KLIK HER FOR AT DOWNLOADE ... - Realdania Byg

2OO9 

ÅRETS GANG I ORD OG BILLEDER 

UDGIvET Af REALEA

2OO9 

ÅRETS GANG I ORD OG BILLEDER

OM REALEA 

REALEA A/S – EJENDOMSSELSKABET FOR UDVIKLING OG BEVARING 

REALEA UDVIKLER NYBYGGERI 

REALEA BEVARER UMISTELIGE EJENDOMME 

REALEA SIKRER SINE EJENDOMME ET FREMTIDIGT BÆREDYGTIGT GRUNDLAG 

REALEA VISER NYE VEJE 

Realea er et ejendomsselskab for udvikling og bevaring, stiftet i 2003 som datterselskab af Realdania. 

Realeas formål er at opbygge og formidle en samling af unikke ejendomme. Selskabet har domicil i Oluf Bagers 

Mødrene Gård i Odense og har 18 ansatte med kompetencer inden for arkitektur, ejendomsøkonomi 

og jura, ejendomsdrift og kommunikation. Realea screener i gennemsnit ca. 50 ejendomme årligt.

FORORD 

2009 blev et år med fokus på bæredygtighed for 

ejendomsselskabet Realea. Seks år efter etableringen 

af Realea A/S var det et år, hvor der blev 

afsluttet mange projekter, og inviteret indenfor. 

Men også et år med fokus på eksperimenterende 

nybyggeri samt udvikling og nytænkning 

i Realeas restaureringer. 

De eksperimenterende nybyggerier: ’Bryghusprojektet’ 

og ’Tietgens Ærgrelse’ og energiprojekterne 

’EnergiParcel’ og ’Energirenovering i fredede 

bygninger’ er innovative projekter, der ikke 

kun har fokus på bæredygtighed i bred forstand, 

men også på hver deres måde vil være med til at 

vise nye veje for dansk bygningskultur. 

Med ’Bryghusprojektet’ giver Realea et bud på et 

byggeri, der både vil styrke området, men også et 

bud på, at bæredygtighed er mere end miljø. Med 

’Tietgens Ærgrelse’ giver vi et bud på, hvordan ny 

arkitektur på én gang kan samle og løfte historiske 

følsomme miljøer. ’EnergiParcel’ viser vej i 

energirenoveringen for de danske boligejere i den 

bredeste skala, mens ’Energirenovering i fredede 

bygninger’ viser, hvor langt man kan komme i 

de ældste fredede bygningsværker uden at gå på 

kompromis med fredningsværdierne. 

Formidling og fremvisning af ejendomsporteføljen 

er en naturlig del af vores projekter. Derfor 

blev det endnu et år, hvor Realea åbnede adskillige 

døre og fremviste ejendomme over hele 

landet. 

I årets første dage kunne vi byde indenfor på 

Hindsgavl Slot, hvor den tidligere kostald stod 

transformeret til moderne hotelværelser og konferrencefaciliteter. 

En forvandling, der skal være 

med til at sikre økonomisk bæredygtighed for 

hotellets drift. I foråret kunne vi byde indenfor 

til en præsentation af planerne for det kommende 

byggeri på ’Tietgens Ærgrelse’. Interesserede 

danskere har haft mulighed for at opleve 

så forskellige bygninger som f.eks. Clemmensens 

eget hus, Rosenhuset, Arne Jacobsens 

eget hus på Strandvejen i Hellerup, Heibergs 

eget hus, Taarnborg i Ribe og Jarmers Plads. 

Sidst på året slog vi dørene op i begge ender 

af landet og varmede op til klimakonferencen. 

Med åbent hus i EnergiParcel projektet i Tilst 

ved Århus og i Fæstningens Materialgaard i 

København var der mulighed for at se konkrete 

bud på fremtidens energirenoveringer af både 

den almindelige bolig og den danske kulturarv. 

2010 bliver for Realea et år med øget fokus på 

bæredygtighed. Der er brug for at vise, at bæredygtighed 

er mere end miljø. Det bliver et udfordrende 

år, hvor eksperimenterende nybyggeri 

igen kommer til at stå højt på dagsordenen. Og 

det bliver igen et år, hvor Realea afslutter fl ere 

projekter og inviterer offentligheden indenfor. 

Peter Cederfeld, 

Administrerende direktør, Realea

REALEAS EJENDOMME 

I TIDSPERSPEKTIV 

1500 1600 1700 18 

1 

1. Odense Adelige 

Jomfrukloster 

Albani Torv 6, Odense 

År: 1504 og senere 

2. Nørre Vosborg 

Vembvej 35, Vemb 

År: 1542-2007 

3.Taarnborg 

Puggardsgade 3, Ribe 

År: 1580 

4. Oluf Bagers 

Mødrene Gård 

Nørregade 29, Odense 


2 

3 

4 

5. Det Harboeske 

Enkefruekloster 

Stormgade 14, København 

År: 1663-1669 

6. Fæstningens 

Materialgaard 

Frederiksholms Kanal 30, 

København 


7. Digegrevens Hus 

Vestergade 9/Allegade 15, 

Tønder 

År: 1777-1779 

5 

8. Hindsgavl Slot 

Hindsgavl Allé 7, Middelfart 

År: 1784-1785 

9. Vordingborg Raadhus 

Algade 97, Vordingborg 

År: 1843-1845 

10. Thisted Raadhus 

Store Torv 4, Thisted 

År: 1853 

11. Søetatens Pigeskole 

Borgergade 111, København 

År: 1854 

7 

6 8 

12. Fredericia Råd-, Tingog 

Arresthus 

Vendersgade 30, Fredericia 

År: 1860 

13. Riises Landsted 

Allégade 5, Frederiksberg 

År: 1860 

14. Havnemesterboligen 

Vestre Strandvej 10, Skagen 

År: 1905 

15. Willumsens Hus 

Strandagervej 28, Hellerup 

År: 1907-1908

9 

10 

12 

00 1900 2000 2100 

16. Rosenhuset 

Strandvejen 54, Hellerup 

År: 1913 

17. Edvard Heibergs Hus 

I.H. Mundts Vej, Virum 

År: 1924 

18. Arne Jacobsens Hus 

Gotfred Rodes Vej 2, 

Charlottenlund 

År: 1929/1931 

19. Arne Jacobsens Hus 

Strandvejen 413, 

Klampenborg 

År: 1951 

14 

16 

11 13 15 18 

19 

20. Clemmensens Hus 

Solbakkevej 57, Gentofte 

År: 1953 

21. Esken 

Vindekilde Strandvej 41, 

Fårevejle 

År: 1954 

22. Bertel Udsens Hus 

Bjælkevangen 15, Lyngby 

År: 1956 

21 

20 

17 23 

22 

24 

24 

26 

23. Jarmers Plads 

Jarmers Plads 2, København V 

År: 1956-1959 

24. Gunnløgssons Hus 

Rungsted Strandvej 68 

År: 1958 

25. Bispebjerg Bakke 

Bispebjerg Bakke, 

København NV 

År: 2004-2006 

28 

27 

26. Tietgens Ærgrelse 

St. Kongensgade, 

København K 

År: 2006-2010 

27. Bryghusprojektet 

Chr. Brygge, København K 

År: 2006-2013/14 

28. EnergiParcel – ny 

energi til dit hus 

fi re 70’er parceller 

i Tilst, Århus 

Demonstrationsprojekt 

2008 – 2010

VINTER 

HINDSGAVL SLOT 

VORDINBORG RÅDHUS 

ROSENHUSET

3500 GÆSTER PÅ TRE TIMER 

HINDSGAVL SLOT HAR 

FORVANDLET KOSTALD 

TIL HOTELVÆRELSER 

3500 borgere kiggede indenfor i de tre timer, 

hvor Hindgavl Slot holdt åbent hus for at markere forvandlingen fra 

gammel kostald til en ny hotelfl øj med 23 værelser og fem konferencerum. 

Hjemmeværnet var beredte på at styre trafi kken. 

Bygherre, arkitekter, håndværkere og 

slots personale var klar til at fortælle og vise 

frem. Og kokke og tjenere stod parate med lidt 

godt at drikke og spise. 

Datoen var den 4. januar 2009, og stedet 

var det 200 år gamle Hindsgavl Slot på Hindsgavlhalvøen 

ved Middelfart. Anledningen til det 

store opbud var den offi cielle indvielse af en ny 

hotelfl øj i slottets gamle kostald, og denne invitation 

tog 3.500 nysgerrige imod. 

- Hindsgavl Slot bliver kaldt kontrasternes 

slot. Det er stedet, hvor nyt møder gammelt, og 

hvor man kan nyde vor tids teknologiske landvindinger 

og samtidig mærke historiens vingesus. 

Den kontrast har vi valgt at gentage i den 

nye værelsesfl øj i den tidligere kostald. Her har 

vi føjet en meget moderne indretning til det el- 

8 / REALEA ÅRBOG O9

VINTER / 9

lers så romantiske slot, sagde Realeas administrerende 

direktør, Peter Cederfeld, da han bød 

de mange gæster velkomne. 

FRA KOSTALD TIL HOTELVÆRELSER 

For blot syv år siden stod der kvæg opmarcheret 

i den tidligere kostald. I dag er længen omdannet 

til en ganske anderledes hotelfl øj bygget 

i rustikke materialer og genbrugsmursten og 

indrettet med 23 værelser og nye konference- 

og festlokaler. 

Her er ingen romantisk slotsstemning. Ingen 

forfi nede himmelsenge, ingen svungne rokokomøbler, 

lysekroner eller guldspejle. Til gengæld 

hersker en nærmest prosaisk klosterstemning 

og en overvældende enkelhed. Det er det århusianske 

arkitektfi rma, Exners Tegnestue, som 

står bag den omfattende restaurering, der har 

taget godt to år. 

- Forskellen på denne længe og selve slottets 

hovedbygning er, at gæsterne her bor i 

en kostald. I stedet for at efterligne noget fra 

hovedbygningen har denne bygning sin egen 

identitet. Vi har leget med det, der var, og tilføjet 

ekstra detaljer, som viser sig i murværket, 

i hvælvene, i lyset og i vinduerne, siger Karen 

Exner, der er indehaver af tegnestuen, som i 

10 / REALEA ÅRBOG O9 

mere end 50 år har specialiseret sig i restaureringer, 

og som har gjort det til et af sine kerneområder 

at blande fortiden med nutiden. 

Enkelheden ses overalt i kostalden, såvel i 

værelserne som i gangarealerne, hvor brugen 

af grå Troldtekt akustikplader med integreret 

belysning sammen med de 23 hvide og meget 

uprætentiøse værelsesdøre komplimenterer den 

enkle stil. 

DER BADES MIDT I RUMMET 

- Ideen er, at der skal være forskel på staldbygningen 

og hovedbygningen, og det samlede 

udtryk i den tidligere kostald skal fremstå mere 

simpelt. Vi har for eksempel valgt at lade størrelsen 

på de 23 værelser følge den oprindelige 

opdeling af båse, og derfor er værelserne ikke 

ret store. I stedet har vi arbejdet med at skabe 

en anden form for rummelighed, der gør det 

til en særlig oplevelse at bo i kostalden, siger 

Karen Exner. 

Rummeligheden er bl.a. skabt ved at gøre 

badeværelserne til en integreret del af værelserne. 

Fritstående, cirkelrunde brusekabiner 

er placeret midt på gulvet i hvert enkelt hotelværelse, 

og også håndvasken er anbragt uden 

afskærmning til det øvrige rum.

De 23 værelser følger den oprindelige opdeling af 

båse, derfor er værelserne ikke ret store. Fritstående, 

cirkelrunde brusekabiner er placeret midt på gulvet. 

VINTER / 11

- Vores ambition med kostaldens værelser har 

været dels at skabe rum, der virker større end 

de er, og dels at give de gæster, der skal bo der, 

en anderledes oplevelse. Derfor er badeværelset 

placeret inde i rummet. Det er kun toilettet, 

der er lukket. Det giver rummet mere luft, og 

får det til at virke større. Hvis det var lukket 

af med separat bad, ville det være meget småt. 

Det her er åbent og luftigt, og det er mere hyggeligt. 

Det er et værelse, hvor man har lyst til 

at opholde sig og slappe af, understreger Karen 

Exner. 

HÅNDVÆRKERNE FORTSÆTTER PÅ HINDSGAVL 

Restaureringen og nyindretningen af kostalden 

er led i en større modernisering af Hindsgavl 

Slot. Siden Realea overtog slottet i 2003, er der 

blevet gennemført en gennemgribende restaurering 

og udvidelse af ejendommen. De eksisterende 

værelser i slottets sidefl øje er løbende 

blevet moderniseret, ligesom der er blevet udgravet 

en ny kælder under den vestlige sidefl øj, 


Fruerfl øjen, for at skaffe den fornødne plads til 

et moderne og fremtidssikret produktionskøkken 

og samtidig frigøre plads til indretningen af 

en ny à la carte restaurant. 

- Der er ikke nogen tvivl om, at restaureringen 

af Hindsgavl Slot er Realeas største restaureringsprojekt. 

Og det er selvfølgelig blevet 

udfordret af, at slottet er i drift, mens håndværkerne 

arbejder. Men opgaven er lykkedes 

til fulde, og vi er glade for, at det kan lade sig 

gøre for offentligheden at følge slottets forvandling 

tæt på, sagde Peter Cederfeld til de mange 

nysgerrige, der denne søndag i januar trodsede 

vintervejret og tog turen til Hindsgavl for at se 

forvandlingen fra kostald til moderne hotel- og 

konferencefl øj. 

Og allerede dagen efter det store rykind af 

gæster begyndte næste led i det omfangsrige 

moderniseringsprojekt: Nyindretningen af den 

gamle svinestald. Og når den står færdig i slutningen 

af 2010, kommer turen til den centrale 

ladebygning.

200.000 GAMLE MURSTEN 

Så mange sten er der brugt til opbygningen 

af indermure i gange og værelser i 

den nyrestaurerede kostald på Hindsgavl 

Slot. Murstenene, der kommer fra nedbrydninger 

rundt omkring i Danmark, er 

leveret af virksomheden ”Gamle Mursten” 

i Svendborg, der har specialiseret sig i at 

afrense gamle mursten, så de kan bruges 

igen. 

Hvor moderne sten er maskinfremstillede 

og helt ens, er de gamle håndlavede 

sten, der er brændt af rent ler, fyldt med 

de skævheder og ujævnheder, som tilfører 

murværket en særlig sjæl og stemning. Til 

murene i den gamle kostald er desuden 

brugt kalkmørtel i stedet for den moderne 

type mørtel, som indeholder cement. 

VINTER / 13

Helhed og harmoni. Det er nøgleordene for den forskønnelse, 

som Slotstorvet i Vordingborg vil gennemgå de næste par år. Realea bidrager til 

denne forskønnelse ved at restaurere og nyindrette byens gamle rådhus, 

der fremover skal huse turistkontor og Danmarks Borgcenter. 

REALEA PUSTER NYT LIV I 

VORDINGBORGS RÅDHUS 

Hvert år besøger fl ere tusinde turister den 

sydsjællandske købstad Vordingborg. De lægger 

uden tvivl vejen forbi byens vartegn, Gåsetårnet, 

der er Danmarks eneste fuldt bevarede 

fæstningstårn fra middelalderen, og mange af 

dem går givetvis også en tur i byens ’gåsegang’. 

Gåsegangen – en historisk byvandring forbi 

resterne af den gamle middelalderby – går bl.a. 

forbi byens første regulære rådhus midt på 

Slotstorvet. Lige nu er der ikke meget at komme 

efter i dette gamle rådhus, men om få år vil huset 

ikke blot have undergået en gennemgribende 

restaurering. Det vil også være hjemsted for 

byens turistbureau og Danmarks Borgcenter. 

Bag restaureringen og nyindretningen af det 

fredede ting-, råd- og arresthus, der er tegnet af 

kgl. bygningsinspektør Peter Kornerup og kan 

dateres tilbage til 1843, står Realea. Købsaftalen 

blev underskrevet i begyndelsen af året, og 

arkitekter, håndværkere og konservatorer er nu 

rykket ind, så bygningen kan stå klar til indvielse 

i 2011. 


VINTER / 15

ET HUS MED FLERE FUNKTIONER 

Købet af det gamle rådhus sker som et led i et 

igangværende forløb med realiseringen af en ny 

helhedsplan for Vordingborg by. En helhedsplan, 

der bl.a. bygger på visionen om at gøre 

Slotstorvet til en markant plads, der rummer liv 

og skaber aktivitet. 

- Det er i sig selv en rigtig fi n gammel 

rådhusbygning, men det er klart, at fundamentet 

for Realeas engagement i Vordingborg 

Rådhus skal fi ndes i det samlede projekt for 

revitaliseringen af Slotstorvet og lokaliteterne 

omkring det, hvor der vil blive skabt fysisk og 

funktionsmæssig sammenhæng mellem byen, 

borgen og Slotstorvet. Det er et utroligt spændende 

projekt, som vi er glade for at kunne 

bidrage til, sagde administrerende direktør 

i Realea, Peter Cederfeld, i forbindelse med 

købet af Vordingborgs gamle ting-, råd- og arresthus. 

Et halvt århundrede efter rådhusets opførelse 

blev bygningen forsynet med en arrest, og 

denne vil naturligvis undergå samme restaurering 

som selve rådhuset. Arresten vil desuden 

– som en del af restaureringen – blive forsynet 

med en tilbygning for at skabe plads nok til, 

at alle de ønskede funktioner kan rummes i 

huset. 

Det er hensigten, at bygningen fremover skal 

huse turistinformationen og Danmarks Borgcenters 

butik samt borgcentrets forskning og 


OM HELHEDSPLANEN FOR VORDINGBORG 

I oktober 2008 afsluttede Vordingborg 

Kommune en idékonkurrence om en 

helhedsplan for Vordingborg bykerne og 

nærmeste omgivelser. Helhedsplanen 

skal sikre en større sammenhæng mellem 

og bedre udnyttelse af byens stærke 

historiske værdier, bevaringsværdige 

bygninger, grønne områder, landskabelige 

værdier og kulturtilbud. Byen er i dag 

præget af en noget rodet og planløs trafi 

kstruktur og af manglende sammenkobling 

af bydele, ligesom torve og pladser 

trænger til forskønnelse. Slotstorvet er et 

af nedslagspunkterne i helhedsplanen, 

og målet er her at skabe helhed og harmoni 

mellem Vordingborgs handelsstrøg, 

Algade, den gamle Rådhusbygning med 

dets bagvedliggende parkeringsarealer og 

det historiske borgterræn.

ARKITEKTEN BAG DEN GAMLE RÅDHUS 

Kgl. bygningsinspektør Peter Ernst Iver 

Kornerup (1794–1875) blev uddannet 

inden for den klassicistiske tradition i 

slutningen af 1700-tallet og begyndelsen 

af 1800-årene som elev af C. F. Hansen. 

Peter Kornerup virkede som fast konduktør 

hos hofbygmester Chr. B. Hornbech 

og blev i 1831 udnævnt til kgl. bygningsinspektør 

for Lolland og Falster. I 1850 

tillige for Sorø, Præstø og Københavns 

amter. I 1830’erne blev han inspireret 

af den begyndende historicisme og interessen 

for dansk middelalder, og denne 

inspiration afspejler sig i Vordingborg 

Rådhus med de spidsbuede gotiske vinduer 

og den forskudte rytme i facaden. 

administration. Desuden vil huset også kunne 

bruges ved Vordingborg Kommunes repræsentative 

arrangementer. Det sker for at sikre offentlig 

adgang til det historiske bygningsværk, 

der ventes at blive en meget besøgt lokalitet i 

byen. 

ALT VENDES OG DREJES 

Rådhuset skal i både det ydre og indre restaureres, 

så det igen kommer til at fremtræde som 

byens agtværdige hus ved Slotstorvet, og så de 

overordnede linjer gennem huset igen bliver 

klart genkendelige. Udvendig skal bygningen 

restaureres på tag og fag, og alle facader og 

fl ader skal istandsættes, ligesom alle døre og 

vinduer samt porten skal gennem snedkerens 

og malerens kyndige hænder. 

I sit indre skal alle bygningens overfl ader 

genoprettes og istandsættes, ligesom husets 

oprindelige rumfordeling vil blive delvist genskabt, 

så vidt det er muligt, når bygningen 

samtidig skal kunne fungere i en nutidig 

sammenhæng. Der vil blive etableret niveaufri 

adgang, elevator og nyt IT, ligesom alle tekniske 

installationer vil blive undersøgt og evt. 

udskiftet. Endelig vil en konservator gå i gang 

med at afdække de forskellige historiske lag af 

dekorationer og farver både på bygningens eksteriør 

og interiør. 

VINTER / 17

På Strandvejen i Hellerup ligger Rosenhuset – Tuborgs administrationsbygning 

– der er tegnet af og opkaldt efter den danske arkitekt Anton Rosen. 

Helt i tråd med arkitektens øvrige værker er bygningen fyldt med tusindvis af 

detaljer og ornamenter. Realea er nu i fuld gang med at føre huset tilbage til sit 

oprindelige imponerende udtryk. Ude såvel som inde. 

MIDT I RESTAURERINGEN: 

HVERT ET BLAD 

VENDES I ROSENHUSET 

Bidende koldt, pakket ind i presenninger og 

midt i en gennemgribende restaurering. Scenen 

var sat, da godt 40 medlemmer af Realea 

Klubben fi k lejlighed til at komme indenfor i 

detaljernes hus, Rosenhuset, på Strandvejen i 

Hellerup på en frostklar dag i februar. 

Allerede udefra er det tydeligt, at her er tale 

om en særlig ejendom. Rosenhuset er et hus, 

der bliver lagt mærke til – som en pompøs og 

historisk forpost til det nye og moderne glasbyggeri 

i Tuborg Havn ved Øresund. Facaderne 

i molerskurede gule sten er opført på et fundament 

af store, utildannede marksten, og vinduer 

og døre har vidt forskellige udtryk. Indenfor 

bliver man ført tilbage til en svunden tid. 

FOREDRAG VED ØL-ANKERET 

De mange klubmedlemmer blev mødt af Realeas 

arkitekt og projektleder, Per Troelsen, i 

forhallen, også kaldet centralhallen. Et markant 


VINTER / 19

og voluminøst rum, rigt udsmykket med en 

imponerende lysekrone, med smukt bearbejdede 

svingdøre, detaljefyldte paneleringer og en 

prægtig mahogniskranke. Og så det helt centrale 

i rummet: Det iøjnefaldende og gigantiske 

øl-anker, der vidner om, at bygningen har været 

arbejdsplads for ’øl-folk’. 

Tuborgs administrationsbygning blev opført 

i 1913 efter tegninger af arkitekt Anton Sophus 

Rosen, som var en af periodens mest fremtrædende 

danske arkitekter. Han lagde afstand til 

historicismen og var i stedet optaget af skønvirkestilen, 

der forenede arkitektur og dekorativ 

kunst, og som en af få arkitekter i Danmark 

lykkedes det ham at få opført bygninger præget 

af denne stil. Rosenhuset er et af eksemplerne, 

og i dag er huset en fl ot repræsentant inden for 

dansk erhvervsbyggeri i årene omkring 1900. 

Anton Rosen holdt af ornamenter og detaljer, 

og i sine bygninger viser han sin fi ne fornem- 


melse for et dekorativt og konstruktivt materialebrug. 

I Tuborgs administrationsbygning er 

Rosens mange ornamentale effekter opnået ved 

en velovervejet blanding af blankmur, natursten, 

terrakotta, majolika, smedejern, messing 

og kobberbeklædning. 

EN DETALJERET RESTAURERING 

I Anton Rosens oprindelige bygning var alt designet 

og bearbejdet helt ned i mindste detaljer. 

Alle lamper og møbler var tegnet specifi kt til 

huset og af arkitekten selv – og Rosenhusets 

detaljerigdom er enorm. 

I forbindelse med Realeas restaurering af 

ejendommen genskabes mange af de ting, der 

har været fjernet. Alt lige fra vægge og bemalinger 

på væggene som for eksempel prik-borter 

og andre dekorationer er ved at blive malet op, 

efter at talrige farveprøver er testet. Realea har 

fået fremstillet nye kopier af de originale lam-

per, der tidligere fandtes i huset, ligesom det 

originale inventar fra direktørkontoret er tilbagekøbt 

fra Carlsbergs arkiver. 

Hver en original detalje er studeret og 

diskuteret, og kontorerne får nu kopier af de 

originale gardiner med kappe, draperinger og 

kvaste, så det i fremtiden er muligt at opleve 

skønvirke-stilen i fuld udførelse. I stueetagen, 

hvor direktionens gamle kontorer er beliggende, 

genetablerer Realea kontorernes stof- og 

træpaneler. 

Til trods for at der tale om en genetablering 

af originalt inventar, belysning og andet tilbehør, 

så sker det på en måde, som medvirker 

til at få et lys-niveau, der klæder og passer 

til huset. Alle nutidens moderne krav til en 

arbejdsplads opfyldes, og de akustikproblemer, 

der fremkom, da de originale bygningsdele blev 

fjernet, bliver løst, fordi man fører huset tilbage. 

ROSENHUSET SKAL FUNGERE I NUTIDEN 

I den omfattende restaurering af Rosenhuset, 

hvor meget har handlet om at føre tilbage og 

genskabe, har arkitekter, konservatorer og 

håndværkere også haft i tankerne, at huset i 

fremtiden skal fungere som et moderne kontorhus 

med alle former for moderne funktionaliteter. 

Midt i genskabelsen af de mange originale 

detaljer er der derfor taget højde for, at huset 

i fremtiden kan opdeles i mindre lejemål for at 

øge fl eksibiliteten. Der er installeret moderne 

edb-kabling, og der er etableret et moderne industrikøkken, 

som kan betjene en stor kantine 

til de mange mennesker, der på sigt vil få deres 

daglige gang i huset. Den omfattende restaurering, 

der også gælder udearealerne, ventes 

afsluttet i 2010. 

VINTER / 21


Tuborgs gamle administrationsbygning i Hellerup, 

tegnet af Anton Rosen og opført i 1913. Her havde 

ølkuske, kontordamer og direktører i mange år 

deres daglige gang. I dag er bryggerheste og ølkuske 

borte og bygningen ved at blive restaureret af 

ejendomsselskabet Realea. 

BYGNINGER AF ARKITEKT ANTON ROSEN 

Palace Hotel med fast inventar, møbler, 

gardiner, spisebestik mv., København 

Varehuset Metropol, Frederiksberggade 

16, København 

Rosengården i Tivoli, København 

Teknisk Skole på Samsø 

Ole Rømer Observatoriet, Århus 

Rønne Elværk og Badeanstalt, Bornholm 

Havebyen Gerthasminde, Odense 

Direktørbolig til Den kgl. Porcelainsfabrik, 

Frederiksberg 

Savoy Hotellet (Løvenborg) på Vesterbrogade 

34, København

Rosen, Stravinsky og Skønvirke. Rosenhuset blev tegnet i en tid præget af mange modsatrettede ideer og ismer inden for 

musik, arkitektur og kunst. Arkitekt og projektleder i Realea, Per Troelsen, introducerer deltagerne til Antons Rosens arkitektur 

og tidens nye ideer, før rundvisningen begynder. 

VINTER / 23

FORÅR 

TIETGENS ÆRGRELSE 

FÆSTNINGENS MATERIALGAARD 

CLEMMENSENS HUS

Tony Fretton tegner et hus, der skal stå klos op ad Marmorkirken 

på stedet, der er kendt som Tietgens Ærgrelse. 

Udfordringen er en arkitektonisk linedans, der i én og samme bygning skal 

kunne optage 260 års skiftende krav til et byhus. 

DET GØR IKKE NOGET, 

HVIS MAN IKKE LÆGGER 

MÆRKE TIL MIN BYGNING 

Interview Af Karsten R. S. Ifversen 

Arkitekturredaktør, Politiken 

”Jeg er ikke avantgarde, jeg er snarere bagtroppen”, 

indrømmer den engelske arkitekt Tony 

Fretton. 

Den position på arkitekturens arena forhindrer 

ham dog ikke i at have fået et internationalt 

ry, uden at folk dog rigtig synes at vide 

hvorfor. Hans arkitektur er nemlig sjældent 

særlig iøjnefaldende. Det er andre kvaliteter, 

der udmærker den. Oplevelsen, anvendeligheden, 

holdbarheden, emner der ikke nemt kan 

vises i et arkitekturmagasin. Tony Fretton taler 

lavt og roligt, ikke som en andægtig præst eller 

en fortrolig bankmand, snarere som en afslappet 

ven. 

”Sammenhæng er vigtigere for byer end ikoner, 

uden den får man blot en række sidestille- 


de genstande. Den Sorte Diamant f. eks. er som 

meget hollandsk arkitektur. Den er et objekt 

uden sammenhæng med sine omgivelser”, siger 

han om Schmidt Hammer Lassens bygning til 

Det Kgl. Bibliotek og understreger samtidig, at 

det ikke er for at være kritisk. Det er blot en 

konstatering. 

Fonden Realdanias ejendomsselskab Realea 

har udvalgt Tony Frettons tegnestue netop på 

grund af den holdning. Han skal tegne et hus 

til en af de mest ømfi ndtlige byggetomter i København: 

Den sidste brik i Nicolai Eigtveds 260 

år gamle storstilede byplan for Frederiksstaden. 

TIETGENS ÆRGRELSE 

Eigtveds plan omfattede opførelsen af kongeboligen 

Amalienborg og havde Salys rytterstue 

af Frederik V placeret midt i hovedaksen, der 

skulle ende i dens højdepunkt: en kirke klædt i

FORÅR / 27

Vestfacade mod St. Kongensgade Nordfacade mod Frederiksgade 1 

marmor, Frederiks Kirke, der senere blev bedre 

kendt som Marmorkirken. 

Men da kongeslottet var bygget, var statskassen 

tom, og gennem 145 år stod Frederiks 

Kirke som en halvfærdig ruin, indtil fi nansmanden 

C. F. Tietgen med arkitekt Ferdinand 

Meldahl færdiggjorde kirken i en noget reduceret 

udgave og opførte en boligbebyggelse 

udenom. 

Men Meldahls projekt med dets symmetrisk 

spejlede bygninger blev aldrig fuldendt. En bager, 

der ejede en række 1700-tals huse på det 

sydlige hjørne mod Store Kongensgade, nægtede 

nemlig at sælge til Tietgen, der var en gigant 

i bankverdenen, men ingen mand af folket. 

Derfor blev hjørnet af Store Kongensgade og 

Frederiksgade til københavnernes fryd kaldt 

Tietgens Ærgrelse. De to af husene er nu fredet, 

men det yderste hus forfaldt og måtte rives ned, 

og det er denne lille grund, som Realea nu har 

erhvervet og bedt Tony Fretton tegne et hus til. 

”En arkitekt bør optage alle de modsatrettede 

krav fra bygherren og byen og få resultatet 

til at virke helt uanstrengt. Det er det, der udmærker 

en dygtig arkitekt”, siger han og synes 

at glæde sig over sværhedsgraden i opgaven, 

som så mange arkitektstuderende i årenes løb 

har døjet med på studiet. 


TILPASNING OG TAGHAVER 

Både Realea og Tony Fretton ønsker, at det nye 

hus skal afspejle hele stedets historie. Derfor 

var det udelukket at lave en kopi af Meldahls 

palæ på det andet hjørne af Frederiksgade. 

”Den gamle arkitektur er fl eksibel; hvad den 

ene bruger som dagligstue, bruger den anden 

som atelier. Bygninger laves jo ikke kun af 

arkitekter, men af byplanlæggere, historikere og 

brugere. 

Når man bygger i et historisk område, bør 

man iagttage, hvad folk faktisk gør. Folk bruger 

deres altaner til at skabe haver i potter, 

og nabohuset har en taghave. Således har vi 

skabt loggiaer, åbne overdækkede haverum, på 

2., 3. og 4. sal som de små taghaver dér i nabobygningen”, 

siger han og peger ned i modellen, 

der for tiden er opstillet i Byggekulturens 

Hus. 

Området omkring Marmorkirken er højt 

skattet i den folkelige bevidsthed. Ved en internetafstemning 

for nogle år siden blev Marmorkirken 

stemt ind på en førsteplads som Danmarks 

mest værdifulde stykke arkitektur. 

Hvordan forbinder I jer til Meldahls bygninger? 

”Vi har tilpasset husets proportioner til 

omgivelserne og især sørget for, at det visuelt 

ikke tager kampen op med kirken. Vi vælger

Østfacade mod Marmorkirken 

Sydfacade mod St. Kongensgade 82 

de træk, som vi associerer med omgivelserne, 

og derefter skal det være sig selv. Hvis det ikke 

bliver det, deltager det ikke i sammenhængen”. 

HOLDBARE BYGNINGER 

Hvordan sikrer man så fornemmelsen af, at 

dette hus, bygget 115 år senere end de øvrige, 

ikke bliver et fremmedlegeme? Svaret er stuk. 

Et facademateriale af kalk og vand, som man 

for længst har forladt, blandt andet på grund af 

dets ringe miljøegenskaber. Men i Belgien har 

han fundet en ny metode til at smøre stukken 

uden på en slags hård glasuld, der både isolerer 

godt og gør overfl aden modstandsdygtig over 

for stød. 

Måden, man bor på, har også ændret sig 

gennem årene. Der er ikke længere tyende 

under taget, og 1. sal er ikke længere den mest 

attraktive adresse i byen, det er penthouselejligheden. 

Derfor er det også taget, der tydeligst 

skiller sig ud fra omgivelserne i Tony Frettons 

model. 

”Indefra bliver det enkelt, med vinduer der 

går helt ned til gulvet. Men lejlighederne bliver 

ret forskellige, og vi tænker over, hvordan byen 

vil tage sig ud fra hver lejlighed. København 

virker meget urban, på en helt anden måde end 

London, der er meget udstillet og tung, Køben- 

havn er meget smuk og rolig, men har også en 

forfængelighed, som jeg synes, bygningen skal 

afspejle”. 

Med den energi, du lægger i at tilpasse i forhold 

til byen, området og brugerne, er du så ikke 

bange for, at bygningen bliver uanselig? 

”Det gør ikke noget, hvis man ikke lægger 

mærke til min bygning. Det vigtigste er, at 

brugerne holder af den. Det er det, vi forstår 

ved social bæredygtighed. Hvis en bygning ikke 

understøtter sine brugere, hvis den ikke er i 

stand til at blive elsket, får den ikke noget langt 

liv”. 

”Selvfølgelig ville nogen ønske en slående 

moderne bygning. Men det er ikke vigtigt, om 

arkitekturen bliver set, det er vigtigt, at den 

bliver erfaret. En slags svaghed og en evne til 

at skabe mindre arkitektur og mere erfaring er 

det, vi tilbyder. Denne bygning skal jo blot være 

baggrund for kirken. Det er den, der er hovedattraktionen”. 

”Nogle gange skal man lave ikonografi ske 

bygninger og andre gange ikke. Det er ikke en 

svaghed, hvis man reducerer mængden af arkitektur 

i en bygning, det er et tegn på styrke. 

Det har vi glemt i denne tidsalder af trekantede 

bygninger med mærkelige former og materialer, 

der ikke holder, og som ikke relaterer til noget, 


Artiklen: ”Det gør ikke noget, man ikke lægger 

mærke til min bygning” af Karsten Ifversen er 

tidligere bragt i Politiken, den 1. marts 2009. 

og som kun handler om bittesmå egoer. Vi har 

glemt, at arkitekturens profession går ud på at 

lave bygninger, der vil holde”. 

DEN MODNE LARSEN 

”Da jeg første gang så Realdanias kontorer i 

Henning Larsens byggeri på Christianshavn, 

tænkte jeg ved mig selv: De udtrykker ikke meget. 

Men ved nærmere iagttagelse indså jeg, at 

arkitekturen er et virkelig modent udsagn. Nogle 

gange skal det specielle ikke være i objektet, du 

laver, men i det, det bidrager til byen med. Hvor 

længe vil det holde, vil folk holde af det, vil de 

kunne nyde det ...”. 

”Hvis man ser på Skuespilhuset – det er et 

meget smukt hus – men det er på sin vis offer 

for trangen til at lave internationale ikoner. Det 

er ikke et tegn på svaghed ikke at gøre det. Men 

jeg tror, at det økonomiske klima kommer os til 

hjælp, man vil være åben for en meget mere moderat 

arkitektur”. 

Tony Fretton er typen, der går på stranden 

og samler brugbart drivtømmer efter de store 

fl odbølger. For tiden bruser arkitekturens bølger 

over Dubai og Shanghai, og han har ingen 

ønsker om at være med i den type avantgarde. 

Det er så lidt af det, der holder, siger han og 

undskylder, at han lyder så konservativ. Men 

der er virkelig kun få, der evner det. En af 

avantgardens få holdbare arkitekter er hans 

gode ven hollænderen Rem Koolhaas, som han 


BLÅ BOG TONY FRETTON 

Født 1945. 

Britisk arkitekt kendt for boliger og kunstgallerier. 

Han arbejdede for Champman 

Taylor, inden han stiftede egen tegnestue 

i 1982. Han er kendt for at kombinere en 

minimalistisk modernisme med lokale byggetraditioner 

og dermed skabe balance mellem 

nyt og gammelt. Hans gennembrud kom 

med The Lisson Gallery in 1990, og han har 

siden skabt nogle meget markante villaer 

i London, blandt andet The Red House og 

billedkunstneren Anish Kapoors hus. Fuglsang 

Kunstmuseum, der åbnede på Lolland 

sidste år, er indstillet til Mies van der Roheprisen. 

i sin tid anbefalede at svare på Realdanias 

forespørgsel om at deltage i konkurrencen om 

Bryghusgrunden. 

”Rem er en fantastisk arkitekt. Hans værste 

huse er bedre end det bedste af nogen andre. 

Selv om han laver en helt anden type arkitektur, 

beundrer han det, vi laver, og det viser 

hans storhed, at han kan se det. Der er en lang 

tradition for arkitekter, der ikke laver slående 

bygninger, men i stedet socialt kraftfulde bygninger 

– Arne Jacobsen for eksempel”. 

Siden Tony Fretton fi k opgaven med Tietgens 

Ærgrelse, er der planlagt en metrostation lige 

uden for døren. 

”Det har ikke påvirket projektet, vi planlægger, 

at der skal være en art café i stuen og 

første sal, og det vil kun gøre stedet mere metropolagtigt. 

Designet er fl eksibelt nok. Det er 

ikke, hvad jeg havde ventet, men det skal nok 

blive godt nok”.

Senere rettelse. I artiklen skrev vi om arkitekt Nicolai Eigtveds (1701-54) plan for Frederiksstaden, at ”da konge- 

slottet var bygget, var statskassen tom”. Amalienborg er ganske vist et centralt byggeri i Eigtveds plan, 

men blev i 1750’ erne bygget af og til fi re adelsfamilier. Kongehuset erhvervede først Amalienborg, 

der er opkaldt efter dronning Sophie Amalie (1628-85), efter Christiansborg Slots brand 1794. 


Der er ingen grund til at styre udenom de fredede erhvervsejendomme, 

når det gælder energiforbedringer. De fredede bygninger kan sagtens 

energiforbedres, endda med CO2-besparelser på næsten 20 procent. 

Det viser en rapport, som Realea offentliggjorde i foråret 2009. 

NY RAPPORT: 

SPAR PÅ ENERGIEN I DE 

FREDEDE ERHVERVSEJENDOMME 

Hvad nytter det at udskifte glasset i forsatsruderne 

med energiglas? Gavner det noget at 

tætne sprækker mellem bindingsværk og tavl? 

Og hjælper det overhovedet at bruge energibesparende 

belysning? Ja, det gør det rent faktisk. 

Også i de fredede erhvervsejendomme. 

Ud fra princippet ’mange bække små’ kan 

ejerne af landets godt 1.000 fredede erhvervsejendomme 

med fordel kaste sig ind i klimakampen. 

Der er masser af gevinster at hente for 

både miljø og indeklima ved at tænke på CO2besparelser 

i de fredede bygninger, der anvendes 

til kontorformål – vel at mærke besparelser, der 

ikke skader bygningernes særlige visuelle udtryk 

og historiske kvaliteter. 

Det viser rapporten, ’Energirenovering i 

fredede bygninger’, der er udarbejdet på vegne 

af Realea og Kulturarvsstyrelsen, og som blev 

offentliggjort i april 2009. 



TESTET I VIRKELIGHEDEN 

- I en tid, hvor debatten om CO2-udslip fortsat 

bliver mere intens, og Danmark indtager 

værtsrollen ved FN’s klimakonference, har vi 

med dette projekt søgt at vise, hvor langt man 

kan gå i forhold til energirenovering i et fredet 

AKTØRER 

Demonstrationsprojektet, ’Energirenovering i 

fredede bygninger’, gennemføres i et samarbejde 

mellem: 

■ Realea A/S 

■ Kulturarvsstyrelsen 

■ Varmings Tegnestue ApS 

■ Jørgen Nielsen Rådgivende Ingeniører A/S 

■ Strunge Jensen A/S Rådgivende Ingeniører 


bygningskompleks under hensynstagen til disse 

bygningers særlige forhold. Og resultaterne er 

lovende, sagde administrerende direktør i Realea, 

Peter Cederfeld, da rapporten blev offentliggjort. 

Rapporten er blevet til på baggrund af undersøgelser 

i en konkret bygning, nemlig det 

fredede bygningskompleks Fæstningens Materialgaard 

i København. I en periode på otte 

måneder har en arbejdsgruppe kigget nærmere 

på en lang række kendte energibesparende 

foranstaltninger og set på, hvordan disse kan 

bringes i spil i forhold til de særlige hensyn, 

der gælder for fredede bygninger. Og i tilfældet 

Fæstningens Materialgaard viser det sig, at det 

er muligt at opnå målbare besparelser på gennemsnitligt 

næsten 20 procent. 

- Vi er selvfølgelig klar over, at der er meget 

stor forskel på, hvad der kan lade sig gøre 

i de enkelte – og meget forskelligartede – fredede 

bygninger. Målet med rapporten er da

også først og fremmest at give inspiration til 

de ejere, som står over for restaureringen af en 

fredet erhvervsbygning, og som ønsker fokus på 

CO2-besparelser og det arbejdsmiljømæssige 

indeklima set i en helhed, understreger Peter 

Cederfeld. 

Og selv om dele af CO2-besparelserne uundgåeligt 

går tabt, når de tætnede bygninger skal 

køles igen for at leve op til Arbejdstilsynets 

minimumskrav til indeklima og komfort, så er 

der stadig, ifølge Realeas direktør, betragtelige 

besparelser at komme efter. 

FRA PILOTPROJEKT TIL REEL VIDEN 

For arbejdsgruppen, der består af en arkitekt 

fra Realea, to repræsentanter for Kulturarvsstyrelsen, 

to arkitekter fra Varmings Tegnestue, 

en konstruktionsingeniør og to VVS-ingeniører, 

har Fæstningens Materialgaard som pilotprojekt 

været en ren lækkerbisken. Dels blev 

bygningskomplekset overtaget med god doku- 

mentation for forbrugsdata, og dels var der i 

forvejen gennemført en række klassiske energibesparende 

tiltag såsom efterisolering i tagværk 

og etablering af forsatsrammer på eksisterende 

vinduer. Arbejdsgruppen har derfor kunnet 

tegne et forholdsvist klart billede af det tidligere 

forbrugsmønster og af det eksisterende termiske 

indeklima. 

Derudover består bygningsanlægget af en 

meget broget bygningsmasse, opført i et bredt 

tidsrum fra 1748 til 1995. Denne bygningsmæssige 

og tidsmæssige spændvidde har givet 

særdeles gode muligheder for at diskutere problemstillinger 

og løsningsforslag ud fra forskellige 

fredningsmæssige forudsætninger. 

Rapporten er afslutningen på første fase i 

det ambitiøse demonstrationsprojekt, og de 

udvalgte forslag fra projektet vil nu blive gennemført 

i Fæstningens Materialgaard. Energiforbedringerne 

i bygningerne forventes afsluttet 

i 2011. 



RAFFINERET BESKEDENHED 

Arkitekterne Karen og Ebbe byggede i 1953 et hus til sig selv og deres børn 

med japansk inspiration og i billige, rustikke materialer. 

Nu er det fredet, og i dag holder de nye ejere Åbent Hus. 

Af Gitte Just 

”Et af de mere eksperimenterende huse i kvarteret, 

som i øvrigt tiltrak fl ere af datidens betydende 

arkitekter,” siger projektleder, arkitekt 

Frants Frandsen om arkitektparret Karen og 

Ebbe Clemmensens beskedne gasbetonvilla på 

Solbakkevej i Gentofte. 

Frants Frandsen er ansvarlig for restaureringen 

af det snart 60 år gamle hus, som Realea 

A/S købte i 2003, fordi det repræsenterer et 

højdepunkt i den første efterkrigstidsarkitektur. 

Det er avantgardistisk i sin japansk inspirerede 

arkitektur, i sin indretning og i sit materialevalg. 

Karen og Ebbe Clemmensen giftede sig med 

hinanden, da de begge var 21 år gamle, og de 

etablerede fælles tegnestue i 1945, samme år, 

som de fi k deres første søn. To år senere fi k de 

søn nummer to, og i 1953 slog de arbejds- og 

familieliv sammen i et hus på i alt 316 kvm, 

inklusive kælder. 

Grunden er trapezformet og let skrånende 

ned mod den fredede Hundesømosen, og her 

placerede de huset som to fl øje, der mødes i en 

vinkel. Mod vejen og mod nord er facaden meget 

reserveret, kun enkelte vinduer og en dør, til 

gengæld åbner huset sig med store glaspartier 

mod haven og udsigten, der sikkert har været 

mere panoramisk end i dag. 

I den ene fl øj ligger soveværelserne, et til 

hver af sønnerne og et til forældrene. I bunden 

af den anden fl øj ligger tegnestuen og to kamre, 

som blev lejet ud i husets første år. Og mellem 

de to afdelinger ligger opholdsstuen, som er i 

åben forbindelse med spisestuen og entreen. 

Køkkenet er som et mindre rum i storrummet. 

Det er adskilt fra spiseafdelingen af en væg, 

som er en af husets fi neste detaljer. Væggen 

er inddelt i pastelfarvede felter som et maleri 

af Piet Mondrian og har ikke blot en æstetisk 

funktion; hvert felt afgrænser et skab, en skuffe 

eller den brede hejselem, som gør kontakten 

mellem de spisende og ”husmoderen” lettere. 

Farvene er et vigtigt element i husets arkitektur. 

Der er f.eks. kinesisk røde hylder i køkkenet, 

tofarvede grøn-turkis skabe i kælderen og 

de samme farver i badeværelset. Der er tynde 


farvestriber indfældet i de lodrette bjælker og 

mondriansk farvede felter på gade- og havefacaden. 

Overvejende pastelfarver, men med rødt, 

gråt og sort som lejlighedsvis kontrast. For eksempel 

i de skakternede linoleumsgulve. 

”De oprindelige farver har vi fundet frem 

til ved at kradse og ved hjælp af et gammelt 

farvekort, hvis koder dog ikke længere duede og 

som vi derfor har eksperimenteret os frem til,” 

fortæller Frants Frandsen, der også giver sønnerne, 

Jens og Lars Clemmensen en del af æren 

for den autentiske restaurering. ”De har stor 

veneration for huset og har kunnet fortælle, 

hvordan det var, og hvordan det ændrede sig.” 

”Et hus er ikke noget statisk – afsluttet – 

det er noget levende – foranderligt. Den fi nske 

arkitekt Alvar Aalto har sagt: ”Et hus er ikke 


færdigt, før det er revet ned.” Og det er jo rigtigt 

– det er rammen om et levende indhold og 

ændrer sig med indholdet,” skrev Ebbe Clemmensen 

i notatet ”Eget hus” i 1967, og han 

skrev af egen erfaring. Tegnestuen blev større 

og fl yttede, sønnerne blev større og fl yttede, 

og det medførte naturlige omrokeringer, som 

har givet restaureringseksperten anledning til 

overvejelser, for hvordan skal man restaurere et 

hus, som har været under forandring i 50 år. 

”Vi har sat det i stand med respekt for de 

arkitekter, der har opført det, og ført det tilbage 

til dér, hvor det stod stærkest i sin arkitektur,” 

siger Frants Frandsen. 

Husets næsten fl ydende planløsning var 

usædvanlig i 1950’erne. Der er skydedør mellem 

tegnestuen og opholdsstuen, men ellers

Karen (1917-2001) og Ebbe Clemmensen (1917- 

2003) mødte hinanden på Kunstakade miets Arkitektskole 

i slutningen af 1930’erne. Fra 1943 til 

1945 boede og arbejdede parret i Stockholm og 

stiftede her bekendtskab med japansk arkitektur, 

som inspirerede dem i mange projek ter. De etablerede 

egen tegnestue i 1946, og i 1953 byggede de 

deres eget hus på Solbakkevej i Gentofte. Det er 

bygget med delvis fi nanciering i form af de såkaldte 

statslån, der fra 1938 til 1958 blev givet til børnefamilier, 

så de kunne få en god og sund bolig. 

Statslånene betød et gennembrud for parcelhuset. 

Ægteparret Clemmensens hovedværk er Kildeskovshallen, 

opført i to etaper, 1966-69 og 

1970-1972. Et smukt tilpasset byggeri, der næsten 

gem mer sig i skoven og som gør svømning til en 

naturoplevelse. Før da tegnede de fl ere seminarier, 

bl.a. Blågård Seminarium i kompagniskab med Jørgen 

Bo og LO-skolen ved Helsingør, som de byggede 

i kompagniskab med Jarl Heger. Fra 1964 til 1987 

var Ebbe Clemmensen professor på Arkitektskolen. 

kan man, når man står få skridt inden for 

hovedøren, kigge frit ned langs skabsgangen til 

soveværelset og en overdækket terrasse i den 

ene fl øj og gennem spisekrogen, opholdsstuen 

og ind til tegnestuen i den anden 

For et beskedent budget, omkring 90.000 

kr., valgte ægteparret Clemmensen at prioritere 

plads på bekostning af materialer. Huset er 

bygget i prunkløse Siporex letbetonsten, på taget 

ligger tagpap, der er foldet rundt om langsgående 

brædder og derpå lagt forskudt oven på 

hinanden. Inden døre kan man se tagets underside, 

hvilende på en langsgående midterbjælke. 

Loftet er beklædt med høvlede brædder, der er 

banket op med søm, og gulvene er overvejende 

af beton, med indlagt gulvvarme. På nogle af 

gulvene var der limet hestedækken som en 

slags væg-til-væg-tæppe, andre var bare malede, 

mens mindre partier havde skakternede 

linoleumsgulve eller stiftsmosaik i fi ne striber. 

Skønt huset i øjeblikket er tomt, kan man 

stadig fornemme den familie, som har boet her 

i over 50 år. Huset er forsynet med dingenoter, 

der kan gøre ting, og snore, som udløser små 

mekanismer og utrolig mange skabe, skuffer og 

hylder, der skyldes bygherrens rationelle tankegang 

og lyst til eksperimenter. Og ude i haven 

står ikke alene en fornem mejslet stump af det 

gamle Christiansborg, men også det mest bedårende 

lille lysthus med søjlebåret udhæng over 

en lille veranda. Her har boet en familie med 

lyst til leg og til at omdefi nere rammerne igen 

og igen. Et stærkt personligt hus med plads til 

individet såvel som fællesskabet. 

”Raffi neret beskedenhed” af Gitte Just er tidligere blevet bragt i Berlingske Tidende, den 22. marts 2009. 


SOMMER 

HEIBERGS HUS 

THISTED RÅDHUS 

ESKEN 

TÅRNBORG I RIBE


Det blev noget af et tilløbsstykke, da Realea midt i juni inviterede til åbent 

hus i arkitekt Edvard Heibergs eget hus – Nordens første funkisvilla i 

Virum. 2.500 interesserede kiggede forbi i løbet af de tre dage, hvor dørene 

stod åbne til denne farverige funkisvilla, som i dag er ført tilbage til sit 

oprindelige udtryk og sin autentiske sjæl og charme. 

INDVIELSE AF NORDENS FØRSTE FUNKISVILLA 

FUNKIS, FARVER OG 

FUNKTIONALITET 

’Det er Lyngby befolknings søndagsfornøjelse 

at tage ud og grine af det’. Sådan sagde den 

norskfødte arkitekt Edvard Heiberg for godt 85 

år siden om det hus, han havde bygget til sig 

selv og sin familie på en villavej i Virum. 

Et med datidens øjne mærkværdigt fi rkantet 

hus med bladgrønne vinduesrammer, en gul 

facade og en skakternet terrasse i rød og grå! Et 

dristigt farvevalg, der uden tvivl må have skilt 

sig markant ud fra sin samtid, hvor funktionalismens 

arkitektur skulle være kridhvid. Og det 

fortælles da også, at selv kongen – Christian 

den Tiende – væmmedes ved dette hus. Når han 

opholdt sig på Sorgenfri Slot og var på ridetur 

i området, vendte ham demonstrativt hovedet 

den anden vej, når han passerede villaen på 

I.H. Mundts Vej. 

SOMMER / 43

FARVEVALG MED KANT 

Med sin beliggenhed på en ganske almindelig 

villavej midt i Virum, ikke langt fra Lyngbyvejen, 

gør villaen ikke meget væsen af sig. Grunden 

skråner, og huset ligger sænket i forhold 

til vejen, så den aparte farvesammensætning 

springer ikke umiddelbart de forbipasserende 

i øjnene. Men går man ned af stentrappen, der 

fører fra vejen til huset, åbenbarer husets farvesammensætning 

sig til gengæld i fuldt fl or – om 

sommeren omgivet af blomstrende buske og 

træer, men om vinteren som en aparte farveklat 

på denne traditionelle villavej. 

Inde i entreen mødes man af endnu et dristigt 

farvevalg. Det er som at træde ind i en hule 

med vægge i en mørk terrakotta og med døre og 

gerigter i mørkt, olieret og bonet træ. Samme 


farveorgie går igen i pigeværelset, der har vindue 

ud mod vejen og domineres af mørkerøde 

vægge, grønne paneler og brune gulve og døre. 

SMARTE FINESSER I KØKKENET 

Til højre for entreen ligger køkkenet, der er 

sænket et trin i forhold til det øvrige hus. Køkkenet 

er ikke ret stort – heller ikke set med 

datidens øjne – men det virker umådeligt velindrettet 

med skabe fra gulv til loft på den ene 

væg. Et vitrineskab til venstre for vasken kan 

åbnes både fra køkkenet og fra spisestuen, så 

det rene porcelæn nemt kan sættes på plads 

i køkkenet og nemt hentes ud, når der skal 

dækkes bord i spisestuen. Til højre for vasken 

er der en lille lem ind til spisestuen. Her kan 

maden anbringes, når den er klar til servering,

og her kan det beskidte service sættes tilbage 

på køkkenbordet. 

Fra enden af gangen er der adgang til stuen; 

husets centrale rum med en imponerende 

loftshøjde på mindst fi re meter. Et rum, der 

står i stærk kontrast til de omkringliggende 

lavloftede værelser. Fra et stort sydvendt panoramavindue 

med tynde jernsprosser og med 

dør til altanen strømmer et fantastisk lys ind i 

dette rum, der både fungerer som opholdsrum 

og spisestue. 

I spisepladsens niche er indbygget et smukt 

vitrineskab, hvor der igen er tryllet med de 

stærke farver. Skabets inderside er malet i en 

kraftig rød farve, som står i stærk kontrast til 

den lysegule farve på væggen og den hvide tone, 

som loftet er malet i. På væggen med kaminen 

– som i øvrigt blev hentet op fra kælderen, da 

Realea gik i gang med restaureringen i 2008 – 

er der indbyggede reoler på hver side. Funktionelle 

opbevaringsmuligheder er tænkt ind 

overalt i dette hus – med indbyggede hylder og 

skabe i stort set alle rum og en masse praktiske 

detaljer. 

VÆRELSER MED VARIATION 

Fra stuen er der adgang til to lavloftede fl øje 

mod øst og vest. Mod vest ligger den lille tegnestue 

med et stort hjørnevindue, som gør 

rummet ualmindeligt velbelyst. Tegnestuen er 

ikke særlig stor, men funktionel ned til mindste 

detalje. Rummets ene væg er domineret af ind- 

SOMMER / 45

yggede reoler og skabe, mens der på en anden 

væg er indbygget en skrivepult. Og igen bliver 

man slået af farvevalget: Tegnestuen er malet 

brun på vægge og vinduer, mens det indbyggede 

inventar fremstår i lys okker og døren i 

mørk okker. 

I den anden fl øj fi nder man børneværelset 

– igen med et stort hjørnevindue, på samme 

måde som i tegnestuen – og fra børneværelset 

er der adgang til soveværelset med et vindue i 

hele rummets længde. 

På den ene væg i soveværelset er opstillet et 

skab omkring skorstenen, og her fi nder man 

igen en af disse mange fi nurlige og funktionelle 

detaljer: Under den indbyggede reol fi ndes en 

skakt ned til kælderen, så man nemt kan smide 

beskidt vasketøj til vask. Og igen er der noget 


med farverne: Ud over det hvide loft er hele værelset 

malet i en bleggul okker farve. 

Fra soveværelset er der adgang til badeværelset 

– i øvrigt gennem en dør malet i en kraftig 

rød farve. I badeværelset er gulvet, ligesom i 

køkkenet, sænket i forhold til stue og værelser, 

og det originale forsænkede badekar var bevaret. 

Også den gamle cisterne, der var placeret i 

skabet i pigeværelset, er atter bragt i funktion, 

og betjenes med det originale messingtræk anbragt 

ved toilettet lidt over gulvet. 

EN TUR I DET GRØNNE 

Går man en tur ud på balkonen, må man endnu 

engang imponeres over farvevalget i form af 

det skakternede terrassegulv i rød og grå! Fra 

balkonen er der nedgang til den smukke og

meget skrånende have, der ender i et skovbryn, 

hvorfra denne Nordens første funkisvilla 

tager sig imponerende ud op imod den åbne 

himmel. 

Heibergs villa er i sandhed en villa i kontrasternes 

og farvernes tegn. Og det er ikke svært 

at forestille sig, at både arkitektur og farvesætning 

må have faldet borgerskabet for brystet, 

og at boligen dengang i 1920’erne var yndet udfl 

ugtsmål for et godt grin. I dag bliver der ikke 

grinet så meget. Heller ikke blandt de mange 

nysgerrige, der tog imod Realeas invitation og 

tilbragte et par timer blandt funkis, farver og 

funktionalitet. Snarere tværtimod. De fl este 

var fulde af beundring for denne så anderledes 

villa, der må have krævet stort vovemod og stor 

genialitet at opføre dengang i 1920’erne. 

OM EDVARD HEIBERGS VILLA 

Ejendommen, der er opført i 1924 efter 

tegning af arkitekt Edvard Heiberg 

som privatbolig, kan betragtes som 

den første funktionalistiske bygning i 

Danmark. Den oprindelige farvesætning 

på Heibergs villa afviger fra den 

gængse opfattelse af, hvordan funktionalismens 

huse så ud med afdæmpede 

hvide nuancer, og både interiøret 

og eksteriørets oprindelige farvesætning 

blev i samtiden opfattet som 

meget utraditionel. Det er tydeligt, at 

Heiberg ønskede at understrege den 

nye arkitektur med en tilsvarende ny 

og uvant farvesætning 

Om huset sagde Heiberg i et interview 

til magasinet ”Vore Damer” 

i 1929: ”Rummene er store og lyse, 

og de er i alle maaeder indrette saa 

praktisk det lader sig gøre… Det er 

farverne, de indbyrdes størrelsesforhold 

og lyset, der betinger skønheden 

i disse rum. Lamperne er ikke anbragt 

efter dekorative hensyn, men efter 

praktiske hensyn. Hjemmet skal ikke 

tage sig ud for andre, men være til 

behagelighed for os selv”. 

Realea købte huset i oktober 2006. 

Restaureringen blev igangsat i 2008 

og færdiggjort i foråret 2009. 

SOMMER / 47

Der knokles på livet løs i Thisted. 

Det gamle rådhus står midt i en omfattende restaurering, og det har givet 

travlhed på hele to byggepladser i den nordjyske by ved Limfjorden. 

THISTED RÅDHUS 

I STOR OG LILLE UDGAVE 

På adressen Store Torv 4 i Thisted er håndværkere 

i fuld gang med en gennemgribende 

restaurering af det gamle rådhus, der er opført 

1853 efter tegning af arkitekten Bindesbøll. 

Andetsteds i byen – i Thisted Lilleby - har 

håndværkere også travlt. De skal ikke blot 

restaurere, men derimod opføre det gamle 

rådhus helt fra bunden, og selv om rådhuset 

– når det står færdigt – kun vil være ca. 150 

cm højt, er der masser af håndværksmæssige 

udfordringer. 

Nyheden om, at Realea havde købt og nu ville 

gå i gang med at restaurere og nyindrette det 

gamle rådhus i Thisted, skabte sidste år ekstra 

travlhed i foreningen ’Thisted Lilleby’. Her er en 

fl ok entusiaster i gang med at genskabe en miniaturemodel 

af Thisted anno 1950, og selvfølgelig 

skal det 150 år gamle rådhus også gen- 


skabes med alle dets gesimser og krummelurer. 

Fra Realea har de energiske modelbyggere lånt 

kopier af de originale arkitekttegninger, og der 

arbejdes nu på livet løs, så mini-rådhuset kan 

indvies samtidig med det nyrestaurerede rådhus 

i fuld skala, nemlig i april 2010. 

DET FJERDE RÅDHUS I THISTED 

Thisteds imponerende rådhusbygning er opført 

i 1853 efter tegning af arkitekten Michael 

Gottlieb Bindesbøll, som af mange regnes for 

at være arkitekturens svar på litteraturens 

Grundtvig. Bygningen er en arkitektonisk perle 

og et af Danmarks meget fi ne eksempler på 

historicistisk rådhusbyggeri i provinsen. 

Det gamle fredede rådhus, som i øvrigt er 

det fjerde i rækken af rådhuse opført på dette 

grundstykke, ligger centralt i Thisted – midt på

SOMMER / 49

yens torv, hvorfra der er udsigt over den skrånende 

torveplads og byens lave huse. 

- Realea gennemfører en gennemgribende 

restaurering, der især vil koncentrere sig om 

at bringe ejendommen tilbage til sit oprindelige 

udtryk, helt i overensstemmelse med 

Bindesbølls tanker. Vi har erhvervet denne 

imponerende bygning med henblik på at sikre 

ejendommens umistelige arkitektoniske og 

kulturhistoriske værdier for eftertiden, sagde 

Realeas administrerende direktør Peter Cederfeld 

ved købet i marts 2007. 

KOMMUNEN FLYTTER IND 

Den omfattende restaurering betyder bl.a., at 

de bygninger, der er kommet til efter rådhusets 

opførelse såsom vindfang og offentlige toiletter, 

vil blive revet ned. Murværket vil blive eftergået 

og afrenset, og fugerne fornyet, ligesom taget 

vil blive udskiftet med et nyt i naturskifer. Den 

oprindelige ruminddeling vil blive genskabt, og 

de nedhængte lofter vil blive fjernet, ligesom 

alle overfl ader vil blive afrenset. Ellers vil bygningen 

fremtræde i bybilledet som hidtil – blot 

med ny malet snedkerværk og nykalkede deko- 


rationsdetaljer. Når restaureringen er gennemført 

i foråret 2010, vil rådhuset blive udlejet til 

Thisted Kommune, der vil anvende huset til 

turistkontor og administration samt til udstillings- 

og mødefaciliteter. 

Der bliver adgang til samtlige etager fra gadeplan 

via en elevator, således at huset vil blive 

tilgængeligt for alle, også kørestolsbrugere og 

gangbesværede. Kælderen bliver indrettet med 

garderobe og toiletfaciliteter for alle husets brugere, 

mens stueetagen i fremtiden skal fungere 

som byens turistinformation. 

Førstesalen er den mest velbevarede del af 

huset, ikke mindst den gamle byrådssal, som i 

det store og hele bevares i sin oprindelige skikkelse. 

Det gælder også den elegante gaslysekrone 

af messing fra 1880’erne, som naturligvis 

får lov at blive hængende midt i rummet. Også 

reposer og trapper med oprindeligt profi lværk 

samt detaljer som de originale gaslamper vil 

blive restaureret. Lokalerne skal bl.a. anvendes 

til repræsentative formål af Thisted Kommune. 

Endelig vil tagetagen kunne anvendes til mødeaktiviteter, 

udstillinger og foredrag for op til 50 

personer.

OM ARKITEKTEN 

Michael Gottlieb Birckner Bindesbøll 

blev født 5. september 1800 i Ledøje 

præstegård og døde 14. juli 1856 i 

København. Han blev 1845 gift med 

Andrea Frederikke Andersen, med 

hvem han fi k en søn arkitekten Thorvald 

Bindesbøll og to døtre. 

Bindesbøll tog svendebrev som 

tømrer i 1817. Forinden optagelse på 

kunstakademiet fulgte han matematik- 

og fysikundervisning hos fysikeren H. 

C. Ørsted. Ved akademiet fattede han 

især interesse for Høyens forelæsninger. 

Bindesbøll erhvervede akademiets 

store guldmedalje i 1833, og med 

stipendiet rejste han 1834 til Italien og 

Grækenland. Hjemvendt fra Rom fi k 

Bindesbøll ansættelse hos forskellige 

arkitekter. 

Han blev udnævnt til Kgl. Bygningsinspektør 

i Holsten og i 1849 til bygningsinspektør 

i Jylland med bopæl i 

Aarhus og endelig 1851 i København. 

1853 blev han titulær professor og 

professor ved Kunstakademiet 1856. 

Bindesbølls hovedværk er Thorvaldsens 

Museum. Af andre betydende 

bygningsværker kan bl.a. nævnes 

Landbohøjskolen, Ting- og Arresthuset 

på Blegdamsvej og ”Daareanstalterne” 

ved Århus, Roskilde og Vordingborg. 

SOMMER / 51

” Esken 

PICNIC I 

SOMMERLANDET 

Fortællingerne og anekdoterne var talrige, da Realea havde inviteret 

40 klubmedlemmer på picnic i arkitekt Svenn Eske Kristensens 

fritidshus i Nordvestsjælland. Hans to døtre fortalte levende om det 

særprægede sommerhus, der har dannet rammen om ferier 

og fester gennem fi re generationer. 

Strålende solskin, fuglefl øjt og blikstille vand. 

Det var som taget ud af en Morten Korch-fi lm, 

da Realea i slutningen af august havde inviteret 

knap 40 Realea Klub- 

har dannet 

ramme om masser af 

selskabelighed og nogle 

gevaldige fester. Mor og far 

var meget gæstfrie og altid 

gode ved dem, der hjalp dem 

gennem tilværelsen. Livet 

heroppe har ikke 

været kedeligt. 

Ninna Eske Jessen 


medlemmer til picnic i 

sommerlandet. Stedet 

var ’Esken’ – arkitekt 

Svenn Eske Kristensens 

eget sommerhus 

i det naturskønne 

område ”Bjergene” i 

Odsherred, og med 

på rundvisningen var 

blandt andre to af Eske 

Kristensens døtre, Ninna Eske Jessen og Karen 

Eske Stryger. 

EN KÆLDER MED STUEN OVENPÅ 

’Det her er blot en kælder med stuen ovenpå’. 

Sådan sagde arkitekt og kgl. bygningsinspektør 

Svenn Eske Kristensen om det fritidshus, han

” Far faldt for lyset heroppe i Odsherred. Der bor mange kunstnere i området heroppe, som også har været 

tiltrukket af lyset, og gennem tiden har også andre betydende arkitekter søgt hertil for at bygge egne sommerhuse. 

Karen Eske Stryger 

SOMMER / 53

” Vi er jo kommet her altid – igennem fi re 

generationer. Dørene stod åbne, og vi var altid 

velkomne. Om sommeren var der klipklappere til 

fri afbenyttelse, så vi hurtigt kunne komme ned 

til stranden. Morfar var jo et ordensmenneske, så 

klipklapperne havde han stillet op i størrelsesorden 

foran havedøren. Men den orden fi k alle vi børn 

selvfølgelig hurtigt spoleret. 

Tine, barnebarn, 

datter af Karen Eske Stryger 

i 1954 byggede til sig selv og sin familie. Den 

kryptiske beskrivelse af det smukke hus ved 

Vestsjællands kyst skyldtes den restriktion, der 

gjaldt for området, om at der kun måtte bygges 

i én etage. 

Det så Svenn Eske Kristensen imidlertid 

stort på, da han i årene 1952-54 opførte sit 

fritidshus i anden klitrække kun 80 meter fra 

stranden. Med opførelsen i to etager blev det 

nemlig muligt fra stuen i førstesals højde at 

skue henover den foranliggende grund og få det 

smukkeste udsyn over bugten til Nekselø. 


Huset er bygget på en 4.500 kvadratmeter stor 

naturgrund, kun bevokset med selvgroede 

planter og buske samt enkelte spredte birketræer. 

Men til grunden hører også en lille sø, 

hvori husets gavl og sydlige langside spejler sig 

på smukkeste vis. 

EN ÆSKE MED KONTRASTER 

Arkitekturen associerer til en æske, der består 

af to bygninger oven på hinanden. Gennem forskellige 

materialer, byggemetoder og farver giver 

de to bygninger huset et kontrastfyldt udtryk. 

Stueetagen er opført i hvidmalet gasbetonsten, 

der var et af datidens nyeste byggematerialer: 

Nemt at arbejde med og vedligeholde og med 

særdeles god isoleringsevne. Førstesalen er en 

ren trækonstruktion med spånbekædte, sortbejdsede 

facader. 

Overalt er der anvendt førsteklasses materialer. 

Arkitekturen er konsekvent gennemtænkt 

i helhed og præget af arkitektens forkærlighed 

for træ og hans aldrig vigende krav til funktionalitet 

og høj kvalitet. Inde i Esken fi nder

man et væld af byggetekniske detaljer og håndværksmæssige 

raffi nementer med tømrersamlinger 

og snedkerarbejde i bedste udførelse. 

Al træværket er udført uden brug af søm eller 

skruer, men med dyvler, tapninger, kiler, franske 

låse osv., og overalt ses smukt forarbejdet 

træarbejde til dørstoppere, knager, hatte- og 

skohylder. 

EN RAMME OM FAMILIELIV OG FESTER 

Huset blev påbegyndt i 1952 og stod færdig til 

indfl ytning i 1954. Huset skulle være samlings- 

” Det var et eventyr at blive passet oppe hos 

onkel Svenn og Erna Marie, og jeg blev nærmest optaget 

i deres familie. De var en meget gavmild slægt, 

men samtidig blev der stillet krav til en, og der var 

høje forventninger. Svenn krævede meget af sig selv 

– og også af andre – men han var samtidig meget 

forstående. Og så satte han pris på skønhed. 

Elsebeth, 

niece til Svenn Eske Kristensen 

” Også placeringen og konstruktionen af garagen 

– med vippeport i begge ender – var gennemtænkt fra 

fars side. Når vi ankom til Esken, bakkede far bilen 

ind i garagen og åbnede den port, der ligger lige overfor 

indgangen til sommerhuset. Så kunne vi bære ting 

direkte fra bagagerummet og tørskoet ind i huset. 


sted for familien og den store vennekreds, og 

det var Eske Kristensens tanke, at et sådant 

hus skulle være et fristed for husmoderen. Ved 

husets opførelse var det ikke muligt at tilslutte 

vand og el, så der måtte etableres en egen 

boring. Huset blev opvarmet med gasovne som 

supplement til to store åbne ildsteder. 

Selv om huset var et fristed for familien, 

måtte den travle arkitekt ofte arbejde, mens familien 

holdt fri. I starten arbejdede han i huset, 

men efterhånden blev der brug for en større og 

mere permanent arbejdsplads i sommerhuset, 

så i 1965 fi k Eske Kristensen bygget et fritliggende 

anneks med fuldt udstyret tegnestue 

samt et lille tekøkken, sauna og hvilerum. 

SOMMER / 55


OM REALEAS KØB AF ESKEN 

Realea købte Esken i 2004. 

Erhvervelsen af huset skete for at sikre et 

eksempel på et markant arkitektonisk fritidsbyggeri 

af Svenn Eske Kristensen, hvor 

beliggenhed, arkitektur og håndværksmæssig 

udførelse i konstruktion og detaljer går op i 

en højere enhed.

” Mor stod for husholdningen, 

og når jeg tænker tilbage, 

kan det undre mig, hvordan 

hun kunne overkomme det. 

Men dengang blev alle fornødenheder 

jo leveret: Slagteren 

kom to gange om ugen, fi skemanden 

kom en gang, bageren 

kom hver dag, og det samme 

gjorde posten, der samtidig meget 

praktisk tog de breve med, 

som vi skulle have sendt. 


OM ARKITEKTEN 

Svenn Eske Kristensen (1905- 

2000) var gennem sin store og 

alsidige tegnestuevirksomhed 

med til at præge dansk boligbyggeri. 

Han var inspireret af 

Le Corbusiers tanker, og familiens 

trivsel lå ham på sinde. 

Han kæmpede imod, at der 

blev bygget for små lejligheder 

og blev foregangsmand for byggeriets 

industrialisering. Byggerier 

tegnet af Eske Kristensens 

er ofte kendetegnet ved 

et behersket formsprog, som 

viser, hvordan funktionalismens 

ideer kom til udtryk i 

Danmark. 

SOMMER / 57

Flere end 600 nysgerrige og spørgelystne ripensere tog 

imod invitationen, da ejere og lejere af den gamle bispegård i Ribe 

inviterede til åbent hus en eftermiddag midt i august. 

BESØG I BRORSONS 

GAMLE BISPEBOLIG 

Taarnborg har alle dage været et samlingspunkt 

for Ribe. Et af byens vartegn og en af den 

slags iøjnefaldende bygninger, der giver minder 

om byens fortid og de folk, der har levet i Ribe. 

I Taarnborg er der altid blevet kigget ud og 

inviteret ind. Mere end 500 års beboere har 

her forenet det jordiske og himmelske. Gejstlige 

beboere, verdslige, bryllupper, begravelser, 

kærlighed, længsel og refl eksion. Her er der 

blevet levet og tænkt, digtet og danset, sunget 

og grædt. Gennem mere end 500 år har Taarnborg 

været byens hus. Og sådan vil det fortsætte 

med at være. Med Realeas køb af dette 

lille stykke arkitektur- og kulturhistorie er der 

skabt ro omkring Taarnborgs fremtid. 

- Vi er glade for at kunne invitere offentligheden 

indenfor og opleve den særlige stemning 

og de detaljer, der fi ndes i dette hus. Da Realea 

erhvervede Taarnborg i 2008 var det med 

henblik på at skabe et økonomisk bæredygtigt 

grundlag for at bevare de store arkitektoniske 


Bispegården kan dateres tilbage til 1570-80. Den blev fredet i 1918 og er dermed en af Danmarks 

første fredede bygninger og tilmed et af landets bedst bevarede renæssancehuse. 

SOMMER / 59


TAARNBORGS BEBOERE GENNEM 500 ÅR 

Ærkedegn Mads Markvardsen 1509-1526 

Cantor og biskop Oluf Munk og 

Drude Rantzau 1526-1563 

Ritmester Josua von Qualen Magdalene 

Olufsdatter 1563-1590 

Købmand Bertel Struck og Anne Andersdatter 

Vedel 1602-1635 

Rektor og Ærkedegn Anders Romsdorff og 

Dorethe Sørensdatter Vedel 1635-1649 

Kongelig Medikus Dr. Ludvig Pouch og 

Elisabeth Kragelund 1649-1702 

Biskop Hans Adolf Brorson og 

Christiane von Riese 1742-1764 

Biskop Jørgen Bloch 1764-1773 

Biskop Eilar Hagerup 1773-1774 

Biskop Tønne Bloch 1774-1786 

Biskop Stephan Middelboe 1786-1811 

Biskop Viktor Christian Hjort 1811-1818 

Biskop Jens Michael Hertz 1819-1825 

Biskop Conrad Daniel Kofoed 1825-1831 

Biskop Nicolai Fogtmann 1831-1833 

Biskop Tage Christian Müller 1833-1849 

Biskop Jørgen Brøgger Daugaard 1850-1867 

Lektor Philip Fraas og Ida Fenger 1876-1880 

Herredsfoged Gjerns 1870-1888 

Postmester Knud M. T. Dohn 1907-1921 

Postmester Valdemar Thun 1921-1937 

Postmester P. V. Suadicani 1937-1942 

Postmester Knudsen 1942-1957 

Postmester Kjeld Ejmar 1957-1967 

Amtet 1969-1974, Kai Knudsen og Frode Madsen 

Kommunen, skole- og kultur forvaltning 

1974-1991 

Stiftamtet 1991-2002 

Sognepræst Torben Bramming og Phd. Stud. 

Bente Bramming 2003-

og væsentlige kulturhistoriske værdier, som 

den smukke renæssancebygning repræsenterer. 

Og det er lykkedes, sagde Realeas administrerende 

direktør, Peter Cederfeld, da han en lun 

august-eftermiddag bød indenfor i den gamle 

bispegård, som for mere end 250 år siden 

udgjorde de private gemakker for biskoppen og 

samledigteren Hans Adolph Brorson. 

Dagen bød på udstilling om husets beboere 

gennem 500 år, på levende kammermusik og 

på fortællinger om livet i huset. Fortællinger, 

anekdoter og personskildringer er der også 

masser af i den bog, som Realea udgav i forbindelse 

med indvielsen af den gamle bispegård, 

der er en af Danmarks første fredede bygninger 

og tilmed et af landets bedst bevarede renæssancehuse. 

Skribenten bag bogen er i øvrigt Taarnborgs 

seneste og nuværende beboer, sognepræst 

Torben Bramming, som sammen med sin 

hustru, Bente Bramming, driver Brorsoncen- 

teret. Gennem foredrag, koncerter, udgivelser 

og workshops arbejder ægteparret Bramming 

for at udbrede kendskabet til Ribes historie, til 

Brorson og til pietismen og kristendomshistorien 

– med den gamle bispegård som en central 

del af deres virke. 

TAARNBORG 

1570-1580: Bygningen opføres som byherregård af 

ukendt arkitekt 

1902–1907: Bygningen restaureres, og facader og 

etageplaner føres delvis tilbage til det oprindelige 

2003-2004: Bygningen restaureres med støtte fra 

bl.a. Ny Carlsbergfondet og Kulturarvsstyrelsen 

Det er et af landets bedst bevarede renæssancehuse, 

og har stået fredet siden 1918. 

SOMMER / 61

EFTERÅR 

BRYGHUSPROJEKTET 

JARMERS PLADS 

ENERGIPARCEL

BRYGHUSPROJEKTET 

– ET BÆREDYGTIGT BYGGERI 

En torsdag i september 2009 vedtog Borgerrepræsentationen lokalplanen for 

Bryghusgrunden. Det skete med et fi nt fl ertal. Med beslutningen er der taget 

et vigtigt skridt i retning af, at København og københavnerne inden for en 

overskuelig årrække vil få en enestående udstillingsbygning og nogle omgivende 

byrum, der vil skabe byliv og aktivitet i lokalområdet og forbinde by og 

havn på en måde, der ikke tidligere er set i København. 

Af Heidi Meier Bach 

Bryghusprojektet har været på tegnebordet siden 

2006, hvor Realdania og Realea købte grunden af 

Ørestadsselskabet. Realdania og Realea har siden 

2006 kørt en dialogproces med byens borgere, 

områdets kulturinstitutioner og naboerne omkring 

Bryghusprojektet. 

I forbindelse med behandlingen af lokalplanen 

kom der fl ere forslag til ændringer af projektet. 

Eksempelvis rettede Kulturarvsstyrelsen en 

henvendelse vedr. bevarelsen af det historiske 

kulturmiljø i området. Det historiske kulturmiljø 

ligger både Realdania og Realea meget på sinde. 

På baggrund af Kulturarvsstyrelsens henvendelse 

gik man i gang med at justere og tilpasse projektet, 

så man kunne imødekomme henvendelsen. 

Resultatet blev, at bebyggelsen blev fl yttet 5 meter 

mod havnen, hvilket resulterer i, at man dels får 

synliggjort den historiske havnefront – 1700-tallets 

kystlinie – med Fæstningens Materialgaard 


XXXXXXXXXXXXXXXXXXXX XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX 

XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX 

XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX 

XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX EFTERÅR / 65

mod syd og Christian den 4.s Bryghus mod 

nord, dels får skabt en plads, der bliver større, 

lysere og mere attraktiv som opholds- og 

legeplads. Pladsen bliver på størrelse med Vor 

Frue Kirkeplads, som ligger mellem Københavns 

universitet og domkirken. 

Realea, Københavns Kommune og Kulturarvsstyrelsen 

er alle enige om, at denne 

justering af projektet tilgodeser hensynet til 

det historiske miljø og til den ny bebyggelses 

arkitektoniske og funktionelle idé samt 

funktionen som bindeled mellem by og havn. 

Byarkitektonisk knyttes bebyggelsen tættere til 

havnefrontens større bebyggelser. Der skabes 

afstand til de mindre historiske bygninger, og 

den historiske bygningsfront bliver mere synlig 

bl.a. fra Søren Kirkegaards Plads. Mod kanalen 

vil passage- og opholdsmuligheder og udsynet 

på langs af kanalen blive forbedret. 

Kulturarvsstyrelsen har på den baggrund 

trukket deres henvendelse tilbage. Dette er bare 

et eksempel på, hvordan dialogprocessen har 

kvalifi ceret og forbedret idéerne for grundens 

udnyttelse endnu mere. 

Den vedtagne lokalplan indeholder denne 

kvalifi cering. 

”Lokalplanprocessen har været lang og krævende, 

men vi kan se, at de udfordringer, der 


BRYGHUSPROJEKTET INDEHOLDER: 

• Dansk Arkitektur Center 

• Restaurant og café 

• Boliger 

• Kontorer til lejere 

• Udendørsarealer – opholds- og legelandskaber 

langs havnen og mellem bygningen 

og byen 

• Underjordisk parkeringsanlæg 

har været, har betydet et styrket projekt. Vi er 

meget ambitiøse med Bryghusprojektet. Her vil 

vi både skabe en bebyggelse af exceptionel arkitektonisk 

kvalitet, der fremmer mangfoldighed, 

samt arbejde med løsninger, der forholder 

sig til det aktuelle spørgsmål om bæredygtighed. 

Vi vil skabe et hus med mange funktioner, 

der mange år frem i tiden vil tilgodese de 

behov, der måtte ønskes”, siger projektchef 

Peter Fangel. 

Peter Fangel fortsætter: ”Bæredygtighed er et 

af tidens absolutte vigtigste emner. I Bryghusprojektet 

forholder vi os til bæredygtighed set i 

et bredt perspektiv. Det vil sige, at vi arbejder 

med bæredygtighed både i forhold til miljø, 

økonomi, ressourceforbrug og de sociale aspekter. 

Vi er midt i udviklingen af en bæredygtighedsstrategi, 

som på sigt skal kunne bruges i 

udviklingen af andre projekter”. 

Realea har hele efteråret arbejdet sammen 

med OMA, arkitekterne bag Bryghusprojektet 

og Arup, en international virksomhed specialiseret 

i blandt andet bæredygtighedsprocesser, 

om at få analyseret Bryghusprojektet, så 

bygningen bliver så bæredygtig som muligt. I 

starten af 2010 vil der foreligge en bæredygtighedsstrategi, 

som er et vigtigt element i det 

videre arbejde med at realisere byggeriet.

Omdrejningspunktet i Bryghusprojektet er en 

udstillingsbygning til Dansk Arkitektur Center 

og en række forbindelseslinier i form af en 

underjordisk ”urban connector”, som forbinder 

byen og havnen og rummer mange forskellige 

andre aktiviteter. Hele byggeriet rummer også 

boliger, café og restaurant, arbejdspladser, 

underjordisk parkeringsanlæg og lege- og opholdspladser 

både inde og ude. 

At bygge på Bryghusgrunden er en stor 

udfordring. Bryghusgrunden ligger ned til Københavns 

Havn og er skåret igennem af Ring 2, 

hvor der dagligt passerer mere end 20.000 biler 

i døgnet. Denne trafi kale åre vil også være der i 

fremtiden. Huset bygges henover – og under vejen, 

så trafi kken kommer igennem bygningen. 

Derudover kommer der helt nye passager for 

cyklister og gående, som er med til at forbedre 

den trafi kale dynamik i området. Huset er 

også med sin volumen tænkt til at spille sammen 

med de mange store bygninger i området, 

eksempelvis Ny Christiansborg, Christian IV’s 

Bryghus og Det Kongelige Biblioteks ”Den Sorte 

Diamant”. 

Den hollandske prisbelønnede arkitekt Rem 

Koolhaas og hans tegnestue OMA er arkitekter 

på Bryghusprojektet, som forventes klar til 

ibrugtagning i 2015. 

KORT OM BRYGHUSPROJEKTET: 

Bryghusgrunden udgør et af de sidste potentialer 

for byggeri, der kan koble byen og 

vandet sammen, og dermed styrke området 

mellem Frederiksholms Kanal, indre by og 

havnen. 

Historisk har der inden for de sidste 70 

år været fl ere forslag og konkurrencer, der 

har sat grunden i spil. 

Visionen med Bryghusprojektet er at 

skabe en udstillingsbygning af exceptionel 

arkitektonisk kvalitet, og at skabe liv og 

aktivitet i et område, som har et potentiale 

for at blive et af Københavns mest attraktive 

steder. 

Samspillet mellem byen og vandet er et 

centralt emne i projektet. Målet med udstillingsbygningen 

er at skabe adgang for 

offentligheden både inde og ude. 

Bryghusprojektet tegnes af den internationalt 

anerkendte arkitekt Rem Koolhaas 

og hans tegnestue OMA. 

EFTERÅR / 67

ENERGIUDSTILLING PÅ JARMERS PLADS: 

ÅBENT HUS 

MED UDSIGT OG INDSIGT 

Over 200 nysgerrige og arkitekturinteresserede københavnere benyttede sig 

af tilbuddet, da Realea på Arkitekturens Dag den 1. oktober inviterede op på 

toppen af Jarmers Plads til et kig ud over Københavns tage og til et kig på 

udstillingen EnergiParcel. 

I over 10 år har den 1. oktober været dagen, 

hvor danskere over hele landet har fået mulighed 

for at komme helt tæt på arkitektur i alle 

afskygninger. Det er den dag på året, hvor en 

lang række kulturinstitutioner, museer, kommuner 

og privatpersoner landet over åbner 

deres døre, så alle, der har lyst, kan få viden 

og oplevelser om det fysiske miljø og arkitekturfaget. 

Arkitekturens Dag er tænkt som en øjenåbner 

for de mange mennesker, der ikke til daglig 

beskæftiger sig med arkitektur, og som en 

chance for landets arkitekter til at dele ud af 

deres viden og begejstring for faget. 

Således også hos Realeas arkitekter, som på 

Arkitekturens Dag 2009 valgte at åbne dørene 

til Jarmers Plads 2 – kontorhøjhuset midt i 

København, der blev opført i årene 1956-1959 

som hovedsæde for det daværende Østifternes 

Kreditforening. 


EFTERÅR / 69

På øverste etage kunne nysgerrige og interesserede 

københavnerne dels nyde den storslåede 

udsigt fra den udvendige balkon på penthouseetagen 

og dels studere udstillingen om EnergiParcel. 

En udstilling, der viste fi re forskellige 

”pakkeløsninger” til energirenovering af landets 

mange parcelhuse. 

FOKUS PÅ ENERGI 

Med ’Bæredygtighed, tradition og teknologi’ som 

det centrale og gennemgående tema for Arkitekturens 

Dag anno 2009 faldt udstillingen på 

toppen af Jarmers Plads fi nt i tråd. 

Målet med Realea-projektet ’EnergiParcel’ 

er gennem fi re parcelhuse i skala 1:1 at vise, 

hvordan energirenovering kan være en gevinst 

for pengepungen, indeklimaet og det globale 

klima. EnergiParcel handler om at give såvel de 


professionelle som de private husejere konkret 

inspiration til bæredygtige løsninger, når der 

skal bygges om eller bygges til i danskernes 

foretrukne bolig, parcelhuset – uafhængigt af 

produkter og producenter. 

Og der var masser af gode råd og inspiration 

at hente for de godt 200 interesserede, som i løbet 

af de fi re åbent-hus-timer tog elevatoren op 

til 9. sal. Alt fra gode råd om isolering af loftet, 

solceller på taget og energiisolerede hoveddøre 

til inspiration om varmestyringen, jordvarme og 

vindenergi. 

KØBENHAVN FRA OVEN 

Ud over at studere plancher og få en snak med 

Realeas arkitekter og rådgivere benyttede rigtig 

mange sig også af muligheden for at betragte 

København fra balkonen på 9. sal og nyde den

storslåede udsigt over det meste af hovedstaden 

med Tivoli, Københavns Rådhus, SAShotellet 

og H.C. Ørstedsparken som nærmeste 

naboer. 

Muligheden for at nyde denne betagende 

udsigt var da også en engangsforestilling. Da 

den sidste gæst havde forladt kontorhøjhuset 

på Jarmers Plads, blev dørene nemlig igen 

lukket for offentligheden – og udsigten dermed 

forbeholdt de nye fremtidige lejere. Inden årets 

udgang fl ytter foreningen Realdania fra sit 

nuværende lejede domicil på Christianshavn 

til egne kontorer på Jarmers Plads. Dermed får 

Realdania til huse på en central adresse i udkanten 

af den gamle middelalderby, tæt på H.C. 

Andersens Boulevard og H.C. Ørstedsparken 

og midt mellem S-togsstationerne Nørreport og 

Vesterport. 

OM JARMERS PLADS 2 

Kontorhøjhuset er opført i årene 1956- 

1959 som hovedsæde for det daværende 

Østifternes Kreditforening. 

Det er tegnet af arkitekterne Christian, 

Erik og Aage Holst og blev opført efter 

dengang nye principper i moderne og 

funktionalistisk stil. 

Ejendommen udgør med sin enkle og 

stilfulde formgivning en klassiker i moderne, 

dansk erhvervsarkitektur. 

Da Realea købte den 13.000 m 2 store 

ejendom i januar 2006, havde tidens 

tand samt skiftende renoveringer og nyindretninger 

spoleret eller fjernet dele af 

husets arkitektoniske detaljer. 

Efter et års restaurering er disse detaljer 

nu i vid udstrækning genskabt. 

Bygningsdetaljer er bevaret og restaureret 

på en måde, så husets oprindelige 

arkitektoniske udtryk både udvendig og 

indvendig i dag fremstår meget velbevaret. 

Samtidig er ejendommen indrettet, 

så den kan fungere som en tidssvarende 

kontorejendom. 

EFTERÅR / 71

BÜLOWS PLADS I FREDERICIA 

TRADITION, STRINGENS OG MATERIALITET 

Schul Landskabsarkitekter blev den 2. november 

kåret som vinder af arkitektkonkurrencen om 

Bülows Plads i Fredericia – et samarbejde mellem 

Fredericia Kommune og Realdania. 

Centralt for pladsen er Ferdinand Meldahls historicistiske 

Råd-, Ting- og Arresthus fra 1860, købt af 

Realea i 2004 og herefter gennemrestaureret. Rådhuset 

er med sin blanding af italiensk renæssance 

og byzantinske stil et af Meldahls absolutte hovedværker 

i Jylland. 

Bülows Plads kommer både til at rumme nutiden 

og fortiden, det praktiske og det kulturelle: Det nye 

fl eksible byrum anlægges med mulighed for parkering, 

det samler gågadenettet og giver plads til 6. 

juni festen. Derudover nedlægges der i belægningen 

et metalbånd, hvor byens historiske begivenheder 

er indgraveret. Samtidig er det netop belægningen, 

der som styrende arkitektonisk greb skaber en lidt 

underspillet plads, hvor Bülows monument, Skt. 

Michaelis Kirke og Meldahls Rådhus får mulighed for 

at træde i karakter. Det er planen, at anlæggelsen af 

Bülows Plads skal begynde henover sommeren 2010. 


EFTERÅR / 73


Hvad kræver det af investeringer, hvis Familien Danmark skal 

energirenovere parcelhuset? Realea forsøger at give nogle af svarene med 

det storstilede projekt ’EnergiParcel’, hvor fi re huse energirenoveres – med 

forskellige tiltag og med forskellige budgetter. 

ENERGIRENOVERING I 

PARCELHUSET – 

KAN DET BETALE SIG? 

1960’erne og 1970’erne var årtier med byggeboom 

i Danmark. Parcelhusene skød op over 

hele landet, også i Tilst ved Århus, hvor et af 

landets største parcelhuskvarterer, Skjoldhøjparken, 

ligger. Hér købte Realea i 2008 fi re 

klassiske parcelhuse med det formål at energirenovere 

dem. 

Ingen af de fi re huse var blevet renoveret 

siden deres opførelse, og nu skulle der sættes 

fokus på energiforbruget, ligesom indretning og 

indeklima skulle studeres nærmere. Projektet 

blev døbt ’EnergiParcel’. 

I vinteren 2008/2009 begyndte de første 

målinger af energiforbruget i de fi re parcelhuse. 

Målinger, som skal sammenlignes med målinger 

EFTERÅR / 75

” Vi 

efter energirenoveringerne, er gennemført. Fra 

august til december 2009 blev de fi re renoverin- 

har en entre til 

fi ne gæster, men den er 

kold, og vi bruger den aldrig. 

Vi tænker mere over, 

hvad vi forbruger, efter vi er 

kommet med i projektet. 

Christina og Mads, 

beboere i prototypehuset. 


ger udført, og i efteråret 

2009 kunne Realea 

offentliggøre beregninger, 

som viste, at energiforbruget 

i 

husene kan 

reduceres op 

til 80 procent. 

Der blev også 

set på, hvordan de forskellige energitiltag 

virker på CO2, indeklima, energiforbrug 

og vandforbrug, ligesom 

arbejdsgruppen bag projektet har set 

nærmere på, hvad disse energiforbedringer 

rent faktisk betyder for beboerne i de 

fi re huse. 

PROTOTYPEHUSET 

Budget kr. 2.000.000 kr. inkl. moms 

Areal 176 kvm 

Energibehov FØR: 197,2 kWh/kvm pr. år 

Energibehov EFTER: 40,9 kWh/kvm pr. år 

Besparelse: 78% = DKK 16.023 pr. år 

Udgift til F1-afdragsfrit lån: DKK 32.750 

(efter skat). 

” Vi 

JA, ENERGIRENOVERING BETALER SIG 

Og kan energirenoveringer i landets godt halve 

million parcelhuse så betale sig? Det korte svar 

er ja. Energirenovering betaler sig. Det er absolut 

muligt at forbedre både indeklima og indretning 

og samtidig spare penge i varme, el og 

andet energiforbrug. Men 

har svært ved at 

styre varmen i huset. Der 

lugter gammelt og fugtigt i 

entreen, og bryggerset er 

fugtigt, for udsugningen fra 

tørretumbleren er ført op på 

loftet. 

Mette og Lasse, 

beboere i aktiv-huset. 

besparelserne varierer 

naturligvis alt efter hvor 

mange penge, der investeres 

i renoveringen, og 

alt efter hvilke tiltag, der 

gennemføres. 

Ifølge adm. direktør i 

Realea, Peter Cederfeld, 

skal en vigtig del af kli- 

makampen ske i de danske hjem. 

- Men det er svært for familien Danmark i 

FAMILIEHUS – AKTIV 

Budget kr. 400.000 kr. inkl. moms 

Areal 138 kvm 



Besparelse: 52 % = DKK 10.337 pr. år 


(efter skat).

parcelhuset på Lærkevej at se, hvordan de kan 

bidrage. Realeas EnergiParcel giver konkrete 

eksempler på, hvordan parcelhusejere i landet 

kan reducere energiforbruget. 

FIRE BUDGETTER TIL FIRE HUSE 

De fi re huse i ’EnergiParcel’ 

består af et prototypehus, 

som har det største budget 

på 2.000.000 kr. samt 

tre eksempelhuse, som 

renoveres for henholdsvis 

400.000, 400.000 og 

200.000 kr. 

” Vi 

FORSKELLIGE ENERGIDOSER 

Forsøget i Tilst har bragt stribevis af energibesparende 

foranstaltninger i spil. Prototypehuset 

FAMILIEHUS – PASSIV 


Areal 130 kvm 





(efter skat). 

er glade for det 

store vinduesparti, men 

samtidig er det også koldt, 

når det blæser. Det trækker 

fra vinduerne, så vi skruer 

op på radiatoren. 

Stine og Morten, 

beboere i passiv-huset. 

blev totalt ombygget som alternativ til at rive 

huset ned og bygge et nyt, og alle energisejl 

blev sat for at minimere energiforbruget. I de to 

familiehuse blev der arbejdet med enslydende 

budgetter, men med forskellige tiltag. Begge 

steder blev lofterne isoleret, hvorefter det ene 

hus blev udstyret med solceller på 

taget samt en ekstra stue på 10 kvm, 

mens det andet 

hus fi k isoleret 

krybekælderen, 

renoveret bryggerset 

og opbygget 

en helt ny 

vestfacade med 

superlavenergi-elementer, 

Og så var der seniorhuset. 

Her delte Realea 

” Det 

er dejligt med 

vinduespartiet, og vi glæder 

os til sommer, men lige nu 

er det lidt koldt. 

Vi har fugt i garagen, og 

den er kold, så nogle af 

vores ting står i bryggerset 

eller inde i huset. 

Nathalie og Jan, 

beboere i seniorhuset. 

SENIORHUS 


Areal 157 kvm 





(efter skat). 

EFTERÅR / 77

REALEAS ENERGI-TIPS 

Energirenoveringer er en god investering, men 

tjek med arkitekten, ingeniøren eller den byggesagkyndige 

for at fi nde ud af, hvor det kan 

betale sig at sætte ind. 

Nye energibesparende vinduer? Ud med 

brændeovnen? Et ekstra lag isolering? Eller 

noget helt fjerde... Det kan være svært at overskue, 

hvor man skal begynde. Vi har samlet 

fem gode tommelfi ngerregler til at guide dig 

gennem de første overvejelser om energirenovering. 

■1 

Kig nøje på de skader og fejl, som kræver 

øjeblikkelig eller snarlig udbedring. Kan 

du, ved at tænke aktivt og energimæssigt, 

opnå fl ere fordele for de samme penge? 

■2 

Maksimér effekten af håndværkerbesøget. 

Lad være med at ’klat-isolere’ eller købe 

de næstbedste energiruder – fuld skrue, når 

du er i gang. Det er billigst i længden. For det 

er håndværkerens løn, der koster. Det sikrer 

også husets fremtidige værdi – den næste ejer 


Søndag den 22. november inviterede Realea Skjoldhøjparkens beboere og andre interesserede 

århusianere til at komme indenfor i de fi re parcelhuse, som deltager i EnergiParcel. Det skete for 

at markere, at byggefasen i projektet nu var færdig. Håndværkere, rådgivere og mere end 500 

nysgerrige mødte op og nærstuderede de energiglas, isoleringer, solceller og de mange andre 

energibesparende tiltag, som er foretaget i parcelhusene. 

skal ikke kassere en dyr, men halvhjertet løsning, 

men kan bygge videre på dit arbejde. 

■3 

Se på den måde, I bruger huset. Er der 

steder, I ikke kan sidde eller sove på grund af 

dårlige vinduer, så kan nye energiruder skaffe 

jer op mod 30 procent mere effektivt areal til 

en pris, som ligger langt under prisen for at 

bygge til. 

■4 

Fjern den gamle pejs eller brændeovn. 

Ofte et levn fra 70’ernes oliekrise-panik. Den 

er ineffektiv, forurener og tager masser af 

plads. Så væk med den, og hold i stedet varmen 

med gode vinduer. Og nyd, at både du og 

naboerne kan trække vejret friere bagefter. 

■5 

Vent med køkken og bad, hvis det kun 

handler om kosmetiske løft – start i stedet 

med de kloge renoveringer – så kan de penge, 

du sparer, være med til at fi nansiere køkken 

og bad senere.

huset op i to temperaturzoner for at skabe et 

lavere energiforbrug i den del af huset, som ofte 

står ubrugt hen i en seniorbolig. Derudover er 

dørtrin og niveauforskelle fjernet for at gøre det 

nemt og bekvemt for seniorer at færdes i huset. 

På den energimæssige front blev loftet isoleret, 

en ny energiisoleret hoveddør blev installeret, 

og vinkelstuens vinduer blev erstattet af superlavenergi-elementer. 

ENERGIFAMILIERNE BLIVER ENDNU ET ÅR 

I Tilst står husene nu færdigrenoverede, og 

de fi re testfamilier, som blev udvalgt i septem- 

ber 2008, er klar til at bo endnu et år i deres 

nyrenoverede hus. De dokumenterer deres 

oplevelser både før renoveringen, undervejs og 

et år efter færdiggørelsen. På den måde får alle 

mulighed for at drage fordel af den viden og 

de erfaringer, der er opsamlet, og det er herefter 

Realeas hensigt, at renoveringsprojekterne 

skal fungere som inspirationskilde for landets 

mange parcelhusejere. 

EFTERÅR / 79

KULTURARV OG KLIMA 

”Ordet klima er på alles læber for tiden”. 

Således indledte kulturminister Carina Christensen 

sin tale, da hun torsdag den 19. november 

foretog den offi cielle åbning af udstillingen 

’Kulturarv og klima’ på Fæstningens 

Materialgaard. Med ordene: ”Og når det kommer 

til de fredede bygninger, handler det ikke 

blot om den mest effektive metode. Det handler 

også om nænsomhed. Det handler om respekt 

for de gamle bygninger”, lagde en stærkt engageret 

kulturminister vægt på vigtigheden af 

at give bygningskulturen den opmærksomhed, 

som den fortjener og pointerede endvidere, 

hvordan Fæstningens Materiagaard netop var 

et skridt i den rigtige retning. 

Efterfølgende fi k kulturministeren lejlighed 

til at fordybe sig i udstillingen, der viser de 

foreløbige resultater i projektet ”Energirenovering 

i fredede bygninger”, som er et samarbejde 

mellem Realea A/S og Kulturarvsstyrelsen. 


Et infarødt kamera, der viser temperaturforskelle til afklaring af varmetab og kuldebroer; 

et rum med ’blå røg’, der afslører sprækker og utætheder i bygninger samt forskellige praktiske 

lavenergiløsninger var nogle af de områder, som udstillingen satte fokus på i bestræbelserne på 

at opnå et bedre indeklima og et mindre energiforbrug uden at gå på kompromis med bevaringen 

af de fredede bygningers unikke værdier. 

EFTERÅR / 81

BERTEL UDSENS EGET HUS 

BJÆLKEVANGEN 15 

UDGIVET AF REALEA A/S 


 

 

 

ÅRETS NYE UDGIVELSER 

Jarmers Plads 2 

EDVARD HEIBERGS EGET HUS Af Søren Lundqvist og Jon Brænne. 

Edvard Heiberg var i 20’erne og 30’erne blandt kulturkampens førende skikkelser. 

Han var stor fortaler for funktionalismen og havde et stærkt socialt og politisk engagement. 

Kraftigt inspireret af Le Corbusier og Bauhaus-skolen tegner han i 1924 

huset på I. H. Mundts Vej til sig selv og sin familie. Bygningen var et nybrud i nordisk 

arkitektur og regnes for den første funktionalistiske villa i Danmark. Realea 

A/S købte bygningen i 2006, og siden har huset undergået en gennemgribende 

renovering, således at huset nu igen står i sin oprindelige gule farve. I bogen kan 

man læse om arkitekten, om huset samt om renoveringen beskrevet på 32 sider 

med fotos og illustrationer. 

TAARNBORG Af Torben Bramming. 

Den fredede gård er opført i 1570-80 som en byherregård af en ukendt arkitekt 

og er et af landets bedst bevarede renæssancehuse. Selv om murene i det gamle 

renæssancepalæ er helmuret, er der en gennemsigtighed over bygningen. Gennem 

historien har Taarnborg altid været byens hus. Beboere har her i mere end 500 år 

forenet det jordiske og himmelske – der er blevet levet og tænkt, digtet og danset, 

sunget og grædt. Udgivelsen giver et indblik i husets beboeres liv, bl.a. H. A. Brorson, 

der levede i bygningen i midten af 1700-tallet. 56 sider smukt illustreret med 

billeder af byen, huset og de unikke detaljer, huset rummer. 

J. F. WILLUMSENS ATELIERVILLA Af Birgit Weylandt. 

J. F. Willumsens ateliervilla, Strandvejen 28, er tegnet af billedkunstneren Willumsen, 

der var en af de mest grænseoverskridende og provokerende kunstnere af 

sin tid. Villaen fungerede som arbejdssted for kunstneren selv og hans hustru billedkunstneren 

Edith Willumsen, der levede i villaen frem til 1964. Bygningen er en 

arkitektonisk perle, hvis udseende og indretning stadig står næsten uspoleret, nu 

100 år efter den blev opført. I august 2002 købte Fonden Realdania villaen, der efterfølgende 

gennemgik en grundig restaurering forestået af Realea A/S. Med bogen 

ønsker Realea at skabe en fornyet interesse for den særlige kulturhistoriske værdi, 

villaen har som arkitektur og kunstværk. 28 sider med fotos og illustrationer. 

Udgivet af Realea

Nørre Vosborg 

Udgivet af Realea 

Riises Landsted 

Allégade 5 på Frederiksberg 

ENERGIRAPPORT OM ENERGIRENOVERING AF FREDEDE BYGNINGER 

Rapporten skal afdække muligheder og begrænsninger i implementeringen af 

energibesparende tiltag i fredede bygninger med Fæstningens Materielgård som 

demonstrationsbygning. Rapporten er udarbejdet af ingeniørfi rmaet Strunge 

Jensen A/S i samarbejde med en tværfaglig arbejdsgruppe bestående af repræsentanter 

fra Realea, Kulturarvsstyrelsen og Varmings Tegnestue, der de seneste otte 

måneder har kigget nærmere på alle kendte energibesparende foranstaltninger og 

forsøgt at få energibesparelser og hensynet til kulturarv til at gå op i en højere enhed. 

Hovedkonklusionen er, at det er muligt, på bygningernes præmisser, at opnå 

CO2-besparelser på næsten 20 % ved at gennemføre energibesparende foranstaltninger, 

der ikke kompromitterer bygningernes fredningsværdier. Rapporten kan 

downloades gratis på hjemmesiden. 

FILM: HISTORIEN OM DET HARBOESKE ENKEFRUEKLOSTER 

Af Jette Friis O’Bróin 

Det Harboeske Enkefruekloster, Stormgade 14 i København, blev købt af Realea 

A/S i 2006. Realea afsluttede den omfattende restaurering og nyindretning af den 

senbarokke bygning i december 2008. Det Harboeske Enkefruekloster er en godt 

300 år gammel bygning, der gennem tiden er blevet udsat for adskillige om- og 

tilbygninger under ledelse af nogle af tidens fremmeste arkitekter; G.D. Häusser, 

Laurids de Thurah og ikke mindst Aage Rafn har alle sat deres personlige præg på 

det gamle kloster. I fi lmen møder man nogle af husets beboere, og sammen med 

bogen får man et indblik i bygningens historie, den unikke arkitektur og den gennemgribende 

restaurering. 132 sider, hardback med mange illustrationer, tegninger 

og fotos samt DVD. 

Alle bøger, rapporter og fi lm kan købes eller downloades på Realeas hjemmeside. 

Her er der også mulighed for at melde sig ind i REALEA KLUBBEN, holde øje med 

kommende arrangementer og rundvisninger eller at gå på opdagelse i ejendomssamlingen. 

Udgivet af Realea A/S 

EFTERÅR / 83

Forside fotos: 

Første række: 

Kira Ursem 

Jørgen Jensen 

Realea 

Oma 

Anden række: 

Realea 

Jakob Bekker-Hansen 

Realea 

Realea 

Tredje række: 

Realea 

Ravn Arkitektur 

Varmings Tegnestue aps 

Realea 

KOLOFON 

2009 Årets gang i ord og billeder 

© Realea A/S 2009 

Tekst og redaktion: Realea og Charlotte Benn, KommunikationsPartneren 

Layout og opsætning: Realea og OAB-Tryk a/s 

ISBN: 978-87-92230-20-1 

Bogen er trykt af OAB-Tryk a/s, Odense 

Bogens fotos: 

Side 11, ned., 11 mid., 12, 13 øv. th. og ned.: Jørgen Jensen 

Side 13, th.: Exners Tegnestue 

Side 22, øv.: Carlsbergs arkiver 

Side 27, 28, 29: Tony Fretton Architects Ltd. 

Side 33 og 35: Varmings Tegnestue Aps 

Side 34: Strunge Jensen 

Side 38 tv.: Akvarel af Karen Clemmesen 

Side 42: Kira Ursem 

Side 44, 45 th., 46 tv.: Per Munkgård Thorsen/Lars Degnbol: 

Side 47: Kira Ursem 

Side 58, 61: Annelise Houmann 

Side 59 og 60: Kira Ursem 

Side 65: Rendering af Rem Koolhaas og OMA 

Side 66: Claus Bjørn Larsen 

Side 67: Heine Pedersen 

Side 70 th. og 71: Jakob Bekker-Hansen 

Side 72 - 73: Schul Landskabsarkitekter 

Side 74: Helene Høyer Mikkelsen 

Side 75 tv.: Pluskontoret 

Side 75 th., 76: Ravn Arkitektur 

Øvrige fotos: Realea

2009 blev et år med fokus på bæredygtighed for ejendomsselskabet Realea. 

Et år, hvor der blev afsluttet mange projekter og inviteret indenfor. 

Men også et år med fokus på eksperimenterende nybyggeri 

samt udvikling og nytænkning i Realeas restaureringsprojekter. 

Årbogen viser et udpluk af de projekter og begivenheder, der fandt sted i 2009. 

Et år, hvor vi blandt andet slog dørene op i begge ender af landet og varmede 

op til klimakonferencen med konkrete bud på fremtidens energirenoveringer 

af både den almindelige bolig og den danske kulturarv. 

Realea A/S er et ejendomsselskab for udvikling og bevaring. 

Selskabets formål er at opbygge og formidle en samling af gode eksempler på byggestil 

og arkitektur fra forskellige tidsperioder og egne i Danmark samt at investere i 

udviklingen af eksperimenterende nybyggeri. Realea er et helejet Realdaniaselskab. 

Læs mere på www.realea.dk

KLIK HER FOR AT DOWNLOADE ... - Realdania Byg

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?