Ekstra dansk litteratur

fc.vucnordjylland.dk

Ekstra dansk litteratur

Eksemplariske analyser af tekster i dansk

litteratur til brug for flexkursister

En ældre tekst: ”Knokkelmanden” af Henrik Pontoppidan

Et eventyr: Prins Hvidbjørn

En novelle: ”Dolken” af Tove Ditlevsen

Du finder et link til teksterne i denne mappe ”Supplerende

materiale”.

Dette vejledende afsnit indeholder forslag til nogle forskellige tekstanalyser

inden for Litteratur.

Vi har valgt 3 forslag der dækker nogle forskellige aspekter af faget: En

litteraturhistorisk periode, et eventyr og en novelle

Forslag 1: Ældre tekst fra perioden: Realismen

Perioden realismen rækker fra slutningen af 1800-tallet og ind i starten af

1900-tallet. Den er præget af et opgør med Gud, konge og fædreland.

Samfundsmæssige problemer sættes til debat, og nye befolkningsgrupper

begynder at få indflydelse i samfundet.

Fra land til by

I den sidste del af 1800-tallet foregår der en kraftig industrialisering i landet. I

byerne skyder flere og flere fabrikker op, og det kræver mere arbejdskraft.

Samtidig sker der ude på landet en mekanisering af landbruget, og det betyder

at der ikke er brug for så mange landarbejdere mere. Resultatet er en massiv

vandring fra land til by.

Nederlaget i 1864

Politisk set er denne periode præget af nederlaget i 1864. Indtil 1849 var

Danmark præget af enevælde, dvs. kongen havde magten i landet. Med

Grundlovens indførelse i 1849 får vi formelt demokrati. Valgret gives til

selvstændige mænd over 30 år. Efter det første frie valg overtages

regeringsmagten af de nationalliberale, som især vælges blandt det

københavnske borgerskab.

1


I forbindelse med Grundlovens indførelse ønsker slesvig-holstenerne at løsrive

sig fra Danmark, og dette fører til den første slesvigske krig fra 1848-50.

Krigen ender uafgjort efter indblanding fra stormagterne. Den nationalliberale

regering i Danmark opfatter det som en sejr, og mange er opsat på at følge op

på ”ånden fra 48” – for Gud, konge og fædreland. Dette resulterer i 1864 i den

anden slesvigske krig, som ender katastrofalt for Danmark. Vi må afstå både

Slesvig og Holsten, og den ny grænse går nu ved Kongeåen syd for Kolding.

Først ved genforeningen i 1920 lægges grænsen fast som vi kender den i dag.

Nederlaget i 1864 fører til at de nationalliberale ikke længere tages alvorligt.

Deres drømme om et stærkt Danmark havde ikke hold i virkeligheden.

Grundloven revideres, således at godsejerne igen får større magt, og i perioden

op til 1901 kæmper især to partier om magten i Danmark: Højre

(godsejerpartiet) og Venstre (bondepartiet). Der opstår en magtkamp fordi

partiet Højre med kongens hjælp regerer uden om Folketinget, hvor partiet

Venstre har flertal. Konflikten ender med det såkaldte systemskifte i 1901,

hvor kongen udnævner en regering der støttes af et flertal i Folketinget, og

Danmark derfor får sin første ”bonderegering”.

Bondebevægelsen

For samfunds- og kulturlivet betyder alle disse økonomiske og politiske

ændringer at der sker et nybrud. Bøndernes indflydelse i samfundet er stærkt

stigende, især pga. andelsbevægelsen. Inden for bondebevægelsen sker der dog

hurtigt en splittelse mellem storbønder og småbønder. Det ender med at

småbønder og husmænd i 1905 organiserer sig i et selvstændigt parti, Det

Radikale Venstre.

Arbejderbevægelsen

I byerne vokser antallet af fabriksarbejdere. De begynder at slutte sig sammen i

fagforeninger for at kæmpe for bedre arbejds- og lønforhold. I årene op til 1899

er arbejdsmarkedet præget af hårde magtkampe mellem arbejderne og

fabriksejerne. For arbejderbevægelsen bliver sammenhold og solidaritet den

vigtigste forudsætning for at få indflydelse. Kampen føres som nævnt dels

igennem fagbevægelsen, dels igennem arbejdernes politiske parti,

Socialdemokratiet.

Selvom Socialdemokratiet repræsenterer en meget stor del af befolkningen, får

partiet ikke mange mandater i Folketinget, for Grundloven af 1849 gav kun

valgret til en begrænset del af den voksne befolkning. Hverken kvinder eller

tjenestefolk havde valgret, og det samme gjaldt for folk der havde modtaget

fattighjælp. Først efter grundlovsændringen i 1915, hvor antallet af vælgere

blev næsten tredoblet, sker der for alvor en større ændring. Herefter danner

Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre den første regering sammen.

2


Den realistiske litteratur

Den ny tids forfattere forholder sig kritisk til samfundet. Opgøret med den

nationalliberale politik fører til et opgør med Gud, konge og fædreland.

Forfatterne opfatter ikke længere den eksisterende samfundsorden som

indstiftet af Gud. Samfundet er menneskeskabt, og det kan derfor udsættes for

kritik og ændres. Men hvis man ønsker at ændre samfundet, må man vide

hvordan det virkeligt ser ud. I stedet for at beskrive en idealiseret, forskønnet

verden ser forfatterne det nu som deres opgave at beskrive virkeligheden som

den er, for derigennem at lægge op til en kritik af det bestående samfund. Det

betyder at de lægger vægt på at beskrive de barske og ofte urimelige livsvilkår

for samfundets nederste grupper. Den nye litteratur er præget af småbønder,

husmænd og landarbejdere, og historierne har ikke nogen lykkelig slutning

hvor alt bliver godt til sidst. De er med andre ord realistiske.

En af de banebrydende forfattere er Henrik Pontoppidan, som sætter sig for at

beskrive og dermed kritisere de dårlige forhold som de svagere grupper i

samfundet lever under. Pontoppidan er selv præstesøn, men efter ham følger en

helt ny gruppe af bondeforfattere, som selv er vokset op på landet. Det er

forfattere som Johan Skjoldborg og Jeppe Åkjær. Begge disse forfattere ønsker

at skildre livsvilkårene for småbønder og tjenestefolk, og især hos Åkjær kan

man finde en stærk samfundskritik. Også arbejderklassen i byerne får en stor

forfatter: Martin Andersen Nexø. I hovedværket Pelle Erobreren skildrer han

arbejdernes lange kamp for ændrede livsvilkår.

Den realistiske skrivemåde er dominerende i flere perioder af 1900-tallet, og

den bruges stadig i dag. Især i 1930’erne bruger forfattere som Hans Kirk og

Harald Herdal den realistiske genre, og også Tove Ditlevsen anvender denne

form i mange af sine romaner. I 1970’erne kommer en ny realistisk bølge, især

præget af arbejder- og kvindelitteratur, men også af almindelig

hverdagsrealisme hos fx Anders Bodelsen, Christian Kampmann og Leif

Panduro. I nyere tid har især Martha Christensen konsekvent skrevet om

samfundets svage grupper og deres problemer.

Også inden for filmverdenen er den realistiske form stærkt repræsenteret. Flere

af de store romaner er blevet filmatiseret, fx Nexøs Pelle Erobreren, som er

filmatiseret af Bille August i 1988. Og filminstruktøren Per Fly har i 2001 fået

et gennembrud med sin nyrealistiske film, Bænken, om de udstødte mennesker

i nutidens Danmark.

3


Tekstlæsning

Under første gennemlæsning af den enkelte novelle understreges ord der

kræver en nærmere forklaring. Dem vil der ofte være nogle stykker af i ældre

noveller. Samtidig noteres hvilke afsnit novellen falder i – som en hjælp til at

finde novellens opbygning el. komposition.

Herefter analyseres novellen mht. sprog, opbygning, tid, sted, miljø, personer,

synsvinkel, tema, budskab, perspektivering.

Det følgende afsnit er et eksempel på hvordan man kan læse, analysere og

fortolke novellen ”Knokkelmanden” af Henrik Pontoppidan.

Læsning af "Knokkelmanden"

Resume

Novellen handler om et ægtepar, Ane og Simon, som bor i udkanten af en

landsby på Sjælland. Som børn var de forældreløse og kom derfor i pleje

forskellige steder, hvor de måtte arbejde hårdt for føden. Deres fælles store

ønske er at blive uafhængige og få deres eget sted, og efter mange års slid er

det lykkedes for dem at spare sammen til udbetalingen på et lille hus.

Vi følger dem i novellen mens de flittigt arbejder videre fra morgen til aften for

at klare afdragene til banken. Undervejs får de en datter, Eulalia, og midtvejs i

novellen oprinder den store dag da de bliver gældfrie. Deres livsstil ændrer sig

ikke meget herefter, de fortsætter med at arbejde som de plejer, men nyder

bevidstheden om at have deres eget sted.

Efter nogle år begynder Ane at føle sig sløj, og hverken lægebesøg eller kloge

koner hjælper hende. Det ender med at Simon og hun beslutter at konsultere en

professor i København for at få svar på hvad hun fejler. Det viser sig at hun

lider af en alvorlig sygdom, sandsynligvis kræft, og at den er så fremskreden at

hun ikke kan helbredes.

Den sidste del af novellen handler om hvordan de to nu forbereder sig til den

uundgåelige slutning, og novellen ender med at Ane til sidst bukker under for

sygdommen og dør. Simon bringer hendes kiste hjem fra hospitalet, og til

hendes begravelse holder præsten en tale om Guds nåde.

Ordforklaring

Kun de ord der er vigtige for forståelsen, er medtaget. Sidetal henviser til den

udgave af Knokkelmanden der er trykt i ”Fra Hytterne”, Gyldendal, 1982.

4


Knokkelmanden: et gammelt udtryk for døden, afbildet som et skelet

overdrevet: uopdyrkede områder der lå uden for landsbyen

voldgrøft: dige med grøft på den ene side

boelsted: en lille landejendom, mindre end en bondegård

boelsfolket: dvs. de mennesker der har et boelsted

trældom: slaveri, dvs. at tjene hos andre mennesker

sognepleje: fattige børn blev sat i pleje hos folk som blev betalt af kirkesognet

at bære: her brugt i betydningen at være gravid

kanonadresse: en underskriftindsamling i 1885 til støtte for øget forsvar

skæver: skæv tarm, tarmslyng

modersot: gulsot eller blegsot

faldende syge: sygdom med balanceproblemer

englefedt: fedtafkog af urten englerod

Sprog og synsvinkel

Det meste af novellen er almindelig fortællende stil, præget af en del lange

sætningskæder og ældre ord og begreber. Nogle steder forekommer der direkte

tale med præg af sjællandsk dialekt (”Nå, ja ja, her sitter vi, Ane” og ”Det er

kanske helt skidt?”) Der er en alvidende fortæller, som dels beskriver stedet og

personerne, dels fortæller selve handlingsforløbet.

Opbygning

Novellen er opbygget i tre overordnede dele. Der fortælles kronologisk med

enkelte tilbageblik i starten af novellen.

Først bliver vi præsenteret for sted og personer. Der er et tilbageblik hvor der

gøres rede for Simons og Anes baggrund. Dernæst følger en beskrivelse af

Anes og Simons dagligdag, og vi følger den gode tid da de har betalt huset ud.

Herefter er der et spring i tid, og novellen går nu over til at handle om Anes

sygdomsproblemer: Om husråd, lægebesøg og kloge koner. Denne del af

novellen kulminerer med besøget hos professoren i København.

Derefter kommer det andet, meget markante spring i novellen: ”Det var

døden”. Resten af novellen handler om Simons og Anes forberedelser til den

uundgåelige afslutning. Novellen slutter med en oplysning om præstens ord

ved begravelsen.

Tid, sted og miljø

Novellen foregår i en sjællandsk landsby fire mil fra København i sidste

halvdel af 1800-tallet. Vi får indtryk af et samfund med stor forskel på folk.

Forældreløse, fattige børn bliver udnyttet som gratis arbejdskraft.

Distriktslægen beskæftiger sig ikke meget med fattigfolk, men vil hellere spise

frokost med herremanden. En undtagelse er tilsyneladende den københavnske

5


professor, som er villig til at behandle folk gratis. Også mht. boligforhold er

der forskel. De to hovedpersoner bor i udkanten af byen, der hvor jorden er

dårlig og stenet. Det er det sted de har haft råd til at købe for deres opsparede

penge.

Selve novellens handling strækker sig over de 8 år der er gået siden Ane og

Simon købte deres hus. Der er som tidligere nævnt også et kort tilbageblik til

deres barndom og ungdom 20 år tidligere. De første år i eget hus skildres ret

hurtigt. Derefter bliver fortælletempoet langsommere, med fokus på det sidste

halve år fra høsten hvor Ane begynder at føle sig syg, hen over vinter hvor de

besøger professoren, og til foråret hvor Ane til sidst bukker under.

Personer

Novellen har to hovedpersoner: Ane og Simon. De karakteriseres direkte af

fortælleren. Vi får blandt andet at vide at Simon har en lidt skrøbelig forstand,

og at Ane er den der tager beslutningerne. I beskrivelsen af dem er der lagt

vægt på deres opvækstforhold, som har været barske. Dette ses fx på Simons

skikkelse: Han er sammensunken, forslæbt og skæv. Men trods den hårde

opvækst har de alligevel haft stædighed og udholdenhed nok til at kæmpe sig

opad i samfundet. De har et fælles mål: at blive frie folk på fri jord.

Undervejs i fortællingen får vi indtryk af et par flittige, nøjsomme, men også

målbevidste og udholdende mennesker, som har arbejdet sig ud af fattigdom og

udnyttelse og er blevet selvstændige. Deres indbyrdes forhold er meget

harmonisk. Den behandling de tidligere har været udsat for fra andre

mennesker, har været med til at styrke deres sammenhold. Samtidig har det

betydet at de har vænnet sig til at holde sig for sig selv.

I fortællingens anden del møder vi personerne i modgang igen, denne gang

ikke mod social undertrykkelse, men mod sygdom og død. Vi får her indtryk af

hvorledes de begge er i stand til at overvinde håbløsheden og forberede sig på

det uundgåelige. De sætter sig og taler roligt om sagen, Ane accepterer døden

uden at klage, og den sidste nat ligger de tavse og holder hinanden i hånden.

De har talt ud om alt.

Tema og budskab

Novellen har flere temaer: Dels handler den om social uretfærdighed, om

forskel på rig og fattig, om udnyttelse af fattige børn og unge. Men den handler

også om det mere overordnede: menneskets forhold til livet og døden.

I novellen kan man mærke en stærk sympati for de undertrykte i samfundet.

Der tales om kummerlige tjenester, selvfornægtende slid, utrolige

selvopofrelser. At Ane og Simon har klaret sig godt, er udelukkende deres egen

fortjeneste. Ingen andre har hjulpet dem, tværtimod. Man mærker en sviende

kritik af et samfund som accepterer udnyttelse af forældreløse børn.

6


Som tidligere nævnt er der en alvidende fortæller. Denne fortæller har lagt

vægt på at beskrive de to personer i deres daglige miljø, og igennem denne

beskrivelse får vi et meget positivt indtryk af to personer, som nok har været

igennem fattigdom og undertrykkelse, men som har beholdt værdigheden og

selvrespekten.

På den ene side har forfatteren igennem denne novelle gjort opmærksom på

nogle meget kritisable samfundsforhold, nemlig udnyttelsen af de svage. På

den anden side har han også vist at de svage ikke blot er nogle stakkels ofre,

men at de er mennesker med stor værdighed og styrke.

Et andet gennemgående tema er som nævnt menneskets forhold til livet og

døden. Efterhånden som novellen skrider frem, bliver dette tema mere og mere

fremherskende, og det er da også dette tema vi finder i novellens titel:

knokkelmanden, dvs. døden.

Undervejs møder vi forskellige livsanskuelser. Der er den religiøse holdning,

som fx i starten hvor det omtales at mange mener at Guds velsignelse hviler

over Anes og Simons hus. Dette modsiges dog straks af tilbageblikket hvor vi

hører om det menneskeskabte slid der ligger bag det lille paradis. Simon og

Ane er ikke videre religiøse – de går i kirke til jul, påske og pinse, det er alt.

Derimod er Ane villig til at afprøve mange forskellige råd præget af almindelig

overtro. Lægen er tilsyneladende uduelig, i hvert fald over for fattigfolk. Den

eneste person udefra som er skildret med sympati, er professoren i København.

Han er veluddannet og har desuden en social indstilling. Det er fra ham de får

den sande diagnose. Da først denne sandhed er gået op for Ane og Simon,

møder vi hos dem en meget jordnær og fatalistisk livsanskuelse: Man skal bære

sin skæbne uden at klage. I novellens slutning møder vi igen en religiøs

grundholdning. Det er præstens ord som slutter fortællingen: Herrens nåde er

over al måde. På baggrund af Anes og Simons livshistorie har man som læser

meget svært ved at se meningen med disse ord, og man mærker da også

tydeligt en ironisk holdning fra fortælleren. At præsten kan tale om Herrens

nåde, viser blot at han intet kendskab har til Anes liv.

Igennem denne fortælling får vi således et indtryk af at der ingen højere

retfærdighed findes. Der er ingen Gud som holder hånden over os, vi må klare

os selv. Man kan spørge sig selv om Ane måske kunne have været reddet hvis

hun i tide var blevet undersøgt af professoren. Under alle omstændigheder må

man konstatere at religion og overtro ikke kan hjælpe mennesker til et bedre

liv.

Perspektivering

Novellen er et typisk eksempel på en af de realistiske tekster der gør op med

den religiøse livsholdning og sætter samfundsmæssige problemer til debat.

Hovedpersonerne kommer fra et af de underste lag i samfundet, og deres liv

skildres i denne novelle på godt og ondt. En romantisk præget fortælling ville

7


have haft en lykkelig slutning, men denne realistiske novelle slutter barsk og

uundgåeligt med døden, uden forsonende træk.

Litteraturliste

I de følgende bøger kan du finde tekster fra flere forskellige perioder. Nogle af

bøgerne har tekster og oplysninger om flere perioden, andre er ”rene”

tekstantologier el. samlinger. Til slut nævnes en litteraturhistorie, som ikke

indeholder tekster, men har en gennemgang af den danske litteraturs historie.

Pontoppidan, Henrik: Fra Hytterne. Gyldendal 1982.

Noveller fra 1880’erne.

Werner, Rita: Strejflys. Dansklærerforeningen, 1992.

Flere perioder.

Johannsen, Nis og Sjøberg, Flemming: Litterære arbejdsmønstre. Gyldendal,

1984. Tekster og oplysninger om flere perioder.

Andersen, Annamette: Dansk Litteratur. Gads forlag, 1992.

Noveller sammensat efter tema og periode, specielt s. 104-180.

Lassen, Steen og Jensen, Lars: Dansk Læsebog. Systime, 1994.

Antologi med tekster fra middelalder til nutid.

Nyord, Peter: Litteraturhistorisk læsebog. Dansklærerforeningen, 1995.

Flere perioder. Indeholder også fortolkning af teksterne.

Aabenhus, Jørgen: Litteraturhistorie for folkeskolen. Dansklærerforeningen,

1993. Bind 1 er en antologi fra oldtid til nutid, bind 2 er en litteraturhistorie.

Hagen, Jimmy Sander: Søjler af sol. Munksgaard, 1993.

Litteraturhistorie.

www.e-poke.dk

En internetside med oplysninger om litteraturhistorie, perioder, forfattere mm.

www.kb.dk/elib/lit/dan

En internetside under Det kongelige Bibliotek. Siden hører til Dansk

nationallitterært arkiv og er en samling af tekster fra middelalderen frem til

1900.

8


Forslag 2: Eventyr

I dette afsnit vil du blive præsenteret for gennemgang af genren ”eventyr” og

en præsentation af eventyrtræk, aktantmodellen og psykologiske begreber og

symboler. Du vil få demonstreret hvordan man eventuelt kan fortolke et

eventyr, og få en liste over de spørgsmål som du kan bruge i en analyse. Til

sidst vil du få en litteraturliste over bøger som eventuelt kunne have videre

interesse.

Eventyr er en genre der hører til folkedigtning. Man finder eventyr i alle

kulturer, og det er en meget gammel fortælleform. De ældste eventyr man

kender til, er fra Egypten og er omkring 4000 år gamle. Eventyr er altså ikke

noget specielt dansk. Eventyrene tilhører en mundtlig fortælletradition og er

først og fremmest beregnet til at fortælle højt, måske i de lange vinteraftner før

der var noget der hed bøger og tv.

Når man studerer eventyr i forskellige kulturer, finder man ud af at der er

bestemte træk der går igen. Man mener, at dette netop er fordi der er tale om en

mundtlig tradition. Ved at lave opbygningen så forholdsvis statisk er man bedre

i stand til at huske historien når den skal fortælles.

I 1800-tallet begyndte bl.a. brødrene Grimm at indsamle mange af disse

mundtlige fortællinger og skrive dem ned. Dette arbejde blev til det vi i dag

kender som Grimms Eventyr. Det var altså ikke brødrenes egne, opdigtede

historier, men andre fortælleres, som de samlede og renskrev. Om de selv

digtede med og ændrede historierne, kan vi naturligvis ikke vide ret meget om.

Man ved dog at slutningen på nogle eventyr blev lavet om så de blev bedre

egnet for de små børn i borgerskabets hjem. Der var altså engang hvor

slutningen på de eventyr vi kender i dag, fx ”Den lille rødhætte”, var betydeligt

mere barsk og grum.

Når vi taler om eventyr opdeles de i to forskellige slags - folkeeventyr og

kunsteventyr.

Folkeeventyr = et eventyr med en mundtlig overlevering. Det er den slags

eventyr som brødrene Grimm indsamlede. Et folkeeventyr er præcist hvad

ordet siger – et eventyr opstået blandt folk og viderefortalt fra mund til mund.

Derfor kan vi ikke vide noget om hvor gamle eventyrene egentlig er.

Kunsteventyr = et eventyr skrevet af en navngiven forfatter, fx H.C.

Andersen. Disse eventyr er opdigtede og skrevet ned af den samme person.

H.C. Andersen tog afsæt i folkeeventyrene, men han digtede sine egne

historier. Derfor er disse eventyr også meget mere lig noveller end

folkeeventyrene er det. Disse eventyr er beregnet til at læse og har derfor ikke

samme statiske opbygning som de mundtlige fortællinger.

9


Når man skal sammensætte et tema om eventyr, er det vigtigt at man gør sig

klart at de kan læses og fortolkes på mange måder. Man kan se på eventyr med

forskellige ”briller”, fx samfundsmæssigt, fra en kvindesynsvinkel, fra en

historisk vinkel eller fra en psykologisk vinkel. Det sidste er der skrevet mange

bøger om. Nogle af disse vil blive foreslået i litteraturlisten i slutningen af

denne temapakke. Så kan du evt. studere videre hvis du får interesse for

området. Du kan også bruge pakken som afsæt for en projektopgave.

Inden vi går i gang, er der nogle redskaber som du kan bruge i læsningen af et

hvilket som helst eventyr – eventyrtræk, aktantmodellen og psykologiske

begreber/symboler.

Eventyrtræk

Eventyrtræk forekommer i de fleste folkeeventyr og bruges også i visse

kunsteventyr. Det drejer sig om følgende:

En tidløs indledning ( Der var engang….)

En harmonisk afslutning ( De levede lykkeligt …..)

Handlinger og prøvelser gentages ofte 2 eller 3 gange (husketeknik)

Talmagi – tallene 3 og 7 forekommer ofte (3 søstre, 7 ravne, 7 dværge etc. )

Ofte tydelige modsætninger (god/ond, smuk/grim, klog/dum, yngst/ældst,

lille/stor etc. )

Bagvægt – den sidste, yngste, dummeste, svageste, mindste er ofte i

virkeligheden helten.

Personerne er ”typer” og indgår i bestemte roller (se aktantmodellen)

Der forekommer overnaturlige hændelser og skikkelser (trolde, hekse,

pludselige skift i tid og sted, gudeverdener etc. )

Aktantmodellen

Denne model kan bruges på andre former for fortællinger end eventyr. Den

skal ikke bruges alt for slavisk, men kun til at danne sig et overblik over de

forskellige personer i fortællingen samt deres indbyrdes roller. Den fortæller

også noget om de konflikter og modsætninger der kommer til udtryk.

10


Den ser således ud:

Giver → Genstand → Modtager


Hjælper → Helt ← Modstander

Genstand = den eller det som helten ønsker at få. Det kan være en person, en

ting eller en tilstand.

Giver = den som giver genstanden bort.

Modtager = den som modtager genstanden. Denne er ofte lig med helten.

Helt/heltinde = hovedpersonen, den aktive.

Hjælper = den eller det som hjælper helten med at få gennemført sit projekt.

Modstander = den eller det som forsøger at hindre helten i at få gennemført sit

projekt.

Som det ses af modellen er der tre akser. Den første går fra giver til modtager.

Denne kaldes transport-aksen. Den anden går mellem helt, hjælper og

modstander. Denne kaldes konflikt-aksen. Det er her den væsentlige konflikt i

fortællingen optræder. Den sidste går mellem helten og genstanden. Denne

akse kaldes for begær-aksen.

Psykologiske begreber og symboler

Eventyr kan være en måde at forstå både livet og os selv på. Derfor er man i

nyere fortolkning af eventyr tyet til psykologien for at kunne tolke eventyrenes

symbolsprog. Eventyr handler om mere end det der umiddelbart kan læses. Her

følger nogle begreber og symboler som kan være nyttige hvis du vil give din

fortolkning en psykologisk vinkel. Begreberne er hentet fra Freud og Jungs

forståelse af det psykiske. I litteraturlisten kan du finde yderligere materiale.

OBS: Om man vil bruge disse begreber og symboler i sin eventyrtolkning,

er selvfølgelig helt frivilligt. Man kan godt nøjes med at forholde sig til

eventyrtræk og selve handlingen.

Personlighedsstruktur:

11


Ifølge Sigmund Freud findes der tre lag i personligheden – Det, Jeg og

Overjeg.

Det´ et skal forstås som det ”underste” lag, hvor vores drifter, behov,

instinkter, lyster og fortrængninger er lagret. Dette er hovedsageligt ubevidst

materiale, og derfor kan det styre os på måder som vi ikke helt forstår. Jeg´ et

er vores selvopfattelse, vores rationelle og fornuftige forholden os til verden

omkring os. Overjeg´ et er den del af personligheden der er funderet i vores

opdragelse – vores normer, værdier, moral, leveregler, påbud og samvittighed.

Alle disse tre instanser kan være repræsenteret i et eventyr. Fx kan en person (

prins/prinsesse) være fanget i en konflikt mellem lyst og moral. Det er så jeg´

et der skal kunne løse konflikten. Det bliver så i sidste ende en måde at blive

voksen på – at gå fra barndommen til voksentilværelsen.

Det ubevidste:

En anden af Freuds fortjenester er hans klargøring af vores bevidsthedsplaner.

Han mener at vi hele tiden befinder os på tre bevidsthedsplaner – det ubevidste,

det førbevidste og det bevidste. Disse planer kan også være repræsenteret i et

eventyr, fx kan det ubevidste ( som for en stor del består af materiale fra det´et)

være repræsenteret ved store uberørte naturområder som skov og hav.

Eventyrene kan derfor også være et billede på hvordan vi bliver mere og mere

bevidste som mennesker.

Selvet:

Carl Gustav Jung ser lidt anderledes på udviklingen af personligheden. Jung

beskæftiger sig med et begreb han kalder Selv´ et. Det er mere omfattende end

Freuds Jeg. Eventyr handler i hans forståelse om de problemer der møder os i

vores voksne tilværelse når vi skal udvikle vores Selv. I denne voksne

udvikling støder vi på tre begreber fra Jungs psykologi som kan være nyttige i

forhold til eventyrfortolkning – Skyggen, Anima og Animus. Alle tre er i

første omgang ubevidste, men deres funktion i personligheden kan gøres

bevidst.

Skyggen er de sider af vores personlighed som vi har fortrængt. Det vil ofte

være vore dårlige, negative og ligefrem onde sider. Vi har dem, men vil ikke

vide af dem. Det kan også være gode eller kreative sider der bliver fortrængt til

en skyggetilværelse. I eventyrene vil disse sider af os være repræsenteret ved

personer, fx ond/god søster eller flittig/doven søn. Eventyret kan således

komme til at handle om at få de fortrængte skyggesider frem i lyset og få dem

overvundet.

Jung mener yderligere, at alle mennesker er i besiddelse af en

modsatkønnethed. Det betyder at kvinder inderholder noget mandligt, og mænd

indeholder noget kvindeligt. Også disse sider af personligheden kan vi

12


fortrænge fordi vi ikke forstår dem, eller de gør os bange. Jung kalder det

kvindelige for Anima og det mandlige for Animus. I eventyret kan

modsatkønnetheden være repræsenteret ved den tabte halvdel, som

helten/heltinden drager ud for at finde.

Symboler:

Helt/heltinde: Jeg´ et eller Selv´ et.

Ældre mandefigur: ( Gud, konge, djævel, trold) positive eller negative

faderskikkelser. De kan også være repræsentanter for overjeg´ et.

Ældre kvindefigur: ( Dronning, kælling, stedmor, heks) positive eller negative

moderskikkelser. De kan også være repræsentanter for overjeg´ et.

Skov og hav: Det vilde naturområde hvor man kan fare vild og opsluges, men

hvor der også gemmer sig store værdier og muligheder. Kan være en

repræsentant for det ubevidste.

Dyr: Drifter og/eller uerkendte sider af eller personlighedstræk ved Selvet.

Bosteder: ( Slotte, huse, huler, gårde) positive eller negative symboler på

beskyttelse, fristeder, ind- og udgange eller indelukkethed.

Metaller og redskaber: Er ofte i relation til magiske evner, der kan hjælpe med

at nå målet. Det enkelte metal eller redskab kan tillige have en speciel funktion

i det enkelte eventyr, fx en nøgle (symbolsk åbner) eller en stok (maskulint

symbol).

Ring eller cirkel: Det evige, det fuldendte, en grænse.

Søvn: Symbolsk død.

Legemsvæsker: ( Blod, tårer, spyt, mælk) har magisk evne for helbredelse. Kan

også være symbolet på et indvielsesritual eller noget sjæleligt/åndeligt.

Fisk: Frugtbarhed eller indsigt.

Fugl: Frihed, længsel, ånd.

Frugt, træ, plante, urt: Udvikling, det kvindelige, forvandling, frugtbarhed,

kundskab.

Farvesymbolik:

Hvid og sort: Modsætning mellem fx ond/god, sand/falsk, uskyld/synd.

13


Rød: Kærlighed, det farlige, kvindelig seksualitet, forførelse, ubevidsthed.

Blå: Mandlig seksualitet, fornuft, lykke, bevidsthed.

Grøn: Det sande, en hjælper, vækst, liv, håb.

Gul: Destruktion, negative følelser (fx jalousi).

Der findes talrige andre symboler end de vi har medtaget her. Der findes også

andre fortolkninger af dem. Se litteraturlisten for yderligere information.

Ud over ovenstående begreber og tilgange kan det være en god idé at se på

hovedkonflikten i eventyret. Hvor og hvornår optræder der en (eller flere)

begivenheder som ændrer historiens gang. Hvor går det galt for vores

helt/heltinde og hvorfor? Besvarelsen af disse spørgsmål vil indeholde en af

nøglerne til fortolkning.

Disse begreber og symboler kan også med held bruges i fortolkning af noveller

og digte. Man skal blot gøre sig klart at man derved giver teksten en decideret

psykologisk tolkning.

Læsning af et folkeeventyr.

Vi skal nu se på en mulig fortolkning af et folkeeventyr. Vi understreger, at

dette ikke er et facit, men kun et forslag. Derfor har vi valgt at kalde

gennemgangen for en læsning i stedet for en fortolkning.

Prins Hvidbjørn: Læst i Højland, Mogens og Kieler, Benedicte: Supplerende

tekster til Litterære arbejdsmønstre, Gyldendal, 1983.

Referat.

Eventyret handler om en prinsesse der bor hjemme hos sin far sammen med

sine to søstre. En dag kommer der en bjørn, som den ældste søster prøver at

jage bort med en kæp. Bjørnen vil gerne have at prinsessen sidder op på dens

ryg, men det vil hun absolut ikke. Dette gentager sig næste dag med søster

nummer to, men da turen kommer til den yngste prinsesse, siger hun ja og rider

med bjørnen ud i skoven. Der bor hun med den i to år.

En dag får prinsessen at vide at hendes ældste søster skal giftes. Hun får lov til

at tage med til brylluppet mod at love bjørnen at hun ikke vil prøve at tænde lys

for at se på den om natten. Det lover hun og holder løftet selv om hendes søster

prøver at overtale hende til det modsatte. Dette gentager sig to år senere med

bryllup for søster nummer to.

Så går der igen to år, og nu får prinsessen at vide at hendes far har fødselsdag.

Den vil hun gerne med til og aflægger samme løfte som før. Men denne gang

14


kan hun ikke holde det. Da hun kommer hjem til bjørnen, tænder hun lys om

natten og ser at han er en smuk prins. Næste dag sender han hende væk og

siger at hun skal besøge hans tre søstre.

Prinsessen vandrer nu gennem skovene til hun kommer til prinsens tre søstre.

Her får hun nogle redskaber - en guldtén, en guldhaspe og en guldrok. Dem

tager hun med på sin videre færd, hvor hun kommer til nogle store glasbjerge.

Hun får den lokale smed til at lave jernsko til hendes hænder og fødder, og med

dem klatrer hun over bjergene.

Hun kommer nu til et slot hvor der sidder en gammel heks udenfor. Heksen vil

gerne have de fine guldting som prinsessen har fået af prinsens tre søstre. Det

må hun gerne, på betingelse af at heksen vil sørge for at prinsessen kan sidde

på trappen foran bjørnens værelse. Bjørnen befinder sig nemlig inde i slottet.

Det lover heksen, og prinsessen sætter sig på trappen og synger for bjørnen.

Men han kommer ikke ud, for heksen har givet ham en sovedrik. Det samme

gentager sig næste dag, men på tredjedagen er der en tjener på slottet der

fortæller bjørnen om prinsessens sang. Han tager ikke sovedrikken denne nat

og mødes med prinsessen. Heksen falder død om, og bjørnen er forvandlet til

den dejlige prins han er. De to lever nu lykkeligt på slottet den dag i dag.

Eventyrtræk

I eventyret optræder følgende eventyrtræk.

En tidløs indledning. Der var engang……

En harmonisk afslutning: …..hvor de endnu bor den dag i dag.

Bjørnen kommer til slottet tre gange for at bede om en prinsesse. Der foregår

tre familiebegivenheder på slottet - to giftermål og faderens fødselsdag. Heksen

kommer til prinsessen tre gange for at bedrage hende. Prinsessen synger for

prins Hvidbjørn to gange

Ud over begivenhederne ovenfor optræder tallet tre flere gange. Der er tre

prinsesser, bjørnen (prinsen) har tre søstre som forærer prinsessen tre redskaber

– en guldten, en guldrok og en guldhaspe, og prinsessen bliver afkrævet et løfte

af bjørnen tre gange.

Prinsessen skal kunne udholde at se på bjørnen i 7 år inden fortryllelsen kan

ophæves. Det klarer hun som bekendt ikke.

Der er en modsætning mellem de to ældste søstre som ikke vil væk hjemmefra,

og den modige lillesøster som rider af sted på bjørnens ryg. Der er også en

modsætning mellem den onde heks der forsøger at snyde, og den gode

prinsesse. Det er i dette eventyr også den yngste der er heltinden – altså

bagvægt.

15


Der forekommer overnaturlige hændelser. Bjørnen bliver forvandlet til en

prins. Der optræder en heks som dør idet hun ser på solen.

Aktantmodellen.

Prins → Prins → Prinsesse


Prinsens søstre → Prinsesse ← Prinsessens søstre

Smeden Heksen

Tjeneren Prinsessens egen

nysgerrighed

Ud fra ovenstående model kan vi se at dette eventyr handler om en prins der

forsøger at give sig selv væk. Han kan imidlertid ikke fremstå som han i

virkeligheden er, men prinsessen vil gerne have ham alligevel. For at dette

projekt skal lykkes, får vores heltinde hjælp fra hans familie, de tre søstre. Hun

får senere hjælp fra samfundets mere almindelige lag, smeden og tjeneren.

Projektet lykkes ikke uden modstand, som kommer fra hendes egen familie, fra

en heks og fra prinsessen selv.

Symboler.

Der optræder en positiv, om end lidt ubetydelig, faderskikkelse – den gamle

konge. Heksen er symbolet på en moderskikkelse der ikke ønsker hverken

prinsen eller prinsessen vel. Bjørnen bor ude i skoven, symbolet på det

ubevidste og det uudforskede. I dette tilfælde gemmer der sig store

udviklingsmuligheder for prinsessen i denne skov.

Slottet hvor faderen og de to søstre bor, kan være symbolet på det

overbeskyttede barndomshjem, og hulen hvor bjørnen bor, kan være det nye

fristed for prinsessen.

Der optræder tre redskaber – alle af ædelt metal. Det er brugsgenstande der

viser kvindelig flid, og de skal være med til at hjælpe prinsessen med at opnå

sit mål. Ligeledes får hun jernsko på fødderne, der skal vise sig som symbolet

på hendes udholdenhed.

Prinsen får en sovedrik der symboliserer heksens modvilje mod at lade ham

leve rigtigt.

Endelig kan bjørnen være et symbol på drifter der kan forvandles til kærlighed.

16


Hovedkonflikten.

Hovedkonflikten optræder der, hvor prinsessen fraviger sit løfte til bjørnen.

Hun har lovet at hun ikke vil tænde lys og se på den om natten når den sover.

Hvis hun kan holde dette løfte i syv år, så er han frelst og kan være en prins,

også om dagen. Dette løfte bryder hun, og de kastes derved ud i en række

prøvelser.

Forslag til tolkning

Når vi ser på ovenstående analyse, kan vi forsøge os med en tolkning. Dette

eventyr kunne handle om det at forlade sit barndomshjem og blive voksen.

Prinsessen har en far der egentlig er villig nok til at lade hende flytte. Men

vores heltinde har endnu ikke de fornødne personlighedsegenskaber der kan

gøre hende fuldt moden. Disse egenskaber lever i skyggen, men er parat til at

komme frem med lidt hjælp. I eventyrets begyndelse demonstrerer hun viljen

til at blive voksen. Hun er ikke bange for bjørnen eller for den mørke skov.

Hun er med andre ord ikke bange for sine drifter og sit eget ubevidste. Hun

tager hjem to gange uden at lade sig lokke af søstrene. Men tredje gang går det

galt for hende. Hendes lyst bliver større end fornuften, og hun bryder sit løfte

til bjørnen. Heller ikke han er parat til at lade sig se som prins. Derfor, fortæller

eventyret, er der nogle kriser som disse to mennesker skal igennem før de kan

få et ordentligt samliv sammen.

Prinsessen tager ikke hjem til sin familie, men får i stedet hjælp fra prinsens

søstre. Hun får her nogle redskaber der symboliserer at hun endnu ikke har

tilegnet sig de færdigheder som en kvinde bør have. Disse færdigheder har med

flid og dyd at gøre. Disse redskaber skal hun bruge for at vinde sin lykke

tilbage. Det viser sig at hun er en modig og udholdende pige, og hun kommer

igen helt tæt på sin udkårne. Her møder hun dog den sidste og største

forhindring – en moderskikkelse (heksen) som ikke ønsker at se prinsen gift.

Hun vil beholde ham for sig selv. Med lidt hjælp lykkes det prinsessen at snyde

heksen. Eventyret fortæller os at heksen dør. Det vil sige at hendes indflydelse

helt skal fjernes. Først nu kan bjørnen forvandle sig til en prins, og prinsessen

få det som hun ønsker sig - modenhed, seksualitet og en familie sammen med

den mand som hun elsker.

Spørgsmål til eventyranalyse

1. Hvilket slags eventyr er dette?

2. Find alle eventyrtrækkene i teksten.

3. Find de dramatiske højdepunkter og konflikterne i teksten.

17


4. Lav en aktantmodel over handlingen.

5. Er der symboler i teksten? Hvilken betydning kan de have?

6. Sker der en udvikling med nogle af personerne?

7. Forsøg dig nu med en overordnet fortolkning af eventyret. Hvad mon det

egentlig kunne handle om?

Litteraturliste

Der findes mange bøger om eventyranalyse. Her er nogle forslag, hvis du vil

studere videre.

Arndal, Vibeke: Heksen i håret. Lindhardt & Ringhof, 1985.

Arndal, Vibeke: Eventyrenergi. Lindhardt & Ringhof, 1990.

Høeg, Carsten: Eventyr Leksikon. Munksgaard, 1996.

Skogemann, Pia: En karl var min mor, en fisk var min far. Lindhardt og

Ringhof, 1998.

Værum, Peter: Frøer og farisæere. Klitrose, 1992.

Wentzel, Knud: Den kongelige familie. Odense Universitetsforlag, 1998.

Forslag 3: En novelle

Vi vil nu gennemgå en novelle som eksempel på hvordan du kan gribe en

analyse og fortolkning an. Vi har valgt Dolken af Tove Ditlevsen til denne

eksemplariske gennemgang.

Du kan nu vælge at bruge den store analysemodel, der ligger i værktøjskassen,

hvor du gennemgår de enkelte punkter og laver en samlet analyse til sidst.

Husk også gennemgangen af symboler i afsnittet om eventyr. I dette afsnit kan

du hente megen inspiration til analyse af litteratur i det hele taget.

18


Du kan også få ”hul” på en tekst på andre måder. Du kan bruge et skema, der

hedder Hoels notatark. Ved at bruge dette skema vil du komme igennem

mange væsentlige punkter, som vil åbne teksten for dig. Skemaet ser sådan ud:

19


Hoels Notatark

A

B

E

C

D

20


Rubrikkerne udfyldes således:

Ad A: Øverste rubrik udfyldes med titel, sider i lærebog, dato m.m.

Ad B: Venstre del af arket er beregnet på notater og stikord. Her kan du lave

stikord om personer, miljø, fortælleteknik, synsvinkel m.m.

Ad C: Højre del af arket er delt i to: i øverste del skriver du personlige

kommentarer og umiddelbare reaktioner ved læsning af teksten.

Ad D: I nederste del skriver du de spørgsmål som bør diskuteres, noget der

undrer dig.

Ad E: Nederst på arket er der plads til et, evt. flere citater fra teksten som du

synes illustrerer budskab og fortolkning.

Du kan selvfølgelig kopiere arket og bruge det som det er. Du kan også bruge

de enkelte punkter som en måde at komme igennem teksten på. Det vil vi nu

gøre med henblik på Dolken.

Eksemplarisk læsning af ”Dolken”

A. Teksten er en novelle skrevet af Tove Ditlevsen. Den er fra 1963 og hedder

”Dolken”.

B. Novellen foregår over 1 dag i en families liv. Der er indbygget tilbageblik

således at vi får et indtryk af faderens barndom. Der er anvendt en 3. persons

fortæller med indre syn. Vi ser derfor begivenhederne hovedsageligt fra

faderens synsvinkel. Det er hans tanker vi følger.

Novellen begynder med at vi følger familien i deres morgenritual. Vi får at

vide at faderen betragter både sin kone og sit barn som uansvarlige og svage

mennesker. Sønnen er 5 år og efter faderens mening alt for bundet til sin mor.

Faderen føler sig uden for deres verden. Han forsøger derfor at opdrage på

dem.

Faderen har givet sin søn en dolk. Det er en dolk han selv har fået af sin far. Vi

får nu at vide hvordan faderen som barn har været bange for sin far og hvordan

dolken har givet ham mod og kraft i forhold til sine jævnaldrende. Den fik ham

til at føle at han var noget særligt. Vores hovedperson spørger nu til dolken og

får at vide at sønnen er kommet til at smide den væk.

Vi følger nu faderen på kontoret hvor han hele dagen tænker over hvordan han

skal straffe både drengen og sin kone. Han virker helt oplivet over endelig at

kunne få hævn over et eller andet.

21


Han tænker også på hvordan han nu skal vriste drengen fra sin mor. Da han

kommer hjem, er dolken imidlertid fundet. Drengen er kisteglad, men faderen

er skuffet. Nu sidder han tilbage med alle disse tanker og følelser som han ikke

kan komme af med.

C. Dolken er et ”fallossymbol”. Fallos betyder lem. Det vil sige at den er et

maskulint symbol. Et symbol på manddom og avlekraft. Her i novellen går

dolken videre fra far til søn. Der er altså noget som gives videre. Det faderen

giver videre, er ikke blot en ting, det er også en identitet. Sønnen bliver som

faderen. I novellen her forsøger moderen at trække i den modsatte retning.

Drengen bliver fanget i midten.

Det er som om faderen nogle gange har svært ved at kende forskel på fantasi

og virkelighed. Fx da han som barn danner en magisk cirkel omkring sig selv i

sin leg. De andre børn forstår slet ikke hvad han vil. Vi forstår også at han

synes at han er lidt særlig i forhold til de andre børn. Da han sidder på sit

kontor, har han ligeledes voldsomme fantasier om hvad han vil gøre ved sin

søn. Vi har altså her med en mand at gøre, som ikke forstår hvordan han skal

omgås og være sammen med de mennesker der står ham nærmest. Det har han

ikke lært i sin egen barndom.

D. Hvorfor tror vores hovedperson, at han er så særlig?

Hvorfor betragter han sin familie som en fjende?

Ville faderen egentlig helst have, at sønnen kom til at smide

dolken væk?

Hvilken rolle spiller moderen i denne historie?

Hvorfor hedder novellen Dolken?

Hvordan mon dette far/søn forhold kommer til at udvikle sig?

E. Følgende citater er værd at fremhæve:

”De var som skygger i ham selv, tankefostre han ikke kunne

slippe af med, produkter af en svaghed i ham, han af al magt

søgte at overvinde.” (s. 1)

” Nu faldt noget til bunds i ham med svimlende hast, et håb

måske. Ingenting var forandret, måske fandtes der ingen

mulighed for forandring.” ( s. 8)

Disse to citater viser, at vores hovedperson bærer på en byrde

som han desperat forsøger at komme af med. Han forsøger at

give sin byrde videre til sin søn, men sønnen er alt for lille,og

han forstår det selvfølgelig ikke.

22


Samlet fortolkning

Novellen ”Dolken” handler om en familiekonflikt mellem en mand, en kone og

deres lille søn på 5 år. Moren og faren er helt uenige om hvordan deres søn skal

opdrages. Faren vil gerne gøre drengen til en ”rigtig” mand. Moren vil gerne

beskytte sin søn og lade ham være sig selv. Hun har dog ikke modet til at tage

et opgør med faren om dette. Hun forsøger i stedet for at glatte ud.

Faren forstår ikke helt selv hvad det er han egentlig vil med sin søn. Vi får et

tilbageblik på farens egen barndom. Han fik ikke megen opmærksomhed fra

sin far (den lille drengs bedstefar). Vi får at vide at denne bedstefar var

uberegnelig og gådefuld. Bedstemoren tav og var måske også bange for sin

mand. Det som bedstefaren dog havde givet sin søn, var en dolk. En dolk fra

Finland.

Denne dolk bliver nu en slags symbol på den manddom der skal gives videre

fra far til søn. Den lille dreng i novellen kommer til at smide dette kostbare

symbol væk. Nu kan vi endelig få taget hul på konflikten, tror hans far. Hele

dagen går han og pønser på hvordan han nu kan få vendt familiesituationen

derhjemme. Drengen skal lide og bagefter tilgives. Så skal han nok begynde at

holde mere af sin far. Så skal faren nok blive herre i sit eget hus.

Faren er meget optaget af sig selv i sine tanker. Han skulle været blevet til

noget stort. Det drømte han allerede om som barn. Andre kunne ikke forstå

eller nå ham, inden for hans magiske cirkel. Han var noget særligt. Det ville

sønnen også snart forstå.

Vi aner, at han har noget i sit sind som ikke er færdigudviklet. Noget fra sin

egen barndom som aldrig er blevet voksent. Dette ”noget” tror han, at hans lille

søn måske kan overtage så han selv bliver fri. Derfor giver han dolken videre

da sønnen har næsten samme alder som han selv havde da han fik den af sin

far. Nu da drengen har smidt denne dolk væk, kan der måske ske en forandring.

Nu kan han blive fri for sin egen snærende barndom.

Men sådan skal det ikke gå. Drengen finder dolken og tror dermed at hans far

nu vil blive glad for ham. Dette er dog en stor skuffelse for faren. Alt det som

han nu troede ville ske i forholdet til hustuen og sønnen, kan ikke mere lade

sig gøre. Der er måske ingen mulighed for forandring mere.

Novellen handler om det vi kalder – den sociale arv, at give noget videre til

sine børn på et socialt og psykisk plan. Hvilket faderbillede mon denne lille

dreng vil vokse op med? Mon ikke at han som voksen vil tænke på sin far som

netop uberegnelig og gådefuld?

23


Litteraturliste.

Du vil her få titlerne på nogle bøger som du kan bruge til selv at sammensætte

et tema. Du kan købe dem eller låne dem på biblioteket eller den skole hvor du

er tilknyttet. Dette er slet ikke en udtømmende liste, blot til inspiration. Du kan

i princippet bruge al slags litteratur, specielt antologier, til at sammensætte dit

tema med. Også film kan drages ind i et tema. Brug din viden, interesse og

fantasi.

Andersen, Annamette: Dansk Litteratur, Gads Forlag, 1992

Aabenhus, Jørgen: Litteraturhistorie for Folkeskolen – tekster,

Dansklærerforeningen, 1993

Isaksen, Jytte og Olesen, Kirsten: Til Dansk, Grundbog, Gads Forlag, 2000

Jensen, Thorkild B.: Digternes Stemmer, Dansklærerforeningen,1996

Keinicke, Marianne og Nielsen, Jonna B.: Novelleveje Dansklærerforeningen,

1997

Lassen, Steen og Jensen, Lars: Dansk Læsebog (2. udg.), Systime, 1994

Litterære Arbejdsmønstre nr. 1, 2 & 3, Gyldendal, 1984

Nyord, Peter: Litteraturhistorisk Læsebog, Dansklærerforeningen, 1995

Werner, Rita: Strejflys, Dansklærerforeningen, 1992

24

More magazines by this user
Similar magazines