Download pdf

download.pubhub.dk

Download pdf

TUREN GÅR TIL

BERLIN

AF KIRSTINE THERKELSEN OG HENRIK VERING

16. UDGAVE


Berlin-Tegel

Volkspark

Jungfernheide

Tegeler Weg

Schlossgarten

Kurt-Schumacher Damm

Saatwinkler Damm

CHARLOTTENBURG

Spandauer Damm

Schlossstrasse

Kaiserdamm

Kaiser-Friedrich-Str.

Hohenzollerndamm

N

Berlin

Kaiserin-Augusta-Allee

Otto-Suhr-Allee

Bismarckstrasse

Kantstrasse

Kurfürstendamm

Mecklenburgische Strasse

0 500m 1 km

Franklin Str.

Müllerstrasse

Seestrasse Seestrasse

Stromstrasse

Strasse des 17. Juni

Lietzenburger Strasse

Föhrer Strasse

Altonaer Str

Strasse

Luxemburger

Rathenower

Peleberger Strasse

Strasse

Alt-Moabit

Paulstr.

Kurfürstenstra se

Strasse des 17. Juni

Hohenzollerndamm Hohenstaufenstrasse

Berliner Strasse

Volkspark

Rehberge

Beusselstrasse

Martin-Luther-Str.

Schloss

Bellevue

Hauptstrasse Hauptstrasse

Tiergarten

POTSDAMER

PLATZ OG TIERGARTEN

Sachsendamm

Osloer str. Bornholmer strasse Wisbyer str. Ostseestr.

Chausseestrasse

Invalidenstrasse

Brandenburger

Tor

Friedrichstrasse

Brunnenstrasse

Schönhauser Allee

Bernauer Strasse Danziger Strasse

Torstrasse

Unter den Linden Karl-Liebknecht-Str.

Potsdamer

Platz

Leipziger Strasse

Yorck-Str.

Stresema nstrasse

Tempelhofer Damm Mehringdamm

SPANDAUER VORSTADT

Kochstrasse

MITTE

Lindenstrasse

Heinrich-H.-Str.

Prenzlauer Allee

Lichtenberger Str.

Greifswalder Strasse

Landsberger Allee

Karl-Marx-Allee

Holzmarktstrasse Mühlenstrasse

Gitschiner Strasse Skalitzer Strasse

Gneisenaustrasse Hasenheide Karl-Marx-Strasse

Berlin-Tempelhof

Prinzen-Str.

Columbiadamm

Alexanderplatz

Oranienstr. Oranienstr.

KREUZBERG

Kottbusser Damm

Urbanstrasse Sonnen Allee

Volkspark

Hassenheide

PRENZLAUER BERG

Otto-Braun-Str.

Köpenicker Strasse

Flughafenstrasse

Hermannstrasse

Volkspark

Friedrichshain

FRIEDRICHSHAIN

Spree

Petersburger Str.

Warschauer Strasse

TT Grafik

Schlesische Str. Am Treptower Park


INDHOLD

O .................... O .. O .. O .. O .. O .. O .. O .. O

EUROPAS KULTURCENTRUM 5

BAG OM BERLIN

Berlin i dag 6

Verden kommer 8

Kulturens eksperimentarium 10

Berlin i film 14

Danske kunstnere i Berlin 15

Ingen regler 16

Den unge by 18

Vigtige årstal 22

Hvor er Muren? 23

24 timer i Berlin 25

POTSDAMER PLATZ OG TIERGARTEN 27

MITTE 41

SPANDAUER VORSTADT 55

PRENZLAUER BERG 69

KREUZBERG 81

FRIEDRICHSHAIN 95

CHARLOTTENBURG 105

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Sådan forbereder du dig 119, Rejse og ankomst 121, Sådan kommer du rundt

122, Sådan klarer du dig 124, Hvis uheldet er ude 127, Lokale forhold 128,

Årets gang 129, Hvor vil du bo? 131, Hvor vil du spise? 132, Shopping 133,

Om aftenen og natten 133, Særligt for 136, Vil du være aktiv? 138

MINIPARLØR 140

SPISEKORTET 142

SYMBOLER I BOGEN 144

REGISTER 146

KORT OVER DET DELTE BERLIN 149

KORT OVER TRAFIKNETTET I BERLIN 150


EUROPAS

KULTURCENTRUM

TECHNORYTMERNE DUNKER de dansende

sammen til én stor svedig krop i det

gamle elektricitetsværk Berghain. På de rå,

industrielle vægge hænger kunst for hundredtusinder

af euro, bl.a. et værk på ikke mindre

end 235 kvadratmeter. Berlins clubscene er

ikke kun steder, hvor man danser, de er oftest

en totaloplevelse, hvor musikken sagtens

kan holde hånd med kunsten – også i

en nedlagt fabrik.

Gennem Donna Karan-brillestellet ser velholdte

damer på Picasso i Charlottenburg,

inden turen går videre gennem dagens ferniseringer

med sekt og chokolade. På Altes

Museum får en anden ældre skønhed hovederne

til at dreje sig – det er den egyptiske

buste af Nefertiti, der stadig formår at

fascinere museumsgængere, selv efter sin

3000-års fødselsdag. Fra sin plads oppe i

galleriet i Altes Museum kigger hun ned på

Museumsinsel, der i over 160 år har trukket

besøgende til og nu er i gang med en

velfortjent restaurering.

Dreadlocks’ene fylder godt i synsfeltet,

mens Gøgereden flimrer over det store lærred

på væggen. Det er filmaften i den aktivistiske

økocafe i Prenzlauer Berg og temaet

er tvangspsykiatri. I mellemtiden spadserer

filmstjerner rundt i blitzlys på Potsdamer

Platz, inden det bliver afgjort, om de har

vundet den gyldne bjørn, det tyske svar på

en Oscar, på Berlin Film Festival. Der er grøde

i den berlinske filmverden, hvad enten den

MAN SVÆVER OVER VANDENE I BERLIN. SKULP-

TUREN “THE MOLECULE MAN” AF JONATHAN

BOROFSKY I FLODEN SPREE.

udspiller sig på en ny, rød løber eller i en

gammel, slidt kælder.

Lige meget hvor man vender sig hen i Berlin,

kan man se, at der er gang i kulturen.

Og ikke kun de steder, man forventer det.

De store museer med utrolige samlinger af

både kunst og arkæologi får skarp konkurrence

af undergrunden, hvor der eksperimenteres

på livet løs. Billedkunst i technoclubber.

Lydkunst ved fodgængerovergangen. Udendørs

tango på Museumsinsel. Man får let det

indtryk, at alle mennesker her i byen har en

kunstner inden i sig og ikke er bange for at

lade den springe ud.

Og byen giver tilsyneladende plads til dem

alle, i både konkret og overført betydning:

De mere end 455.000 udlændinge, der bor

her, har også deres kulturelle manifestation,

nemlig Karneval der Kulturen, som rammer

Berlin tre dage hvert år i maj. Og når vi snakker

om at springe ud, må man ikke glemme

bøsseparaden Christopher Street Day, som

hvert år i juli åbnes af Berlins homoseksuelle

borgmester, Klaus Wowereit. Der er rummeligt

i Berlin.

Bladrer man i tip Berlin, et halvmånedligt

program over begivenheder i byen, konfronteres

man med 40 museer, 116 gallerier, 93

biografer samt langt over 400 teater-, opera-

og balletforestillinger fordelt rundt på scenerne

i hele byen. Kulturen har mange epicentre,

og rystelserne fra hvert af dem breder sig ud

over byen, som er i evig bevægelse. Der sker

altid noget ét eller andet sted. Berlin er et

centrum for kultur, ingen tvivl om det. Men

fremfor alt et sted, hvor kulturen er i centrum.

O

> INDHOLD

5


BAG OM BERLIN

BERLIN I DAG

BERLIN ER EUROPAS kulturelle hovedstad,

og det er ikke bare pga. de mange statslige

museer med moderne og klassiske samlinger,

de private samlinger eller de hundredvis af

gallerier, som bliver ved med at skyde op.

Det skyldes heller ikke den uudtømmelige

alternative kultur, som fra sin base i undergrunden

giver grobund for og inspiration til

byens store kulturelle ambitioner. Det er det

hele lagt sammen, omsat i en kreativ og social

hovedstad, der lokker virksomheder som

Universal Music og MTV til byen. At også

Hollywood har opdaget potentialet og lægger

flere og flere produktioner til Berlin, som

fx filmen Inglorious Basterds af Quentin Tarantino,

kaster både penge og arbejdspladser

af sig.

Kan en by leve af kunst og kultur alene?

De fleste storbyer ville nok betakke sig, men

for Berlin synes valget allerede at være truffet.

Kunst og kultur i bred forstand er i dag

Berlins økonomiske boomfaktor og samtidig

et yderst effektivt marketingsbrand.

”Fattig, men sexet”. Sådan har Berlins borgmester

Klaus Wowereit engang beskrevet

byen. Det kan måske lyde kynisk i lyset af,

at byen skylder 60 milliarder euro væk og

har 447.000 indbyggere, som lever under

den fastsatte fattigdomsgrænse. Lige så kynisk

kunne man sige, at Berlin er en god by

at være fattig i – få steder i verden findes så

KUNST OG KULTUR ER I DAG BERLINS ØKONOMISKE BOOMFAKTOR OG

SAMTIDIG ET YDERST EFFEKTIVT MARKETINGSBRAND.

6 > INDHOLD

mange sociale initiativer og folkekøkkener

drevet af frivillige, for hver fjerde berliner

udfører frivilligt socialt arbejde i sin fritid.

Den sociale kapital er en del af byens dna,

og berlinere efterlever deres credo: ”Tu Wat”,

gør noget, og stormer gerne banker i protest

mod statslige milliontilskud, mens nøgne studenter

blokerer trafikken i protest mod nedskæringer

på universiteterne.

Berlins vision for fremtiden er en grøn by,

med elstationer drevet af solenergi til eldrevne

køretøjer og rensning af – ja, lokumsvand

til drikkeligt postevand. Og i en by uden storindustri

eller it-virksomheder af betydning

synes svaret på byens store sociale proble-


mer – den høje arbejdsløshed og manglerne

på uddannelsesområdet – snarere at være

de mange små kreative virksomheder, som

etablerer sig inden for fx biotek-industrien.

ØST, VEST, HJEMME BEDST

Den engang delte by er efter 20 år vokset

sammen, men der er dog interessante forskelle.

Det gamle Vestberlin har fx både den

højeste arbejdsløshed og største fattigdom,

mens det er i Østberlin, man finder de små

overlevere som fx den vietnamesiske kiosk,

der både er skrædderi og rejsebureau, eller

nøglebaren, hvor man kan købe sokker og få

en currywurst.

”The place to be, be Berlin” er Berlins officielle

kampagneslogan, som de næste par

år skal sendes ud i verden for at promovere

byen. Berlin, byen på randen af økonomisk

ruin, har stadigvæk en magnetisk tiltrækning,

ikke kun for de mere end 10.000 easyjetsetters,

som lander hver weekend fra hele

Europa bare for at opleve nattelivet, men

også for kulturturister fra hele verden. Og

hvorfor skulle man nøjes med en kuffert i

Berlin, når man kan have et værelse eller en

billig lejlighed? Berlin er den billigste by at

ET HÅNDHOLDT FOKUS PÅ EN AF DE NYE BERLI-

NERE; BYENS SOCIALE OG KREATIVE KAPITAL.

leve og bo i i Europa, og her kan drømme

realiseres uden de store omkostninger. Og

ikke så få vælger at blive i byen og måske

med tiden blive en ægte berliner, for så med

den særlige berlinerdialekt at kunne sige de

berømte ord: ”Ick bin een Berliner”. O

FAKTA OM BERLIN

Befolkning: 3,5 mio. indbyggere,

heraf 13,5% udlændinge.

Areal: 891,7 km 2 og dermed

den største by i Tyskland.

Religion: Den evangelisk-lutherske menighed

tæller 757.000 medlemmer, derefter

følger den romerskkatolske med 312.000

og den islamiske med 213.000. Den jødiske

menighed er på 12.000.

Arbejdsløshed: 21%.

Gennemsnitsnettoindkomst pr. husstand:

1475 euro.

Priser: Berlin er, hvad angår boliger og leveomkostninger,

den billigste by i Tyskland.

Sammenlignet med Danmark er her noget

billigere, i gennemsnit 15-20%.

> INDHOLD

7


BEFOLKNING OG SAMFUND

VERDEN KOMMER

POTSDAMER PLATZ’ SKYSKRABER-BER-

LIN har ikke meget med Prenzlauer Bergs

hygge-Berlin, eller for den sags skyld Kreuzbergs

tyrker-Berlin at gøre. I virkeligheden er

det umuligt at tale om Berlin som én by, ligesom

det kan være svært at kredse ind, hvad

en berliner egentlig er, andet end at det er en,

der bor i Berlin. Forretningsmanden spiser et

hurtigt rundstykke hos den russiske bager,

inden han tager på arbejde i det amerikanskejede

firma, og den tyrkiske döner kebab er

blevet nationalspise. Beboerne i byen lever i

dag i et fællesskab med alle de kulturer, som

har taget ophold her, ud fra devisen om, at

den bedste integration sker mellem mennesker,

ikke gennem love og forordninger.

KULTUREL MAGNET

Studerende fra hele verden strømmer til

Berlins tre store universiteter, selvom dårlig

økonomi har tvunget dem til at indføre brugerbetaling.

Nye teknologi- og forskerparker

skal skaffe arbejdspladser, og så er byen

en magnet for hele verdens kreative klasse.

Kunsten er en vækstfaktor, der regnes med,

og tilstrømningen af folk, som ønsker at være

en del af den frodige kulturelle skov, som

Berlin – på trods af minimal offentlig støtte

til kulturlivet – er så rig på, er tilsyneladende

uden ende. Også på babyfronten boomer

byen. Med Tysklands højeste fødselsrate er

Berlin fremtidssikret, og byens vigtigste aktiv

er dens befolkning, hvor hver anden indbygger

er mellem 20 og 40 år.

DEN POLITISKE BY

Men hverken Berlins gamle eller nye befolkning

er ukritiske borgere. Man kan se nøgne

studenter demonstrere mod nedskæringer,

og bygningsarbejdere storme byggepladser

for at gøre op med sort arbejde. Der bliver

diskuteret politik ved stambordene, og på

gaderne bliver der aktioneret mod alt fra

stigende gaspriser til krigen i Irak. Et utal

af politiske og sociale initiativer organiserer

fx Volxküche – folkekøkken – og de faste

mandagsdemonstrationer på Alexanderplatz

mod Hartz IV. Berlinernes credo er Tu Wat,

gør noget.

UNDERKLASSENS BY

Det mobile lazaret stopper ved den lille gruppe

af hjemløse punkere og gøende hunde.

Her er det nemlig ikke kun de tobenede, som


RUSSKIJ BERLIN

De er rengøringskoner og professorer, gademusikanter

og forfattere, malere og tandlæger,

millionærer og arbejdsløse. Russerne kommer

ikke, de er her allerede. Fra alle dele af det tidligere

sovjetimperium er de kommet, og det i et

antal, der minder om Berlin i starten af 20’erne,

hvor der dengang boede omkring 300.000 russere.

Mange var dengang på flugt fra revolutionen

og Stalins udrensninger, og de rige bosatte

sig i Charlottenburg – som i 20’erne gik under

navnet Charlottengrad – og resten i østdelen

af byen, hvor de blev en del af proletariatet.

I dag bor der 200.000 russere i Berlin, og for

mange af dem har det vist sig at være lettere

at være russer her end i Rusland. I deres nye

Heimat, hjemstavn, har de revitaliseret store

bliver set efter i sømmene af hjælpeorganisationer.

Den forhadte sociallov Hartz IV har

ramt en stor del af Berlins indbyggere hårdt.

Kort fortalt er Hartz IV en stramning af den

offentlige arbejdsløshedsunderstøttelse, som

betyder, at man efter cirka et år på normal

understøttelse kun får 345 euro – cirka 2600

kr. – om måneden, ud over huslejen. I aktiveringsfasen

bliver man sendt ud i et såkaldt 1

euro-job, som giver 1 euro i timen til at supplere

understøttelsen med.

Gruppen af mennesker, som lever og tjener

deres penge på gaden, er synlig overalt

dele af det religiøse og kulturelle liv. Der findes

ikke et særligt russisk kvarter i Berlin, snarere

et parallelt samfund med saunaer, klubber og

indkøbscentre. Radio- og tv-stationer på russisk

gør sammen med fire russisksprogede aviser

og diverse magasiner det lettere for russerne i

Berlin at orientere sig i de nye omgivelser. Og

russerne ser sig selv som berlinere, der holder

med Tyskland i fodbold, men med Rusland i

ishockey. Den mest prominente russer er forfatteren

Wladimir Kaminer, hvis bøger hører

til den mest læste berlinerlitteratur i Tyskland.

Hans skæve beskrivelser af landsmænd og

mødet med den tyske kultur er oversat til flere

sprog, og den russiske berliner er godt selskab.

i byen, og herbergerne plus kirkelige og private

initiativer gør deres bedste for at afbøde

faldet.

DEN GLOBALE BY

I Berlin møder man det Østeuropa, som i en

ikke så fjern fortid var vores ideologiske fjende.

På navneskiltene står der mellem Müller

og Schmidt ofte Privalova og Selik. Og

påvirkningen ses ikke kun på spisekortene.

Har man lyst til at lære afrikanske eller kinesiske

dialekter, er det intet problem. På

kulturfronten er afrikanske og russiske forfattere

efterhånden meget synlige i litteraturen,

og unge tyrkiske filmskabere laver film

med deres meningers mod. Berlin er en tilvandringsby,

og med indførelsen af det dobbelte

statsborgerskab, hvor man kan beholde

sin gamle nationalitet foruden sin nye tyske,

nyder mange det bedste af to verdener. Tyrkerne

er langt den største gruppe, alene i

Kreuzberg, med tilnavnet Klein Istanbul, bor

der 60.000. Mange af dem er født og opvokset

her og betragter sig selv lige så meget som

berlinere som tyrkere.

Ifølge de berlinere, som har mere end tre

generationer i byen bag sig, skal man være

født i Berlin for at være rigtig berliner. Selv

om man har boet her i 30 år, er man alligevel

at betragte som tilflytter eller Wahlberliner -

“valg-berliner”. O

UNGDOMMEN – OGSÅ DEN KOMMENDE – ER

BERLINS STØRSTE AKTIV.

> INDHOLD

9


KUNST OG KULTUR

KULTURENS

EKSPERIMENTARIUM

DE ER COOL, DE BERLINERE. Ja, hvis de

da er berlinere; Berlin har altid udøvet en

magisk tiltrækning på kreative sjæle fra hele

verden, som har valgt at lægge deres talent i

metropolen. Talentet møder byen. Byen møder

kunsten, og sammen kollaborerer de i et

grænsesøgende laboratorium med den understrøm,

som er så vigtig i en storby. Her er ingen

forvaltningstung tivolisering af kulturlivet,

heller ingen trendforskere til at fortolke

strømmen eller selvbestaltede kunstmoguler

til at bestemme, hvad der er hot or not. Er

man ved at drukne i understrømmen af kultur

og kunst, så ligger de klassiske institutioner

og museer som frelsende øer midt i det hele.

BYEN SOM ARKITEKTUR

Lyden af trykluftborene og synet af kranerne,

som var det genforenede Berlins skæbne i

halvandet årti, er et overstået kapitel. Men i

en by, som konstant har måttet genopfinde

sig selv, har arkitekturen altid været nødt til

10 > INDHOLD

at være på forkant med udviklingen, og i dag

er ingen undtagelse. Blandt den mest iøjnefaldende

ny arkitektur er Daniel Libeskinds

Jüdisches Museum (> 86), der blander arkitekturens

konkrete former med de tyske

jøders 2000-årige historie, Jean Nouvels

svungne glasfacader på Galeries Lafayette,

Sony Center (> 29) med Helmut Jahns dekonstruerede

telt-tag og Hans Kollhoffs ekspressive

højhus (> 30) på Potsdamer Platz.

I nærheden ligger også Peter Eisenmanns

splinternye Holocaust-Mahnmal (> 36) og

regeringskomplekset, Band des Bundes (>

35), ved Spree. Fælles for alle er lysten til at

eksperimentere i det urbane rum. Gå ud, se

ned, se op, brug arkitekturen.

EUROPAS STØRSTE ATELIER

Som kunstmetropol står byen i dag stærkere

end nogensinde og overgår i den henseende

både New York og London. Berlin har altid

været præget af opbrud og bevægelser, og


kunsten har trofast fulgt trop, fra De Unge

Vilde malere i firsernes frontstad til afløserne,

den nye generation af kunstnere, som i

slipstrømmen efter Murens fald bosatte sig i

Berlin. De kom fra hele verden på grund af

den billige og lette adgang til atelierer og

værksteder i Mitte og Spandauer Vorstadt.

Et sandt boom i antallet af gallerier gjorde,

at Berlin blev Europas kunstmetropol. Berlin

Biennalen og Artforum Berlin (> 131) har

fået selskab af tre nye årlige begivenheder på

kunstfronten, Berliner Liste, Berliner Kunstsalon

og Preview Berlin. Mangel på penge

og støtteordninger har ikke bremset kreativiteten.

Der har aldrig været så mange gallerier

til at dække så megen samtidskunst.

Kunstnere åbner såkaldte producentgallerier,

hvor de selv står for formidling og salg, og

engagement og lysten til at samarbejde på

tværs af kunstarterne spiller en større rolle

end blåstempling fra de store museer og institutioner.

Demokratiseringen af kunstscenen

har gjort, at de store institutioner spiller en

stadig mindre rolle som projektionsflade for

kunsten i dagens Berlin. Mitte og Spandauer

Vorstadt er stadig gallericentrum, men nye

interessante locations er ved at opstå bag

ved Hamburger Bahnhof og i Kreuzberg. Og

Berlins evne til at tiltrække kunstens aktører

synes uudtømmelig. Tusindvis af kunstnere,

gallerister og samlere har bosat sig i byen for

KUNST OG KULTUR FINDES ALLE STEDER - FX EN

SKULPTUR I EN BAGGÅRD ELLER PERFORMANCE

PÅ ET HUSTAG I SPANDAUER VORSTADT.

at være med der, hvor kunstens puls banker

stærkest lige nu.

ART CLUBBING

Byens puls er også byens lyd. I 70’erne, hvor

nålene dansede over den tynde hud i heroinens

hovedstad, var det akkompagneret af

David Bowie og Iggy Pop. I 80’erne var det

lyden af trykluftborets nedrivning fra støj-

ensemblet Einstürzende Neubauten, som

satte pulsen op. I 90’erne var det den pulserende

techno, som fra Berlins rå klubber

blev udbredt til hele verden.

Hvis en musikgenre skulle kendetegne

Berlin i dag, er det stadig technoen og dens

GAMLE HUSE I NYT PUDS

Selvom mange huse har moderne udseende

facader uden udsmykning, betyder det ikke,

at husene er nye. Mange bygninger blev så

beskadigede under 2. verdenskrig, at man

opgav at restaurere facadeudsmykningerne.

I stedet gav man dem et lag gipspuds, populært

kaldet Streusel, fordi overfladen minder

om smuldredej.

> INDHOLD

11


mange udløbere af elektronisk dansemusik.

Man kan høre alle genrer inden for techno;

house, trance, drum’n’bass, bigbeat, freestyle,

industrial, electronica og electroclash. Men

kulturen ville ikke eksistere uden natklubberne.

Berghain, Polar.tv, Maria am Ostbahnhof,

Tresor og WMF er med til at gøre Berlins

natteliv til Europas bedste. Det præcise antal

af klubber i Berlin kendes ikke, for en del er

illegale og eksisterer kun et par uger eller måneder.

Også her eksperimenteres der mellem

genrerne. I en symbiose med clubbing tilføjes

kunst som en del af oplevelsen i form af

installationer, fotografi og video-animation.

Berlin er hovedstaden for verdens elektroniske

musik. Pladeselskaber som Tresor

Records, B-Pitch Records og Ostgut Records

udgiver albums og compilations med en lang

række af verdenskendte kunstnere. Peaches,

Chicks on Speed, TT Raumschmiere, Ellen

Alien, Angie Reed og Paul van Dyck har sammen

med Einstürzende Neubauten og Rammstein

sendt lyden af Berlin ud i verden. De

små livesteder som White Trash Fast Food i

Prenzlauer Berg, og Wild at Heart og Lido i

Kreuzberg er et bevis på, at punk- og indierocken

lever. Masser af ukendte bands spiller

her, så det er en chance for at se dem, før de

bliver mainstream på MTV.

LITTERATURENS NYE LYD

Pzak, pzak, oplæseren stønner ordene ned

i mikrofonen, foran ham står mikserpulten.

Han lægger et loop af lyde ind imellem den

litteratur, der kommer ud af hans mund. Forfatteren

er ikke kun oplæser, han er også performer

og dj.

Den traditionelle oplæsning i en boghandel

eller i et af byens litteraturhuse har fået

modspil af oplæsninger i natklubber og barer.

Kaffee Burger og Der Frühschoppen er blot

nogle af stederne i Berlin, hvor litteratur ikke

kun kan læses, men også ses eller høres live,

iscenesat som en happening.

POLITISK DUKKETEATER

OG GUERILLADANS

Der er også en del happening over Berlins

danseteatre, som fx Sophiensaele. Scenen er

sat, dørene er lukkede, og ingen kommer ud.

Danseguerillaen har besat teatret, og publikum

danser for deres liv – i stykket, altså. Her

eksperimenteres med rollerne; hvem er publikum,

og hvem er optrædende? I Berlin kan

man aldrig vide sig sikker for den aktivistiske

dansegruppe Tanzguerilla. Den kan tage dig

som gidsel hvor som helst i det offentlige

rum og få dig til at danse. En af de bedste

dansescener i byen er foruden Sophiensaele

Schaubühne am Lehniner Platz, hvor man

kan opleve ekspressiv og moderne dans med

et stænk af clubkultur.

Berlin er, hvad angår teatre, i en klasse for

sig – i Tyskland såvel som i Europa. På trods

af, at kulturlivet har været hårdt spændt for

rent økonomisk, er her teater for enhver smag


i enhver genre. Det politiske teater i traditionen

fra Bertolt Brecht bliver stadigvæk spillet

på Berliner Ensemble. Deutsches Theater spiller

klassikere, men i et nyt og skarpere sprog.

Maxim Gorki Theater er en af Berlins mindste

scener, og her spiller kendte tyske skuespillere

over for unge, uprøvede talenter. Det er

aktuelt til kanten-teater. Uden for Tyskland

er Volksbühne nok den mest omtalte scene i

Berlin. Her hersker en vild og respektløs tilgang

til det moderne teater. Fx kan man opleve

udviklingshæmmede spille afdøde kulturpersonligheder,

eller være vidne til en absurd

historieomskrivning, hvor Freud tager Hitler

på briksen, og Marilyn Monroe forfører Formand

Mao - opført som dukketeater.

WILKOMMEN, BIENVENUE ,

WELCOME

Den ironiske kommentar til politik og menighed

forsætter i kabareterne, som er en

ældgammel berlinsk institution, hvad angår

genreblanding og eksperimenteren. På kabareterne

kan alting ske, fx får Chamäleon

Varieté i Hackesche Höfe ofte besøg fra de

østeuropæiske cirkusskoler. Wintergarten Varieté

er et sted med klovnerier, slapstick og

uartige danserinder, og Wühlmause am Theo

er comedy og satire med masser af unge talenter,

der prøver kræfter med publikum. Der

er stadig kabareter i Berlin, og der er stadig

stjerner: De hedder i dag Meret Becker og Ute

Lemper. Når de er hjemme i Berlin, optræ-

der de blandt andet på Bar jeder Vernunft, et

spejltelt, som er blevet hjemsted for en broget

samling af kunstnere. De er chanteuser i

tråd med den frække Lola, spillet af Marlene

Dietrich i filmen Den blå engel, og for et kort

øjeblik giver de med deres sang Berlin dekadencen

tilbage.

OPERA SOM TEATER

Stemmen er højspændt, dirrende og ensom

i sit forsøg på overlevelse i Berlins subventionssvage

kulturlandskab. Mens andre storbyer

har et måske to operahuse, har Berlin

hele fire af slagsen, og tre af dem hører til

blandt de bedste i verden. Men det ligger i

luften, at et af dem skal bukke under for kassemesterens

sparekniv.

Deutsche Oper ligger i det vestlige Berlin

og er det største operahus i byen. Det er særlig

kendt for sit fantastiske orkester. Deutsche

Staatsoper på Unter den Linden, omgivet af

K.F. Schinkels Forum Friedericianum, er det

ældste og mest velbesøgte af de fire huse. Komische

Oper er i den lettere ende af genren.

Som sine storesøstre er den klassisk i sit repertoire,

men kun på overfladen. Her instrueres

operaer konsekvent som teaterstykker, så

sangen bliver en integreret del af handlingen

– ingen sangere, der bare står og synger. Den

sidste opera, Neuköllner Oper, er den mindste,

men også den mest produktive. Her bliver

eksperimentelle, smalle opsætninger finansieret

af de populære musikalske værker, man

sætter op indimellem. Det er en overlevelsesstrategi,

der giver pote: 90 % af operahusets

billetter bliver solgt. Og således kan en ellers

klassisk institution alligevel give plads til eksperimenter

i Berlins store laboratorium.

JAZZ CLUBBING

Jazz har ingen MTV til at synliggøre sig i

den globale strøm af populærkultur, men den

har historie, stil og frem for alt sine egne

klubber og pladeselskaber, hvor jazzbegrebet

bliver sprængt og samlet igen, fra fusionsjazz

over til det mere eksperimenterende i

grænselandet mellem jazzrock og loungemusik.

På clubber som A-Trane, Quasimodo og

b-flat blander genrerne sig også gerne med

hinanden, for eksempel muterer b-flat hver

søndag til en jazztangobar. På Trompete går

man med jazz noise punk et skridt videre. O

COOL TEATER OG CLUBBING I TRESOR.

> INDHOLD

13


KUNST OG KULTUR

BERLIN I FILM

DET GÅR GODT FOR TYSK FILM. De andres

liv, der tager livtag med DDR’s historie,

og storfilmen Der Untergang om Hitlers sidste

dage i førerbunkeren har sammen med film

som berlinalevinderen fra 2004, Mod Muren,

samt The Edukators, Good Bye Lenin! og Lola

for alvor sat en tyk streg under potentialet i

ny tysk film. Også de tysk-tyrkiske instruktører

er godt med. En lang række filmfestivaler,

fra porno og fantasy til jødiske og homoseksuelle

film dækker Berlin som filmby. Berlinalen

er stadig højdepunktet, men en lille

festival, man skal holde øje med, er Achtung

Berlin (> 130), som viser spille- og dokumentarfilm

med fokus på Berlin.

For Berlin har altid gjort sig godt på film. I

stumfilmens æra kan man fx se, hvor smuk

en by Berlin var, inden 2. verdenskrig bombede

den sønder og sammen. Den eksperimenterende,

ordløse dokumentar Berlin: Die

Sinfonie der Grossstadt af Walter Ruttmann

fra 1927 portrætterer byen med alle dens

facetter – sporvognene, fabrikkerne, trafikken,

menneskene og husene.

Faktisk er det muligt at følge byens historiske

udvikling gennem et udvalg af film,

der handler om Berlin. Og det er vel ikke den

mest ubehagelige historieundervisning?

De løsslupne 20’ere og start-30’ere i Weimarrepublikken,

hvor det gik løs i det berlinske

natteliv med sprut, stoffer og en tolerant

seksualmoral, belyses fint i den amerikanske

musical Cabaret fra 1972. Filmen bygger

på romaner af den engelske forfatter Christopher

Isherwood, som selv boede i Berlin

i en årrække.

I forlængelse af de løsslupne 20’ere fulgte

2. verdenskrig. Der Untergang fra 2004 handler

om denne krig og er en meget autentisk

skildring af de sidste dage i Førerbunkeren,

mens bomberne fra oven og Den Røde Hær

over land jævner Berlin med jorden. Filmen

bygger på Hitlers sekretær, Traudl Junges,

erindringer.

Tiden efter 2. verdenskrig – livet i Østberlin

lige inden Murens fald med Stasi som

altovervågende vagthund for den socialistiske

stat – er temaet i De andres liv fra 2006.

Flere scener er filmet i Stasis hovedkvarter

i Normannenstrasse, og som den første – og

eneste – film nogensinde også i de gamle arkiver

(> 99).

Med Good Bye Lenin! fra 2003 bliver man

som tilskuer bragt til tiden lige efter Murens

fald i 1989. En ung mand fra Østberlin forsøger

at genskabe det forgangne DDR for

sin socialistisk sindede mor, der har ligget i

koma under Murens fald og nu ikke kan tåle

det chok, det må være at høre om DDR’s opløsning.

Filmen er fyldt med gode, humoristiske

skildringer af livet før, under og efter

genforeningen.

Med Lola rennt (på dansk Lola) fra 1998

fik instruktøren Tom Tykwer sit internationale

gennembrud. Vil Lola nå at skaffe penge til

at redde sin kæreste, inden han bliver skudt

i et bankrøveri? Hun løber og løber gennem

det nu genforenede Berlins gader. Symbolsk

nok er det en historie med tre forskellige udfald;

ingen kender fremtiden for Berlin – og

ingen kender den næste film om Berlin. O

TOM TYKWERS LOLA (FRANKA POTENTE) LØBER

GENNEM ET BERLIN I KONSTANT FORANDRING.

> INDHOLD


KUNST OG KULTUR

DANSKE KUNSTNERE

I BERLIN

BERLIN ER EN MAGNET for hele verdens

kreative klasse, og den store kunst- og kulturscene

trækker også danskere til i stort tal.

Kunstnerduoen Michael Elmgreen & Ingar

Dragset holder til i et gammelt vandværk i

bydelen Neukölln, og tøjdesigneren Sarah

Heartbo elsker Prenzlauer Berg. Men hvad

er det ved Berlin, der er så specielt, at også

danske kunstnere bosætter sig i byen?

“Berlin er en by, hvor en vis frihed følger med,

fordi den er så stor. Der findes ingen dresscode

på samme måde som i andre byer; der er

ingen, der kigger, hvis dit jakkesæt stumper,”

siger Sarah Heartbo.

Elmgreen & Dragset supplerer: “I Berlins

bymidte bor der stadig studerende og lavindkomstgrupper.

I Tiergarten ligger bøsserne

stadig i bar røv, og man kan endda se dem

fra parlamentet. Berlin er blevet en international

magnet for yngre, kreative kræfter, så

byen bobler af små design- og musiklabels og

billedkunstnere. Og så er der plads – plads til

at tænke sig om.”

Det er bl.a. de billige huslejer og lave leveomkostninger,

der er medvirkende til, at

mange kunstnere flytter til Berlin. Men bagsiden

af medaljen er, at byen har store økonomiske

problemer; ja, faktisk er den “ludfattig”,

som Sarah Heartbo udtrykker det.

“På grund af den store arbejdsløshed efter

Murens fald er lønniveauet meget lavt i

Berlin. Det er der desværre folk på kunstscenen,

som benytter sig lovlig meget af. Vi har

imidlertid besluttet at aflønne vores assistenter

med en timeløn, der ligger rimeligt langt

over gennemsnittet, for vi vil ikke være med

til at slå plat på den sociale situation her i

byen,” lyder det fra Elmgreen & Dragset. De

føler sig i gæld til Berlin og prøvede derfor,

for nogle år siden, at lave en lokal, social

fond, finansieret ved at berlinergallerierne

og kunstnerne skulle donere to procent af alt

kunstsalg til sociale formål – men det faldt

ikke i så god jord.

“Der var meget få, der syntes, at de havde

lyst eller råd til at afgive blot én procent af

ELMGREEN & DRAGSET.

deres indkomst – og det ville endda have været

fradragsberettiget! Det er en skam, at det

ikke kom op at stå, for vi burde betale tilbage

til den her by, som både via dens kulturelle

hype, dens billige ejendomspriser og dens alt

for lave lønninger har været meget givende

for etableringen af den stærke kunstscene,

som vi oplever i dag.”

Der er ingen tvivl om, at Berlin fylder meget

på den internationale kunstscene. Succesen

er dog endnu ikke steget byen til hovedet:

“Berlin er ved at blive mere poleret og

strømlinet, men den er også blevet venligere

og mere internationalt orienteret. Vi tror

ikke, at Berlin kommer til at ligne andre tyske

byer som fx Hamburg og München. Der er alt

for mange tilflyttere, der præger byen i andre

retninger. Der er endnu mange muligheder

for at bibeholde en del af dens ustrukturerede

dynamik, som byen havde i årene lige efter

Murens fald,” lyder det samstemmende fra

Elmgreen & Dragset. O

> INDHOLD

15

More magazines by this user
Similar magazines