Indholdsfortegnelse - Akademisk Opgavebank

Om den menneskelige Natur i Almindelighed, især Dens aandelige Side fra 1812. 16 Treschow går i
bogen lige til sagen forstået på den måde, at han berører både sin ontologiske grundposition og i
forbindelse hermed sine antagelser om det menneskelige individ:
’1. Efter Identitets Systemets Grundsætninger kan Mennesket vel betragtes som et sammensat
Væsen; men ei som sammensat af Sjæl og Legeme; thi begge ere kun modsatte Sider af det samme:
saavidt det nemlig baade kan være Gienstand for den indvortes og udvortes Sands. I sidste
henseende kan man derimod i Mennesket adskille den grovere og udvortes organisation fra den
indvortes og finere, og i enhver, men fornemmelig i den første, atter mange besynderlige Dele, som
organer eller Redskaber for den anden.’ (Treschow, 1812, 11)
Af dette citat fremgår utvetydigt, at Treschow forstår sig selv som en videnskabsmand, der tilslutter
sig og arbejder ud fra sin variant af dobbeltaspektteorien, og umiddelbart herefter fortsætter
Treschow:
’2. Organisme kan nemlig ikke tænkes uden et Øiemed eller noget, som Delenes forenende kræfter
skal frembringe. Dette er her intet andet end Grundformens Uddannelse, der med sin
Regelmæssighed og Skiønhed i Sanseverden svarer til hvad man i en højere tingenes Orden kalder
en Idee eller umiddelbar Udflydelse af Fornuften selv, endskiøndt de under deres Udvikling kan
synes at forandre sig baade til det Værre og til det Bedre. I denne Grundformens og Ideens
uforanderlighed består hvert Menneskes Individualitet. ’ (Treschow, 1812, 11-12)
Det samlende princip bag menneskets to fremtrædelsesmåder, det bevidsthedsmæssige og det
legemlige, er, som det fremgår af ovenstående citat, en uforanderlig ’grundform’, der kan udvikle
sig både til det bedre og det værre, og som sammen med ideens uforanderlighed udgør hvert
menneskes individualitet. På den måde tilkendes dette ’kimen til den enkeltes særegenhed’ en
selvstændig ontologisk status.
16 Treschow skriver i fortalen til sin bog, at værkets tilblivelse må ses sammenhængende med ni års forelæsninger over
emnet. (Treschow, 1812, Fortalen, VI) Treschow har altså under hele sin professorgerning undervist i emnet og har i
den forbindelse både udarbejdet en plan og tumlet med emnet, som efterhånden har muliggjort værket på 480 sider.
20