KLIK HER FOR AT DOWNLOADE ... - Realdania Byg
KLIK HER FOR AT DOWNLOADE ... - Realdania Byg
KLIK HER FOR AT DOWNLOADE ... - Realdania Byg
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
2OO9<br />
ÅRETS GANG I ORD OG BILLEDER<br />
UDGIvET Af REALEA
2OO9<br />
ÅRETS GANG I ORD OG BILLEDER
OM REALEA<br />
REALEA A/S – EJENDOMSSELSKABET <strong>FOR</strong> UDVIKLING OG BEVARING<br />
REALEA UDVIKLER NYBYGGERI<br />
REALEA BEVARER UMISTELIGE EJENDOMME<br />
REALEA SIKRER SINE EJENDOMME ET FREMTIDIGT BÆREDYGTIGT GRUNDLAG<br />
REALEA VISER NYE VEJE<br />
Realea er et ejendomsselskab for udvikling og bevaring, stiftet i 2003 som datterselskab af <strong>Realdania</strong>.<br />
Realeas formål er at opbygge og formidle en samling af unikke ejendomme. Selskabet har domicil i Oluf Bagers<br />
Mødrene Gård i Odense og har 18 ansatte med kompetencer inden for arkitektur, ejendomsøkonomi<br />
og jura, ejendomsdrift og kommunikation. Realea screener i gennemsnit ca. 50 ejendomme årligt.
<strong>FOR</strong>ORD<br />
2009 blev et år med fokus på bæredygtighed for<br />
ejendomsselskabet Realea. Seks år efter etableringen<br />
af Realea A/S var det et år, hvor der blev<br />
afsluttet mange projekter, og inviteret indenfor.<br />
Men også et år med fokus på eksperimenterende<br />
nybyggeri samt udvikling og nytænkning<br />
i Realeas restaureringer.<br />
De eksperimenterende nybyggerier: ’Bryghusprojektet’<br />
og ’Tietgens Ærgrelse’ og energiprojekterne<br />
’EnergiParcel’ og ’Energirenovering i fredede<br />
bygninger’ er innovative projekter, der ikke<br />
kun har fokus på bæredygtighed i bred forstand,<br />
men også på hver deres måde vil være med til at<br />
vise nye veje for dansk bygningskultur.<br />
Med ’Bryghusprojektet’ giver Realea et bud på et<br />
byggeri, der både vil styrke området, men også et<br />
bud på, at bæredygtighed er mere end miljø. Med<br />
’Tietgens Ærgrelse’ giver vi et bud på, hvordan ny<br />
arkitektur på én gang kan samle og løfte historiske<br />
følsomme miljøer. ’EnergiParcel’ viser vej i<br />
energirenoveringen for de danske boligejere i den<br />
bredeste skala, mens ’Energirenovering i fredede<br />
bygninger’ viser, hvor langt man kan komme i<br />
de ældste fredede bygningsværker uden at gå på<br />
kompromis med fredningsværdierne.<br />
Formidling og fremvisning af ejendomsporteføljen<br />
er en naturlig del af vores projekter. Derfor<br />
blev det endnu et år, hvor Realea åbnede adskillige<br />
døre og fremviste ejendomme over hele<br />
landet.<br />
I årets første dage kunne vi byde indenfor på<br />
Hindsgavl Slot, hvor den tidligere kostald stod<br />
transformeret til moderne hotelværelser og konferrencefaciliteter.<br />
En forvandling, der skal være<br />
med til at sikre økonomisk bæredygtighed for<br />
hotellets drift. I foråret kunne vi byde indenfor<br />
til en præsentation af planerne for det kommende<br />
byggeri på ’Tietgens Ærgrelse’. Interesserede<br />
danskere har haft mulighed for at opleve<br />
så forskellige bygninger som f.eks. Clemmensens<br />
eget hus, Rosenhuset, Arne Jacobsens<br />
eget hus på Strandvejen i Hellerup, Heibergs<br />
eget hus, Taarnborg i Ribe og Jarmers Plads.<br />
Sidst på året slog vi dørene op i begge ender<br />
af landet og varmede op til klimakonferencen.<br />
Med åbent hus i EnergiParcel projektet i Tilst<br />
ved Århus og i Fæstningens Materialgaard i<br />
København var der mulighed for at se konkrete<br />
bud på fremtidens energirenoveringer af både<br />
den almindelige bolig og den danske kulturarv.<br />
2010 bliver for Realea et år med øget fokus på<br />
bæredygtighed. Der er brug for at vise, at bæredygtighed<br />
er mere end miljø. Det bliver et udfordrende<br />
år, hvor eksperimenterende nybyggeri<br />
igen kommer til at stå højt på dagsordenen. Og<br />
det bliver igen et år, hvor Realea afslutter fl ere<br />
projekter og inviterer offentligheden indenfor.<br />
Peter Cederfeld,<br />
Administrerende direktør, Realea
REALEAS EJENDOMME<br />
I TIDSPERSPEKTIV<br />
1500 1600 1700 18<br />
1<br />
1. Odense Adelige<br />
Jomfrukloster<br />
Albani Torv 6, Odense<br />
År: 1504 og senere<br />
2. Nørre Vosborg<br />
Vembvej 35, Vemb<br />
År: 1542-2007<br />
3.Taarnborg<br />
Puggardsgade 3, Ribe<br />
År: 1580<br />
4. Oluf Bagers<br />
Mødrene Gård<br />
Nørregade 29, Odense<br />
År: 1586 og senere<br />
2<br />
3<br />
4<br />
5. Det Harboeske<br />
Enkefruekloster<br />
Stormgade 14, København<br />
År: 1663-1669<br />
6. Fæstningens<br />
Materialgaard<br />
Frederiksholms Kanal 30,<br />
København<br />
År: 1683 og senere<br />
7. Digegrevens Hus<br />
Vestergade 9/Allegade 15,<br />
Tønder<br />
År: 1777-1779<br />
5<br />
8. Hindsgavl Slot<br />
Hindsgavl Allé 7, Middelfart<br />
År: 1784-1785<br />
9. Vordingborg Raadhus<br />
Algade 97, Vordingborg<br />
År: 1843-1845<br />
10. Thisted Raadhus<br />
Store Torv 4, Thisted<br />
År: 1853<br />
11. Søetatens Pigeskole<br />
Borgergade 111, København<br />
År: 1854<br />
7<br />
6 8<br />
12. Fredericia Råd-, Tingog<br />
Arresthus<br />
Vendersgade 30, Fredericia<br />
År: 1860<br />
13. Riises Landsted<br />
Allégade 5, Frederiksberg<br />
År: 1860<br />
14. Havnemesterboligen<br />
Vestre Strandvej 10, Skagen<br />
År: 1905<br />
15. Willumsens Hus<br />
Strandagervej 28, Hellerup<br />
År: 1907-1908
9<br />
10<br />
12<br />
00 1900 2000 2100<br />
16. Rosenhuset<br />
Strandvejen 54, Hellerup<br />
År: 1913<br />
17. Edvard Heibergs Hus<br />
I.H. Mundts Vej, Virum<br />
År: 1924<br />
18. Arne Jacobsens Hus<br />
Gotfred Rodes Vej 2,<br />
Charlottenlund<br />
År: 1929/1931<br />
19. Arne Jacobsens Hus<br />
Strandvejen 413,<br />
Klampenborg<br />
År: 1951<br />
14<br />
16<br />
11 13 15 18<br />
19<br />
20. Clemmensens Hus<br />
Solbakkevej 57, Gentofte<br />
År: 1953<br />
21. Esken<br />
Vindekilde Strandvej 41,<br />
Fårevejle<br />
År: 1954<br />
22. Bertel Udsens Hus<br />
Bjælkevangen 15, Lyngby<br />
År: 1956<br />
21<br />
20<br />
17 23<br />
22<br />
24<br />
24<br />
26<br />
23. Jarmers Plads<br />
Jarmers Plads 2, København V<br />
År: 1956-1959<br />
24. Gunnløgssons Hus<br />
Rungsted Strandvej 68<br />
År: 1958<br />
25. Bispebjerg Bakke<br />
Bispebjerg Bakke,<br />
København NV<br />
År: 2004-2006<br />
28<br />
27<br />
26. Tietgens Ærgrelse<br />
St. Kongensgade,<br />
København K<br />
År: 2006-2010<br />
27. Bryghusprojektet<br />
Chr. Brygge, København K<br />
År: 2006-2013/14<br />
28. EnergiParcel – ny<br />
energi til dit hus<br />
fi re 70’er parceller<br />
i Tilst, Århus<br />
Demonstrationsprojekt<br />
2008 – 2010
VINTER<br />
HINDSGAVL SLOT<br />
VORDINBORG RÅDHUS<br />
ROSENHUSET
3500 GÆSTER PÅ TRE TIMER<br />
HINDSGAVL SLOT HAR<br />
<strong>FOR</strong>VANDLET KOSTALD<br />
TIL HOTELVÆRELSER<br />
3500 borgere kiggede indenfor i de tre timer,<br />
hvor Hindgavl Slot holdt åbent hus for at markere forvandlingen fra<br />
gammel kostald til en ny hotelfl øj med 23 værelser og fem konferencerum.<br />
Hjemmeværnet var beredte på at styre trafi kken.<br />
<strong>Byg</strong>herre, arkitekter, håndværkere og<br />
slots personale var klar til at fortælle og vise<br />
frem. Og kokke og tjenere stod parate med lidt<br />
godt at drikke og spise.<br />
Datoen var den 4. januar 2009, og stedet<br />
var det 200 år gamle Hindsgavl Slot på Hindsgavlhalvøen<br />
ved Middelfart. Anledningen til det<br />
store opbud var den offi cielle indvielse af en ny<br />
hotelfl øj i slottets gamle kostald, og denne invitation<br />
tog 3.500 nysgerrige imod.<br />
- Hindsgavl Slot bliver kaldt kontrasternes<br />
slot. Det er stedet, hvor nyt møder gammelt, og<br />
hvor man kan nyde vor tids teknologiske landvindinger<br />
og samtidig mærke historiens vingesus.<br />
Den kontrast har vi valgt at gentage i den<br />
nye værelsesfl øj i den tidligere kostald. Her har<br />
vi føjet en meget moderne indretning til det el-<br />
8 / REALEA ÅRBOG O9
VINTER / 9
lers så romantiske slot, sagde Realeas administrerende<br />
direktør, Peter Cederfeld, da han bød<br />
de mange gæster velkomne.<br />
FRA KOSTALD TIL HOTELVÆRELSER<br />
For blot syv år siden stod der kvæg opmarcheret<br />
i den tidligere kostald. I dag er længen omdannet<br />
til en ganske anderledes hotelfl øj bygget<br />
i rustikke materialer og genbrugsmursten og<br />
indrettet med 23 værelser og nye konference-<br />
og festlokaler.<br />
Her er ingen romantisk slotsstemning. Ingen<br />
forfi nede himmelsenge, ingen svungne rokokomøbler,<br />
lysekroner eller guldspejle. Til gengæld<br />
hersker en nærmest prosaisk klosterstemning<br />
og en overvældende enkelhed. Det er det århusianske<br />
arkitektfi rma, Exners Tegnestue, som<br />
står bag den omfattende restaurering, der har<br />
taget godt to år.<br />
- Forskellen på denne længe og selve slottets<br />
hovedbygning er, at gæsterne her bor i<br />
en kostald. I stedet for at efterligne noget fra<br />
hovedbygningen har denne bygning sin egen<br />
identitet. Vi har leget med det, der var, og tilføjet<br />
ekstra detaljer, som viser sig i murværket,<br />
i hvælvene, i lyset og i vinduerne, siger Karen<br />
Exner, der er indehaver af tegnestuen, som i<br />
10 / REALEA ÅRBOG O9<br />
mere end 50 år har specialiseret sig i restaureringer,<br />
og som har gjort det til et af sine kerneområder<br />
at blande fortiden med nutiden.<br />
Enkelheden ses overalt i kostalden, såvel i<br />
værelserne som i gangarealerne, hvor brugen<br />
af grå Troldtekt akustikplader med integreret<br />
belysning sammen med de 23 hvide og meget<br />
uprætentiøse værelsesdøre komplimenterer den<br />
enkle stil.<br />
DER BADES MIDT I RUMMET<br />
- Ideen er, at der skal være forskel på staldbygningen<br />
og hovedbygningen, og det samlede<br />
udtryk i den tidligere kostald skal fremstå mere<br />
simpelt. Vi har for eksempel valgt at lade størrelsen<br />
på de 23 værelser følge den oprindelige<br />
opdeling af båse, og derfor er værelserne ikke<br />
ret store. I stedet har vi arbejdet med at skabe<br />
en anden form for rummelighed, der gør det<br />
til en særlig oplevelse at bo i kostalden, siger<br />
Karen Exner.<br />
Rummeligheden er bl.a. skabt ved at gøre<br />
badeværelserne til en integreret del af værelserne.<br />
Fritstående, cirkelrunde brusekabiner<br />
er placeret midt på gulvet i hvert enkelt hotelværelse,<br />
og også håndvasken er anbragt uden<br />
afskærmning til det øvrige rum.
De 23 værelser følger den oprindelige opdeling af<br />
båse, derfor er værelserne ikke ret store. Fritstående,<br />
cirkelrunde brusekabiner er placeret midt på gulvet.<br />
VINTER / 11
- Vores ambition med kostaldens værelser har<br />
været dels at skabe rum, der virker større end<br />
de er, og dels at give de gæster, der skal bo der,<br />
en anderledes oplevelse. Derfor er badeværelset<br />
placeret inde i rummet. Det er kun toilettet,<br />
der er lukket. Det giver rummet mere luft, og<br />
får det til at virke større. Hvis det var lukket<br />
af med separat bad, ville det være meget småt.<br />
Det her er åbent og luftigt, og det er mere hyggeligt.<br />
Det er et værelse, hvor man har lyst til<br />
at opholde sig og slappe af, understreger Karen<br />
Exner.<br />
HÅNDVÆRKERNE <strong>FOR</strong>TSÆTTER PÅ HINDSGAVL<br />
Restaureringen og nyindretningen af kostalden<br />
er led i en større modernisering af Hindsgavl<br />
Slot. Siden Realea overtog slottet i 2003, er der<br />
blevet gennemført en gennemgribende restaurering<br />
og udvidelse af ejendommen. De eksisterende<br />
værelser i slottets sidefl øje er løbende<br />
blevet moderniseret, ligesom der er blevet udgravet<br />
en ny kælder under den vestlige sidefl øj,<br />
12 / REALEA ÅRBOG O9<br />
Fruerfl øjen, for at skaffe den fornødne plads til<br />
et moderne og fremtidssikret produktionskøkken<br />
og samtidig frigøre plads til indretningen af<br />
en ny à la carte restaurant.<br />
- Der er ikke nogen tvivl om, at restaureringen<br />
af Hindsgavl Slot er Realeas største restaureringsprojekt.<br />
Og det er selvfølgelig blevet<br />
udfordret af, at slottet er i drift, mens håndværkerne<br />
arbejder. Men opgaven er lykkedes<br />
til fulde, og vi er glade for, at det kan lade sig<br />
gøre for offentligheden at følge slottets forvandling<br />
tæt på, sagde Peter Cederfeld til de mange<br />
nysgerrige, der denne søndag i januar trodsede<br />
vintervejret og tog turen til Hindsgavl for at se<br />
forvandlingen fra kostald til moderne hotel- og<br />
konferencefl øj.<br />
Og allerede dagen efter det store rykind af<br />
gæster begyndte næste led i det omfangsrige<br />
moderniseringsprojekt: Nyindretningen af den<br />
gamle svinestald. Og når den står færdig i slutningen<br />
af 2010, kommer turen til den centrale<br />
ladebygning.
200.000 GAMLE MURSTEN<br />
Så mange sten er der brugt til opbygningen<br />
af indermure i gange og værelser i<br />
den nyrestaurerede kostald på Hindsgavl<br />
Slot. Murstenene, der kommer fra nedbrydninger<br />
rundt omkring i Danmark, er<br />
leveret af virksomheden ”Gamle Mursten”<br />
i Svendborg, der har specialiseret sig i at<br />
afrense gamle mursten, så de kan bruges<br />
igen.<br />
Hvor moderne sten er maskinfremstillede<br />
og helt ens, er de gamle håndlavede<br />
sten, der er brændt af rent ler, fyldt med<br />
de skævheder og ujævnheder, som tilfører<br />
murværket en særlig sjæl og stemning. Til<br />
murene i den gamle kostald er desuden<br />
brugt kalkmørtel i stedet for den moderne<br />
type mørtel, som indeholder cement.<br />
VINTER / 13
Helhed og harmoni. Det er nøgleordene for den forskønnelse,<br />
som Slotstorvet i Vordingborg vil gennemgå de næste par år. Realea bidrager til<br />
denne forskønnelse ved at restaurere og nyindrette byens gamle rådhus,<br />
der fremover skal huse turistkontor og Danmarks Borgcenter.<br />
REALEA PUSTER NYT LIV I<br />
VORDINGBORGS RÅDHUS<br />
Hvert år besøger fl ere tusinde turister den<br />
sydsjællandske købstad Vordingborg. De lægger<br />
uden tvivl vejen forbi byens vartegn, Gåsetårnet,<br />
der er Danmarks eneste fuldt bevarede<br />
fæstningstårn fra middelalderen, og mange af<br />
dem går givetvis også en tur i byens ’gåsegang’.<br />
Gåsegangen – en historisk byvandring forbi<br />
resterne af den gamle middelalderby – går bl.a.<br />
forbi byens første regulære rådhus midt på<br />
Slotstorvet. Lige nu er der ikke meget at komme<br />
efter i dette gamle rådhus, men om få år vil huset<br />
ikke blot have undergået en gennemgribende<br />
restaurering. Det vil også være hjemsted for<br />
byens turistbureau og Danmarks Borgcenter.<br />
Bag restaureringen og nyindretningen af det<br />
fredede ting-, råd- og arresthus, der er tegnet af<br />
kgl. bygningsinspektør Peter Kornerup og kan<br />
dateres tilbage til 1843, står Realea. Købsaftalen<br />
blev underskrevet i begyndelsen af året, og<br />
arkitekter, håndværkere og konservatorer er nu<br />
rykket ind, så bygningen kan stå klar til indvielse<br />
i 2011.<br />
14 / REALEA ÅRBOG O9
VINTER / 15
ET HUS MED FLERE FUNKTIONER<br />
Købet af det gamle rådhus sker som et led i et<br />
igangværende forløb med realiseringen af en ny<br />
helhedsplan for Vordingborg by. En helhedsplan,<br />
der bl.a. bygger på visionen om at gøre<br />
Slotstorvet til en markant plads, der rummer liv<br />
og skaber aktivitet.<br />
- Det er i sig selv en rigtig fi n gammel<br />
rådhusbygning, men det er klart, at fundamentet<br />
for Realeas engagement i Vordingborg<br />
Rådhus skal fi ndes i det samlede projekt for<br />
revitaliseringen af Slotstorvet og lokaliteterne<br />
omkring det, hvor der vil blive skabt fysisk og<br />
funktionsmæssig sammenhæng mellem byen,<br />
borgen og Slotstorvet. Det er et utroligt spændende<br />
projekt, som vi er glade for at kunne<br />
bidrage til, sagde administrerende direktør<br />
i Realea, Peter Cederfeld, i forbindelse med<br />
købet af Vordingborgs gamle ting-, råd- og arresthus.<br />
Et halvt århundrede efter rådhusets opførelse<br />
blev bygningen forsynet med en arrest, og<br />
denne vil naturligvis undergå samme restaurering<br />
som selve rådhuset. Arresten vil desuden<br />
– som en del af restaureringen – blive forsynet<br />
med en tilbygning for at skabe plads nok til,<br />
at alle de ønskede funktioner kan rummes i<br />
huset.<br />
Det er hensigten, at bygningen fremover skal<br />
huse turistinformationen og Danmarks Borgcenters<br />
butik samt borgcentrets forskning og<br />
16 / REALEA ÅRBOG O9<br />
OM HELHEDSPLANEN <strong>FOR</strong> VORDINGBORG<br />
I oktober 2008 afsluttede Vordingborg<br />
Kommune en idékonkurrence om en<br />
helhedsplan for Vordingborg bykerne og<br />
nærmeste omgivelser. Helhedsplanen<br />
skal sikre en større sammenhæng mellem<br />
og bedre udnyttelse af byens stærke<br />
historiske værdier, bevaringsværdige<br />
bygninger, grønne områder, landskabelige<br />
værdier og kulturtilbud. Byen er i dag<br />
præget af en noget rodet og planløs trafi<br />
kstruktur og af manglende sammenkobling<br />
af bydele, ligesom torve og pladser<br />
trænger til forskønnelse. Slotstorvet er et<br />
af nedslagspunkterne i helhedsplanen,<br />
og målet er her at skabe helhed og harmoni<br />
mellem Vordingborgs handelsstrøg,<br />
Algade, den gamle Rådhusbygning med<br />
dets bagvedliggende parkeringsarealer og<br />
det historiske borgterræn.
ARKITEKTEN BAG DEN GAMLE RÅDHUS<br />
Kgl. bygningsinspektør Peter Ernst Iver<br />
Kornerup (1794–1875) blev uddannet<br />
inden for den klassicistiske tradition i<br />
slutningen af 1700-tallet og begyndelsen<br />
af 1800-årene som elev af C. F. Hansen.<br />
Peter Kornerup virkede som fast konduktør<br />
hos hofbygmester Chr. B. Hornbech<br />
og blev i 1831 udnævnt til kgl. bygningsinspektør<br />
for Lolland og Falster. I 1850<br />
tillige for Sorø, Præstø og Københavns<br />
amter. I 1830’erne blev han inspireret<br />
af den begyndende historicisme og interessen<br />
for dansk middelalder, og denne<br />
inspiration afspejler sig i Vordingborg<br />
Rådhus med de spidsbuede gotiske vinduer<br />
og den forskudte rytme i facaden.<br />
administration. Desuden vil huset også kunne<br />
bruges ved Vordingborg Kommunes repræsentative<br />
arrangementer. Det sker for at sikre offentlig<br />
adgang til det historiske bygningsværk,<br />
der ventes at blive en meget besøgt lokalitet i<br />
byen.<br />
ALT VENDES OG DREJES<br />
Rådhuset skal i både det ydre og indre restaureres,<br />
så det igen kommer til at fremtræde som<br />
byens agtværdige hus ved Slotstorvet, og så de<br />
overordnede linjer gennem huset igen bliver<br />
klart genkendelige. Udvendig skal bygningen<br />
restaureres på tag og fag, og alle facader og<br />
fl ader skal istandsættes, ligesom alle døre og<br />
vinduer samt porten skal gennem snedkerens<br />
og malerens kyndige hænder.<br />
I sit indre skal alle bygningens overfl ader<br />
genoprettes og istandsættes, ligesom husets<br />
oprindelige rumfordeling vil blive delvist genskabt,<br />
så vidt det er muligt, når bygningen<br />
samtidig skal kunne fungere i en nutidig<br />
sammenhæng. Der vil blive etableret niveaufri<br />
adgang, elevator og nyt IT, ligesom alle tekniske<br />
installationer vil blive undersøgt og evt.<br />
udskiftet. Endelig vil en konservator gå i gang<br />
med at afdække de forskellige historiske lag af<br />
dekorationer og farver både på bygningens eksteriør<br />
og interiør.<br />
VINTER / 17
På Strandvejen i Hellerup ligger Rosenhuset – Tuborgs administrationsbygning<br />
– der er tegnet af og opkaldt efter den danske arkitekt Anton Rosen.<br />
Helt i tråd med arkitektens øvrige værker er bygningen fyldt med tusindvis af<br />
detaljer og ornamenter. Realea er nu i fuld gang med at føre huset tilbage til sit<br />
oprindelige imponerende udtryk. Ude såvel som inde.<br />
MIDT I RESTAURERINGEN:<br />
HVERT ET BLAD<br />
VENDES I ROSENHUSET<br />
Bidende koldt, pakket ind i presenninger og<br />
midt i en gennemgribende restaurering. Scenen<br />
var sat, da godt 40 medlemmer af Realea<br />
Klubben fi k lejlighed til at komme indenfor i<br />
detaljernes hus, Rosenhuset, på Strandvejen i<br />
Hellerup på en frostklar dag i februar.<br />
Allerede udefra er det tydeligt, at her er tale<br />
om en særlig ejendom. Rosenhuset er et hus,<br />
der bliver lagt mærke til – som en pompøs og<br />
historisk forpost til det nye og moderne glasbyggeri<br />
i Tuborg Havn ved Øresund. Facaderne<br />
i molerskurede gule sten er opført på et fundament<br />
af store, utildannede marksten, og vinduer<br />
og døre har vidt forskellige udtryk. Indenfor<br />
bliver man ført tilbage til en svunden tid.<br />
<strong>FOR</strong>EDRAG VED ØL-ANKERET<br />
De mange klubmedlemmer blev mødt af Realeas<br />
arkitekt og projektleder, Per Troelsen, i<br />
forhallen, også kaldet centralhallen. Et markant<br />
18 / REALEA ÅRBOG O9
VINTER / 19
og voluminøst rum, rigt udsmykket med en<br />
imponerende lysekrone, med smukt bearbejdede<br />
svingdøre, detaljefyldte paneleringer og en<br />
prægtig mahogniskranke. Og så det helt centrale<br />
i rummet: Det iøjnefaldende og gigantiske<br />
øl-anker, der vidner om, at bygningen har været<br />
arbejdsplads for ’øl-folk’.<br />
Tuborgs administrationsbygning blev opført<br />
i 1913 efter tegninger af arkitekt Anton Sophus<br />
Rosen, som var en af periodens mest fremtrædende<br />
danske arkitekter. Han lagde afstand til<br />
historicismen og var i stedet optaget af skønvirkestilen,<br />
der forenede arkitektur og dekorativ<br />
kunst, og som en af få arkitekter i Danmark<br />
lykkedes det ham at få opført bygninger præget<br />
af denne stil. Rosenhuset er et af eksemplerne,<br />
og i dag er huset en fl ot repræsentant inden for<br />
dansk erhvervsbyggeri i årene omkring 1900.<br />
Anton Rosen holdt af ornamenter og detaljer,<br />
og i sine bygninger viser han sin fi ne fornem-<br />
20 / REALEA ÅRBOG O9<br />
melse for et dekorativt og konstruktivt materialebrug.<br />
I Tuborgs administrationsbygning er<br />
Rosens mange ornamentale effekter opnået ved<br />
en velovervejet blanding af blankmur, natursten,<br />
terrakotta, majolika, smedejern, messing<br />
og kobberbeklædning.<br />
EN DETALJERET RESTAURERING<br />
I Anton Rosens oprindelige bygning var alt designet<br />
og bearbejdet helt ned i mindste detaljer.<br />
Alle lamper og møbler var tegnet specifi kt til<br />
huset og af arkitekten selv – og Rosenhusets<br />
detaljerigdom er enorm.<br />
I forbindelse med Realeas restaurering af<br />
ejendommen genskabes mange af de ting, der<br />
har været fjernet. Alt lige fra vægge og bemalinger<br />
på væggene som for eksempel prik-borter<br />
og andre dekorationer er ved at blive malet op,<br />
efter at talrige farveprøver er testet. Realea har<br />
fået fremstillet nye kopier af de originale lam-
per, der tidligere fandtes i huset, ligesom det<br />
originale inventar fra direktørkontoret er tilbagekøbt<br />
fra Carlsbergs arkiver.<br />
Hver en original detalje er studeret og<br />
diskuteret, og kontorerne får nu kopier af de<br />
originale gardiner med kappe, draperinger og<br />
kvaste, så det i fremtiden er muligt at opleve<br />
skønvirke-stilen i fuld udførelse. I stueetagen,<br />
hvor direktionens gamle kontorer er beliggende,<br />
genetablerer Realea kontorernes stof- og<br />
træpaneler.<br />
Til trods for at der tale om en genetablering<br />
af originalt inventar, belysning og andet tilbehør,<br />
så sker det på en måde, som medvirker<br />
til at få et lys-niveau, der klæder og passer<br />
til huset. Alle nutidens moderne krav til en<br />
arbejdsplads opfyldes, og de akustikproblemer,<br />
der fremkom, da de originale bygningsdele blev<br />
fjernet, bliver løst, fordi man fører huset tilbage.<br />
ROSENHUSET SKAL FUNGERE I NUTIDEN<br />
I den omfattende restaurering af Rosenhuset,<br />
hvor meget har handlet om at føre tilbage og<br />
genskabe, har arkitekter, konservatorer og<br />
håndværkere også haft i tankerne, at huset i<br />
fremtiden skal fungere som et moderne kontorhus<br />
med alle former for moderne funktionaliteter.<br />
Midt i genskabelsen af de mange originale<br />
detaljer er der derfor taget højde for, at huset<br />
i fremtiden kan opdeles i mindre lejemål for at<br />
øge fl eksibiliteten. Der er installeret moderne<br />
edb-kabling, og der er etableret et moderne industrikøkken,<br />
som kan betjene en stor kantine<br />
til de mange mennesker, der på sigt vil få deres<br />
daglige gang i huset. Den omfattende restaurering,<br />
der også gælder udearealerne, ventes<br />
afsluttet i 2010.<br />
VINTER / 21
22 / REALEA ÅRBOG O9<br />
Tuborgs gamle administrationsbygning i Hellerup,<br />
tegnet af Anton Rosen og opført i 1913. Her havde<br />
ølkuske, kontordamer og direktører i mange år<br />
deres daglige gang. I dag er bryggerheste og ølkuske<br />
borte og bygningen ved at blive restaureret af<br />
ejendomsselskabet Realea.<br />
BYGNINGER AF ARKITEKT ANTON ROSEN<br />
Palace Hotel med fast inventar, møbler,<br />
gardiner, spisebestik mv., København<br />
Varehuset Metropol, Frederiksberggade<br />
16, København<br />
Rosengården i Tivoli, København<br />
Teknisk Skole på Samsø<br />
Ole Rømer Observatoriet, Århus<br />
Rønne Elværk og Badeanstalt, Bornholm<br />
Havebyen Gerthasminde, Odense<br />
Direktørbolig til Den kgl. Porcelainsfabrik,<br />
Frederiksberg<br />
Savoy Hotellet (Løvenborg) på Vesterbrogade<br />
34, København
Rosen, Stravinsky og Skønvirke. Rosenhuset blev tegnet i en tid præget af mange modsatrettede ideer og ismer inden for<br />
musik, arkitektur og kunst. Arkitekt og projektleder i Realea, Per Troelsen, introducerer deltagerne til Antons Rosens arkitektur<br />
og tidens nye ideer, før rundvisningen begynder.<br />
VINTER / 23
<strong>FOR</strong>ÅR<br />
TIETGENS ÆRGRELSE<br />
FÆSTNINGENS M<strong>AT</strong>ERIALGAARD<br />
CLEMMENSENS HUS
Tony Fretton tegner et hus, der skal stå klos op ad Marmorkirken<br />
på stedet, der er kendt som Tietgens Ærgrelse.<br />
Udfordringen er en arkitektonisk linedans, der i én og samme bygning skal<br />
kunne optage 260 års skiftende krav til et byhus.<br />
DET GØR IKKE NOGET,<br />
HVIS MAN IKKE LÆGGER<br />
MÆRKE TIL MIN BYGNING<br />
Interview Af Karsten R. S. Ifversen<br />
Arkitekturredaktør, Politiken<br />
”Jeg er ikke avantgarde, jeg er snarere bagtroppen”,<br />
indrømmer den engelske arkitekt Tony<br />
Fretton.<br />
Den position på arkitekturens arena forhindrer<br />
ham dog ikke i at have fået et internationalt<br />
ry, uden at folk dog rigtig synes at vide<br />
hvorfor. Hans arkitektur er nemlig sjældent<br />
særlig iøjnefaldende. Det er andre kvaliteter,<br />
der udmærker den. Oplevelsen, anvendeligheden,<br />
holdbarheden, emner der ikke nemt kan<br />
vises i et arkitekturmagasin. Tony Fretton taler<br />
lavt og roligt, ikke som en andægtig præst eller<br />
en fortrolig bankmand, snarere som en afslappet<br />
ven.<br />
”Sammenhæng er vigtigere for byer end ikoner,<br />
uden den får man blot en række sidestille-<br />
26 / REALEA ÅRBOG O9<br />
de genstande. Den Sorte Diamant f. eks. er som<br />
meget hollandsk arkitektur. Den er et objekt<br />
uden sammenhæng med sine omgivelser”, siger<br />
han om Schmidt Hammer Lassens bygning til<br />
Det Kgl. Bibliotek og understreger samtidig, at<br />
det ikke er for at være kritisk. Det er blot en<br />
konstatering.<br />
Fonden <strong>Realdania</strong>s ejendomsselskab Realea<br />
har udvalgt Tony Frettons tegnestue netop på<br />
grund af den holdning. Han skal tegne et hus<br />
til en af de mest ømfi ndtlige byggetomter i København:<br />
Den sidste brik i Nicolai Eigtveds 260<br />
år gamle storstilede byplan for Frederiksstaden.<br />
TIETGENS ÆRGRELSE<br />
Eigtveds plan omfattede opførelsen af kongeboligen<br />
Amalienborg og havde Salys rytterstue<br />
af Frederik V placeret midt i hovedaksen, der<br />
skulle ende i dens højdepunkt: en kirke klædt i
<strong>FOR</strong>ÅR / 27
Vestfacade mod St. Kongensgade Nordfacade mod Frederiksgade 1<br />
marmor, Frederiks Kirke, der senere blev bedre<br />
kendt som Marmorkirken.<br />
Men da kongeslottet var bygget, var statskassen<br />
tom, og gennem 145 år stod Frederiks<br />
Kirke som en halvfærdig ruin, indtil fi nansmanden<br />
C. F. Tietgen med arkitekt Ferdinand<br />
Meldahl færdiggjorde kirken i en noget reduceret<br />
udgave og opførte en boligbebyggelse<br />
udenom.<br />
Men Meldahls projekt med dets symmetrisk<br />
spejlede bygninger blev aldrig fuldendt. En bager,<br />
der ejede en række 1700-tals huse på det<br />
sydlige hjørne mod Store Kongensgade, nægtede<br />
nemlig at sælge til Tietgen, der var en gigant<br />
i bankverdenen, men ingen mand af folket.<br />
Derfor blev hjørnet af Store Kongensgade og<br />
Frederiksgade til københavnernes fryd kaldt<br />
Tietgens Ærgrelse. De to af husene er nu fredet,<br />
men det yderste hus forfaldt og måtte rives ned,<br />
og det er denne lille grund, som Realea nu har<br />
erhvervet og bedt Tony Fretton tegne et hus til.<br />
”En arkitekt bør optage alle de modsatrettede<br />
krav fra bygherren og byen og få resultatet<br />
til at virke helt uanstrengt. Det er det, der udmærker<br />
en dygtig arkitekt”, siger han og synes<br />
at glæde sig over sværhedsgraden i opgaven,<br />
som så mange arkitektstuderende i årenes løb<br />
har døjet med på studiet.<br />
28 / REALEA ÅRBOG O9<br />
TILPASNING OG TAGHAVER<br />
Både Realea og Tony Fretton ønsker, at det nye<br />
hus skal afspejle hele stedets historie. Derfor<br />
var det udelukket at lave en kopi af Meldahls<br />
palæ på det andet hjørne af Frederiksgade.<br />
”Den gamle arkitektur er fl eksibel; hvad den<br />
ene bruger som dagligstue, bruger den anden<br />
som atelier. <strong>Byg</strong>ninger laves jo ikke kun af<br />
arkitekter, men af byplanlæggere, historikere og<br />
brugere.<br />
Når man bygger i et historisk område, bør<br />
man iagttage, hvad folk faktisk gør. Folk bruger<br />
deres altaner til at skabe haver i potter,<br />
og nabohuset har en taghave. Således har vi<br />
skabt loggiaer, åbne overdækkede haverum, på<br />
2., 3. og 4. sal som de små taghaver dér i nabobygningen”,<br />
siger han og peger ned i modellen,<br />
der for tiden er opstillet i <strong>Byg</strong>gekulturens<br />
Hus.<br />
Området omkring Marmorkirken er højt<br />
skattet i den folkelige bevidsthed. Ved en internetafstemning<br />
for nogle år siden blev Marmorkirken<br />
stemt ind på en førsteplads som Danmarks<br />
mest værdifulde stykke arkitektur.<br />
Hvordan forbinder I jer til Meldahls bygninger?<br />
”Vi har tilpasset husets proportioner til<br />
omgivelserne og især sørget for, at det visuelt<br />
ikke tager kampen op med kirken. Vi vælger
Østfacade mod Marmorkirken<br />
Sydfacade mod St. Kongensgade 82<br />
de træk, som vi associerer med omgivelserne,<br />
og derefter skal det være sig selv. Hvis det ikke<br />
bliver det, deltager det ikke i sammenhængen”.<br />
HOLDBARE BYGNINGER<br />
Hvordan sikrer man så fornemmelsen af, at<br />
dette hus, bygget 115 år senere end de øvrige,<br />
ikke bliver et fremmedlegeme? Svaret er stuk.<br />
Et facademateriale af kalk og vand, som man<br />
for længst har forladt, blandt andet på grund af<br />
dets ringe miljøegenskaber. Men i Belgien har<br />
han fundet en ny metode til at smøre stukken<br />
uden på en slags hård glasuld, der både isolerer<br />
godt og gør overfl aden modstandsdygtig over<br />
for stød.<br />
Måden, man bor på, har også ændret sig<br />
gennem årene. Der er ikke længere tyende<br />
under taget, og 1. sal er ikke længere den mest<br />
attraktive adresse i byen, det er penthouselejligheden.<br />
Derfor er det også taget, der tydeligst<br />
skiller sig ud fra omgivelserne i Tony Frettons<br />
model.<br />
”Indefra bliver det enkelt, med vinduer der<br />
går helt ned til gulvet. Men lejlighederne bliver<br />
ret forskellige, og vi tænker over, hvordan byen<br />
vil tage sig ud fra hver lejlighed. København<br />
virker meget urban, på en helt anden måde end<br />
London, der er meget udstillet og tung, Køben-<br />
havn er meget smuk og rolig, men har også en<br />
forfængelighed, som jeg synes, bygningen skal<br />
afspejle”.<br />
Med den energi, du lægger i at tilpasse i forhold<br />
til byen, området og brugerne, er du så ikke<br />
bange for, at bygningen bliver uanselig?<br />
”Det gør ikke noget, hvis man ikke lægger<br />
mærke til min bygning. Det vigtigste er, at<br />
brugerne holder af den. Det er det, vi forstår<br />
ved social bæredygtighed. Hvis en bygning ikke<br />
understøtter sine brugere, hvis den ikke er i<br />
stand til at blive elsket, får den ikke noget langt<br />
liv”.<br />
”Selvfølgelig ville nogen ønske en slående<br />
moderne bygning. Men det er ikke vigtigt, om<br />
arkitekturen bliver set, det er vigtigt, at den<br />
bliver erfaret. En slags svaghed og en evne til<br />
at skabe mindre arkitektur og mere erfaring er<br />
det, vi tilbyder. Denne bygning skal jo blot være<br />
baggrund for kirken. Det er den, der er hovedattraktionen”.<br />
”Nogle gange skal man lave ikonografi ske<br />
bygninger og andre gange ikke. Det er ikke en<br />
svaghed, hvis man reducerer mængden af arkitektur<br />
i en bygning, det er et tegn på styrke.<br />
Det har vi glemt i denne tidsalder af trekantede<br />
bygninger med mærkelige former og materialer,<br />
der ikke holder, og som ikke relaterer til noget,<br />
<strong>FOR</strong>ÅR / 29
Artiklen: ”Det gør ikke noget, man ikke lægger<br />
mærke til min bygning” af Karsten Ifversen er<br />
tidligere bragt i Politiken, den 1. marts 2009.<br />
og som kun handler om bittesmå egoer. Vi har<br />
glemt, at arkitekturens profession går ud på at<br />
lave bygninger, der vil holde”.<br />
DEN MODNE LARSEN<br />
”Da jeg første gang så <strong>Realdania</strong>s kontorer i<br />
Henning Larsens byggeri på Christianshavn,<br />
tænkte jeg ved mig selv: De udtrykker ikke meget.<br />
Men ved nærmere iagttagelse indså jeg, at<br />
arkitekturen er et virkelig modent udsagn. Nogle<br />
gange skal det specielle ikke være i objektet, du<br />
laver, men i det, det bidrager til byen med. Hvor<br />
længe vil det holde, vil folk holde af det, vil de<br />
kunne nyde det ...”.<br />
”Hvis man ser på Skuespilhuset – det er et<br />
meget smukt hus – men det er på sin vis offer<br />
for trangen til at lave internationale ikoner. Det<br />
er ikke et tegn på svaghed ikke at gøre det. Men<br />
jeg tror, at det økonomiske klima kommer os til<br />
hjælp, man vil være åben for en meget mere moderat<br />
arkitektur”.<br />
Tony Fretton er typen, der går på stranden<br />
og samler brugbart drivtømmer efter de store<br />
fl odbølger. For tiden bruser arkitekturens bølger<br />
over Dubai og Shanghai, og han har ingen<br />
ønsker om at være med i den type avantgarde.<br />
Det er så lidt af det, der holder, siger han og<br />
undskylder, at han lyder så konservativ. Men<br />
der er virkelig kun få, der evner det. En af<br />
avantgardens få holdbare arkitekter er hans<br />
gode ven hollænderen Rem Koolhaas, som han<br />
30 / REALEA ÅRBOG O9<br />
BLÅ BOG TONY FRETTON<br />
Født 1945.<br />
Britisk arkitekt kendt for boliger og kunstgallerier.<br />
Han arbejdede for Champman<br />
Taylor, inden han stiftede egen tegnestue<br />
i 1982. Han er kendt for at kombinere en<br />
minimalistisk modernisme med lokale byggetraditioner<br />
og dermed skabe balance mellem<br />
nyt og gammelt. Hans gennembrud kom<br />
med The Lisson Gallery in 1990, og han har<br />
siden skabt nogle meget markante villaer<br />
i London, blandt andet The Red House og<br />
billedkunstneren Anish Kapoors hus. Fuglsang<br />
Kunstmuseum, der åbnede på Lolland<br />
sidste år, er indstillet til Mies van der Roheprisen.<br />
i sin tid anbefalede at svare på <strong>Realdania</strong>s<br />
forespørgsel om at deltage i konkurrencen om<br />
Bryghusgrunden.<br />
”Rem er en fantastisk arkitekt. Hans værste<br />
huse er bedre end det bedste af nogen andre.<br />
Selv om han laver en helt anden type arkitektur,<br />
beundrer han det, vi laver, og det viser<br />
hans storhed, at han kan se det. Der er en lang<br />
tradition for arkitekter, der ikke laver slående<br />
bygninger, men i stedet socialt kraftfulde bygninger<br />
– Arne Jacobsen for eksempel”.<br />
Siden Tony Fretton fi k opgaven med Tietgens<br />
Ærgrelse, er der planlagt en metrostation lige<br />
uden for døren.<br />
”Det har ikke påvirket projektet, vi planlægger,<br />
at der skal være en art café i stuen og<br />
første sal, og det vil kun gøre stedet mere metropolagtigt.<br />
Designet er fl eksibelt nok. Det er<br />
ikke, hvad jeg havde ventet, men det skal nok<br />
blive godt nok”.
Senere rettelse. I artiklen skrev vi om arkitekt Nicolai Eigtveds (1701-54) plan for Frederiksstaden, at ”da konge-<br />
slottet var bygget, var statskassen tom”. Amalienborg er ganske vist et centralt byggeri i Eigtveds plan,<br />
men blev i 1750’ erne bygget af og til fi re adelsfamilier. Kongehuset erhvervede først Amalienborg,<br />
der er opkaldt efter dronning Sophie Amalie (1628-85), efter Christiansborg Slots brand 1794.<br />
<strong>FOR</strong>ÅR / 31
Der er ingen grund til at styre udenom de fredede erhvervsejendomme,<br />
når det gælder energiforbedringer. De fredede bygninger kan sagtens<br />
energiforbedres, endda med CO2-besparelser på næsten 20 procent.<br />
Det viser en rapport, som Realea offentliggjorde i foråret 2009.<br />
NY RAPPORT:<br />
SPAR PÅ ENERGIEN I DE<br />
FREDEDE ERHVERVSEJENDOMME<br />
Hvad nytter det at udskifte glasset i forsatsruderne<br />
med energiglas? Gavner det noget at<br />
tætne sprækker mellem bindingsværk og tavl?<br />
Og hjælper det overhovedet at bruge energibesparende<br />
belysning? Ja, det gør det rent faktisk.<br />
Også i de fredede erhvervsejendomme.<br />
Ud fra princippet ’mange bække små’ kan<br />
ejerne af landets godt 1.000 fredede erhvervsejendomme<br />
med fordel kaste sig ind i klimakampen.<br />
Der er masser af gevinster at hente for<br />
både miljø og indeklima ved at tænke på CO2besparelser<br />
i de fredede bygninger, der anvendes<br />
til kontorformål – vel at mærke besparelser, der<br />
ikke skader bygningernes særlige visuelle udtryk<br />
og historiske kvaliteter.<br />
Det viser rapporten, ’Energirenovering i<br />
fredede bygninger’, der er udarbejdet på vegne<br />
af Realea og Kulturarvsstyrelsen, og som blev<br />
offentliggjort i april 2009.<br />
32 / REALEA ÅRBOG O9
<strong>FOR</strong>ÅR / 33
TESTET I VIRKELIGHEDEN<br />
- I en tid, hvor debatten om CO2-udslip fortsat<br />
bliver mere intens, og Danmark indtager<br />
værtsrollen ved FN’s klimakonference, har vi<br />
med dette projekt søgt at vise, hvor langt man<br />
kan gå i forhold til energirenovering i et fredet<br />
AKTØRER<br />
Demonstrationsprojektet, ’Energirenovering i<br />
fredede bygninger’, gennemføres i et samarbejde<br />
mellem:<br />
■ Realea A/S<br />
■ Kulturarvsstyrelsen<br />
■ Varmings Tegnestue ApS<br />
■ Jørgen Nielsen Rådgivende Ingeniører A/S<br />
■ Strunge Jensen A/S Rådgivende Ingeniører<br />
34 / REALEA ÅRBOG O9<br />
bygningskompleks under hensynstagen til disse<br />
bygningers særlige forhold. Og resultaterne er<br />
lovende, sagde administrerende direktør i Realea,<br />
Peter Cederfeld, da rapporten blev offentliggjort.<br />
Rapporten er blevet til på baggrund af undersøgelser<br />
i en konkret bygning, nemlig det<br />
fredede bygningskompleks Fæstningens Materialgaard<br />
i København. I en periode på otte<br />
måneder har en arbejdsgruppe kigget nærmere<br />
på en lang række kendte energibesparende<br />
foranstaltninger og set på, hvordan disse kan<br />
bringes i spil i forhold til de særlige hensyn,<br />
der gælder for fredede bygninger. Og i tilfældet<br />
Fæstningens Materialgaard viser det sig, at det<br />
er muligt at opnå målbare besparelser på gennemsnitligt<br />
næsten 20 procent.<br />
- Vi er selvfølgelig klar over, at der er meget<br />
stor forskel på, hvad der kan lade sig gøre<br />
i de enkelte – og meget forskelligartede – fredede<br />
bygninger. Målet med rapporten er da
også først og fremmest at give inspiration til<br />
de ejere, som står over for restaureringen af en<br />
fredet erhvervsbygning, og som ønsker fokus på<br />
CO2-besparelser og det arbejdsmiljømæssige<br />
indeklima set i en helhed, understreger Peter<br />
Cederfeld.<br />
Og selv om dele af CO2-besparelserne uundgåeligt<br />
går tabt, når de tætnede bygninger skal<br />
køles igen for at leve op til Arbejdstilsynets<br />
minimumskrav til indeklima og komfort, så er<br />
der stadig, ifølge Realeas direktør, betragtelige<br />
besparelser at komme efter.<br />
FRA PILOTPROJEKT TIL REEL VIDEN<br />
For arbejdsgruppen, der består af en arkitekt<br />
fra Realea, to repræsentanter for Kulturarvsstyrelsen,<br />
to arkitekter fra Varmings Tegnestue,<br />
en konstruktionsingeniør og to VVS-ingeniører,<br />
har Fæstningens Materialgaard som pilotprojekt<br />
været en ren lækkerbisken. Dels blev<br />
bygningskomplekset overtaget med god doku-<br />
mentation for forbrugsdata, og dels var der i<br />
forvejen gennemført en række klassiske energibesparende<br />
tiltag såsom efterisolering i tagværk<br />
og etablering af forsatsrammer på eksisterende<br />
vinduer. Arbejdsgruppen har derfor kunnet<br />
tegne et forholdsvist klart billede af det tidligere<br />
forbrugsmønster og af det eksisterende termiske<br />
indeklima.<br />
Derudover består bygningsanlægget af en<br />
meget broget bygningsmasse, opført i et bredt<br />
tidsrum fra 1748 til 1995. Denne bygningsmæssige<br />
og tidsmæssige spændvidde har givet<br />
særdeles gode muligheder for at diskutere problemstillinger<br />
og løsningsforslag ud fra forskellige<br />
fredningsmæssige forudsætninger.<br />
Rapporten er afslutningen på første fase i<br />
det ambitiøse demonstrationsprojekt, og de<br />
udvalgte forslag fra projektet vil nu blive gennemført<br />
i Fæstningens Materialgaard. Energiforbedringerne<br />
i bygningerne forventes afsluttet<br />
i 2011.<br />
<strong>FOR</strong>ÅR / 35
36 / REALEA ÅRBOG O9
RAFFINERET BESKEDENHED<br />
Arkitekterne Karen og Ebbe byggede i 1953 et hus til sig selv og deres børn<br />
med japansk inspiration og i billige, rustikke materialer.<br />
Nu er det fredet, og i dag holder de nye ejere Åbent Hus.<br />
Af Gitte Just<br />
”Et af de mere eksperimenterende huse i kvarteret,<br />
som i øvrigt tiltrak fl ere af datidens betydende<br />
arkitekter,” siger projektleder, arkitekt<br />
Frants Frandsen om arkitektparret Karen og<br />
Ebbe Clemmensens beskedne gasbetonvilla på<br />
Solbakkevej i Gentofte.<br />
Frants Frandsen er ansvarlig for restaureringen<br />
af det snart 60 år gamle hus, som Realea<br />
A/S købte i 2003, fordi det repræsenterer et<br />
højdepunkt i den første efterkrigstidsarkitektur.<br />
Det er avantgardistisk i sin japansk inspirerede<br />
arkitektur, i sin indretning og i sit materialevalg.<br />
Karen og Ebbe Clemmensen giftede sig med<br />
hinanden, da de begge var 21 år gamle, og de<br />
etablerede fælles tegnestue i 1945, samme år,<br />
som de fi k deres første søn. To år senere fi k de<br />
søn nummer to, og i 1953 slog de arbejds- og<br />
familieliv sammen i et hus på i alt 316 kvm,<br />
inklusive kælder.<br />
Grunden er trapezformet og let skrånende<br />
ned mod den fredede Hundesømosen, og her<br />
placerede de huset som to fl øje, der mødes i en<br />
vinkel. Mod vejen og mod nord er facaden meget<br />
reserveret, kun enkelte vinduer og en dør, til<br />
gengæld åbner huset sig med store glaspartier<br />
mod haven og udsigten, der sikkert har været<br />
mere panoramisk end i dag.<br />
I den ene fl øj ligger soveværelserne, et til<br />
hver af sønnerne og et til forældrene. I bunden<br />
af den anden fl øj ligger tegnestuen og to kamre,<br />
som blev lejet ud i husets første år. Og mellem<br />
de to afdelinger ligger opholdsstuen, som er i<br />
åben forbindelse med spisestuen og entreen.<br />
Køkkenet er som et mindre rum i storrummet.<br />
Det er adskilt fra spiseafdelingen af en væg,<br />
som er en af husets fi neste detaljer. Væggen<br />
er inddelt i pastelfarvede felter som et maleri<br />
af Piet Mondrian og har ikke blot en æstetisk<br />
funktion; hvert felt afgrænser et skab, en skuffe<br />
eller den brede hejselem, som gør kontakten<br />
mellem de spisende og ”husmoderen” lettere.<br />
Farvene er et vigtigt element i husets arkitektur.<br />
Der er f.eks. kinesisk røde hylder i køkkenet,<br />
tofarvede grøn-turkis skabe i kælderen og<br />
de samme farver i badeværelset. Der er tynde<br />
<strong>FOR</strong>ÅR / 37
farvestriber indfældet i de lodrette bjælker og<br />
mondriansk farvede felter på gade- og havefacaden.<br />
Overvejende pastelfarver, men med rødt,<br />
gråt og sort som lejlighedsvis kontrast. For eksempel<br />
i de skakternede linoleumsgulve.<br />
”De oprindelige farver har vi fundet frem<br />
til ved at kradse og ved hjælp af et gammelt<br />
farvekort, hvis koder dog ikke længere duede og<br />
som vi derfor har eksperimenteret os frem til,”<br />
fortæller Frants Frandsen, der også giver sønnerne,<br />
Jens og Lars Clemmensen en del af æren<br />
for den autentiske restaurering. ”De har stor<br />
veneration for huset og har kunnet fortælle,<br />
hvordan det var, og hvordan det ændrede sig.”<br />
”Et hus er ikke noget statisk – afsluttet –<br />
det er noget levende – foranderligt. Den fi nske<br />
arkitekt Alvar Aalto har sagt: ”Et hus er ikke<br />
38 / REALEA ÅRBOG O9<br />
færdigt, før det er revet ned.” Og det er jo rigtigt<br />
– det er rammen om et levende indhold og<br />
ændrer sig med indholdet,” skrev Ebbe Clemmensen<br />
i notatet ”Eget hus” i 1967, og han<br />
skrev af egen erfaring. Tegnestuen blev større<br />
og fl yttede, sønnerne blev større og fl yttede,<br />
og det medførte naturlige omrokeringer, som<br />
har givet restaureringseksperten anledning til<br />
overvejelser, for hvordan skal man restaurere et<br />
hus, som har været under forandring i 50 år.<br />
”Vi har sat det i stand med respekt for de<br />
arkitekter, der har opført det, og ført det tilbage<br />
til dér, hvor det stod stærkest i sin arkitektur,”<br />
siger Frants Frandsen.<br />
Husets næsten fl ydende planløsning var<br />
usædvanlig i 1950’erne. Der er skydedør mellem<br />
tegnestuen og opholdsstuen, men ellers
Karen (1917-2001) og Ebbe Clemmensen (1917-<br />
2003) mødte hinanden på Kunstakade miets Arkitektskole<br />
i slutningen af 1930’erne. Fra 1943 til<br />
1945 boede og arbejdede parret i Stockholm og<br />
stiftede her bekendtskab med japansk arkitektur,<br />
som inspirerede dem i mange projek ter. De etablerede<br />
egen tegnestue i 1946, og i 1953 byggede de<br />
deres eget hus på Solbakkevej i Gentofte. Det er<br />
bygget med delvis fi nanciering i form af de såkaldte<br />
statslån, der fra 1938 til 1958 blev givet til børnefamilier,<br />
så de kunne få en god og sund bolig.<br />
Statslånene betød et gennembrud for parcelhuset.<br />
Ægteparret Clemmensens hovedværk er Kildeskovshallen,<br />
opført i to etaper, 1966-69 og<br />
1970-1972. Et smukt tilpasset byggeri, der næsten<br />
gem mer sig i skoven og som gør svømning til en<br />
naturoplevelse. Før da tegnede de fl ere seminarier,<br />
bl.a. Blågård Seminarium i kompagniskab med Jørgen<br />
Bo og LO-skolen ved Helsingør, som de byggede<br />
i kompagniskab med Jarl Heger. Fra 1964 til 1987<br />
var Ebbe Clemmensen professor på Arkitektskolen.<br />
kan man, når man står få skridt inden for<br />
hovedøren, kigge frit ned langs skabsgangen til<br />
soveværelset og en overdækket terrasse i den<br />
ene fl øj og gennem spisekrogen, opholdsstuen<br />
og ind til tegnestuen i den anden<br />
For et beskedent budget, omkring 90.000<br />
kr., valgte ægteparret Clemmensen at prioritere<br />
plads på bekostning af materialer. Huset er<br />
bygget i prunkløse Siporex letbetonsten, på taget<br />
ligger tagpap, der er foldet rundt om langsgående<br />
brædder og derpå lagt forskudt oven på<br />
hinanden. Inden døre kan man se tagets underside,<br />
hvilende på en langsgående midterbjælke.<br />
Loftet er beklædt med høvlede brædder, der er<br />
banket op med søm, og gulvene er overvejende<br />
af beton, med indlagt gulvvarme. På nogle af<br />
gulvene var der limet hestedækken som en<br />
slags væg-til-væg-tæppe, andre var bare malede,<br />
mens mindre partier havde skakternede<br />
linoleumsgulve eller stiftsmosaik i fi ne striber.<br />
Skønt huset i øjeblikket er tomt, kan man<br />
stadig fornemme den familie, som har boet her<br />
i over 50 år. Huset er forsynet med dingenoter,<br />
der kan gøre ting, og snore, som udløser små<br />
mekanismer og utrolig mange skabe, skuffer og<br />
hylder, der skyldes bygherrens rationelle tankegang<br />
og lyst til eksperimenter. Og ude i haven<br />
står ikke alene en fornem mejslet stump af det<br />
gamle Christiansborg, men også det mest bedårende<br />
lille lysthus med søjlebåret udhæng over<br />
en lille veranda. Her har boet en familie med<br />
lyst til leg og til at omdefi nere rammerne igen<br />
og igen. Et stærkt personligt hus med plads til<br />
individet såvel som fællesskabet.<br />
”Raffi neret beskedenhed” af Gitte Just er tidligere blevet bragt i Berlingske Tidende, den 22. marts 2009.<br />
<strong>FOR</strong>ÅR / 39
SOMMER<br />
HEIBERGS HUS<br />
THISTED RÅDHUS<br />
ESKEN<br />
TÅRNBORG I RIBE
42 / REALEA ÅRBOG O9
Det blev noget af et tilløbsstykke, da Realea midt i juni inviterede til åbent<br />
hus i arkitekt Edvard Heibergs eget hus – Nordens første funkisvilla i<br />
Virum. 2.500 interesserede kiggede forbi i løbet af de tre dage, hvor dørene<br />
stod åbne til denne farverige funkisvilla, som i dag er ført tilbage til sit<br />
oprindelige udtryk og sin autentiske sjæl og charme.<br />
INDVIELSE AF NORDENS FØRSTE FUNKISVILLA<br />
FUNKIS, FARVER OG<br />
FUNKTIONALITET<br />
’Det er Lyngby befolknings søndagsfornøjelse<br />
at tage ud og grine af det’. Sådan sagde den<br />
norskfødte arkitekt Edvard Heiberg for godt 85<br />
år siden om det hus, han havde bygget til sig<br />
selv og sin familie på en villavej i Virum.<br />
Et med datidens øjne mærkværdigt fi rkantet<br />
hus med bladgrønne vinduesrammer, en gul<br />
facade og en skakternet terrasse i rød og grå! Et<br />
dristigt farvevalg, der uden tvivl må have skilt<br />
sig markant ud fra sin samtid, hvor funktionalismens<br />
arkitektur skulle være kridhvid. Og det<br />
fortælles da også, at selv kongen – Christian<br />
den Tiende – væmmedes ved dette hus. Når han<br />
opholdt sig på Sorgenfri Slot og var på ridetur<br />
i området, vendte ham demonstrativt hovedet<br />
den anden vej, når han passerede villaen på<br />
I.H. Mundts Vej.<br />
SOMMER / 43
FARVEVALG MED KANT<br />
Med sin beliggenhed på en ganske almindelig<br />
villavej midt i Virum, ikke langt fra Lyngbyvejen,<br />
gør villaen ikke meget væsen af sig. Grunden<br />
skråner, og huset ligger sænket i forhold<br />
til vejen, så den aparte farvesammensætning<br />
springer ikke umiddelbart de forbipasserende<br />
i øjnene. Men går man ned af stentrappen, der<br />
fører fra vejen til huset, åbenbarer husets farvesammensætning<br />
sig til gengæld i fuldt fl or – om<br />
sommeren omgivet af blomstrende buske og<br />
træer, men om vinteren som en aparte farveklat<br />
på denne traditionelle villavej.<br />
Inde i entreen mødes man af endnu et dristigt<br />
farvevalg. Det er som at træde ind i en hule<br />
med vægge i en mørk terrakotta og med døre og<br />
gerigter i mørkt, olieret og bonet træ. Samme<br />
44 / REALEA ÅRBOG O9<br />
farveorgie går igen i pigeværelset, der har vindue<br />
ud mod vejen og domineres af mørkerøde<br />
vægge, grønne paneler og brune gulve og døre.<br />
SMARTE FINESSER I KØKKENET<br />
Til højre for entreen ligger køkkenet, der er<br />
sænket et trin i forhold til det øvrige hus. Køkkenet<br />
er ikke ret stort – heller ikke set med<br />
datidens øjne – men det virker umådeligt velindrettet<br />
med skabe fra gulv til loft på den ene<br />
væg. Et vitrineskab til venstre for vasken kan<br />
åbnes både fra køkkenet og fra spisestuen, så<br />
det rene porcelæn nemt kan sættes på plads<br />
i køkkenet og nemt hentes ud, når der skal<br />
dækkes bord i spisestuen. Til højre for vasken<br />
er der en lille lem ind til spisestuen. Her kan<br />
maden anbringes, når den er klar til servering,
og her kan det beskidte service sættes tilbage<br />
på køkkenbordet.<br />
Fra enden af gangen er der adgang til stuen;<br />
husets centrale rum med en imponerende<br />
loftshøjde på mindst fi re meter. Et rum, der<br />
står i stærk kontrast til de omkringliggende<br />
lavloftede værelser. Fra et stort sydvendt panoramavindue<br />
med tynde jernsprosser og med<br />
dør til altanen strømmer et fantastisk lys ind i<br />
dette rum, der både fungerer som opholdsrum<br />
og spisestue.<br />
I spisepladsens niche er indbygget et smukt<br />
vitrineskab, hvor der igen er tryllet med de<br />
stærke farver. Skabets inderside er malet i en<br />
kraftig rød farve, som står i stærk kontrast til<br />
den lysegule farve på væggen og den hvide tone,<br />
som loftet er malet i. På væggen med kaminen<br />
– som i øvrigt blev hentet op fra kælderen, da<br />
Realea gik i gang med restaureringen i 2008 –<br />
er der indbyggede reoler på hver side. Funktionelle<br />
opbevaringsmuligheder er tænkt ind<br />
overalt i dette hus – med indbyggede hylder og<br />
skabe i stort set alle rum og en masse praktiske<br />
detaljer.<br />
VÆRELSER MED VARI<strong>AT</strong>ION<br />
Fra stuen er der adgang til to lavloftede fl øje<br />
mod øst og vest. Mod vest ligger den lille tegnestue<br />
med et stort hjørnevindue, som gør<br />
rummet ualmindeligt velbelyst. Tegnestuen er<br />
ikke særlig stor, men funktionel ned til mindste<br />
detalje. Rummets ene væg er domineret af ind-<br />
SOMMER / 45
yggede reoler og skabe, mens der på en anden<br />
væg er indbygget en skrivepult. Og igen bliver<br />
man slået af farvevalget: Tegnestuen er malet<br />
brun på vægge og vinduer, mens det indbyggede<br />
inventar fremstår i lys okker og døren i<br />
mørk okker.<br />
I den anden fl øj fi nder man børneværelset<br />
– igen med et stort hjørnevindue, på samme<br />
måde som i tegnestuen – og fra børneværelset<br />
er der adgang til soveværelset med et vindue i<br />
hele rummets længde.<br />
På den ene væg i soveværelset er opstillet et<br />
skab omkring skorstenen, og her fi nder man<br />
igen en af disse mange fi nurlige og funktionelle<br />
detaljer: Under den indbyggede reol fi ndes en<br />
skakt ned til kælderen, så man nemt kan smide<br />
beskidt vasketøj til vask. Og igen er der noget<br />
46 / REALEA ÅRBOG O9<br />
med farverne: Ud over det hvide loft er hele værelset<br />
malet i en bleggul okker farve.<br />
Fra soveværelset er der adgang til badeværelset<br />
– i øvrigt gennem en dør malet i en kraftig<br />
rød farve. I badeværelset er gulvet, ligesom i<br />
køkkenet, sænket i forhold til stue og værelser,<br />
og det originale forsænkede badekar var bevaret.<br />
Også den gamle cisterne, der var placeret i<br />
skabet i pigeværelset, er atter bragt i funktion,<br />
og betjenes med det originale messingtræk anbragt<br />
ved toilettet lidt over gulvet.<br />
EN TUR I DET GRØNNE<br />
Går man en tur ud på balkonen, må man endnu<br />
engang imponeres over farvevalget i form af<br />
det skakternede terrassegulv i rød og grå! Fra<br />
balkonen er der nedgang til den smukke og
meget skrånende have, der ender i et skovbryn,<br />
hvorfra denne Nordens første funkisvilla<br />
tager sig imponerende ud op imod den åbne<br />
himmel.<br />
Heibergs villa er i sandhed en villa i kontrasternes<br />
og farvernes tegn. Og det er ikke svært<br />
at forestille sig, at både arkitektur og farvesætning<br />
må have faldet borgerskabet for brystet,<br />
og at boligen dengang i 1920’erne var yndet udfl<br />
ugtsmål for et godt grin. I dag bliver der ikke<br />
grinet så meget. Heller ikke blandt de mange<br />
nysgerrige, der tog imod Realeas invitation og<br />
tilbragte et par timer blandt funkis, farver og<br />
funktionalitet. Snarere tværtimod. De fl este<br />
var fulde af beundring for denne så anderledes<br />
villa, der må have krævet stort vovemod og stor<br />
genialitet at opføre dengang i 1920’erne.<br />
OM EDVARD HEIBERGS VILLA<br />
Ejendommen, der er opført i 1924 efter<br />
tegning af arkitekt Edvard Heiberg<br />
som privatbolig, kan betragtes som<br />
den første funktionalistiske bygning i<br />
Danmark. Den oprindelige farvesætning<br />
på Heibergs villa afviger fra den<br />
gængse opfattelse af, hvordan funktionalismens<br />
huse så ud med afdæmpede<br />
hvide nuancer, og både interiøret<br />
og eksteriørets oprindelige farvesætning<br />
blev i samtiden opfattet som<br />
meget utraditionel. Det er tydeligt, at<br />
Heiberg ønskede at understrege den<br />
nye arkitektur med en tilsvarende ny<br />
og uvant farvesætning<br />
Om huset sagde Heiberg i et interview<br />
til magasinet ”Vore Damer”<br />
i 1929: ”Rummene er store og lyse,<br />
og de er i alle maaeder indrette saa<br />
praktisk det lader sig gøre… Det er<br />
farverne, de indbyrdes størrelsesforhold<br />
og lyset, der betinger skønheden<br />
i disse rum. Lamperne er ikke anbragt<br />
efter dekorative hensyn, men efter<br />
praktiske hensyn. Hjemmet skal ikke<br />
tage sig ud for andre, men være til<br />
behagelighed for os selv”.<br />
Realea købte huset i oktober 2006.<br />
Restaureringen blev igangsat i 2008<br />
og færdiggjort i foråret 2009.<br />
SOMMER / 47
Der knokles på livet løs i Thisted.<br />
Det gamle rådhus står midt i en omfattende restaurering, og det har givet<br />
travlhed på hele to byggepladser i den nordjyske by ved Limfjorden.<br />
THISTED RÅDHUS<br />
I STOR OG LILLE UDGAVE<br />
På adressen Store Torv 4 i Thisted er håndværkere<br />
i fuld gang med en gennemgribende<br />
restaurering af det gamle rådhus, der er opført<br />
1853 efter tegning af arkitekten Bindesbøll.<br />
Andetsteds i byen – i Thisted Lilleby - har<br />
håndværkere også travlt. De skal ikke blot<br />
restaurere, men derimod opføre det gamle<br />
rådhus helt fra bunden, og selv om rådhuset<br />
– når det står færdigt – kun vil være ca. 150<br />
cm højt, er der masser af håndværksmæssige<br />
udfordringer.<br />
Nyheden om, at Realea havde købt og nu ville<br />
gå i gang med at restaurere og nyindrette det<br />
gamle rådhus i Thisted, skabte sidste år ekstra<br />
travlhed i foreningen ’Thisted Lilleby’. Her er en<br />
fl ok entusiaster i gang med at genskabe en miniaturemodel<br />
af Thisted anno 1950, og selvfølgelig<br />
skal det 150 år gamle rådhus også gen-<br />
48 / REALEA ÅRBOG O9<br />
skabes med alle dets gesimser og krummelurer.<br />
Fra Realea har de energiske modelbyggere lånt<br />
kopier af de originale arkitekttegninger, og der<br />
arbejdes nu på livet løs, så mini-rådhuset kan<br />
indvies samtidig med det nyrestaurerede rådhus<br />
i fuld skala, nemlig i april 2010.<br />
DET FJERDE RÅDHUS I THISTED<br />
Thisteds imponerende rådhusbygning er opført<br />
i 1853 efter tegning af arkitekten Michael<br />
Gottlieb Bindesbøll, som af mange regnes for<br />
at være arkitekturens svar på litteraturens<br />
Grundtvig. <strong>Byg</strong>ningen er en arkitektonisk perle<br />
og et af Danmarks meget fi ne eksempler på<br />
historicistisk rådhusbyggeri i provinsen.<br />
Det gamle fredede rådhus, som i øvrigt er<br />
det fjerde i rækken af rådhuse opført på dette<br />
grundstykke, ligger centralt i Thisted – midt på
SOMMER / 49
yens torv, hvorfra der er udsigt over den skrånende<br />
torveplads og byens lave huse.<br />
- Realea gennemfører en gennemgribende<br />
restaurering, der især vil koncentrere sig om<br />
at bringe ejendommen tilbage til sit oprindelige<br />
udtryk, helt i overensstemmelse med<br />
Bindesbølls tanker. Vi har erhvervet denne<br />
imponerende bygning med henblik på at sikre<br />
ejendommens umistelige arkitektoniske og<br />
kulturhistoriske værdier for eftertiden, sagde<br />
Realeas administrerende direktør Peter Cederfeld<br />
ved købet i marts 2007.<br />
KOMMUNEN FLYTTER IND<br />
Den omfattende restaurering betyder bl.a., at<br />
de bygninger, der er kommet til efter rådhusets<br />
opførelse såsom vindfang og offentlige toiletter,<br />
vil blive revet ned. Murværket vil blive eftergået<br />
og afrenset, og fugerne fornyet, ligesom taget<br />
vil blive udskiftet med et nyt i naturskifer. Den<br />
oprindelige ruminddeling vil blive genskabt, og<br />
de nedhængte lofter vil blive fjernet, ligesom<br />
alle overfl ader vil blive afrenset. Ellers vil bygningen<br />
fremtræde i bybilledet som hidtil – blot<br />
med ny malet snedkerværk og nykalkede deko-<br />
50 / REALEA ÅRBOG O9<br />
rationsdetaljer. Når restaureringen er gennemført<br />
i foråret 2010, vil rådhuset blive udlejet til<br />
Thisted Kommune, der vil anvende huset til<br />
turistkontor og administration samt til udstillings-<br />
og mødefaciliteter.<br />
Der bliver adgang til samtlige etager fra gadeplan<br />
via en elevator, således at huset vil blive<br />
tilgængeligt for alle, også kørestolsbrugere og<br />
gangbesværede. Kælderen bliver indrettet med<br />
garderobe og toiletfaciliteter for alle husets brugere,<br />
mens stueetagen i fremtiden skal fungere<br />
som byens turistinformation.<br />
Førstesalen er den mest velbevarede del af<br />
huset, ikke mindst den gamle byrådssal, som i<br />
det store og hele bevares i sin oprindelige skikkelse.<br />
Det gælder også den elegante gaslysekrone<br />
af messing fra 1880’erne, som naturligvis<br />
får lov at blive hængende midt i rummet. Også<br />
reposer og trapper med oprindeligt profi lværk<br />
samt detaljer som de originale gaslamper vil<br />
blive restaureret. Lokalerne skal bl.a. anvendes<br />
til repræsentative formål af Thisted Kommune.<br />
Endelig vil tagetagen kunne anvendes til mødeaktiviteter,<br />
udstillinger og foredrag for op til 50<br />
personer.
OM ARKITEKTEN<br />
Michael Gottlieb Birckner Bindesbøll<br />
blev født 5. september 1800 i Ledøje<br />
præstegård og døde 14. juli 1856 i<br />
København. Han blev 1845 gift med<br />
Andrea Frederikke Andersen, med<br />
hvem han fi k en søn arkitekten Thorvald<br />
Bindesbøll og to døtre.<br />
Bindesbøll tog svendebrev som<br />
tømrer i 1817. Forinden optagelse på<br />
kunstakademiet fulgte han matematik-<br />
og fysikundervisning hos fysikeren H.<br />
C. Ørsted. Ved akademiet fattede han<br />
især interesse for Høyens forelæsninger.<br />
Bindesbøll erhvervede akademiets<br />
store guldmedalje i 1833, og med<br />
stipendiet rejste han 1834 til Italien og<br />
Grækenland. Hjemvendt fra Rom fi k<br />
Bindesbøll ansættelse hos forskellige<br />
arkitekter.<br />
Han blev udnævnt til Kgl. <strong>Byg</strong>ningsinspektør<br />
i Holsten og i 1849 til bygningsinspektør<br />
i Jylland med bopæl i<br />
Aarhus og endelig 1851 i København.<br />
1853 blev han titulær professor og<br />
professor ved Kunstakademiet 1856.<br />
Bindesbølls hovedværk er Thorvaldsens<br />
Museum. Af andre betydende<br />
bygningsværker kan bl.a. nævnes<br />
Landbohøjskolen, Ting- og Arresthuset<br />
på Blegdamsvej og ”Daareanstalterne”<br />
ved Århus, Roskilde og Vordingborg.<br />
SOMMER / 51
” Esken<br />
PICNIC I<br />
SOMMERLANDET<br />
Fortællingerne og anekdoterne var talrige, da Realea havde inviteret<br />
40 klubmedlemmer på picnic i arkitekt Svenn Eske Kristensens<br />
fritidshus i Nordvestsjælland. Hans to døtre fortalte levende om det<br />
særprægede sommerhus, der har dannet rammen om ferier<br />
og fester gennem fi re generationer.<br />
Strålende solskin, fuglefl øjt og blikstille vand.<br />
Det var som taget ud af en Morten Korch-fi lm,<br />
da Realea i slutningen af august havde inviteret<br />
knap 40 Realea Klub-<br />
har dannet<br />
ramme om masser af<br />
selskabelighed og nogle<br />
gevaldige fester. Mor og far<br />
var meget gæstfrie og altid<br />
gode ved dem, der hjalp dem<br />
gennem tilværelsen. Livet<br />
heroppe har ikke<br />
været kedeligt.<br />
Ninna Eske Jessen<br />
52 / REALEA ÅRBOG O9<br />
medlemmer til picnic i<br />
sommerlandet. Stedet<br />
var ’Esken’ – arkitekt<br />
Svenn Eske Kristensens<br />
eget sommerhus<br />
i det naturskønne<br />
område ”Bjergene” i<br />
Odsherred, og med<br />
på rundvisningen var<br />
blandt andre to af Eske<br />
Kristensens døtre, Ninna Eske Jessen og Karen<br />
Eske Stryger.<br />
EN KÆLDER MED STUEN OVENPÅ<br />
’Det her er blot en kælder med stuen ovenpå’.<br />
Sådan sagde arkitekt og kgl. bygningsinspektør<br />
Svenn Eske Kristensen om det fritidshus, han
” Far faldt for lyset heroppe i Odsherred. Der bor mange kunstnere i området heroppe, som også har været<br />
tiltrukket af lyset, og gennem tiden har også andre betydende arkitekter søgt hertil for at bygge egne sommerhuse.<br />
Karen Eske Stryger<br />
SOMMER / 53
” Vi er jo kommet her altid – igennem fi re<br />
generationer. Dørene stod åbne, og vi var altid<br />
velkomne. Om sommeren var der klipklappere til<br />
fri afbenyttelse, så vi hurtigt kunne komme ned<br />
til stranden. Morfar var jo et ordensmenneske, så<br />
klipklapperne havde han stillet op i størrelsesorden<br />
foran havedøren. Men den orden fi k alle vi børn<br />
selvfølgelig hurtigt spoleret.<br />
Tine, barnebarn,<br />
datter af Karen Eske Stryger<br />
i 1954 byggede til sig selv og sin familie. Den<br />
kryptiske beskrivelse af det smukke hus ved<br />
Vestsjællands kyst skyldtes den restriktion, der<br />
gjaldt for området, om at der kun måtte bygges<br />
i én etage.<br />
Det så Svenn Eske Kristensen imidlertid<br />
stort på, da han i årene 1952-54 opførte sit<br />
fritidshus i anden klitrække kun 80 meter fra<br />
stranden. Med opførelsen i to etager blev det<br />
nemlig muligt fra stuen i førstesals højde at<br />
skue henover den foranliggende grund og få det<br />
smukkeste udsyn over bugten til Nekselø.<br />
54 / REALEA ÅRBOG O9<br />
Huset er bygget på en 4.500 kvadratmeter stor<br />
naturgrund, kun bevokset med selvgroede<br />
planter og buske samt enkelte spredte birketræer.<br />
Men til grunden hører også en lille sø,<br />
hvori husets gavl og sydlige langside spejler sig<br />
på smukkeste vis.<br />
EN ÆSKE MED KONTRASTER<br />
Arkitekturen associerer til en æske, der består<br />
af to bygninger oven på hinanden. Gennem forskellige<br />
materialer, byggemetoder og farver giver<br />
de to bygninger huset et kontrastfyldt udtryk.<br />
Stueetagen er opført i hvidmalet gasbetonsten,<br />
der var et af datidens nyeste byggematerialer:<br />
Nemt at arbejde med og vedligeholde og med<br />
særdeles god isoleringsevne. Førstesalen er en<br />
ren trækonstruktion med spånbekædte, sortbejdsede<br />
facader.<br />
Overalt er der anvendt førsteklasses materialer.<br />
Arkitekturen er konsekvent gennemtænkt<br />
i helhed og præget af arkitektens forkærlighed<br />
for træ og hans aldrig vigende krav til funktionalitet<br />
og høj kvalitet. Inde i Esken fi nder
man et væld af byggetekniske detaljer og håndværksmæssige<br />
raffi nementer med tømrersamlinger<br />
og snedkerarbejde i bedste udførelse.<br />
Al træværket er udført uden brug af søm eller<br />
skruer, men med dyvler, tapninger, kiler, franske<br />
låse osv., og overalt ses smukt forarbejdet<br />
træarbejde til dørstoppere, knager, hatte- og<br />
skohylder.<br />
EN RAMME OM FAMILIELIV OG FESTER<br />
Huset blev påbegyndt i 1952 og stod færdig til<br />
indfl ytning i 1954. Huset skulle være samlings-<br />
” Det var et eventyr at blive passet oppe hos<br />
onkel Svenn og Erna Marie, og jeg blev nærmest optaget<br />
i deres familie. De var en meget gavmild slægt,<br />
men samtidig blev der stillet krav til en, og der var<br />
høje forventninger. Svenn krævede meget af sig selv<br />
– og også af andre – men han var samtidig meget<br />
forstående. Og så satte han pris på skønhed.<br />
Elsebeth,<br />
niece til Svenn Eske Kristensen<br />
” Også placeringen og konstruktionen af garagen<br />
– med vippeport i begge ender – var gennemtænkt fra<br />
fars side. Når vi ankom til Esken, bakkede far bilen<br />
ind i garagen og åbnede den port, der ligger lige overfor<br />
indgangen til sommerhuset. Så kunne vi bære ting<br />
direkte fra bagagerummet og tørskoet ind i huset.<br />
Ninna Eske Jessen<br />
sted for familien og den store vennekreds, og<br />
det var Eske Kristensens tanke, at et sådant<br />
hus skulle være et fristed for husmoderen. Ved<br />
husets opførelse var det ikke muligt at tilslutte<br />
vand og el, så der måtte etableres en egen<br />
boring. Huset blev opvarmet med gasovne som<br />
supplement til to store åbne ildsteder.<br />
Selv om huset var et fristed for familien,<br />
måtte den travle arkitekt ofte arbejde, mens familien<br />
holdt fri. I starten arbejdede han i huset,<br />
men efterhånden blev der brug for en større og<br />
mere permanent arbejdsplads i sommerhuset,<br />
så i 1965 fi k Eske Kristensen bygget et fritliggende<br />
anneks med fuldt udstyret tegnestue<br />
samt et lille tekøkken, sauna og hvilerum.<br />
SOMMER / 55
56 / REALEA ÅRBOG O9<br />
OM REALEAS KØB AF ESKEN<br />
Realea købte Esken i 2004.<br />
Erhvervelsen af huset skete for at sikre et<br />
eksempel på et markant arkitektonisk fritidsbyggeri<br />
af Svenn Eske Kristensen, hvor<br />
beliggenhed, arkitektur og håndværksmæssig<br />
udførelse i konstruktion og detaljer går op i<br />
en højere enhed.
” Mor stod for husholdningen,<br />
og når jeg tænker tilbage,<br />
kan det undre mig, hvordan<br />
hun kunne overkomme det.<br />
Men dengang blev alle fornødenheder<br />
jo leveret: Slagteren<br />
kom to gange om ugen, fi skemanden<br />
kom en gang, bageren<br />
kom hver dag, og det samme<br />
gjorde posten, der samtidig meget<br />
praktisk tog de breve med,<br />
som vi skulle have sendt.<br />
Ninna Eske Jessen<br />
OM ARKITEKTEN<br />
Svenn Eske Kristensen (1905-<br />
2000) var gennem sin store og<br />
alsidige tegnestuevirksomhed<br />
med til at præge dansk boligbyggeri.<br />
Han var inspireret af<br />
Le Corbusiers tanker, og familiens<br />
trivsel lå ham på sinde.<br />
Han kæmpede imod, at der<br />
blev bygget for små lejligheder<br />
og blev foregangsmand for byggeriets<br />
industrialisering. <strong>Byg</strong>gerier<br />
tegnet af Eske Kristensens<br />
er ofte kendetegnet ved<br />
et behersket formsprog, som<br />
viser, hvordan funktionalismens<br />
ideer kom til udtryk i<br />
Danmark.<br />
SOMMER / 57
Flere end 600 nysgerrige og spørgelystne ripensere tog<br />
imod invitationen, da ejere og lejere af den gamle bispegård i Ribe<br />
inviterede til åbent hus en eftermiddag midt i august.<br />
BESØG I BRORSONS<br />
GAMLE BISPEBOLIG<br />
Taarnborg har alle dage været et samlingspunkt<br />
for Ribe. Et af byens vartegn og en af den<br />
slags iøjnefaldende bygninger, der giver minder<br />
om byens fortid og de folk, der har levet i Ribe.<br />
I Taarnborg er der altid blevet kigget ud og<br />
inviteret ind. Mere end 500 års beboere har<br />
her forenet det jordiske og himmelske. Gejstlige<br />
beboere, verdslige, bryllupper, begravelser,<br />
kærlighed, længsel og refl eksion. Her er der<br />
blevet levet og tænkt, digtet og danset, sunget<br />
og grædt. Gennem mere end 500 år har Taarnborg<br />
været byens hus. Og sådan vil det fortsætte<br />
med at være. Med Realeas køb af dette<br />
lille stykke arkitektur- og kulturhistorie er der<br />
skabt ro omkring Taarnborgs fremtid.<br />
- Vi er glade for at kunne invitere offentligheden<br />
indenfor og opleve den særlige stemning<br />
og de detaljer, der fi ndes i dette hus. Da Realea<br />
erhvervede Taarnborg i 2008 var det med<br />
henblik på at skabe et økonomisk bæredygtigt<br />
grundlag for at bevare de store arkitektoniske<br />
58 / REALEA ÅRBOG O9
Bispegården kan dateres tilbage til 1570-80. Den blev fredet i 1918 og er dermed en af Danmarks<br />
første fredede bygninger og tilmed et af landets bedst bevarede renæssancehuse.<br />
SOMMER / 59
60 / REALEA ÅRBOG O9<br />
TAARNBORGS BEBOERE GENNEM 500 ÅR<br />
Ærkedegn Mads Markvardsen 1509-1526<br />
Cantor og biskop Oluf Munk og<br />
Drude Rantzau 1526-1563<br />
Ritmester Josua von Qualen Magdalene<br />
Olufsdatter 1563-1590<br />
Købmand Bertel Struck og Anne Andersdatter<br />
Vedel 1602-1635<br />
Rektor og Ærkedegn Anders Romsdorff og<br />
Dorethe Sørensdatter Vedel 1635-1649<br />
Kongelig Medikus Dr. Ludvig Pouch og<br />
Elisabeth Kragelund 1649-1702<br />
Biskop Hans Adolf Brorson og<br />
Christiane von Riese 1742-1764<br />
Biskop Jørgen Bloch 1764-1773<br />
Biskop Eilar Hagerup 1773-1774<br />
Biskop Tønne Bloch 1774-1786<br />
Biskop Stephan Middelboe 1786-1811<br />
Biskop Viktor Christian Hjort 1811-1818<br />
Biskop Jens Michael Hertz 1819-1825<br />
Biskop Conrad Daniel Kofoed 1825-1831<br />
Biskop Nicolai Fogtmann 1831-1833<br />
Biskop Tage Christian Müller 1833-1849<br />
Biskop Jørgen Brøgger Daugaard 1850-1867<br />
Lektor Philip Fraas og Ida Fenger 1876-1880<br />
Herredsfoged Gjerns 1870-1888<br />
Postmester Knud M. T. Dohn 1907-1921<br />
Postmester Valdemar Thun 1921-1937<br />
Postmester P. V. Suadicani 1937-1942<br />
Postmester Knudsen 1942-1957<br />
Postmester Kjeld Ejmar 1957-1967<br />
Amtet 1969-1974, Kai Knudsen og Frode Madsen<br />
Kommunen, skole- og kultur forvaltning<br />
1974-1991<br />
Stiftamtet 1991-2002<br />
Sognepræst Torben Bramming og Phd. Stud.<br />
Bente Bramming 2003-
og væsentlige kulturhistoriske værdier, som<br />
den smukke renæssancebygning repræsenterer.<br />
Og det er lykkedes, sagde Realeas administrerende<br />
direktør, Peter Cederfeld, da han en lun<br />
august-eftermiddag bød indenfor i den gamle<br />
bispegård, som for mere end 250 år siden<br />
udgjorde de private gemakker for biskoppen og<br />
samledigteren Hans Adolph Brorson.<br />
Dagen bød på udstilling om husets beboere<br />
gennem 500 år, på levende kammermusik og<br />
på fortællinger om livet i huset. Fortællinger,<br />
anekdoter og personskildringer er der også<br />
masser af i den bog, som Realea udgav i forbindelse<br />
med indvielsen af den gamle bispegård,<br />
der er en af Danmarks første fredede bygninger<br />
og tilmed et af landets bedst bevarede renæssancehuse.<br />
Skribenten bag bogen er i øvrigt Taarnborgs<br />
seneste og nuværende beboer, sognepræst<br />
Torben Bramming, som sammen med sin<br />
hustru, Bente Bramming, driver Brorsoncen-<br />
teret. Gennem foredrag, koncerter, udgivelser<br />
og workshops arbejder ægteparret Bramming<br />
for at udbrede kendskabet til Ribes historie, til<br />
Brorson og til pietismen og kristendomshistorien<br />
– med den gamle bispegård som en central<br />
del af deres virke.<br />
TAARNBORG<br />
1570-1580: <strong>Byg</strong>ningen opføres som byherregård af<br />
ukendt arkitekt<br />
1902–1907: <strong>Byg</strong>ningen restaureres, og facader og<br />
etageplaner føres delvis tilbage til det oprindelige<br />
2003-2004: <strong>Byg</strong>ningen restaureres med støtte fra<br />
bl.a. Ny Carlsbergfondet og Kulturarvsstyrelsen<br />
Det er et af landets bedst bevarede renæssancehuse,<br />
og har stået fredet siden 1918.<br />
SOMMER / 61
EFTERÅR<br />
BRYGHUSPROJEKTET<br />
JARMERS PLADS<br />
ENERGIPARCEL
BRYGHUSPROJEKTET<br />
– ET BÆREDYGTIGT BYGGERI<br />
En torsdag i september 2009 vedtog Borgerrepræsentationen lokalplanen for<br />
Bryghusgrunden. Det skete med et fi nt fl ertal. Med beslutningen er der taget<br />
et vigtigt skridt i retning af, at København og københavnerne inden for en<br />
overskuelig årrække vil få en enestående udstillingsbygning og nogle omgivende<br />
byrum, der vil skabe byliv og aktivitet i lokalområdet og forbinde by og<br />
havn på en måde, der ikke tidligere er set i København.<br />
Af Heidi Meier Bach<br />
Bryghusprojektet har været på tegnebordet siden<br />
2006, hvor <strong>Realdania</strong> og Realea købte grunden af<br />
Ørestadsselskabet. <strong>Realdania</strong> og Realea har siden<br />
2006 kørt en dialogproces med byens borgere,<br />
områdets kulturinstitutioner og naboerne omkring<br />
Bryghusprojektet.<br />
I forbindelse med behandlingen af lokalplanen<br />
kom der fl ere forslag til ændringer af projektet.<br />
Eksempelvis rettede Kulturarvsstyrelsen en<br />
henvendelse vedr. bevarelsen af det historiske<br />
kulturmiljø i området. Det historiske kulturmiljø<br />
ligger både <strong>Realdania</strong> og Realea meget på sinde.<br />
På baggrund af Kulturarvsstyrelsens henvendelse<br />
gik man i gang med at justere og tilpasse projektet,<br />
så man kunne imødekomme henvendelsen.<br />
Resultatet blev, at bebyggelsen blev fl yttet 5 meter<br />
mod havnen, hvilket resulterer i, at man dels får<br />
synliggjort den historiske havnefront – 1700-tallets<br />
kystlinie – med Fæstningens Materialgaard<br />
64 / REALEA ÅRBOG O9
XXXXXXXXXXXXXXXXXXXX XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX<br />
XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX<br />
XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX<br />
XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX EFTERÅR / 65
mod syd og Christian den 4.s Bryghus mod<br />
nord, dels får skabt en plads, der bliver større,<br />
lysere og mere attraktiv som opholds- og<br />
legeplads. Pladsen bliver på størrelse med Vor<br />
Frue Kirkeplads, som ligger mellem Københavns<br />
universitet og domkirken.<br />
Realea, Københavns Kommune og Kulturarvsstyrelsen<br />
er alle enige om, at denne<br />
justering af projektet tilgodeser hensynet til<br />
det historiske miljø og til den ny bebyggelses<br />
arkitektoniske og funktionelle idé samt<br />
funktionen som bindeled mellem by og havn.<br />
Byarkitektonisk knyttes bebyggelsen tættere til<br />
havnefrontens større bebyggelser. Der skabes<br />
afstand til de mindre historiske bygninger, og<br />
den historiske bygningsfront bliver mere synlig<br />
bl.a. fra Søren Kirkegaards Plads. Mod kanalen<br />
vil passage- og opholdsmuligheder og udsynet<br />
på langs af kanalen blive forbedret.<br />
Kulturarvsstyrelsen har på den baggrund<br />
trukket deres henvendelse tilbage. Dette er bare<br />
et eksempel på, hvordan dialogprocessen har<br />
kvalifi ceret og forbedret idéerne for grundens<br />
udnyttelse endnu mere.<br />
Den vedtagne lokalplan indeholder denne<br />
kvalifi cering.<br />
”Lokalplanprocessen har været lang og krævende,<br />
men vi kan se, at de udfordringer, der<br />
66 / REALEA ÅRBOG O9<br />
BRYGHUSPROJEKTET INDEHOLDER:<br />
• Dansk Arkitektur Center<br />
• Restaurant og café<br />
• Boliger<br />
• Kontorer til lejere<br />
• Udendørsarealer – opholds- og legelandskaber<br />
langs havnen og mellem bygningen<br />
og byen<br />
• Underjordisk parkeringsanlæg<br />
har været, har betydet et styrket projekt. Vi er<br />
meget ambitiøse med Bryghusprojektet. Her vil<br />
vi både skabe en bebyggelse af exceptionel arkitektonisk<br />
kvalitet, der fremmer mangfoldighed,<br />
samt arbejde med løsninger, der forholder<br />
sig til det aktuelle spørgsmål om bæredygtighed.<br />
Vi vil skabe et hus med mange funktioner,<br />
der mange år frem i tiden vil tilgodese de<br />
behov, der måtte ønskes”, siger projektchef<br />
Peter Fangel.<br />
Peter Fangel fortsætter: ”Bæredygtighed er et<br />
af tidens absolutte vigtigste emner. I Bryghusprojektet<br />
forholder vi os til bæredygtighed set i<br />
et bredt perspektiv. Det vil sige, at vi arbejder<br />
med bæredygtighed både i forhold til miljø,<br />
økonomi, ressourceforbrug og de sociale aspekter.<br />
Vi er midt i udviklingen af en bæredygtighedsstrategi,<br />
som på sigt skal kunne bruges i<br />
udviklingen af andre projekter”.<br />
Realea har hele efteråret arbejdet sammen<br />
med OMA, arkitekterne bag Bryghusprojektet<br />
og Arup, en international virksomhed specialiseret<br />
i blandt andet bæredygtighedsprocesser,<br />
om at få analyseret Bryghusprojektet, så<br />
bygningen bliver så bæredygtig som muligt. I<br />
starten af 2010 vil der foreligge en bæredygtighedsstrategi,<br />
som er et vigtigt element i det<br />
videre arbejde med at realisere byggeriet.
Omdrejningspunktet i Bryghusprojektet er en<br />
udstillingsbygning til Dansk Arkitektur Center<br />
og en række forbindelseslinier i form af en<br />
underjordisk ”urban connector”, som forbinder<br />
byen og havnen og rummer mange forskellige<br />
andre aktiviteter. Hele byggeriet rummer også<br />
boliger, café og restaurant, arbejdspladser,<br />
underjordisk parkeringsanlæg og lege- og opholdspladser<br />
både inde og ude.<br />
At bygge på Bryghusgrunden er en stor<br />
udfordring. Bryghusgrunden ligger ned til Københavns<br />
Havn og er skåret igennem af Ring 2,<br />
hvor der dagligt passerer mere end 20.000 biler<br />
i døgnet. Denne trafi kale åre vil også være der i<br />
fremtiden. Huset bygges henover – og under vejen,<br />
så trafi kken kommer igennem bygningen.<br />
Derudover kommer der helt nye passager for<br />
cyklister og gående, som er med til at forbedre<br />
den trafi kale dynamik i området. Huset er<br />
også med sin volumen tænkt til at spille sammen<br />
med de mange store bygninger i området,<br />
eksempelvis Ny Christiansborg, Christian IV’s<br />
Bryghus og Det Kongelige Biblioteks ”Den Sorte<br />
Diamant”.<br />
Den hollandske prisbelønnede arkitekt Rem<br />
Koolhaas og hans tegnestue OMA er arkitekter<br />
på Bryghusprojektet, som forventes klar til<br />
ibrugtagning i 2015.<br />
KORT OM BRYGHUSPROJEKTET:<br />
Bryghusgrunden udgør et af de sidste potentialer<br />
for byggeri, der kan koble byen og<br />
vandet sammen, og dermed styrke området<br />
mellem Frederiksholms Kanal, indre by og<br />
havnen.<br />
Historisk har der inden for de sidste 70<br />
år været fl ere forslag og konkurrencer, der<br />
har sat grunden i spil.<br />
Visionen med Bryghusprojektet er at<br />
skabe en udstillingsbygning af exceptionel<br />
arkitektonisk kvalitet, og at skabe liv og<br />
aktivitet i et område, som har et potentiale<br />
for at blive et af Københavns mest attraktive<br />
steder.<br />
Samspillet mellem byen og vandet er et<br />
centralt emne i projektet. Målet med udstillingsbygningen<br />
er at skabe adgang for<br />
offentligheden både inde og ude.<br />
Bryghusprojektet tegnes af den internationalt<br />
anerkendte arkitekt Rem Koolhaas<br />
og hans tegnestue OMA.<br />
EFTERÅR / 67
ENERGIUDSTILLING PÅ JARMERS PLADS:<br />
ÅBENT HUS<br />
MED UDSIGT OG INDSIGT<br />
Over 200 nysgerrige og arkitekturinteresserede københavnere benyttede sig<br />
af tilbuddet, da Realea på Arkitekturens Dag den 1. oktober inviterede op på<br />
toppen af Jarmers Plads til et kig ud over Københavns tage og til et kig på<br />
udstillingen EnergiParcel.<br />
I over 10 år har den 1. oktober været dagen,<br />
hvor danskere over hele landet har fået mulighed<br />
for at komme helt tæt på arkitektur i alle<br />
afskygninger. Det er den dag på året, hvor en<br />
lang række kulturinstitutioner, museer, kommuner<br />
og privatpersoner landet over åbner<br />
deres døre, så alle, der har lyst, kan få viden<br />
og oplevelser om det fysiske miljø og arkitekturfaget.<br />
Arkitekturens Dag er tænkt som en øjenåbner<br />
for de mange mennesker, der ikke til daglig<br />
beskæftiger sig med arkitektur, og som en<br />
chance for landets arkitekter til at dele ud af<br />
deres viden og begejstring for faget.<br />
Således også hos Realeas arkitekter, som på<br />
Arkitekturens Dag 2009 valgte at åbne dørene<br />
til Jarmers Plads 2 – kontorhøjhuset midt i<br />
København, der blev opført i årene 1956-1959<br />
som hovedsæde for det daværende Østifternes<br />
Kreditforening.<br />
68 / REALEA ÅRBOG O9
EFTERÅR / 69
På øverste etage kunne nysgerrige og interesserede<br />
københavnerne dels nyde den storslåede<br />
udsigt fra den udvendige balkon på penthouseetagen<br />
og dels studere udstillingen om EnergiParcel.<br />
En udstilling, der viste fi re forskellige<br />
”pakkeløsninger” til energirenovering af landets<br />
mange parcelhuse.<br />
FOKUS PÅ ENERGI<br />
Med ’Bæredygtighed, tradition og teknologi’ som<br />
det centrale og gennemgående tema for Arkitekturens<br />
Dag anno 2009 faldt udstillingen på<br />
toppen af Jarmers Plads fi nt i tråd.<br />
Målet med Realea-projektet ’EnergiParcel’<br />
er gennem fi re parcelhuse i skala 1:1 at vise,<br />
hvordan energirenovering kan være en gevinst<br />
for pengepungen, indeklimaet og det globale<br />
klima. EnergiParcel handler om at give såvel de<br />
70 / REALEA ÅRBOG O9<br />
professionelle som de private husejere konkret<br />
inspiration til bæredygtige løsninger, når der<br />
skal bygges om eller bygges til i danskernes<br />
foretrukne bolig, parcelhuset – uafhængigt af<br />
produkter og producenter.<br />
Og der var masser af gode råd og inspiration<br />
at hente for de godt 200 interesserede, som i løbet<br />
af de fi re åbent-hus-timer tog elevatoren op<br />
til 9. sal. Alt fra gode råd om isolering af loftet,<br />
solceller på taget og energiisolerede hoveddøre<br />
til inspiration om varmestyringen, jordvarme og<br />
vindenergi.<br />
KØBENHAVN FRA OVEN<br />
Ud over at studere plancher og få en snak med<br />
Realeas arkitekter og rådgivere benyttede rigtig<br />
mange sig også af muligheden for at betragte<br />
København fra balkonen på 9. sal og nyde den
storslåede udsigt over det meste af hovedstaden<br />
med Tivoli, Københavns Rådhus, SAShotellet<br />
og H.C. Ørstedsparken som nærmeste<br />
naboer.<br />
Muligheden for at nyde denne betagende<br />
udsigt var da også en engangsforestilling. Da<br />
den sidste gæst havde forladt kontorhøjhuset<br />
på Jarmers Plads, blev dørene nemlig igen<br />
lukket for offentligheden – og udsigten dermed<br />
forbeholdt de nye fremtidige lejere. Inden årets<br />
udgang fl ytter foreningen <strong>Realdania</strong> fra sit<br />
nuværende lejede domicil på Christianshavn<br />
til egne kontorer på Jarmers Plads. Dermed får<br />
<strong>Realdania</strong> til huse på en central adresse i udkanten<br />
af den gamle middelalderby, tæt på H.C.<br />
Andersens Boulevard og H.C. Ørstedsparken<br />
og midt mellem S-togsstationerne Nørreport og<br />
Vesterport.<br />
OM JARMERS PLADS 2<br />
Kontorhøjhuset er opført i årene 1956-<br />
1959 som hovedsæde for det daværende<br />
Østifternes Kreditforening.<br />
Det er tegnet af arkitekterne Christian,<br />
Erik og Aage Holst og blev opført efter<br />
dengang nye principper i moderne og<br />
funktionalistisk stil.<br />
Ejendommen udgør med sin enkle og<br />
stilfulde formgivning en klassiker i moderne,<br />
dansk erhvervsarkitektur.<br />
Da Realea købte den 13.000 m 2 store<br />
ejendom i januar 2006, havde tidens<br />
tand samt skiftende renoveringer og nyindretninger<br />
spoleret eller fjernet dele af<br />
husets arkitektoniske detaljer.<br />
Efter et års restaurering er disse detaljer<br />
nu i vid udstrækning genskabt.<br />
<strong>Byg</strong>ningsdetaljer er bevaret og restaureret<br />
på en måde, så husets oprindelige<br />
arkitektoniske udtryk både udvendig og<br />
indvendig i dag fremstår meget velbevaret.<br />
Samtidig er ejendommen indrettet,<br />
så den kan fungere som en tidssvarende<br />
kontorejendom.<br />
EFTERÅR / 71
BÜLOWS PLADS I FREDERICIA<br />
TRADITION, STRINGENS OG M<strong>AT</strong>ERIALITET<br />
Schul Landskabsarkitekter blev den 2. november<br />
kåret som vinder af arkitektkonkurrencen om<br />
Bülows Plads i Fredericia – et samarbejde mellem<br />
Fredericia Kommune og <strong>Realdania</strong>.<br />
Centralt for pladsen er Ferdinand Meldahls historicistiske<br />
Råd-, Ting- og Arresthus fra 1860, købt af<br />
Realea i 2004 og herefter gennemrestaureret. Rådhuset<br />
er med sin blanding af italiensk renæssance<br />
og byzantinske stil et af Meldahls absolutte hovedværker<br />
i Jylland.<br />
Bülows Plads kommer både til at rumme nutiden<br />
og fortiden, det praktiske og det kulturelle: Det nye<br />
fl eksible byrum anlægges med mulighed for parkering,<br />
det samler gågadenettet og giver plads til 6.<br />
juni festen. Derudover nedlægges der i belægningen<br />
et metalbånd, hvor byens historiske begivenheder<br />
er indgraveret. Samtidig er det netop belægningen,<br />
der som styrende arkitektonisk greb skaber en lidt<br />
underspillet plads, hvor Bülows monument, Skt.<br />
Michaelis Kirke og Meldahls Rådhus får mulighed for<br />
at træde i karakter. Det er planen, at anlæggelsen af<br />
Bülows Plads skal begynde henover sommeren 2010.<br />
72 / REALEA ÅRBOG O9
EFTERÅR / 73
74 / REALEA ÅRBOG O9
Hvad kræver det af investeringer, hvis Familien Danmark skal<br />
energirenovere parcelhuset? Realea forsøger at give nogle af svarene med<br />
det storstilede projekt ’EnergiParcel’, hvor fi re huse energirenoveres – med<br />
forskellige tiltag og med forskellige budgetter.<br />
ENERGIRENOVERING I<br />
PARCELHUSET –<br />
KAN DET BETALE SIG?<br />
1960’erne og 1970’erne var årtier med byggeboom<br />
i Danmark. Parcelhusene skød op over<br />
hele landet, også i Tilst ved Århus, hvor et af<br />
landets største parcelhuskvarterer, Skjoldhøjparken,<br />
ligger. Hér købte Realea i 2008 fi re<br />
klassiske parcelhuse med det formål at energirenovere<br />
dem.<br />
Ingen af de fi re huse var blevet renoveret<br />
siden deres opførelse, og nu skulle der sættes<br />
fokus på energiforbruget, ligesom indretning og<br />
indeklima skulle studeres nærmere. Projektet<br />
blev døbt ’EnergiParcel’.<br />
I vinteren 2008/2009 begyndte de første<br />
målinger af energiforbruget i de fi re parcelhuse.<br />
Målinger, som skal sammenlignes med målinger<br />
EFTERÅR / 75
” Vi<br />
efter energirenoveringerne, er gennemført. Fra<br />
august til december 2009 blev de fi re renoverin-<br />
har en entre til<br />
fi ne gæster, men den er<br />
kold, og vi bruger den aldrig.<br />
Vi tænker mere over,<br />
hvad vi forbruger, efter vi er<br />
kommet med i projektet.<br />
Christina og Mads,<br />
beboere i prototypehuset.<br />
76 / REALEA ÅRBOG O9<br />
ger udført, og i efteråret<br />
2009 kunne Realea<br />
offentliggøre beregninger,<br />
som viste, at energiforbruget<br />
i<br />
husene kan<br />
reduceres op<br />
til 80 procent.<br />
Der blev også<br />
set på, hvordan de forskellige energitiltag<br />
virker på CO2, indeklima, energiforbrug<br />
og vandforbrug, ligesom<br />
arbejdsgruppen bag projektet har set<br />
nærmere på, hvad disse energiforbedringer<br />
rent faktisk betyder for beboerne i de<br />
fi re huse.<br />
PROTOTYPEHUSET<br />
Budget kr. 2.000.000 kr. inkl. moms<br />
Areal 176 kvm<br />
Energibehov FØR: 197,2 kWh/kvm pr. år<br />
Energibehov EFTER: 40,9 kWh/kvm pr. år<br />
Besparelse: 78% = DKK 16.023 pr. år<br />
Udgift til F1-afdragsfrit lån: DKK 32.750<br />
(efter skat).<br />
” Vi<br />
JA, ENERGIRENOVERING BETALER SIG<br />
Og kan energirenoveringer i landets godt halve<br />
million parcelhuse så betale sig? Det korte svar<br />
er ja. Energirenovering betaler sig. Det er absolut<br />
muligt at forbedre både indeklima og indretning<br />
og samtidig spare penge i varme, el og<br />
andet energiforbrug. Men<br />
har svært ved at<br />
styre varmen i huset. Der<br />
lugter gammelt og fugtigt i<br />
entreen, og bryggerset er<br />
fugtigt, for udsugningen fra<br />
tørretumbleren er ført op på<br />
loftet.<br />
Mette og Lasse,<br />
beboere i aktiv-huset.<br />
besparelserne varierer<br />
naturligvis alt efter hvor<br />
mange penge, der investeres<br />
i renoveringen, og<br />
alt efter hvilke tiltag, der<br />
gennemføres.<br />
Ifølge adm. direktør i<br />
Realea, Peter Cederfeld,<br />
skal en vigtig del af kli-<br />
makampen ske i de danske hjem.<br />
- Men det er svært for familien Danmark i<br />
FAMILIEHUS – AKTIV<br />
Budget kr. 400.000 kr. inkl. moms<br />
Areal 138 kvm<br />
Energibehov FØR: 222,9 kWh/kvm pr. år<br />
Energibehov EFTER: 105,8 kWh/kvm pr. år<br />
Besparelse: 52 % = DKK 10.337 pr. år<br />
Udgift til F1-afdragsfrit lån: DKK 6.850<br />
(efter skat).
parcelhuset på Lærkevej at se, hvordan de kan<br />
bidrage. Realeas EnergiParcel giver konkrete<br />
eksempler på, hvordan parcelhusejere i landet<br />
kan reducere energiforbruget.<br />
FIRE BUDGETTER TIL FIRE HUSE<br />
De fi re huse i ’EnergiParcel’<br />
består af et prototypehus,<br />
som har det største budget<br />
på 2.000.000 kr. samt<br />
tre eksempelhuse, som<br />
renoveres for henholdsvis<br />
400.000, 400.000 og<br />
200.000 kr.<br />
” Vi<br />
<strong>FOR</strong>SKELLIGE ENERGIDOSER<br />
Forsøget i Tilst har bragt stribevis af energibesparende<br />
foranstaltninger i spil. Prototypehuset<br />
FAMILIEHUS – PASSIV<br />
Budget kr. 400.000 kr. inkl. moms<br />
Areal 130 kvm<br />
Energibehov FØR: 220,7 kWh/kvm pr. år<br />
Energibehov EFTER: 125,5 kWh/kvm pr. år<br />
Besparelse: 43% = DKK 8.039 pr. år<br />
Udgift til F1-afdragsfrit lån: DKK 6.850<br />
(efter skat).<br />
er glade for det<br />
store vinduesparti, men<br />
samtidig er det også koldt,<br />
når det blæser. Det trækker<br />
fra vinduerne, så vi skruer<br />
op på radiatoren.<br />
Stine og Morten,<br />
beboere i passiv-huset.<br />
blev totalt ombygget som alternativ til at rive<br />
huset ned og bygge et nyt, og alle energisejl<br />
blev sat for at minimere energiforbruget. I de to<br />
familiehuse blev der arbejdet med enslydende<br />
budgetter, men med forskellige tiltag. Begge<br />
steder blev lofterne isoleret, hvorefter det ene<br />
hus blev udstyret med solceller på<br />
taget samt en ekstra stue på 10 kvm,<br />
mens det andet<br />
hus fi k isoleret<br />
krybekælderen,<br />
renoveret bryggerset<br />
og opbygget<br />
en helt ny<br />
vestfacade med<br />
superlavenergi-elementer,<br />
Og så var der seniorhuset.<br />
Her delte Realea<br />
” Det<br />
er dejligt med<br />
vinduespartiet, og vi glæder<br />
os til sommer, men lige nu<br />
er det lidt koldt.<br />
Vi har fugt i garagen, og<br />
den er kold, så nogle af<br />
vores ting står i bryggerset<br />
eller inde i huset.<br />
Nathalie og Jan,<br />
beboere i seniorhuset.<br />
SENIORHUS<br />
Budget kr. 200.000 kr. inkl. moms<br />
Areal 157 kvm<br />
Energibehov FØR: 198,5 kWh/kvm pr. år<br />
Energibehov EFTER: 135,6 kWh/kvm pr. år<br />
Besparelse: 32% = DKK 6.064 pr. år<br />
Udgift til F1-afdragsfrit lån: DKK 3.500<br />
(efter skat).<br />
EFTERÅR / 77
REALEAS ENERGI-TIPS<br />
Energirenoveringer er en god investering, men<br />
tjek med arkitekten, ingeniøren eller den byggesagkyndige<br />
for at fi nde ud af, hvor det kan<br />
betale sig at sætte ind.<br />
Nye energibesparende vinduer? Ud med<br />
brændeovnen? Et ekstra lag isolering? Eller<br />
noget helt fjerde... Det kan være svært at overskue,<br />
hvor man skal begynde. Vi har samlet<br />
fem gode tommelfi ngerregler til at guide dig<br />
gennem de første overvejelser om energirenovering.<br />
■1<br />
Kig nøje på de skader og fejl, som kræver<br />
øjeblikkelig eller snarlig udbedring. Kan<br />
du, ved at tænke aktivt og energimæssigt,<br />
opnå fl ere fordele for de samme penge?<br />
■2<br />
Maksimér effekten af håndværkerbesøget.<br />
Lad være med at ’klat-isolere’ eller købe<br />
de næstbedste energiruder – fuld skrue, når<br />
du er i gang. Det er billigst i længden. For det<br />
er håndværkerens løn, der koster. Det sikrer<br />
også husets fremtidige værdi – den næste ejer<br />
78 / REALEA ÅRBOG O9<br />
Søndag den 22. november inviterede Realea Skjoldhøjparkens beboere og andre interesserede<br />
århusianere til at komme indenfor i de fi re parcelhuse, som deltager i EnergiParcel. Det skete for<br />
at markere, at byggefasen i projektet nu var færdig. Håndværkere, rådgivere og mere end 500<br />
nysgerrige mødte op og nærstuderede de energiglas, isoleringer, solceller og de mange andre<br />
energibesparende tiltag, som er foretaget i parcelhusene.<br />
skal ikke kassere en dyr, men halvhjertet løsning,<br />
men kan bygge videre på dit arbejde.<br />
■3<br />
Se på den måde, I bruger huset. Er der<br />
steder, I ikke kan sidde eller sove på grund af<br />
dårlige vinduer, så kan nye energiruder skaffe<br />
jer op mod 30 procent mere effektivt areal til<br />
en pris, som ligger langt under prisen for at<br />
bygge til.<br />
■4<br />
Fjern den gamle pejs eller brændeovn.<br />
Ofte et levn fra 70’ernes oliekrise-panik. Den<br />
er ineffektiv, forurener og tager masser af<br />
plads. Så væk med den, og hold i stedet varmen<br />
med gode vinduer. Og nyd, at både du og<br />
naboerne kan trække vejret friere bagefter.<br />
■5<br />
Vent med køkken og bad, hvis det kun<br />
handler om kosmetiske løft – start i stedet<br />
med de kloge renoveringer – så kan de penge,<br />
du sparer, være med til at fi nansiere køkken<br />
og bad senere.
huset op i to temperaturzoner for at skabe et<br />
lavere energiforbrug i den del af huset, som ofte<br />
står ubrugt hen i en seniorbolig. Derudover er<br />
dørtrin og niveauforskelle fjernet for at gøre det<br />
nemt og bekvemt for seniorer at færdes i huset.<br />
På den energimæssige front blev loftet isoleret,<br />
en ny energiisoleret hoveddør blev installeret,<br />
og vinkelstuens vinduer blev erstattet af superlavenergi-elementer.<br />
ENERGIFAMILIERNE BLIVER ENDNU ET ÅR<br />
I Tilst står husene nu færdigrenoverede, og<br />
de fi re testfamilier, som blev udvalgt i septem-<br />
ber 2008, er klar til at bo endnu et år i deres<br />
nyrenoverede hus. De dokumenterer deres<br />
oplevelser både før renoveringen, undervejs og<br />
et år efter færdiggørelsen. På den måde får alle<br />
mulighed for at drage fordel af den viden og<br />
de erfaringer, der er opsamlet, og det er herefter<br />
Realeas hensigt, at renoveringsprojekterne<br />
skal fungere som inspirationskilde for landets<br />
mange parcelhusejere.<br />
EFTERÅR / 79
KULTURARV OG KLIMA<br />
”Ordet klima er på alles læber for tiden”.<br />
Således indledte kulturminister Carina Christensen<br />
sin tale, da hun torsdag den 19. november<br />
foretog den offi cielle åbning af udstillingen<br />
’Kulturarv og klima’ på Fæstningens<br />
Materialgaard. Med ordene: ”Og når det kommer<br />
til de fredede bygninger, handler det ikke<br />
blot om den mest effektive metode. Det handler<br />
også om nænsomhed. Det handler om respekt<br />
for de gamle bygninger”, lagde en stærkt engageret<br />
kulturminister vægt på vigtigheden af<br />
at give bygningskulturen den opmærksomhed,<br />
som den fortjener og pointerede endvidere,<br />
hvordan Fæstningens Materiagaard netop var<br />
et skridt i den rigtige retning.<br />
Efterfølgende fi k kulturministeren lejlighed<br />
til at fordybe sig i udstillingen, der viser de<br />
foreløbige resultater i projektet ”Energirenovering<br />
i fredede bygninger”, som er et samarbejde<br />
mellem Realea A/S og Kulturarvsstyrelsen.<br />
80 / REALEA ÅRBOG O9
Et infarødt kamera, der viser temperaturforskelle til afklaring af varmetab og kuldebroer;<br />
et rum med ’blå røg’, der afslører sprækker og utætheder i bygninger samt forskellige praktiske<br />
lavenergiløsninger var nogle af de områder, som udstillingen satte fokus på i bestræbelserne på<br />
at opnå et bedre indeklima og et mindre energiforbrug uden at gå på kompromis med bevaringen<br />
af de fredede bygningers unikke værdier.<br />
EFTERÅR / 81
BERTEL UDSENS EGET HUS<br />
BJÆLKEVANGEN 15<br />
UDGIVET AF REALEA A/S<br />
82 / REALEA ÅRBOG O9<br />
<br />
<br />
<br />
ÅRETS NYE UDGIVELSER<br />
Jarmers Plads 2<br />
EDVARD HEIBERGS EGET HUS Af Søren Lundqvist og Jon Brænne.<br />
Edvard Heiberg var i 20’erne og 30’erne blandt kulturkampens førende skikkelser.<br />
Han var stor fortaler for funktionalismen og havde et stærkt socialt og politisk engagement.<br />
Kraftigt inspireret af Le Corbusier og Bauhaus-skolen tegner han i 1924<br />
huset på I. H. Mundts Vej til sig selv og sin familie. <strong>Byg</strong>ningen var et nybrud i nordisk<br />
arkitektur og regnes for den første funktionalistiske villa i Danmark. Realea<br />
A/S købte bygningen i 2006, og siden har huset undergået en gennemgribende<br />
renovering, således at huset nu igen står i sin oprindelige gule farve. I bogen kan<br />
man læse om arkitekten, om huset samt om renoveringen beskrevet på 32 sider<br />
med fotos og illustrationer.<br />
TAARNBORG Af Torben Bramming.<br />
Den fredede gård er opført i 1570-80 som en byherregård af en ukendt arkitekt<br />
og er et af landets bedst bevarede renæssancehuse. Selv om murene i det gamle<br />
renæssancepalæ er helmuret, er der en gennemsigtighed over bygningen. Gennem<br />
historien har Taarnborg altid været byens hus. Beboere har her i mere end 500 år<br />
forenet det jordiske og himmelske – der er blevet levet og tænkt, digtet og danset,<br />
sunget og grædt. Udgivelsen giver et indblik i husets beboeres liv, bl.a. H. A. Brorson,<br />
der levede i bygningen i midten af 1700-tallet. 56 sider smukt illustreret med<br />
billeder af byen, huset og de unikke detaljer, huset rummer.<br />
J. F. WILLUMSENS <strong>AT</strong>ELIERVILLA Af Birgit Weylandt.<br />
J. F. Willumsens ateliervilla, Strandvejen 28, er tegnet af billedkunstneren Willumsen,<br />
der var en af de mest grænseoverskridende og provokerende kunstnere af<br />
sin tid. Villaen fungerede som arbejdssted for kunstneren selv og hans hustru billedkunstneren<br />
Edith Willumsen, der levede i villaen frem til 1964. <strong>Byg</strong>ningen er en<br />
arkitektonisk perle, hvis udseende og indretning stadig står næsten uspoleret, nu<br />
100 år efter den blev opført. I august 2002 købte Fonden <strong>Realdania</strong> villaen, der efterfølgende<br />
gennemgik en grundig restaurering forestået af Realea A/S. Med bogen<br />
ønsker Realea at skabe en fornyet interesse for den særlige kulturhistoriske værdi,<br />
villaen har som arkitektur og kunstværk. 28 sider med fotos og illustrationer.<br />
Udgivet af Realea
Nørre Vosborg<br />
Udgivet af Realea<br />
Riises Landsted<br />
Allégade 5 på Frederiksberg<br />
ENERGIRAPPORT OM ENERGIRENOVERING AF FREDEDE BYGNINGER<br />
Rapporten skal afdække muligheder og begrænsninger i implementeringen af<br />
energibesparende tiltag i fredede bygninger med Fæstningens Materielgård som<br />
demonstrationsbygning. Rapporten er udarbejdet af ingeniørfi rmaet Strunge<br />
Jensen A/S i samarbejde med en tværfaglig arbejdsgruppe bestående af repræsentanter<br />
fra Realea, Kulturarvsstyrelsen og Varmings Tegnestue, der de seneste otte<br />
måneder har kigget nærmere på alle kendte energibesparende foranstaltninger og<br />
forsøgt at få energibesparelser og hensynet til kulturarv til at gå op i en højere enhed.<br />
Hovedkonklusionen er, at det er muligt, på bygningernes præmisser, at opnå<br />
CO2-besparelser på næsten 20 % ved at gennemføre energibesparende foranstaltninger,<br />
der ikke kompromitterer bygningernes fredningsværdier. Rapporten kan<br />
downloades gratis på hjemmesiden.<br />
FILM: HISTORIEN OM DET HARBOESKE ENKEFRUEKLOSTER<br />
Af Jette Friis O’Bróin<br />
Det Harboeske Enkefruekloster, Stormgade 14 i København, blev købt af Realea<br />
A/S i 2006. Realea afsluttede den omfattende restaurering og nyindretning af den<br />
senbarokke bygning i december 2008. Det Harboeske Enkefruekloster er en godt<br />
300 år gammel bygning, der gennem tiden er blevet udsat for adskillige om- og<br />
tilbygninger under ledelse af nogle af tidens fremmeste arkitekter; G.D. Häusser,<br />
Laurids de Thurah og ikke mindst Aage Rafn har alle sat deres personlige præg på<br />
det gamle kloster. I fi lmen møder man nogle af husets beboere, og sammen med<br />
bogen får man et indblik i bygningens historie, den unikke arkitektur og den gennemgribende<br />
restaurering. 132 sider, hardback med mange illustrationer, tegninger<br />
og fotos samt DVD.<br />
Alle bøger, rapporter og fi lm kan købes eller downloades på Realeas hjemmeside.<br />
Her er der også mulighed for at melde sig ind i REALEA KLUBBEN, holde øje med<br />
kommende arrangementer og rundvisninger eller at gå på opdagelse i ejendomssamlingen.<br />
Udgivet af Realea A/S<br />
EFTERÅR / 83
Forside fotos:<br />
Første række:<br />
Kira Ursem<br />
Jørgen Jensen<br />
Realea<br />
Oma<br />
Anden række:<br />
Realea<br />
Jakob Bekker-Hansen<br />
Realea<br />
Realea<br />
Tredje række:<br />
Realea<br />
Ravn Arkitektur<br />
Varmings Tegnestue aps<br />
Realea<br />
KOLOFON<br />
2009 Årets gang i ord og billeder<br />
© Realea A/S 2009<br />
Tekst og redaktion: Realea og Charlotte Benn, KommunikationsPartneren<br />
Layout og opsætning: Realea og OAB-Tryk a/s<br />
ISBN: 978-87-92230-20-1<br />
Bogen er trykt af OAB-Tryk a/s, Odense<br />
Bogens fotos:<br />
Side 11, ned., 11 mid., 12, 13 øv. th. og ned.: Jørgen Jensen<br />
Side 13, th.: Exners Tegnestue<br />
Side 22, øv.: Carlsbergs arkiver<br />
Side 27, 28, 29: Tony Fretton Architects Ltd.<br />
Side 33 og 35: Varmings Tegnestue Aps<br />
Side 34: Strunge Jensen<br />
Side 38 tv.: Akvarel af Karen Clemmesen<br />
Side 42: Kira Ursem<br />
Side 44, 45 th., 46 tv.: Per Munkgård Thorsen/Lars Degnbol:<br />
Side 47: Kira Ursem<br />
Side 58, 61: Annelise Houmann<br />
Side 59 og 60: Kira Ursem<br />
Side 65: Rendering af Rem Koolhaas og OMA<br />
Side 66: Claus Bjørn Larsen<br />
Side 67: Heine Pedersen<br />
Side 70 th. og 71: Jakob Bekker-Hansen<br />
Side 72 - 73: Schul Landskabsarkitekter<br />
Side 74: Helene Høyer Mikkelsen<br />
Side 75 tv.: Pluskontoret<br />
Side 75 th., 76: Ravn Arkitektur<br />
Øvrige fotos: Realea
2009 blev et år med fokus på bæredygtighed for ejendomsselskabet Realea.<br />
Et år, hvor der blev afsluttet mange projekter og inviteret indenfor.<br />
Men også et år med fokus på eksperimenterende nybyggeri<br />
samt udvikling og nytænkning i Realeas restaureringsprojekter.<br />
Årbogen viser et udpluk af de projekter og begivenheder, der fandt sted i 2009.<br />
Et år, hvor vi blandt andet slog dørene op i begge ender af landet og varmede<br />
op til klimakonferencen med konkrete bud på fremtidens energirenoveringer<br />
af både den almindelige bolig og den danske kulturarv.<br />
Realea A/S er et ejendomsselskab for udvikling og bevaring.<br />
Selskabets formål er at opbygge og formidle en samling af gode eksempler på byggestil<br />
og arkitektur fra forskellige tidsperioder og egne i Danmark samt at investere i<br />
udviklingen af eksperimenterende nybyggeri. Realea er et helejet <strong>Realdania</strong>selskab.<br />
Læs mere på www.realea.dk