PLACERING MARSELISBORG GODS

KONTEKST
PLACERING
“FOR ET PAR HUNDRED ÅR SIDEN VAR HØRHAVEN ET MEGET AFSIDES STED FJERNT FRA AARHUS, DEN
LILLE KØBSTAD VED ÅMUNDINGEN MED NOGLE FÅ TUSINDE INDBYGGERE.2
FEM KILOMETER FRA AARHUS MIDTBY FINDER MAN HØRHAVEGÅRDEN. IDAG STRÆKKER BYENS PARCEL-
HUSKVARTERER SIG HELT UD TIL SKOVENS BEGYNDELSE, OG DER ER SÅLEDES KUN TO KILOMETER MED
SKOVBEVOKSNING MELLEM BY OG GÅRD. DETTE BETYDER, AT HØRHAVEGÅRDEN IKKE LÆNGERE LIGGER
AFSIDES I EN ENGANG PRIVAT SKOV, MEN DERIMOD CENTRALT I DEN NU OFFENTLIGE MARSELISBORG
SKOV, HVOR STIERNE VRIMLER MED MOTIONISTER, DER ER UDE FOR AT NYDE OMRÅDETS SKØNNE NATUR.
MARSELISBORG GODS
DA HØRHAVEGÅRDEN BLEV BYGGET I 1777 VAR DET SOM EN DEL AF MARSELISBORG
GODS OG BEBOERNE VAR FÆSTERE UNDER SAMME. IDAG ER GODSET VÆK, MEN
HØRHAVEGÅRDEN STÅR STADIG SOM ET VIDNESBYRD OM TIDEN, SOM VAR.
Marselisborg Gods dukker første gang op i arkiverne i 1544, dengang dog under navnet Havreballegård.03 I
1576 ophøjes Havreballegård til kongelig residens, da kongen lader sig nogle gemakker bygge. Navnet Marselisborg
får gården ikke før 1673. Efter enevældens indførelse i 1660 gav Kong Frederik III Havreballegård
til den hollandske rigmand Gabriel Marselis som afbetaling på en stor rigsgæld. G. Marselis blev dog boende
i Holland, men efterlod ved sin død i 1673 gården til en af sine to sønner, Constantin Marselis, som gav
navn til gården.

I 1770 blev godset overdraget til Christian Rudolph Philip Gersdorff, der inden indflytning lod gården syne,
hvorfra vi ved, at den dengang bestod af syv bygninger; et stuehus på 24 fag, et sidehus på 19 fag, en stald,
en lade på 30 fag, et øksnehus på 43 fag, endnu et øksnehus på 37 fag og endelig et tørve-/hønsehus på 9
fag.04 På opfordring fra synsmændene lod Chr. R. Ph. Gersdorff derefter et nyt og finere stuehus opføre. Så
stort et gods havde naturligvis brug for en del ansatte. I 1819 havde man intet mindre end 42 ansatte på kost,
det være sig staldkarle, røgtere, drenge, en bødker, en husholderske, malkepiger og kokke- og bryggerspiger.
Derudover havde godset ansat en skovrider med flere skovfogeder under sig, en gartner, en overrøgter
og en havekarl.05
I 1896 lykkedes det Aarhus Kommune at få en aftale om forkøbsret med daværende ejer H.P. Ingers-lev,
hvilket viste sig at være i sidste øjeblik. To dage senere døde H.P. Ingerslev, og kommunen kunne begynde
at udstykke dele af godsets jorde til byggegrunde. Med købet af Marselisborg fulgte også godset fæstebygninger;
Donbækhusene, Humlehavehuset, Louisenhøj, Frederikshøj Kro, Skovfogedstedet Frydenlund, Fiskerhuset
ved Aarhus Å, Frederiksminde ved Højbjerg, Skovridergården Louisenlund, Thors Mølle, Silistria
Mølle og endelig Hørhave-gården. Den daglige drift af Marselisborg fortsatte under en forpagter, men efter
tre større brande i henholdsvis 1904, 1906 og 1909 besluttede kommunen at nedlægge landbruget.
I 1911 blev Marselisborg Gods revet ned, og i dag ligger Marselisborg Gymnasium omtrent, hvor godset lå.
Man kan dog stadig ane spor af det gamle haveanlæg, ligesom 12 lindetræer ved Skovbrynet er den sidste
rest af den gamle allé, der førte fra skoven til Marselisborg.
Mens Marselisborg er væk, står nogle af de gamle fæsteboliger stadig. Hørhavegården er i dag Marselisborg
Skovs ældste bygning06 og dermed det tidligste bevis, vi har tilbage fra tiden med Marselisborg Gods.
KONTEKST
MARSELISBORG
SKOVENE
MELLEM DEN SYDLIGE DEL AF AARHUS OG MOESGÅRD SKOV LIGGER ET 340 HA STORT SKOVOMRÅDE.
SKOVEN, DER GRÆNSER HELT OP TIL KYSTEN, BESTÅR AF FEM STEDSKOVE, OG TRODS DENS LÆNGDE PÅ
HELE SYV KILOMETER ER DEN I BREDDEN KUN MELLEM 200 OG 900 METER.
HAVREBALLESKOV, er den nordligste skov og den afgrænses mod nord af Skovbrynet og mod syd af Carl
Nielsens Vej. Den er det mest bynære af skovområderne og fremstår i dag mere som en integreret del af byen
end en egentlig naturskov.

Havreballeskoven har gennem tiden båret flere navne. I 1700- og 1800-tallet kaldtes den Ladegårdsskoven,
senere blev det til Forskoven, i takt med at byen rykkede nærmere. Da dette skovstykke, som det første blev
åbnet op for den almene befolkning, blev det i folkemunde kendt som Friheden. Skovområdet byder i dag på
forlystelsesparken Tivoli Friheden og Aarhus Stadion og har tidligere også huset Aarhus Zoologiske
Have.
KIRKESKOVEN, er det skovstykke, der grænser op til Marselisborg Slotspark. Det har tidligere hørt under
Viby kirke, heraf navnet, men da kirken og adelen ikke kunne enes om rettighederne til skoven, førte dette
til en del stridigheder. En del af skovstykket var tidligere kendt som Jægerskoven, dette kaldes i dag
Forsthaven. Det er i Kirkeskoven, man finder Marselisborg Slot og Mindeparken.
HESTEHAVEN, er skovområdet mellem Oddervej og Skambækken. Her havde kongen sine heste til at græsse;
en stedsfunktion som kan fører helt tilbage til 1566 gennem et brev fra Kongen til hans lensmand.
I Hestehaven ligger desuden Hotel Marselis og spisestedet Varna.
THORSKOV, er skovområdet mellem Skambækken og Hørhaven. Som navnet indikerer, kan dette sted have
haft en betydning i forhold til den gamle asatro, men dette vides ikke med sikkerhed. En betydelig del af
Thorskov udgøres idag af Dyreparken, et yndet udflugtssted, hvor man bl.a. kan komme tæt på hjorte, råvildt
og vildsvin.
SKÅDE SKOV, er langt det største af de fem skovområder og er beliggende mellem Hørhaven i nord og Moesgård
Skov i syd. Her er flere steder et dramatisk kuperet terræn, fx ved Djævlekløften, hvor en dyb slugt
deler skoven. I Skåde Skov kan man blandt andet besøge campingpladsen Blommehaven.
HØRHAVEN, er det åbne og fint bakkede areal, der er opstået mellem Thorskov og Skåde Skov. Som navnet
angiver, har man i tidligere tider dyrket hør på disse marker. Hørhaven byder på andre muligheder end de
førnævnte Marselisborgskove. Her kan mennesker og dyr boltre sig i de bløde bakker, der kan spilles bold
om sommeren og kælkes om vinteren. Det åbne landskab giver et fint kig ud over havet, og området er da
også for Højbjergs indbyggere en meget benyttet rute til stranden.
Hørhaven har flere gange huset forskellige former for lejrskoler og spejderstævner, ligesom det naturligvis
er her, man finder Hørhavegården.

SKOVENES HISTORIE
FRA NYTTESKOVTIL LYSTSKOV
MAN SKAL IKKE LANGT TILBAGE I TIDEN FØR DE DANSKE
SKOVE VAR FORBEHOLDT HERSKABET. I NUTIDENS DANMARK HAR SKOVENE FÅET EN HELT ANDEN BE-
TYDNING, MEN MAN KAN STADIG FINDE SPOR AF FORDUMS TID.
De ældste efterretninger om Marselisborgskovenes historie går tilbage til middelalderen. Dengang hørte
skovene under Århus Bispestol, men efter reformationen i 1536 blev bispegodset overtaget af kronen. Kort
derefter blev Havreballegård gjort til hovedgård for de kongelige besiddelser i området, i hvilken forbindelse
den fik underlagt sig skovene.
Da Aarhus Kommune købte Marselisborg Gods i 1896 blev de dertilhørende skove pludseligt kommunalt
ejede. Hvor skoven tidligere havde været forbeholdt herskabet, begyndte folk fra byen nu at tage skovene i
brug, om søndagen gik flere hestevogne endda i rutefart mellem Frederiksporten og Frederikshøj. I dag er
skovene fortsat et yndet udflugtsmål. Udover de klassiske skovture bruges skovene til idrætsaktiviteter, ligesom
der findes flere traktørsteder og rekreative tiltag.
Skovens stednavne giver os et ret godt billede af fortidens liv i skovene, ikke mindst i området omkring
Hørhaven. Stednavne som Excelencehøj, Rumorhs Bakke og Fruens Bænk vidner om det højere borgerskabs
enemærke på stedet gennem flere hundrede år, mens andre som Rævebakken, Ørnereden og Ulvegraven
fortæller om fortidens dyrebestand. Så sent som i 1705 oplevede man ulve i Hørhaven, hvilket bl.a. bærer
vidnesbyrd om den dengang store afstand til Aarhus - ulve kommer kun nødigt tæt på mennesker.
Arkæologiske undersøgelser har desuden fundet en del gamle oldtidsspor i skovene. Bl.a. er ca. 30 gamle
gravhøje synlige flere steder i skovbunden, de ældste kan dateres helt tilbage til omkring år 1000 f.kr.
LANDSKABSTOPOGRAFI
SELVOM MARSELISBORGSKOVENE FREMSTÅR SOM KLASSISKE DANSKE LØVSKOVE, BYDER DE HVER ISÆR
PÅ MANGE FORSKELLIGE OPLEVELSER, IKKE MINDST PÅ GRUND AF DEN VARIERENDE TOPOGRAFI.
Terrænet omkring Marselisborgskovene er meget varierende: I den nordlige del af skovene er det forholdsvis
fladt og præget af lavtliggende, fugtige arealer. Mod syd stiger terrænet gradvis, og i Thorskov og især
Skåde Skov er landskabet meget kuperet.
Det kuperede landskab skaber en visuel afgræns-ning, hvor de høje og tætstående bøgetræer skaber fornemmelsen
af at være langt væk byen. Dette forstærkes af, at vejene strækker sig på langs ad skoven, hvorfor
den føles større end den er.
Skoven følger kysten, og mange små kig virker som påmindelser om den nære forbindelse mellem skov og
bugt. Fra kysten opnås et vidt udsyn over bugten og ind mod Aarhus.
Ved Hørhaven åbner den tætte skov sig op omkring en lille lomme, hvorved der tillades et større kig ud over
vandet. Dette forstærker følelsen af at være tættere på kysten. Det åbne bakkede landskab muliggør mange
friluftsaktiviteter og udgør et naturligt samlingspunkt.