En politik for drenge og mænds ligestilling - Tænketanken VM ...

taenketankenvm.dk

En politik for drenge og mænds ligestilling - Tænketanken VM ...

30

FOR-

SLAG

En politik for drenge

og mænds ligestilling

Udvidet udgave inkl. baggrundspapirer


“30 forslag – en politik for drenge

og mænds ligestilling

Udgivet af: Tænketanken VM

- Viden om Mænd, København 2011

Redaktion:

Marie Valentin Beck

Svend Aage Madsen

ISBN: 978-87-91945-13-7

Layout: Rikke Blicher

Tryk: 3F

Tænketanken VM - Viden om Mænd

c/o KVINFO

Chr. Brygge 3

DK-1219 København K

www.taenketankenvm.dk

Indhold

1. Indledning

3. Mænd, sundhed og livsstil

5. Mænd, arbejdsmarked og barsel

7. Mænd, drenge og uddannelse

9. Faderskab, familieformer og omsorg

12. Socialt udsatte mænd

14. Mænd, vold og kriminalitet

Baggrundspapirer

18. Mænd, sundhed og livsstil

21. Mænd, arbejdsmarked og barsel

24. Mænd, drenge og uddannelse

31. Faderskab, familieformer og omsorg

35. Socialt udsatte mænd

39. Mænd, vold og kriminalitet

Udarbejdet af Tænketanken VM – Viden om Mænd


Indledning

Hermed fremlægger Tænketanken VM – Viden om Mænd i alt 30 forslag, der

bør indgå i en politik for at forbedre drenge og mænds ligestilling i samfundet.

De 30 forslag er rettet til politikere og beslutningstagere, meningsdannere,

NGO’er m.fl. Det er forslag til handlinger, som kan sættes i gang her og nu.

Tænketanken VM – Viden om Mænd arbejder for en synliggørelse og forståelse

af de forhold i samfundet og andre faktorer, der har betydning for mænd og

maskulinitet. VM arbejder ud fra to overordnede formål: 1) At indsamle, skabe

og formidle viden om de udfordringer, der har betydning for drenge, mænd

og maskulinitet, samt 2) at komme med forslag, der kan forbedre drenge og

mænds ligestilling og ligebehandling.

De 30 problemstillinger og forslag, der præsenteres her, bygger på allerede

kendt viden fra de seks valgte områder. Forslagene er udarbejdet på baggrund

af analyser foretaget af medlemmerne i tænketanken, der har specialviden

på områderne. De er: Mænd og sundhed (Svend Aage Madsen, Christian

Graugaard og Niels Ulrik Sørensen), Mænd, arbejdsmarked og barsel (Lotte

Bloksgaard, Anushka Abeynayake og Kenn Warming), Mænd, drenge og uddannelse

(Dorthe Staunæs og Steen Baagøe), Faderskab, familieformer og

omsorg (Kenneth Reinicke, Søren Laursen, Dorte Kousholt), Socialt udsatte

mænd (Robert Olsen, Sune Qvotrup og Anette Kronborg), Mænd og kriminalitet

(Jørn Bro, Peter Michael Toft og Basim Osman). Den foreliggende

tekst er redigeret af formand for VM Svend Aage Madsen og leder af VM Marie

Valentin Beck.

Med ‘30 forslag - en politik for drenge og mænds ligestilling’ vil vi gerne lægge

kimen til et længerevarende arbejde med de samfundsproblematikker, der

knytter sig til mænd og maskulinitet. Det kræver ressourcer og politisk opbakning

at få løst disse udfordringer i praksis. Med denne udgivelse er der

lagt en bred ramme og formuleret en struktur, som kan tjene som afsæt for et

videre og dybere arbejde. Det er endvidere vores håb, at denne udgivelse og

et forhåbentligt videre arbejde, kan være med til at forstærke båndet mellem

viden om køn og politik.

Vi er bevidste om, at mænd sjældent kan eller bør forstås som en homogen

gruppe. Mennesker er præget af forskellige faktorer så som køn, sociale

forhold, etnicitet, alder, geografi, demografi, seksualitet, nationalitet, sprog mv.

Vi har været opmærksomme på denne kompleksitet, og har lagt vægt på at

inddrage disse elementer inden for de forskellige områder.

Vi håber vores forslag vil blive modtaget positivt. Der er et stigende behov for,

at der sker en reel forandring i de forhold, der gør sig gældende for drenge

og mænd som køn i dagens samfund. En forandring, der giver begrebet

‘maskulinitet’ en bredere betydning, og som giver drenge og mænd ressourcer

og rum til at skabe det liv, de ønsker. Ikke kun for hver enkelt mand – og

kvindes – skyld, men ogfor samfundets skyld.

Det er på tide, at der bliver sat handling bag

målene om ligestilling og ligebehandling af

alle. Handlinger, der bygger på forskning og

erfaring, frem for udelukkende meninger

og holdninger. Her er 30 forslag.

Marie Valentin Beck & Svend Aage Madsen

En stor tak til følgende organisationer for støtte til Tænketanken VM - Viden

om Mænd’s arbejde med denne udgivelse: KVINFO, Institut for

Menneskerettigheder, 3F og DJØF.

Se mere på: www.tænketankenvm.dk

1 2


Mænd,

sundhed

og livsstil

Problemstillinger

• Sundhedsvæsnet har ikke opdaget mænd som et køn, der kan have særlige

behov. Der findes til dato ingen væsentlige sundhedstiltag, større forskningsindsatser,

elementer i sundhedsarbejderes uddannelser eller sundhedspolitikker,

der har specifikt fokus på mænds sundhed og sygelighed.

• Mænd har lavere middellevetid og større sygelighed end kvinder – og de dør

tidligere af sygdomme, som kan forebygges. Danske mænd lever i gennemsnit

fire til fem år kortere end kvinder, og danske mænds middellevetid er

så lav som nummer 19 ud af 34 i Europa. For flere dødsårsager er mænds

dødelighed omkring 150 - 250 pct. større end kvinders. Det gælder ’de store

dræbere’ som hjertekarsygdomme, kræft og sygdomme i åndedrætsorganer.

Unge mænd har over dobbelt så stor dødelighed som kvinder af ulykker,

selvmord og kræft. Hele livet igennem har mænd større forekomst og større

dødelighed af stort set alle sygdomme.

• Mænd har reproduktive udfordringer (dårlig sædkvalitet samt høj forekomst

af testikelkræft og medfødte misdannelser af kønsorganer) – og de har høj

forekomst af seksuelt overførte sygdomme og seksuelle dysfunktioner.

• Mænds psykiske problemer er underbelyste, underdiagnosticerede og underbehandlede

med dårlig trivsel, misbrugsproblemer og selvmord til følge. Kun

halvdelen af mænd med depression er i behandling for lidelsen, mens mænd

begår tre til fem gange så hyppigt selvmord som kvinder. Der mangler indsigt

i mandetypiske symptomer, og mænd kan have svært ved selv at anerkende

psykiske problemer og opsøge relevant hjælp. De særlige symptomer på

psykiske lidelser, som oftere ses hos mænd, er stadig ikke nok anerkendte eller

udforskede.

• Mænds livsstil og risiko- og sundhedsadfærd fører til unødvendig sygdom,

nedsat trivsel og for tidlig død. Dette gælder ikke mindst sårbare og socialt

udsatte mænd. For alle livsstilssygdomme har mænd den største forekomst og

dødelighed, fx får en tredjedel flere mænd end kvinder diabetes, og mænd har

dobbelt så stor dødelighed af sygdommen. Mænd, der lever alene, har

væsentligt dårligere sundhedsvaner end mænd, der bor i parforhold, og

ufaglærte mænd har i gennemsnit 12 – 13 år kortere middellevetid end kvinder

med lang uddannelse. Livet igennem benytter mænd sig omkring 30 pct.

mindre af en praktiserende læge, og markant færre mænd end kvinder får

ordineret medicin.

Forslag til handlinger

1. Mænds kønsspecifikke sundhedsbehov skal indarbejdes som en selvstændig

dimension i sundhedstiltag, -forskning og -beslutninger.

Sundhedsvæsnet skal udvikle rammer og tiltag, som tilgodeser sundhedsbehov

hos mænd i forskellige aldre og livssituationer, med særligt fokus på

sårbare mænd. Herunder mænd, der er enlige, lavtuddannede og socialt

marginaliserede samt mænd fra etniske og seksuelle minoritetskulturer. Der

skal udvikles rammer og tiltag i primærsektoren, som kan øge mænds brug

af læge. Desuden skal arbejdspladser og andre steder, hvor sundhedsfremme

bedst finder sted, gøres til arenaer for sundhedstilbud og -information

for mænd.

2. Der skal udarbejdes en sundhedspolitik, som målbevidst og systematisk

sigter på at forbedre mænds unødigt lave middellevetid. En sådan politik skal

indeholde planer for tidlig opsporing og behandling af mænd for kræft, hjertekarsygdomme,

diabetes og andre alvorlige sygdomme, samt indsats mod

tidlig død som følge af ulykker.

3. Der skal opstilles en evidensbaseret plan for forbedring af mænds

reproduktive sundhed. Der skal afsættes centrale og kommunale midler til

forebyggelse af og oplysning om seksuelt overførbare sygdomme samt seksuelle

problemer hos mænd. Desuden skal der investeres systematisk i sundhedsfremme

blandt mænd i seksuelle minoritetskulturer. Drenge skal have

HPV-vaccination som en del af den almindelige børnevaccination. Der skal

udvikles tilbud vedrørende mænds seksuelle problemer og dysfunktioner.

4. Det skal anerkendes, at køn er en vigtig faktor ved udvikling af og

symptomer på psykiske lidelser. Der skal arbejdes systematisk for aftabuisering

af og oplysning om mænds psykiske lidelser. Der skal forskes i og udvikles

metoder til tidlig opsporing og behanding af depressioner hos mænd med

henblik på forebyggelse af nedsat livskvalitet og selvmord, særligt blandt

ældre mænd. Desuden skal mænds fødselsdepressioner opspores

og behandles.

5. Der skal foretages løbende monitorering af mænds livsstil og risiko- og

sundhedsadfærd, i særdeleshed blandt sårbare mænd. Der skal udvikles

sundhedstilbud, der appellerer til og er tilgængelige for mænd. Sundhedspersonale

skal tilføres sundhedspædagogiske kompetencer, der retter sig mod

mænds behov. Der skal udvikles særlige forebyggelsestilbud til unge mænd

med fokus på de mange skift og overgange, der præger ungdomslivet,

og som påvirker livsstil og risiko- og sundhedsadfærd.

3 4


Mænd,

arbejdsmarked

og barsel

Problemstillinger

• Mænd og kvinder har i dag ikke lige muligheder for barselsorlov. Mænd

ønsker i stigende grad engagement i familien som fædre. Fædrene har i dag

ikke ligestillet mulighed for at skabe en tidlig tilknytning til deres børn. Retten

til at dele forældreorlov sikrer ikke reelt mænd lige muligheder, da kvinden

ofte benytter al den delelige orlov. Den nuværende lovgivning bygger således

på bl.a. forældede kønsopfattelser samt overlader det til fædrene (eller den

anden juridiske forældre) individuelt at forhandle orlov ift. de regler og procedurer,

der eksisterer herfor på virksomhedsniveau. Ret til orlov med løn sikres

i dag på overenskomstniveau, hvilket betyder, at fædre stilles forskelligt, da

muligheder herfor er afhængige af, hvilken branche mænd er beskæftiget i.

• Det danske arbejdsmarked er stærkt kønsopdelt i branche- og faggrupper

domineret af enten mænd eller kvinder. Det har mærkbare, negative indvirkninger

på produktivitet, nytænkning, innovation og fleksibilitet og skaber

uligeløn mellem kvinder og mænd. Kønsopdelingen er en årsag til, at hele

grupper af mænd (særligt unge) i dag oplever lav beskæftigelse og arbejdsløshed

i brancher og fag, som traditionelt har mange mænd ansat. Kønsopdelingen

og de stærke forestillinger om køn (og etnicitet) koblet til bestemte

fag og arbejdsopgaver i Danmark bevirker, at det er vanskeligt at rekruttere

mandligt ansatte til omsorgs- og plejefagene, som nu og fremover vil have et

større behov for arbejdskraft.

• Kønsopdelingen, kombineret med en svær etnisk ubalance på det danske

arbejdsmarked, medfører særlige problemstillinger for etniske

minoritetsmænd ift. beskæftigelse og arbejdsløshed.

• Som følge af kønsopdelingen på det danske arbejdsmarked er mænd og

en udsat gruppe på arbejdspladsen mht. arbejdsulykker. En af de hyppigste

dødsårsager for mænd under 50 år er arbejdsulykker; 92 % af alle dødsulykker

på arbejdspladsen fra 2002 til 2007 ramte mænd. Dertil har mænd en større

risiko end kvinder for at blive udsat for alvorlige arbejdsulykker.

Forslag til handlinger

1. Forældre skal have ligestillede barselsorlovsrettigheder, så de både formelt

og reelt sikres lige muligheder for orlov og dermed for tilknytning til deres

børn ved forældreskabets start - uanset køn og branchetilknytning. Der

skal derfor øremærkes selvstændige orlovsrettigheder, da rettigheder her

er medvirkende til at normalisere, at også mænd tager barselsorlov, hvilket

også vil legitimere dette på arbejdspladsniveau. Der skal sikres lønmæssig

kompensation til mænd, fx via barselsfonde. Retten til orlov bør ikke bindes

til en bestemt periode, men kunne bruges på andre tidspunkter inden for den

samlede orlovsperiode. Orlovsreglerne skal være lovgivning, så forældrenes

fordeling af barsel er uafhængig af, hvem der tjener mest.

2. For at bryde med det meget kønsopdelte danske arbejdsmarked, bør der

gennemføres en projektindsats, som sætter fokus på mænds evne til at yde

omsorg og bidrage til at overbevise mænd om, at også de kan indgå i professionelt

pleje- og omsorgsarbejde. Et øget fokus på og debat om mænd som

omsorgsfulde og nærværende fædre i forbindelse med barselsorlov til mænd,

kan med stor sandsynlighed bidrage til at styrke denne indsats.

3. En bred palet af initiativer bør iværksættes samtidig, så aktører på forskellige

niveauer – statsligt, regionalt, institutionelt samt enkeltaktører, fx mænd

på uddannelsesinstitutioner – på institutions- og arbejdspladsniveau, både

ledere og medarbejdere, tænker mindre kønsstereotypt i forhold til mænd,

maskulinitet og omsorg/pleje.

4. Det er desuden vigtigt at sikre en sammenbinding af indsatser på forskellige

niveauer i videnscentre. Det vil forankre de tiltag, der virker, så viden om,

hvad der kan tiltrække, fastholde og motivere mænd mere langvarigt, bl.a.

i pleje- og omsorgsfag, fastholdes. De konkrete initiativer og aktiviteter bør

udarbejdes med en målsætning om lige muligheder for alle danske lønmodtagere

på det danske arbejdsmarked og tage afsæt i erfaringer, god praksis og

forskning i Danmark, det øvrige Norden og internationalt.

5. Det skal anerkendes, at køn er en væsentlig parameter i forbindelse med

arbejdsulykker; bl.a. bør der arbejdes for en bevidstgørelse af, at mænd i

bestemte faggrupper er særligt udsatte i arbejdslivet. Der bør sættes større

fokus på mænds arbejdsmiljø og sikkerhed på arbejdspladserne samt iværksættes

yderligere forskning om arbejdsmiljø og arbejdsulykker med et

kønsperspektiv.

5 6


Mænd,

drenge og

uddannelse

Problemstillinger

• I grundskolen er der store udsving i drengenes præstationer – flere i top

og flere i bund – mens pigerne fordeler sig mere jævnt. Drenge opnår bedre

testresultater end piger indenfor matematik, og i Danmark finder man den

største kønsforskel i Norden på det område. Inden for naturvidenskab er

Danmark alene om, at drenge klarer sig en del bedre end pigerne. Der er

omvendt flest drenge i gruppen af elever uden funktionelle læsekompetencer.

Det er især danske drenge i forhold til drenge med etnisk minoritetsbaggrund,

der opnår en signifikant dårligere læsescore, mens pigerne ser ud til at have

forbedret deres naturfagsscore på det sidste. Dog skal man have for øje, at

mange drenge klarer sig glimrende i skolen.

• Flere piger end drenge går i det almene gymnasium, mens flere drenge

påbegynder erhvervsuddannelserne. I Danmark mangler der aktuelt 7000 -

9000 praktikpladser, hvilket medfører stort frafald her. Der er således flere

mænd uden uddannelse, og mænd har gennemsnitligt lavere uddannelse end

kvinder: 19 pct. mænd står uden en ungdomsuddannelse, mens det blandt

kvinderne er 14 pct., som ikke har nogen ungdomsuddannelse 25 år efter

folkeskolen. Blandt pigerne får 57 pct. en videregående uddannelse, mens det

gælder for 42 pct. af drengene. Med i betragtning skal tages, at en del drenge

også trives uden eller med en mindre grad af uddannelse.

• Forskellen i uddannelsesfrekvens mellem mænd af ”dansk og udenlandsk

herkomst” er lille inden for alle andre uddannelsesgrupper end de erhvervsfaglige.

Mænd af udenlandsk herkomst får i markant mindre grad en erhvervsfaglig

uddannelse end danske mænd. Den kønsmæssige og etniske forskel i

frafald stammer hovedsageligt fra de tekniske uddannelser.

• Der er ikke forskningsmæssigt grundlag for at forklare kønsforskelle i

skolepræstationer med biologiske forskelle. Forløbet i hjernens modning og

virke viser større forskelle indbyrdes blandt piger og drenge, end mellem de

to grupper. Desuden er hjernen plastisk og udvikler sig i takt med de udfordringer,

den får.

• Der er heller ikke belæg for, at forandringerne skyldes en såkaldt ’femininisering’.

Der er ingen tegn på, at drenge tidligere har klaret sig bedre i skolen end

pigerne - dog med undtagelse af de naturvidenskabelige fag, hvor de i visse

lande er blevet overhalet af pigerne. Det har ikke betydning for skolepræstationer,

om underviseren er mand eller kvinde. Det afhænger snarere af forventninger

til eleverne og undervisningsstilen. Desuden falder drengene primært

fra inden for de traditionelle mande-fagområder, hvor der også er et overtal

mandlige lærere. Der er desuden flere mænd blandt de ledere, hvor en del

beslutninger om skolens værdier, mål og rammer træffes. Endelig synes tiltag

med en såkaldt drengevenlig pædagogik, snarere at fastlåse drenge i en

identitet som urolige, ikke-boglige osv., end at gøre op hermed og forbedre

drenges uddannelseskompetencer. De skaber med andre ord det problem, de

forsøger at løse.

Forslag til handlinger

1. Der er behov for en robust praksis-intervention, der afhjælper uhensigtsmæssige

kønsforskelle i skolepræstationer og -frafald. Der er ikke brug for

en pædagogik, der kun tager udgangspunkt i de ressourcer, det forventes, at

drenge har, men en pædagogik, politik og ledelse, der tager højde for kompetencer,

de bør tilegne sig, hvis de skal klare sig i et videnssamfund. Udgangspunktet

skal være, at der også er store forskelle internt i gruppen af drenge og

store forskelle i forhold til andre sociokulturelle kategorier som fx etnicitet.

2. Der skal gennemgøres et forskningsbaseret kvalitetsløft af forståelsen af

køn og betydningen af køn blandt politikere, lærere, ledere og forældre.

3. Der skal udformes kønssensitive tiltag på uddannelsesområdet og

mainstreamning af køns- og mangfoldighedsperspektiver i politikker

vedrørende pædagogik og undervisning samt organisering og ledelse af

uddannelsesinstitutioner.

4. Der er brug for en højprofilering af grundskoler og deres politikker og

praksisser, hvor drenge såvel som piger klarer sig godt. Der skal gennemføres

initiativer og aktiviteter, der generelt højner prestigen af uddannelse og

boglige skolepræstationer, og som samtidig retter sig specifikt mod drenge i

grundskolen: Det skal være sejt at score gode karakterer og være boglig for

såvel drenge som for piger.

5. Der skal oprettes og fastholdes et tilstrækkelig antal praktikpladser inden

for de tekniske områder og de traditionelle mandefag samt en koordineret og

af-individualiseret praktikaftaleordning.

7 8


Faderskab,

familieformer

og omsorg

Problemstillinger

• Gennem de sidste årtier er der sket en positiv udvikling i forestillinger om

maskulinitet, således at faderskab og børneomsorg står centralt. Værdier som

arbejde og karriere suppleres nu af værdier om at udvikle et nært forhold

til børn og slægtsrelationer i det hele taget. Samtidig er der stadig modsætninger

mellem arbejdslivets krav og familielivets krav, hvilket begrænser

både fædres og mødres fleksibilitet og muligheder for at sikre familiens og

børnenes skiftende behov.

• Faderskab er ofte mindre anerkendt og forskningsmæssigt ikke belyst i

samme grad som moderskabet. Den nyere forskning, der findes, peger på,

at fædres involvering i deres børn fremmes af, at mødrene arbejder, mens

børnene er små, og af, at fædrene føler ansvar og er involveret i børnene fra

starten. Mange mænd giver udtryk for, at forældreskabet udvikler et rigere

følelsesregister og giver en tryghed, som i modsætning til arbejde og karriererelationer

ikke uden videre kan tages fra dem. Ligeledes muliggør faderskabet

ofte kønsoverskridende handlinger og giver mulighed for, at faderen

kan etablere et mere nuanceret billede af sig selv som mand.

• Dansk lovgivning og mange samfundsinstitutioner opererer oftest med, at

vi lever i en kernefamilie bestående af biologisk beslægtede far, mor og børn.

Der er i dag mange måder at leve familieliv på i Danmark. Omkring 40 % af

danske børn og unge vokser op i andre familieformer end den biologiske

kernefamilie. Mange børn vokser op på en eller flere bopæle med en stor

variation i voksen- og søskenderelationer med biologiske forældre, søskende

og øvrige slægtsrelationer og ’udøvende’ eller ’sociale’ forældre, søskende og

øvrig slægt. Der er mange administrative systemer og procedurer, der ikke

tager højde for den aktuelle diversitet i familiestrukturer, hvilket ofte resulterer

i konformitet og ekskluderende praksis på området.

• Vi ved, at børn kan knytte sig til flere primære omsorgspersoner og drager

nytte af alsidig voksenkontakt uafhængigt af køn. Den måde, børns behov forstås

på, har afgørende betydning for, hvordan forældre organiserer familiens

hverdag med opgaver og ansvar i forhold til børnene. Sikringen af børns og

fædres mulighed for tilknytning må derfor ses i sammenhæng med fordelingen

af ansvar, arbejdsopgaver og omsorg i familiernes dagligdag. Børns opvækst

og udvikling foregår også andre steder end i familien. En stor del af det

moderne forældreskab handler også om at samarbejde med andre voksne

i børns liv. Derfor må udviklingen af fædres muligheder også ses i sammenhæng

med, hvilke forståelser af køn og forældreskab, der er i spil blandt de

andre voksne, der bidrager til børnenes udvikling (fx sundhedsplejersker,

lærere og pædagoger).

• De nye familiestrukturer har været medvirkende til at skabe en gruppe af

fædre i udsatte positioner, for eksempel i forbindelse med skilsmisser

eller med økonomisk og social udsathed. Fædre i udsatte positioner kan være

svære at identificere og tilbyde relevant støtte ud fra de eksisterende indsatser.

Fædre er oftest usynlige eller ekskluderede fra disse indsatser, for

eksempel fordi tidlige forebyggende indsatser i forhold til familier i vanskeligheder

som regel retter sig mod moderen.

Forslag til handlinger

1. Der bør nedsættes en kommission, der har til opgave at udrede begrænsningerne

i den nuværende lovgivning og komme med bud på en

lovgivning, der er kønsneutral og inkluderende i forhold til de mangfoldige

familiestrukturer, der eksisterer i det danske samfund i dag, samt sikrer

barnets tarv og placerer forsørgerpligten.

2. Der bør satses på at skabe og formidle viden om, hvilke udfordringer

forældre i dag står overfor i forhold til at understøtte børnenes udvikling,

og dermed skabe større viden om fædres aktuelle dilemmaer og udfordringer

i forhold til at deltage og bidrage til familiens liv og forbinde

arbejdslivets og familielivets krav. Mænd må i højere grad anerkendes

- og forpligtes - som omsorgsressource, således at kønsstereotype omsorgsmønstre

modvirkes.

3. Der bør arbejdes på, at billedet af familier i det offentlige rum gøres

mere mangfoldigt. Herunder bør det sikres, at offentlige institutioner og

myndigheders kommunikation med forældre er kønsneutral og inkluderende.

I disse institutioner og myndigheder bør startes en opkvalificering

af kommunikationen mellem professionelle og fædre.

4. Der bør skabes større viden om fædres erfaringer med samarbejde med

offentlige institutioner, samt fokuseres på, hvilke ønsker og behov fædre

kunne have om tilbud og arrangementer rettet mod dem selv.

5. Der bør satses på at opkvalificere den faglige viden om fædre i udsatte

positioner og de dilemmaer og muligheder, der er knyttet til, at de kan

udvikle og fastholde relationer til deres børn. Herunder bør der rettes

9 10


fokus på, hvordan de relevante samfundsmæssige institutioner kan støtte

fædre i udsatte positioner i de udfordringer, der er knyttet til faderskabet

og derigennem styrke fædres forståelse for børnenes behov. Herunder bør

der satses på at udvikle indsatser, som har til opgave at sikre, at fædre

i udsatte positioner i ”gravide familier” og spædbørnsfamilier tilbydes

rele-vant støtte på et tidligt tidspunkt i familiedannelsen. Det er vigtigt,

at denne støtte organiseres til at kunne følge og støtte børn og fædre i at

udvikle og bevare konstruktive relationer i løbet af børnenes opvækst.

Socialt

udsatte

mænd

Problemstillinger

• De udsatte, hjemløse og udstødte er oftest mænd. Socialt udsatte mænd

sætter deres præg på en lang række af de statistikker og undersøgelser, der

omhandler de klassiske sociale problemer. Flere mænd end kvinder er hjemløse,

flere mænd end kvinder er misbrugere af rusmidler, og flere mænd end

kvinder havner i kriminalitet. Konsekvenserne af socialt udsatte mænds liv og

livsvilkår er, at mange mænd i denne gruppe har relativt færre børn, har talrige

livsstilssygdomme og dør tidligt. Et hverdagsliv præget af arbejdsløshed og et

”udenforskab” med deraf følgende marginalisering i samfundet.

• Mænd drager markant mindre nytte af velfærdstilbud end kvinder, hvilket

kan være et fingerpeg om, at der kan være noget i disse tilbud, som

ubevidst, men systematisk, disfavoriserer dette køn. Den måde, der bedrives

socialt arbejde, aktivering mv. på, kan være med til at forhindre socialt udsatte

mænd i at søge hjælp og drage nytte af tilbuddene.

• Der ses i forskningen, og til dels også i det sociale arbejde, en usynliggørelse

af etniske minoritetsmænds sociale problemer. Fokus har mestendels været

på udsatte etniske minoritetskvinder, men der er imidlertid adskillige indikationer

på, at etniske minoritetsmænd ofte har mindst lige så store problemer

som etniske minoritetskvinder. Nye undersøgelser peger eksempelvis på, at

somaliske mænd er langt mere marginaliseringstruede end somaliske kvinder.

Misbrug og hjemløshed blandt mænd med anden etnisk herkomst end dansk

i storbyerne (Århus, København) er over de sidste 10 år blevet mere synlig, og

“den åbne narkoscene” på Vesterbro i København er i dag præget af misbrugere

med anden etnisk baggrund end dansk.

• Det kunne se ud som om, at den ulighedsform, der er knyttet til sociogeografisk

placering (center vs. periferi) i særlig grad rammer mænd. Eksisterende

data peger således på, at unge kvinder oftere end unge mænd forlader den

geografiske periferi for at søge uddannelse/job i de større byer. Tilbage bliver

et potentielt proletariat af dårligt uddannede mænd i ”udkantsdanmark”.

Udkantsområder affolkes, og der er en tendens og overvægt af ufaglærte og

12


ofte arbejdsløse mænd i udkantsområderne.

• Et stigende socialt problem er “handlede mænd” (moderne arbejdsslaver).

Normalt leder begrebet “handlede mennesker” tanker hen på seksuel udnyttelse

og sex trafficking. Men engelske undersøgelser peger på, at den moderne

slave også er en mand. På verdensplan er dette et stort problem, da

disse mennesker arbejder og lever under slavelignende forhold. Det vurderes,

at der findes 2,5 millioner mennesker, som er ofre for trafficking på verdensplan

– heraf er over en fjerdedel mænd.

Forslag til handlinger

1. Der bør iværksættes en undersøgelse af socialt udsatte mænds situation

(omfanget af problemet og de primære sociale konsekvenser), herunder

hvordan man kan indrette velfærdstilbud, der appellerer til disse mænd.

Fænomenet socialt udsatte mænd i ”udkantsdanmark” bør belyses yderligere

både gennem kvalitative og kvantitative undersøgelser (hvad er problemet?

hvor stort er problemet?). Der bør ligeledes indsamles viden om socialt

udsatte etniske minoritetsmænds problemer og sociale kompetencer til at

klare et hverdagsliv.

2. Der skal afsættes midler til socialprojekter i udkantsdanmark. Udgangspunktet

skal være arbejdsprojekter i lighed med Kofoeds Skole, Sydhavnskompagniet

og lignende. Samtidig skal der også ske en fortsat udvikling af

krisecentre for mænd i de større byer evt. kombineret med ambulante tilbud

(samtale, udvikling af hverdagslivskompetencer m.m.).

3. Der bør igangsættes sociale arbejdsprojekter og kriminalpræventive

initiativer for unge med anden etnisk baggrund end dansk med integration

som mål. Større fokus på udvikling af etniske minoritetsmænd som rollemodeller,

som fædre, sønner og ægtefæller. Særligt tilrettelagte og målrettede rådgivningstilbud

for etniske minoritetsmænd.

4. Der er brug for et større fokus på udsatte mænd og sociale kompetencer

til at klare et hverdagsliv, herunder projekter, der giver mulighed for samkvem

med børn – evt. ved at bruge erfaringerne fra ”Fars legestue” eller ved at

udvikle familieværksteder med fokus på sociale kompetencer i familien.

5. Der skal oprettes en task force (offentlige institutioner, fagforeninger m.v.),

som både skal undersøge og intervenere i forhold til mennesker, der

er handlede.

Mænd,

vold og

kriminalitet

Problemstillinger

• Flere mænd end kvinder havner i kriminalitet. Kriminalitet er i vid udstrækning

et mandefænomen, og kriminalitetsstatistikker er i høj grad beretninger

om mænds liv og handlinger. Mænds kriminelle handlinger skaber ulykker for

omgivelserne, den kriminelle og hans nærmeste, og kriminelle bringer sig i en

marginaliseret, på sigt hyppigt forhutlet og ensom tilværelse.

• Fængselspopulationen illustrerer for mange af de indsattes vedkommende

dette forhold. På den ene side har dem, der kommer ind under straffesystemet,

ofte oplevet marginalisering tidligere i deres liv med dårlig uddannelse,

lav indkomst og få muligheder på arbejdsmarkedet. Samtidig fører fængselslivet

i sig selv til marginalisering og udstødelse. Der foreligger et hyppigt

negligeret behov for hjælp, støtte og behandling, uanset diskussioner om

skyld og ansvar.

• Omkring tre fjerdedele af den kendte kriminalitet begås af mennesker, som

tidligere har begået kriminalitet. Tilbagefaldet er størst blandt unge mænd

med dårlig social baggrund, uden stabile familie- og leveforhold, og som har

været i fængsel. Både forskning her i Danmark og internationalt viser, at det er

muligt at mindske omfanget af tilbagefald.

• Mens det store flertal af ofre for vold er mænd, og det store flertal af voldsudøvere

også er mænd, er kvinder meget oftere ofre for vold i nære relationer.

Vold i nære relationer udøves overvejende af mænd i parforholdet,

hvor 28.000 mænd årligt udøver vold mod deres partner. Det store flertal af

dem, der begår drab, er mænd, og det store flertal af ofre for drab er mænd.

Ca. 3000 kvinder årligt slår deres partner, men det er ikke særlig omtalt eller

undersøgt. Forsvindende få voldsudsatte mænd bruger et mandekrisecenter

eller får tilbudt behandling.

• Migrationskonteksten kan bevirke, at mænd med etnisk minoritetsbaggrund

kan have vanskeligheder ved at navigere mellem forskellige forventninger til

og forståelser af maskulinitet. Samtidig skabes og udvikles hybrider og nye

13 14


maskulinitetsformer, som kan være ekstra vanskelige at forholde sig til. Mænd

med etnisk minoritetsbaggrund optræder relativt hyppigt i kriminalitetsstatistikker,

hvilket ofte hænger sammen med social-økonomiske baggrunde.

Forslag til handlinger

1. Der er behov for i langt højere grad at udforske udviklingsvejene ind i

en kriminaliseret tilværelse og herunder have et fokus på årsagerne til den

enorme overvægt af mænd i en sådan løbebane.

2. Det er vigtigt at fokusere på kriminelles liv under og efter et fængselsophold.

Den oprindelige mening med begreberne resocialisering og kriminalforsorg

bør have en stærkere placering i kriminalitetspolitikken. Ligesom der

bør fokuseres på de kriminelles familier og deres forhold under og

efter fængselsophold.

3. Der må sættes massivt ind med mindskelse af tilbagefald til kriminalitet

gennem en bredspektret forsøgs- og udviklingsvirksomhed. De tiltag, som alle

har vist sig at være virkningsfulde, må tages mere omfattende i anvendelse.

4. De behandlingstilbud til voldsudøvende mænd, der i en årrække har været

stats- og kommunefinansieret, ser ud til at virke, idet klienterne/den voldsudøvende

mand ophører med eller reducerer voldsudøvelsen. Det foreslås, at

det offentlige/kommunale tilbud til de voldsudsatte kvinder med medfølgende

børn bliver udvidet til et helhedsorienteret tilbud til alle medlemmer af familien

uanset køn og alder, således at alle i denne familie gives et relevant behandlingstilbud

ud over det allerede gældende omkring støtte og rådgivning alene

til de voldsudsatte kvinder.

5. Der skal i social- og kriminalforsorgspolitikken sættes fokus på udvikling af

programmer med støtte til etniske minoritetsmænd som rollemodeller, som

fædre, sønner og ægtefæller. Desuden skal det etableres særligt tilrettelagte

og målrettede rådgivningstilbud for etniske minoritetsmænd.

15


Baggrundspapirer

Mænd,

sundhed

og livsstil

Af Svend Aage Madsen, Christian Graugaard

og Niels Ulrik Sørensen

Problemstillinger:

• Sundhedsvæsnet har ikke opdaget mænd som et køn, der kan have særlige

behov. Der findes til dato ingen særlige sundhedstiltag, større forskningsindsatser,

elementer i sundhedsarbejderes uddannelser eller sundhedspolitikker,

der har specifikt fokus på mænds sundhed og sygelighed.

• Mænd har lavere middellevetid og større sygelighed end kvinder – og de dør

tidligere af sygdomme, som kan forebygges. Danske mænd lever i gennemsnit

fire til fem år kortere end kvinder, og danske mænds middellevetid er

så lav som nummer 19 ud af 34 i Europa. For flere dødsårsager er mænds

dødelighed omkring 150 - 250 pct. højere end kvinders. Det gælder ’de store

dræbere’ som hjerte-kar-sygdomme, kræft og sygdomme i åndedrætsorganer.

Unge mænd har over dobbelt så stor dødelighed som kvinder af ulykker,

selvmord og kræft. Hele livet igennem har mænd større forekomst og større

dødelighed af stort set alle sygdomme.

• Mænd har reproduktive udfordringer (dårlig sædkvalitet samt høj forekomst

af testikelkræft og medfødte misdannelser af kønsorganer) – og de har høj

forekomst af seksuelt overførte sygdomme og seksuelle dysfunktioner.

• Mænds psykiske problemer er underbelyste, underdiagnosticerede og underbehandlede

med dårlig trivsel, misbrugsproblemer og selvmord til følge. Kun

halvdelen af mænd med depression er i behandling for lidelsen, mens mænd

begår tre til fem gange så hyppigt selvmord som kvinder. Der mangler indsigt

i mandetypiske symptomer, og mænd kan have svært ved selv at anerkende

psykiske problemer og opsøge relevant hjælp. De særlige symptomer på

psykiske lidelser, som oftere ses hos mænd, er stadig ikke nok anerkendte eller

udforskede.

• Mænds livsstil, risiko- og sundhedsadfærd fører til unødvendig sygdom,

nedsat trivsel og for tidlig død. Dette gælder ikke mindst sårbare og socialt

18


udsatte mænd. For alle livsstilssygdomme har mænd den største forekomst og

dødelighed, fx får en tredjedel flere mænd end kvinder diabetes, og mænd har

dobbelt så stor dødelighed af sygdommen. Mænd, der lever alene har væsentligt

dårligere sundhedsvaner end mænd, der bor i parforhold, og ufaglærte

mænd har i gennemsnit 12 – 13 år kortere middellevetid end kvinder med lang

uddannelse. Livet igennem benytter mænd sig omkring 30 pct. mindre af den

praktiserende læge, og markant færre mænd end kvinder får ordineret medicin.

Forslag til handlinger

1. Mænds kønsspecifikke sundhedsbehov skal indarbejdes som en selvstændig

dimension i sundhedstiltag, -forskning og - beslutninger. Sundhedsvæsnet

skal udvikle rammer og tiltag, som tilgodeser sundhedsbehov hos mænd i

forskellige aldre og livssituationer, med særligt fokus på sårbare mænd.

Herunder mænd, der er enlige, lavtuddannede og socialt marginaliserede samt

mænd fra etniske og seksuelle minoritetskulturer. Der skal udvikles rammer og

tiltag i primærsektoren, som kan øge mænds brug af læge. Desuden skal

arbejdspladser og andre steder, hvor sundhedsfremme bedst finder sted,

gøres til arenaer for sundhedstilbud og -information for mænd.

2. Der skal udarbejdes en sundhedspolitik, som målbevidst og systematisk

sigter på at forbedre mænds unødigt lave middellevetid. En sådan politik skal

indeholde planer for tidlig opsporing og behandling af mænd for kræft, hjertekarsygdomme,

diabetes og andre alvorlige sygdomme, samt indsats mod

tidlig død som følge af ulykker.

3. Der skal opstilles en evidensbaseret plan for forbedring af mænds

reproduktive sundhed. Der skal afsættes centrale og kommunale midler

til forebyggelse af og oplysning om seksuelt overførbare sygdomme samt

seksuelle problemer hos mænd. Desuden skal der investeres systematisk i

sundhedsfremme blandt mænd i seksuelle minoritetskulturer. Drenge skal

have HPV-vaccination som del af den almindelige børnevaccination. Der skal

udvikles tilbud vedrørende mænds seksuelle problemer og dysfunktioner.

4. Det skal anerkendes, at køn er en vigtig faktor ved udvikling af og symptomer

på psykiske lidelser. Der skal arbejdes systematisk for aftabuisering af

og oplysning om mænds psykiske lidelser. Der skal forskes i og udvikles

metoder til tidlig opsporing og behandling af depressioner hos mænd med

henblik på forebyggelse af nedsat livskvalitet og selvmord, særligt blandt

ældre mænd. Desuden skal mænds fødselsdepressioner opspores

og behandles.

5. Der skal foretages løbende monitorering af mænds livsstil og risiko- og

sundhedsadfærd, i særdeleshed blandt sårbare mænd. Der skal udvikles sundhedstilbud,

der appellerer til og er tilgængelige for mænd. Sundhedspersonale

skal tilføres sundhedspædagogiske kompetencer, der retter sig mod mænds

19

behov. Der skal udvikles særlige forebyggelsestilbud til unge mænd med fokus

på de mange skift og overgange, der præger ungdomslivet, og som påvirker

livsstil og risiko- og sundhedsadfærd.

Baggrund/referencer

Christensen BS, Grønbæk M, Osler M, Pedersen NV, Graugaard C, Frisch M

(2011). Sexual dysfunctions and difficulties in Denmark: Prevalence and associated

sociodemografic factors. Archives of Sexual Behavior 2011; 40, 121-32.

Christensen BS, Grønbæk M, Osler M, Pedersen BV, Graugaard C, Frisch M.

(2011). Associations between psysical and mental problems and sexual dysfunctions

in sexually active Danes. Journal of Sexual Medicine; 8, 1890-902.

Christensen, K., Graugaard, C., Bonde, H., Wulff-Helge, J. & Madsen, S.Aa.

(2006) Kend din krop, mand. København: Aschehoug.

Madsen, S.Aa. & Juhl, T. (2007). Paternal depression in the postnatal period

assessed with traditional and male depression scales. Int Journ Men’s Health &

Gender. Vol 4 Issue I, March, 26-31.

Statens Serum Institut (2010). Klamydia 2009. EPI-Nyt, uge 34.

Sundhedsstyrelsen (2010) Mænds sundhed. København: Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsstyrelsen (2011). Notat om unge mænds sædkvalitet og pigers pubertetsstart.

København: Sundhedsstyrelsen.

White, A., de Sousa, B., de Visser, R., Hogston, R, Madsern, S.Aa., Makara, P.,

Richardson, N. & Zatonski, W. (2011) The State of Men’s Health in Europe. European

Union, Directorate-General for Health and Consumers.

20


Mænd,

arbejdsmarked

og barsel

Af Lotte Bloksgaard, Anushka Abeynayake

og Kenn Warming

Problemstillinger

• Mænd og kvinder har i dag ikke lige muligheder for barselsorlov, og er

dermed ikke ligestillet mht. at engagere sig i omsorgen for børn ved

forældreskabets start. Opgørelser viser, at mænd i stigende grad ønsker at

sikre et engagement i familien som fædre. Lighed for loven ift. barsel giver

mulighed for, at også fædre kan skabe en tidlig tilknytning med deres børn. Pt.

er der i den danske orlovsordning 14 uger øremærket til den fødende kvinde

og to uger til manden (eller den anden juridiske forælder), dvs. at der ikke på

nationalt plan er sikret formelt lige muligheder mellem mænd og kvinder. Den

nuværende ret til den delelige forældreorlov sikrer desuden ikke reelt mænd

lige muligheder for orlov ift. den fødende kvinde (grundet kønsstereotyper

som bevirker, at kvinden ofte tager al den delelige orlov). Den nuværende

lovgivning institutionaliserer således bl.a. forældede kønsopfattelser samt

overlader det til individuelle fædre (eller den anden juridiske forælder) at

forhandle orlov ift. de regler og procedurer, der eksisterer herfor på virksomhedsniveau.

Desuden sikres rettigheder til orlov med løn i dag på overenskomstniveau,

hvilket betyder, at fædre (eller den anden juridiske forælder)

indbyrdes stilles forskelligt ift. barsel med løn, da nuværende muligheder

herfor er afhængige af, hvilken branche, mænd er beskæftiget i.

• Det danske arbejdsmarked er stærkt kønsopdelt; dvs. opdelt i branche- og

faggrupper, der domineres af enten mænd eller kvinder. Kønsopdelingen har

yderst mærkbare og negative indvirkninger på det danske arbejdsmarked, bl.a.

ift. produktivitet, nytænkning, innovation, fleksibilitet samt uligeløn mellem

kvinder og mænd. Kønsopdelingen på det danske arbejdsmarked er årsag

til, at hele grupper af mænd (særligt unge) i dag i særlig høj grad oplever

udfordringer ift. beskæftigelse og arbejdsløshed pga. lav beskæftigelse i

brancher og fag, som traditionelt har mange mænd ansat. Kønsopdelingen,

kombineret med en svær etnisk ubalance på det danske arbejdsmarked, medfører

særlige problemstillinger for etniske minoritetsmænd ift. beskæftigelse

og arbejdsløshed. Kønsopdelingen og de stærke forestillinger om køn (og

21

etnicitet) koblet til bestemte fag og arbejdsopgaver i Danmark bevirker, at det

er vanskeligt at rekruttere mandligt ansatte til omsorgs- og plejefagene, som

nu og fremover vil have et større behov for arbejdskraft, men som samtidig er

domineret af og forbindes med kvindeligt ansatte.

• Som følge af kønsopdelingen på det danske arbejdsmarked er mænd og

en udsat gruppe på arbejdsmarkedet mht. arbejdsulykker. En af de hyppigste

dødsårsager for mænd under 50 år er arbejdsulykker; 92 % af alle dødsulykker

på arbejdspladsen i perioden 2002 til 2007 ramte mænd. Dertil har mænd en

større risiko end kvinder for at blive udsat for alvorlige arbejdsulykker.

Forslag til handlinger

1. Forældre skal have ligestillede barselsorlovsrettigheder i den nationale

lovgivning, så de både formelt og reelt sikres lige muligheder for orlov uanset

køn og branchetilknytning. I forhold til at sikre, at også mænd får mulighed

for at tage orlov, er det vigtigt med øremærkning af selvstændige orlovsrettigheder

i lovgivningen, da rettigheder her er medvirkende til at normalisere,

at også mænd tager barselsorlov og legitimerer dette på arbejdspladsniveau.

Samtidig bør der sikres lønmæssig kompensation ifm. barselsorlov til mænd;

eksempelvis via barselsfonde. Rettigheder til barselsorlov bør desuden ikke

bindes til en bestemt tidsperiode, som det bl.a. sker ifm. sikring af lønkompensation

i Industrioverenskomsten, da mange mænd ønsker at placere deres

orlov på andre tidspunkter inden for den samlede orlovsperiode; fx sidst i

perioden ifm. at moderen vender tilbage på arbejde. Begrundelsen for, at

orlovsreglerne skal være lovmæssigt forankrede, er endvidere familiepolitisk.

Incitamentsstrukturen for forældrenes indbyrdes fordeling af barsel skal

tilstræbe en uafhængighed af hvem af forældrene, der tjener den højeste/

laveste indkomst. Nuværende forhold på arbejdsmarkedet forårsager nemlig

yderligere diskrimination af mænds (eller den anden juridiske forælders)

mulighed for at skabe en tidlig tilknytning med deres børn ved

forældreskabets start.

2. Der bør iværksættes en koncentreret, langsigtet og politisk/økonomisk

understøttet indsats for at bryde med det meget kønsopdelte danske

arbejdsmarked:

• Der bør iværksættes en konkret projektindsats, som sætter ind i kernen

af det kønsopdelte arbejdsmarked ved at sætte fokus på mænds evne til at

yde omsorg, og bidrager til at overbevise mænd om, at også de kan indgå i

professionelt pleje- og omsorgsarbejde. Et øget fokus på og debat om mænd

som omsorgsfulde og nærværende fædre ifm. øremærkning af barselsorlov til

mænd kan med stor sandsynlighed bidrage til at styrke denne projektindsats.

En bred palet af initiativer bør iværksættes samtidig, så aktører på forskellige

niveauer – statsligt, regionalt, institutionelt samt enkeltaktører, fx mænd på

uddannelsesinstitutioner – aktiveres samtidig og i både offentlige og private

sektorer. Der bør således igangsættes processer og aktiviteter også på

institutions- og arbejdspladsniveau, så både ledere og medarbejdere her

22


egynder at tænke ’anderledes’, dvs. mindre kønsstereotypt ift. mænd,

maskulinitet og omsorg/pleje.

• Det er desuden vigtigt at sikre en sammenbinding af iværksatte indsatser

forskellige niveauer samt en forankring af de tiltag, der virker, så viden om,

hvad der kan tiltrække, fastholde og motivere mænd mere langvarigt, bl.a. i

pleje- og omsorgsfag, fastholdes, fx i videnscentre.

• De konkrete initiativer og aktiviteter i projektindsatsen bør udarbejdes

med en målsætning om lige muligheder for alle danske lønmodtagere på det

danske arbejdsmarked og tage afsæt i erfaringer, god praksis og forskning

oparbejdet i Danmark, det øvrige Norden og internationalt.

3. Det skal anerkendes, at køn er en væsentlig parameter ifm. arbejdsulykker;

bl.a. bør der arbejdes for en bevidstgørelse af, at mænd i bestemte faggrupper

er særligt udsatte i arbejdslivet. Der bør sættes større fokus på

mænds arbejdsmiljø og sikkerhed på arbejdspladserne samt iværksættes

yderligere forskning om arbejdsmiljø og arbejdsulykker med et

kønsperspektiv.

Baggrund/referencer

Arbejdstilsynet (2008): Anmeldte arbejdsulykker 2002-2007. København:

Arbejdstilsynet.

Borchorst, Anette & Lotte Bloksgaard (2011): ”Barselsrettigheder til danske

fædre – en win win situation”. Kronik i KVINFOs Webmagasin, 14. september

2011.

Bloksgaard, Lotte (2009): Arbejdsliv, forældreskab og køn – forhandlinger af

løn og barsel i tre moderne virksomheder. Ph.d.-afhandling,

Aalborg Universitet.

Bloksgaard, Lotte (2009): SOSU-mænd og elektrikerkvinder – hvorfor ikke?

En analyse af to kønsdominerede fag. Aalborg: Specialfunktionen for

Ligestilling.

Danmarks Statistik (2011): Ledigheden stiger fortsat. NYT fra

Danmarks Statistik.

Emerek, Ruth & Helle Holt (2008) (red.): Lige muligheder – frie valg? Om det

kønsopdelte arbejdsmarked gennem et årti. København: SFI.

Haas, Linda & Tine Rostgaard (2011): “Father’s Rights to Paid Parental Leave

in the Nordic Countries: Consequences for the Gendered Division of Leave”.

Community, Work & Family, vol. 14, issue 2.

Holt, Helle et al. (2006): Det kønsopdelte arbejdsmarked. København: SFI.

23

Nielsen, Steen Baagøe (2011) (red.): Nordiske mænd til omsorgsarbejde!.

Roskilde: VELPRO.

Nielsen, Steen Baagøe (2008): ”Mænd i kvindefag. Om kønnede arbejdsdelinger,

kvalifikationer og barrierer for integration af mænd i daginstitutioner”

i Ruth Emerek & Helle Holt (red.): Lige muligheder - frie valg? Om det kønsopdelte

arbejdsmarked gennem et årti. København: SFI.

Olsen, Bente Marianne (2007): Evaluering af den fleksible barselorlov: orlovsreglerne

set fra forældres, kommuners og arbejdspladsers perspektiv. København:

SFI.

Olsen, Bente Marianne (2005): Mænd, orlov og arbejdspladskultur. København:

SFI.

Sjørup, Karen (2006): Mænd i kvindefag – en europæisk undersøgelse i redefinering

af mænds kønsroller, kønsstereotyper og kønsmærker. Roskilde: CeLi.

Statistikbanken. Tabel F0D5: Døde efter område, dødsårsag, alder og køn.

Warming, Kenn (2006): Mænd i kvindedominerede arbejdskulturer – et studie i

kønsstereotyper, maskulinitetskonstruktion og manderoller. Roskilde: CeLi.

Warming, Kenn (2011): ”Jeg vil lave noget, hvor jeg kan finde en livsglæde og

føle, at jeg gør en forskel” – mænds motivationer for at vælge omsorgsarbejde”.

I Tidsskrift for Arbejdsliv, nr. 2/1011, 42-58.

24


Mænd,

drenge og

uddannelse

Af Dorthe Staunæs og

Steen Baagøe Nielsen

Problemstillinger

• Hvad ved vi om drenge, køn og aktuel uddannelsesperformance ? Fra undersøgelser

vedr. grundskolen ved vi, at der er større udsving i drengenes præstationer

– flere i top og flere i bund, mens pigerne fordeler sig mere jævnt. I PISA

2009, der gælder for hele landet, opnår drenge en betydeligt bedre testscore

end piger indenfor matematik. Det interessante er, at Danmark er det eneste

land i Norden, der har så stor en kønsforskel indenfor matematik (PISA 2009:

10). Inden for naturvidenskab gælder det for OECD som helhed, at der ikke er

kønsmæssige forskelle, men for Danmark gælder det, at drenge klarer sig en

del bedre end pigerne. Kun ét land i OECD, USA, har en kønsmæssig forskel i

drengenes favør, som er større.

• PISA København 2010 peger på, at gabet imellem piger og drenges

læsescore er øget i perioden 2007-2010. Der er flest drenge i gruppen af

elever uden funktionelle læsekompetencer. Det er især danske drenge, der

opnår en signifikant dårligere læsescore, hvorimod niveauet for de elever,

rapporten genkender som indvandrerdrengene, er uændret siden 2007. I

samme undersøgelse ser pigerne ud til at have forbedret deres naturfagsscore

i forhold til den sidste PISA-København måling.

• Vi ved, at der er flere piger end drenge, der går i det almene gymnasium.

Fra undersøgelser vedr. erhvervsuddannelserne, ved vi, at forskellen på mænds

af hhv. ”dansk og udenlandsk herkomst” uddannelsesfrekvens er lille inden

for alle andre uddannelsesgrupper end de erhvervsfaglige. I en undersøgelse

af uddannelsesfrekvens 25 år efter afsluttet 9. klasse for ”mænd af dansk og

udenlandsk herkomst” baseret på Undervisningsministeriets profilmodel tegner

der sig et billede af, at ”mænd af udenlandsk herkomst” i markant mindre grad

får en erhvervsfaglig uddannelse end danske mænd. Den kønnede og etniske

forskel i frafald stammer hovedsageligt fra de tekniske uddannelser. I Danmark

mangler der aktuelt 7000-9000 praktikpladser. Det er især inden for de fagområder,

drenge vælger, og hvor man individuelt skal skaffe sig en praktikaftale.

24

• Når kønsforskelle i uddannelsesperformance skal forklares, dukker der i

reglen to forklaringsmodeller op: a) Den biologiske forklaring, der taler om

binære artsforskelle imellem drenge og piger og at drenge er neurologisk og

fysisk senere modnet end piger b) feminiseringstesen, dvs. tesen om, at skolen

er blevet pigernes skole, blevet befolket af kvindelige værdier og har et overtal

af kvindelige ansatte (en numerisk feminisering). Men følgende syv nedslag

viser, at der ikke er forskningsmæssigt belæg for disse to forklaringsmodeller:

a. Review af den neuropsykologiske forskning viser, at der i forhold til

hjernens modning og virke er større forskelle internt i grupperne piger og

drenge end imellem grupperne. Ligeledes viser forskning, at hjernen er

plastisk og dermed udvikler sig i takt med de udfordringer, den får.

b. Historiske analyser af skolepræstationer viser, at der ikke er tegn på, at

drenge tidligere har klaret sig generelt bedre end piger i skolen, men at de

tidligere var bedre i de naturvidenskabelige fag, hvor de nu i visse lande er

blevet overhalet af pigerne. I forhold til performance er skolen ikke blevet

pigernes. Det har den altid været, hvis vi ser på performance-score – og og

den gang, der var ansat flere mandlige lærere. Den historiske forskning kan

altså ikke bekræfte feminiseringstesen, men pege på, at det for 100 år siden

var pigernes biologi, der blev opfattet som biologisk umoden til skolearbejde.

c. Uddannelsesforskningen viser, at det ikke har signifikant betydning for

skolepræstationer, om underviseren er mand eller kvinde. Det afhænger

snarere af forventninger til eleverne og undervisningsstilen. Studier viser f.eks.,

at lærere i kvindekroppe giver mere tid og opmærksomhed til drenge. Lærere

i såvel mande- som kvindekroppe forventer mindre af drenge og stiller andre

krav til drenge, f.eks. færre krav om empati og selvrefleksion.

d. Forskning vedr. erhvervsuddannelserne viser, at drengene falder fra inden

for de fagområder, der traditionelt set er maskulint konnoterede, og hvor der

også er et overtal af lærere i mandekroppe.

e. Organisations- og ledelsesforskning inden for skoleområdet peger på, at

den numeriske feminisering hører op, jo højere op i skolens beslutningslag,

vi kommer. Der er flere mænd blandt skoleledere og i diverse policy-organer

som f.eks. OECD, hvor en del beslutninger om skolens værdier, mål og rammer

træffes.

f. Pædagogiske og organisatoriske interventioner baseret på feminiseringstesen

og/eller binære kønsforståelser kritiseres i en række empiriske studier

for at cementere uhensigtsmæssige forskelle. Dette sker gennem retro-pædagogiske

tiltag som drengevenlig pædagogik, der alene bygger på det,

drengene allerede forventes at kunne og begære. Skole og fag er allerede

kønnede. F.eks. har en del lærere, forældre og elever forventninger om, at

”rigtige drenge” ikke kan sidde stille, koncentrere sig eller interessere sig

for det faglige. Ligesom de opfatter de humanistiske fag som ”tøsede” og

mener, at naturvidenskab er ”drengefag”. Netop disse forestillinger spiller ind

i, hvordan lærere og forældre underviser og støtter elever i hhv. drenge og

pigekroppe, ligesom forestillingerne spiller ind i, hvordan eleven forstår sig

selv og dermed også sine læringsinteresser, -engagement, og -lyst, og spørger

26


om en rigtig dreng kan lide at gå i skole. Sådanne opfattelser etablerer ikke en

udviklingszone og hjælper derfor ikke drenge til at se sig selv som en del af

skolen eller som elever, der kan udvikle sig. Snarere gør skole-oppositionelle

identiteter nærliggende eller gør drenge, der godt kan, til undtagelser.

Interventionen skaber med andre ord det problem, den forsøger at løse.

Forskningens tilbagevisning af feminiseringstesen og de biologiserende,

binære forklaringsmodeller kalder på en robust praksis-intervention, der

virker ved at afhjælpe uhensigtsmæssige kønsforskelle i skolepræstationer

og -frafald. En robust praksis-intervention må foregå på grundlag af en mere

nuanceret forståelse af uddannelsesperformance, pædagogik, køn og

diversitet. Nyere køns- og maskulinitetsforskning peger på, at drenge ikke er

en homogen gruppe. Der er store forskelle internt i gruppen og store forskelle

i forhold til andre sociokulturelle kategorier som race og etnicitet og som

antydet ovenfor national kultur. En del drenge klarer sig glimrende. Et ensidigt

fokus på skolepræstationer overser drenges andre gevinster ved skolen samt

deres post-skole privilegier. En del drenge klarer sig også godt gennem livet

uden eller med en mindre grad af uddannelse. Der er ikke brug for retropædagogiske

tiltag eller drengevenlig pædagogik, der kun tager udgangspunkt

i de ressourcer, vi forventer, drenge har, og som ikke pædagogisk,

politisk og ledelsesmæssigt tager højde for kompetencer, de bør tilegne sig,

hvis de skal klare sig i et vidensamfund. Ligesom der ikke er brug for

aktiviteter, der prestigesænker skole, viden eller uddannelse for at få

drengene med.

Bekæmpelse af kønsforskellig uddannelsesperformance (frafald og karakterer),

der ikke indebærer bekæmpelse af kønsforskellighed, må gå igennem

politiske, pædagogiske og ledelsesmæssige forståelser og aktiviteter, som

tager højde for, hvordan køn og kønnede forskelle ”gøres” og bliver til gennem

sociale strukturer og interaktioner, og derfor også kan omgøres gennem

ændringer af sociale strukturer og interaktioner.

Forslag til handlinger

1. Der er generelt brug for:

• et generelt og forskningsbaseret kvalitetsløft af kønsforståelser blandt

politikere, lærere, ledere og forældre

• udformning af kønssensitive policy tiltag på uddannelsesområdet

• en mainstreamning af køns- og mangfoldighedsperspektiver i politikker vedr.

pædagogik og undervisning samt organisering og ledelse af

uddannelsesinstitutioner

• performancekriterier, som også kan måle skolers kvalificering til bred

social og arbejdsmarkedsrettet inklusion, herunder ikke mindst succeskriterier

i forhold til evnen til at kanalisere drengene ind på anden relevant arbejds- og

uddannelsesmarkedsdeltagelse end det snævert boglige

2. Der er konkret brug for:

27

• initiativer og aktiviteter, der generelt højner prestigen af. uddannelse og

boglige skolepræstationer, og som samtidig retter sig specifikt mod drenge i

grundskolen: Det skal være sejt at score gode karakter, være boglig for såvel

drenge som piger.

• Der er brug for en højprofilering af grundskoler og deres politikker og

praksisser, hvor drenge såvel som piger klarer sig godt i forhold til bred

arbejdsmarkedsinklusion og uddannelsesdeltagelse. Der kan indføres

performancekriterier, som konkret sigter mod at måle skolens evne til at

forberede eleverne på brede ungdomsuddannelsesoptag eller jobs, således

at ikke bare de akademiske kvaliteter vægtes, men bredere kriterier end de

snævert boglige for vurdering af skolers performance i forhold til kvalificering

af eleverne til uddannelse og arbejdsmarked. Der tænkes her også på

en række af de bredere sociale, dannelses- og trivselsmæssige kriterier, som

tjener en mere langsigtet social, udddannelses- og arbejdsmarkeds-inklusion,

dvs. fx scorer for, om skolens elever (drenge som piger) tilegner sig evner og

dannelse i demokrati og samarbejde, generel trivsel, sundhed og børnemiljø,

rummelighed og inklusion, kreative og håndværksmæssige kvaliteter etc.

• praktikpladser inden for de tekniske områder og de traditionelle mandefag

samt en koordineret og af-individualiseret praktikaftaleordning.

• efteruddannelse af ressourcepersoner på - eller i tilknytning til skolen (og

dagtilbud) med henblik på at udvikle drenge (og pigers) handlerepertoire. Der

er brug for undervisere og vejledere, som på kompetent vis kan arbejde med

køn, ligestilling og mangfoldighed generelt - og kan berede vejen for at brede

drenge og pigers uddannelses- og karriereorienteringer.

• at udvikle nye uddannelsestilbud, som i større udstrækning samler de drenge

op, som er ’skoletrætte’ og synes at mangle muligheder eller motivation for

videre uddannelsesdeltagelse. Det er brug for uddannelsestilbud, som øger

sammenhængen og fleksibiliteten i uddannelsessystemet, og tjener til at kvalificere

de unge mænds fremtidsforestillinger, fx med bedre muligheder for at

afprøve og afklare deres valg i praksis (fx gennem kønsutraditionel praktik), og

måske kombinere ungdomsuddannelse og job i højere grad

Baggrund/referencer

Arnesen, A.L., E. Ørhn (2007) Travelling discourses on gender and education -

The case of boys underachievement. I Nordisk Pedagogik No. 1: 1-9.

Blackmore, J. (2010) ‘Bureaucratic, corporate/market and network governance:

shifting spaces for gender equity in education’. Gender, Work & Organization.

DOI: 10.1111/j.1468-0432.2009.00505.x

Blackmore, J. (1994) ‘Leadership in ’crisis’: feminist insights into change in

an era of educational restructing’, Paper presented at the conference of the

American Educational Research Association, New Orleans.

Bjerg, H. (2007) Har skolen et køn? En diskursanalyse af tesen om

feminiseringen af skolen. Notat. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.

28


Christensen, V.T, Egelund, N. & Chantal P. Nielsen (2011) PISA København 2010.

Kompetencer hos elever i 9. klasse i København. AKF rapport. www.akf.dk

Hattie, J. (2003) Teachers Make a Difference: What is the research evidence?.

Building Teacher Quality. Paper at the Australian Council for Educational

Research Annual Conference.

Francis, B. & C. Skelton (2004) Reassessing Gender and Achievement.

Questioning contemporary key debates. Oxon & New York: Routledge.

Gerlach, C. (2008) Kønsforskelle, hjerne og kognition. Dansk Pædagogisk

Tidskrift No. 2: 14-25.

Egelund, N. (red). PISA 2009. Danske unge I en international sammenligning.

Bind 1. Resultatrapport. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Aarhus

Universitet.

Hattie, J. (2003) Teachers Make a Difference: What is the Research Evidence?

Australian Council for Educational Research Annual Conference on Building

Teacher Quality.

Henningsen, I. & K. Sjørup (1997) Køn, kvalifikationer og rekruttering i

videregående uddannelser. I Brydninger – perspektiver på det kønsopdelte

arbejdsmarked. Arbejdsmarkedsstyrelsen: 28-41.

Henningsen, I. (2010) ”At springe over hvor gærdet er højest”, Ungdomsforskning.

Center for Ungdomsforskning nr. 3 & 4: 11-18.

Henningsen, I. (2011) Uddannelsesfrekvens og herkomst. Notat om uddannelsesfrekvens

og herkomst. 10. oktober. Department of Education. University

of Aarhus.

Juelskjær, M (2004) Kønsgidsler i klasseværelset. Efterskolen” No.2 samt i

”Frie Grundskoler” No. 10.

Juul, J. S. (2011) Piger bryder den sociale arv –drengene gør det modsatte.

Nyhedsbrev. Arbejderbevægelsens erhvervsråd. April 2011.

Kimmel, M. (2000) What about the Boys? Women’s Educational Equity Act

Digest: 1- 2 + 7

Kofoed, J. (2005) Holddeling: Når der gøres maskulinitet og hvidhed, Kvinder,

køn & Forskning No. 3: 42-54.

Kofoed, J. & D.M. Søndergaard (2008) Blandt kønsvogtere og –udfordrer.

Camouflagekaptajner og diversitetsdetektiver på spil i børnehaven. Dansk

Pædagogisk Tidskrift. No. 2: 46-55.

Martino, W. (1997) Cool boys’, Party Animals*, Squids’ and ‘Poofters’: Inter-

29

rogating the dynamics and politics of adolescent masculinities in school.

British Journal of the Sociology of Education, 20 (2): 239-263.

Martino, W. & B. Meyeen (eds.) (2001) What about the boys? Buckingham:

Open University Press

Martino, W. (1997) *Gendered Learning Practices: Exploring the Costs of

Hegemonic Masculinity for Girls and Boys in Schools, in Gender Equity: A

Framework for Australian Schools. Canberra: Ministerial Council on Education,

Employment, Training and Youth Affairs.

Munk, M.D. (2008) Køn, social mobilitet og social reproduction – maskulin

dominans og kvindernes indtog I uddannelsessystemet. Dansk Pædagogisk

Tidskrift. No. 2: 26-35.

Renold, E. (2001) ’Learning the ”hard” way: Boys, hegemonic masculinity, and

the negotiation of learner identities in the primary school. British Journal of

the Sociology of Education, 22 (3), 369-385.

Skelton, C (2001) Schooling the Boys: Masculinities and Primary Education.

Buckingham: OpenUniversity Press.

Staunæs, D. (2004) Køn, etnicitet og skoleliv. Frederiksberg: Samfundslitteratur.

Staunæs, D. (2005) ’Pæne piger og dumme drenge’ – Pædagogik med (den

selvfølgelige forskel som diktat og gennemsnittet som rettesnor. Er det særligt

smart? Kvinder, køn & Forskning nr. 3.

Staunæs, D. (2007) Besværlige drenge, Kognition og Pædagogik, 17 (64)

(2007): 72-80

30


Faderskab,

familieformer

og omsorg

Af Kenneth Reinicke, Søren Laursen

og Dorte Kousholt

Problemstillinger

• Den danske lovgivning og mange af samfundets centrale institutioner

opererer i vid udstrækning med et ideal om en kernefamilie bestående af far,

mor og børn. Dette ideal matcher ikke længere den mangfoldighed, der er i

måder at leve familieliv på i Danmark i dag. Omkring 40 % af danske børn

vokser op i andre former for familiedannelser end kernefamilien. Børn vokser

op på en eller flere bopæle med en stor variation i voksen- og søskenderelationer.

I en nutidig relevant familieforståelse må kunne rummes både

biologiske forældre, søskende og øvrige slægtsrelationer og ’udøvende’ eller

’sociale’ forældre, søskende og øvrig slægt. Der er mange administrative

systemer og procedurer, der ikke tager højde for den aktuelle diversitet i familiestrukturer,

hvilket ofte resulterer i konformitet og ekskluderende praksis på

området. Ekskluderende praksis ses særligt i forhold til minoritetsfamilieformer

som fx ’regnbuefamilier’ (LGBT-personer med børn), hvor ’mor’ og ’far’

kategorierne ikke matcher den reelle familiedannelse eller etniske minoritetsfamilier,

som kan have en mere slægts- eller netværksbaseret familiestruktur.

• De dominerende forestillinger om, hvordan familier bør organisere sig, især

når børnene er små, er i vid udstrækning baseret på en tænkning omkring

nødvendigheden af den rette tilknytning mellem mor og barn. Nutidig forskning

har vist, at børn kan knytte sig til flere primære omsorgspersoner og

drager nytte af alsidig voksenkontakt. Den måde børns behov forstås har

afgørende betydning for, hvordan forældre organiserer familiens hverdag, og

derfor er en snæver mor-barn tilknytningsforståelse problematisk. I

familiernes hverdag har den praktiske organisering af opgaver og ansvar i

forhold til børnene større betydning for tilknytning og indsigt i børnenes

hverdag og behov end forældrenes køn. Sikringen af børns og fædres

mulighed for tilknytning må derfor ses i sammenhæng med fordelingen af

ansvar, arbejdsopgaver og omsorg i familiernes dagligdag.

• Børns opvækst og udvikling foregår andre steder end kun i familien. Det

31

betyder, at en afgørende del af moderne forældreskab handler om at samarbejde

med andre voksne i ens børns liv. Derfor må udviklingen af fædres muligheder

også ses i sammenhæng med, hvilke forståelser af køn og forældreskab,

der er i spil blandt de andre voksne, der bidrager til børnenes udvikling

(fx sundhedsplejersker, lærere og pædagoger).

• Gennem de sidste årtier er der sket en positiv udvikling i forestillinger om

maskulinitet, således at faderskab og børneomsorg står centralt. Værdier som

arbejde og karriere suppleres nu af værdier om at udvikle et nært forhold

til børn og slægtsrelationer i det hele taget. Samtidig er der stadig modsætninger

mellem arbejdslivets krav og familielivets krav, hvilket begrænser

både fædres og mødres fleksibilitet og muligheder for at sikre familiens og

børnenes skiftende behov.

• Faderskab er ofte mindre anerkendt og forskningsmæssigt ikke belyst i

samme grad som moderskabet. Den nyere forskning, der findes, peger på,

at fædres involvering i deres børn fremmes af, at mødrene arbejder, mens

børnene er små, og af, at fædrene føler ansvar og er involveret i børnene fra

starten. Mænd giver udtryk for, at forældreskabet giver en indre ro, udvikler et

rigere følelsesregister og giver en dyb tryghed, som i modsætning til arbejde

og karriererelationer ikke uden videre kan tages fra dem. Ligeledes muliggør

faderskabet ofte kønsoverskridende handlinger og giver mulighed for, at manden

kan etablere et mere nuanceret billede af sig selv som mand.

• De nye familiestrukturer har været medvirkende til at skabe en gruppe af

fædre i udsatte positioner, for eksempel i forbindelse med skilsmisser eller

der kan være tale om socioøkonomisk og socialt udsathed. Fædre i udsatte

positioner kan være svære at identificere og tilbyde relevant støtte ud fra de

eksisterende indsatser, og fædre er ofte usynlige eller ekskluderede fra disse

indsatser (for eksempel fordi tidlig forebyggende indsatser i forhold til familier

i vanskeligheder retter sig mod moren).

Forslag til handlinger

1. Der bør nedsættes en kommission, der har til opgave at udrede begrænsningerne

i den nuværende lovgivning og komme med bud på en lovgivning,

der er kønsneutral og inkluderende i forhold til de mangfoldige familiestrukturer,

der eksisterer i det danske samfund i dag, samt sikrer barnets tarv og

placerer forsørgerpligten

2. Der bør satses på at skabe og formidle viden om, hvilke udfordringer

forældre i dag står overfor i forhold til at understøtte børnenes udvikling, og

dermed skabe større viden om fædres aktuelle dilemmaer og udfordringer i

forhold til at deltage og bidrage til familiens liv og forbinde arbejdslivets og

familielivets krav. Mænd må i højere grad anerkendes - og forpligtes - som omsorgsressource,

således at kønsstereotype omsorgsmønstre modvirkes

3. Der bør arbejdes på at udvide billedet af moderne familieliv og i praksis

anerkende, at der er mange måder at organisere familieliv og forældreskab på.

32


Herunder må det anerkendes, at biologisk forældreskab og socialt f

orældreskab ikke nødvendigvis er sammenfaldende, samt at børns forældre

ikke nødvendigvis er én mand og én kvinde

4. Der bør arbejdes på, at repræsentationen af familier i det offentlige rum

gøres mere inkluderende. Herunder bør det sikres, at offentlige institutioners

og myndigheders kommunikation med forældre er kønsneutral og inkluderende,

herunder bør der rettes fokus på kønsaspekter af kommunikationen

mellem professionelle og fædre

5. Der bør skabes større viden om fædres erfaringer med samarbejde med

offentlige institutioner og foranstaltninger, samt fokuseres på, hvilke ønsker og

behov, fædre kunne have om tilbud og arrangementer rettet mod dem selv

6. Der bør satses på at opkvalificere den faglige viden om fædre i udsatte positioner

og de dilemmaer og muligheder, der er knyttet til, at de kan udvikle og

fastholde relationer til deres børn. Herunder bør der rettes fokus på, hvordan

de relevante samfundsmæssige institutioner kan støtte fædre i udsatte positioner

i de udfordringer, der er knyttet til faderskabet og derigennem styrke

fædres forståelse for børnenes behov

7. Herunder bør der satses på at udvikle indsatser, som har til opgave at sikre,

at fædre i udsatte positioner i ”gravide familier” og spædbørnsfamilier tilbydes

relevant støtte på et tidligt tidspunkt i familiedannelsen. Samt at denne støtte

organiseres fleksibelt til at kunne følge og støtte børn og fædre i at udvikle og

bevare konstruktive relationer i løbet af børnenes opvækst.

Baggrund/referencer

Brandth, Berit / Kvande Elin (2003): ”Fleksible fedre”, Oslo, Universitetsforlaget

Holter, Øystein (2003): Kan menn?– Menn og likestilling i arbeidslivet,

København, Nordisk Ministerråd

Kousholt, D. (2011). Børnefællesskaber og familieliv. Børns hverdagsliv på

tværs af institution og hjem. København: Dansk psykologisk Forlag.

Kousholt, D. (2011). Muligheder i familiearbejde set fra børns og forældres

hverdagsliv. I Højholt, C. (red.), Børn i vanskeligheder. Samarbejde på tværs.

København: Dansk psykologisk Forlag.

Laursen, S. (2008). Regnbuefamiliers forhold 2008, LGBT Danmark (2008),

http://www.lgbt.dk/fileadmin/site/politik/familier/Regnbuefamiliers_

forhold_2008.pdf

Madsen, Svend Aage m.fl. (2002): Fædres tilknytning til spædbørn, København,

Hans Reitzels forlag

33

Plantin, Lars (2001): Mäns Foräldraskap – om mäns upplevelser och erfarenheter

av faderskabet, Göteborg, Göteborgs Universitet

Reinicke, Kenneth (2004): Mænd i lyst og nød, København, Schønberg

Sommer, D. (2010). Børn i senmoderniteten barndomspsykologiske perspektiver.

København: Hans Reitzels forlag

Barn i homosexuella familjer Betänkande från Kommittén om barn i homosexuella

familjer, Justitiedepartementet (2001), SOU 2001:10, http://www.regeringen.se/sb/d/135/a/608

L. Hodson: Different Families, Same Rights?, ILGA Europe, http://ilga-europe.

org/home/issues/families/ilga_europe_publications/different_families_same_

rights_lesbian_gay_bisexual_and_transgender_families_under_international_

human_rights_law_december_2007 og http://ilga-europe.org/home/issues/

families/ilga_europe_publications/different_families_same_rights_freedom_

and_justice_in_the_eu_implications_of_the_hague_programme_for_lesbian_

gay_bisexual_and_transgender_families_and_their_children_december_2007

The Yogyakarta principles, http://www.yogyakartaprinciples.org/

34


Socialt

udsatte

mænd

Af Robert Olsen, Sune Qvotrup

og Anette Kronborg

Problemstillinger

1) De udsatte/hjemløse/udstødte er ofte mænd

2) Etniske minoritetsmænd

3) Mænd i udkantsområder

4) Handlede mænd (moderne arbejdsslaver)

• De udsatte/hjemløse/udstødte er ofte mænd: Socialt udsatte mænd sætter

deres præg på en lang række af de statistikker og undersøgelser, der omhandler

de klassiske sociale problemer. Flere mænd end kvinder er hjemløse, flere

mænd end kvinder er misbrugere af rusmidler, og flere mænd end kvinder

havner i kriminalitet. Dette fænomen er ikke nyt. Mænd har præget disse

statistikker gennem mange år. Nyere undersøgelser underbygger blot dette.

Konsekvenserne af socialt udsatte mænds liv og livsvilkår betyder, at mange

mænd i denne gruppe har relativt færre børn, har talrige livsstilssygdomme og

dør tidligt. De har et hverdagsliv præget af arbejdsløshed (siden 2008 er flere

mænd end kvinder arbejdsløse) og et ”udenforskab” med deraf følgende

marginalisering i samfundet. Mænds evner og ressourcer til at klare et hverdagsliv

som socialt udsatte (misbrug og hjemløshed) er problematisk. Evnerne

til at skabe et hjem eller ”at hjemme den” er på grund af den traditionelle opdeling

i hjemmets opgaver (børn, mad, hygge m.m.) ringere hos mange mænd

end hos kvinder. Psykiske problemer, blandt andet selvmord, er langt mere

hyppigt forekommende hos mænd end hos kvinder. Mænd er dårligere end

kvinder til, ved brud i hverdagslivet som eksempelvis arbejdsløshed, at genskabe

det, hverdagslivsforskeren Brite Bech-Jørgensen kalder normalitetens

symbolske orden. Ansvaret for børn, som kvinder traditionelt har, virker som

en slags forsikring mod udstødelse: Når man har ansvar for børn, tvinges man i

en vis forstand til at have en struktur på sit hverdagsliv. Når mænd bliver

arbejdsløse fejler de dobbelt, fordi de også fejler som mænd. Det er ganske

35

enkelt ikke maskulint at være arbejdsløs, og den traditionelle rolle som ’breadwinner’

mistes. Den udfordring af maskuliniteten, der ligger heri, kan være et

element i forståelsen af, hvorfor mænd oftere end kvinder ender blandt de

mest udstødte.

• Etniske minoritetsmænd: Det forudsættes – både blandt forskere og

socialarbejdere – ofte, at den gruppe, der har de værste sociale problemer,

er etniske minoritetskvinder. Denne forudsætning synes at hvile på en rent

additiv præmis: kvinder er underprivilegerede ifht mænd. Etniske minoriteter

er underprivilegerede ifht. danskere. Altså må etniske minoritetskvinder være

de mest underprivilegerede. Denne tankegang genfindes i megen forskning,

hvor en interesse i samspillet mellem køn og etnicitet helt uproblematiseret

bliver til en interesse i etniske minoritetskvinder(s liv, erfaringer, politiske

repræsentation mv.). Der sker således i forskningen, og til dels i det sociale

arbejde, en usynliggørelse af etniske minoritetsmænds sociale problemer. Der

er imidlertid indikationer på, at etniske minoritetsmænd ofte har mindste lige

så store problemer som kvinderne. Resultater fra INTERLOC projektet peger

eksempelvis på, at somaliske mænd er langt mere marginaliseringstruede end

somaliske kvinder. Misbrug og hjemløshed blandt mænd med anden etnisk

herkomst end dansk i storbyerne (Århus, København) er over de sidste 10 år

blevet mere synligt, og ”den åbne narkoscene ” på Vesterbro i København

er i dag præget af misbrugere med anden etnisk baggrund end dansk. Med

andre ord: For nogle etniske minoritetsgrupper, nogle steder i landet i nogle

sammenhænge, kunne det faktisk se ud til, at mændene har større problemer

end kvinderne. Dette skyldes nok til dels, at der er iværksat en række sociale/

socialpolitiske tiltag til at hjælpe kvinderne. Men måske skyldes det også, på

et mere abstrakt plan, at mændene generelt ikke er velsete (blandt andet fordi

de anses for at være patriarkalske og kvindeundertrykkende). De er derfor ikke

’værdigt trængende’ i socialpolitisk forstand. Ikke desto mindre er det slående,

at marginaliseringsproblemer blandt etniske minoritetsmænd fylder så lidt,

både socialpolitisk og forskningsmæssigt.

• Mænd i udkantsområder: Det kunne se ud som om den ulighedsform, som er

knyttet til sociogeografisk placering (center vs. periferi) i særlig grad rammer

mænd. Eksisterende data peger således på, at unge kvinder oftere end unge

mænd forlader den geografiske periferi for at søge uddannelse/job i de større

byer. Tilbage bliver (måske) et proletariat af dårligt uddannede mænd. Man

ved reelt meget om denne problematik, de pågældende mænds livskvalitet

mv. Den globale urbanisering har også haft konsekvenser i Danmark.

Udkantsområder affolkes, og der er en tendens og overvægt af ufaglærte og

ofte arbejdsløse mænd i udkantsområderne.

Handlede mænd (moderne arbejdsslaver): Et stigende socialt problem er

”handlede mænd (moderne arbejdsslaver)”. Normalt leder begrebet ”handlede

mennesker” tanker hen på seksuel udnyttelse og sex trafficking. På

verdensplan er dette et stort problem, da mennesker arbejder og lever under

slavelignende forhold. Engelske undersøgelser peger på, at den moderne slave

er en mand. I august 2011 skrev pressen om befrielse af en gruppe slaver fra

en irsk virksomhed. I Danmark har man meget lidt kendskab til problemets

omfang. Skat har ved talrige af sine kontrolbesøg i blandt andet hotel- og

36


estaurationsbranchen jævnligt afsløret illegal arbejdskraft. Lignende sager har

der været fra andre brancher. ILO (International Labour Organisation) opgiver

i 2007, at der findes 2,5 millioner mennesker på verdensplan, som er ofre for

trafficking.

Forslag til handlinger:

Når et bestemt køn systematisk drager ringere nytte af velfærdstilbud, er det

relevant at overveje, om der er noget i disse tilbud, som systematisk disfavoriserer

dette køn. Man må altså spørge, om der er noget i den måde, der bedrives

socialt arbejde, aktivering forbedring af sociale kompetencer mv., som

systematisk disfavoriserer mænd.

1. Overordnet: Fokus på udsatte grupper bør altid ses i et kønsperspektiv –

ikke kun i et kvindeperspektiv. Kønsperspektivet bør indgå i overvejelserne

af opbygning af sociale initiativer, sociale projekter og ikke mindst i politiske

initiativer på det sociale område.

2. Forslag til initiativer

• Afsætte midler til socialprojekter i udkantsdanmark. Udgangspunktet skal

være arbejdsprojekter i lighed med Kofoeds Skole, Sydhavnskompagniet og

lignende.

• Give mulighed for samkvem med børn af socialt udsatte mænd evt. ved at

bruge erfaringerne fra ”Fars legestuer”, evt. udvikle familieværksteder med

fokus på sociale kompetencer i familien

• Fortsat udvikling af krisecentre for mænd i de større byer evt. kombineret

med ambulante tilbud (samtale, udvikling af hverdagslivskompetencer m.m.)

• Igangsætte sociale arbejdsprojekter og kriminalpræventive initiativer for

unge med anden etnisk baggrund end dansk med integration som mål.

• Oprettelsen af en task force (offentlige institutioner og fagforeninger), som

både skal undersøge og intervenere i forhold til mennesker, der er handlede

(ikke sextraffickkede)

• Fænomenet socialt udsatte mænd i udkantsdanmark bør belyses yderligere

både gennem kvantitative undersøgelser og kvalitative undersøgelser (hvor

stort er problemet, og hvad er problemet?)

• Forskning i socialt udsatte etniske mænds problemer

• Forskning i mænd og sociale kompetencer til at klare et hverdagsliv

• Der bør i værksættes undersøgelse af socialt udsatte mænd situation

(omfanget af problemet og de primære sociale problemer)

Baggrund/referencer

Christensen, Ann-Dorte (2009):”Belonging and Unbelonging in an Intersectional

Perspective”, Gender, Technology & Development, vol. 13, nr. 1, pp. 21-41.

Christensen, Ann-Dorte (2008): ”Nationalisme og lokalt tilhørsforhold: - køn,

klasse og etnicitet som grænsemarkører”, Kvinder, Køn og Forskning. Nr. 3, vol.

37

16, s. 59-68

Brandt, Preben: Yngre hjemløse i København. Disputats. FayL’s Forlag. 1992.

Brobyggerrapport 2010, 2011

Nyt fra Danmarks Statistik Nr. 400 • 1. september 2011 Danmarks Statistik

Køn og kriminalitet, Danmarks Statistik

Hjemløshed i Danmark 2007. National kortlægning SFI

Hjemløshed i Danmark 2009. National kortlægning SFI

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere Arbejderbevægelsens

erhvervsråd

Stofmisbrugere i Danmark 1996 – 2005. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006.

Niels Christie: Unge norske lovovertrædere. Universitetsforlaget. 1960;

Alice Miller:, Hans Reitzels Forlag.

SUSY-Udsat - Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark 2007. SFI.

Hjemlighed – Kulturfænomenologiske studier, Ida Wentzel Winter, Danmarks

Pædagogiske Universitet

ILO International Labour Organisation, rapport 2007

IMO International organisation for migrants. Statistisk afdeling

Socialt udsatte og udstødte set i et kønsperspektiv http://www.stofbladet.

dk/6storage/586/42/stof15.04-09.pdf

Selvmord i Danmark http://www.si-folkesundhed.dk/upload/selvmord.pdf

Skjøtt-Larsen, Jakob (2008) “Aalborg Øst: En social og symbolsk profil”. Sociologisk

arbejdspapir, Forskningsgruppen Castor, Aalborg Universitet. s 1-28.

38


Mænd,

vold og

kriminalitet

Af Jørn Bro, Peter Michael Toft

og Basim Osman

Problemstillinger

• Flere mænd end kvinder havner i kriminalitet. Kriminalitet er i vid udstrækning

et mandefænomen, og kriminalitetsstatistikker er i høj grad beretninger

om mænds liv og handlinger. Mænds kriminelle handlinger skaber ulykker for

omgivelserne, den kriminelle og hans nærmeste, og kriminelle bringer sig i en

marginaliseret, på sigt hyppigt forhutlet og ensom tilværelse.

• Fængselspopulationen illustrerer for mange af de indsattes vedkommende

dette forhold. På den ene side har dem, der kommer ind under straffesystemet,

ofte oplevet marginalisering tidligere i deres liv med dårlig uddannelse,

lav indkomst og få muligheder på arbejdsmarkedet. Samtidig fører fængselslivet

i sig selv til marginalisering og udstødelse. Der foreligger et hyppigt

negligeret behov for hjælp, støtte og behandling, uanset diskussioner om

skyld og ansvar.

• Omkring tre fjerdedele af den kendte kriminalitet begås af mennesker, som

tidligere har begået kriminalitet. Tilbagefaldet er størst blandt unge mænd

med dårlig social baggrund, uden stabile familie- og leveforhold, og som har

været i fængsel. Både forskning her i Danmark og internationalt viser, at det er

muligt at mindske omfanget af tilbagefald.

• Mens det store flertal af ofre for vold er mænd, og det store flertal af voldsudøvere

også er mænd, er kvinder meget oftere ofre for vold i nære relationer.

Vold i nære relationer udøves overvejende af mænd i parforholdet,

hvor 28.000 mænd årligt udøver vold mod deres partner. Det store flertal af

dem, der begår drab, er mænd, og det store flertal af ofre for drab er mænd.

Ca. 3000 kvinder årligt slår deres partner, men det er ikke særlig omtalt eller

undersøgt. Forsvindende få voldsudsatte mænd bruger et mandekrisecenter

eller får tilbudt behandling.

• Migrationskonteksten kan bevirke, at mænd med etnisk minoritetsbaggrund

kan have vanskeligheder ved at navigere mellem forskellige forventninger til

39

og forståelser af maskulinitet. Samtidig skabes og udvikles hybrider og nye

maskulinitetsformer, som kan være ekstra vanskelige at forholde sig til. Mænd

med etnisk minoritetsbaggrund optræder relativt hyppigt i kriminalitetsstatistikker,

hvilket ofte hænger sammen med social-økonomiske baggrunde.

Forslag til handlinger

1. Der er behov for i langt højere grad at udforske udviklingsvejene ind i

en kriminaliseret tilværelse og herunder have et fokus på årsagerne til den

enorme overvægt af mænd i en sådan løbebane.

2. Det er vigtigt at fokusere på kriminelles liv under og efter et fængselsophold.

Den oprindelige mening med begreberne resocialisering og kriminalforsorg

bør have en stærkere placering i kriminalitetspolitikken. Ligesom der bør

fokuseres på de kriminelles familier og deres forhold under og efter fængselsophold.

3. Der må sættes massivt ind med mindskelse af tilbagefald til kriminalitet

gennem en bredspektret forsøgs- og udviklingsvirksomhed. De tiltag, som alle

har vist sig at være virkningsfulde, må tages mere omfattende i anvendelse.

4. De behandlingstilbud til voldsudøvende mænd, der i en årrække har været

stats- og kommunefinansieret, ser ud til at virke, idet klienterne/den volds-

udøvende mand ophører med eller reducerer voldsudøvelsen. Det foreslås, at

det offentlige/kommunale tilbud til de voldsudsatte kvinder med medfølgende

børn bliver udvidet til et helhedsorienteret tilbud til alle medlemmer af

familien uanset køn og alder, således at alle i denne familie gives et relevant

behandlingstilbud ud over det allerede gældende omkring støtte og rådgivning

alene til de voldsudsatte kvinder.

5. Der skal i social- og kriminalforsorgspolitikken sættes fokus på udvikling af

programmer med støtte til etniske minoritetsmænd som rollemodeller, som

fædre, sønner og ægtefæller. Desuden skal det etableres særligt tilrettelagte

og målrettede rådgivningstilbud for etniske minoritetsmænd.

Baggrund/referencer

Dahl, K & Jakobsen, V. (2005) Køn, etnicitet og barrierer for integration. Fokus

på uddannelse, arbejde og foreningsliv. København: SFI.

Jensen, T. & Liversage, V. (2007) Fædre, sønner, ægtemænd – om maskulinitet

og manderoller blandt etnisk minoritetsmænd. København: SFI

Jensen, T.G., Roselius Jareno & M., Schmidt, G. (2006) Indsatser mod æresrelateret

vold – en undersøgelse af indsatsen i seks europæiske lande. København:

SFI

Thorsteinsson, Hallur G., leder af Børn og Unge, Psykiatrifonden: ”Unges

psykiske problemer er den vigtigste uddannelsesbarriere” i Dagbladet Politiken,

Debat, side 9, den 20.april 2011

40


Munk, Martin D., med professor, Center for Mobilitetsforskning, Aalborg

Universitet: ”Vi skaber et proletariat af mænd”, interview i Dagbladet Politiken,

Debat, side 5, den 16.april 2011

Serviceloven: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=136390

Stevenson, G., Stenager, K. & Barlach, L. (2011) Behandling af mænd der

udøver vold. Evaluering af fire projekter. København: Servicestyrelsen

41

More magazines by this user
Similar magazines