Målopfyldelse 12/13 - Herningsholm Erhvervsskole

herningsholm.dk

Målopfyldelse 12/13 - Herningsholm Erhvervsskole

AFRAPPORTERING

AF RESULTATKONTRAKT

VED HERNINGSHOLM ERHVERVSSKOLE

2012-13


DIREKTIONENS

BASISRAMME


1.

OMFATTER INDSATSOMRÅDER DER SKAL BEFÆSTE OG

FORTSAT FORBEDRE HERNINGSHOLM ERHVERVSSKOLES

OMDØMME OG OMFATTE AKTIVITETER, DER STYRKER

TILGANGEN. SÆRLIGT ERHVERVSUDDANNELSERNE

BEFINDER SIG I ET FALDENDE MARKED, MEN OGSÅ DE

GYMNASIALE UDDANNELSER MISTER PÅ NATIONALT NIVEAU

MARKEDSANDELE ISÆR TIL STX.

MÅL 1.1: EUD

SKOLESKILS

Der er udarbejdet et Herningsholm

Erhvervsskole koncept for gennemførsel af

skoleskills. Konceptet er udviklet i samarbejde

med Herning Kommune, Center for børn

og læring og UU. Skoleskills konceptet er

præsenteret for kommunens skoleledere i

november 2012. Der er endvidere indgået en

aftale med Center for børn og læring om, at

der i august 2013 gennemføres skoleskills for

samtlige skoler med 8. klasse. I september

i 2013 gennemføres konkurrence mellem de

vindende hold. Der er etableret et skoleskills

team bestående af medarbejdere fra UU,

Center for børn og læring og Herningsholm,

der skal rådgive de enkelte skoler.

Imidlertid er der kun begrænset opbakning

på kommunens folkeskoler, kun 3 skoler har

tilmeldt sig konkurrencerne.

Ikast-Brande kommune har ønsket at deltage i

konkurrencerne, og fra denne kommune er der

tilmeldt 2 skoler.

Herningsholm Erhvervsskole har gennemført

opgaven, men i lighed med tidligere viser det

sig, at der på kommunalt plan er langt fra

ledelsens beslutning om at indgå i projektet

og til, at det rent faktisk slår igennem i

folkeskolerne. Vi har en forhåbning om, at der

ved at fortsætte projektet kan opnås større

interesse i folkeskolen i Herning kommune.

I Herning kommune er der i erkendelse af

problemet etableret et sekretariat i regi af

Afdeling for By og Erhverv.

2 AFRAPPORTERING ▪ RESULTATMÅLENE

SKÆRPET

OMDØMMEMARKEDSFØRING

Skolen har i januar 2013 fået en ny

hjemmeside, som tog udgangspunkt i den

tidligere 1. generations moderne hjemmeside,

som grafisk set var meget indbydende,

men som, viste det sig i driftsfasen, havde

en problematisk ”motor”, der gjorde det

vanskeligt, ja nærmest umuligt at foretage

større ændringer, og hjemmesiden havde heller

ikke den nødvendige logiske overskuelighed.

Alle de problemer er nu løst med den nye

hjemmeside, som har vist sig at være meget

velfungerende.

Omdømmemarkedsføringen har endvidere

omfattet nedsættelse af et udvalg,

der skulle fremkomme med idéer og

koncepter til implementering i skolens

generelle markedsføring. Dette vil i næste

resultatperiode omfatte områder indenfor brug

af sociale medier, brobygning, introduktion ved

skolestart, branchedage for UU, sortiment i

kantinerne og markedsføring via testimonials

og udbygning af talentfokus.

ETABLERING AF

SAMSPILSMODELLER OG

ØGET SAMARBEJDE MED

PRODUKTIONSSKOLEN

Der er udarbejdet et katalog af samtlige

kombinationskurser, og der er gennemført

2 forløb med produktionsskolen, hvoraf 1

er evalueret med et godt resultat. Det, der

udestår, er beregning af dækningsbidrag og

økonomiske modeller for arbejdet i lidt større

skala, som ikke mindst vil blive aktualiseret ved


indfasning af kontanthjælpsreformen fra 2014,

hvor unge på kontanthjælp enten skal have

tilbudt arbejde eller uddannelse, og gruppen

omfatter ca. 650 unge i Herning kommune.

Lovgivningsmæssigt befinder vi os på tynd

is, idet unge som én gang er erklæret

uddannelsesparat, ikke kan miste denne.

Da produktionsskolen kun må optage ikke-

uddannelsesparate, er det vanskeligt at flytte

elever uden at bryde lovgivningen, selv om det

i enhver henseende vil være hensigtsmæssigt

for at opnå regeringens overordnede

målsætning om 95 %, der skal have en

ungdomsuddannelse. Der skal i 2014 arbejdes

med grundforløbspakker og undersøges,

hvordan samspil kan etableres i større skoler.

FAGLIGHED I NYE KLÆDER

Fra direktionens side var projektet tænkt

anderledes, end det blev udmøntet. Direktionen

havde netop fremhævet faglighed som fælles

styringsparameter, og sekundært nye klæder

som den pædagogiske dimension, netop for at

fremhæve uddannelsernes erhvervsrelevans,

for at styrke virksomhedernes appetit

på at indgå praktikaftaler og styrke

talentundervisningen. Men projektet blev

et pædagogisk projekt i forlængelse af de

senere års socialpolitiske dagsorden, og det

kan i og for sig være udmærket, men det blev

noget andet, end det var tænkt, og det falder

naturligvis tilbage på uklar projektstyring.

Projektet blev et trivsels - og

motivationsprojekt med 5 trivselsparametre

med henblik på at fastholde elever gennem

gode undervisningsoplevelser og styrke det

faglige niveau. Alle afdelinger har arbejdet med

projektet. Men skolens overordnede fokus på

kunden er i dette projekt reduceret til kun at

være eleven og ikke virksomhederne.

Ledelsen må overveje, hvordan projektet kan

videreføres i en ny form, så faglighed får den

platform og den bærer af faglig stolthed, som

ledelsen fortsat vurderer som vigtigt ikke

mindst for at tilfredsstille virksomhedernes

behov for styrket faglighedog ønsket om at

styrke talentundervisning.

Det blev besluttet, at der skulle gennemføres 3

forskellige innovative aktiviteter:

1. Innovationsdag i både Herning og

Ikast for 8. klasse elever i uge 43

2. In-house innovationscamp

3.

Talentundervisning af talentfulde

og begavede folkeskolelever forestået af

gymnasiets lærere

MÅL 1.2:

HHX OG HTX

INNOVATION AF AKTIVITETER FOR

FOLKESKOLEELEVER

Innovationsdagen blev en stor succes med

100 deltagende elever i Herning og 150 elever

i Ikast. Man må også her konstatere, at Ikast-

Brande kommune er mere handlingsorienteret

AFRAPPORTERING ▪ RESULTATMÅLENE

3


og udviser større engagement på børne - og

ungeområdet end Herning kommune, idet

deltagerantallet i procent af ungdomsårgangen

er betydeligt større i Ikast.

Der var ikke interesse i folkeskolen for inhouse

camps. Herningsholm uddannede en

række elever fra HHX som camp-guides, men

kun 3 tilmeldinger betød, at campen måtte

aflyses. Forårets skolekonflikt kan være en

delårsag, selv om tilmeldingerne før konflikten

ikke var stor, derfor vil forsøget blive gentaget

i regi af HHX i 2013. En særlig udfordring

har været, at Herning kommune havde en

innovationskonsulent ansat i en projektperiode,

men han fratrådte, og kommunen lukkede

projektet uden at fundere det videre i Center for

Skærpet omdømmemarkedsføring

1. Projektet har i gymnasiet været

struktureret anderledes end i EUD. Det

har taget udgangspunkt i konkret at

forbedre og kvalitetssikre de

introducerende forløb.

2. Fokus på værdien af veltilrettelagte

introduktionsforløb.

3. Fokus på over for folkeskolens

klasselærere at begrunde

introduktionsforløbene og udarbejde

materiale til de medfølgende lærere, som

oftest er klasselærerne

4 AFRAPPORTERING ▪ RESULTATMÅLENE

Børn og Unge, derfor var udviklingsarbejdet,

som Herningsholm Gymnasium havde

investeret ressourcer i, spildt.

Der har været meget lille interesse i

folkeskolerne for talentundervisning.

I næste skoleår vil de samlede

ungdomsuddannelsesinstitutioner koordinere

tilbuddene. Det skulle gerne gøre det muligt

for Herningsholm Gymnasium at komme i

kontakt med unge, der har særlige evner og

interesser for naturvidenskab og teknologi. En

vanskelighed ved projektet har i øvrigt været, at

elever fra Ikast- Brande kommune og Herning

kommune af os ukendte årsager ikke må gå på

samme talenthold.

4. Gennemføre forløb som er spændende

for eleverne uden at gå på kompromis med

gymnasiets sigte.

5. Inddrage eleverne hvor det giver mening

6. Aktiv brug af markedsføringsmateriale

7. Udarbejdelse af elektronisk elevevaluering

8. Opfølgende evaluering efter hvert afsluttet

besøg.

Alle punkter er blevet gennemført, og gymnasiet vurderer med succes.

Den langvarige konflikt på folkeskoleområdet bevirkede dog mange aflysninger.


FAGLIGHED I NYE KLÆDER

Den beskrivelse af faglighed i nye klæder,

der kan læses under EUD, gælder kun i en

vis udstrækning gymnasiets arbejde med

målet. Der er, så vidt det kan bedømmes,

arbejdet mere med didaktiske spørgsmål

og med organisationsudvikling i samspil

mellem uddannelsesledere og lærerteams, og

tværgående lærersamarbejdsinitiativer. Der

er kørt 19 tværfaglighedsprojekter, f.eks. kan

fremhæves et fagligt projekt, nemlig ”udvikling

af faglighed i danskgruppen” på tværs af HHX

og HTX og Herning og Ikast.

MÅL 1.3: AMU

Udvikle og implementere Key Account model

Der er udviklet en model, som er præsenteret

for uddannelseslederne. Modellen indeholder

en flerhed af muligheder for at iværksætte

aktiviteter over for nøglekunderne.

Uddannelseslederne har som følge af den store

branchemæssige diversitet, de repræsenterer,

gennemført aktiviteter og virksomhedsbesøg

i henhold til modellen. Vi oplever, at målet er

opnået med stor grad af succes i de fleste

afdelinger. Gode relationer smitter af på evnen

til at få flere praktikpladser, og det er særligt

lykkedes på snedker- og transportområdet.

AFRAPPORTERING ▪ RESULTATMÅLENE

5


2. OMFATTER INDSATSOMRÅDER DER STYRKER

LEDELSESINFORMATIONEN, SÅ DEN BLIVER HURTIGERE

OG MERE PRÆCIS MED HENBLIK PÅ AT GØRE LEDELSEN

MERE SIKKER

MÅL 2.1

1. Introduktionsprogram for ledere.

2. Implementering af Balanced

Scorecard (BS) med særlig henblik på

den i vedtægten og forretningsordenen

fastlagte bestyrelsesinformation.

3. Udvikle hovedforløbsstatistik som

væsentligt prognoseværktøj.

Der er gennemført individuelle omfattende

introforløb for de i 2012 ansatte

uddannelsesledere, ligesom der har været

tilknyttet mentor til begge. Evaluering af

programmet har vist stor tilfredshed, og det

har bevirket, at dele af konceptet nu udrulles

til alle nye medarbejdere. Det er en positiv

sidegevinst ved det gennemførte program. Der

er endvidere blevet introduceret en intromappe

med alle standardinformationer, der er

relevante for ledere og medarbejdere.

En yderligere sidegevinst er, at det har skærpet

opmærksomheden på Portalen, skolens

intranet, idet der er konstateret et behov for

en oprydning og en fornyelse af denne i lighed

med, hvad der er sket på hjemmesiden.

BS er nu fuldt implementeret i alle skolens

6 AFRAPPORTERING ▪ RESULTATMÅLENE

4. Benchmarking på udvalgte nøgletal – top 5

skoler.

5. Lederrekruttering – og udvikling,

talentprogram.

afdelinger, og der foreligger en troværdig

model og troværdig ledelsesinformation. Alle

vigtige overvågningsområder er en del af BS,

senest er MUS- samtaler, handlingsplan for

øget gennemførelse og AMU-kvalitet kommet

til. Det eneste, der resterer, er, hvordan BS

regelmæssigt kan præsenteres for bestyrelsen

på en overskuelig måde uden alle detaljerne,

der er ganske omfattende.

Der foreligger nu en model, der er i stand

til at fremskrive alle hovedforløb i perioden

2008- 2015. Modellen er en rullende model, der

kigger 5 år frem.

Modellen giver et godt beslutningsgrundlag for

den enkelte uddannelsesleders planlægning af

skoleforløb, lokalebehov, og personalebehov.


For den øverste ledelse bidrager det til at

kvalitetssikre afdelingsbudgetter og skolens

overordnede og strategiske økonomi.

Undervejs i forløbet blev målet om top 5

benchmark ændret til et fokus på risikostyring.

Det var der flere årsager til. Dels et

bestyrelsesønske i forlængelse af drøftelser af

skolens byggeprogram, hvor det som følge af

byggeriets størrelse var naturligt at kigge frem

i stedet for at fokusere på benchmark, der i

sagens natur kigger tilbage. Dels en bekymring

i forhold til erhvervsskolernes faldende

attraktivitet i befolkningen og den manglende

politiske konsensus om, hvad der i givet fald

skal ske med erhvervsuddannelserne.

Der er derfor arbejdet med at udvikle en model,

som skal udfoldes i næste resultatperiode:

■ Identifikation og vurdering af risiko

(trusselliste)

■ Analyse (sandsynlighed og konsekvens)

■ Risikostrategi (det samlede risikobillede)

■ Forankring (rapportering til bestyrelsen)

Der er nu udarbejdet et samlet overblik over

ledernes kompetencer og uddannelsesniveau,

og det ser ganske godt ud. De fleste

af de ledere, der ikke har en decideret

lederuddannelse, er i gang eller er planlagt

igangsat. Tilbage står en overvejelse af, hvilket

pædagogisk niveau, lederne skal have. Dette

er særligt aktualiseret af, at ikke alle ledere

af pædagogiske afdelinger rekrutteres med

underviserbaggrund, og man må forvente, at

dette behov kan være stigende, idet noget tyder

på, at det bliver vanskeligere at rekruttere

internt. Dette vil der blive taget hånd om.

AFRAPPORTERING ▪ RESULTATMÅLENE

7


INDSATSOMRÅDER DER SKAL

STYRKE OG FORBEDRE DE CENTRALE STABS- OG

STØTTEFUNKTIONERS FORRETNINGSUDVIKLING OG

3.OMFATTER

SÆTTE FOKUS PÅ ENKELTE PUNKTINDSATSOMRÅDER

MÅL 3.1:

CATERING

1. Udvikling af take-away-koncept.

2. Sikre godkendelse til nøglehulsmærkning i

alle kantiner.

Der er etableret et koncept for take-away,

der bygger på, at der forudbestilles, og at det

ikke konkurrerer med det daglige udsalg i

kantinen. 2 gange ugentlig sælges middagsret.

Konceptet gik i luften den 15. maj 2013.

Sortimentskatalog kan ses på Portalen.

Alle kantiner er ved periodens udløb den 1. juli

2013 nøglehulscertificeret. Kantinen i bygning

29 er den sidste, der kommer med som følge

af den nyligt afsluttede ombygning. Skolen har

været pioner på området, hvor spisesteder

certificeres. Derfor har der været en tæt

dialog med Fødevarestyrelsen, hvor skolen har

påvirket retningslinjer for at sikre minimalt

madspild. Fødevarestyrelsen har anerkendt

skolens indsats som pioner på området.

Punktet konsolidering af driften er udtryk for

en kontinuerlig proces. Køkken og kantiner

er konstant udfordret på økonomien, og det

afstedkommer en konstant afvejning af presset

på medarbejderne og skolens økonomi. Efter

1. kvartal har det vist sig nødvendigt at ændre

8 AFRAPPORTERING ▪ RESULTATMÅLENE

3. Konsolidering af overskud på driften.

4. Etablering af yderligere eksterne

leverancer.

kantinen på Nørholmvej, så den drives efter en

”Neptunvejsmodel” (kombineret receptionist/

kantine). Salget falder og falder. Problemet

løses først tilfredsstillende, når HG flyttes

til Lillelundvej, og kantinen på Nørholmvej

dermed nedlægges. Samtidig vil det styrke

Nordlyset.

Social- og sundhedsskolen har trukket på

en del konsulentydelser ved Herningsholm

Erhvervsskole i forbindelse med nybyggeri

og etablering af kantine. Det var derfor

forventet, at Herningsholm skulle give

tilbud på fremtidig leverance efter samme

model som Herning Gymnasium. Social- og

Sundhedsskolen valgte imidlertid et EU-udbud.

Herningsholm blev prækvalificeret, men de

endelige leverancebetingelser var af en sådan

art, at Herningsholm ikke kunne deltage i det

videre udbud, bl.a. som følge af kravet om en

bankgaranti, der var uforeneligt med regler

for selvejende institutioners samarbejde i

administrative fællesskaber.


MÅL 3.2:

BYGNINGSFOR-

VALTNINGEN

Udarbejdelse af særskilt udbudsprogram for

truckcenter og nyt byggeri til HG.

Der er efter samme model som ved bygning

af gymnasiet etableret en styregruppe,

der afholder møde hver mandag morgen.

Denne styringsmodel sikrede sammen med

gode kontraktforhold et succesrigt byggeri.

Der er derfor stor tiltro til, at de næste

byggerier vil forløbe lige så tilfredsstillende.

Alle hidtidige milepæle er opfyldt, og alle

byggesager forløber planmæssigt. Rammerne

for EU-udbud af nyt byggeri til HG er under

udarbejdelse og følger tidsplanen. Planlægning

og udbud af ombygning af truckcentret er

gennemført, og ombygningen er igangsat,

og byggeriet afsluttes i august 2013, så der

opstår minimal driftsforstyrrelser på udbud og

gennemførsel af AMU-aktiviteter.

MÅL 3.3:

HERNINGSHOLM

IT-CENTER

1. Optimering af skolens overhead.

2. Nedbringelse af fravær blandt itmedarbejdere.

3. Tilgang af yderligere 1

uddannelsesinstitution.

Der er udviklet en række nye

forretningsområder, som sælges til flere af de

26 tilknyttede institutioner.

Det drejer sig i punktform om følgende

områder:

■ Flere skoler har købt et softwareprogram,

it-centret selv har udviklet: ”tryllehatten”

■ Flere skoler har endvidere købt UMS

brugerhåndtering, der har bevirket salg af

yderligere serverkapacitet

■ Flere skoler har valgt softwareudrulning

fra Capa. Skolens overhead herpå er 20

kr./pc/år.

Serverrummet er i påsken 2013 ombygget

med nyt kølesystem, der er billigere i drift rent

energimæssigt, og som vurderes at være en

meget sikker løsning. Nedbrud af køling i en

stor serverpark er potentiel meget risikabel,

med langvarigt nedbrud som en mulig

AFRAPPORTERING ▪ RESULTATMÅLENE

9


konsekvens. Denne risiko er nu minimeret

betragteligt, og udskiftning af kerneswitchen,

som også er sket nu, hvor serverparken

alligevel var ude af drift i forbindelse med

etablering af nyt kølesystem, til en professionel

datacentral model har bevirket øget robusthed

at hele datacentralen.

Der har været iværksat adskillige tiltag for at

minimere det alt for høje fravær blandt itmedarbejderne:

■ Tilskyndelse til at dyrke motion og fælles

indmeldelse i fitnesscenter

■ Medarbejderne er tilbudt

influenzavaccination

■ It-afdelingen har etableret madklub for

at sikre fornuftig kost og minimering af

junkfood, som mange it-medarbejdere

lever af som en særlig it-kultur

■ Der er etableret firmabetalt frugtordning

■ Samtaler med medarbejdere med særligt

mange sygedage og usund livsstil

■ Der er taget kontakt til ernæringsekspert.

10 AFRAPPORTERING ▪ RESULTATMÅLENE

Sygefraværet er reduceret med 4-5 dage

pr. år pr. medarbejder, men det vurderes,

at der er potentiale til yderligere reduktion

af sygefraværet, som er kritisk ikke blot for

skolen selv, men også for de mange eksterne

kunder.

Den nyetablerede fusionsskole i Ringkøbing-

Skjern har valgt Herningsholm it-center

som leverandør af Navision og EASY og til

projektledelse.

Erhvervsgymnasiet i Grindsted er blevet

etableret i fuld drift, dette er en udvidelse af

forretningsomfanget med denne institution


AFRAPPORTERING ▪ RESULTATMÅLENE

11


DIREKTIONENS

EKSTRARAMME


SÆRLIGE INDSATSOMRÅDER HVOR DER SKAL

DOKUMENTERES SÆRLIGT SYNLIGE OG MARKANTE

RESULTATER, OG SOM OMFATTER INITIATIVER, DER SKAL

4.OMFATTER

MINIMERE FRAFALD

ETABLERING AF

SKOLEHJEMSTILBUD FOR

HHX OG HTX

Det var ledelsens intuitive antagelse

forud for initiativet understøttet af

gennemførselsvejledingen, at der var elever,

der kunne have behov for at bo på skolen i hele

eller dele af uddannelsen som forudsætning

for at gennemføre en gymnasial uddannelse.

■ Dels forudsatte vi, at en skilsmissesituation

for elevens forældre og

en flytning med den ene eller den

anden forældre kunne afstedkomme et

transportbehov, der var større end, eleven

umiddelbart kunne overkomme

■ Der kunne være problemer i hjemmet af

en karakter, der nødvendiggjorde, at

eleven havde behov for at komme væk

fra hjemmet for at kunne gennemføre

uddannelsen.

Det viste sig, at et sådant behov rent faktisk

forelå om end ikke i et stort omfang, men

de ca. 3 elever, der i gennemsnit har boet på

skolehjemmet i perioden siden oprettelsen af

ordningen, havde næppe gennemført, hvis ikke

de havde haft muligheden. Pt. er der 6 elever,

der gør brug af tilbuddet. Skolehjemmet har

indkvarteret HHX/HTX eleverne i en separat

boenhed, hvor værelserne ikke er store, men

hvor der er et godt fællesmiljø under forsvarligt

tilsyn, og der har været mulighed for at købe

kost til skolens kalkulerede kostpris som et

led i økonomisk at muliggøre elevernes brug af

ordningen.

14 AFRAPPORTERING ▪ RESULTATMÅLENE

Det er derfor skolens absolutte vurdering,

at ordningen skal fortsætte udover

kontraktperioden, og at skolen skal reservere

det nødvendige antal pladser nu, hvor vi har en

god vurdering af behovets omfang.

INITIATIVER DER SKAL

MULIGGØRE OPSTART AF

HTX I IKAST

Der blev indgået en aftale med

kommunaldirektøren i Ikast-Brande kommune

om, at Herningsholm Erhvervsskole i

skoleåret 2012/2013 kunne få eksklusiv

adgang til kommunens afgangsklasser

uden om kommunens UU-center med

henblik på at vejlede og informere om HTXuddannelsen.

Udgangssituationen var, at

i særlig grad skolerne i Ikast ikke leverer

elever til HTX. I samarbejde med skolens

kommunikationsafdeling udarbejdede

HTX-uddannelsens uddannelsesleder et

meget troværdigt program for møderne på

folkeskolerne for elever i afgangsklasserne

og deres forældre, og det blev godt modtaget,

der var en betydelig interesse. Desværre

udmøntede det sig ikke i tilstrækkelig grad ved

tilmeldingen, idet kun 6 elever tilmeldte sig

HTX i Ikast.

Situationen var dog besværliggjort af,

at der ikke kunne vises laboratorie- og

værkstedfaciliteter i Ikast og endvidere af,

at Ikast-Brande gymnasium formentlig

opfattede HTX indsatsen som en trussel, og

derfor oprustede med et science studietilbud,

ligesom opstart af IB formentlig har bevirket

en udtynding af potentialet. Det er derfor


vurderingen, at bysamfundet Ikast er for lille til 4 parallelle gymnasietilbud. Ikke desto mindre er

det besluttet at forsøge endnu et år, og sidegevinsten er et større kendskab til HTX og en potentiel

forøget tilgang i Herning.

AFRAPPORTERING ▪ RESULTATMÅLENE

15


ETABLERING AF FREMSKUDT

KONTOR FOR UU EFTER AFTALE

MED HERNING KOMMUNE

Efter en konstruktiv forhandling med Herning

Kommune blev der den 1. september 2012

etableret en fremskudt kontorarbejdsplads for

en vejleder fra UU-centret ved Herningsholm

Erhvervsskole. I forsøgsperioden betalte

Herningsholm Erhvervsskole 100.000 kr. for

denne service i et år.

Desværre løb projektet ind i problemer med

mistillid mellem skolens faste vejledere og

UU -medarbejder. Når sådan noget sker, er

der altid tale om et ledelsesmæssigt svigt,

formål og begrundelser var ikke tilstrækkeligt

funderet, ligesom medarbejdere ikke var

blevet ordentligt introduceret, og der var ikke

en troværdig strategiplan. Midt i perioden blev

den fremskudte vejleder flyttet til HG Herning,

og her fungerede ordningen bedre. Et af de

problemer, der opstod ved ordningen, var, at

UU-vejlederen kun følte sig forpligtet af at

lave handlingsplaner for elever med bopæl i

Herning Kommune. Dette problem skal løses

fremadrettet.

Det er helt nødvendigt, at ordningen fortsætter

udover forsøgsperioden, hvis frafald skal

minimeres, og den nye kontanthjælpsreform

indfases fra januar 2014, ja man bør

overveje om jobcentret også bør have en

medarbejder på Herningsholm Erhvervsskole.

En barriere, der skal løses fremadrettet,

er betalingsspørgsmålet, idet synspunktet

må være, at der foreligger en kommunal

forpligtelse, og at opgaven bedst løses, hvor

eleverne er samlet, inden et frafald er opstået.

16 AFRAPPORTERING ▪ RESULTATMÅLENE

Dette skal løses på et overordnet niveau,

og på operationelt ledelsesniveau skal der

udarbejdes en ny strategiplan.

Projektet er fra april 2013 blevet betydeligt

bedre ledelsesmæssigt og strategisk funderet,

og skolens forventning er, at projektet

realiserer et betydeligt bedre samarbejde og

resultater i 2013/2014, hvor den fremskudte

vejledning flyttes tilbage til Lillelundvej.

BESKRIVELSE AF OG

IMPLEMENTERING AF

UNGDOMSKLASSE

Skolen har besøgt og beskrevet en 10. klasses

løsning, der er etableret ved erhvervsskolen

Learnmark i Horsens. Der har også været

afholdt møder med byrådsmedlem Joan

Hansen og direktør Henrik Beyer fra Herning

kommune. Det var skolens opfattelse, at der i

byrådet for så vidt Joan Hansen tegner byrådet,

var en interesse for en sådan løsning. Meget

tyder på, at projektet ligger i den kommunale

forvaltning, idet der, efter at skolen har rykket

for yderligere arbejde med projektet, ikke

er lykkedes at få kontakt med kommunen i

denne sag, på trods af at kommunen ved den

seneste konference på Skarrildhus i februar

2013 om tilgangen til de erhvervsrettede

ungdomsuddannelser har ønsket at øge

tilgangen til erhvervsuddannelserne. Skolen

vil fortsat arbejde for, at der etableres et 10. kl.

erhvervsrettet tilbud i Herning kommune.

John Egebjerg

More magazines by this user
Similar magazines