Ekstra dansk litteratur

fc.vucnordjylland.dk

Ekstra dansk litteratur

Knokkelmanden: et gammelt udtryk for døden, afbildet som et skelet

overdrevet: uopdyrkede områder der lå uden for landsbyen

voldgrøft: dige med grøft på den ene side

boelsted: en lille landejendom, mindre end en bondegård

boelsfolket: dvs. de mennesker der har et boelsted

trældom: slaveri, dvs. at tjene hos andre mennesker

sognepleje: fattige børn blev sat i pleje hos folk som blev betalt af kirkesognet

at bære: her brugt i betydningen at være gravid

kanonadresse: en underskriftindsamling i 1885 til støtte for øget forsvar

skæver: skæv tarm, tarmslyng

modersot: gulsot eller blegsot

faldende syge: sygdom med balanceproblemer

englefedt: fedtafkog af urten englerod

Sprog og synsvinkel

Det meste af novellen er almindelig fortællende stil, præget af en del lange

sætningskæder og ældre ord og begreber. Nogle steder forekommer der direkte

tale med præg af sjællandsk dialekt (”Nå, ja ja, her sitter vi, Ane” og ”Det er

kanske helt skidt?”) Der er en alvidende fortæller, som dels beskriver stedet og

personerne, dels fortæller selve handlingsforløbet.

Opbygning

Novellen er opbygget i tre overordnede dele. Der fortælles kronologisk med

enkelte tilbageblik i starten af novellen.

Først bliver vi præsenteret for sted og personer. Der er et tilbageblik hvor der

gøres rede for Simons og Anes baggrund. Dernæst følger en beskrivelse af

Anes og Simons dagligdag, og vi følger den gode tid da de har betalt huset ud.

Herefter er der et spring i tid, og novellen går nu over til at handle om Anes

sygdomsproblemer: Om husråd, lægebesøg og kloge koner. Denne del af

novellen kulminerer med besøget hos professoren i København.

Derefter kommer det andet, meget markante spring i novellen: ”Det var

døden”. Resten af novellen handler om Simons og Anes forberedelser til den

uundgåelige afslutning. Novellen slutter med en oplysning om præstens ord

ved begravelsen.

Tid, sted og miljø

Novellen foregår i en sjællandsk landsby fire mil fra København i sidste

halvdel af 1800-tallet. Vi får indtryk af et samfund med stor forskel på folk.

Forældreløse, fattige børn bliver udnyttet som gratis arbejdskraft.

Distriktslægen beskæftiger sig ikke meget med fattigfolk, men vil hellere spise

frokost med herremanden. En undtagelse er tilsyneladende den københavnske

5

More magazines by this user
Similar magazines