IKAST KIRKE

ikast.kirke.dk

IKAST KIRKE

IKAST

KIRKE

april 2007


Ved du At:

Ved du? at kirkens nye kunstværk er

udført i bronze, mat hvidlakeret og belagt

med bladguld på bagsiden. Værkets

udtryksside udgøres af samspillet og

spændingen mellem to former: korset

og cirklen. Ved nærmere eftersyn vil man

finde: himmelbuen, tornekronen, fisken,

olivengrene og mandorla (oval tilspidset

glorie). Det har været kunstnerens hensigt

at lave et værk, ”der taler dæmpet

i rummet” – som uden at overdøve eller

underholde bidrager med intensitet og

nærvær til kirkerummet.

“Kunst er ikke et

spørgsmål om, hvad

man selv kan se,

men hvad man kan

få andre til at se”.

Edgar Degas

Ved du? at manden

bag kirkens nye kunstværk

hedder Morten

Stræde. Morten Stræde

er født 1956 og uddan-

net 1978-87 på Det

Kongelige Danske Kunstakademi,

hvor han var

professor 1994-2002.

Morten Stræde fik sit

gennembrud i 1980’erne.

Han benytter sig af

mange kunsthistoriske

referencer, og hans

værker berører både det

organiske og det mere

geometriske og minimalistiske

udtryk.

Udgiver: Ikast Menighedsråd.

Ansvarshavende redaktør:

Sognepræst Kai Bohsen

KAlender

Gudstjenester:

Måned Ikast Kirke Østre Kapel

April:

Søndag 1. 10.00 KAV familiegudstj. 8.30 IJT

Skærtorsdag 5. 10.00 IJT 19.30 KAV

Langfredag 6. 10.00 KAV

Påskedag 8. 10.00 KB 8.30 IJT

2. Påskedag 9. 10.00 IJT 8.30 KAV

Onsdag 11. 17.00 KAV stillegudstjeneste

Søndag 15. 10.00 KB 8.30 KAV

Søndag 22. 10.00 KAV 8.30 IJT

Søndag 29. 10.00 IJT 8.30 KB

Maj:

Tirsdag 1. 19.30 KAV overhøring

Onsdag 2. 19.30 KB overhøring

Bededag 4. 11.00 KAV konfirmation 10.00 KB

Søndag 6. 10.00 KB konfirmation 10.00 IJT

Onsdag 9. 17.00 KAV stillegudstjeneste

19.30 IJT overhøring

Søndag 13. 09.00 IJT konfirmation 10.00 KAV

11.00 IJT konfirmation

Torsdag 17. 10.00 IJT 8.30 KAV

Søndag 20. 10.00 KAV

Pinsedag 27. 10.00 KAV 8.30 KB

2. Pinsedag 28. 10.00 KB

juni:

Søndag 3. 10.00 KB 8.30 KAV

Søndag 10. 10.00 IJT 8.30 KB

Onsdag 13. 17.00 KB stillegudstjeneste

Søndag 17. 10.00 KAV 8.30 IJT

Søndag 24. 10.00 KB 8.30 IJT

juli:

Søndag 1. 10.00 IJT 8.30 KB

Søndag 8. 10.00 KB 8.30 IJT

Søndag 15. 10.00 IJT 8.30 KB

Søndag 22. 10.00 KAV 8.30 IJT

Søndag 29. 10.00 KAV

August:

Søndag 5. 10.00 ONN

KAV = Karin A.Vestergaard - IJT = Iben Johanne Thomsen

KB = Kai Bohsen - ONN = Ove Noe Nielsen

Kirkebladets forside og indhold Forsiden viser en stuvende

fuld Ikast Kirke i forbindelse med festgudstjenesten ved 100-års

jubilæet 4. februar. Tema for dette nummer er ”død og begravelse”.

Mender tages afsæt i påskens begivenheder, hvor Jesus sejrede

over døden ved at opstå fra graven påskemorgen. Den begivenhed

har fyldt verden med håb trods død og grav.


Kristus Er opstanDEn

I den græsk-ortodokse kirke har

man den ældgamle skik, at man

påskemorgen møder hinanden

med en ganske særlig hilsen på

læberne: ”Kristus er opstanden!”.

Det lyder gennem gader og stræder

- alle vegne fra, som en stadig

gentaget hilsen byen rundt,

hvor folk støder på hinanden.

Og skal det gå helt rigtigt til, skal

man glædestrålende svare: ”Ja,

han er sandelig opstanden!”

Ingen, der har hørt langfredags

og påskemorgens evangelium,

er i tvivl om, hvad baggrunden

er for disse glædesudbrud.

Men for os nordboere, lidt mere

tilbagelænede og koldsindige,

som vi er, virker det nu en anelse

sært. Ja, mere end det. Der er

vist ingen tvivl om, at hvis en og

anden fik den tanke at tage sig

en tur ned gennem Ikast påskemorgen

med et muntert ”Kristus

er opstanden”, ville der ikke gå

lang tid, før en behjertet sjæl ville

ringe 112.

Vi lader os nemlig ikke sådan

tage på sengen af løse påstande

og svirrende rygter. Og hvad

andet kan man kalde den mærkelige

historie om kvinderne, der

påskemorgen tog ud for at se til

den grav, hvor de om fredagen

havde lagt det mishandlede lig af

Jesus, og nu fandt den tom. Ja

oven i købet mødte en Herrens

engel, som sad på graven og

talte til dem. Det kalder på en

sund og naturlig skepsis.

Og gennem tiden har det da

heller ikke skortet på naturlige og

gode forklaringer på, hvordan

mysteriet med den tomme grav

er kommet i stand. De må have

set syner, har man beroligende

sagt til hinanden. En anden ud-

bredt teori har været, at discip-

lene, efter at have stukket halen

mellem benene natten til langfredag,

vendte tilbage, fyldt med

dårlig samvittighed og fjernede

liget for håndgribeligt at kunne

bevise, at Jesus havde talt

sandt, når han havde sagt, at

han ville opstå på den tredje dag.

Til opstandelsen var der

nemlig ingen vidner. Og alligevel

er det med det, vi siger, at kristendommen

står og falder. For

findes der ingen opstandelse fra

de døde, er vores prædiken tom

og troen forgæves, som Paulus

siger det. Og et egentligt svar

på spørgsmålet om, hvordan det

med den tomme grav kunne

komme i stand, gives da heller

ikke. Ikke andet svar end det, at

det er en gåde. Opstandelsens

gåde er det ord, som lød til kvinderne,

da de kom ud til graven

søndag morgen. ”Jeg ved, at I

søger efter Jesus, den korsfæstede.

Han er ikke her; han er

opstået, som han har sagt.” Og

englens ord fylder da også kvinderne

med både glæde og frygt,

hører vi. For glæden over, at den

døde var blevet levende, blande-

des lynhurtigt med frygten for,

at det så ikke var sandt, for det

Opstandelsesbillede af Joakim

Skovgaard, som det ses i Viborg

Domkirke. Den opstandne Kristus

træder majestætisk ud fra sin

mørke grav med hånden løftet

til velsignelse.

kunne næsten ikke være sandt.

Påskens evangelium, korsets

og opstandelsens gåde, gives

der ikke bevis for. Der gives kun

dette ord, ordet om, at Gud selv

har brudt dødens magt, at han

har væltet stenen fra graven, at

han har oprejst den døde til nyt

liv, og at intet er som før. Tvivl

og rådvildhed slipper vi ikke af

med. Men ordet skaber håb i os.

For Guds sejr over døden skulle

ikke alene blive ham til del, der

stod op af graven den påskemorgen,

men skænkes til enhver.

Det ord skaber håb, et vældigt

ubeskedent håb, som man både

kan leve på og leve af. Glædelig

påske!

Iben J. Thomsen


DØD og bEgraVElsE

Vi vil denne gang sætte fokus på emnet ”død og begravelse”. Vi har talt med Inge og Ove Færch Nielsen om, hvordan man kommer

videre, når man mister et barn. Vi har også talt med Birthe Lindved om, hvad man kan gøre, når man pludselig mister det menneske,

som man har levet sammen med igennem mange år. Interviews ved Kai Bohsen.

Hvad kan man gøre,

når man mister?

SAmTALe meD INge Og OVe Færch NIeLSeN Om hVOrDAN

mAN Lærer AT LeVe meD AT hAVe mISTeT eT BArN

Vil I kort fortælle, hvad der skete? Casper var på Kongenshus Efter-

skole og gik i tiende klasse. Eleverne var på cykeltur, og på vej hjem til

skolen blev Casper uden egen skyld ramt af en bil. Vi bærer ikke nag til

bilisten, som naturligvis ikke havde gjort noget bevidst.

Det var et voldsomt chok at få besøg af to betjente, som pludselig

ringede på for at overbringe os den grusomme besked, at Casper havde

været ude for et trafikuheld og var død. Vi tog imod et tilbud fra nogle naboer,

som kørte os til Skive Sygehus, og vi var nogle timer hos Casper,

kørte hjem og forsøgte at få en smule nattesøvn efter, at vi havde forfattet

en dødsannonce. Tidligt næste morgen begyndte vi at ringe til familie, venner

og naboer. Vi havde i løbet af natten besluttet at være åbne om det.

Mange praktiske ting skulle ordnes næste dag. Annonce, samtale

med bedemand og præst, tilrettelæggelse af bisættelsen og det efterfølgende

mindesamvær. Der var et stort tidspres, men sværest af alt var at

tage afsked med Casper, hvor han lå i kisten, og hvor vi vidste, at det var

sidste gang, vi kunne se og røre ham.

Hvordan gik selve dagen, hvor bisættelsen fandt sted? Til stor

forundring for nogle besluttede vi at stå i våbenhuset og hilse på alle.

Vi havde brug for at se folk i øjnene og mærke deres varme håndtryk.

Caspers kammerater og lærere fra efterskolen, klassekammerater fra

Ikast samt mange andre kom og sluttede op om os. Kirken var en god

ramme om selve højtideligheden. Mindesamværet fik vi lov at holde i

Østre Skoles samlingssal.

Hvordan var tiden derefter? Det var meget vanskeligt at have overskud

til noget som helst i tiden derefter. Sorgen var altopslugende. Det gik måske

også lidt ud over Caspers lillebror, Stefan. En måned efter besøgte vi

Caspers farbror og hans familie på en ferietur. Det var en svær tur, fordi

vi havde en følelse af, at vi svigtede Casper ved at forlade ham på Østre

Kirkegård. Da vi kom hjem, havde vi brug for hjælp. Det, man har brug

for, er en samtalepartner, som man frit kan fortælle til.

Vi fik også kontakt til foreningen ”Mistet et barn” og kom med i en

selvhjælpsgruppe, og vi mødes stadig med nogle derfra. Vi har også fået

megen hjælp fra naboer og venner, præstens besøg, men vi har lært, at

man skal selv bearbejde det skete. Måske som det første og vigtigste,

men man skal bare vide, at det er en lang proces, som gør usigeligt ondt,

og desværre kan intet fjerne smerten og knuden i maven.

Hvor befinder I jer i dag? Vi synes, at vi er kommet langt, men er også

klar over, at man aldrig bliver færdig med at bearbejde tabet. Det er en

varig skade, som man aldrig kommer helt over, men som vi mere og mere

lærer at leve med. Vi er også blevet meget mere opmærksomme, når der

sker noget for andre.

Er der stadig noget, I gør, nu syv år efter? Vi besøger ikke længere

graven hver dag, men ofte. Og så har vi Caspers fødselsdag og dødsdag

som mindedage. Det er dage, hvor vi stopper op og mindes. Tidligt om

morgenen går vi på kirkegården med en blomst og besøger måske graven

igen senere på dagen. De første år kørte vi også til ulykkesstedet og lagde

en blomst. Når vi udtaler os her, skyldes det, at vi selv har haft megen

glæde af at læse og høre om, hvordan andre har tacklet en lignende situation.

Man har simpelthen brug for at erfare, at man ikke er alene i verden

og ikke de første, der oplever noget så forfærdeligt som at miste et barn.


SAmTALe meD BIrThe LINDVeD

casper Skouboe Nielsens gravsten

på Ikast Østre Kirkegård.

birthe, du mistede din mand gunnar ganske pludselig i oktober

måned. Hvad sker der med én, og hvilke tanker går gennem

hovedet, når man pludselig fra det ene øjeblik til det andet mister

det menneske, som igennem 50 år har stået én nærmest? Det er

først og fremmest chokket – at det kunne ske. Hverken jeg eller børnene

forstod noget af det, men det hjalp, at vi kunne stå sammen i vores hjælpeløshed.

Vi talte det igennem den ene gang efter den anden. På den

måde genoplevede vi det skete. Vi skulle videre fra chokket.

gjorde I brug af nogle hjælpemidler til at komme videre? Lige da

Gunnar døde, var det først og fremmest salmebogen, vi benyttede os af.

Vi sang mange salmer, både når vi var sammen i vores hjem, og de par

gange hvor vi ”besøgte” Gunnar i sygehusets kapel. Der var især en salme,

som hjalp os, og den ville jeg have, at mine børn også skulle lære.

Det var nr. 552 i den nye salmebog, hvor det i første vers hedder:

Nu har du taget fra os, Og intet bliver mere

hvad du engang har givet. helt, som det var, herefter,

Nu favner døden den, der for sorgen river i os

for os var selve livet. med kærlighedens kræfter.

Birthe Lindved ved sin mand gunnar

Lindveds grav på Ikast Kirkegård

Salmen hjalp os til at komme videre. Den satte ord på tanker og følelser.

Jeg vidste, at vi havde fået hinanden givet, og nu oplevede både

jeg og børnene, at selvom vi nu var adskilt, er vi i Herrens hænder.

Når det ligesom er overskriften, bliver andre ting nemmere. I hvert fald

var det med til at gøre, at vi med en vis frimodighed kunne se frem til

begravelsesdagen. Selvom det er et stort ord, så blev selve begravelsen

en festdag. Mange mennesker var mødt op. Sangen og ordene

i kirken og ved graven bar os og skabte håb og taknemmelighed i

hjerte og sind.

Hvordan oplevede du selve sorgen? Sorgen er en svær tid, fordi det

er der, det går op for én, at han kommer ikke tilbage. Man skal lære at

leve uden ham. Også i tiden efter begravelsen talte vi meget sammen og

blev ved med at bearbejde det skete. Igen var det salmerne og trøsteordene

bag i salmebogen, som blev til stor hjælp. Men også Bibelen og

samtalen med Gud. Hvor har man dog brug for Gud, når man mister. Jeg

benyttede mig også af muligheden for at gå ind i kirken og tænde et lys,

bede og græde lidt. Jeg følte, at når man overgiver det til Gud, så lærer

man også at leve med sorgen.

Hvad så med savnet? Det er mig, der er alene med savnet til hverdag.

Børnene oplever det anderledes, fordi deres hverdag ikke er blevet forandret

på samme måde. Men jeg kommer alene hjem og har ingen at

fortælle noget til. Særlig svært har jeg følt, det var at tage ud i vores sommerhus.

Der så jeg især de første par gange hele tiden Gunnar for mig.

Han plejede at gå og save og arbejde med træer og buske. Det var og er

svært, men jeg skal jo gøre det alligevel. Jeg ved, at han ikke kommer tilbage.

Men ellers har jeg valgt at fokusere på alt det gode, Gunnar og jeg

har haft sammen igennem de mange år. Børnene har deres erindringer og

oplevelser. Vi er enige om, at vi har mistet meget, men efterhånden fylder

sorgen mindre. Jeg er også et privilegeret menneske, som har meget

at foretage mig. Det har været godt, og det hjælper stadig, at der er så

mange, som tænker på mig og mine børn. Det er vigtigt, at vi reagerer,

når nogen mister. Man har brug for mennesker, der støtter med knus,

trøstende ord, hilsner o.s.v. Men alligevel er det ikke nok. Troen på, at ”vi

er i Herrens hænder” er noget helt uundværligt.


Jesus, Guds søn, siger: ”Jeg er opstandelsen og livet. Den, der tror på mig, skal leve, selv om

han dør!” Jesus blev dømt til døden af sine fjender, og de korsfæstede ham. Hans disciple, hans

venner, begravede ham i en klippehule. De var meget bange og sørgede over ham. Men tre dage

efter begravelsen kom Jesus tilbage til dem, lyslevende. Han sagde til dem: ”Jeg lever, og I skal

leve. Jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.” Og Jesu disciple sagde til hinanden: ”Nu

behøver vi ikke længere være bange for noget. Jesus er stærkere end døden.”

• Når et menneske dør,

hejser vi flaget på halv

stang. Vi er kede af det

og sørger.

• Efter begravelsen i

kirken hejser vi flaget

på hel stang. Nu har vi

overgivet vores døde

til Gud. Den døde er

levende hos Gud.

Kan du påføre tegnene for

FØDT og DØD på gravstenen?

Har du set tegnet for

død andre steder?

LØSNING

* Stjernen betyder FØDT – ligesom Jesus

† Korset betyder DØD – sammen med Jesus

Kristendom på nettet

– for børn og familier

www.barnetro.dk er en ny hjemmeside for

børn udgivet af Danmarks Kirkelige Mediecenter

Barnetro.dk er et bud på, hvordan man

kan lave en ny og anderledes folkekirkelig

hjemmeside for Danmarks børn, hvor de

kan møde kristendom, kirke, tro og får

mange oplevelser.

Målet er at formidle kristendom og de

værdier, som den danske kultur og det

danske samfund bl.a. bygger på. Det sker

gennem en interaktiv hjemmeside med små

spil, sjove tegninger og en præsts fortællinger

for på den måde at gøre kirke og

kristendom levende for børn.


Højskoleuge

Fra den 17.–23. juni 2007 tager Ikast Sogn på

højskoleuge i Løgumkloster. Et meget spændende

program er blevet til i samarbejde med

Løgumkloster Højskole. Der er ingen hverken

nedre- eller øvre aldersgrænse for at deltage.

Vi kører til og fra Løgumkloster i bus. Se det

fremlagte program i kirken eller spørg efter

nærmere oplysninger hos Birthe Lindved eller

Kai Bohsen.

Velkommen

Iben Thomsen er

sognepræst, mens Jens

Peter Garne er feltpræst i Kosovo. Selvom

Iben begyndte allerede den 21. januar, skal

der her lyde et hjerteligt velkommen. Vi glæder

os over et godt og tillidsfuldt samarbejde og

håber, at du må få en god tid i Ikast Pastorat.

700 gæster til kirkefrokost i Strøgcentret

Fonnesbæk Kirkekor ønsker tillykke

Fantastisk koncert med trompetist

Per Nielsen og pianist

Hest og bindesten

Biskop Karsten Nissen taler


tro

Karen Hovgaard

93-årig livsnyder

tror du på Gud?

Ja. Jeg tror på og har tillid til den Gud, som har skabt mig, og som omslutter mig tidligt og sent – også når han har taget det mest dyrebare

fra mig. Mit forhold til Gud er som et far-barn-forhold.

Fylder KristendoMMen noGet i din hVerdAG?

Kristendommen er mit livs fundament, den er grundlæggende for mit livssyn og specielt for mit menneskesyn. Jeg vil gerne være åben over

for andre mennesker, både dem jeg kender og dem, jeg ikke kender. Jeg render ikke rundt og sætter moralske rammer op for andre.

du hAr erFArinGer Med døden?

Jeg mistede min mor som 19-årig. Min datter, Bente, døde som 51-årig - 5 år før døde min mand - efter mere end 60 års ægteskab. Det er

frygtelig svært at sige farvel, at skulle skilles. Sorg, savn og smerte er ofte kærlighed, man ikke kan komme af med. Tabet af min datter er et

til stadighed blødende sår. Men jeg oplever ikke døden som det sidste – døden er jo en del af livet.

hVordAn KoMMer MAn Videre?

Min grundholdning er, at der er et liv efter døden, og det gør det anderledes. Opstandelseshåbet blev vor påskemorgen. Man skal ikke glemme

de døde - men forholde sig til det videre liv. Det er vigtigt, at man har noget eller nogen, som holder én fast til livet, som giver lyst til at komme

videre. I salmen ”Menneske, din egen magt” lyder det: ”synker du til bunds i sorgen, rejser Gud dig op i morgen ved din næstes milde hånd”.

Har man øje for næstens milde hånd, synker man ikke tilbunds i sig selv, og håbløsheden får ikke magten. Den tilstand er alt for farlig.

hVordAn er liVet, når MAn KoMMer højt op i årene?

Jeg har det bedste liv, man kan forestille sig. Jeg er et glad kristent menneske, og jeg har stadig lyst til at opleve livet i alle dets facetter. Det er

vidunderligt at leve i kirkelige sammenhænge og det netværk, der følger med, men det er også meget vigtigt med et ikke-kirkeligt netværk.

Jeg er alene, men ikke ensom. Jeg ville ønske, at min afdøde mand kunne se, hvor godt jeg har det, slutter en smilende og meget livsduelig

Karen Hovgaard.

aDrEssEr

sognepræst

Kai Bohsen

rolighedsvej 10

tlf. 97 25 22 42

Kirkekontoret

Kordegne Birthe

Sandfeld hansen og

Lone Finnerup

Ikast Kirkecenter

tlf. 97 15 12 96

sognepræst

Karin A. Vestergaard

Jens holdgaards Vej 75

tlf. 97 25 25 38

organist

gudmund mortensen

Ikast Kirke

tlf. 97 15 11 97

sognepræst

Iben J. Thomsen

holstebrovej 9, Aulum

tlf. 51 50 06 44

Kirketjener

Simon Simonsen

guldforhovedvej 12

Bording

tlf. 51 50 44 16

sognemedhjælper

Frauke meldgaard

Ikast Kirkecenter

tlf. 97 25 23 95

Kirkegårdskontoret

Kirkegårdsleder

merete Østergaard

Ikast Kirkecenter

tlf. 97 15 12 14

Se kirkesiden

i Ikast Avis

hver onsdag

og Ikast Kirkes

hjemmeside på

www.ikastkirke.dk

More magazines by this user
Similar magazines