

café. Området besøges hvert år af

350.000 mennesker.

New Lanark Mills’ strategi fokuserer på

boliger, der udadtil fremstår oprindelige.

Turisme i kraft af stedets museum, bryllupper

og wellness. Og endelig sælger

stedet ud af den vandkraft, man stadig

producerer. Genrejsningen er finansieret

af EU-støtte, statslige midler, fonde

samt billetindtægter fra besøgscenterets

gæster. Afhængigheden af billetindtægter

har betydet en kommerciel tilgang

med fokus på oplevelser - men også en

total ombygning, der desværre indvendigt

har fjernet de fleste spor af den historie,

der gør stedet unikt.

ByfOrNyeLse:

tHe NeW GOrBaLs

Et af Glasgows mest gennemgribende

initiativer er et byfornyelsesprojekt i bydelen

The Gorbals, Crown Street Regeneration

Project. Området blev bygget

som et vaskeægte arbejderkvarter og var

byens første forstad. I 1960erne blev alle

de gamle arbejderboliger revet ned for at

gøre plads til højhusblokke og strømlinet

byplanlægning i Le Corbusiers ånd, men

elendig kvalitet. Det førte til massive sociale

og sundhedsmæssige problemer i

området, og i 1980erne blev The Gorbals

kendt som det farligste sted i Storbritannien

med tilfældig vold og gadebander,

som foretrak macheten som våben.

I samarbejde mellem offentlige myndigheder

og private developere er der skabt

en hel ny bydel gennem massive nedrivninger

af de modernistiske højhuse, opførelse

af nye bygninger i en bedre kvalitet

og lavere, mere menneskelig skala.

Hertil kommer en park med frugttræer

og buske, aktiv brug af kunst og istandsættelse

af enkelte historiske bygninger

– blandt andet konvertering af en lokal

kirke til community center. 2/3 af boligerne

er ejerboliger, 1/3 er almennyttige

boliger, men kvaliteten af boligerne er

identisk. Området har haft succes med at

brande sig selv som The New Gorbals, og

selv medarbejdere fra bystyret har købt

sig en bolig her. Middelklassen er rykket

ind, og grundpriserne er nu steget så meget,

at Crown Street Regeneration Project

ikke længere har råd til at købe grunde

i området.

kulturarv og byudvikling – 4 gode råd

1 2 3 4

forskellige konverteringsstrategier

og måder at skabe udvikling

på

•Restaurering og genanvendelse

af én central bygning kan være

katalysator for udvikling i et

helt område.

•Små tiltag kan skabe stor effekt.

•Genskabelse af oprindelige byg-

ninger og kulturmiljøer kan være

omkostningsfuldt. En mulig fi-

nansieringskilde er kommerciel

drift af stedet.

at skabe attraktive bydele

• Udvikling af bydele kan inspire-

res af andre bydele, som er po-

pulære.

• Blandede boligformer kan væ-

re med til at skabe populære

boligområder og sikre, at de op-

rindelige beboere ikke tvinges

væk af stigende boligpriser.

•Planlægning, som regulerer de-

velopernes udvikling af et områ-

de, kan sikre en langsigtet ud-

vikling.

• Basale faciliteter – butikker,

biblioteker, skoler – kan være

med til at give liv til et område

og gøre det attraktivt.

•Byudvikling handler også om

markedsføring, og den identitet

man sælger

Før var Cowcaddens Church hærget og nedslidt. I dag er

kirken sat i stand og rummer blandt andet restaurant, hotel

og museum for den skotske sækkepipe.

Partnerskaber og inddragelse

• Partnerskaber mellem private og

offentlige aktører kan sikre fi-

nansiering og langsigtet planlæg-

ning.

• Utraditionelle partnerskaber kan

sikre genanvendelse af historiske

bygninger – for eksempel smyk-

kedesigneren der får fri husleje i

to år, når hun åbner butik i en af

de tomme butikker.

• Involvering af lokalsamfundet er

nødvendigt for forankring af pro-

ekter.

skabelse og forandring

af identitet

• Genanvendelse af kulturarv kan

skabe ny identitet i et område,

samtidig med at forbindelsen til

byens historie bevares.

• Særlige bygninger som industri-

bygninger eller kirker kan funge-

re som identitetsmarkører – det

samme gælder kunst.

• Den samlede historie om byen –

design og arkitekturby – under-

støttes af strategien om lys,

kunst og iscenesættelse.

16 Bygningskultur Danmark Bygningskultur Danmark 17