Automation Drift og vedligehold af bygningsautomatik 410 - Grontmij

grontmij.dk

Automation Drift og vedligehold af bygningsautomatik 410 - Grontmij

Automation

Drift og vedligehold af

bygningsautomatik 410

Af seniorkonsulent Ole Teisen, Carl Bro

Der opføres praktisk

taget ingen huse i dag

uden en eller anden

form for bygningsautomatik,

det gælder

alle husstørrelser, og

enfamiliehuse. Denne

artikel fokuserer på

større byggerier, som

længe har haft tradition

for CTS-, IBI- og

BMS-anlæg og belyser

nogle af de forhold,

der skal tages i betragtning,

når drift og

vedligehold skal planlægges

At automatik til bygningsinstallationer,

lige som alle andre

tekniske anlæg, skal passes og

plejes for at fungere korrekt,

kan virke som en banal

påstand.

Det er dog ofte, at den slags

anlæg frister en kummerlig tilværelse,

spjæld med nuller-

Figur 1 Man kan også lade være

med at vedligeholde

16 Danvak Magasinet 11-2003

mænd på størrelse med fodbolde,

ventiler med drypsten af

kalk og betjeningsterminaler,

der er stuvet af vejen i et kosteskab.

Hvad bruger vi

automatikken til?

BMS-anlæg bliver overvejende

brugt til styring, regulering og

overvågning af varme-, ventilations-,

køle- og lysanlæg, samt

alarmrapportering fra diverse

anlæg med egen styring, fx

UPS-anlæg, AIA-anlæg, ABAanlæg,

ADK-anlæg og kølemaskiner

m.m.

Det forekommer, at BMSanlægget

i større eller mindre

grad styrer processer, og derved

gør det ud for et SRO-anlæg.

Endvidere bruges BMSanlæg

typisk til opsamling af

energidata.

Det hedder automatik,

det er dyrt, – virker

det af sig selv?

NEJ! – Selv om BMS-anlægget

er idriftsat efter alle kunstens

regler, er det brugerens egne

data, der danner grundlag for

alarmer fra de overvågede

anlæg. Ligeledes er der parametre,

der skal indstilles, hver

gang et rum får en ny funktion.

Der er altså en række opsætninger

i BMS-anlægget, der

Ole Teisen er seniorkonsulent i Carl Bro, Facilities

Management. Rådgiver siden 1997, før da 10 år i

BMS-branchen

løbende skal vedligeholdes.

Det hedder automatik, det er

dyrt, så kan vi forvente, at vi

ikke behøver at tilse vore tekniske

anlæg? det må være nok

at læse alarmlisten ...

NEJ! – Selv de fineste og

dyreste BMS-anlæg overvåger

ikke alt, de styrer typisk

motorventilerne, men hvis en

ventil drypper, gives der ikke

alarm.

Alt, hvad der virker i dag, kan

gå i stykker i morgen, det gælder

også automatik.

Alarm fra:

Drift – hvordan?

Driftstider

Uanset antallet af bevægelsesmeldere,

behovsreguleringer og

andre fine tiltag, er der ingen

energibesparelse, der er så god

som et slukket anlæg!

Derfor bør der være tidsprogrammer

på alt, og disse tidsprogrammer

skal vedligeholdes

under hensyntagen til funktionen

af de styrede anlæg.

Starter tidsprogrammerne fx

et varmeanlæg via en optimal

startfunktion, skal denne være

indstillet i forbindelse med

idriftsættelsen af BMSanlægget.

Det bør ikke være

nødvendigt efterfølgende at

justere denne funktion; det

giver dog stadig mening løbende

at justere brugstiden med

tidsprogrammet.

Setpunkter

Her er et vedligeholdelsespunkt,

som automatikken burde

have afskaffet.

ID-kode: 2-104TA01-TR02a

Bygning 2, 1. sal, rum 04, temperaturalarmering 01, rumtemperaturføler

02

Føleren i krydsfeltrum har overskredet den indstillede maksimumsværdi.

Alarmforholdsordre:

Tilkald vagthavende IT-personale.

Hvis temperaturen fortsat stiger skal der posteres vagt ved facaden, og

vinduerne åbnes.

Tidsfrister:

Straks

Kontakter:

IT-vagthavende tlf.: 1234 5678

Der alarmeres via CTS-undercentral 03 adresse 3|11 i teknikrum kælder

rum K.11

Ansvarlig for vedligeholdelsen af denne alarm:

IT-chef John Madsen, tlf. lokal: 1234

Revideret 3-02-03 OLT

Figur 2 Eksempel på forholdsordre


Automation

CTS: Central Tilstand og Styring, computerbaseret netværk af styreenheder,

som muliggør betjening af de tilsluttede anlæg fra en centralt placeret

terminal

IBI: Intelligente Bygnings Installationer, computerbaseret netværk af styreenheder

primært til styring af lys og indeklima lokalt i rum

BMS: Building Management Systems, fælles betegnelse for CTS- og IBIanlæg,

eventuelt kan andre anlæg indgå i BMS-anlægget, fx ADK-anlæg

UPS: Uninterrupted Power Supply, batteribackup til fx serverrum

AIA: Automatisk Indbruds Alarm, typisk et computerbaseret netværk af

bevægelsesmeldere, glasbrudsdetektorer, dørkontakter m.m.

ABA: Automatisk Brand Alarmeringsanlæg, kan være et computerbaseret

netværk af røg- og temperaturdetektorer m.m., som overvåger bygningen

eller en alarm for trykfald i sprinkleranlæg

ADK: Adgangskontrolanlæg, computerbaseret netværk af lokale styreenheder,

som fx ved hjælp af kortlæsere giver adgang til bygningens

forskellige zoner

SRO: Styring Regulering og Overvågning, computerbaseret netværk af

lokale styreenheder, som typisk varetager en industriel proces.

Når det så alligevel er nødvendigt

at justere setpunkter, skyldes

det i høj grad de menneskelige

forskelligheder, og dermed

forskellige krav til indeklimaet,

alt efter hvem der er

bruger af det pågældende

anlæg.

Alarmering

Der skal opsættes alarmer, der

kan tilkalde personale ved afvigelser

fra ønsket drift. Typisk

er der fra leverandørens side

opsat en del alarmer, som skal

overvåge driften af selve BMSanlægget,

og det bør nøje overvejes,

om nogle af disse alarmer

kan undværes.

Lav en udskrift af samtlige

mulige alarmer i systemet og

lug ud med hård hånd! En vigtig

alarm kan drukne i hoben,

eller miste sin autoritet, hvis

der råbes “ulven kommer” hele

tiden.

Sortér alarmerne i grupper

som fx dette forslag:

En driftsrelateret gruppe

indeholdende alarmer, der

skal følges op på i almindelig

arbejdstid; filterskift i ventilationsanlæg,

mindre temperaturafvigelser,

stilstand af

ikke-vigtige anlæg. Disse

alarmer kan gemmes i systemet,

til det er belejligt at

skrive dem ud og foretage

opfølgning

En gruppe af kritiske alarmer,

der skal følges op på

straks; nedbrud af køl i serverrum,

fejl på UPS-anlæg,

høj vandstand i pumpebrønde

etc. Disse alarmer bliver

typisk præsenteret som

SMS-besked på den vagthavendes

mobiltelefon

En gruppe af alarmer, der er

relateret til selve BMSanlægget;

alarmer fra undercentraler,

der ikke fungerer

korrekt eller ikke kan finde

tilsluttede følere, fejlmeddelelser

fra BMS-anlæggets

betjeningsterminal m.m.

Disse alarmer videregives til

BMS-leverandørens servicetekniker.

Alarmer skal følges op af en

alarmforholdsordre, hvis alarmen

i sig selv ikke er nok til at

forklare problemets substans.

En sådan alarmforholdsordre

skal lige som alarmerne vedligeholdes,

det dur ikke at få en

temperaturalarm fra et kritisk

rum, hvis det telefonnummer,

der står i alarmforholdsordren,

ikke længere gælder.

Se eksempel på en sådan forholdsordre

i figur 2.

Lokal betjening

En del nyere BMS-anlæg er

udstyret med en lokal betjeningsmulighed

i form af software,

som installeres på en pc,

tilhørende den person, der

arbejder det pågældende sted.

Herfra kan man så styre temperatur

og lys m.m. i sit eget

område.

Det kan gå rigtig galt efter

en omflytning af personalet til

andre kontorer, hvis denne

software ikke tilknyttes brugerens

nye betjeningsområde, og

hr. Madsen derfor kommer til

at skrue ned for varmen hos

fru Petersen, og senere endnu

længere ned, for det virkede jo

ikke hos ham selv. Fru Petersen

fryser og skruer derefter op for

varmen hos ...

Ændret brug af

betjeningsområde

Store ændringer i belastningerne

af det område, som BMSanlægget

betjener, kan resultere

i dimensioneringsmæssige

mangler med deraf følgende

ustabil regulering.

Der skal i så fald logges på

reguleringskredsene, og det kan

blive nødvendigt at udskifte

ventiler, justere regulatorer m.m.

Søg hjælp til dette, hvis rutinen

mangler.

Energipræsentationer

Budgetter for energiforbrug

skal løbende opdateres, i takt

med at forbrugsmønsteret

ændres.

Ligeledes skal der årligt opdateres

budgetter i energiprogrammets

økonomidel, når de

fremtidige priser er kendt.

Forfatteren af denne artikel

har endnu ikke set et BMSbaseret

energiprogram, der kan

håndtere køb af el på spotmarkedet

med de skærpede krav til

rapportering af timeforbrug,

som dette indebærer.

Vedligehold – hvordan?

Vedligehold af de tekniske

anlæg, der er tilsluttet BMSanlægget,

skal lægges i rammer,

der ikke er afhængige af BMSanlægget,

fx periodisk gennemgang

af lyskilder, filtre, snavssamlere

osv.

BMS-anlæggets alarmer

giver typisk signal, når serviceterminen

er overskredet. Dog

kan der anvendes en timetællefunktion,

til at hjælpe med at

få serviceret sliddele i tide.

Vedligehold af selve BMSanlægget

kan være en opgave

for producenten. Der er i dag

uafhængige firmaer, der varetager

vedligehold af automatik

uanset fabrikat, og disse firmaer

er som regel seriøse og bør

høres inden servicetilbud

accepteres.

Der er også uafhængige firmaer,

rådgivere m.fl., der påtager

sig en “holistisk” afprøvning

af dels BMS-anlægget,

dels de tilsluttede anlæg.

Denne type afprøvning giver

større mulighed for at afsløre

fejl i interaktion mellem de tilsluttede

anlæg. Efter en sådan

afprøvning vil det være

Fortsættes side 18

Danvak Magasinet 11-2003

17


Automation

Figur 3 Eksempel på afrapportering af anlægsafprøvning

Fortsat fra side 17

nødvendigt at tilkalde BMSog

ventilationsentreprenøren

samt en VVS-installatør for at

få udført den service, der foreskrives

i det afprøvende firmas

rapport, da disse firmaer typisk

hverken råder over reservedele

eller “arme og ben”.

Nogle serviceydelser er dog

stadig væk omfattet af de

enkelte fabrikaters monopol.

Det drejer sig typisk om softwarebaserede

værktøjer til afsløring

af fejl i BMS-anlæggets

programmel.

En typisk servicekontrakt

Servicekontrakt kan omhandle

følgende enkeltpunkter, der

bør være budgetteret hver for

sig med antal afsatte arbejdstimer:

18 Danvak Magasinet 11-2003

Visuel kontrol af alle tavler

med undercentraler m.m.

Kontrol af batteribackup i

undercentraler m.m. En procentdel

kontrolleres hvert år,

så alle batterier er afprøvet

inden for den periode, som

forventes at være batteriernes

maksimale levetid

Afprøvning af procentdel af

de tilsluttede tekniske anlæg

efter en nøje planlagt skabelon

for hver anlægstype

Afprøvning af procentdel af

de tilsluttede alarmer fra

anlæg med egen styring

Kontrol af BMS-anlæggets

programmel, typisk ved

hjælp af en software, der

tester og diagnosticerer

Afprøvning af funktioner,

som er rapporteret defekte

eller mistænkt at være defek-

te i visse driftssituationer.

Denne type fejl kan typisk

være periodiske, alt efter

hvilken stilling reguleringen

indtager på det pågældende

tidspunkt. Periodiske fejl har

en vis herre opfundet, og det

er svært at budgettere tidsforbrug

her.

Grunden til, at der skal budgetteres

med tid til hver enkelt

delopgave i en sådan servicekontrakt

er, at der kan opstå

akut brug for teknikerbistand

uden for den periode, hvor

teknikerbesøget er tilrettelagt.

Den tid, der går til disse

akutte besøg, fratrækkes så den

“tilgodehavende” tid på servicekontrakten,

så der kun opstår

et minimum af ekstra udgifter

ud over de budgetterede.

Det skal fastlægges, om

anlægsejeren er forpligtet til at

gå servicefirmaets tekniker til

hånde ved afprøvningerne.

Dette er naturligvis en udgift,

men samtidig en lejlighed til

at få indblik i sit anlæg “bag

facaden”.

Se eksempel på afrapportering

af anlægsafprøvning i

figur 3.

Konklusion

BMS-anlæg skal vedligeholdes

lige som alle andre tekniske

anlæg. Det er relevant at få

udpeget en ansvarlig for den

daglige vedligeholdelse af

driftstider, alarmer m.m. og

lade afprøvning og service

udlicitere.

Danvak kursus K 191.1

Den person, som udses til

dagligt vedligehold, bør have

en bred kontaktflade blandt

husets brugere, så der bliver

størst mulighed for optimal

drift og korrekt alarmering.

Hvis vedkommende også har

et nogenlunde kendskab til

energistyring, kan det betale

sig at bruge det energiprogram,

der følger med mange BMSanlæg.

Energiprogrammet kan

typisk bruges til grove sammenligninger,

denne uges forbrug

sammenholdt med sidste

uges, sammenligning af graddagekorrigeret

forbrug med

budgettal m.m. Herved afsløres

over- og underforbrug,

der kan skyldes driftmæssige

forhold, samtidig varme og

køl, knækkede kileremme

m.m.

Satses der på afregning af

forbrug i større stil, fx udskrivning

af varmeregninger til lejere

i ejendomme med flere lejemål,

bør BMS-anlægget suppleres

med et separat anlæg til

dette formål.

Ovenfor er skitseret nogle

ideer til parametre, som kan

indgå i en kontrakt på udlicitering

af afprøvning og service.

Der er selvfølgelig intet til hinder

for selv at forestå en sådan

opgave, hvis man råder over en

driftsorganisation, men det

kan ikke udelukkes, at “friske

øjne” fra udefra kommende

personer ser noget andet og

mere, end de personer der dagligt

går op af de tekniske

anlæg.■

Optimale skaktinstallationer

- meldesystemer og lækagesporing

12. november 2003 Hotel Frederiksdal, Kgs. Lyngby

Se også side 36

More magazines by this user
Similar magazines