Etisk Forum for Unge 2005 - Det Etiske Råd

etiskraad.dk

Etisk Forum for Unge 2005 - Det Etiske Råd

Udtalelse om stamceller og etik Etisk Forum for Unge 2005 ET UNDERVISNINGS- OG DEMOKRATIPROJEKT TILRETTELAGT AF DET ETISKE RÅD DEN 7. OG 8. MARTS 2005 var 17 udvalgte unge fra landets 9. og 10. klasser samlet i et Etisk Forum for Unge 2005 for at diskutere etik. Medlemmerne af Etisk Forum for Unge 2005 var udvalgt blandt de mange, der har beskæftiget sig med Det Etiske Råds undervisningsmateriale, ”Den tjekkede tvivl. Om stamceller og etik.” Mere end 20.000 elever landet over har modtaget dette materiale. De etiske spørgsmål, som er til debat i ”Den tjekkede tvivl” – og som medlemmerne af Etisk Forum for Unge 2005 diskuterede – er blandet andet følgende: • Hvad kan man tillade sig at gøre med tidligt, menneskeligt liv? • Kan muligheden for væsentlige forbedringer af sygdomsbehandling retfærdiggøre brugen af stamceller fra menneskelige fosteranlæg, der dermed går til grunde? • ”Reservedelsbørn”: Er det etisk acceptabelt at udvælge fosteranlæg med en bestemt vævstype for at kunne behandle et allerede eksisterende, sygt barn? I to intense dage udfordrede medlemmerne af Etisk Forum for Unge 2005 sig selv og hinanden til at tage stilling til spørgsmålene om stamceller og etik. De afprøvede deres argumenter i dialog med hinanden. De skærpede deres argumenter. De kom i tvivl. Eller de blev overbeviste. Denne udtalelse er resultatet. Udtalelsen er sendt til alle landets folkeskoler og til Folketingets politikere. Udtalelsen kan i øvrigt læses på Det Etiske Råds hjemmeside, www.etiskraad.dk, hvor også undervisningsmaterialet ”Den tjekkede tvivl” kan læses i sin helhed.


TEMA 1 Sygdomsbehandling kontra respekten for fosteranlaeggets liv ETISK FORUM FOR UNGE 2005 har taget stilling til spørgsmålet om, hvorvidt muligheden for forbedringer af sygdomsbehandling kan retfærdiggøre brugen af stamceller fra menneskelige fosteranlæg, der dermed går til grunde. I sin stillingtagen har Etisk Forum for Unge 2005 diskuteret et fosteranlægs etiske status og afvejet hensynet til respekt for fosteranlæggets liv overfor hensynet til de personer, som kunne få gavn af forskning i dets stamceller. Etisk Forum for Unge 2005 er delt i sin holdning til spørgsmålet om, hvorvidt det er etisk acceptabelt at forske i stamceller fra menneskelige fosteranlæg. FOR forskning i stamceller fra menneskelige fosteranlæg Nogle medlemmer af Etisk Forum for Unge 2005 er for forskning i stamceller fra menneskelige fosteranlæg, for så vidt som disse fosteranlæg er blevet til overs fra kunstig befrugtningsbehandling og alligevel skulle have været destrueret. Og for så vidt som ”forældrene” har givet samtykke til at bruge fosteranlæggene til forskning. Disse medlemmer af Etisk Forum for Unge 2005 mener, at et op til 6 dage gammelt fosteranlæg ikke har fuld etisk status. Medlemmerne er af den opfattelse, at et fosteranlæg ikke har samme etiske status som et foster, som igen ikke har samme etiske status som et født menneske. Der er ikke enighed om, præcist hvornår et fosteranlæg får en sådan etisk status, at forskning, der indebærer dets destruktion, ikke længere er etisk acceptabelt. Men der er enighed om, at grænsen ligger efter 6 dage efter befrugtningen. Der blev i diskussionen blandt andet fremført følgende synspunkter: • ”Når barnet kan føle og sanse, bliver det et liv, man skal passe på.” • ”Man kan forske indtil fosteret får bevidsthed.” • ”Når fosteret får menneskelignende træk: Det er der, det skiller.” • ”Et fosteranlæg er et liv, hvis forældrene synes, at det er et liv.” • ”Det er et liv, når der er en følelsesmæssig binding.” • ”Så snart fosteranlægget er i livmoderen, har det etisk status.” Medlemmerne lægger vægt på, at forskningen i stamceller fra fosteranlæg sigter på at udvikle behandlinger af alvorlige sygdomme. Blandt disse medlemmer mener nogle, at der bør udarbejdes en positivliste over sygdomme, der er ”alvorlige nok” til at kunne legitimere stamcelleforskning. Der blev i diskussionen blandt andet fremført følgende synspunkter: • ”Et særligt nedsat råd bør udarbejde en positivliste. Den bør revurderes med jævne mellemrum.” • ”Et særligt nedsat råd bør tage stilling fra sag til sag/fra forskningsprojekt til forskningsprojekt.” • ”Der bør laves en positivliste, der ikke går på de enkelte sygdomme, der kan legitimere stamcelleforskning, men på grupper af sygdomme – eller områder, som det vurderes nødvendigt og værdigt at gøre til mål for stamcelleforskning.” • ”Der bør laves en positivliste, der sikrer, at der kun udføres forskning på stamceller fra fosteranlæg, hvis forskningen sigter mod at helbrede dødelige eller alvorligt invaliderende sygdomme, som f.eks. Alzheimers.” Andre medlemmer mener derimod, at det ikke er muligt at lave en etisk forsvarlig positivliste. Der blev i diskussionen blandt andet fremført følgende synspunkter: • ”Det er umuligt at vurdere, hvad der er en alvorlig sygdom, og hvad der ikke er.” • ”Alle er enige om, at kræft er en alvorlig sygdom. Men det kan allergi også være. Hvis allergi ikke kommer med på listen over alvorlige sygdomme, vil man opleve det som uretfærdigt.” • ”Hvis man kan blive syg af lak og maling eller af kosmetik, så er det i orden at farve- og lakindustrien og kosmetikindustrien bruger stamceller fra fosteranlæg til forskning.” Alle medlemmer, der går ind for forskning i stamceller fra fosteranlæg, er enige om, at der bør være stram kontrol med forskningen og en lovgivning, der sikrer, at forskningen i stamceller fra fosteranlæg er væsentlig og lødig. Medlemmerne er desuden enige om, at der skal gælde samme regler for offentlig og privat finansieret forskning. IMOD forskning i stamceller fra menneskelige fosteranlæg Andre medlemmer af Etisk Forum for Unge 2005 er imod forskning i stamceller fra menneskelige fosteranlæg. Disse medlemmer mener, at menneskeligt liv begynder ved undfangelsen, og at der ikke er nogen forskel i etisk status mellem et fosteranlæg, et foster og et født menneske. Forskning i stamceller, der betyder, at fosteranlæg går til grunde, er derfor etisk uantageligt. Der blev i diskussionen blandt andet fremført følgende synspunkter: • ”Livet har mistet sin værdi, hvis vi bruger fosteranlæg til forskning.” • ”Man kan ikke bestemme over et andet liv.” • ”Vi skal ikke røre ved livet på den måde. Vi skal ikke blande os i alting, bare fordi vi kan.” • ”Hvis et fosteranlæg først er liv, når vi bestemmer, at det er liv, hvad er det så inden?” • ”Forskning i stamceller fra fosteranlæg er en tingsliggørelse af livet. Vi gør menneskeligt liv til en vare.” • ”Fosteranlæg er ikke en genstand, vi kan teste kosmetik på.” • ”Forskning i stamceller fra fosteranlæg bliver en etisk glidebane.”


Udvaelgelse af fosteranlaeg/ Menneskeligt liv som reservedelslager ETISK FORUM FOR UNGE 2005 har taget stilling til spørgsmålet om, hvorvidt det er etisk acceptabelt at udvælge et fosteranlæg med henblik på at kunne behandle et allerede eksisterende, sygt barn. I sin stillingtagen har Etisk Forum for Unge 2005 afvejet hensynet til det syge barn og dets familie, hensynet til det kommende barn og hensynet til fosteranlæggets liv. Etisk Forum for Unge 2005 er delt i sin holdning til spørgsmålet, om det er etisk acceptabelt at udvælge fosteranlæg. FOR udvælgelse af fosteranlæg Nogle medlemmer af Etisk Forum for Unge 2005 er for udvælgelse af fosteranlæg for så vidt, som der er tale om udvælgelse, der sker med henblik på at afhjælpe livstruende sygdom. Men blandt disse medlemmer er det forskellige argumenter, der har vejet tungest i den endelige stillingtagen. Alle de medlemmer, som er for muligheden for at udvælge fosteranlæg, mener, at et op til 6 dage gammelt fosteranlæg ikke har fuld etisk status. Medlemmerne er af den opfattelse, at et fosteranlæg ikke har samme etiske status som et foster, som igen ikke har samme etiske status som et født menneske. Medlemmerne mener derfor, at det er etisk forsvarligt at udvælge fosteranlæg, selvom det betyder, at andre fosteranlæg vælges fra og går til grunde. Der blev i diskussionen blandt andet fremført følgende synspunkter: • ”Vi er sat i verden for at hjælpe hinanden.” • ”Ikke alene er det forsvarligt at foretage ægsorteringen, det er uetisk ikke at gøre det, hvis det kan hjælpe det syge barn.” • ”Der er noget større end os selv. Hensynet til én selv skal ikke være det største.” • ”Det er ikke uværdigt at slå et fosteranlæg ihjel. Det er uværdigt ikke at hjælpe syge.” Medlemmerne har diskuteret de psykologiske konsekvenser, der kan følge af at være et donorbarn. Der blev i diskussionen blandt andet fremført følgende synspunkter: • ”Det er en ære at være et donorbarn.” • ”Det er en gave at kunne redde et andet menneske.” • ”Et donorbarn er ikke et reservedelslager, men en redningsmand.” • ”Det kan give donorbarnet stolthed at have en særlig status.” • ”Det kan give en helt særlig og værdifuld samhørighed mellem de to søskende.” • ”Selvom det måske ikke gør donorbarnet stolt, er det i hvert fald ikke værre at være et donorbarn, end det er at være et adoptivbarn eller et almindeligt IVF-barn. Der findes så mange ”skæve” børn.” Medlemmerne har blik også for de problemer, det kan give at være født som donorbarn, men mener ikke, at der er grund til at antage, at disse problemer er af en sådan karakter, at det kan betinge at være imod at skabe donorbørn. Ikke desto mindre anbefaler medlemmerne, at der lovgivningsmæssigt bliver gjort en indsats for at søge at mindske risikoen for sådanne problemer. Der var enighed om følgende: • ”Ægsortering skal kun tilbydes forældre, der virkeligt ønsker sig et nyt barn – og ikke kun ønsker sig en donor.” • ”Forældrepar, der ønsker at gøre brug af ægsortering, skal rådgives om de psykologiske risici, der er forbundet med at skabe et donorbarn.” Det blev i denne forbindelse diskuteret, hvorvidt ægsortering kun skal tilbydes forældre, der på forhånd er vurderet at have en vis forældreegnethed. Dette var der ikke enighed om. Der blev i diskussionen fremført blandt andet følgende synspunkter: • ”Ægsortering skal kun tilbydes forældre, som vurderes at kunne tackle de psykologiske komplikationer, som det kan medføre, at familien har sat et donorbarn i verden.” • ”Det bør overvejes at etablere et særligt råd, der skal have som sin opgave at vurdere ”forældreegnetheden”.” • ”Det bør overvejes, at det offentlige fortsætter kontakten med familien efter fødslen af donorbarnet med henblik på at kunne afhjælpe eventuelle problemer i familien.” • ”Selektion af forældre vil give et Hitler-samfund.” • ”Forældre, der gerne vil have et barn mere, er gode forældre. Ingen skal ind og vurdere forældreegnethed.” • ”Ægsortering bør være et tilbud til alle. På linie med abort. Man må have tillid til forældrenes selvbestemmelse.” Det blev yderligere diskuteret, hvorvidt forældre til et donorbarn er etisk forpligtede til at være åbne overfor donorbarnet om den måde, hvorpå barnet er blevet skabt. Nogle medlemmer mener ikke, at det er etisk acceptabelt at forholde donorbarnet viden om et så vigtigt forhold. Andre medlemmer mener, at en sådan afgørelse må afhænge af den enkelte situation: Åbenhed er mindre vigtigt, hvis der ”kun” har været tale om donation af navlestrengsblod, og der ikke er udsigt til et vedvarende donor-modtager forhold mellem de to søskende. IMOD udvælgelse af fosteranlæg Andre medlemmer af Etisk Forum for Unge 2005 er imod udvælgelse af fosteranlæg. Men medlemmerne har lagt vægt på forskellige argumenter i deres stillingtagen. Nogle medlemmer betoner, at udvælgelse af fosteranlæg helt grundlæggende er etisk uacceptabelt. Der blev i diskussionen blandt andet fremført følgende synspunkter: • ”Menneskeligt liv begynder ved undfangelsen. Der er ingen forskel i etisk status mellem et fosteranlæg, et foster og et født menneske.” • ”Teknologier, der indebærer destruktion af fosteranlæg, er derfor ikke etisk acceptable.” • ”Vi gør os til Herre over livet og bliver for meget Gud.” Andre medlemmer betoner, at en sådan udvælgelse er en tingsliggørelse af fosteranlægget, hvilket medlemmerne finder etisk uacceptabelt. Der blev i diskussionen fremført blandt andet følgende synspunkter: • ”Det er en krænkelse af væsentlige etiske værdier at skabe menneskeligt liv som reservedele. Det er en begrænsning af den personlige frihed.” • ”Det er en grum tanke at blive født med ét formål – og kun ét formål.” • ”At udvælge fosteranlæg svarer til at skabe børn som medicin”. Atter andre betoner, at en udvælgelse af fosteranlæg kan få alvorlige psykologiske konsekvenser for det syge barn, for donorbarnet og for deres indbyrdes relation. Selvom medlemmerne har blik også for de eventuelle positive konsekvenser af donationen, finder medlemmerne ikke desto mindre, at de negative vejer tungest. Der blev i diskussionen blandt andet fremført følgende synspunkter: • ”Der er risiko for, at donorbarnet lider psykologisk ved at skulle fungere som donorbarn. Der er risiko for, at barnet vil føle vrede og angst over det ansvar, der er forbundet med at være donorbarn. Særligt hvis donationsforholdet strækker sig over lang tid, og ikke kun bliver et spørgsmål om at donere navlestrengsblod.” TEMA 2 • ”Der er risiko for, at det syge barn føler skyld over at måtte udsætte sin mindre søskende for ubehag og smerte i forbindelse med en vedvarende donation.” • ”Der kan udvikle sig et usundt “siamesisk tvillingeforhold” mellem de to søskende.” • ”Det er ikke rigtigt at sige, at det er en gave for donorbarnet at kunne hjælpe. Et donorbarn har ikke selv valgt at give sin gave.” Alle medlemmer, der er imod udvælgelse af fosteranlæg deler en bekymring for, at tilladelse til at udvælge fosteranlæg vil føre til en ”etisk glidebane”, således at flere og flere forældre benytter sig af teknologien. F.eks. forældre uden et aktuelt behov for ægsortering, som blot for en sikkerheds skyld ønsker at sikre sig vævsforligelighed mellem deres børn. Medlemmerne finder, at risikoen for en sådan glidebane er reel og et yderligere argument imod anvendelsen af ægsortering. Alle de medlemmer, som er imod udvælgelse af fosteranlæg, fremhæver, at der bør forskes intensivt i at finde alternativer til sygdomsbehandling, der kræver udvælgelse og destruktion af fosteranlæg: ”Donorbørn kan ikke være fremtiden.”


Deltagere i Etisk Forum for Unge 2005 Anja Kruse Christensen, Brande Astrid F. Harboe, Broager Eline Hulsrøj Peterson, Middelfart Julie Weber, Jægerspris Kristian G. Pedersen, Velssø Lasse Quang Rasmussen, Horsens Louise Kaiser-Nielsen, Vedbæk Mads Beck, Viborg Marie Bjergkvist, Sorø Mathias Geisler, Odense Mille Kirstine Nielsen, Veksø Sj. Nikolaj Lillelund Ovesen, Herning Oliver A. Waterstradt, Brøndby Philip Westh Guldager, Smørum Sacha Tekla Runa, København Sarah Mariegård, Risskov Therese Hjorth, Ålborg Deltagere fra Det Etiske Råd Nikolaj Henningsen (tidligere medlem af Det Etiske Råd) Thomas G. Jensen Anette R. Nissen Kit Louise Strand Deltagere fra Det Etiske Råds sekretariat Thomas Laursen Anna Skyggebjerg www.etiskraad.dk Etisk Forum for Unge 2005 Den tjekkede tvivl - udtalelse om stamceller og etik ISBN: 87–91112–53-2 Udgivet af: Det Etiske Råd Grafisk tilrettelæggelse: Peter Waldorph Fotografier: Thomas Laursen Tryk: Schultz Grafisk Publikationen er gratis. Den kan bestilles hos: Danmark.dk’s netboghandel på det firecifrede telefonnummer 1881 eller via bestillingssiden på Det Etiske Råds hjemmeside: www.etiskraad.dk Udtalelsen er udarbejdet af Thomas Laursen og Anna Skyggebjerg, projektledere ved Det Etiske Råds sekretariat DET ETISKE RÅD Ravnsborggade 2-4 2200 København N Tlf.: 35 37 58 33 Fax: 35 37 57 55 E-mail: info@etiskraad.dk Hjemmeside: www.etiskraad.dk

More magazines by this user
Similar magazines