Mad med X-faktor - Bloddonorerne i Danmark

Mad med
X-faktor
side 8-9
Knoglemarv redder Kristian
side 4-6
En stikskade gør ondt
og skal behandles hurtigt
side 7
Pandemi uden panik
side 10-11
nr. 94 • april 2010

DONOrkluMMEN
Min
personlige
vampyr
Om det er mine små beretninger
tværs over middagsbordet, der har
fået min ene knægt til at melde sig
som donor og den anden inklusive
kæreste til seriøst at overveje det
– det ved jeg såmænd ikke. Jeg
tror dog, at mine ord har været
med til at fjerne visse fordomme
om monstrøse rum, enorme nåle
og svulmende sygeplejersker, som
praktiserer en disciplin, der mest af
alt minder om spydkast.
Jeg har, som tusindvis af andre,
en fast aftale om at sætte en
portion blod i banken hver tredje
måned. Det er et beskedent
indskud, jeg hjertens gerne giver,
fordi udbyttet er så højt: Jeg
hjælper andre og kan samtidig
forlade den røde bank med en
sjælden god samvittighed. Sådan
har jeg det ikke altid med min
rigtige bank.
Der er nu også andre grunde
til, at jeg har det så godt med at
komme derover – i mit tilfælde på
Ovenstående tekst er den første
i en kommende serie af input fra
Donor Nyts læsere. Teksterne vil
skildre donorernes dagligdag,
2 Donor Nyt • april 2010
Gentofte Hospital. Jeg føler mig
som en kær gæst og altid meget
velkommen – og har i tidens løb
fået min – næsten – helt personlige,
søde vampyr.
Når taxien har afleveret mig,
og jeg har udfyldt det sædvanlige
skema, prøver jeg diskret at gøre
opmærksom på min eksistens; der
er som regel ”bid”, når jeg højlydt
har rømmet mig nogle gange. Efter
et knus er vi begge i stand til at
genoptage den samtale, vi måtte
afslutte tre måneder tidligere – lidt
imponerende, synes jeg. Det kan
være hændelser i familien, et
overstået valg, jobbet eller noget
helt fjerde – engagerede mennesker
som vi kommer skam vidt
omkring. Og mens snakken går,
klarer hun med sikker hånd det,
hun skal – eneste aberdabei er, at
tapningen går alt for hurtigt. Vi når
ligesom ikke at blive helt færdige
med vores emner; drønirriterende,
når vi ved, at der minimum går tre
sjove episoder i blodbanken,
særlige begivenheder og meget
andet, som donorerne oplever
og føler.
Hvor var det,
vi kom fra?!
måneder, før vi kan tage tråden op
igen.
Sidst jeg var på besøg derovre,
skred tidsplanen imidlertid lidt. Min
vampyr havde nemlig tilladt sig at
holde en lille ferie, da jeg forrige
gang ville sætte blod i banken, og
det betød, at vi nu skulle indhente
et halvt års hændelser på den
korte tid. Da familie og job var
klaret, engagerede vi os bl.a. i en
snak om øjensygdomme og linser,
hvor jeg fik et fint input, der skal
prøves af. Vi måtte dog stoppe, da
en af hendes medvampyrer pænt
spurgte, om hun måtte låne ”min”
briks til en tapning. Der var nemlig
fuldt hus den morgen.
Well, jeg tror nu også, vi blev
nogenlunde færdige med emnet.
Ellers må vi tage det op om små
tre måneder – jeg glæder mig
egentlig allerede.
Med venlig hilsen
Peter Skodsborg, bloddonor
Har du en god historie til
”Donorklummen”, så send den
til donor-nyt@bloddonor.dk.
Illustration: Mette Walsted

lEDEr
Tak for denne gang
Hvert år går omkring 11 procent
af donorbefolkningen på pension.
Ikke nødvendigvis pension fra
det rigtige arbejdsmarked,
men de kommer derimod ikke
længere i blodbanken. Mange
af disse eks-donorer falder for
aldersgrænsen eller bliver syge,
så de ikke længere må komme i
blodbanken. Det er altid ærgerligt,
når man skal tappes for sidste
gang - specielt, hvis man kun
har få gange tilbage inden et
”jubilæum”. Sidste år kom der
dog nye aldersgrænser, så de lidt
ældre donorer nu kan fortsætte
frem til dagen, før de fylder 67.
Heldigvis finder donorkorpsene
sædvanligvis hurtigt en ny afløser
for den frafaldne donor.
Faktisk kom der sidste år
omkring 30.000 nye donorer til de
danske blodbanker, og mange af
dem var nok spændte på, hvad det
nu var for noget, de havde rodet
sig ud i. Måske specielt de helt
unge. For 2009 blev også året,
hvor de 17-årige måtte lægge sig
på briksen.
Med de mange nye donorer
i blodbankerne ser det ud til,
at Danmark fortsat vil være
med i toppen af lande med en
stabil blodforsyning. Det skal
det samlede korps på omkring
230.000 donorer nok sørge for.
Et nyt ansigt til
organisationen
udover de mange nye folk i
blodbankerne har Bloddonorerne i
Danmark også den store fornøjelse
af at kunne byde velkommen til et
helt nyt design.
Bladet, du sidder med i hånden,
er således den første publikation
med nye farver og streger, og vi
håber, at du tager vel imod det.
Organisationens ansigtsløftning
kan også ses på vores hjemmeside
bloddonor.dk, som også er
præget af det lette og mere
moderne design.
I løbet af den kommende tid
vil det nye design også brede
sig til brevpapir og brochurer.
Vi har lavet en lille præsentation
af designet på side 12 i dette
nummer af Donor Nyt.
Skift på landskontoret
Sammen med det nye design
kan jeg også byde velkommen
til Mikkel Dybtved Andersen som
ny ansvarshavende redaktør på
Donor Nyt. Mikkel er i forvejen
medarbejder på Bloddonorernes
landskontor.
udskiftningen på redaktørposten
kommer sideløbende med vores
afsked med generalsekretær
Niels Mikkelsen. Niels har valgt
at lade yngre kræfter komme til i
Danmark for at kunne hellige sig
det internationale donorarbejde i
den Internationale Sammenslutning
af Bloddonororganisationer.
Bloddonorerne i Danmark vil
igangsætte en proces, der skal
identificere en ny generalsekretær.
I efteråret 2010 vil vi tage formel
afsked med Niels Mikkelsen som
generalsekretær ved et arrangement.
Så jeg vil benytte lejligheden til
at sige mange tak til alle jer, der
har tjent donorsagen igennem
mange år, og velkommen til alle
de nye kræfter.
Med venlig hilsen
Valdemar riis Søndergaard
landsformand
Donor Nyt • april 2010
3

Lynet kan ramme
TO gange
Det er efterår, og den kolde, grå
danske kulde blandet med en
heftig vind rusker i træerne på
villavejen i Charlottenlund nord
for københavn. Inde bag en af
ruderne er der ulideligt varmt, for
her sidder den alvorligt syge far til
fire, kristian Cordtz:
– En af de store bivirkninger ved
den her sygdom er, at man bliver
så ufatteligt kuldskær, siger han
stille og sætter sig til rette i en stol
tæt ved to radiatorer.
Falder på badeværelset
kristian er 63 år, men har de
sidste 18 år været på pension
efter en akut hjernesvulst tilbage
i 1992. Det i sig selv er meget
alvorligt, men kristian kom sig
igen, og nød sin tilværelse i
familiens hus.
Den rolige tilværelse blev dog
med et slag ændret for to år siden,
4 Donor Nyt • april 2010
Langt de fleste mennesker kommer ikke i kontakt
med sygehusene, før de er godt oppe i alderen,
men døden har allerede banket på hos Kristian
to gange. Sidste gang blev han reddet af en
masse blod samt knoglemarv fra en dansk donor.
Tekst: Mikkel Dybtved Andersen
Foto: Privat
da han natten mellem en fredag
og lørdag i marts 2008 faldt om
på badeværelset:
– Hvad pokker var det, det er
da irriterende, erindrer kristian at
tænke, mens han lå på badeværelsesgulvet:
– Man tænker slet ikke på kræft,
fortæller han.
Hurtigt på sygehus
Den efterfølgende uge går
kristian til læge, og lige så hurtigt
bliver han sendt til undersøgelse
på Herlev Hospital, hvorefter
weekenden går med at vente på
prøvesvarene.
De kommer allerede tirsdag
og viser, at kristian lider af akut
myeloid leukæmi. Han bliver
indlagt tirsdag eftermiddag og får
den første gang kemoterapi.
– Når det virkelig kniber,
arbejder sygehusvæsnet faktisk
AkuT MyElOID lEukæMI
Opstår i celler, som under
normale forhold ville blive til
modne hvide blodlegemer af den
type, som cirkulerer i blodet. De
rigtig hurtigt, konstaterer kristian
med henvisning til, at der kun gik
halvanden uge, fra han faldt om,
til han var i behandling.
Jeg får ikke tilbagefald
Da lægerne fortalte kristian, at han
havde leukæmi, var den første tanke:
– ”Javel”, og da snakken faldt
på behandling og tilbagefald, var
tanken bare, at det da kun er de
andre, der får tilbagefald, siger
kristian, der i den kommende
måned var indlagt til kraftig
kemobehandling:
– Jeg flygtede lidt fra de grimme
tanker ved at læse en masse
krimier, fortæller kristian, der var
glad for, at indlæggelsen ikke
varede længere:
– Jeg blev ærligt talt lidt træt af
krimier, siger han med et smil.
Efter den første tur på sygehuset
så prøvetallene fine ud, og i det
syge celler vil fortrænge de raske,
hvilket er dødeligt, hvis det ikke
bliver behandlet. læs mere på
cancer.dk

Øverst til venstre ses den livredende knoglemarv, som Kristian får via et drop. Personalet på sygehuset kom med
dannebrog, hvilket gjorde dagen endnu mere højtidelig.
kommende år var der prøvetagning
hver sjette uge.
En flaske vin
Den 30. juni 2009 var kristian på
sit sædvanlige kontrolbesøg på
sygehuset:
– Vi vil gerne se dig i morgen,
for dine prøvetal er ikke pæne,
sagde lægen, der herefter sendte
kristian hjem med beskeden om
at dele en flaske god vin med
hustruen gennem 27 år, lise lotte.
kristian får endnu en gang kemo,
og efter ti dage er han egentlig
klar til at blive udskrevet. Men en
infektion har bredt sig, og hospitalet
beholder ham i endnu seks
uger, hvor han kun evnede at sove
godt, når familien var på besøg:
– Det var en vild periode, for
blandt andet brugte jeg hele
nætter på at forberede en tale til
min datter Saras bryllup – og det
kNOGlEMArVSDONOr
Der er altid brug for flere
knoglemarvsdonorer, og kun
bloddonorer kan blive skrevet op
i registeret. Man kan tilmelde sig i
selv om der på ingen måde er
gifteplaner i udsigt, fortæller
kristian om sine febervilde tanker.
Wagner i ørerne
En rørende episode fandt sted,
da en læge en dag kom med en
gammel musikafspiller. Den tilhørte
lægens datter, som havde fået den
i konfirmationsgave. Nu var den
fyldt op med Wagner-musik:
– Jeg havde tidligt i forløbet
snakket musiksmag med netop
den læge, og at han så senere
kommer med en musikafspiller fyldt
med god musik, synes jeg er helt
fantastisk, siger kristian om en af
de gode episoder i forløbet.
På jagt efter knoglemarv
Efter de seks uger med feber blev
kristian igen sendt hen på patienthotellet,
hvor kemobehandlingen
fortsatte. Denne gang i en mildere
forbindelse med en tapning. Selv
om man står som knoglemarvsdonor,
er chancen for at blive
udvalgt meget lille. Det skyldes, at
dosis, så ikke hele immunforsvaret
skulle blive slået i stykker.
Samtidig begyndte lægerne
at lede efter en egnet knoglemarvsdonor,
da kristians egen
knoglemarv ikke kunne producere
nok raske celler til at holde
sygdommen i ave.
kristian tilbragte en stor del af
ventetiden med at snakke med de
andre kræftpatienter:
– Det var befriende, at vi kunne
snakke og grine sammen, da vi
alle kunne sætte os ind i hinandens
situationer, tænker kristian tilbage.
I august bliver kristian udskrevet,
og der går ikke lang tid, inden
lægerne har fundet en egnet
knoglemarvsdonor.
Nedtælling til transplantation
Fysisk har kristian det fremragende
efter at være kommet hjem fra
sygehuset: ➜
der skal være meget stor forligelighed
mellem donor og patient.
Donor Nyt • april 2010
5

➜
– Men det er nok kun sammenlignet
med, at jeg havde det så
dårligt hen over sommerferien,
vurderer han.
På grund af anonymiteten
mellem patient og donor, kan
Donor Nyt ikke skrive, præcist
hvornår kristian fik at vide, at
der var fundet en donor. Ej heller
hvornår transplantationen fandt
sted. Men sikkert er det, at
kristian i efteråret 2009 gik og
talte dage til transplantationen.
Et nyt liv begynder
I dagene op til transplantationen
har kristian det rigtig skidt og
bliver indlagt. Det skyldes blandt
andet, at kroppens immunforsvar
er slået helt i bund frem mod transplantationen.
Fordi kristian skulle
have en såkaldt minitransplantation,
var isolation ikke nødvendigt.
Transfusionen tager omkring to
timer, og kristian er meget taknemmelig
over den anonyme donor,
der har hjulpet ham.
På dagen, hvor transplantationen
fandt sted, var der en ophøjet
stemning i hele familien:
– Der var pyntet op med dannebrogsflag,
personalet kom og
sagde tillykke, og alt i alt var
det en bevægende og helt særlig
dag, fortæller datteren Sara.
6 Donor Nyt • april 2010
Kristian hjemme i sin stue
omkring fire måneder efter sin
minitransplantation. Alle celletal
ser stadig fine ud, og Kristian
får det bedre og bedre.
MINITrANSPlANTATION
Behandlingen går ud på at
erstatte patientens immunforsvar
med en anden persons via
knoglemarv, så det nye immunforsvar
opfatter leukæmicellerne
som fremmede og bekæmper dem
Bedring på vej
I forhold til kræft er det aldrig til
at vide, om man får et tilbagefald,
men to uger efter transplantationen
viste blodprøverne, at den nye
knoglemarv var begyndt at virke
efter hensigten. Og en uge senere
viste en test, at 70 procent af
de nye blodlegemer i kristians
krop var produceret af den nye
knoglemarv.
I øjeblikket er han dog stadig
meget træt oven på sygdomsforløbet,
men det er helt normalt i
med samme midler, som kroppen
normalt bekæmper infektion.
Der er dog en risiko for, at
det nye immunsystem ikke bare
bekæmper leukæmien, men alle
væv, hvilket kan være dødeligt.
lang tid efter en transplantation:
– Jeg ser frem til at få det endnu
bedre, men reelt set kan jeg jo ikke
selv gøre så meget, siger kristian.
Men der er håb forude, og
specielt datteren Sara glæder
sig over faderens bedring:
– Jeg har en rigtig sej far, og
det er imponerende, at vi aldrig
har hørt dig snerre eller sige noget
surt under hele forløbet, siger en
bevæget Sara, der nu håber på
at få mange flere gode stunder
sammen med sin far.
Minitransplantation tilbydes
derfor kun til særligt syge
patienter, der har været igennem
flere behandlinger med kortvarig
eller utilstrækkelig effekt.

Av for en stikskade
Donorskader er heldigvis meget sjældne i Danmark, og langt
de fleste gange får donorerne ikke mén – og den hurtige
skadesagsbehandling er med til at mindske uheldige eftervirkninger.
Tekst: Mikkel Dybtved Andersen
Illustration: Annette Carlsen
I løbet af 2009 indløb der 134
skadeanmeldelser til Bloddonorernes
Sikringsfond, der hjælper
donorer, der er kommet til skade i
forbindelse med en bloddonation.
De 134 skader skal ses i forhold til
det samlede antal tapninger, der
sidste år var på omkring 350.000
og på niveau med tidligere år.
Få hurtig hjælp
I Danmark er der et princip
om, at alle bloddonorer, der
kommer til skade i forbindelse
med en tapning, skal have hurtig
hjælp:
– Hvis en donor får en skade
eller smerter efter en tapning,
skal han eller hun henvende sig
i blodbanken, så der kan blive
sat en behandling i gang, siger
Elsebeth krag-Jensen fra Bloddonorernes
Sikringsfond. Netop
den hurtige behandling af donorskaderne
aftegner sig i statistikken
over, hvor mange donorer, der
får mén.
Blå mærker gør ondt
I forbindelse med tapninger sker
det ret ofte, at der kommer et blåt
mærke. Disse mærker kan være
meget små, men kan også brede
sig til større dele af armen. Skaden
sker, hvis der trænger blod ud i
det omkringliggende væv.
Et blåt mærke kan gøre armen
øm og hævet, og der kan også
komme en prikkende fornemmelse
i fingrene. Sædvanligvis forsvinder
et blåt mærke helt af sig selv efter
et par dage, men er der tale om et
større blåt mærke, kan blodbanken
henvise til vurdering og eventuel
behandling.
En anden også ret harmløs
skade er besvimelsestilfældene.
Det er ikke rart at besvime, men
det medfører meget sjældent
alvorlige skader.
Alvorlige skader
langt mere alvorligt er det, hvis
tappepersonalet kommer til at
ramme en nerve i forbindelse med
tapningen. Oftest sker det, hvis
tappepersonalet retter på nålen
eller stikker flere gange i samme
arm. Derfor er personalet instrueret
i kun at stikke én gang i hver arm.
rammes en nerve, vil man
med det samme få symptomer
så som smerter eller føleforstyrrelser
i armen eller i fingrene,
og derfor skal donorerne være
opmærksomme, hvis tapningen
føles anderledes end sædvanligt.
Man skal også huske at sige til,
hvis der opstår en sovende eller
prikkende fornemmelse i armen
eller i fingrene under tapningen.
Generelle råd
Hvis man har ondt i armen efter
tapningen, og der eventuelt
er en sovende fornemmelse i
armen eller fingrene, skal man
kontakte blodbanken. Personalet i
blodbanken vurderer så, om man
skal undersøges af en læge, eller
om man kan se tiden an nogle
dage endnu.
Har man symptomer mere end
syv dage efter tapningen, skal
blodbanken kontaktes, så der kan
udfyldes en anmeldelsesblanket
til Bloddonorernes Sikringsfond.
Anmeldelsen foretages af hensyn
til en eventuel erstatningssag
samt for at sikre, at donorerne får
hjælp, til deres sag er afsluttet.
Kontakt altid
Blodbanken, hvis
såret bløder, hvis der
kommer en blodudtrædning,
eller hvis
armen gør ondt.
Donor Nyt • april 2010
7

Mad med
Tekst:
Mikkel Dybtved Andersen
De færreste donorer er nok klar
over, at de ved hver donation
mister i omegnen af 225 milligram
jern. Men endnu færre ved, at
kroppen kun kan optage mellem
tre og tyve procent af det jern,
man spiser, og kun i mængder
op til cirka tre milligram jern om
dagen.
Derfor er det for donorer vigtigt
at spise korrekt, så de får tilstrækkeligt
med jern. Specielt hvis de
bliver tappet hver tredje måned.
Kød er en fremragende
jernkilde
En rød bøf indeholder knap to
milligram jern per 100 gram,
men donorer skal have omkring
35 milligram jern om dagen for
at kunne optage nok jern til at
bibeholde alle depoter på et
fornuftigt niveau.
Fordøjelsessystemet kan kun
optage omkring 25 procent af
jernet fra eksempelvis kød, mens
det tilsvarende tal for grøntsager
er maksimalt 15 procent.
8 Donor Nyt • april 2010
X-faktor
At spise er uhyre vigtigt, og for bloddonorer
kan den rette kost gøre forskellen på en
vellykket tapning med efterfølgende velvære
kontra en uge med lavere energiniveau.
Kød gør forskellen
Da jern generelt er svært at
optage, og det er de færreste,
der spiser meget store mængder
kød, er det vigtigt at spise andre
jernholdige fødevarer.
kroppen har sværere ved at
optage jernet fra grøntsager, og
derfor skal der også spises ret
store mængder grønt for at opnå
et tilfredsstillende jernniveau i
kroppen.
Dog viser det sig, at jern-
optaget fra grøntsager kan
forbedres kraftigt, hvis man
samtidig spiser en lille smule
kød. Alt kød indeholder nemlig
en såkaldt kødfaktor, der gør,
at kroppen meget nemmere kan
udvinde jernet fra grøntsagerne:
– Vi ser, at selv et indtag på
omkring 50-75 gram kød kan
være med til at forbedre jernoptaget
fra de grønne fødevarer,
forklarer forsker klaus Bukhave
fra Institut for Human Ernæring.
Det er sparsomt med viden om
kødfaktoren, men forskerne har
fundet ud af, at faktoren udligner
virkningen af blandt andet fytinsyre,
der ellers gør det mere
vanskeligt at optage
jern fra kosten.
Jern smides ud
Det er ikke muligt for
kroppen at optage
for meget jern, med
mindre man lider
af hæmokromatose, der er en
sygdom, hvor patienterne optager
for meget jern fra kosten.
Hvis en rask person spiser
for meget jern, vil kroppen selv
justere, hvor meget af jernet, der
bliver optaget. Det overskydende
jern passerer blot gennem mavetarmsystemet,
så derfor er der ikke
store risici forbundet ved at spise
meget jernholdig kost.
Øg jernoptaget
For at øge jernoptaget mest muligt
peger klaus Bukhave på følgende
kosttyper, der hæmmer eller øger
kroppens evne til at udnytte jernet
fra kosten:
Kød
Alle typer kød indeholder en
jerntype, som kroppen har let
ved at optage. Derfor er kød,
specielt de røde typer, gode til at
få opbygget et fornuftigt jernniveau
i kroppen. rødt kød indeholder
mere jern end lyst kød, og specielt
hjerte og lever indeholder store
mængder jern.
kødet indeholder også den
såkaldte kødfaktor, der fremmer
kroppens optag af jern fra grøntsager.
Fisk
Indeholder ikke specielt meget
jern, men det, der er, er letoptageligt.
Dertil kommer, at også fisk
indeholder kødfaktor.

Broccoli og ærter
Begge er potentielle vidundergrøntsager,
når det gælder jernniveau.
Broccoli indeholder omkring 1,2
milligram jern per 100 gram,
mens ærter har knapt et milligram
jern per 100 gram. Især sammen
med kød, hvor kødfaktoren kan
komme i spil, er disse grøntsager
meget gode for opretholdelsen af
kroppens jernniveau.
Spinat og rabarber
Disse grøntsager indeholder en del
jern, men desværre også oxalsyre
og fytinsyre, der binder jernet,
så det nærmest er umuligt for
kroppen at gøre nytte af det store
jernindhold. Også her hjælper det
at spise noget kød eller fisk for at
øge jernoptaget fra grøntsagerne.
Juice, bær og frugt
Det er generelt sundt at spise
disse fødevarer, og mange af
dem indeholder også C-vitamin,
der fremmer jernoptagelsen. Dog
indeholder mange frugter også
polyfenoler, der hæmmer jernoptagelsen,
så den reelle virkning
ved frugtspisning kendes ikke.
Mælk
En af de store myter på kostområdet
er, at mælkeprodukter
hæmmer optagelsen af jern,
men det ikke korrekt. Faktisk
viser det sig, at Cultura, A38
og lignende produkter skaber et
lokalt surt miljø, som fremmer
optagelsen af
jern.
Kaffe, te
og kakao
Disse
drikkevarer
indeholder
en række polyfenoler, der binder
jernet, og derfor er det ikke en
god idé at drikke dem før og efter
et måltid:
– reelt set bør man ikke drikke
dem i fire timer før og efter et
måltid, men da det nok er et
urealistisk krav til den danske
befolkning, så vil jeg råde til, at
man holder sig fra dem i en til to
timer før og efter et måltid. På den
måde minimerer man den negative
virkning, forklarer klaus Bukhave.
Brød
Indeholder en hel del fytinsyre,
der er med til at hæmme
jernoptagelsen. I kerner
er der dog et enzym,
der nedbryder
fytinsyren. Dette
enzym frigives ved
at sætte kernerne
i blød natten over,
hvorefter de kan
bruges til at bage et
fuldkornsbrød med.
Rødvin
Det nytter ikke at drikke rødvin,
hvis man har et lavt jernniveau i
kroppen. Vinen indeholder nemlig
mange polyfenoler, der hæmmer
optagelsen af jern.
Jerntabletter
Tabletter af 100 milligram med
tilsat C-vitamin giver et fint
dagsoptag af jern. Der
er dog ikke nogen
grund til
at spise
jerntabletter,
medmindre
blodbanken
opfordrer donorerne
til at gøre det.
Der er i øvrigt ikke nogen
umiddelbar sammenhæng mellem
prisen for jerntabletter og deres
virkning i kroppen. Depottabletter
med jern er dyre og virker dårligt,
da depotvirkningen gør, at jernet
fra tabletten først bliver frigivet
længere nede i tarmen, hvor
tarmsystemet har svært ved
at optage jernet.
Donor Nyt • april 2010
9

Blodbankerne
sikkert igennem
pandemien
Tekst:
Sanne Bunch-Nielsen
Sundhedsstyrelsen vurderer, at
op imod 200.000 danskere indtil
videre har været syge med influenza
A, som sygdommen hedder
i folkemunde. Det store antal
smittede har øget presset på det
danske sundhedsvæsen, som har
måttet indlægge flere patienter
end normalt. De danske blodbanker
har fulgt udviklingen
10 Donor Nyt • april 2010
I juni 2009 erklærede Verdenssundheds-
organisationen, WHO, at H1N1-influenzaen nu
blev betragtet som en pandemi. Danmark blev
også ramt, men blodbankerne kom sikkert
gennem stormen.
af pandemien tæt for at kunne
vurdere dens indvirkning på
blodbankerne.
Værste scenarium
Inden pandemien for alvor ramte
Europa havde European Blood
Alliance, EBA, der arbejder
for et sikkert blodsystem over
hele Europa, vurderet, at en
influenzapandemi ville resultere i
et øget sygefravær af personale
i blodbanken og i en betydelig
reduktion af tilgængelige donorer
på grund af sygdom. Det var også
forventet, at antallet af tappeklare
donorer ville falde markant, da
karantæneperioden for influenza
som regel er to uger efter raskmelding.
Denne karantæneregel
beskytter både donor, hvis immunforsvar
er svækket efter sygdom,
og modtager, da der er en risiko
for, at en eventuel virusinfektion
i donors blod kan overføres til en
patient.

For at kunne opretholde det
normale serviceniveau og sikre
en normal blodforsyning under
og efter pandemien var det
derfor nødvendigt for de danske
blodbanker at forberede sig på de
eventuelle følger af en influenzapandemi.
EBA vurderede, at
blodbankerne i værste tilfælde ville
opleve en reduktion i tappeklare
donorer på op til 15 procent.
Ingen panik her
I alle landets blodbanker blev
pandemiens udvikling fulgt tæt, så
blodbankerne kunne reagere hurtigere
på en eventuel tilspidsning af
situationen. Nu, hvor pandemien
er afblæst, melder blodbankerne
dog alle om normale tilstande
igennem hele pandemien, og
ingen af de adspurgte blodbanker
kunne melde om flere tilfælde af
influenzarelateret sygdom hos
personalet end under en normal
influenzasæson.
Det viste sig hurtigt, at EBAs
opstillede ”værste scenarium” ikke
blev aktuel. Blodbankerne tegner
i dag, efter pandemien er blevet
afblæst, et ganske andet billede:
– På baggrund af medier og
myndigheder i ind- og udland
bedømte vi, at der var tale om en
mild influenzaepidemi, der ikke
ville give flere syge end andre
influenzaepidemier i løbet af de
sidste 30 år. Det viste sig at være
rigtigt, siger Jørgen Georgsen,
ledende overlæge ved blodbanken
i Odense.
Normal lagerbeholdning
I både Århus, Odense og københavn
melder blodbankerne om
normal lagerbeholdning under
pandemien. Ifølge EBA vil man
ofte se, at behovet for blod
ligefrem kan falde i forbindelse
med en influenzapandemi. Det
skyldes, at der i perioder med stor
fokus på behandling og forebyggelse
af influenza er et fald i
antallet af planlagte operationer og
andre mindre akutte behandlinger,
der kan begrænses eller udsættes,
indtil pandemien er overstået.
Jørgen Georgsen forklarer:
– Vi så et fald i blodforbruget i
årets sidste måneder, hvor influenzaen
toppede. Havde der været
tale om en alvorligere epidemi
eller pandemi, er det vores
bedømmelse, at blodforbruget ville
være faldet betydeligt. Der ville
ikke være personale til at udføre
planlagte operationer, og mange
kronisk syge patienter, som bruger
hovedparten af blodet, kunne være
blevet syge af influenzaen.
Fulgte den rigtige strategi
De danske blodbanker påvirkes
hele tiden af, hvordan kapaciteten
på det enkelte sygehus fordeler
sig. De er derfor vant til at
håndtere spidsbelastninger, og
de adspurgte blodbanker siger
da også, at de ville reagere på
samme vis ved en ny pandemi.
Til spørgsmålet om, hvorvidt
donorerne kan være ekstra
opmærksomme på at hjælpe
i lignende situationer, svarer
blodbankoverlæge Niels Grunnet
fra Århus:
– Donorerne skal ikke henvende
sig på andre måder end sædvanligt.
Men man skal tænke på
sit ansvar som donor over for
blodbanken. Hvis man bliver syg
inden en tapning, skal man ringe
og melde afbud og vente med at
besøge os, til man er blevet rask.
HVAD Er EN
INFluENzAPANDEMI?
En influenzapandemi finder
sted, når et influenzavirus
(normalt fra fugle eller andre
dyr) udvikles, og størstedelen
af befolkningen i verden ikke
er immun over for det. Det
betyder, at virusset hurtigt kan
sprede sig og smitte et stort
antal mennesker.
Donor Nyt • april 2010
11

29,5 mm
40 mm
12 Donor Nyt • april 2010
September 2009
75 mm
ø 33 mm
AllErGi
Blod i
mors mave
Doreen med August,
en af Danmarks yngste
blodmodtagere.
Et rutinetjek i forbindelse med en
forkortet livmoderhals blev startskuddet
til et par måneders bekymring hos en lille
familie på Nørrebro i København.
i
i
i
i
i
I
i i
i i
i
i
I
i
i i
i
i
i
i
i
Tekst og foto
Mikkel Dybtved Andersen
kontakt til Merle Romose på merle@givblod.dk hurtigst muligt.
Det er efterår, og lille August det begyndte at aftage, og det vide, at de skal overflyttes til
navle strengen får August tilført en 1.645 gram, men til gengæld har Inden længe har den lille purk det
render rundt lejligheden kun gjorde mig virkelig bekymret. barselsgangen på Rigshospitalet,
god portion blod.
han takket være blodtransfusionen dog så godt, at han og for ældrene
et stenkast fra Rigshospitalet
København. Ud over at være en
Doreen bliver helt rutinemæssigt
scannet, og scanningen viser, at
hvor de bliver modtaget af en
syge plejerske.
Lægerne vidste dog ikke helt en hæmo- globinværdi på 5,6
på forhånd, hvordan det ville gå, mmol/L, hvilket
kan blive udskrevet.
Den 13. februar er familien til
7
smule agtpågivende over for den livmoderhalsen er ved at finde sit Resten af dagen bliver Augusts
og de havde derfor gjort klar til dog stadig er den lave ende. et rutinetjek på sygehuset, hvor
fremmede mand stuen, så laver normale leje, så Doreen må faktisk hjerterytme og puls målt automa-
kejsersnit, hvis det hele skulle gå Efter fødslen bliver den lille August blandt andet skal have
August, hvad toårige er bedst til, gerne tage hjem igen
tisk, og natten falder på.
galt.
familie overflyttet til neonatalaf- dryppet øjne:
nemlig at kigge lidt på Bamse og Sygeplejersken vælger også
Den særprægede blodtransfusion delingen, der tager sig af de for – Mens vi var på sygehuset, holdt
Kylling fjernsynet, spise en kiks at scanne August – bare for en Blod giver liv
går fint, og straks efter viser tidligt fødte børn. Også her må han pludselig op med at trække
og hænge op ad mors og fars ben sikkerheds skyld.
Næste morgen bliver Doreen sendt
målinger, at August nu har det August have et par ekstra portioner vejret, siger Rune og forklarer, at
– alt sammen naturligvis på skift. – Jeg kunne se lille August på til scanning igen, og der er tydeligt
blod, han har behov for. to dage blod, for at hæmoglobin værdien den store genoplivningsindsats
Han ænser slet ikke, at vinteren er skærmen og smilede – men smilet bevis for en massiv blodmangel
er alt, som det skal være.
kan komme ordentligt vejret. blev sat gang.
på vej, og at han snart fylder to år. stivnede brat, erindrer Doreen om hos August.
Det viser sig, at Augusts – Han lå respirator en uge,
episoden, hvor sygeplejersken
Designmanual_Bloddonorerne.indd Rutinetjek 7 udbryder:
Hæmoglobinværdien er helt
nede på livstruende 1,8 mmol/L,
Håbet brister
blødning skyldtes huller moder- hvorefter der gik yderligere 14
Fredag morgen får lægerne igen kagen. Dermed passerede Augusts dage, før vi endelig kunne komme
14/12/09 21:45:59
forvandlet til mareridt
– Det er altså ikke sjovt, for der er hvor den normalt skal være på
bekymrede miner, da det viser blod over Doreen.
hjem igen, fortæller Doreen. Denne
Historien om August begynder noget helt galt her!
over 7 mmol/L.
sig, at August nu igen har mistet
gang var det ikke blodmangel, der
for to år siden. Det er den 18. Sygeplejersken vurderer
Lægerne vil forsøge at give
en masse blod. Der er ingen vej Pludseligt vejrtrækningsstop nær havde slået August ihjel, men
december 2007, og Augusts umiddelbart, at Augusts hjerte er August donorblod via en kanyle
tilbage, og denne fredag, den 21. begyndelsen af det nye år bliver derimod en influenza virus.
mor, Doreen Bbaale på 23 år, forstørret, og at han har et højt ind navle strengen. På den måde
december 2007, kommer August August overflyttet til Hvidovre
er gravid 31. uge. Dermed har tryk inde kraniet. Det kan være et kan Augusts hæmoglobinværdi
til verden ved kejsersnit ni uger for Hospital, hvor han igen får et par Krudtuglen vokser op
hun omkring to måneder tilbage, tegn på, at blodet er alt for tyndt komme vejret, uden at han
tidligt.
blodportioner, hvilket er meget Oven på sin turbulente start på
inden hun skal føde, da hun bliver forhold til normalen. Lægerne behøver at blive født lige med det
Den lille velskabte fyr vejer kun normalt for for tidligt fødte børn. livet har August dog ikke mistet
indlagt på Hvidovre Hospital på bliver tilkaldt.
samme:
grund af en for kortet livmoderhals
– Jeg følte mig lidt som en
og tegn på, at en fødsel er nært August er ved at dø
forsøgskanin, da blod- transfusion
forestående.
Lægerne vurderer, at der er tale på denne måde ikke rigtigt
FAKTA
Doreen er lidt bange og nervøs om kraftig blodmangel, og det er beskrevet nogen steder,
over graviditeten:– Jeg kunne sætter mange tanker gang hos smiler Doreen. Den alternative
Blod er et levende biologisk menneskes vægt, og heraf udgør bliver sorteret fra blodprodukterne
ikke længere mærke så meget Doreen:
blod transfusion finder sted senere
produkt, der består af røde de røde og hvide blodlegemer og bliver dermed ikke brugt til
liv, fortæller hun og fortsætter: – – Jeg mistede al kontrol, og på dagen, og ved hjælp af en
blodlegemer, hvide blodlegemer cirka 45 procent af blod-
patientbehandling.
Tidligere kunne jeg føle masser jeg blev virkelig bange. Hun tynd nål ind igennem Doreens
samt blodplader, der flyder rundt mængden.
af liv, specielt om aftenen, men og kæresten Rune Holt får at mave skind og videre ind en væske kaldet plasma. Blodet Plasma udgør de resterende 55 Læs mere om Dansk Transfusions-
udgør omkring 7 procent af et procent. De hvide blodlegemer database på dtdb.dk
6 Donor Nyt • februar 2010 Donor Nyt • februar 2010 7
Donornyt_nyt_design.indd 6-7 27/01/10 11.13
De første to produktioner med
Bloddonorernes nye design er
dette nummer af Donor Nyt samt
hjemmesiden bloddonor.dk.
læserne af Donor Nyt kan
blandt andet se, at de tidligere ret
massive bjælker er fjernet, og at
designet i stedet indeholder lettere
streger. På side tre, hvor lederen
vil være fremover, ses også et af
de elementer, som kommer til at
gå igen på alle publikationer fra
10 mm
20 mm
Bloddonorerne får
et nyt ansigt
Tekst:
Mikkel Dybtved Andersen
97 mm
NYHEDSBrE
Primære farver
43 mm
nyhedsbrev
Nyhedsbrev
Str.a4
forside PjECEr
farverne bruges i b
alle logoer og er d
farver Primære på alle publ far
farverne brug
alle logoer og
nr. 91 • oktober 2009
BLODDONORERNE I DANMARK • NR. 91 • Oktober 2009
Brevhovedet har farverne rød og grå:
rød: C: 0 M: 100 Y: 80 K: 30
farver på alle
Tilmeldingerne strømmer ind til Nu er der igen kommet en del
Tilmeldingerne strømmer ind til Bloddonorernes Bloddonorernes landskontor • se side nye kampagneartikler 2
www.bloddonor.dk
Pantone: 187
Nu er der igen kommet en del nye kampagneartikler se side 2 • >> se bagsiden se bagsiden >>
Str. a5 Donor-rød grå: C: 20 M: 20 Y: 40 Donor-grå K: 40
29,5 mm
CMYK Primære 0/100/80/30 farver Pantone: 8003 20/20/40/40
Svineinfluenza H1N1-virus
forside Pantone farverne 187 Må bruges ikke i fylde bladhovedet, mere end 8003 97 mm fra den røde
Sekundære farve
En eventuel kommende massespredning af
Billedet skal rgB være alle 177/13/40 logoer relateret streg. og er til de vigtigste 134/122/111
farverne kan brug
H1N1-virus i den danske befolkning vil
pjecens tema. farver Donor-rød på alle publikationer. Donor-grå
Donor Nyt, hvor de
Nikkelallergi
ORDFORKLARING
næppe påvirke det danske blodsystem i
CMYK 0/100/80/30
Ved nikkelallergi udelukkes du fra
Cirkel nederst til venstre Brevhovedet har en placeres 20/20/40/40
valgte billeder. No
tapningaf hensyn til dig selv, hvis Allergen
højere grad. De danske blodbankslæger har
Pantone 187
der er opblussen af symptomerne i Et stof, der kan fremkalde allergi
diameter på 33 mm. Heri 3 mm pla- fra den lodrette røde 8003 streg.
udbestemt Sekundære til småst
længe forberedt situationen med
forbindelse medtapning pga. nikkel i ved dannelsen af allergi-antistoffer i
rgB 177/13/40
134/122/111
farverne kan
tappekanylen.
kroppen.
ceres et billede/enkelt element
udenlandske kollegaer og vurderer, at der
Den røde og grå streg er 1 pt tykkelse.
Donor Nyt, hv
Hyposensibilisering
Astma
fortsat vil være blod til de patienter, der har
som også er relateret til pjecens
Kaldes også for allergen-specifik En kronisk betændelsestilstand i
Nr. og tid (nr 91 · oktober 2009)
valgte billede
immun-terapi. Udføres ved indsprøjt- lungerne med gentagne anfald af
behov for det.
Donor-rød
Donor-grå tema.
ning i under-huden af meget små åndenød, hoste og hvæsende vejr-
Skrifttype: futura Book 10/12 pt
udbestemt til s
mængder af det allergen, man er trækning.
Det er dog vigtigt at huske, at man ved CMYK 0/100/80/30
20/20/40/40 Tekst rundt om cirkel er farve: som grå: C: 20 M: 20 Y: 40 K: 40
overfølsom overfor. Mængden af Astma kan udløses af de stoffer, man
allergen øges ganske lang-somt over er allergiskoverfor. Astmaanfald kan
influenzasymptomer ikke skal møde op i Pantone 187
8003
brødtekst. futura Sekundære book 10 farver pt. Pantone: 8003
en periode. På den måde bliver- desuden frem-provokeres af stoffer,
blodbanken. Dels fordi kroppen har brug for rgB kroppen vant 177/13/40
til stoffet, og manfår der virker uspecifiktirriterende Donorer skal 134/122/111
ikke komme på i luft- blodbanken, hvis de er Tekst til højre for farverne cirkel Prik kan er mellem futura bruges nr. til artikler og måned i er altid rød.
færresymptomer. Giver karantæne i vejene og syge. af infektioner Og de skal iluftvejene. også huske at melde det til blod-
hvile for at komme sig hurtigst muligt oven Donorer tre døgn skal efter ikke hver komme dosis. i blodbanken, hvis banken, de hvis er de syge. bliver Og syge de en uge skal efter også en tapning. huske book 20 pt Donor Nyt, rød: hvor C: de 0 M: passer 100 til Y: de 80 K: 30
Allergisk chok
på sygdommen, og dels fordi man skal at melde det til blodbanken, hvis de bliver syge en uge efter en tapning.
Vil du vide mere?
En akut reaktion i kroppen, der viser
CMYK valgte 0/63/91/0 billeder. Pantone: Nogle farver 187 70/70/80/5 er for-
24/0/0/43 80/20/0/30
undgå at smitte andre raske donorer og ansatte i Du blodbanken. kan læse mere om Bliver astma og en donor sigved syg lavt blodtryk i den og første hurtig puls uge efter en Pantone udbestemt 158 til småstof i Donor Warm Nyt. gray 11 5425
7468
Svineinfluenza
allergi på Astma-Allergi Forbundets og førertil, at man besvimer. Kan i
Bagside
donation, er det vigtigt, at donor henvender sig i blodbanken.
hjemmeside: www.astma-allergi.dk meget svære tilfælde have et dødeligt
rgB 24/125/48 104/90/76 120/149/164 0/120/167
forløb. Kan udløses af f.eks. insektstik
I toppen placeres et billede som
Karantænen efter en mulig smitte med H1N1-virus er to uger efter raskmelding. (især bier og hvepse), latex, læge-
H1N1-virus
midler og fødevarer. Kaldes også
er relateret til pjecens tema.
for kredsløbschok, anafylak-tisk chok
Vaccinen for H1N1-influenza giver i Danmark ikke karantæne. Der er dog flere forskellige vacciner på
En eventuel kommende mas- at man ved eller influenzasymptomer
en anafylaktisk reaktion.
CMYK 0/63/91/0 70/70/80/5 24/0/0/43 80/20/0/3
sig i blodbanken. Karantænen
markedet, så en vaccine modtaget i udlandet kan sespredning give karantæne.
af H1N1-virus i den ikke skal møde op i blodbanken. efter en mulig smitte med H1N1-
danske befolkning vil næppe Dels fordi kroppen har brug for virus er to uger efter raskmelding. I bunden Pantone står afsender 158 med Warm gray 11 5425
7468
påvirke det danske blodsystem i hvile for at komme sig hurtigst mu- Vaccinen for H1N1-influenza giver
højere grad. De danske blodbankligt oven på sygdommen, og dels i Danmark ikke karantæne. Der er logo. rgB 24/125/48 104/90/76 120/149/164 0/120/167
slæger har længe forberedt situa- fordi man skal undgå at smitte dog flere forskellige vacciner på
tionen med udenlandske kollegaer andre raske donorer og ansatte i markedet, så en vaccine modtaget
Glem ikke valget
og vurderer, at der fortsat vil være blodbanken. Basiskursus Bliver en donor syg i i udlandet om kan to give karantæne. uger adressetekst: futura book
blod til de patienter, der har behov den
Vesterbrogade
første uge efter
191
en donation,
· 1800 Frederiksberg C
Den 17. november er der 34,5 mm
for det. Det er dog vigtigt at huske, er det Tlf. Unge vigtigt, 7013 7014 at informatører, donor · Fax henvender 7013 7010 der endnu ikke har 9/10,8 pt
kontor@bloddonor.dk · www.bloddonor.dk
en fremragende mulighed
CMYK 0/63/91/0 været på 70/70/80/5
kursus, har nu en 24/0/0/43 80/20/0/30 100/10/40/20 95/45/85/5
for at komme ud og hverve 20 mm Pantone 158
enestående Warm mulighed gray 11 for at komme 5425 på
7468
322
342
Cirklen her er ø 19 mm med
en masse friske donorer.
rgB 24/125/48 besøg i Rigshospitalets 104/90/76 Blodbank, 120/149/164
hvor
0/120/167 0/132/138 0/112/81
Den dag er der nemlig valg
Bloddonorerne holder basiskursus den samme billede som på forsiden.
til kommunalbestyrelserne
samt til regionsrådene. Pjece
Uden tilladelse er det dog
forbudt at stille sig op ved valgstederne, da det kan forstyrre
24. oktober.
Nyhedsbrev Deltagerne hører om arbejdet i de Donor-grå streg over afsender
lokale korps, om det landsdækkende 1 pt. Det samme under billede
Designmanual_Bloddonorerne.indd 4
netværk af unge frivillige, hvad en i toppen.
Farvepalletten
valghandlingen. Derfor skal korpset søge om lov hos den lokale
valgbestyrelse, der er en kommunal instans. Vi anbefaler, at korpset
informatør oplever på de forskellige
opgaver samt noget om
1
søger om tilladelse til at hverve nye donorer ved udgangene fra karantænereglerne.
valgstederne.
Kurset er forbeholdt informatører, som
En skabelonansøgning kan Designmanual_Bloddonorerne.indd rekvireres på andersen@bloddonor.dk.
11 er mellem 17 og 30 år gamle. Designmanual_Bloddonorerne.indd 4
14/1
Tidligere år har det været rigtig givtigt at være ude på valgstederne,
så landskontoret opfordrer alle korps til at være aktive denne dag.
Man kan eventuelt benytte de særlige ”bloddonor-valgkort”
(207110), samt de sorte polo Designmanual_Bloddonorerne.indd T-shirts (210045-210049), 4 så man
ikke bliver forvekslet med folk fra et bestemt parti.
Det er gratis at deltage, og deltagerne
får ud over frokost også betalt togeller
busbillet til og fra kurset. Kurset
starter klokken 10 og slutter klokken
cirka 16.30.
Korps, der vil deltage i arrangementet, inden for regionH, bør tage Tilmelding kan ske til
malou@bloddonor.dk.
Donor Nyt
I fremtiden vil det blodrøde i Bloddonorernes
design være tonet ned til fordel for et lettere
og mere rent udtryk.
Bloddonorerne i Danmark. Det
drejer sig om dråben, der ligger
i baggrunden i højre side. Denne
stregdråbe skal sammen med
det nye logo skabe den genkendelighed,
som Bloddonorerne
i Danmark ønsker i forhold til
omverdenen.
Designet rammer alt
At skabe et design til Bloddonorerne
i Danmark er en
Hjemmeside
opgave med mange mindre
opgaver indlejret, og designet vil
i den kommende tid blive bredt
ud, så det rammer alt, hvad der
kommer fra organisationen. Det
drejer sig om plakater, pjecer,
nyhedsbreve, brevpapir, visitkort
med mere. På siden her ses
eksempler på det nye design,
og vi håber, at alle tager godt
imod det.

SPørGSMÅl OG SVAr
Jeg nyser
Endnu engang nærmer sommeren
sig, og jeg går en frygtelig tid i
møde. øjnene løber i vand, næsen
og øjnene klør – for slet ikke at tale
om de mange nys, jeg hver dag
skal overleve. Jeg spiser diverse
piller, bruger næsespray samt
øjendråber, og i den forbindelse
kunne jeg godt tænke mig at vide,
hvilken karantæne det giver i
blodbanken?
Venlig hilsen Pia
kære Pia
Det lyder, som om du er ramt af
en voldsom høfeber ganske som
en meget stor andel af danskerne.
Heldigvis findes der en lang række
Jeg er en frisk ung mand, som tit
har tænkt på at blive bloddonor,
da der jo er mange fordele i den
forbindelse. Blandt andet ser jeg
det som positivt, at man bliver
testet for diverse sygdomme og
får målt sit blodtryk, hver gang
man giver lidt blod. På den måde
slipper man for at involvere sin
egen læge, når det for eksempel
har været en god tur i byen. Mit
spørgsmål er, hvad man reelt
bliver testet for i blodbanken?
Hilsen Brian
kære Brian
Jeg må som det første advare
mod at bruge blodbanken som
testcenter for diverse sygdomme.
gode præparater, som du kan
tage, så du ikke hele tiden skal
tænke på din høfeber.
rent karantænemæssigt kan du
roligt bruge øjendråber samt næsespray
før et besøg i blodbanken.
Men husk, at du skal være fri for
symptomer, inden du møder op
til tapning. Hvis du spiser piller
for at blive fri for symptomer, får
du karantæne i blodbanken, og
karantæneperioden afhænger
af præparatet, du spiser. Du
kan slå din medicintype op på
medicin.dk, hvor der står, hvor
lang tid du får karantæne.
Med venlig hilsen
Mikkel Dybtved Andersen
kommunikationsmedarbejder
Blodbanken
som testcenter
For selv om blodet hver gang
bliver testet for smitsomme
sygdomme, så kan der selv med
de mest avancerede test ske fejl. Er
du for eksempel blevet smittet med
HIV i løbet af weekenden, er det
ikke sikkert, at det bliver opdaget i
blodbanken om mandagen. Derfor
risikerer du at bringe andres liv
i fare. Har du udsat dig selv for
smitterisiko, skal du derfor gå til
din egen læge for at få taget de
relevante prøver.
Hvis du ikke har lyst til at gå til
din egen læge, kan du henvende
dig hos en af de særlige klinikker,
hvor du kan blive testet anonymt.
læs mere om karantæneregler for
risikoadfærd på vores hjemmeside
bloddonor.dk.
Som svar på dit reelle spørgsmål
kan jeg fortælle, at blodbanken
tester for HIV-1/2, leverbetændelse
B og C (samt HTlV I/II ved førstegangsdonorer).
Derudover måler
blodbanken din hæmoglobinværdi
og laver en blodtypebestemmelse.
Det er ikke altid, blodtrykket bliver
målt, det varierer fra blodbank til
blodbank.
Slutteligt vil jeg sige, at man kun
skal give blod, hvis man har lyst til
at hjælpe andre mennesker – og
bestemt ikke for at få et sundhedstjek,
for det får man alligevel ikke i
en blodbank.
Med venlig hilsen
Mikkel Dybtved Andersen
kommunikationsmedarbejder
Donor Nyt • april 2010
13

Unge er med, hvor det sker
Bloddonorerne i Danmark har hele tiden
brug for flere unge informatører, der vil være
med til at skaffe nye bloddonorer. På landsbasis
skal der hvert år findes 25.000 nye
donorer, og derfor er alle korps i Danmark
ude på gader og stræder for at finde nye
medlemmer.
unge informatører er en uundværlig del af
hverveaktiviteten, da de er gode til at kom-
me i kontakt med andre unge mennesker.
kunne du tænke dig at gøre en forskel og
er mellem 17 og 30 år, så kig forbi
bloddonor.dk/ung og læs mere.
14 Donor Nyt • april 2010
Et ægte blodbad
Nye ferieglade donorer
Selv om sneen hober sig op
udenfor, kan man sagtens drømme
sig hen til varme lande. Det udnyttede
GivBlod fra københavn, da
der var feriemesse i Bella Center
sidst i januar.
Sammen med ni frivillige stod den
på hvervning blandt de feriehungrende
danskere, og det blev til i alt
365 nye donorer.
Der er dog altid brug for endnu
flere donorer, så giv kuponen på
bagsiden af Donor Nyt til en ven,
som du synes skal gøre en forskel.
De lokale korps er mestre i gode idéer, og således
gik Silkeborg Bloddonorkorps nye veje for at
kapre flere donorer.
Til en håndboldkamp i efteråret fik de overtalt det
lokale eliteherrehold fra Bjerringbro-Silkeborg til at
stille op til kamp i røde trøjer mod de sædvanlige
sorte spillerdragter. kampen stod i ligaen mod
holdet fra lemvig, og Bjerringbro-Silkeborg vandt
med hele 14 mål. udover farveskiftet i spillertrøjerne
havde Bloddonorerne også prydet midten
af banen med en stor bloddråbe.

Fra Næstved til Klaksvik
I forbindelse med renoveringen af blodbanken ved
Næstved Sygehus er meget af det gamle inventar blevet
overflødigt.
I stedet for at smide det hele på lossepladsen gik
formanden for Bloddonorerne i Næstved, Valdemar riis
Søndergaard, i gang med at finde en egnet modtager.
Målet i første omgang var at få sendt udstyret til
Hviderusland, men det var ikke muligt at finde
penge til transporten. Så Valdemar riis
Søndergaard kontaktede Bloddonorerne
i Færøerne, som gerne ville betale for
fragten mod at få udstyret i bytte.
På den måde har blodbanken i klaksvik
nu fået, om ikke nyt, så nyere udstyr til
deres blodbank.
Donor Nyt nr. 94
41. årgang · april 2010
Udgivet af:
Bloddonorerne i Danmark
Vesterbrogade 191
1800 Frederiksberg C
Tlf. 7013 7014
Fax 7013 7010
donor-nyt@bloddonor.dk
www.bloddonor.dk
Ansvarshavende redaktør:
Mikkel Dybtved Andersen
Redaktion:
Sanne Bunch-Nielsen
Marie-louise Frederiksen
Michael Bach Ipsen
karen leidesdorff Madsen
karin Magnussen
Steffen Nielsen
Malou rode
Ane rønn-Poulsen
Folk tog et valg
lANDET ruNDT
I forbindelse med valget til kommunalbestyrelserne og
regionsrådene i efteråret var flere bloddonorkorps ved
valgstederne for at hverve nye donorer. Alle melder om
stor succes, og blandt andet Århus fik 186 tilmeldinger,
Hillerød 81 og Nordkysten 51.
Mange andre korps var også på gaden denne dag, så
det samlede resultat er væsentligt højere.
Lægefaglige konsulenter:
karin Magnussen og Ellen Taaning
Design og tryk: Datagraf
Trykt på svanemærket papir
Forside: Bloddonorerne i Danmark
Gengivelse af Donor Nyt er velkomment
med kildeangivelse.
Oplag: 225.000
ISSN nr: 0902-2643
Næste udgivelse: Juni 2010
Donor Nyt • april 2010
15

DN 94/2010
Et blodigt
studie
Tekst:
Mikkel Dybtved Andersen
I de kommende måneder vil bloddonorerne
i region Midtjylland og
i region Hovedstaden blive spurgt
om endnu en tjeneste, når de kommer
i blodbanken.
Ikke sådan forstået, at der nu skal
afgives ekstra blod til banken, men
derimod om et tilsagn om opbevaring
af nogle af blodprøverne, der allige-
vel ville blive smidt ud efter de
obligatoriske smittetest.
✂
* Normal SMS-takst, Noteme.dk
Enormt studie
Hvis bloddonorerne siger ja til at
yde ekstra i blodbanken, skal de
udfylde et ekstra spørgeskema i
forbindelse med tapningen.
Dette spørgeskema vil sammen
med en lille blodprøve blive opbe-
varet til brug for Det Danske Bloddonorstudie.
Alle oplysninger vil blive anonymiseret,
og med tiden er det
meningen, at i alt 250.000
personer skal registreres. Således
vil hele landet blive inddraget i
løbet af de kommende år.
donortilmelding
Er Du sund OG rask, MEllEM 17 OG 60 år OG VEJEr MINDST
50 kilo, kAN Du BlIVE BlODDONOr. BruG DENNE kuPON, SEND EN SMS
MED TEkSTEN Blod TIl 1299*, EllEr MElD DIG TIl PÅ Bloddonor.dk
C
Navn
Gade
FrEDErIkSBErG
Postnr. By
1800 • 191
E-mail
CPR-nr. Telefonnr.
Dato Underskrift VESTErBrOGADE
CPR-krypteret tilmelding kan ske på bloddonor.dk
Som bloddonor indgår du i det lokale donorkorps, og du vil derfor modtage informationer fra Bloddonorerne på din hjemmeadresse.
Mange muligheder
Det er frivilligt at medvirke i Studiet,
som vil bidrage til sundhedsfremmende
tiltag samt hjælpe patienter
gennem forskning i folkesundhed,
sygdomsårsager, diagnostik og
behandling.
På den måde kan donorerne slå
to fluer med et smæk. ud over at give
blod til trængende patienter kan
donorerne hjælpe alle patienter i
Danmark – ikke direkte, men bestemt
indirekte i forhold til den kommende
forskning, som Bloddonorstudiet vil
danne grundlag for.
Sendes ufrankeret
Bloddonorerne
betaler portoen
Bloddonorerne i Danmark
+ + + 11387 + + +
0893 Sjælland uSF B