Planstrategi - Reerslev.net

reerslev.net

Planstrategi - Reerslev.net

Planstrategi for Kalundborg Kommune

Kalundborg Kommune i fremtiden


1 Vision

3 Borgmesterens indledning

7 Processen frem til den nye kommuneplan

8 Hvad mener du?

9 Hvem er vi?

13 Bosætning – hvor og hvordan skal vi bo?

27 Det åbne land og udviklingen i landdistrikterne

37 Bæredygtig erhvervsudvikling

43 Sundhed – ét leveår mere til kommunens borgere

51 Uddannelse – for fremtiden

54 Hidtidig planlægning


Vision

Den røde tråd i visionen for Kalundborg Kommune er,

at vi kan nå vores ambitiøse mål, når vi fra starten

tænker i åbenhed, samspil og sammenhæng.

Udviklingen af kommunen kræver, at mange parter

kan få deres indsats til at spille sammen. Virksomheder

og uddannelsessteder. Industri og følgeerhverv. Byer

og lokalsamfund. Myndigheder og foreninger. Kultur

og turisme. Infrastruktur og bosætning. Sammenbragte

ledelser og medarbejdere

På disse og flere områder gælder, at vi kun kan løfte

opgaven ved at satse bredt og gennemtænkt. På den

måde kan fremgang på ét område blive forudsætningen

for gode resultater på de øvrige og dermed for hele

kommunen.

KALUNDBORG KOMMUNE I FREMTIDEN

Derfor bygger visionen for Kalundborg Kommune på,

at vi vil opfylde følgende tre mål samtidigt. Det skal

fortsat være attraktivt:

– At bo og leve i kommunen

– At drive virksomhed i kommunen

– At arbejde på en kommunal arbejdsplads.

Visionen for Kalundborg Kommune blev vedtaget af Sammenlægningsudvalget

den 26. januar 2006 på baggrund af en samlet

indstilling fra de 5 kommunalbestyrelser i sammenlægnings-

kommunerne.


Borgmesterens indledning

At etablere en helt ny kommune rummer mange og

store udfordringer. Måden, vi indretter og udvikler kommunen

på, har betydning for os alle - både i dagligdagen

på kort sigt og for vores muligheder i fremtiden.

Kalundborg Kommune har store udviklingspotentialer,

som vi kan vælge at forfølge, understøtte eller nedtone

alt efter, hvilke valg vi træffer. Det gælder om at få

potentialerne frem i lyset – så kan vi gribe mulighederne

og lægge planer for kommunens udvikling.

Jeg vil pege på nogle af potentialerne i det håb, at det

giver anledning til spændende diskussioner om, hvad

I ønsker at kommunalbestyrelsen skal lægge vægt på

i den kommende kommuneplan.

Det grønne

Kalundborg Kommune dækker et af Sjællands rigeste

naturområder, med forskelligartede unikke naturtyper,

KALUNDBORG KOMMUNE I FREMTIDEN

heraf flere internationale naturbeskyttelsesområder.

De ferske vande sætter præg på landskabet. De mange

åsystemer, Åmosen og Tissø udgør vigtige vådområder

for dyr og mennesker. Åmosen er i søgelyset

som mulig nationalpark, og landbruget er under forandring

med omstruktureringer til større enheder. Det

betyder nye muligheder for arealanvendelsen, mere

plads til natur og rekreative aktiviteter.

Vi har natur i særklasse, der er værd at besøge, opleve

og udforske. Med en veltilrettelagt naturformidling,

etablering af flere stisystemer, shelters, rastepladser

etc. vil vi kunne åbne op for et væld af naturoplevelser

for turister såvel som kommunens egne borgere.

Der bliver brug for en udvikling af landsbyerne med

omtanke for de kulturhistoriske værdier, det omkringliggende

landskab og de mennesker, der ønsker at bosætte

sig her. Vi kan målrettet revitalisere landskaber

og landsbymiljøer, så strukturændringerne i landbruget

bliver vendt til en fordel for os alle. Erfaringerne fra

dette arbejde kan vi samle, beskrive og formidle. Vi

kunne så at sige bruge vores “hjemmebane” dels som

værksted, dels som udstillingsvindue med eksempler

på bæredygtigt kvalitetsbyggeri og renovering, der

tager hensyn til kulturmiljøet. Her bliver en niche, der

kan udvikles og skabe nye arbejdspladser. Uddannelse

af specialhåndværkere, udvikling af specielle materialer

og teknikker. Vi kan gå foran og vise de gode eksempler.

Kystnærheden

Storebælt, Kattegat og Saltbæk Vig flankerer store

landområder – i alt 60 kilometer kystlinie er der i vores

kommune. Langs hele kysten genfinder vi unikke

natur- og kulturhistoriske lokaliteter: Nekselø, Sejerø,

Røsnæs, Asnæs og Reersø er steder hvor nærheden til

vandet altid har spillet en rolle. Ingen steder i kom-


Borgmesterens indledning

munen er afstanden til vandet lang – selv fra de allerøstligste

dele af kommunen er der højdedrag og udsigtspunkter,

hvor kystnærheden fornemmes.

Kystnærhed har betydning for kommunens udviklingspotentiale

på flere måder, både når det gælder bosætning,

turisme og erhvervsliv. I dag er det ikke længere

fiskeriet og de tilhørende erhverv, der får folk til at

bosætte sig nær kysten. Det er herlighedsværdier som

masser af lys, frisk luft, havudsigt og korte afstande

til nærmeste badestrand, der gør byer, landsbyer og

fritliggende ejendomme langs kysten attraktive. Vi kan

med en fornuftig planlægning skabe meget attraktive

tilbud til især familier i hovedstadsområdet, der ønsker

at flytte ud til vandet i boliger, der ligger i et overkommeligt

prisleje.

De mindre havne har med deres individuelle særpræg

og bevaringsværdige kulturmiljøer betydning for udviklingen

af bosætning og turisterhvervet. Det er vigtigt,

at havnenes særpræg bliver bevaret så hvert sted

har sin autensitet – der skal være forskel på at besøge

Havnsø Havn og Mullerup Havn. Ved at opdyrke det

individuelle særpræg, formidle stedets egenart og betydning

på en spændende og aktivitetsskabende måde,

får vi lokaliteter, som folk husker og får lyst til at

besøge igen.

Industrien og uddannelse

Industrien sætter sit præg på Kalundborg Kommune.

Det er kendetegnende for de store virksomheder,

KALUNDBORG KOMMUNE I FREMTIDEN

Novo Nordisk, Novozymes, Statoil og DONG Energy,

at produktionen er placeret i Kalundborg, mens forskning

og udvikling typisk sker andre steder i koncernerne.

Produktionsvirksomhed betyder i dag procesvirksomhed

– en udvikling, der stiller stadig flere krav

til arbejdskraften. Tilstedeværelsen af de store virksomheder

trækker flere til. I den sammenhæng har ikke

mindst Kalundborg Havn afgørende betydning som en

meget central spiller i den industriudvikling, der finder

sted i disse år. Kalundborg Kommune har udlagt arealer

til placering af virksomheder, der ligger i den tunge

ende for så vidt angår miljøbelastningerne. På dette

område har vi mangeårige erfaringer f.eks. når det

gælder avanceret spildevandsrensning.

Samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne og

virksomhederne er vigtigt bl.a. i forhold til rekruttering

af fremtidens arbejdskraft. Fra lokale undervisningsprojekter

har vi praktiske erfaringer med samarbejde

om uddannelse. Netværk og tværfaglige erfaringer

kan være med til at realisere projekter, som f. eks et

lokalt Science Center, der kunne samle kræfterne om

at drive et tidssvarende læringsmiljø med udstillingslokaler,

skolekonsulenter, undervisningsmaterialer og

moderne udstyr. En skoletjeneste i kombination med

virksomhedernes udstillinger af miljøteknologi og bæredygtige,

højteknologiske løsninger. Et mødested for

læring og udvikling, et formidlings- og oplevelsescenter

for besøgende, hvadenten man kommer som skoleelev,

turist eller som del af en forretningsdelegation.

Energi og miljø

Kalundborg Kommunes potentiale som centrum for

udvikling af miljøteknologi og vedvarende energi er en

nærliggende mulighed, som der på mange måder er

grøde i. I Vækstforum Sjællands 0-punkts program

for 2007 er biobrændsel og biobrændstoffer nævnt

som et af de områder, der skal prioriteres. Udviklingen

af Symbiosen, tiltrækning af miljøvenlige virksomheder,

demonstrationsforsøg med miljøvenligt byggeri,

der tager hensyn til natur og landskab er alt sammen

områder, der er nærliggende at arbejde videre med.

Kulturarven og historien

Vores landskab vidner om, at mennesker langt tilbage

i tiden har fundet ophold og levesteder her. Morænelandskabets

bløde bakker med fortidsminder, kirker,

råstofgrave, herregårdsmiljøer og bevaringsværdige

kulturmiljøer i de mange landsbyer. Historien afspejler

sig også i form af markante bygningsværker som Vor

Frue Kirke og Højbyen i Kalundborgs centrum med

rødder tilbage til Esbern Snares befæstning af stedet

ca. 70.

“Fortællingen” er et vigtigt aktiv for kommunen.

Oplevelsen af sammenhæng, fast forankring og dybe

rødder tilbage i tiden kan formidles til en nutid, hvor

meget går stærkt, er overfladisk og flygtigt. Fremtidens

turister, måske især den ældre generation, kan

kombinere sommerhusophold og rekreation langs kysten

med kvalitetsbetonede, kulturhistoriske oplevelser

i by og på land. De, der besøger vores kommune skal


Borgmesterens indledning

kunne møde tilbudet om professionelle, guidede ture,

hvor formidlingen er veltilrettelagt og grundigt gennemarbejdet

med bistand fra kommunikations- og formidlingseksperter.

Vi kunne arbejde for, at flere får lyst til

at formidle og bliver bedre til det.

Debat om kommunens fremtid

Forud for arbejdet med kommuneplanen sender vi nu

denne PLANSTRATEGI til offentlig debat. Med planstrategien

fortæller kommunalbestyrelsen, hvilke emner

vi vil sætte fokus på i den kommende kommuneplan.

Emnerne er Bosætning, Det Åbne Land og Bæredygtig

Erhvervsudvikling. Med disse emner favner vi den helhed,

vores nye kommune skal bygge på, og som er så

vigtig for os alle. Derudover har Kommunalbestyrelsen

valgt at arbejde med to tværgående emner; Sundhed

og Uddannelse.

Kommunalbestyrelsen inviterer alle til at deltage i debatten

af to grunde. For det første for at få jeres bud

på, hvordan udviklingen indenfor de fem emner i planstrategien

skal ske. For det andet for at I kan pege på

andre emner, som efter jeres mening burde indgå.

Kommunalbestyrelsen vil se nærmere på de forslag og

idéer, der kommer frem i løbet af debatten.

Vi ser frem til en spændende debat og en god og åben

dialog, som mange ønsker at deltage i.

Tommy Dinesen

Borgmester

5 KALUNDBORG KOMMUNE I FREMTIDEN

Røsnæs

Asnæs

Kalundborg

Reersø

Sejerø

Ubby-Jerslev

Nekselø

Saltbæk Vig

Tissø

Gørlev

Havnsø

Svebølle

Høng


Processen frem til den nye kommuneplan

Kommunalbestyrelsen i Kalundborg Kommune har udarbejdet

dette forslag til planstrategi.

Hvad er en planstrategi?

Men hvad er en planstrategi egentlig? Ifølge planloven

skal kommunalbestyrelsen inden udgangen af den første

halvdel af den kommunale valgperiode offentliggøre

en strategi for kommuneplanlægningen – en såkaldt

”planstrategi”.

Planstrategien skal indeholde kommunalbestyrelsens

politiske strategi for udviklingen samt oplysninger om

planlægningen siden den seneste revision af kommuneplanen.

Den skal også indeholde en beslutning om,

hvordan den gældende kommuneplan skal revideres.

En planstrategi bør være langsigtet og visionær, men

samtidig konkret og handlingsorienteret. Den bør beskrive

de konkrete handlinger, der er nødvendige for

at gennemføre en politisk vision. Planstrategien skal

ikke være et dokument på reolen, men et politisk arbejdsredskab.

Planstrategien skal sætte den politiske

dagsorden.

Planstrategien giver politikerne mulighed for at drøfte

kommunens udvikling med mange parter.

Offentliggørelsen af forslaget til planstrategi er samtidig

foroffentlighed i forhold til kommuneplanen.

7 KALUNDBORG KOMMUNE I FREMTIDEN

Denne planstrategi står ikke alene, men vil i 2007 blive

suppleret af bl.a. en Agenda 2 -strategi, der bliver til

i et samarbejde med borgere, virksomheder og organisationer

med interesse for kommunens udvikling i

en bæredygtig retning. Også indenfor detailhandels-

området får vi brug for en strategi. Nye regler i planloven

om butiksstørrelser og placering får betydning

for den kommende kommuneplan.

Fra fem til én kommuneplan

Kommuneplanen er kommunens værktøj til at planlægge,

hvordan udviklingen skal ske indenfor en række

områder. Hidtil har disse områder typisk omfattet fx

byudvikling, udstykninger, erhvervsområder og veje.

Med strukturreformen overtager kommunen en række

arbejdsområder fra amtet. Disse områder vil indgå i

den fremtidige kommuneplan. Derudover vil kommuneplanen

beskæftige sig med emner, der traditionelt ikke

er blevet behandlet i kommuneplanerne.

Kommuneplanen gælder for fire år. Den nye storkommune

omfatter de fem tidligere kommuner, Bjergsted,

Hvidebæk, Gørlev, Høng og Kalundborg. De har hver

især haft deres eget plangrundlag i form af selvstændige

kommuneplaner.

Strukturreformen og sammenlægningen af de fem

kommuner giver anledning til en gennemgribende

analyse og revision af kommuneplanerne, der kan

munde ud i en ny, samlet kommuneplan. Samtidig skal

den nye kommuneplan tage højde for de opgaver og

ansvarsområder som kommunen har overtaget fra

amtet.

Indtil kommuneplanen for den nye storkommune er

vedtaget, er det de fem hidtidige kommuneplaner, der

gælder. Amtets regionplan er fra årsskiftet blevet til et

landsplandirektiv. Det betyder, at kommunen i denne

periode skal administrere og træffe afgørelser på baggrund

af flere forskellige plandokumenter.

Den nye kommuneplan skal være færdig inden udgangen

af 2009.


Hvad mener du?

Det er vigtigt, at rigtig mange deltager i debatten og

giver deres mening til kende. Politikerne har brug for

borgernes idéer og meninger, før de skal træffe beslutninger

om planerne for Kalundborg Kommunes fremtid.

Forslaget til planstrategi for Kalundborg

Kommune er fremlagt til offentlig debat i

perioden 24. april til 19. juni 2007.

Bemærkninger, idéer og forslag kan sendes til:

Kalundborg Kommune,

Udviklingsstaben

Holbækvej B, 00 Kalundborg

Eller send en e-mail til adressen:

planstrategi@kalundborg.dk

Alle skriftlige henvendelser skal være kommunen i

hænde senest den 9. juni 2007.

De indsendte bemærkninger, forslag og idéer bliver

alle behandlet af kommunalbestyrelsen og samlet i en

hvidbog, når offenlighedsperioden er slut.

Få mere information på kommunens hjemmeside

www.kalundborg.dk

KALUNDBORG KOMMUNE I FREMTIDEN

Kommunalbestyrelsen vil gerne i direkte dialog og

drøfte planstrategien med alle interesserede. I løbet

af offentlighedsperioden bliver der afholdt forskellige

møder, hvor der er lejlighed til at møde politikerne og

repræsentanter fra kommunens administration.

Invitation til borgermøde

“Kommunen i fremtiden – debat om forslag til

planstrategi”

Der afholdes offentligt møde i Kalundborg Hallerne,

torsdag den . maj 2007 kl. 9.00

Alle er velkomne!

Temamøde for foreninger og interesse-

organisationer

Mødet afholdes den 0. maj kl. 9.00 på

Kalundborgegnens Musikskole, Skovbrynet 55,

Kalundborg

Invitationer og program bliver udsendt til repræsentanter

for foreninger og interesseorganisationer

ultimo april 2007.

Kom og få en snak om planstrategien

Repræsentanter fra kommunen vil være til stede fra

kl. .00 til 20.00. Vi står klar til at besvare spørgsmål

eller uddybe emnerne i planstrategien.

Borgerservicecenter Gørlev, Kirkevangen B

den 2. maj 2007

Borgerservicecenter Høng, Hovedgaden 7

den . maj 2007

Borgerservicecenter Kalundborg, Kålund Kloster,

Klosterparkvej 7

den 5. maj 2007

Borgerservicecenter Ubby, Hovedgaden 62, Ubby

den 22. maj 2007

Borgerservicecenter Svebølle, Højvangen 9

den 29. maj 2007


Hvem er vi?

For at kunne planlægge for fremtiden må vi vide,

hvilket aktuelt udgangspunkt der er for udviklingen i

kommunen. De forhold, der er vigtige at kende i den

forbindelse, er:

– Indbyggertallet

– Uddannelsesniveauet

– Beskæftigelsen og

– Erhvervs- og boligbyggeriet.

Befolkning

Kalundborg Kommune har på nuværende tidspunkt

endnu ikke dannet et specifikt prognosegrundlag for

befolkningsudviklingen.

Prognoserne her er derfor dannet på baggrund af Danmarks

Statistiks befolkningsfremskrivning for 2006.

Denne prognose bygger på en konkret viden om befolkningen

i kommunen, fordelt på alder og køn samt

på en historisk viden om til­ og fraflytning, fødsel og

død i de forudgående fire år.

Prognosen indeholder derfor ikke skøn for f.eks. forventningerne

til boligbyggeri i prognoseperioden.

Det fremgår af figur 1, at der forventes en befolkningstilvækst

i Kalundborg Kommune i de kommende år –

en vækst der forventes at ligge højere end udviklingen

på lands- og regionsniveau.

9 KALUNDBORG KOMMUNE I FREMTIDEN

I forbindelse med denne udvikling skal det anføres, at

fremskrivninger naturligvis er behæftet med en usikkerhed,

og denne er stigende over tid.

Figur 1

Prognose for befolkningsmæssig udvikling i Kalundborg

Kommune i årene 2006 - 2030.

Indeks 2006 = 00.

115

110

105

100

95

90

2006 2010 2020 2030

Kalundborg Kommune

Region Sjælland

Hele landet

Kilde: Danmarks Statistik - Befolkningsfremskrivning 2006.

Hvis den forventede fremtidige vækst i indbyggertallet

fordeles i aldersgrupper – se tabel – bliver det synligt,

at der skal planlægges for en befolkningssammensætning,

der især går i retning af, at vi bliver flere ældre.

Tabel 1

Prognose for befolkningsmæssig udvikling i Kalundborg

Kommune fordelt på aldersgrupper.

2006 20 0 20 20 Vækst

0 - 6 år .99 .0 2 .90 . - ,2%

7 - 6 år 6.5 2 6.65 6.5 5 6.527 0,2%

7 - 25 år .0 .259 .592 .626 ,2%

26 - 66 år 27.279 27. 0 27. 0 27.222 -0,2%

67 - 7 år . .797 .7 0 5. 9 55,6%

75 + år .6 6 . 00 . 9 .6 5 27,5%

I alt .9 50. 55 5 . 79 52. 0 6,6%

Kilde: Danmarks Statistik – Befolkningsfremskrivning 2006.

Kalundborg Kommunes hovedcenter er Kalundborg by,

både hvad angår indbyggertal og koncentration af erhverv

og detailhandel. Herefter følger – efter indbyggertal

- byerne Høng, Gørlev, Svebølle og Ubby-Jerslev.

Af figur 2 fremgår befolkningstilvæksten i de fem byer

i perioden 99 – 2006.

Figuren viser, at der i perioden er sket en tilvækst i

alle fem byer.

Det skal bemærkes, at opgørelsen er baseret på historiske

data om indbyggertal, og at nye aktuelle tendenser

ikke er indeholdt i det statistiske materiale, der er

til rådighed.


Hvem er vi?

Figur 2

Befolkningsmæssig udvikling i perioden 1994 – 2006 fordelt på

udvalgte byer.

Indeks 99 = 00.

115

110

105

100

95

90

0

1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006

Svebølle By

Gørlev By

Ubby/Jerslev By

Høng By

Kalundborg By

Kommunen i øvrigt

Uddannelse

Der er et relativt lavere uddannelsesniveau i Kalundborg

Kommune end på landsplan.

Figur 3 viser, at flere borgere her end på landsplan

har afsluttet deres uddannelse med grundskole eller

en erhvervsfaglig uddannelse.

Samtidig er der en mindre andel af borgere her, der

vælger en gymnasial eller en videregående uddannelse.

KALUNDBORG KOMMUNE I FREMTIDEN

Figur 3

Antal personer i alderen 15-69 år fordelt på uddannelses-

niveau i procent af indbyggertallet i 2005.

30

25

20

15

10

5

0

Grundskole

Kalundborg Kommune

Hele landet

Gymnasiel

uddannelse

Erhvervsfaglig

uddannelse

Kortere videregående

uddannelse

Mellemlang videregående

uddannelse

Kilde: Danmarks Statistik – Uddannelse og Kultur (HFU2).

Lang videregående

uddannelse

Beskæftigelse

Tabel 2 viser antallet af arbejdspladser i Kalundborg

Kommune samt antallet af beskæftigede med bopæl i

kommunen, fordelt på brancher. Endvidere er den

procentmæssige vækst inden for de enkelte brancher

perioden 996 – 2005 angivet.

På landsplan har der til sammenligning været en samlet

vækst i antallet af beskæftigede på 2, % i perioden

996 - 2005.

Tabel 2

Branchemæssig fordeling af arbejdspladser og beskæftigede

i 2005 samt vækst i % fra 1996-2005.

Antal Antal

arbejds- Vækst beskæf- Vækst

pladser 996- tigede 996-

2005 2005 2005 2005

Landbrug, Fiskeri,

Råstofudvinding .260 -25, % .220 -2 ,9%

Industri

Energi- og

.926 22,5% .650 , %

vandforsyning 22 -52,0% 0 - 6,5%

Bygge og anlæg

Handel, Hotel og

.926 2 , % 2. 7,9%

restauration 2.700 - ,5% .26 ,2%

Transport, Post og tele

Finansiering og

. 2,7% .522 , %

forretningsservice

Offentlige og

.6 9 ,6% 2.0 9 7,6%

personlige tjenester 6.979 ,5% .000 7,5%

Uoplyst aktivitet -22,2% -20,7%

I alt 20.960 7, % 2 .50 , %

Kilde: Danmarks Statistik - Arbejdsmarked (RAS2 & PEND ). Antallet

af arbejdspladser er målt i antallet af personer, beskæftiget med

arbejdssted i Kalundborg Kommune.

Ledigheden er faldet i Danmark gennem de seneste år

– et forhold der også slår igennem i Kalundborg

Kommune.

Antallet af ledige i procent af arbejdsstyrken er faldet

støt – fra ,2% i . kvartal 200 til 5,6% i . kvartal

2006. Til sammenligning lå den tilsvarende procent på


Hvem er vi?

landsplan på 7,2% i . kvartal 200 og 5, % i . kvartal

2006.

Byggeri

Aktiviteten, hvad angår fuldført erhvervs- og boligbyggeri

i Kalundborg Kommune, fremgår af figurerne

og 5. Aktiviteten i erhvervsbyggeriet har været

svingende i perioden, især når der ses på erhvervsarealer

til fabrikker og værksteder.

Når der ses på opførelse af avls- og driftsbygninger

tegner sig et billede af en jævn stigning i aktivitetsniveauet.

Et kig på udviklingen over tid i det samlede

antal m 2 til avls- og driftsbygninger viser, til trods for

en del udsving i perioden, en stigning fra 76.5 m 2 i

996 til 0.52 m 2 i 2005, svarende til %.

Aktiviteten i boligbyggeriet viser en jævnt stigende

tendens for så vidt angår opførelsen af parcelhuse og

række­, kæde­ og dobbelthuse. Til udviklingen i figur

5 skal bemærkes, at der i 2005 er påbegyndt opførelse

af yderligere 27 boliger i kommunen.

Endelig er Kalundborg Kommune kendetegnet ved en

høj koncentration af sommerhuse. I 2006 var der

8.047 sommerhuse geografisk koncentreret i de tidligere

Gørlev, Bjergsted og Kalundborg Kommuner. I de

seneste 0 år er antallet af sommerhuse steget med

7,9% – en stigning, der især er slået igennem siden

2000.

KALUNDBORG KOMMUNE I FREMTIDEN

Figur 4

Fuldført erhvervsbyggeri i Kalundborg Kommune i perioden

1996-2005.

Opgjort i m 2 .

80000

70000

60000

50000

40000

30000

20000

10000

0

1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005

Avls- og driftsbygning

Fabrikker, værksteder o.l.

Anden bygning til produktion

Kontor,handel,lager,off. adm.

Øvrige

Kilde: Danmarks Statistik – Byggeri og boligforhold (BYGV ).

Figur 5:

Fuldført boligbyggeri på udvalgte boligtyper i Kalundborg

Kommune i perioden 1996-2005.

Opgjort i antal boliger.

400

350

300

250

200

150

100

50

0

1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005

Parcelhuse

Række-,kæde- og dobbelthuse

Etageboligbebyggelse

Øvrige helårsboliger

Ikke hovedsaglig bolig

Kilde: Danmarks Statistik – Byggeri og boligforhold (BYGV ).


Bosætning – hvor og hvordan skal vi bo?

Kalundborg Kommune i sammenhæng

På europæisk og globalt plan oplever de store byer i disse år en fornyet og kraftig

vækst. Det betyder, at de store byer udvider sig og at der finder bosætning sted

længere og længere væk fra de store bycentre.

På regionalt niveau har København oplevet en markant vækst i de senere år. Høje

ejendomspriser i København gør, at der finder en udflytning sted til oplandsbyerne

omkring hovedstaden. Sjælland udgør i stigende grad ét samlet pendlingsopland til

hovedstaden. Kalundborg og oplandsbyerne oplever også en interesse for bosætning

som følge af denne tendens.

Bosætning i kommunen

Kommunalbestyrelsen foreslår følgende mål;

– at tiltrække flere borgere til kommunen.

Fra bolig til arbejde

Transporttiden mellem bolig og arbejde har stor betydning for, hvor vi vælger at

bo. Mulighederne for at arbejde længere væk fra bopælen er betinget af, hvor

langt vi har mulighed for at pendle – hvor meget tid vi vil og kan bruge på transport

hver dag.

KALUNDBORG KOMMUNE I FREMTIDEN

Arbejdspladser skaber behov for boliger. Men det omvendte gør sig også gældende;

at bosætning i sig selv skaber arbejdspladser, specielt indenfor serviceerhverv

samt detailhandel. Virksomheder, der skal etablere sig i et nyt område, vil blandt

andet vurdere, om der er mulighed for etablering af boliger for kommende med-

arbejdere.

Kalundborg Kommune er kendetegnet ved en række store arbejdspladser omkring

Kalundborg by, som giver indpendling fra f.eks. Holbæk, Slagelse, Storkøbenhavn

og oplandet omkring Kalundborg.

Der er igennem de seneste 10 år sket en tilflytning til Kalundborg, Svebølle og

Ubby-Jerslev, hvilket især skyldes de store arbejdspladser omkring Kalundborg by.

Gørlev og Høng har ligeledes oplevet befolkningstilvækst, hvor Høng i kommunens

sydlige område knytter sig til vækstcentrene udenfor kommunen – specielt Slagelse.

Høng vil med de nuværende udviklingstendenser i stigende grad udgøre en bosætningsby

i forhold til Slagelse.

Udbud af boliger

Kommunalbestyrelsen foreslår følgende mål;

– at fremme udbygningen af boliger for at sikre at kommunen rummer et

tilstrækkeligt og varieret udbud af boliger.

– at sikre tilstrækkelig boligmasse i forhold til arbejdspladser indenfor

kommunen.


Bosætning – hvor og hvordan skal vi bo?

Bosætningen og den offentlige transport

Adgang til offentlig transport er af stor betydning for, hvor bosætning finder sted.

Nem adgang til effektiv offentlig transport fra bopælen kan have stor betydning

ved pendling.

Traditionelt har den offentlige trafik været støttet med offentlige midler som et

samfundsgode på linie med vejnettet. Udbredelsen af den offentlige transport har

foregået efter princippet om at udbrede den offentlige transport til yderområder

med begrænset passagertal. Med strukturreformen overtager kommunen ansvaret

for en stor del af den offentlige transport fra det tidligere Vestsjællands Amt. Kommunen

får derved større ansvar og indflydelse på den offentlige trafik.

Busdriften er i mange landdistrikter tilrettelagt efter skolernes ringetider og skoledistrikternes

udstrækning. Andre busruter fungerer som lokale ruter, hvor mindre

landsbyer forbindes og hvor der er tilslutning til byerne. Derudover findes busruter,

der fungerer som forbindelsesruter, eksempelvis ruten der forbinder Kalundborg

station med Slagelse station. Der er på Sjælland og andre steder i landet gennemført

forsøg med fleksible og målrettede busordninger, der fungerer efter telebuskonceptet,

dvs. busser, der ikke kører en fast rute, men som kan bestilles efter behov.

I det tidligere Vestsjællands Amt har ordningen været afprøvet under navnet

VestTur.

Den offentlige transport vil i de kommende år givetvis gennemgå en markant forandring

på grund af ændrede transportbehov for passagerne. Mange busruter med

lave passagertal i tyndt befolkede områder kan måske med fordel ændres til andre

koncepter, eksempelvis telebusser.

KALUNDBORG KOMMUNE I FREMTIDEN

Ser vi på togdriften vil Kalundborg Kommune blive yderligere styrket som bosætningssted

ved opgradering af jernbaneforbindelsen mod hovedstadsområdet med

hurtigere og hyppigere togforbindelser.

Bosætningen og vejnettet

Vejnettet, der forbinder kommunen med hovedstadsområdet, har stor betydning

for, om Kalundborg Kommune kan udvikle sig som bosætningsområde i tilknytning

til hovedstadsområdet. Opgradering af rute 2 til motorvej mellem Kalundborg og

Holbæk vil i denne forbindelse være af afgørende betydning. Rute 2 indgår også

som forbindelseskorridor for trafik og godstransport, der transporteres over

Kattegat mellem Øst- og Vestdanmark via Kalundborg Havn og Århus Havn.

Det vil ligeledes være af stor betydning for udviklingen af kommunen med en forbedring

af rute 22 mellem Kalundborg, Gørlev, Høng, Slagelse og det jysk-fynske

motorvejsnet, E20 og E 5. En planlagt ringvej omkring Slagelse vil være et markant

skridt mod en bedre gennemgående vejforbindelse i dette område.

Udbygning af transportkorridorerne mod hovedstadsområdet, Slagelse og motorvej

E20 vil have en afsmittende effekt på de mindre landsbyer og bysamfund generelt,

idet tilgængeligheden forbedres i almindelighed. Dette bevirker, at disse mindre

bosætningssteder vil blive mere attraktive som bosætningssteder ved etablering af

større og gennemgående infrastruktur.


Bosætning – hvor og hvordan skal vi bo?

Infrastruktur og offentlig transport

Kommunalbestyrelsen foreslår følgende mål;

– at fremme udbygningen af transportinfrastrukturen fra Kalundborg mod øst

(hovedstadsområdet, Roskilde og Holbæk) samt mod syd (Slagelse og

motorvej E20). Dette omfatter:

a) Opgradering af Rute 2 til motorvej mellem Kalundborg og

Holbækmotorvejen (Motorvej 2 ).

b) Forbedring af Rute 22 til højklasset vejforbindelse mellem Kalundborg,

Slagelse og motorvej E20.

c) Timedrift og gennemkørende myldretidstog på strækningen

Kalundborg-Holbæk-Roskilde-København.

– at fremme etablering af en østlig ringvej omkring Kalundborg by.

– at revurdere den offentlige transport i landdistrikterne for at sikre den mest

målrettede, fleksible og effektive offentlige transportstruktur.

5 KALUNDBORG KOMMUNE I FREMTIDEN

Bosætningen og de offentlige serviceydelser

Det offentlige påtager sig en række forpligtelser i forhold til den enkelte borger.

Ydelserne er af meget forskellig slags, og rækker fra fjernvarme til børnepasning,

undervisning, ældrepleje og snerydning, blot for at tage nogle få eksempler.

Tilgængelighed og lokal forankring udgør traditionelt bærende værdier ved loka-

lisering af offentlige ydelser, specielt indenfor børnepasning, undervisning samt

ældrepleje. I takt med at der kan forekomme ændringer i befolkningens behov,

vil de offentlige serviceydelser naturligt skulle tilpasses disse ændringer.

De offentlige serviceydelser skal koordineres med bosætningen, og det er derfor

vigtigt, at der er klare strategier for, hvor bosætning og de offentlige service-

ydelser skal være lokaliseret.

De offentlige serviceydelser kan i store træk rubriceres som vist i skemaet

”Eksempler på offentlige serviceydelser”. Det er intentionen med denne planstrategi,

at der skal foregå en afklaring af, hvordan de offentlige serviceydelser

skal placeres, hvilket navnlig vil være af betydning for de mindre og de små landsbyer

samt landdistrikterne generelt.


Bosætning – hvor og hvordan skal vi bo?

Eksempler på offentlige serviceydelser

Børnepasning – Dagpleje

– Vuggestue

– Børnehave

– Skolefritidsordning (SFO)

Skole og uddannelse – Folkeskole

– Gymnasium

– Faguddannelse

– Videregående uddannelse

Fritid, oplysning – Bibliotek

og kultur – Fritidsundervisning / aftenskole

– Museum

– Teater

– Koncertsal

– Fritidsklubber

Sundhed – Sundhedsfremme (information/forebyggelse)

– Praktiserende læge, fysioterapeuter m.fl.

– Hospital

– Specialbehandling

(Herunder hospice, sundhedscenter m.v.)

Ældrepleje – Beskyttet bolig

– Plejecenter

– Plejehjem

Transport – Kollektiv trafik

og infrastruktur – Vej

– Fjernvarme

– Vandforsyning

– Spildevand

6

KALUNDBORG KOMMUNE I FREMTIDEN

Offentlige serviceydelser

Kommunalbestyrelsen foreslår følgende mål;

– at bosætningen og udbredelsen af de kommunale serviceydelser skal

koordineres efter en samlet strategi.

Bosætning og livsværdier

I takt med stigende boligtæthed og trængsel i hovedstaden og i de større byer

bliver nærhed til strand, skov og åbent land givetvis mere og mere attraktive elementer

i fremtidens livsstil. De nære sociale relationer i mindre bysamfund har

også betydning, når det gælder valg af bolig. Kalundborg Kommune rummer både

landskabelige og rekreative herlighedsværdier, kombineret med levedygtige by- og

landsbysamfund. Kalundborg by rummer store potentialer for byfortætning med

flere boliger i midtbyen med attraktive bymiljøer. Kalundborg Kommune har derfor

i disse år mulighed for at positionere sig som bosætningsområde, hvor byen, landsbyen

og huset på landet hver især har potentiale for bosætning med forskellige

kvaliteter.

Boligtyper

Kommunalbestyrelsen foreslår følgende mål;

– at kommunen som helhed rummer et bredt og varieret udbud af forskellige

boligformer og boligtyper.


Bosætning – hvor og hvordan skal vi bo?

Landsbyen og huset på landet

Indtil 960’erne var bosætningen på landet hovedsageligt relateret til landbruget

og de tilhørende erhverv. Op til 950’erne byggedes husmandssteder, og i tilknytning

til større landbrugsbedrifter opførtes eksempelvis aftægts- og landarbejderboliger.

Rentabiliteten af små brug har siden 960’erne ændret sig, så først husmandsbrug

og siden mindre og mellemstore landbrug ikke længere er rentable. Dette betyder,

at der opstår ledig bygningskapacitet. Andre bygningstyper, som ikke længere

bruges til deres oprindelige formål, er typisk mejerier, små skoler og butikker lo-

kaliseret i landsbyerne.

Set under ét kan mange af disse bygninger have potentiale til fortsat anvendelse,

eksempelvis boliger med jordbrugsparceller, mindre erhverv, værksteder for kunsthåndværkere

eller gallerier. Nærheden til landskabelige og rekreative herlighedsværdier

repræsenterer et nyt aktiv i forhold til bosætning baseret på livsstilsværdier.

Omvendt er respekt for naturværdierne helt afgørende for at bevare attraktionsværdien

og de særlige kvaliteter i sådanne områder.

De landsbyer og områder i kommunen, der ligger tæt på rute 2 og 22, eller som

har god adgang til tog og busser, er særligt attraktive for bosætning og mindre

erhverv.

For landsbyer i yderområder kan adgangen til serviceydelser betyde forskellen

mellem vækst eller nedgang indenfor bosætningen. Bestilling af varer og ydelser

over Internettet, telebusser, skolebusser og mobile enheder ved f.eks. biblioteksservice

kan eksempelvis udgøre et alternativ for at udbrede serviceydelser til yderområder.

Sådanne tiltag kan medvirke til at fastholde serviceunderlaget for landsbyerne

i disse områder.

7 KALUNDBORG KOMMUNE I FREMTIDEN

Bosætning i landdistrikterne

Kommunalbestyrelsen foreslår følgende mål;

– at muliggøre bosætning og revitalisering af udvalgte landsbyer under

hensyntagen til, at adgangen og beskyttelsen af natur, miljø, landskaber og

kystområder sikres.

Bosætning i eksisterende byområder

De fire tidligere kommunecentre Svebølle, Ubby­Jerslev, Gørlev og Høng rummer

butikker, administrative funktioner, erhverv, læger, ældrecenter og skoler. Der er

adgang til offentlig transport med forbindelse til de større byer f.eks. Kalundborg,

Slagelse og Holbæk. I forhold til bosætningen har disse byer oplevet en jævn

vækst med nye udstykninger, som giver adgang til basale serviceydelser samtidig

med, at der er god adgang til rekreative faciliteter og herlighedsværdier.

Store og mellemstore virksomheder i Kalundborgområdet har oplevet solid vækst i

beskæftigelsen. Der finder bosætning sted ved nye udstykninger i både Svebølle,

Ubby-Jerslev, Gørlev, Høng og Kalundborg. Kalundborg midtby og erhvervsom-

råderne i tilknytning til midtbyen oplever stigende interesse for eksempelvis om-

dannelse af erhvervsarealer til boligformål.

Masterplanen for Kalundborg midtby beskriver byens udviklingspotentiale for forskellige

anvendelser såsom boliger, erhverv og detailhandel. I forlængelse af

Masterplanen gennemføres opgradering af de centrale byrum med nye belægninger,

belysning, bænke og trafikomlægninger. Områderne i Kalundborg midtby rummer

en historisk bygningsmasse med oplevelsesmæssige kvaliteter og med god adgang


Bosætning – hvor og hvordan skal vi bo?

til hav, grønne områder og offentlig transport. Bygningsmassen i de centrale byområder

har et udviklingspotentiale for flere boliger, som kan opnås ved for eksempel

at inddrage uudnyttede tagetager, eller ved at omdanne f.eks. kontorlejemål til

boligformål.

FAKTA

Masterplanen

Masterplanen er en visionsplan for Kalundborg bymidte. Planen beskriver,

hvordan byen kan udvikle sig indenfor detailhandel, trafik, gågader og

sammenhængen mellem byens forskellige områder.

Mere information om Masterplanen kan findes på kommunens hjemmeside:

www.kalundborg.dk

KALUNDBORG KOMMUNE I FREMTIDEN

Boligtyper

Kommunalbestyrelsen foreslår følgende mål;

– at fremme udbygningen af Svebølle, Ubby-Jerslev, Gørlev og Høng som lokale

centre med boliger samt offentlige og private serviceydelser.

– at fremme udvikling af boligområder omkring Svebølle, Ubby-Jerslev,

Gørlev og Høng, hvor den landskabelige indpasning sikres, herunder at

eksisterende udvalgte grønne områder og landskabskiler sikres.

– at fremme udvikling og revitalisering af Kalundborg midtby som attraktivt

by-boligområde i forlængelse masterplanprogrammet.

– at fremme udvikling af boligområder omkring Kalundborg, hvor den land-

skabelige indpasning sikres, herunder at eksisterende udvalgte grønne

områder og landskabskiler sikres.

Bymønster - sammenhæng mellem byer og landsbyer

Bymønster er et begreb, der beskriver sammenhængen mellem byer af forskellig

størrelse. Bymønsteret for Kalundborg Kommune består af Kalundborg by som den

største enhed og dernæst de fire tidligere kommunecentre Svebølle, Ubby­Jerslev,

Gørlev og Høng. Herefter følger der landsbyer af forskellig størrelse, som i det

daglige liv knytter sig til både Kalundborg og de fire kommunecentre: Svebølle,

Ubby-Jerslev, Gørlev og Høng. Endelig knytter kommunen og dens byer og lands-


Bosætning – hvor og hvordan skal vi bo?

byer sig som helhed til Storkøbenhavn og enkelte byer udenfor kommunen såsom

Holbæk, Roskilde og Slagelse. Andre lokalcentre udenfor kommunen, der har betydning,

er eksempelvis Ruds Vedby, Jyderup og Dianalund.

Kommunens byer og landsbyer kan opdeles i grupper efter størrelse. Formålet med

at opdele byer og landsbyer efter størrelse er at skabe klarhed og dialog om byernes

og landsbyernes fremtidige rolle i kommunen. Opdelingen af byer og landsbyer er

ikke statisk. Eksempelvis kan nogle mindre landsbyer have særlige udviklingspotentialer,

hvis de ligger strategisk godt i forhold til større byer, har gode vejforbindelser

eller offentlig transport. Dette gælder navnlig for Høng og Svebølle, der oplever

interesse indenfor tæt-lav og åben-lav bebyggelse for eksempelvis børnefamilier.

Havnsø har været genstand for en relativt begrænset boligudbygning, men oplever

nu en stigende interesse for nye boligprojekter, hvor nærheden til havet har betydning

som rekreativt gode.

Reersø indeholder relativt store attraktivt beliggende sommerhusområder og har et

attraktivt lokalmiljø og unik beliggenhed nær hav og naturområder.

Prioriteringen af byer og landsbyer efter størrelse og udviklingspotentialer har

afgørende indflydelse for bosætningen og for, hvordan offentlige serviceydelser såsom

skoler, daginstitutioner, offentlig transport etc. skal opretholdes eller placeres.

Skemaet på de kommende sider inddeler byerne efter størrelse og udviklings-

potentiale. Skemaet viser tillige, hvilke byfunktioner der i hovedtræk findes i de

forskellige kategorier. Udover de foreslåede målsætninger, som er anført her, kan

der udarbejdes særlige udviklingsstrategier og planer for en enkelt by, landsby

eller område.

9 KALUNDBORG KOMMUNE I FREMTIDEN


Bosætning – hvor og hvordan skal vi bo?

Bymønster

KATEGORI

Kommunens hovedcenter

Kalundborg med opland og forstæder:

– Spangsbro-Kåstrup.

KATEGORI 2

Lokalcenter

Kategori 2.1

Høng

Kategori 2.2

Gørlev

Ubby-Jerslev

Svebølle

20

KALUNDBORG KOMMUNE I FREMTIDEN

Typiske, eksisterende byfunktioner

– Kommunalt administrativt center

– Center for kommunale serviceydelser

(Inkl. lovpligtige kommunale serviceydelser)

– Store virksomheder

– Mellemstore virksomheder

– Mindre virksomheder

– Stor detailhandel

– Mellemstor detailhandel

– Mindre detailhandel

– Uddannelse (skole, gymnasium)

– Transportknudepunkt for lokal og regional

offentlig transport

Typiske, eksisterende byfunktioner

Kategori 2.1 (Høng)

– Borgerservicecenter

– Lokalt center for kommunale serviceydelser

(Inkl. lovpligtige kommunale serviceydelser)

– Mellemstore virksomheder

– Mindre virksomheder

– Mellemstor detailhandel

– Mindre detailhandel

– Uddannelse (skole, gymnasium)

– Transportknudepunkt for lokal transport

Kategori 2.2 (Gørlev, Ubby-Jerslev, Svebølle)

– Borgerservicecenter

– Lokalt center for kommunale serviceydelser.

(Inkl. lovpligtige kommunale serviceydelser)

– Mellemstore virksomheder

– Mindre virksomheder

– Mellemstor detailhandel

– Mindre detailhandel

– Uddannelse (skole)

– Transportknudepunkt for lokal transport

Kommunalbestyrelsen foreslår følgende mål;

– at Kalundborg udgør kommunens tyngdepunkt som bosætnings-

sted.

– at udvikle byens særlige bosætningspotentiale i forhold til

erhvervsstrukturen og hovedstadsområdet.

– at videre byudvikling fortrinsvis skal ske i bycenteret og i østlig

retning i forhold til bycenteret.

– Spangsbro-Kåstrup; at landsbyen fortsat udbygges til bolig-

formål, og at potentialet som bosætningssted i forhold til

Kalundborg styrkes. Landsbyen skal ikke sammenbygges med

Kalundborg, men skal fremstå som en selvstændig landsby, der

er “tilkoblet” Kalundborg.

Kommunalbestyrelsen foreslår følgende mål;

– at sikre fortsat udbygning af boliger; herunder:

Kategori 2.1

– Høng; at byen fortsat udbygges til boligformål, erhvervsformål

med offentlige serviceydelser. Potentialet som bosætningssted i

forhold til oplandet for Slagelse skal styrkes.

Kategori 2.2

– Gørlev; at byen fortsat udbygges til boligformål, og at poten-

tialet som bosætningssted i forhold til oplandet for Kalundborg

og Slagelse skal styrkes.

– Ubby-Jerslev; at byen fortsat udbygges til boligformål, og at

potentialet som bosætningssted i forhold til oplandet for

Kalundborg skal styrkes.

– Svebølle; at byen fortsat udbygges til boligformål, og at

potentialet som bosætningssted i forhold til oplandet for

Kalundborg og indenfor pendlingsoplandet for hovedstads-

området skal styrkes.


Bosætning – hvor og hvordan skal vi bo?

Bymønster

KATEGORI

Større landsby

Ellede

Eskebjerg

Føllenslev

Havnsø

Kirke Helsinge

Nyrup

Raklev

Rørby

Sejerø By

Snertinge-Særslev

Sæby

Årby

KATEGORI

Mindre landsby

Bjerge

Bjergsted

Buerup

Gl. Svebølle

Jorløse

Kaldred

Kærby

Løve

Reerslev

Reersø

Solbjerg

Store Fuglede

Svallerup

Tømmerup

Ugerløse

Ulstrup (p. Røsnæs)

Viskinge

Ørslev

2 KALUNDBORG KOMMUNE I FREMTIDEN

Typiske, eksisterende byfunktioner

– Visse udvalgte kommunale serviceydelser

leveres. (Inkl. lovpligtige kommunale service-

ydelser)

– Eventuelt uddannelse (skole)

– Eventuelt mindre virksomheder

– Eventuelt mindre detailhandel

– Adgang til regelmæssig offentlig transport

Typiske, eksisterende byfunktioner

– Lovpligtige kommunale serviceydelser leveres

– Eventuelt mindre erhverv

– Eventuelt mindre detailhandel

– Begrænset adgang til offentlig transport

Kommunalbestyrelsen foreslår følgende mål;

– at landsbyen konsolideres og evt. udbygges til boligformål

i begrænset omfang.

– at ny bebyggelse skal ske som enten huludfyldningsbebyggelse

eller i direkte tilknytning til den eksisterende bygningsmasse,

således at overgangen til det åbne land sikres.

– Sejerø By; at landsbyen fungerer som vitalt lokalt knudepunkt

for Sejerø, og at de nødvendige servicefaciliteter for øen er

lokaliseret dér.

– Havnsø; at byen fungerer som bosætningsby med fokus på

områdets nærhed til havet og de rekreative områder. Byen har

med sin beliggenhed og trafikale adgangsforhold et relativt

begrænset potentiale som pendlerby i forhold til Kalundborg og

hovedstadsområdet.

Kommunalbestyrelsen foreslår følgende mål;

– at ny bebyggelse kun skal ske som enten huludfyldnings-

bebyggelse eller i direkte tilknytning til den eksisterende

bygningsmasse, således at overgangen til det åbne land sikres.

– Reersø; at byen fungerer som bosætningsby med fokus på

områdets nærhed til havet og de rekreative områder. Byen har

med sin beliggenhed og trafikale adgangsforhold et relativt

begrænset potentiale som pendlerby.


Bosætning – hvor og hvordan skal vi bo?

Bymønster

KATEGORI 5

Gruppe af huse

Asmindrup Stenrand

Bakkendrup Svenstrup

Bastrup

Sønderød

Bregninge Tjørnelunde

Brokkebjerg Torpe

Bjørnstrup Tågerup

Dalby

Ubberup

Drøsselbjerg Uglerup

Favrbo

Vester løve

Finderup

Vinde Helsinge

Forsinge

Vollerup

Frankerup Værslev

Gierslev

Ågerup

Hagendrup

Halleby Ore

Hallenslev

Herslev

Højsted

Illerup

Kallerup

Kelleklinte

Klovby

Kulby

Lille Fuglede

Løgtved (v. Svebølle)

Melby

Mullerup

Nostrup

Nyby

Ougtved

Overbjerg

Ovtved

Rye

Saltbæk

22

KALUNDBORG KOMMUNE I FREMTIDEN

Typiske, eksisterende byfunktioner

– Bosætningssteder med ingen eller få

faciliteter i form af butik, erhverv eller

serviceydelser

– Lovpligtige kommunale serviceydelser leveres

– Begrænset adgang til offentlig transport

Kommunalbestyrelsen foreslår følgende mål;

– at ny bebyggelse kun skal ske som huludfyldningsbebyggelse,

mellem eksisterende bebyggelse, således at overgangen til det

åbne land sikres.


2 KALUNDBORG KOMMUNE I FREMTIDEN


Bosætning – hvor og hvordan skal vi bo?

Eksempler på definitioner

(Uden reference til planloven)

Mindre detailhandel Eksempelvis nærbutik eller kiosk

Mellemstor detailhandel Eksempelvis supermarked

Stor detailhandel Eksempelvis større supermarked med specialafdelinger

indenfor for eksempel slagter, tøj og elektronik m.v.

Store virksomheder Eksempelvis arealkrævende produktions- og

procesvirksomheder med krav til effektiv transport-

infrastruktur

Mellemstore virksomheder Eksempelvis fremstillingsvirksomheder, men også

liberalt erhverv og serviceerhverv

Mindre virksomheder Eksempelvis værksteder, mindre fremstillings-

virksomheder, men også mindre liberalt erhverv

og serviceerhverv

2

KALUNDBORG KOMMUNE I FREMTIDEN

Anvendelse af sommerhuse til boligformål

Kommunen rummer relativt store sommerhusområder fordelt på Røsnæshalvøen,

ved Kaldred, langs Storebæltskysten ved Bjerge, Mullerup og Reersø samt

Sejerøbugten ved Havnsø.

Sommerhusområderne anvendes i større og større omfang til helårsbeboelse af

fortrinsvis pensionister, der i henhold til planloven kan opnå tilladelse til helårsbeboelse,

såfremt en række krav er opfyldt.

Bosætning i sommerhusområder er uhensigtsmæssig i større skala af følgende

grunde:

– Kloakering er utilstrækkelig eller består af septictanke, som ikke er

dimensioneret til helårsbrug,

– Områderne er afsidesbeliggende og er vanskelige at servicere for

eksempelvis kommunens hjemmepleje,

– Vejnettet i områderne er oftest ikke på niveau med vejstandarder for

offentlige veje, og adgang i navnlig vinterhalvåret kan vanskeliggøres ved

manglende snerydning og fremkommelighed.


Bosætning – hvor og hvordan skal vi bo?

Sommerhuse

Kommunalbestyrelsen foreslår følgende mål;

– at sommerhusområder overvejende skal anvendes til sommerhusformål og

at sommerhusområder ikke må få karakter af at være boligområder.

– at benyttelse af sommerhusområder til helårsbeboelse skal vurderes i forhold

til ejendommens egnethed til boligformål samt områdets karakter og

kapacitet.

– at der fastsættes nærmere strategi og vejledning for helårsbeboelse i

sommerhusområder.

25 KALUNDBORG KOMMUNE I FREMTIDEN

Oplæg til debat

Følgende spørgsmål er eksempler på, hvad der kunne være relevant at tage op

i debatten. Enhver er velkommen til at tage andre spørgsmål op.

– Hvordan skal de offentlige serviceydelser prioriteres og fordeles i forhold

til byer og landsbyer – hvad er vigtigst?

– Hvilken udvikling synes du skal finde sted i de mindre landsbyer?

– Hvilken udvikling synes du der skal finde sted i Svebølle, Ubby­Jerslev,

Gørlev og Høng?

– Hvordan synes du, Kalundborg by skal udvikle sig?

– Hvordan ser du gerne, kommunen skal udvikle sig som bosætningsted

generelt?

– Hvilke kvaliteter mener du skal styrkes, for at kommunen er

attraktiv som bosætningssted?

– Skal kommunen forsøge at tiltrække flere borgere fra eksempelvis

hovedstadsområdet?

– Har du nogen ideer til, hvordan den offentlige trafik skal udvikle sig i

kommunen?


Det åbne land og udviklingen af landdistrikterne

Natur og landskab

Kalundborg Kommune rummer mange unikke og varierede naturområder, hvoraf

nogle er beskyttede af internationale regelsæt som f.eks. fuglebeskyttelsesom-

råderne ved Saltbæk Vig og Tissø. Kvaliteten af naturområderne har betydning for,

hvor stor en mangfoldighed af dyr og planter der kan leve der. Kvaliteten sikres

gennem langsigtede handleplaner og målrettede naturplejeforanstaltninger.

Landskabet har umådelig stor betydning for opfattelsen af det sted, hvor vi befinder

os. Kalundborg Kommune indeholder en enestående blanding af forskellige typer

landskaber, hvor nærheden til kysten sætter sit tydelige præg på opfattelsen af

landskab og geografi. Kystlandskaber, kulturlandskaber, skove, overdrev og landskaber

med intensivt landbrug og store markenheder er alt sammen en del af vores

nye geografi. Landskabet opleves også som en brydningsflade mellem by og land,

eller hvor store industrianlæg kan ses langvejs fra. Spredt ud over landskabet er

landsbyer, gårde, bygninger, veje, vindmøller og højspændingsmaster, som alt

sammen er med til at forme opfattelsen af landskabet.

Landskabet, som det fremstår i dag, er resultatet af mange års brug, pleje og forvaltning,

og landskabet er aldrig en statisk størrelse, men ændrer karakter med

tiden. Det er vigtigt at overveje, hvilke konsekvenser en beslutning har for landskabet,

før den gennemføres. Ofte vil ændringerne være uoprettelige. Der findes

værktøjer i form af landskabsanalyser, der kan være med til i konkrete sager at

beskrive et projekts indvirkninger på landskabet.

Også de bynære, grønne arealer har stor rekreativ og sundhedsmæssig værdi. Det

gælder både den fysiske sundhed – muligheden for at bevæge sig og det mentale

velværd ved at opleve smukke, grønne områder. Kvaliteten af disse områder kan

øges blandt andet ved at skabe sammenhæng mellem arealerne og ved at lette

adgangen til områderne for alle befolkningsgrupper.

27 KALUNDBORG KOMMUNE I FREMTIDEN

Naturformidling

Kommunens mange natur- og kulturværdier skaber grundlag for oplevelser, læring

og indtægter i forbindelse med friluftsliv, rekreation, turisme, undervisning og

forskning.

Naturvejledning og formidling af kulturhistorien er vigtige redskaber i kommunens

bestræbelser på at øge kendskabet til og sikre værdierne i det åbne land.

Naturvejledningen kan udvikles og bruges strategisk og på tværs af faggrænser f.

eks. i kommunens forebyggende arbejde inden for sundhedssektoren.

Nye udfordringer

Kommunerne har siden september 2002 været myndighed i landzonesager. I landzone

kræver det som udgangspunkt en landzonetilladelse til at opføre nyt byggeri,

foretage udstykning eller ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede

arealer. Kalundborg Kommune har pr. . januar 2007 overtaget ansvaret

for forvaltningen af det åbne land. Det indebærer en række nye opgaver, og deraf

følgende afvejning mellem de interesser, der knytter sig til henholdsvis benyttelse

og beskyttelse af det åbne land.

Fremover vil de hensyn, der skal varetages i landzoneadministrationen, skulle

fremgå af kommunens egen planlægning. Miljøministeren får pligt til at fremsætte

indsigelse over for et forslag til kommuneplan, der ikke er i overensstemmelse

med overordnede interesser.

Indtil den nye kommuneplan foreligger – senest med udgangen af 2009 – skal

kommunen løse de nye, konkrete forvaltningsopgaver i det åbne land på baggrund

af det tidligere amts regionplanretningslinier.


Det åbne land og udviklingen af landdistrikterne

De beskyttelseshensyn, kommunen nu skal varetage, rækker i flere tilfælde ud

over kommunegrænsen, og her er samarbejdet med nabokommunerne helt afgørende.

Som eksempler kan nævnes indsatsen for at beskytte grundvand, søer

og vandløb eller de økologiske forbindelser for dyr og planter.

En vigtig opgave for kommunen i 2007 bliver at give indspil til statens vandplaner

og statens Natura 2000-planer. Det er nødvendigt med en tæt kontakt til de statslige

miljøcentre. Der er brug for samarbejder i de forskellige vandoplande og projektgrupper

blandt de kommuner, hvori de pågældende Natura-2000 områder er

beliggende.

Med årsskiftet er der indført et helt nyt regelsæt om miljøgodkendelse af husdyrbrug.

I Kalundborg Kommune er der en betydelig animalsk landbrugsproduktion,

og husdyrbrugene bliver et klart fokusområde i den kommende kommuneplan. Det

er nu kommunens opgave at vurdere virkningen på miljøet af nye og udvidede eller

ændrede husdyrproduktioner. Her handler det ikke alene om miljøpåvirkninger som

støj, lugt eller nitratudvaskning. De nye regler retter sig f.eks. også mod hensynet

til de landskabelige værdier – både naturelementer som levende hegn, skove og

enge, men også kulturhistoriske, geologiske og rekreative interesser. Udviklingen

af husdyrbrugerhvervet skal ske i en afvejning af hensynet til de erhvervsmæssige

interesser og til naturen, miljøet og landskabet.

2

KALUNDBORG KOMMUNE I FREMTIDEN

Dialog om det åbne land

Det åbne land og udviklingen af landdistrikterne bliver et centralt tema i den nye

kommuneplan. Der er tale om et nyt og komplekst ansvarsområde, og kommunalpolitikerne

har derfor ønsket en strategi for området. Det er vigtigt, at strategien

bliver til på baggrund af en helhedsvurdering.

Kommunen vil arbejde for at inddrage alle med interesse for udviklingen af det

åbne land og landdistrikterne.

I løbet af 2007 inviterer kommunen til dialog om det åbne land og udviklingen af

landdistrikterne. Dialogen er vigtig for at kunne analysere landdistrikternes ressourcer,

udfordringer og potentialer. Resultatet af analysen offentliggøres og drøftes

for at få formuleret kommunens landdistriktspolitik.

Borgerinddragelsen i forbindelse med debatten om udviklingen i det åbne land bliver

en vigtig optakt til det videre arbejde med den nye kommuneplan. Det hele vil

foregå efter en nøje tilrettelagt proces, så alle, der ønsker det, kan indgå i dialogen.

Der vil blive afprøvet forskellige metoder til inddragelse undervejs i forløbet for at

nå ud til så mange som muligt.


Det åbne land og udviklingen af landdistrikterne

FAKTA

Interesser i det åbne land

Produktion

• Landbrug

• Råstofudvinding

• Skovbrug

• Vandindvinding

• Fiskeri/dambrug

• Handel/håndværk

• Servicevirksomhed

• Tekniske anlæg,

f.eks. veje, vindmøller,

havne, el-/telemaster

Beboelse

• Lokalcentre

• Små landsbyer

• Spredt bebyggelse

29 KALUNDBORG KOMMUNE I FREMTIDEN

Levesteder – for dyr og planter

• Internationale beskyttelsesområder

• Beskyttede naturområder, f.eks. søer, vand-

løb, moser og strandenge

• Økologiske forbindelser

• Skovrejsning

• Lavbundsområder

Besøg

• Friluftsliv

• Turisme

• Uddannelse/læring/forskning

• Kulturmiljø/historie

FAKTA

Kommunalbestyrelsen og de nye ansvarsområder

For kommunalbestyrelsen er det vigtigt med grundige, politiske drøftelser af de

mange, nye ansvarsområder. Det er vigtigt at få ”ejerskab” til den eksisterende fysiske

planlægning for at sikre sammenhæng i opgaveløsningen også i 2007-2009.

For at få et godt beslutningsgrundlag bliver der iværksat en grundig gennemgang

og undersøgelse af alle retningslinier i regionplan 2005-20 6, som har direkte

betydning for Kalundborg Kommune.

Denne gennemgang skal ses som en naturlig del af forarbejdet til den nye kommuneplan.

Ligesom de fem gamle kommuneplaner har betydning for den kommende

kommuneplan, så er det også vigtigt med et godt kendskab til de forudsætninger,

der ligger til grund for regionplanens retningslinier.

Et vigtigt udbytte af denne analyse bliver de spørgsmål, der bliver lagt frem til

politisk drøftelse i kommunalbestyrelsen i perioden 2007-2009.

Temaer til drøftelse i kommunalbestyrelsen:

• Nærdemokrati

• Landsbyudvikling

• Erhverv på landet

• Infrastruktur (veje, offentlig transport, bredbånd etc.)

• Turisme og friluftsliv

• Natur og ressourcer

• Kulturmiljøer


Det åbne land og udviklingen af landdistrikterne

Det åbne land og udviklingen af landdistrikterne

Kommunalbestyrelsen foreslår følgende mål;

– at der skal formuleres en overordnet strategi for det åbne land og udviklingen

af landdistrikterne.

– at udviklingen af landsbyer og erhverv i landdistrikter skal ske under hensyn-

tagen til natur- og kulturværdier.

– at naturvejledningen og formidlingen af kommunens kulturhistoriske værdier

udvikles og styrkes.

0

KALUNDBORG KOMMUNE I FREMTIDEN

Natur- og miljøbeskyttelse

Kommunalbestyrelsen foreslår følgende mål;

– at arbejde for et rent miljø i det åbne land og for en oplevelse af mangfoldig-

hed i natur og landskab.

– at forøge kvaliteten af kommunens naturværdier, bl.a. ved at etablere

spredningsveje for dyr og planter mellem naturområderne, så der sker en

positiv udvikling af den biologiske mangfoldighed.

– at beskytte grundvandet gennem en sammenhængende indsats i samarbejde

med borgere, erhverv og andre myndigheder.

– at medvirke til at forebygge konflikter i det åbne land mellem støjende

aktiviteter og støjfølsom arealanvendelse (f.eks. boligformål).

– at der skal udpeges arealer til lokalisering af landbrugets driftsbygninger og

anlæg inden for de særligt værdifulde landbrugsområder.


Det åbne land og udviklingen af landdistrikterne

Landskabsværdier

Kommunalbestyrelsen foreslår følgende mål;

– at der fortsat skal være en klar adskillelse mellem bymæssig bebyggelse og

det åbne land, og at bymæssig bebyggelse skal tilpasses og integreres i

landskabet.

– at byggeri i byer ud mod det åbne land skal ske under hensyntagen til land-

skab, natur- og kulturværdier, herunder at bygninger og anlæg tilpasses og

integreres i landskabet.

– at byggeri i landsbyer skal ske under hensyntagen til landskab, natur- og

kulturværdier, herunder at bygninger og anlæg tilpasses og integreres i

landskabet.

– at byggeri i det åbne land skal ske under hensyntagen til landskab, natur-

og kulturværdier, herunder at bygninger og anlæg i tilpasses og integreres i

landskabet.

– at udarbejde strategi og designmanualer for integration af byer, landsbyer og

bygninger i det åbne land, herunder:

– at udarbejde strategi og designmanual omhandlende udvikling af byer ud

mod det åbne land.

– at udarbejde designmanual omhandlende udvikling i landsbyer ud mod

det åbne land.

– at udarbejde designmanual for byggeri i det åbne land.

– at implementere designmanualer i lokalplanlægningen og i byggesags-

behandlingen.

KALUNDBORG KOMMUNE I FREMTIDEN

– at sikre bynære, *grønne områder efter overordnet strategi, herunder:

– at sikre de eksisterende udlagte grønne områder.

– at sikre etablering af nye grønne områder ved kommende byudvikling

og erhvervsudvikling.

– at fastholde og udbygge princippet om grønne kiler for bymæssig

bebyggelse, der vender ud mod det åbne land.

– at udarbejde samlet strategi for sammenhængen mellem eksisterende

grønne områder, nye grønne områder og det åbne land.

– at udarbejde designstrategi for, hvordan nye grønne områder skal

udlægges i forhold til landskabsformer, det åbne land og bebyggelsens

karakter.

– at Skov og Naturstyrelsens landskabskaraktermodel gradvist indarbejdes med

henblik på:

– at vurdere konkrete projekters indvirkning på de landskabelige

oplevelser og helheder, og

– at fremme brug af modellen ved designmanualer, lokalplaner og andre

dokumenter, der regulerer udvikling af betydning for landskabet og det

åbne land.

– at der formuleres en landskabsstrategi for kommunens samlede kystlinie og

større vådområder.

– at der identificeres, udpeges og evt. etableres særlige oplevelsesruter i

særligt karakterfulde og smukke landskaber og kulturmiljøer.

* Betegnelsen grønne områder kan omfatte parker, skove, landbrugsarealer, naturområder,

landskabsområder eller andre typer af arealer, som ikke er inddraget til bymæssig bebyggelse.


Det åbne land og udviklingen af landdistrikterne

Gældende retningslinier

Amtets regionplan 2005-20 6 har pr. . januar 2007 fået retsvirkning som landsplandirektiv.

Det betyder, at regionplan 2005-20 6 fortsat vil fungere som de samlede

overordnede retningslinier i Kalundborg Kommunes planlægning. Dette gælder,

indtil kommunalbestyrelsen har godkendt en ny kommuneplan senest i 2009, og

denne er godkendt af staten. De mange forskellige interesser i det åbne land er

grupperet i områder, hvortil der hører specifikke retningslinjer.

Det åbne land rummer områdetyper:

Sommerhusområder er forbeholdt ferieboliger og anden rekreativ anvendelse og

bebyggelse. Ny bebyggelse til helårsformål og ændret anvendelse af eksisterende

ferieboliger til helårsboliger kan normalt ikke tillades. Planloven åbner dog mulighed

for, at pensionister kan bo i sommerhuse hele året.

Jordbrugsområder er primært områder udpeget som ”særligt værdifulde landbrugsområder”

og som regel forbeholdt jordbrugserhvervet. Dog kan særligt arealkrævende

anlæg og virksomheder p.g.a. miljøhensyn placeres i jordbrugsområder.

Landskabsområder indeholder værdifuld natur, bevaringsværdige landskaber og

kulturhistoriske værdier. Områderne er forbeholdt jordbrugserhvervet under for-

udsætning af, at der skal tages vidtgående hensyn til bevaringsinteresserne.

Beskyttelsesområder er kerneområder i den vestsjællandske natur og centrale

for oplevelsen af sammenhængende naturområder, værdifulde kulturlandskaber m.v.

Her må kun opføres bygninger, der er nødvendige for landbrugsdriften. Områderne

er tyndt befolkede, de omfatter internationale naturbeskyttelsesområder, dele af

skove og herregårdslandskaber.

2

KALUNDBORG KOMMUNE I FREMTIDEN

Derudover er der følgende arealbindinger, der går på tværs af områdetyperne:

Anlægsområder er arealreservationer til fremtidige tekniske eller rekreative anlæg

fx lystbådehavne, feriehoteller, veje, jernbanespor og højspændingsledninger.

Kystnærhedszonen omfatter landzone og sommerhusområder indtil km fra

kystlinien. Hensigten med zonen er at bevare kystområderne som natur- og landskabsressource.

Området er delt i zone A, hvor der ikke må opføres nye byområder

eller tekniske anlæg, og zone B, hvor der undtagelsesvis kan opføres byområder.

Vindmølleområder giver mulighed for at opstille vindmøller større end 25 meter.

Der er angivet retningslinier for opstilling af vindmøller i øvrigt udenfor vindmølleområder.

Lavbundsarealer omfatter typisk afvandede eller drænede enge, moser, søer og

havområder. Ved ophør af landbrugsdrift på disse arealer vil værdifulde naturområder

kunne opstå naturligt eller gennem naturgenopretning. Derfor bør områderne friholdes

for byggeri og anlæg.

Skovrejsningsområder er arealer, hvor skovrejsning er ønsket. Tilsvarende er der

upeget områder skovrejsning er uønsket. Skov har betydning for den biologiske

mangfoldighed, grundvandsdannelsen og er en vigtig ramme for rekreation og friluftsliv.

Større uforstyrrede landskaber er områder, hvor der kun opleves en begrænset

påvirkning af tekniske anlæg og bebyggelser. De få uforstyrrede landskaber, der er

tilbage, skal så vidt muligt friholdes for store og/eller støjende anlæg og støjende

aktiviteter. Eksempler er Saltbæk Vig, Røsnæs og Asnæs.

Internationale naturbeskyttelsesområder er udpeget med henblik på at beskytte

levesteder og arter af dyr og planter, der er truede, særligt sårbare eller sjældne.


Det åbne land og udviklingen af landdistrikterne

Områderne er en del af et europæisk og internationalt netværk af beskyttede naturområder.

Planer, der kan påvirke et naturbeskyttelsesområde væsentligt, skal konsekvensvurderes.

Økologiske forbindelser danner et net af grønne forbindelser, der giver dyr og

planter mulighed for spredning i eller gennem landskabet. Det skal være med til at

sikre den biologiske mangfoldighed med bæredygtige bestande.

Kulturmiljøer omfatter kulturhistoriske helheder og enkeltelementer, som det er

væsentligt at sikre. Ved opførelse af bygninger, tekniske anlæg m.v. indenfor de

udpegede kulturmiljøer eller i nærheden af dem skal der vises særlige hensyn til

de bevaringsværdige værdier og sammenhænge. Et eksempel er landsbyen

Reersø, der fremtræder som en sjællandsk landsby før landboreformerne, og hvor

der heller ikke er sket den sædvanlige udflytning af en del af gårdene.

Kirkeomgivelser er områder med særlig betydning for oplevelsen af kirkerne i

landskabet. Byudvikling, placering af trafik­ eller tekniske anlæg må ikke ske på

arealer udpeget som kirkeomgivelser, med mindre det kan ske uden at forringe

oplevelsen af kirken.

Besøgsområder er særligt egnede til ekstensivt, ikke særligt anlægskrævende friluftsliv.

Her skal landskabet i så høj grad som muligt gøres tilgængeligt for ekstensiv

rekreativ udnyttelse, uden at bevaringsværdige værdier tilsidesættes. Bl.a. skal

der etableres støttepunkter for ophold og naturformidling. Eksempler er

Fugledegård ved Tissø og Nekselø.

Regionale graveområder er arealreservationer til indvinding af sand, grus, sten

og ler. Efter endt råstofindvinding skal arealerne efterbehandles under hensyn til

f.eks. landskabs-, natur-, fritids- og vandindvindingsinteresser.

KALUNDBORG KOMMUNE I FREMTIDEN

Drikkevandsområder er opdelt i tre kategorier: Områder med særlige drikkevandsinteresser,

områder med drikkevandsinteresser og områder med begrænsede

drikkevandsinteresser.

Arealer til fritidsformål skal udpeges under hensyn til miljø, natur- og kultur-

værdier. Der er tale om arealer til meget forskellige anlæg/aktiviteter f.eks. stinet,

feriehoteller, golfbaner, campingpladser, skydebaner, landboturisme, lystbådehavne,

naturskole m.fl.

Vandløb, søer og kystvande er opdelt i områder med forskellige målsætninger

for kvaliteten og anvendelsen. Målsætningerne er fastsat på baggrund af en afvejning

af naturinteresser og andre interesser som f.eks. spildevandsudledning,

vandindvinding og råstofgravning.

Retningslinjer, tilhørende redegørelser og kort findes i regionplan 2005­2016 på

www.skovognatur.dk/Emne/Planlaegning/RP05_amter/vestsjaelland/


Det åbne land og udviklingen af landdistrikterne

Oplæg til debat

Følgende spørgsmål er eksempler på, hvad der kan være relevant at tage op i

debatten. Enhver er velkommen til at tage andre spørgsmål op.

– Hvad er vigtigt i forhold til at skabe balance mellem et aktivt landbrugs-

erhverv og naturbeskyttelseshensyn?

– Hvordan skal udstykning, nybygning og ombygning i det åbne land forvaltes?

– Hvilke muligheder skal der være for erhverv i landdistrikterne?

– I hvilken udstrækning skal der tages hensyn til natur, kultur og landskaber i

forbindelse med udstykning af erhvervsområder og infrastruktur?

– Hvad betyder det for os at have fået ansvaret for internationale natur-

beskyttelsesområder?

– Hvor meget skal der satses på naturgenopretning og større tilgængelighed i

det åbne land?

– Hvilken rolle spiller turisme for udviklingen af landdistrikterne?

KALUNDBORG KOMMUNE I FREMTIDEN


5 KALUNDBORG KOMMUNE I FREMTIDEN


Bæredygtig erhvervsudvikling

Erhverv i den nye kommune

Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktions-

industri koncentreret omkring Kalundborg by.

Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles I/S, Gyproc A/S og

Novo Gruppen ligger placeret i tilknytning til Kalundborgs overordnede vejnet og

en anden af byens meget store virksomheder, Kalundborg Havn.

Transportsektoren er repræsenteret med et par store virksomheder, vognmandsfirmaet

Johs. Rasmussen Svebølle A/S og Dansk Auto Logik A/S.

Kalundborg Kommune kendetegnes herudover af en underskov af håndværks- og

servicevirksomheder, der dels er koblet til udviklingen i de store industrivirksomheder,

dels betjener kommunen med deres ydelser.

Uden for Kalundborg by er erhvervsvirksomhederne primært placeret i tilknytning

til Høng og Gørlev.

Virksomhedernes placering afspejler i høj grad mødet mellem befolkningskoncentrationen

i byerne og infrastrukturen – havnen, jernbanen og det overordnede

vejnet.

7 KALUNDBORG KOMMUNE I FREMTIDEN

Erhverv og udvikling

Kommunalbestyrelsen foreslår følgende mål;

– at tiltrække kvalificeret arbejdskraft.

– at understøtte virksomhedernes rekrutteringsgrundlag ved at skabe rammer

for et rigt og varieret kulturtilbud til kommunens borgere.

– at støtte mødet mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner for at sikre

udbud af relevante efter- og videreuddannelsestilbud.

– at tiltrække proces- og produktionsindustri og understøtte dens udviklings-

potentiale.

– at understøtte en fortsat udvikling af Kalundborg Havns potentiale.

– at udnytte potentialet i underskoven af håndværks- og servicevirksomheder til

at udvikle nye og innovative virksomheder.

– at etablere samarbejde om industriområdeforskønnelse.

– at understøtte en attraktiv byudvikling ved og omkring Kalundborg Havn

under hensyn til havnens udviklingsbehov.

– at placere tung og miljøbelastende industri langs Hovvej i Kalundborg.

– at placere mellemstore produktions- og servicevirksomheder i attraktive

sammenhængende områder i Kalundborg og Høng.


Bæredygtig erhvervsudvikling

– at styrke Kalundborgs betydning som detailhandelscentrum i konkurrencen

med andre større centre.

– at udnytte potentialet i turismeerhvervet med udgangspunkt i kyst, landskab,

Kalundborg by og havn, og virksomheder i erhvervet ved at skabe og synlig-

gøre attraktivitet og muligheder.

– at gøre Erhvervs- og udviklingspolitikken til rammen om en løbende dialog og

et samarbejde om realisering.

– at sikre en arbejdsdeling der gør, at udmøntningen af erhvervspolitikken sker

i et samarbejde med Erhvervsrådet, virksomhederne og andre relevante

aktører.

– at understøtte virksomhedsudvikling i de virksomheder, der har behov, som

kan afhjælpes af rådgivningssystemets kompetencer.

Erhvervsstrategi – en målrettet indsats

Der er udarbejdet en erhvervs- og udviklingspolitik for Kalundborg Kommune i

efteråret 2006. Strategien blev til i en proces, hvor:

– Repræsentanter for mere end 50 virksomheder deltog i opstartsmøder

– Ca. 25 ledere af virksomheder af alle størrelser i hele kommunen i alle

brancher er blevet interviewet

– Resultaterne fra interviewene er forelagt på en temaaften, hvortil alle bidrags-

yderne i processen var indbudt

KALUNDBORG KOMMUNE I FREMTIDEN

Væsentlige opgaver (fokuspunkter) som følger af denne er:

– Markant og målrettet bosætningspolitik.

– Industriudvikling og bykvalitet som to sider af samme sag.

– En driftig havn i en attraktiv bymidte.

– Produktudvikling i samarbejde med virksomhederne omkring natur, kultur,

historie og oplevelse.

– Virksomhedsudvikling gennem netværk og opsøgende indsats.

– Effektive og attraktive servicetilbud.

– Effektiv og serviceorienteret myndighedsbehandling.

– Løbende udbygning af infrastruktur.

– Opsøgende, igangsættende, servicerende indsats.

– Kobling af uddannelsesinstitutioner med henblik på udvikling.

Indsatsen i Erhvervs- og udviklingspolitikken er rettet mod alle virksomheder,

eksisterende som potentielle, i hele den nye kommune.

For hvert indsatsområde i politikken beskrives konkrete projekter, som bemandes

stærkest muligt og forankres, hvor gennemslagskraften er størst.

Hvert projekt beskrives med hensyn til mål og handleplaner for at sikre fremdrift.

Samtidig iværksættes en proces, hvor der en gang årligt gøres status og evalueres

for målrettet at kunne tilrettelægge det kommende års indsats.

Vækstforum Sjælland har udarbejdet en erhvervsudviklingsstrategi 2007-20 0. Et

af regionens indsatsområder er energi- og miljøområdet, der betegnes som et

væksterhverv.

De store industrivirksomheder, som alle er dele af internationale netværk og kon-


Bæredygtig erhvervsudvikling

cerner, er sammen med havnen årsagen til Kalundborg Kommunes internationale

orientering og strategi.

For at udnytte potentialet i den internationale orientering til gavn for områdets

virksomheder ønsker Kalundborg Kommune at være repræsenteret i Bruxelles.

Formålet med EU-repræsentation er tosidigt:

– På den ene side at skabe øget bevidsthed om, øget fokus på og øget udbytte

af EU-ordninger til gavn for områdets virksomheder

– På den anden side at skabe kendskab til og goodwill for Kalundborg Kommune

i EU-systemet

Venskabsbysamarbejdet, som er rammen om det kulturelle møde på tværs af landegrænser

mellem os og vore 0 venskabsbyer, rummer også et perspektiv, der

kan komme kommunens erhvervsliv til gavn.

Internationalt samarbejde

Kommunalbestyrelsen foreslår følgende mål;

– at skabe et stærkt lokalt beredskab til gavn for virksomheder, der har

fordele af samarbejde med Vækstforum og EU-systemet.

– at venskabsbysamarbejdet også ses i et erhvervsudviklings- og internationa-

liseringsperspektiv.

9 KALUNDBORG KOMMUNE I FREMTIDEN

Viden og Vækst

Kalundborg har gennem de seneste 5 år været internationalt kendt for Den

Industrielle Symbiose.

Symbiosetankegangen skal fortsat være et lokomotiv i den lokale og regionale erhvervsudvikling.

De globale udfordringer på energi- og miljøområdet kræver nye og mere bæredygtige

løsninger.

Lokalt arbejdes med planer om produktion af bioethanol.

At styrke de interesserede virksomheders udviklingsmuligheder gennem en fælles

målrettet indsats er en vigtig erhvervspolitisk opgave.

Iværksættere samt små og mellemstore virksomheder har ofte behov for at få

tilført kompetent sparring/rådgivning i forbindelse med ”udviklingsspring”.

Dette behov formuleres/indses sjældent af virksomheden selv. Derfor er en

opsøgende, problemafdækkende, servicerende og netværksskabende indsats helt

central.

Dette arbejde kan etableres i samarbejde med Regionens Iværksætterhus og, hvis

behovet opstår, danne basis for et lokalt væksthusinitiativ.

For at styrke fundamentet under den erhvervspolitiske indsats skal der i et fællesskab

mellem områdets uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv etableres en

diskussion om uddannelsesbehov og lokal indsats.


Bæredygtig erhvervsudvikling

Viden og vækst

Kommunalbestyrelsen foreslår følgende mål;

– at etablere det stærkest mulige samarbejde om forskning i og produktion af

bioethanol i Kalundborg.

– at styrke virksomhedsrådgivningen gennem behovsafdækning rettet mod alle

potentielle virksomheder.

– at understøtte de deltagende virksomheder i den fortsatte udvikling af

Symbiosen.

– at arbejde for at tiltrække nye uddannelsesinstitutioner og uddannelsestilbud.

– at tilrette og udvikle uddannelsestilbudene til erhvervslivet.

– at understøtte virksomhedernes mulighed for at udnytte miljøvenlig og

alternativ energi.

0

KALUNDBORG KOMMUNE I FREMTIDEN


KALUNDBORG KOMMUNE I FREMTIDEN


Sundhed - ét leveår mere til kommunens borgere

Den . januar overtog kommunerne hovedansvaret for sundhedsfremme og forebyggelse.

Fra nationalt hold foreslår Det Nationale Råd for Folkesundhed, at en prioritering af

opgaverne tager sit udgangspunkt i, om der er tale om et problem af en vis størrelse

og betydning, og om der er dokumentation for, at en indsats virker. Ud fra disse

betragtninger anbefaler rådet, at kommunerne prioriterer og har en plan for indsatsområderne

Kost, Rygning, Alkohol og Motion – i populær tale kaldet “KRAM”.

Et fokus på elementerne i “KRAM” falder samtidig i tråd med, at Indenrigs- og

sundhedsministeriet i samarbejde med TrygFonden iværksætter “KRAM-under-

søgelsen”.

“KRAM-undersøgelsen” er en landsdækkende undersøgelse, der har til formål at

kortlægge danskernes sundhed vedrørende Kost, Rygning, Alkohol og Motion med

særlig vægt på fysisk aktivitet og kondition. Undersøgelsen vil kunne bibringe

kommunerne et videnskabeligt afsæt for det fremtidige lokale sundhedsarbejde.

Ved at gøre en indsats på områderne “KRAM” er formålet, at en borgerrettet forebyggelse

på sigt fører til, at færre borgere i kommunen overhovedet bliver syge. Et

sundt liv starter allerede i barndommen og kommunalbestyrelsen har derfor i kommunens

vision prioriteret, at der skal ydes en bred og aktiv indsats for sundhedsfremme

og forebyggelse – allerede fra småbørnsalderen.

Derudover skal en patientrettet forebyggelse sikre de bedst mulige betingelser for,

at borgere, der lider af en kronisk sygdom, kan håndtere deres sygdom, både i

forhold til at sygdommen ikke udvikler sig yderligere og i forhold til, at en sygdoms

komplikationer kan begrænses eller udskydes.

Kommunalbestyrelsen ønsker at sætte fokus på den nye sundhedsopgave –

konkret ved at sundhed er et tværgående tema i den nye kommuneplan.

KALUNDBORG KOMMUNE I FREMTIDEN

FAKTA

Sundhedsaftale mellem kommune og region

Kalundborg Kommune og Region Sjælland har indgået en sundhedsaftale. Dermed

har parterne forpligtet sig i et samarbejde om sundhed. I aftalen er der fokuseret

på, at sundhedstilbud arrangeres så borgerne oplever et sammenhængende sundhedsvæsen

med en høj kvalitet.

Samtidig ønsker kommunalbestyrelsen, at Kalundborg Kommune skal være foregangskommune

på sundhedsområdet, både når det gælder kommunens borgere

generelt, og når det gælder virksomheden Kalundborg Kommune, der med ca.

5.000 medarbejdere er kommunens største arbejdsplads. Hermed går startskuddet

til en debat med kommunens borgere, interesseorganisationer, sundhedsaktører m.

fl. om, hvordan sundhedsfremme og forebyggelse kan og bør tilrettelægges og prioriteres.

En landsdækkende undersøgelse redegør for en række risikofaktorer, der påvirker

borgernes middellevetid. Data bygger på landstal og skal forstås således, at hvis

f.eks. alle rygere holdt op med at ryge, ville danskernes middellevetid stige med

år for kvinder og ½ år for mænd.

”Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark”. Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af

Statens Institut for Folkesundhed i 2006.


Sundhed - ét leveår mere til kommunens borgere

Tab i middellevetid for

Tab i middellevetid for

Rygning

Kort uddannelse Rygning

Alkohol

Kort uddannelse

Fysisk inaktivitet Alkohol

Forhøjet Fysisk inaktivitet blodtryk

Psykisk arbejdsbelastning

Forhøjet blodtryk

Psykisk Arbejdsbetingede arbejdsbelastning lidelser

Arbejdsbetingede Overvægt, lidelser samlet

Overvægt, Passiv rygning samlet

Passiv Stofmisbrug rygning

For lidt Stofmisbrug

frugt/grønt

Hjemme- For og lidt fritidsulykker

frugt/grønt

Hjemme- For meget og fritidsulykker

mættet fedt

Træffer For meget sjældent mættet familie fedt

Træffer sjældent Trafikulykker familie

Ingen hjælp Trafikulykker fra andre

Ingen hjælp Usikker fra andre sex

Arbejdsulykker

Usikker sex

Arbejdsulykker

Tabte år

Kvinder

Kvinder

Mænd

Mænd

0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0

Tabte år 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0

Tabellen redegør for tabet i danskernes middellevetid relateret til disse risikofaktorer.

Kost

En sund kost forebygger både udvikling af overvægt og udvikling af en række livsstilssygdomme,

som kan forringe og forkorte livet. Gennem tiden er der udarbejdet

en række officielle kostråd. Udfordringen er derfor ikke at fremskaffe viden

om, hvad sund kost er, men derimod hvordan kommunen kan medvirke til at sikre

den enkeltes adgang til information og viden og til at understøtte initiativer, der

udbreder de gode kostvaner. Sådanne initiativer kunne være udvikling af skolemadsordninger,

sunde kantiner og frugtordninger i institutioner og på arbejdspladser.

KALUNDBORG KOMMUNE I FREMTIDEN

Sund kost

Kommunalbestyrelsen foreslår følgende mål;

– at fremme initiativer, der bidrager til, at der serveres sund kost i institutioner

og i kantiner.

– at der er en politik for børn og unges adgang til usund mad, slik og sukker-

holdige drikkevarer i alle skoler og daginstitutioner samt ved haller og sports-

anlæg, som kommunen har overenskomst eller aftale med.

– at arbejde for at gennemføre tilbud om et gratis, sundt, måltid mad baseret

på økologiske råvarer i kommunens daginstitutioner og skoler.

– at støtte familier med overvægtige børn eller børn, der har risiko for at blive

overvægtige, gennem kontakt, rådgivning og opfølgning.

– at alle borgere har adgang til information og vejledning vedrørende kost.

Rygning

Rygningens betydning for folkesundheden er et af de sundhedsforhold, som er

bedst belyst. Undersøgelser dokumenterer, at rygning er en af de mest belastende

risikofaktorer for folkesundheden i Danmark. Rygning medfører både, at sundheden

forringes, og at levetiden nedsættes. Det gælder for rygeren selv, men også for

dem, der udsættes for passiv rygning. Rygning er samtidig også den risikofaktor,

der påvirker vores middellevetid mest.


Sundhed - ét leveår mere til kommunens borgere

FAKTA

Vidste du at?

I en gennemsnitskommune på størrelse med Kalundborg dør ca. 135 mennesker

hvert år på grund af rygning. Herudover dør ca. 20 mennesker hvert år på grund af

passiv rygning.

Personer, der dør på grund af rygning mister i gennemsnit 15 års levetid.

For personer, der dør på grund af passiv rygning, er tabet i gennemsnit 12 - 13 års

levetid.

Kilde: “Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark” side 5 og 265

At rygning er skadeligt for helbredet, anerkender alle, men alligevel er der en stor

del af befolkningen, der ryger, ligesom nye rygere stadig kommer til.

Samtidig har det vist sig, at det er svært ikke at begynde igen, hvis man er holdt

op med at ryge. Så ud over hjælp til rygestop er det vigtigt med en indsats for at

vedligeholde rygestop. Et betydningsfuldt element i en sådan indsats er røgfrie

omgivelser.

Rygningens store konsekvenser for folkesundheden har medført, at Kalundborg

Kommune har besluttet at være med til at søsætte et tværkommunalt rygestop- og

tobaksforebyggelsesprojekt. Projektet har modtaget støtte fra Sundhedsstyrelsen

og er tænkt som en rollemodel for fremtidige kommunale projekter i Danmark.

Projektet har flere formål: Kommunale rygestoptilbud skal udbredes og markedsføres.

5 KALUNDBORG KOMMUNE I FREMTIDEN

Virksomheder og institutioner skal tilbydes rådgivning om en nutidig rygepolitik.

Der skal opbygges en indsats, der forebygger rygestart og støtter røgfri miljøer,

hvor de unge færdes.

Kalundborg Kommune har sammen med Odsherred og Holbæk Kommuner besluttet,

at projektet skal sætte fokus på virksomheder og ungdomsuddannelser.

Projektet løber i perioden . januar 2007 - 0. juni 200 .

FAKTA

Landspolitisk aftale om rygning

Den 21. november 2006 blev der indgået en bred politisk aftale om, at der som hovedregel

ikke må ryges på danske arbejdspladser.

Aftalen indeholder også bestemmelser om rygning på arbejdspladser, der tillige udgør

en bolig for borgere, idet der her ikke må ryges, mens ansatte er tilstede.

Endvidere indeholder aftalen en regulering af rygning i kommunale dagplejehjem,

udendørsarealer, hvor børn opholder sig, på skoler og i daginstitutioner, i offentlige

rum i øvrigt og på serveringssteder.


Sundhed - ét leveår mere til kommunens borgere

Rygning

Kommunalbestyrelsen foreslår følgende mål;

– at kommunens rygepolitik understøtter, at der ikke ryges på kommunale

arbejdspladser og i kommunale bygninger.

– at kommunens medarbejdere beskyttes mod passiv rygning.

– at alle borgere, virksomheder og institutioner har adgang til tilbud om

rygestop og vedligeholdelse af rygestop.

- at forebygge rygestart overfor alle børn og unge.

Alkohol

Alkohol er et nydelses- og beruselsesmiddel, der kan skabe afhængighed, og et

højt forbrug kan medføre både psykiske, sociale og fysiske skader. Samtidig påvirker

et misbrug ikke kun den enkeltes liv - også familien vil være udsat.

En forebyggelse på dette område er derfor central. Imidlertid er det en stor udfordring

i forhold til den kommunale indsats, at der ikke findes nogen entydige metoder

til forebyggelse af alkoholproblemer.

Der foreligger dog nogle umiddelbare muligheder, så som at indføre alkoholpolitikker

i det kommunale rum f.eks. på arbejdspladser eller idrætshaller, der forbyder

eller regulerer forbrug og salg af alkohol, ligesom oplysning om alkohol kan integreres

i undervisningen i kommunens skoler.

6

KALUNDBORG KOMMUNE I FREMTIDEN

Alkohol

Kommunalbestyrelsen foreslår følgende mål;

– at alle kommunalt ansatte er omfattet af en alkoholpolitik på arbejdspladsen.

– at der i tilknytning til alle foreninger, organisationer og institutioner, som

kommunen har overenskomst med, er udarbejdet en politik, der regulerer

rammerne for udskænkning og salg af alkohol.

– at gøre alkoholramte familier med børn til et særligt fokusområde.

– at alle borgere har adgang til information og vejledning vedrørende alkohol.

Motion

Det er veldokumenteret, at fysisk aktivitet er sundt, og modsat at mangel på fysisk

aktivitet kan øge risikoen for sygdom. Samtidig lever fysisk aktive personer

gennemsnitligt længere og har mindre behov for hjælp.

Det grundlæggende behov for fysisk aktivitet kan for de flestes vedkommende tilgodeses

gennem almindelige aktiviteter som en rask daglig gå- eller cykeltur.

At det er den enkeltes valg, om vedkommende ønsker at motionere, er indiskutabelt,

men kommunen har mulighed for at yde en aktiv indsats for at understøtte

lysten til og mulighederne for at være fysisk aktiv. En sådan indsats vil endvidere

kunne have en positiv effekt overfor borgere med kroniske lidelser som diabetes,

lunge­ og hjertesygdomme m.fl., da motion er et vigtigt element i håndteringen af

en række kroniske sygdomme.


Sundhed - ét leveår mere til kommunens borgere

FAKTA

Vidste du at?

Ifølge Sundhedsstyrelsen vil der i en gennemsnitskommune på Kalundborgs størrelse

være 13.000 - 15.000 voksne, der ikke lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger

om fysisk aktivitet 30 minutter om dagen. Derudover skønnes, at mellem halvdelen

og to tredjedele af de 15-årige ikke lever op til anbefalingerne for børn og unge om

at være fysisk aktive mindst 60 minutter.

Kilde: Sundhedsstyrelsens udgivelse “Folkesundhed og risikofaktorer – tal på sundhed

til kommunen” side 9

Motion

Kommunalbestyrelsen foreslår følgende mål;

– at udbrede kendskabet til betydningen af og mulighederne for at udøve motion.

– at kommunen i sin fysiske planlægning indtænker borgernes muligheder for

fysisk udfoldelse f.eks. gennem etablering af rekreative stier og områder i

forbindelse med nye boligudstykninger.

– at inddrage de frivillige organisationer i arbejdet med at skabe bedre rammer

for fysisk aktivitet.

– at styrke mulighederne for fysisk aktivitet for borgere med særlige behov

f.eks. kronikere og ældre.

7 KALUNDBORG KOMMUNE I FREMTIDEN

De otte folkesygdomme

En række borgere lider af kroniske sygdomme, og de vil have gavn af en patientrettet

forebyggelse. Her får kommunen en særlig opgave med at organisere en

specifik indsats.

At en borger lider af en sygdom, betyder ikke, at vedkommende ikke har mulighed

for at være sund. De fleste kronisk syge vil med fordel også kunne profitere af generelle

sundhedstiltag m.h.t. kost, rygning, alkohol og motion.

Den kommunale indsats vil primært være koncentreret om de otte store folkesygdomme:

Aldersdiabetes, de kræftformer, der kan forebygges, hjerte- og karsygdomme,

knogleskørhed, muskel- og skeletsygdomme, overfølsomhedssygdomme,

psykiske lidelser og rygerlunger.

Folkesygdomme

Kommunalbestyrelsen foreslår følgende mål;

– at borgere med kroniske sygdomme sikres tilbud, der giver dem mulighed for

at mestre deres sygdom.

– at der opsættes mål og udarbejdes handleplaner, der reducerer indlæggelses

frekvensen blandt borgere med kroniske sygdomme og dermed bidrager til, at

unødige indlæggelser undgås.

– at sundheds- og forebyggelsestiltag er placeret så tæt på borgeren som muligt.

– at de generelle sundhedsfremmende tiltag i videst muligt omfang også

tilgodeser borgere med kroniske sygdomme.


Sundhed - ét leveår mere til kommunens borgere

Sundhed som gennemgående tema

Sundhed er kompliceret og afhænger af mange forhold, men tager vi “KRAM” til

os, så vil vi få et sundere og længere liv.

Men der er også en række andre faktorer, der påvirker vores sundhed. En persons

sundhed er påvirket af livsstilen, som kan være relateret til levevilkår, eksempelvis

uddannelse og arbejdsmiljø, der igen vil være påvirket af den måde, samfundet er

organiseret på.

Det er forhold, som kan medføre social ulighed i sundheden og det er forhold, som

kræver en langt bredere indsats. Derfor er det besluttet, at sundhed skal være et

gennemgående tema for hele den kommunale virksomhed.

Sundhed som gennemgående tema

Kommunalbestyrelsen foreslår følgende mål;

– at alle tiltag og planer, der forelægges til politisk beslutning, vurderes i

forhold til deres konsekvenser for sundhed.

– at alle kommunale institutioner og virksomheder gennem partnerskabsaftaler

i 2007 forpligtes til at arbejde med sundhed som et indsatsområde og dermed

bidrage til at udmønte de sundhedspolitiske mål.

– at der tilvejebringes lokale sundhedsdata og en lokal sundhedsprofil for

Kalundborg Kommune.

KALUNDBORG KOMMUNE I FREMTIDEN

Oplæg til debat

Følgende spørgsmål er eksempler på, hvad der kan være relevant at tage op i

debatten. Enhver er velkommen til at tage andre spørgsmål op.

– Hvad er vigtigt, for at vi kan få et langt, godt og sundt liv?

– Hvad påvirker vores sundhed – såvel positivt som negativt?

– Hvilke muligheder giver det, at ansvaret for sundhedsfremme og forebyggelse

nu forankres lokalt?

– Hvordan indtænker vi bedst kommunens mange naturmæssige værdier i den

sundhedsfremmende indsats?

– Hvad kan kommunen gøre for at fremme sundheden og hvad kan vi gøre som

borgere?

– Hvor går grænsen for kommunes indsats i forhold til den enkeltes muligheder

og ret til selv at tage hånd om sin egen og sin families sundhed?


9 KALUNDBORG KOMMUNE I FREMTIDEN


Uddannelse – for fremtiden

Kalundborg Kommune er en kommune med industriel udvikling og øget produktion,

hvor virksomhederne i højere grad end tidligere efterspørger uddannet arbejdskraft

og løbende opkvalificering af medarbejdere. Det er ikke kun i det private erhvervsliv,

at der er voksende efterspørgsel efter veluddannet arbejdskraft. Indenfor

den offentlige sektor er der også behov for at kunne rekruttere personale med de

rette kompetencer.

Set i den sammenhæng er det problematisk, at uddannelsesniveauet i Kalundborg

Kommune er relativt lavere end på landsplan. Andelen af borgere, der har afsluttet

deres uddannelse med grundskole eller en erhvervsfaglig uddannelse er betydeligt

større her end landsgennemsnittet. Når det gælder borgere, der tager en gymnasial

eller videregående uddannelse, ligger kommunen under gennemsnittet.

Kalundborg Kommune er ikke alene om den problemstilling. Vækstforum Sjælland

har i deres Erhvervsudviklingsstrategi 2007-20 0 fokus på at hæve hele regionens

kompetenceniveau, da de ser et klart behov for øget tilførsel af viden og kompetencer

til regionens virksomheder. I Vækstforums handlingsplan for 2007 er der

således afsat 2 mio. kr. til tilskud til projekter, der handler om at igangsætte efter-

og videreuddannelsesinitiativer for alle grupper med særligt fokus på de kortuddannede.

Der er utvivlsomt behov for at styrke uddannelsesområdet. Kalundborg Kommune

har muligheden for at ændre de kedelige statistikker på dette felt, hvis vi ambitiøst

og gennem samarbejde løfter den generelle kvalitet på uddannelsesområdet.

Samtidig skal vi bliver bedre til at forudse og dække nye behov gennem nye uddannelsestilbud.

For at opnå forbedringer er det nødvendigt at anvende en mangfoldighed af tilgange

og metoder, at eksperimentere og lave udviklingsarbejde. Vi har allerede gode

erfaringer med lokale uddannelsesprojekter som f.eks. Science Team K, der har

haft til formål at stimulere interessen for naturvidenskabelige fag hos eleverne.

5 KALUNDBORG KOMMUNE I FREMTIDEN

Projektet er blevet grundigt evalueret af Danmarks Pædagogiske Universitet, og er

et af de mest veldokumenterede projekter om naturfagsundervisning. Evalueringen

bliver oversat til engelsk og distribueret til et netværk af personer i OECD-landene,

der beskæftiger sig med sammenligninger af naturfagsundervisning.

I forbindelse med oprykning fra grundskolen til ungdomsuddannelsen er der eksempler

på, at lærernes forventninger ikke stemmer overens med elevernes faktiske

kunnen. Disse overgangsproblemer kan skolerne minimere ved at danne netværk

og samarbejde på tværs. Det er vigtigt, at alle, der beskæftiger sig med

undervisning, medtænker den røde tråd, - fra førskole, til grundskole og ungdomsuddannelse

og videre til uddannelser på de højere læreanstalter.

Et tværgående samarbejde bliver understøttet med oprettelsen af et uddannelsesråd,

som var en af de projektideer, der kom frem under arbejdet med kommunens

erhvervsudviklingspolitik. Et uddannelsesråd, med nøglepersoner fra alle sider af

uddannelseslivet, kan være med til at udpege, hvor det er, kommunen skal sætte

ind for at få løftet uddannelseniveauet.

Fokus på entreprenørskab

Den teknologiske udvikling og globaliseringen forandrer det arbejdsmarked, vi

kender i dag. Det er nødvendigt, at nye virksomhedstyper får fodfæste i det tilfælde,

at de etablerede industrier på Kalundborgegnen ikke længere efterspørger arbejdskraft

som nu. Børn, hvis forældre i dag arbejder på de store virksomheder i kommunen,

kan ikke automatisk regne med at ”træde i deres forældres fodspor”. Ikke

desto mindre er der alligevel mange børn i kommunen, som følger det traditionelle

mønster og tager en erhvervsfaglig uddannelse for at blive lønmodtager – netop

på de traditionelle industrivirksomheder i Kalundborg Kommune. Det er en situation

vi må forsøge at tage højde for.

I Danmark taler vi om ”iværksætteri”, ”innovation”, ”kreativitet” og ”selvstændighedskultur”,

som det, der skal til, for at vi fortsat klarer os i en globaliseret ver-


Uddannelse – for fremtiden

den. I andre lande bruges begrebet entreprenørskab som udtryk for alt det, der

skal til, for at komme fra idé til værdi. Kort sagt entreprenørskab handler om at se

muligheder og gøre noget for at realisere dem.

Den danske undervisningsminister og videnskabsminister har i februar 200 meldt

ud, at der skal iværksættes tiltag i hele det danske uddannelsessystem, så vi med

hensyn til undervisning i innovation, iværksætteri og selvstændighedskultur ”befinder

os i den europæiske elite inden 20 0”.

Entreprenørskab i undervisningen

Udover regeringens overordnede retningslinier og anbefalinger findes der i

Danmark ikke mange konkrete anvisninger på, hvordan man kan tage fat på opgaven

med at få undervisning i entreprenørskab ind i skolen. Der findes udenlandske

erfaringer, bl.a. fra Norge, der på forskellige måder har fået entreprenørskab ind i

undervisningen.

Kalundborg Kommune vil afprøve nye undervisningsformer og metoder med henblik

på at vise børn og unge, at der er flere muligheder for at blive arbejdsskabere.

Entreprenørskab og erhvervslivet

Iværksættere og microvirksomheder vil kunne få gavn af en udviklingspark – et

“væksthus”, der tilbyder sekretariatsbistand, kontorfaciliteter, faglig vejledning og

rådgivning om markedsføring, salg og kundepleje. Et lokalt “væksthus” skal samarbejde

med Regionens iværksætterhus, der bærer på specialiserede kompetencer

i forhold til vækstiværksættere og virksomheder med vækstpotentiale.

Samarbejdet med erhvervslivet skal også dreje sig om udbuddet af praktikpladser.

Det er vigtigt, at eleverne i vores skoler ikke bare arbejder med “opfinderi” i teorien,

men også får mulighed for at se, hvordan der arbejdes med innovation og udvikling

i den lokale industri. Kalundborg Kommune har en væsentlig opgave i forhold

til denne formidling.

52

KALUNDBORG KOMMUNE I FREMTIDEN

Et eksperimentarium

Indsatsen for at højne uddannelsesniveauet skal naturligvis ikke begrænses til naturfag

og entreprenørskab. Mangfoldighed i metodevalg skal sikre, at der vælges

de rigtige løsninger i de enkelte situationer. Et samfundsfagligt såvel som et humanistisk

udgangspunkt rummer også mange svar på vores udfordringer, og først og

fremmest ønsker vi etableret et gunstigt klima for afprøvning af en stor mangfoldighed

af initiativer. Initiativer, der alle har til formål at ruste os bedre til at møde

fremtidens udfordringer. Kalundborg Kommune skal være et eksperimentarium for

idérighed – kommunen skal være med til at skabe rammerne.

Uddannelse

Kommunalbestyrelsen foreslår følgende mål;

– at højne uddannelsesniveauet ved at afprøve nye undervisningsformer og

metoder.

– at undervisningen bidrager til at skabe de nødvendige rammer for

iværksættere.

– at der etableres kontakter mellem højere læreanstalter, der udbyder under-

visning i entreprenørskab og lokale virksomheder og undervisningsinstitutioner.


5 KALUNDBORG KOMMUNE I FREMTIDEN


Hidtidig planlægning

Formålet med at gennemgå den hidtidige udvikling er, at planstrategien på en lang

række områder er en respons på en række udviklingstendenser, der har fundet

sted i de senere år. I planstrategiens forskellige afsnit gennemgås udviklingstendenser

indenfor en række specifikke områder, og gennemgangen af den hidtidige udvikling

er derfor et resumé af de overordnede udviklingstendenser.

Det følgende omhandler udviklingen i det geografiske område, der indtil den 1.

januar 2007 bestod af de fem selvstændige kommuner Bjergsted, Kalundborg,

Hvidebæk, Gørlev og Høng. Dette geografiske område benævnes nu Kalundborg

Kommune eller blot kommunen.

I gennemgangen af den hidtidige udvikling fokuseres der på de områder, der er relateret

til den fysiske planlægning, og med særligt fokus på de områder, der skiller

sig ud med en særlig markant udvikling – en udvikling som i mange tilfælde skyldes

udviklingstendenser i den generelle samfundsudvikling.

De områder, som her belyses, er:

5

Byudvikling og byomdannelse

– Udstykninger til boligformål

– Byomdannelse af bycentre

– Omdannelse af bynære erhvervsområder

Det åbne land

– Byggeri i det åbne land

– Landskabskvalitet

Erhvervsudvikling

– Industri

– Detailhandel

KALUNDBORG KOMMUNE I FREMTIDEN

Byudvikling og byomdannelse

Udstykninger til boligformål

I Kalundborg by er der siden slutningen af 990’erne og i starten af 2000 gennemført

en række udstykninger som svar på stor efterspørgsel efter byggegrunde, hvor

der i byens bynære landområder er gennemført omfattende udstykninger.

I de mindre byer samt i landsbyer tæt på hovedindfaldsveje er der gennemløbet en

tilsvarende udvikling.

I Svebølle og Høng, der hver i sær ligger tæt på større bycentre og hovedtrafikårer,

har efterspørgslen efter byggegrunde og boliger været størst sammenlignet med

de øvrige byer i kommunen.

Efterspørgslen efter boliger og byggegrunde har dog også været markant i Havnsø,

Særslev-Snertinge og i Ubby-Jerslev, hvor der er gennemført omfattende udstykninger.

Gørlev har oplevet en forholdsvis moderat vækst, mens Eskebjerg har haft

begrænset vækst. Der er behov for en samlet analyse og strategi for bosætning

som omtalt under afsnittet om bosætning.

Byomdannelse af bycentre

Kalundborg midtby har været genstand for masterplanprogrammet, der har identificeret

udviklingspotentialer i midtbyen, hvor der som resultat heraf gennemføres

en opgradering af det centrale byrum med henblik på at gøre midtbyen mere attraktiv.

Midtbyen oplever en stigende interesse som boligområde med omdannelse,

tilbygning og højere udnyttelse af eksisterende byejendomme i det historiske bycenter.

Der er behov for gennemførelse af en samlet udviklingsstrategi for Kalundborg bymidte.


Hidtidig planlægning

Omdannelse af bynære erhvervsområder

I byens yderområder, specielt i Elmegadeområdet er der en stigende interesse for

at omdanne eksisterende erhvervsområde til boligformål og detailhandel. Tilførsel

af mere detailhandel i dette område skal ses i sammenhæng med detailhandel i

midtbyen, navnlig Kordilgade.

Gørlev har med den nedlagte sukkerfabrik muligheder for at gennemføre et større

omdannelsesprojekt, hvor fabriksbygningerne kan anvendes som business park,

håndværkserhverv, boliger etc.

Udvikling i det åbne land

Byggeri i det åbne land

I det åbne land er der identificeret en række særlige indsatsområder, som med

kommunens nye kompetencer omkring forvaltningen af det åbne land er særlig aktuelle.

Det drejer sig om byggeri i det åbne land, specielt byvækst ud mod det åbne

land samt bygninger, der anvendes til landbrugsformål.

Landskabskvalitet

Byggeri i det åbne land knytter sig til et af de andre emner, der af Miljøministeriet

er udpeget til et særligt indsatsområde, nemlig sikring af de landskabelige kvaliteter

gennem landskabsanalyse og regulerende tiltag såsom designstandarder og

principper for integration af bygninger, anlæg og byer i landskabet. Udviklingen på

det åbne land omfatter også allerede etablerede miljøindsatsområder såsom sikring

af habitatområder, beskyttelsesområder, biodiversitet, grundvand, udledninger etc.

Udover fortsættelse af eksisterende miljøtiltag er der særligt behov for at regulere

og integrere bebyggelse i det åbne land med henblik på at fastholde og etablere

landskaber med kvalitet og karakter.

55 KALUNDBORG KOMMUNE I FREMTIDEN

Erhvervsudvikling

Industri

Den større og tunge industri er navnlig lokaliseret omkring Kalundborg og sekundært

omkring Høng. Der er i Kalundborg foretaget betydelige arealreservationer til

erhvervsformål, hvilket modsvares af en gradvis udbygning af erhvervsområderne,

specielt i de østlige erhvervsområder. Etablering af helt nye industrianlæg såsom

bioethanolanlæg vil yderligere betyde en koncentration af tung industri omkring

Kalundborg by.

Detailhandel

Kalundborg og Høng har været genstand for udbygning af detailhandel med opførelse

af mindre centre.

I Kalundborg by er sikringen af de primære forretningsstrøg som Kordilgade af høj

prioritet og yderligere udbygning af større eller mindre centre eller forretningsenheder

udenfor bymidten skal afvente en samlet detailhandelsstrategi for

Kalundborg.

I Høng har bygning af et mindre center i tilknytning til byen ikke haft nævneværdig

indflydelse på forretningslivet i bymidten, men lader til at have styrket byen

som handelsby som helhed.

For at sikre den bedst mulige synergieffekt mellem forskellige forretningstyper og

for at styrke forretningslivet i sin helhed er der, i særlig grad for Kalundborg by,

behov for at få fastlagt en detailhandelsstrategi.


© Kalundborg Komune

april 2007

design: kühnel a:s

foto side 3: jp gruppen

øvrige fotos: Poul Hvidberg-Hansen

tryk: prinfo holbæk-hedehusene

oplag: 4.000 stk.

isbn nr. 978-87-981396-6-9

Similar magazines