Fra no go til Glasgow.pdf - Bygningskultur Danmark
ejseBrev fra GLasGOW
FRA NO
GO TIL
GLAsGOw
Af Sara Line Bohn, projektleder for strategisk kulturarv og
Birgitte Lindegaard Jensen, journalistisk koordinator i Bygningskultur Danmark
HvILKeN fOraNDrING. GlASGOW BRUGER SIN KUlTURARV TIl AT GENOPFINDE SIG SElV. STæDIGE Nå-
lESTIKSINDGREB HAR VENDT EN DAGlIGDAG PRæGET AF NEDSlIDT INDUSTRI, lUKKEDE BUTIKKER, SKIDT,
MøG OG JæVNlIGE IlDSPåSæTTElSER. I DAG ER SKOTlANDS STøRSTE By FINANSCENTRUM OG KUlTUR-
By. DER ER STADIG lANGT IGEN, MEN SNEBOlDEN RUllER DEN RIGTIGE VEJ.
14 Bygningskultur Danmark
”De andre på kontoret spurgte, hvorfor I har
valgt at komme herover? I Danmark er I milevidt
foran os, når det handler om bevaring. Vi
kan lære af jer.” John Gair blinker venligt bag de
små, runde briller og lader ordene hænge lidt i
luften.
Bygningskultur Danmark er taget til Glasgow
med fire danske kommuner for at finde inspiration
til, hvordan man kan bruge lokal kulturarv
til at skabe udvikling og identitet. Vi er midt i
frokosten og sidder bænket i den nedlagte kirke,
Cowcaddens Church, da spørgsmålet falder.
Kirken er eksempel på det, vi blandt andet er
taget over Nordsøen for at studere: Genanvendelse
af kirker og industribygninger til nye formål.
For 20 år siden var her kirkelige handlinger,
i dag huser stedet en velbesøgt restaurant samt
et hotel og museum for den skotske sækkepipe.
Gair er senior arkitekt ved Glasgows Heritage
and Design, Development and Regeneration
Services og har taget to dage ud af kalenderen
for at vise os rundt i den tidligere så trætte industriby.
Siden 1980erne har Glasgow nemlig
gennemgået en bemærkelsesværdig proces,
som har ændret byens image og selvforståelse
fra nedslidt tristesse til kosmopolitisk storby.
Som så mange andre byer har også denne ople-
GLasGOWs strateGIer
fOr uDvIKLING
• Public art – fokus på kunst i det of-
fentlige rum. Kunst er et krav i mange
revitaliseringsprojekter
• Lighting the city –
belysning af historiske bygninger og
årlige lysfestivaler
• Dressing the city – store bannerkampagner,
som skal skabe et visuelt
indtryk og informere om tiltag og
events.
vet de-industrialiseringens negative konsekvenser.
Og John Gair har været med hele vejen.
Fra rigdom til armod og tilbage igen
Da dronning Victoria regerede, var Glasgow én
af Storbritanniens rigeste byer, kun overgået af
London, og man kan stadig se masser af tegn på
fordums industribaserede rigdom. Blandt andet
på byens opulente rådhus, som er et overflødighedshorn
af florentinsk marmor, bladguld, krystallysekroner,
svungne trapper et al. Med 1.
verdenskrig blev rigdom til armod, og siden kom
Den store Depression, som gjorde sit til at køre
byen i knæ. Manglende investeringer efter 2.
verdenskrig betød, at Glasgows industri effektivt
blev udraderet af internationale konkurrenter.
Nu blev byen synonym med massearbejdsløshed,
hooligans og kriminalitet og et
gadebillede, tegnet af nedlukkede butikker og
tilsodede, faldefærdige huse, der var plaget af
ildspåsættelser og sorte som kul. Uattraktive,
trøstesløse bydele, hvor ingen ønskede hverken
at bo eller arbejde.
Når det handler om bygningsbevaring, design
og arkitektur er Glasgow endnu ingen foregangsby.
Førsteindtrykket er da også en upoleret
og regnfuld kosmopol, som vi oplever, mens
KuLturarv sOm
KataLysatOr
- st. aNDreWs square
På pladsen St. Andrews Square ligger den
historiske kirke, St. Andrews Parish Church
fra 1756. Restaureringen af kirken har revitaliseret
området, som tidligere var både
slidt og forarmet. Det er sket ved at
istandsætte to eksisterende georgianske
bygninger i sandsten på hver side af kirken
og ved at genskabe bygninger med respekt
for områdets historie. Selve kirken
har fået ny funktion og anvendes i dag
som center for traditionel skotsk musik,
blandt andet i nyudgravede kælderlokaler
under kirken. Projektet er finansieret af
både offentlige og private investeringer.
støtte tIL restaurerING -
ParKHeaD CrOss tOWNsCaPe
HerItaGe INtIatIve
Nystartet projekt, som løber frem til 2010
og skal forny den historiske midte. Projektpartnerne,
som blandt andet tæller Glasgow
City Council og John Wheatley College,
tilbyder støtte til restaurering af
historiske bygninger og genetablering af
butiksfacader. Projektet dækker 90 procent
af udgifterne, og den enkelte ejer skal
blot finde 10 procent. Foreløbig har kun
den lokale kirke, Parkhead Congregational
Church, dog tilsluttet sig.
vi foroverbøjede zigzagger udenom voksende
vandpytter med paraplyerne blæst i stykker.
Men det er langtfra hele sandheden. Byen har
investeret i kunst, kultur og byudvikling, og en
revitalisering af større bydele er sat i gang med
mange små tiltag som tilsammen har gjort en
forskel: Restaurering af historiske bygninger og
kunst i byrummet. Nye funktioner i industribygninger
og en del af Glasgows 300 kirker. Årlige
lysfestivaler. Og ikke mindst nødtørftige istandsættelser
af butiksfacader og billige huslejer, så
kreative iværksættere har mulighed for at leje
bygningerne og skabe et livligt forretningsliv.
Små nålestiksinitiativer som tilsammen har fået
snebolden til rulle den rigtige vej og vende udviklingen.
I 1990 blev Glasgow udpeget til europæisk
kulturby, og byen fik endnu et skub, da den i
1999 blev kåret til Storbritanniens arkitektur-
og designby. I dag er industri erstattet af banker
og finansieringsselskaber, og de fleste af Skotlands
største virksomheder holder til her. Den
negative befolkningsudvikling er vendt, og
Glasgow har nu 630.000 indbyggere. Som John
Gair senere siger, har byen genopfundet sig
selv. Og det er det, det hele handler om. Derfor
er vi her.
Bygningskultur Danmark 15
merCHaNt CIty
tOWNsCaPe HerItaGe
INItIatIve
“We Will not alloW the
artists to leave”
Liz Davidson,
Merchant City Townscape Heritage Initiative
Merchant City ligger i centrum af Glasgow
og består af gader med rækker af
historiske bybygninger, som tidligere
blev anvendt af handelsrejsende til at
opbevare bomuld og tobak. Mange små
tiltag har bidraget til at udvikle området
og gøre det eksklusivt og attraktivt
igen.
• Fokus på restaurering af historiske
bygninger, kunst i byrummet og
smuk fortovsbelægning
• To hele bygninger, der alene er dedi-
keret til lokale kunstnere, fordi
kunstnerne tilfører liv, kreativitet og
identitet
• Belysning af bygninger om natten
for at skabe et tryggere miljø
• Tomme og forfaldne butikslokaler er
sat nødtørftigt i stand, så huslejen
kan holdes nede og gøre det attraktivt
for iværksættere at slå sig
ned. Enkelte butikker har endda
fået fri husleje i to år, fordi de
tilfører området liv og et kreativt
miljø.
fra INDustrIKuLtur
tIL KuLturINDustrI
- NeW LaNarK mILLs
New Lanark Mills er en 200 år gammel,
smuk bomuldsfabrik, som ligger idyllisk
langs en brusende flod, omkranset af en
lille landsby af arbejderboliger med et
par hundrede indbyggere, bløde bakker
og træer så langt øjet rækker. Fabrikken
blev optaget på UNESCOs liste for verdenskulturarv
i 2001. Og bjergtagende
ser det ud, som man nærmer sig ned ad
de snoede og køresygsfremkaldende
veje.
Også denne lille idylliske enklave har været
totalt nedslidt og ødelagt. Men i
1974 blev en fond formet, der skulle
bringe økonomien i industrilandsbyen tilbage.
I dag rummer bomuldsfabrikken
hotel med speciale i bryllupper, en stor
udstilling om stedets historie, butik og
café. Området besøges hvert år af
350.000 mennesker.
New Lanark Mills’ strategi fokuserer på
boliger, der udadtil fremstår oprindelige.
Turisme i kraft af stedets museum, bryllupper
og wellness. Og endelig sælger
stedet ud af den vandkraft, man stadig
producerer. Genrejsningen er finansieret
af EU-støtte, statslige midler, fonde
samt billetindtægter fra besøgscenterets
gæster. Afhængigheden af billetindtægter
har betydet en kommerciel tilgang
med fokus på oplevelser - men også en
total ombygning, der desværre indvendigt
har fjernet de fleste spor af den historie,
der gør stedet unikt.
ByfOrNyeLse:
tHe NeW GOrBaLs
Et af Glasgows mest gennemgribende
initiativer er et byfornyelsesprojekt i bydelen
The Gorbals, Crown Street Regeneration
Project. Området blev bygget
som et vaskeægte arbejderkvarter og var
byens første forstad. I 1960erne blev alle
de gamle arbejderboliger revet ned for at
gøre plads til højhusblokke og strømlinet
byplanlægning i Le Corbusiers ånd, men
elendig kvalitet. Det førte til massive sociale
og sundhedsmæssige problemer i
området, og i 1980erne blev The Gorbals
kendt som det farligste sted i Storbritannien
med tilfældig vold og gadebander,
som foretrak macheten som våben.
I samarbejde mellem offentlige myndigheder
og private developere er der skabt
en hel ny bydel gennem massive nedrivninger
af de modernistiske højhuse, opførelse
af nye bygninger i en bedre kvalitet
og lavere, mere menneskelig skala.
Hertil kommer en park med frugttræer
og buske, aktiv brug af kunst og istandsættelse
af enkelte historiske bygninger
– blandt andet konvertering af en lokal
kirke til community center. 2/3 af boligerne
er ejerboliger, 1/3 er almennyttige
boliger, men kvaliteten af boligerne er
identisk. Området har haft succes med at
brande sig selv som The New Gorbals, og
selv medarbejdere fra bystyret har købt
sig en bolig her. Middelklassen er rykket
ind, og grundpriserne er nu steget så meget,
at Crown Street Regeneration Project
ikke længere har råd til at købe grunde
i området.
kulturarv og byudvikling – 4 gode råd
1 2 3 4
forskellige konverteringsstrategier
og måder at skabe udvikling
på
•Restaurering og genanvendelse
af én central bygning kan være
katalysator for udvikling i et
helt område.
•Små tiltag kan skabe stor effekt.
•Genskabelse af oprindelige byg-
ninger og kulturmiljøer kan være
omkostningsfuldt. En mulig fi-
nansieringskilde er kommerciel
drift af stedet.
at skabe attraktive bydele
• Udvikling af bydele kan inspire-
res af andre bydele, som er po-
pulære.
• Blandede boligformer kan væ-
re med til at skabe populære
boligområder og sikre, at de op-
rindelige beboere ikke tvinges
væk af stigende boligpriser.
•Planlægning, som regulerer de-
velopernes udvikling af et områ-
de, kan sikre en langsigtet ud-
vikling.
• Basale faciliteter – butikker,
biblioteker, skoler – kan være
med til at give liv til et område
og gøre det attraktivt.
•Byudvikling handler også om
markedsføring, og den identitet
man sælger
Før var Cowcaddens Church hærget og nedslidt. I dag er
kirken sat i stand og rummer blandt andet restaurant, hotel
og museum for den skotske sækkepipe.
Partnerskaber og inddragelse
• Partnerskaber mellem private og
offentlige aktører kan sikre fi-
nansiering og langsigtet planlæg-
ning.
• Utraditionelle partnerskaber kan
sikre genanvendelse af historiske
bygninger – for eksempel smyk-
kedesigneren der får fri husleje i
to år, når hun åbner butik i en af
de tomme butikker.
• Involvering af lokalsamfundet er
nødvendigt for forankring af pro-
ekter.
skabelse og forandring
af identitet
• Genanvendelse af kulturarv kan
skabe ny identitet i et område,
samtidig med at forbindelsen til
byens historie bevares.
• Særlige bygninger som industri-
bygninger eller kirker kan funge-
re som identitetsmarkører – det
samme gælder kunst.
• Den samlede historie om byen –
design og arkitekturby – under-
støttes af strategien om lys,
kunst og iscenesættelse.
16 Bygningskultur Danmark Bygningskultur Danmark 17