RESPONS september 2011 - Beredskabsstyrelsen

brs.dk

RESPONS september 2011 - Beredskabsstyrelsen

SEPTEMBER 2011

FRA BILKA TIL LIBANON

BEREDSKABSSTYRELSENS MEDARBEJDERBLAD

Daniel Risgaard Christensen skiftede sin blå skjorte

fra Bilka ud med en af Beredskabsstyrelsens uniformer

og indgik som frivillig i brandberedskabet i en

FN-lejr i Libanon. Læs om hans oplevelser inde i

bladet.

Læs også:

RESPONS HÆDRER FRIVILLIGE

I anledning af årets frivillighedsdag 30. september

sætter Respons fokus på Beredskabsstyrelsens

mange frivillige.

VÅD SOMMER

Aldrig før har Beredskabsstyrelsen haft så mange

pumpeindsatser i løbet af en sommer som i 2011.

SEPTEMBER 2011 RESPONS 1


SIDE 2

Den gode arbejdsplads III

Jeg har i de seneste numre af respons fået lov at bruge

side 2 til at skrive om ”den gode arbejdsplads”. Som

det nok fremgår, er det et emne, der ligger mig meget

på sinde – og derfor vil jeg fortsætte min føljeton. I

dette nummer af Respons sætter vi i anledning af den

europæiske frivilligdag 30. september fokus på de

frivillige i Beredskabsstyrelsen. Det er derfor naturligt,

at ”den gode arbejdsplads” denne gang handler om

Beredskabsstyrelsen som de frivilliges ”arbejdsplads”.

For de frivillige har også brug for en god arbejdsplads.

Faktisk er jeg overbevist om, at den gode arbejdsplads

er en væsentlig motivation for de frivillige,

der anvender en stor del af deres fritid i styrelsens

– og dermed i samfundets – tjeneste.

Det handler for frivillige – som for alle andre - om at

føle sig værdsat, have gode, meningsfyldte arbejdsopgaver

og om derigennem at kunne gøre en forskel.

Lykkes det, er jeg sikker på, at styrelsen vil kunne

tiltrække og fastholde mange velmotiverede og aktive

frivillige til gavn for beredskabets robusthed. Derfor

skal vi alle bidrage til, at styrelsen også er den gode

arbejdsplads for vores frivillige. Det skylder vi dem

faktisk, for de yder et værdifuldt bidrag til Beredskabsstyrelsens

samlede opgaveløsning.

BEREDSKABSSTYRELSENS MEDARBEJDERBLAD

Redaktion:

Jannik Roos Jacobsen

Layout:

Karsten Krummes

Ansvarshavende redaktør:

Thomas Dybro Lundorf

2 RESPONS SEPTEMBER 2011

Trykt i 750 eksemplarer af

Jannerup Offset.

Indlæg i bladet står for skribenternes

egen regning og er ikke nødvendigvis

dækkende for Beredskabsstyrelsens

holdning.

Ikke mindst de seneste måneders regn og oversvømmelse

har vist, at vi har god brug for frivillige kræfter i

redningsberedskabet. Men det, at vores frivillige

bidrager til den operative indsats, kommer ikke ud af

ingenting. Det forudsætter, at de tænkes ind i det

daglige beredskab, og at vi har øje for – og nyttiggør

– de frivilliges særlige kompetencer. Det kræver

ledelsesfokus og engagement.

Nyttiggørelsen af de frivillige i redningsberedskabet

skal naturligvis ske med respekt for, at frivillige er en

særlig personalegruppe, fordi det er noget andet end

lønnen, der driver dem. Det er udelukkende engagementet,

interessen for beredskab, kammeratskabet og

ønsket om at hjælpe i en sammenhæng ud over deres

almindelige job og hverdag, som driver. Det skal vi

som styrelse have både forståelse og respekt for.

Særligt til Jer frivillige vil jeg gerne afslutningsvis sige

tak for jeres gode og engagerede indsats. Den værdsætter

jeg meget. Samtidig håber jeg, at I fortsat vil

opleve Beredskabsstyrelsen som en god arbejdsplads.

Indlæg, kommentarer eller forslag til

artikler kan sendes til:

kom@brs.dk

Direktør

Henning Thiesen

Beredskabsstyrelsen

Datavej 16

3460 Birkerød

Telefon 45 90 60 00

E-mail: brs@brs.dk

www.brs.dk


6

Beredskabsstyrelsen Hedehusene

har gode erfaringer med at have

frivillige som enhedsledere.

side

ENGAGEMENT, EJERSKAB

MØD FIRE FRIVILLIGE

En afdelingsleder, en ingeniør, en operation manager og en fjernvarmetekniker.

Beredskabsstyrelsens frivillige har mange forskellige civile baggrunde.

Læs hvorfor fi re af dem har valgt at være frivillige.

FRA BILKA TIL LIBANON

Til daglig er Daniel Risgaard Christensen serviceleder i Bilka. Men i foråret

2011 indgik han som frivillig i brandberedskabet i en FN-lejr i Libanon.

KORT NYT

Uddeling af Redningsberedskabets Medalje, Prinsesse Marie afslutter kursus

og KRISØV 2011. Og så har Beredskabsstyrelsen sat sommerrekord i pumpeindsatser

siden seneste udgave af Respons.

STAFETTEN

Den tynde luft i Etiopiens hovedstad Addis Ababa var blot første tegn på, at

Per Nørby Madsen og Jesper Burgdorff Madsen er langt væk hjemmefra.

Stafetten er taget med dem til Afrikas Horn.

4

8

9

› INDHOLD

12

SEPTEMBER 2011 RESPONS 3


Ole Krogh Jørgensen

Morten Havaleska

Ole Krogh Jørgensen er ingeniør i elektronikfi rmaet JAI. Han er

uddannet til at håndtere brande og CBRN/miljøindsatser.

Morten Havaleska er operation manager i SOS International.

Han er bl.a. uddannet til USAR-teamet og

har været udsendt til redningsopgaver i Chile og

Pakistan.

Hvad har været din største oplevelse som frivillig?

- I 2010 blev Pakistan ramt af voldsomme oversvømmelser.

En læge og jeg kørte ud i områderne omkring Beredskabsstyrelsens

medicinske nødhospitaler i landet. Vi fandt en lejr

med cirka 1000 mennesker, som endnu ikke havde set

lægehjælp, selv om der var gået tre måneder, siden oversvømmelserne

satte ind. Informationsnetværket i landet var

brudt ned, og vejene havde hidtil været ufremkommelige.

Vi fi k sat mobile nødhospitaler ind, så vi kunne opsøge

patienter, der ikke kendte til hospitalerne eller var ude af

stand til at komme frem. Sådan en oplevelse gør én stolt.

Hvorfor er du frivillig?

- At være på USAR-teamet er ligesom at være på eliteholdet

i en sportsgren: Det er en stor ting. Men redder er

noget jeg er – det er ikke blot noget, jeg går til. Det er vel

en eller anden idé om at hjælpe andre. Kan man gøre noget,

så bør man gøre noget.

Hvad kan du bruge din tilknytning til Beredskabsstyrelsen

som frivillig til?

- Det giver mig en god afstressning. I stedet for at sparke til

en fodbold, går jeg herned og fl ytter nogle slanger. Det er

rart at komme i andre omgivelser end blot kontormiljøer.

Hvad har været din største oplevelse som frivillig?

- At koordinere Beredskabsstyrelsens arbejde på Roskilde Festival. Absolut!

Festivalen har 12 tårne, og der skal stå en beredskabsmand i hvert tårn

med ansvar for brandsikkerheden i hver sit campingområde. Arbejdet med

f.eks. planlægning, indhentning af tilladelser og at skaffe køretøjer begynder

et halvt år før Roskilde Festivalen. Under selve festivalen er vi på 24

timer i døgnet ni dage i træk, og i alt deltager 150 frivillige fra redningsberedskabet.

Det er et kæmpestort arrangement og spændende at være en

4 del RESPONS af. SEPTEMBER 2011

Derfor

fri

Beredskabsstyrelsens frivillige har

mange forskellige baggrunde. Mød

fi re af dem, og læs hvorfor netop de

har valgt at være frivillige

Af Jannik Roos Jacobsen

Hvorfor er du frivillig?

- Vi har et godt kammeratskab, prøver spændende ting og så giver det

pluspoint på karma-kontoen. F.eks. når vi må rykke ud, fordi en halv million

københavnere står uden drikkevand på grund af forurening. Det gør man jo

af sit gode hjerte.

Hvad kan du bruge din tilknytning til Beredskabsstyrelsen som

frivillig til?

- Det giver robusthed over for uforudsete ting i hverdagen. F.eks. at kunne

førstehjælp. Og så kender jeg nok mine grænser lidt bedre, fordi vi nogle

gange bliver presset med meget lange vagter på 14-15 timer ad gangen.


Helle Seifert

Helle Seifert er afdelingsleder på et bosted for blinde

autister. Hun er uddannet i redning og til katastrofemedicinske

indsatser og har været udsendt til Afghanistan,

Iran, Indonesien, Cypern og Pakistan.

Hvad har været din største oplevelse som frivillig?

- Efter tsunamien i 2004 blev jeg sendt til Indonesien. Her hjalp

vi en 82-årig kvinde med en brækket hofte og et tomt blik i

øjnene. Hun havde mistet alt. Alt hvad hun ejede, havde hun i et

indkøbsnet. Pludseligt hev hun et æble op af indkøbsnettet, skar

det i to stykker og gav mig halvdelen af æblet. Det er hjerteskærende

at høre folk, som vitterligt har mistet alt sige: ”Thank

you” og smile, fordi man er der.

Hvorfor er du frivillig?

- Jeg får nogle andre udfordringer, både fagligt og personligt,

end jeg gør til daglig. Og så handler det også om at være med

til at gøre en forskel og møde en masse forskellige mennesker.

Hvad kan du bruge din tilknytning til Beredskabsstyrelsen

som frivillig til?

- Jeg har lært at samarbejde med en masse forskellige faggrupper

og mennesker. Det giver en åbenhed over for andre.

r jeg

Udsendelserne til katastrofer i udlandet har også lært mig

forståelsen af, at andre har en anden etik og moral end mit eget

lille danske temperament.

villig

Per Højen

Per Højen er fjernvarmetekniker i Hjørring Varmeforsyning.

Han leder en selvkørende enhed af frivillige på 21 personer.

Hvad har været din største oplevelse som frivillig?

- I vinteren 2009 kom vi ud til en større svinefarm, hvor taget var

kollapset over 1500 grise på grund af enorme mængder snefald.

Både foder- og varmeanlægget var nede. Grisene skulle enten

fl yttes til andre farme for at overvintre, eller også skulle de afl ives. Vi

var de første på stedet. Vi fi k stivet taget af og fi k gennet grisene ud

i nogle køretøjer, der kunne transportere dem af sted. Den vinter

havde vi virkelig travlt og fi k trænet rigtig meget i afstivninger.

Hvorfor er du frivillig?

- Det er en livsstil. Og vi har et enormt godt kammeratskab. Vi er en

fl ok, der oprindeligt var frivillige i det kommunale beredskab. Da

kommunen nedlagde frivilligberedskabet, blev vi kontaktet af

Beredskabsstyrelsen. Her kunne man se fordelen i at overtage en

fl ok frivillige med erfaring i både brand og redning.

Hvad kan du bruge din tilknytning til Beredskabsstyrelsen

som frivillig til?

- Det er af stor betydning for mig at være en del af samfundets

beredskab og at kunne hjælpe, hvis der er behov for det. Vi ved, vi

kan, når det gælder.

SEPTEMBER 2011 RESPONS 5


Af Jannik Roos Jacobsen

6 RESPONS SEPTEMBER 2011

Bedømt ud fra tonen skulle man tro, at de to kvinder var i familie. De skæver

drilsk til hinanden og prikker løs med stikkende bemærkninger. Der er

plads til både grin og faglig debat, fordi de har en underforstået respekt for

hinanden.

Respons har bestemt ikke gjort det let for sig selv ved at interviewe enhedsleder

Helle Seifert og chef for Beredskabsstyrelsen Hedehusene, Tine

Overby, på én gang. De to er vant til at være i lokale sammen og nyder

åbenlyst at udfordre hinanden på den gode måde. Det udvikler sig f.eks. til

en mindre diskussion, da de skal svare på, hvordan det påvirker møderne i

ledelsesgruppen, at frivillige er blandt deltagerne:

- Følelserne får nok lidt mere indfl ydelse, siger Helle Seifert. Tine Overby

forsætter: - De frivillige er jo ildsjæle og har vidt forskellige baggrunde. Det

giver meget, fordi vi fastansatte beredskabsfolk er skolet ens.

- Vi kræver mere, bryder Helle smilende ind med en tør bemærkning.

- Nej, replicerer Tine med det samme.

- Jo.

- Nej.

- Jo!

- Nej!, smiler Tine.

- Vi kan være uenige. Men folk har mange forskellige vinkler på diskussionerne,

fordi de kan trække på viden fra deres civile erhverv. Og det er jo

godt, at I brænder for det, siger Tine Overby.

Fundamentet i operative vagter

I Beredskabsstyrelsen Hedehusene skelner man ikke så meget til, hvem der

er frivillig, og hvem der er fastansat. Derfor har beredskabscenteret enhedsledere,

der selv er frivillige. Både til daglig og under operative indsatser

fungerer enhedslederne som bindeled mellem den fastansatte ledelse og

centerets frivillige. Tine Overby forklarer:

- Enhedslederne er fundamentet i vores operative vagter. Når jeg f.eks. får et

opkald om en assistance, er enhedslederen den første jeg ringer til, så hun

eller han kan kalde folk ind. Enhedslederen ved, hvad der rør sig i frivilliges

privatliv og kender deres kompetencer. F.eks. kan det være uhensigtsmæssigt

at sende folk ud i verden, hvis de ligger i skilsmisse eller på anden

måde er presset privat.

Frivillige

enhedslede


Enhedsleder for 30 frivillige

Hver enhedsleder repræsenterer omkring 30 frivillige delt ind i

11 forskellige enheder, der er organiseret i fi re faggrupper: brand,

miljø, redning og logistik. Hver enhed mødes hver 14. dag til

”enhedsaftener”, hvor lederen har arrangeret øvelser, tværfaglige

sammenkomster eller andre former for vedligeholdelse af deres

uddannelse. Den personlige kontakt er vigtig, fordi den er med til at

fastholde og motivere, fortæller Helle Seifert:

- Jeg er ikke kun enhedsleder hver 14. dag, det er et fuldtidsarbejde. De

frivillige skal kunne rnge med spørgsmål om f.eks. barselsorlov, kurser,

personlige ting osv. Min telefon er aldrig slukket. At være enhedsleder

er frihed under ansvar. Udover den pligtige vedligeholdelse af vores

uddannelser, arrangerer vi jo selv en masse øvelser og uddannelse på

enhedsaftnerne. Her har vi faktisk også en masse tværfaglige øvelser

og træning på tværs af de fi re faggrupper. Og det synes jeg er enormt

givende.

Ledererfaringer

Både beredskabsfagligt og ledelsesmæssigt stilles der krav til

enhedslederne. For at blive enhedsleder skal den frivillige igennem

et forløb, hvor de fastansatte kan vurdere om vedkommende er egnet.

Her bliver der også kigget på den frivilliges civile kompetencer. Faktisk

er forløbet det samme som ved ansættelse af befalingsmænd, fortæller

Tine Overby:

- Enhedsledere skaber engagement og ansvarsfølelse blandt de frivillige

og får dem til at tage ejerskab. Men det er en balancegang, hvor

selvledende enhederne kan være, og hvor meget jeg skal blande mig.

Nogle gange er jeg meget styrende. Og så er det godt med en enhedsleder

til at sige mig imod.

For Helle Seifert har funktionen som enhedsleder givet erfaringer, som

hun kan bruge i sit civile liv:

- Det har f.eks. lært mig at tøjle mit temperament lidt bedre. Til daglig er

jeg afdelingsleder på et bosted for blinde autister, og her er det bl.a.

vigtigt at kunne forholde sig til andre mennesker. Erfaringerne som

enhedsleder kan jeg f.eks. bruge ved samtaler med mine medarbejdere

eller pårørende. Så det har givet mig nogle læringspoint, slutter

hun.

re

Tema: Frivillige

I Beredskabsstyrelsen Hedehusene skelner

man ikke så meget mellem fastansatte og

frivillige. Her indgår frivillige enhedsledere

i ledelsesgruppen. Og det giver bonus

både fagligt og socialt.

SEPTEMBER 2011 RESPONS 7


En helt anden

verden

I 3½ måned skiftede Daniel Risgaard Christensen

sin blå skjorte fra Bilka ud med en uniform

fra Beredskabsstyrelsen og indgik som frivillig

i brandberedskabet i en FN-lejr i Libanon.

Af Jannik Roos Jacobsen

Kontrasten skreg i øjnene: Huset var nærmest et palads i tre etager med

mosaikvinduer og et tilknyttet tehus på størrelse med en to-værelses

lejlighed. Ved siden af levede fl ygtningefamilier i telte. Her stod forældre

og varmede mad over fl ammerne fra olietønder, mens børn løb omkring

i sandet.

Forskellen på rig og fattig gøres op på en anden målestok i Libanon end

i Danmark, husker 28-årige Daniel Risgaard Christensen fra Næstved:

- Jeg blev virkelig ydmyg og tænkte over, hvor privilegerede vi er

herhjemme. Bare det at have et hjem, et job, koldt vand og kunne

stemme ved valg er jo ikke realistisk for fl ygtningene dernede. Det er

en helt anden verden.

Kontrasten mellem de legende fl ygtningebørn og det kæmpe hus lige

ved siden af gjorde særligt indtryk på Daniel. Fra februar til maj 2011

indgik han som frivillig i Beredskabsstyrelsens brandberedskab i

hovedkvarteret for FN’s fredsbevarende styrker i Libanon, UNIFIL

(United Nations Interim Force in Libanon). Her adskilte tilværelsen sig på

mange måder fra hverdagen, hvor Daniel er serviceleder i Bilka Næstved.

Ud over de varme temperaturer mødte han FN-lejrens mange forskellige

nationaliteter. F.eks. deltog han i brandteknisk eftersyn af materiellet til at

slukke brande med og kom på den måde vidt omkring i de forskellige

dele af lejren.

8 RESPONS SEPTEMBER 2011

Tema: Frivillig

HazMat og førstehjælp

Bilka har også gavn af Daniels tilknytning til redningsberedskabet. En

gang skulle en af medarbejderne til at feje spildt batterisyre op fra

gulvet, men blev stoppet af Daniel. Fra sin uddannelse til HazMat-beredskabet

vidste han, at man kan blive svimmel af dampene. Så kosten blev

skiftet ud med savsmuld, som blev lagt oven på batterisyren og sugede

den væk.

Som personale- og servicechef i Bilka Næstved, Malene Florentz, siger,

er det en god dag at komme til skade, hvis Daniel er på arbejde, fordi

han er stærk i førstehjælp:

- Han er heller ikke bange for at springe ud i nye ting og har en god

portion menneskelig indsigt. Det kræver en vis fl eksibilitet i jobbet at

være frivillig, fordi man kan blive kaldt ud med kort varsel. Men det hele

vælter jo ikke, fordi Daniel går en halv dag. Og jeg kan altid sige nej.

Daniel har helt bevidst valgt at fungere som menig frivillig, fordi han i

Bilka får masser af udfordringer som leder:

- Det er rart at træde ud af lederrollen og bruge kroppen en gang

imellem. Det har været en fed oplevelse at være i Libanon og opleve, at

jeg kan gøre en forskel.


! KORT NYT Stort og småt fra Beredskabsstyrelsen

SOMMERREKORD: 85 PUMPEINDSATSER

Da Thor var på besøg hos Udgårdsloke, måtte førstnævnte lide den tort

at blive lokket til at tømme et drikkehorn, der var forbundet til verdenshavet.

Den klarede Thor ikke så godt. Selv om opgaven kunne synes lige

så endeløs, gik det noget bedre for Beredskabsstyrelsen, da der skulle

ryddes op efter den vådeste sommer i mands minde herhjemme.

I gennemsnit var styrelsen indsat på en pumpeopgave hver eneste dag i

løbet af sommeren. I alt blev det til 85 indsatser fra 1. juni til 31. august.

Det er ny rekord!

Oversvømmelserne gik især ud over det østlige Danmark. Topscorer på

assistancelisten er Beredskabsstyrelsen Sjælland med 38 indsatser,

VANDET SMAGER AF ...

Københavnerne fi k travlt med at koge vandet, da Københavns Kommune

om eftermiddagen fredag 19. august advarede borgerne i store dele af

byen mod at drikke vandet. Et brud på en drikkevandsledning kombineret

med et af de obligatoriske regnskyl havde resulteret i et uacceptabelt

højt niveau i københavnernes vand af E-colibakterier, der typisk

stammer fra afføring.

I den forbindelse blev Beredskabsstyrelsen Hedehusene rekvireret til at

levere hhv. 25- og 1.000-liters drikkevandsbeholdere til hospitaler og

plejehjem i København, på Frederiksberg og til skoler og institutioner på

Nørrebro.

efterfulgt af beredskabscentrene i Herning, Haderslev og Hedehusene

med henholdsvis 13, 15 og 14 styks. Styrelsens centre på Bornholm og i

Nordjylland var i sving henholdsvis 3 og 2 gange, da regnen ramte

København, Falster og Bornholm.

Den kraftigste nedbør faldt lørdag den 2. juli, hvor det storkøbenhavnske

område blev ramt af hele 135 millimeter vand på 24 timer. DMI har ikke

registreret lignende intense nedbørsmængder i København de seneste

55 år.

OLIEFORURENING I KØBENHAVN

Som afveksling til de mange lænseopgaver blev Beredskabsstyrelsen

Sjælland den 11. juli kaldt ud af Københavns Brandvæsen til en olieforurening

ved H.C. Ørstedsværket.

I en kanal ved værket var der konstateret oliefi lm på omkring 1.000

kvadratmeter vand. Styrelsens beredskabscenter på Sjælland sendte

fl ydespærringer og opsamlingsudstyr til indsatsen, der blev vanskeliggjort

af, at store mængder regnvand – inklusive en betragtelig mængde

døde rotter – og olie strømmede til fra et nærliggende udløb.

SEPTEMBER 2011 RESPONS 9


! KORT NYT Stort og småt fra Beredskabsstyrelsen

HÆDRET FOR INDSATS I UDLANDET

Beredskabsstyrelsen Birkerød summede af gensynsglæde og snak, da

cirka 60 ansatte, frivillige og værnepligtige fra styrelsens missioner i

Pakistan, Libanon, Afghanistan og Haiti mødtes 31. august for at modtage

Redningsberedskabets Medalje og diplom.

- I har gjort en ekstraordinær humanitær indsats; og det påskønner vi

hermed, sagde Beredskabsstyrelsens direktør, Henning Thiesen, og

takkede de pårørende for deres støtte.

UDKAST TIL NY PERSONALEPOLITIK

FREMLÆGGES SNART

Arbejdet med at revidere styrelsens personalepolitik blev for alvor skudt

i gang sidste vinter, da en række fokusgrupper gav værdifulde input til

den videre proces.

Siden er revisionsarbejdet gået videre, og HR-enheden er nu klar til at

fremlægge et udkast til den overordnede personalepolitik for direktionen.

HR-enheden overtog tovholderansvaret efter organisationsændringen

i juli.

Når eventuelle justeringer er på plads, vil udkastet til overordnet personalepolitik

blive drøftet i Hovedsamarbejdsudvalget (HSU), før det bliver

endeligt godkendt.

- Vi glæder os meget til at fremlægge udkastet. Uden at løfte sløret for

det konkrete indhold kan jeg sige, at der er lagt stor vægt på at indbygge

styrelsens centrale værdier: handlekraft, engagement, samarbejde

og troværdighed, fortæller chef for HR-enheden, Charlotte Bro.

Beredskabsstyrelsens samlede, nye personalepolitik vil bestå af:

• En værdibaseret personalepolitik – det er den overordnede politik,

der nu er klar.

• En række strategier - f.eks. for hvordan vi vil lave kompetenceudvikling,

og for hvem vi vil rekruttere til Beredskabsstyrelsen.

• En fælles personalehåndbog, hvor man skal kunne fi nde svar på en

lang række helt konkrete spørgsmål.

Den værdibaserede personalepolitik forventes at være på plads, når vi

går ind i det nye år. Herefter vil arbejdet med strategierne og den fælles

personalehåndbog gå i gang.

10 RESPONS SEPTEMBER 2011

EN KRONE PÅ VÆRKET

Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie afsluttede i juni introduktionsuddannelsen

ved Beredskabsstyrelsens Teknisk Skole i Tinglev.

Prinsessen fi k sat ”kronen på værket”, da hun modtog sit diplom for

uddannelsen ved en ceremoni på skolen den 24. juni.

Foruden direktør Henning Thiesen var også de medarbejdere fra

Beredskabsstyrelsen, som har gennemført uddannelsen sammen med

Prinsessen, til stede ved ceremonien.

Efter at være blevet tilknyttet Beredskabsstyrelsen besøgte Prinsessen

den 3. september Beredskabsstyrelsen Midtjylland. Her så hun bl.a. det

USAR-, vandrensnings- og campmateriel i brug, som centret holder klar

til de internationale indsatser.

Prinsessen overværede også dele af det fælles åbent-hus arrangement

ved centret, som Beredskabsstyrelsen afholdt sammen med Herning

Kommune og Falck.

STATUS PÅ ARBEJDE MED NY FLERÅRIG

AFTALE

Beredskabsstyrelsen har afl everet en række analyser og notater til

Forsvarsministeriet og på den måde bidraget til grundlaget for de

kommende forhandlinger om en ny aftale for redningsberedskabet.

Sidste år blev den hidtidige aftale forlænget til også at omfatte 2011, og

partierne bag forlængelsen var samtidig enige om, at en ny fl erårig

aftale om redningsberedskabet burde indgås inden udgangen af 2011.

På FKB’s årsmøde i august sagde daværende forsvarsminister Gitte

Lillelund Bech (V), at hun havde sat forhandlingsprocessen i gang.

På grund af valgkamp og det efterfølgende folketingsvalg 15. september

blev processen midlertidigt sat på pause. Der forventes at komme

en afklaring på forligsområdet i løbet af efteråret.


TÆPPEBOMBET MED KATASTROFER REJSUD UDEN BØVL EFTER NYTÅR

I to døgn spredte KRISØV 2011 i begyndelsen af september trusler,

ulykker og katastrofer ud over det ganske land - dog kun på papiret.

Undervejs blev København truet af et terrorangreb, en produktionsplatform

i Nordsøen eksploderede og sank, hackere angreb internet og

mobiltelefoner, og et tørkeplaget Bornholm led under naturbrande,

fl ystyrt, bomber og giftudslip. Og i Oslofjorden kolliderede en færge

med en olietanker i den norsk-ledede SkagEx 11 fuldskalaøvelse, som

også var en del af KRISØV 2011.

Beredskabsstyrelsens indsatser var især koncentreret om en giftgashændelse

på Norgesbåden i København og at yde hjælp til det

brandhærgede Bornholm. CSB’s fungerende kontorchef, Mads Ecklon,

som var den ene af to øvelsesledere, er godt tilfreds med forløbet:

- Vi fi k presset systemerne så meget, at fugerne viste sig. Og det er jo

dét, man lærer af.

Han peger bl.a. på, at myndighedernes mediehåndtering, som var ét af

fokusområderne, blev bedre og var mere udfarende på andendagen.

Når øvelsestagerne har evalueret deres egne indsatser, udkommer en

samlet evalueringsrapport i slutningen af 2011.

Snart er det slut med

rejseafregningerne i

Excel-ark. I de kommende

måneder

indfører Beredskabsstyrelsen

nemlig statens

elektroniske rejseafregningssystem

”RejsUd”.

”RejsUd” står for

”rejser og udlæg”. I

systemet knyttes alt fra

rejsebestilling og

afregning til betalingen

for hotel og aftensmad

automatisk til den

enkelte medarbejder

fra begyndelsen, når

der betales med Mastercard. Løse bilag kan scannes eller fotograferes

og lægges ind i systemet via nettet. På den måde kan rejseafregningen

omtrent være klar allerede, når medarbejderen igen sætter foden på

dansk jord.

Især de, som rejser meget i udlandet, vil opleve RejsUd som en administrativ

forenkling, fortæller regnskabschef BRE i Birkerød Bjarne Bjerring:

- Systemet er både logisk, brugervenligt og let at arbejde med. Og så er

det da også et plus, at RejsUd ikke koster os noget. Systemet indgår

nemlig i en pakke, som styrelsen allerede har betalt for til Statens

Administration.

RejsUd ventes at være i brug omkring nytår.

NY HJEMMESIDE TAGER FORM

Ovenfor kan du få et smugkig på Beredskabsstyrelsens nye hjemmeside.

I øjeblikket sidder en række medarbejdere fra enheder i styrelsen og

lægger materiale på hjemmesiden, som forventes at blive lanceret

torsdag den 6. oktober.

SEPTEMBER 2011 RESPONS 11


\STAFETTEN

Da vi træder ud ad fl yveren, føles det som om, at der står en person

på vores brystkasser. Etiopiens hovedstad, Addis Ababa, ligger

2300 meter over havets overfl ade, så luften er tynd. Læg dertil

en god portion udstødning fra de mange køretøjer i trafi kken,

så kan du forstå, hvorfor vi hev efter vejret, da vi satte vores fødder

på landingsbanen.

Den tynde luft er blot første tegn på, at vi er langt væk hjemmefra.

Beredskabsstyrelsen har sendt os på mission for at sætte en

camp op for World Food Program (WFP) i byen Dolo Ado, der

ligger i den sydlige del af Etiopien og cirka 3-400 meter fra

grænsen til Somalia. Før vi rejser videre dertil, bliver vi sikkerhedsorienteres

af FN og holder et par møder om camp og logistik

med WFP. Vi kigger også på materialer og værktøj i byens

butikker, da udvalget hos den lokale marskandiser på hovedgaden

i Dolo Ado efterlader meget tilbage at ønske.

Ankommet til Dolo Ado hjælper vi i første omgang vores svenske

kolleger med at sætte lejre op. Udstyret til vores egen camp er

endnu ikke ankommet, og vi må ikke lave noget på vores eget

område, før der er ansat lokalt vagtværn og opsat pigtråd hele

vejen rundt omkring det.

Lejren er en såkaldt PREFAB camp. Det er en 20 fods pakket container,

der skal sættes op på betonpiller lavet af en lokal entreprenør.

Disse PREFAB laves så til bolig, toilet/bad, køkken og mødelokaler

- alt efter, hvad der er brug for. Under opsætningen blev

en af svenskerne bidt af en skorpion. Det gjorde helvedes ondt,

men han var god igen 24 timer senere. Så man skal være lidt

forsigtig hernede.

Under opsætningen af en camp blev en af

svenskerne bidt af en skorpion. Det gjorde

helvedes ondt, men han var god igen 24 timer

senere. Så man skal være lidt forsigtig hernede

Det har givet os gode erfaringer at hjælpe svenskerne med at

opbygge deres lejr, fordi vi skal sætte samme slags lejr op på

vores eget område. På den måde har vi lært udstyret og materiellet

at kende, og det har gjort det lettere for os at sætte vores egen

camp op, efter at udstyret er ankommet.

En af vores vigtigste erfaringer er at få alt materiellet opdelt og

organiseret, før selve opbygningen går i gang. Så ved man, hvad

man har, og hvad der mangler. Vi har modtaget tre containere

med grej og udstyr til campen. Det er ikke lige let at få grej hertil,

uden at det har lidt overlast. Transporten foregår på 300 km forholdsvis

god asfaltvej (bedømt ud fra lokale forhold!) og 600 km

offroad kørsel. Så hvis udstyret virker, når det kommer frem, så

virker det altid.

Vi har i alt læsset udstyr fra 12 lastbiler med trailere, så det har

været noget af en opgave. Især fordi vi har fået hjælp af lokalt

12 RESPONS SEPTEMBER 2011

Beredskabsmester

Per Nørby Madsen

Brs Bornholm

STAFETTEN

En klumme for medarbejderne

Stafetten er et fast indslag i RESPONS.

Viceberedskabsmester

Jesper B. Madsen

Brs Norjylland

ansatte, der har en anden forståelse af tingene end os og ikke taler

engelsk. Med hjælp fra vores chauffør og tolke lykkedes det at

overkomme sprogbarrieren. Det er i hvert fald ikke deres skyld,

hvis noget er gået i stykker, men simpelthen transporten.

Før vi tog herned, fi k vi at vide, at vi udelukkende kunne forvente

at få pasta, ris og ged serveret. Men vi er blevet glædeligt overraskede

og har endda været på restaurant, hvor maden var god

og næsten uden benstykker. Og vi fi k heller ikke dårlig mave – så

så slemt har det altså ikke været.

Forbindelsen til hjemmefronten har været sparsom. Og vi ville da

også lyve, hvis vi sagde at savnet til dem derhjemme ikke har

kunnet mærkes. Men det har været en stor og spændende opgave.

Så vores afl øsere – Lars Kirchhoff og Jørgen Valsted – har

noget at se frem til.

Stafetten er medarbejdernes klumme, og den går på omgang

mellem styrelsens centre og enheder.

Intet er for stort, og intet er for småt til Stafetten. Her er der

plads til de skæve vinkler, de kritiske spørgsmål og de gode

fortællinger fra medarbejderne selv.


BRS i medierne

Hvad bliver der sagt og skrevet om Beredskabsstyrelsen i medierne?

I hvert nummer af RESPONS vil Beredskabsstyrelsens pressemedarbejder fortælle om

mediernes dækning af Beredskabsstyrelsen i den forløbne periode.

Af Jannik Roos Jacobsen

LUKKET MOTERVEJ RYDDER

SKÆRMEN

Søndag 3. juli stod københavnerne op til vand alle vegne efter et

skybrud. Og tændte de for fjernsynet, kunne de ikke undgå at se

viceberedskabsmester Jens Kragbæk fra Beredskabsstyrelsen

Sjælland stå i vand til knæene på Amagermotorvejen. TV 2 News

sendte nemlig interviewet med ham i båndsløjfe dagen lang. Ingen

kunne være i tvivl om, at der var styr på indsatsen – og det takket

være Jens Kragbæks rolige kropsprog og omtale af den oversvømmede

motorvej som: ”Vandpytten”.

OG SÅ VAR DEN GAL MED

DRIKKEVANDET

Styrelsen har ikke kun haft travlt med at fjerne vand. Vi har også haft

travlt med at bringe det ud, som det også er beskrevet inde i

bladet.

Efter at hovedstaden blev ramt af drikkevandsforurening i august,

satte Beredskabsstyrelsen Hedehusene store vandtanke med rent

drikkevand op ved de største skoler og institutioner i København.

Endnu en gang røg styrelsens uniformer i båndsløjfe på TV 2 News

dagen lang – denne gang med Rasmus Bastrup for enden af

mikrofonen. Også Tine Overby og Michael Rasmussen udtalte

sig til pressen, hvilket gav omtale i P4 København, TV 2 Nyhederne,

TV 2/Lorry, Ekstra Bladet samt et Ritzaus Bureautelegram,

som røg på stribevis af hjemmesider hos de landsdækkende

medier.

Ved forureningen af drikkevandet gik fl ere kommunale hjemmesider

i hovedstaden ned og derfor blev kriseinfo.dk aktiveret og

besøgt af over 100.000 på under et døgn. Og så blev fungerende

chef for Center for Samfund og Beredskab, Mads Ecklon,

interviewet til de trykte udgaver af JydskeVestkysten og Berlingske

Tidende.

VERDENSKENDT PÅ BORNHOLM

En regional vinkling af en

landsdækkende pressemeddelelse

gav gevinst, da

Per Nørby Madsen fra

Beredskabsstyrelsen

Bornholm skulle sendes til

Etiopien på en FN-mission

mod hungersnøden på

Afrikas Horn. Beredskabscenteret

sendte sin egen

version af en landsdækkende

pressemeddelelse

fra styrelsen ud til klippeøens

medier – og så røg Per

Madsen i et live interview

på P4 Bornholm, et indslag på TV 2/Bornholm og en artikel i

Bornholms Tidende. Herfra skal der lyde klapsalver for initiativet.

STATISTIK I AGURKETIDEN

I alle landsdele er der i løbet af sommeren kørt historier om de

kommunale redningsberedskabers udryknings- og afgangstider.

Faktisk har omtalen været så stor, at der ikke er plads til at nævne

omfanget på denne bagside.

Historierne begyndte, efter at Center for Samfund og Beredskab

(CSB) i maj udgav et statistisk nyhedsbrev om de kommunale

redningsberedskabers udrykningstider. I juli blev nyhedsbrevet

efterfulgt af en nyhed på brs.dk om, at man selv kan fi nde tal om

redningsberedskabet i publikationen ”Redningsberedskabets

Statistik 2011”. Og det førte til endnu en bølge af artikler, hvor

journalisterne selv havde fundet afgangstiderne i udgivelsen fra

CSB.

FORSIDESTOF PÅ NETTET

Efter at himlen i midten af august havde åbnet sluserne over Sydhavsøerne

og store dele af Sydøstsjælland, blev chef for Beredskabsstyrelsen

Sjælland, Peter Wehler, forsidestof på fl ere

landsdækkende mediers hjemmesider. Til Ritzaus Bureau

advarede han om, at hele den nordlige del af Lolland risikerede at

stå uden strøm, hvis vandet gik i en transformatorstation. Nyhedstelegrammet

havnede bl.a. på forsiden af Politiken og Kristeligt

Dagblads hjemmesider. Til alt held blev det ved advarslen.

Ved samme anledning strøg pressemeddelelsen: ”En milliard liter

regnvand pumpet væk” fra Beredskabsstyrelsen ind på hjemmesiderne

hos Politiken, Ekstra Bladet, Morgenavisen Jyllands-

Posten, DR, Berlingske Tidende og adskillige regionale medier.

SEPTEMBER 2011 RESPONS 13

More magazines by this user
Similar magazines