Hent Dagplejerens arbejdsmiljø - Arbejdsmiljoweb.dk

TEMA 

Branchevejledning 

Dagplejerens 

arbejdsmiljø 

Branchevejledning for dagplejere 

Branchevejledning for dagplejere


Arbejdsmiljøsekretariatet 

Studiestræde 3, 2. sal 

1455 København K 

sekretariat@3bar.dk 

2. rev. udgave 2009 

Tekst: 

Lise Bache, Arbejdsmiljø København 

Eva Thoft, Grontmij | Carl Bro 

Produktion: 

Redaktion: Ola Jørgensen, Klartekst 

Foto: Thomas Søndergaard 

Grafisk design: Karen Krarup 

Tryk: Fihl Jensen Grafisk Produktion 

ISBN: 978-87-92364-06-7 

Styregruppe: 

Charlotte Bredal, FOA – Fag og Arbejde 

Preben Meier Pedersen, KL 

Projektleder: 

Charlotte Tradsborg 

T: 33 93 12 55 

E: sekretariat@3bar.dk

Indhold 

Dagplejerens arbejdsmiljø 4 

Dit arbejdsmiljø – kort fortalt 4 

Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet? 4 

Hvordan vurderer man arbejdsmiljøet? 7 

Dit psykiske arbejdsmiljø 10 

Arbejde i eget hjem 10 

Hvis det er svært at leve op til kravene 11 

Udbrændthed 13 

Traumatiserende hændelser 13 

Alenearbejde 14 

Dit fysiske arbejdsmiljø 16 

Ergonomi – brug kroppen rigtigt 16 

Indretning af hjemmet 18 

Hygiejne 23 

Indeklima 25 

Støj 26 


Andre forhold 28 

Arbejdsskader 28 

Seniorpolitik 29 

Få hjælp til et bedre arbejdsmiljø 30 

Sikkerhedsorganisation 30 

Netværk 31 

Tavshedspligt 33 

Supervision 33 

Genveje til viden om arbejdsmiljø 34


Dagplejerens arbejdsmiljø 

Dit arbejdsmiljø – kort fortalt 

Dit arbejdsmiljø er alt det, du bliver påvirket af, når 

du arbejder. Det er både de gode påvirkninger og 

det, som kan belaste dig fysisk eller psykisk. Det 

kan fx være tunge løft og belastende arbejdsstillinger, 

at arbejde uden faglig sparring i hverdagen 

eller samarbejdsproblemer med kolleger, dagplejepædagog 

eller forældre. 

Denne vejledning giver dig en ide om, hvad du skal 

være opmærksom på, og hvilke muligheder du har 

for at bevare de gode påvirkninger og undgå det, 

der belaster dig. Endvidere finder du nogle bud på, 

hvor du kan søge viden og hjælp. 

Som dagplejer er dit arbejdsmiljø anderledes end 

mange andre faggruppers, fordi dit private hjem er 

rammen om arbejdet. Alligevel gælder arbejdsmiljøloven, 

selvom der er enkelte undtagelser – bl.a. 

Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet? 

Kommunen er din arbejdsgiver, og derfor har den 

ansvar for: 

At arbejdsmiljøet i det enkelte hjem vurderes, 

og at der træffes de nødvendige foranstaltninger, 

inden hjemmet skal fungere som dagpleje. 

At arbejdsforholdene er i orden, så arbejdet kan 

udføres fysisk og psykisk fuldt forsvarligt. 

skal indretningen af hjemmet ikke leve op til lovens 

bestemmelser om indretning af arbejdspladsen. 

Men du skal kunne udføre arbejdet forsvarligt. 

Inden du starter som dagplejer bliver dit hjem 

godkendt af kommunen, men det er primært med 

sigte på børnenes forhold. Dog vil du i den forbindelse 

få en række hjælpemidler stillet til rådighed 

som fx barnevogn og puslebord. 

Når arbejdet foregår i dit eget hjem, har du gode 

muligheder for at give børnene en god hverdag i 

hjemlige omgivelser. Samtidig har du stor frihed 

og mulighed for at planlægge din egen dag. Men 

arbejde i eget hjem skaber også en række udfordringer 

og dilemmaer – ikke mindst i forhold til det 

psykiske arbejdsmiljø. Det kan, især hvis man er 

nyansat, være svært at finde grænserne mellem 

arbejde og privatliv. Samtidig har du ingen kolleger 

i din umiddelbare nærhed til at rådføre dig med. 

At der føres effektivt tilsyn med, at arbejdet 

udføres forsvarligt. 

At du som dagplejer får oplysninger om de ulykkes- 

og sundhedsfarer, der kan være forbundet 

med arbejdet.

Det er derfor vigtigt at huske, at du kan hente 

støtte og vejledning fra dagplejepædagogen 

Det er en god ide at sætte sig ind i, hvilke rammer 

loven og kommunen sætter for arbejdsmiljøet. 

Hvad kan du forvente af dit arbejdsmiljø? Hvad 

skal dit hjem leve op til, og hvad skal du rette dig 

efter? Hvilken rådgivning kan du forvente? Det kan 

du læse mere om i denne vejledning. 

At du som dagplejer får den nødvendige oplæring 

og instruktion i at udføre arbejdet forsvarligt. 

Det gælder fx korrekt brug af hjælpemidler, 

mulighed for faglig udvikling, erfaringsudveksling 

m.v. 

At du som dagplejer er informeret om, hvor du 

kan henvende dig om arbejdsmiljøforhold. 

At arbejdsskader bliver anmeldt. 



Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet? 

Som dagplejer skal du: 

Efterleve de krav, kommunen stiller for at sikre 

et godt arbejdsmiljø. 

Medvirke til, at arbejdsforholdene er forsvarlige, 

fx ved at anvende de hjælpemidler, kommunen 

stiller til rådighed. 

Samarbejde med kommunen om arbejdsmiljøet. 

Desuden aftaler du med kommunen: 

Hvilke hjælpemidler kommunen stiller til rådighed. 

Hvilke bygningsmæssige ændringer der evt. 

skal iværksættes. 

Muligheden for faglig supervision og psykologisk 

krisehjælp.

Hvordan vurderer man arbejdsmiljøet? 

Skal man forbedre arbejdsmiljøet, må man have et 

udgangspunkt. Man skal skaffe et overblik over 

de forhold, som belaster, og derefter skal man 

beslutte sig for, hvilke forbedringer man vil prøve 

at lave. Det er det, man kalder en arbejdspladsvurdering 

eller APV. Ved hjælp af en APV bliver 

arbejdsmiljøet systematisk vurderet, og man får 

lavet en plan for forbedringer, der kan mindske 

og forebygge de forhold, som belaster og slider. 

APV skal dække alle forhold ved dit arbejde – dvs. 

både forholdene i dit hjem og forholdene uden for, 

fx i kommunens legestue, og når du bevæger dig 

rundt med børnene. 

Det er kommunen, der skal sørge for, at der bliver 

lavet en APV. I praksis bliver APV’en udarbejdet 

af sikkerhedsgruppen – dvs. en lokal sikkerhedsrepræsentant 

og en leder fra kommunen. Du skal 

være med til at foretage vurderingen. Det kan fx 

foregå ved, at du udfylder et spørgeskema, eller 

I holder et møde om eventuelle problemer. Måske 

kan det være lidt grænseoverskridende, at andre 

på den måde skal forholde sig til forhold i dele 

Sikkerhedsgruppen og organisering af arbejdsmiljøarbejdet 

Enhver virksomhed skal have en organisation, der 

tager sig af arbejdsmiljøet. Organisationen er opbygget 

af en række lokale sikkerhedsgrupper, der 

består af en sikkerhedsrepræsentant, som er valgt 

af medarbejderne, og en repræsentant for lederne. 

For dagplejerne vil medarbejderen være en af de lokale 

dagplejere. Ledelsesrepræsentanten vil typisk 

være dagplejepædagogen eller dagplejelederen. 

af dit hjem. Men se det som en mulighed for at 

snakke med nogen – dvs. sikkerhedsgruppen – om, 

hvordan dit arbejde fungerer i dagligdagen, og for 

at fortælle, om der er nogle forhold, du gerne vil 

have hjælp til at ændre eller forbedre. 

APV forløber i 4 faser: 

1) Kortlægning af arbejdsmiljøforhold: Arbejdsmiljøforholdene 

beskrives og vurderes. 

2) Vurdering af, om sygefravær kan skyldes arbejdsmiljøforhold. 

3) Der opstilles handlingsplan, og handlingerne 

udføres. 

4) Der følges op på, om handlingerne er udført og 

virker efter hensigten. 

APV skal omfatte alle væsentlige forhold i dit 

arbejde – fx løft, arbejdsstillinger, forhold 

omkring børnene samt samarbejde med forældrene, 

dine dagplejekolleger, dagplejepædagogen 

og dagplejelederen. 

Sikkerhedsgruppernes arbejde koordineres typisk 

af MED-udvalget, som har ansvaret for både 

arbejdsmiljøarbejde og samarbejdsforhold for et 

større område. Har kommunen ikke en MED-organisation, 

er der i stedet et sikkerhedsudvalg. 

Læs mere om sikkerhedsorganisationen 

på side 30. 



Der skal laves en ny APV hvert tredje år. Men sker 

der væsentlige ændringer i dit arbejde, skal der 

også laves en APV for disse ændringer. Se eksempler 

på væsentlige ændringer nedenfor. 

Sikkerhedsgruppen sørger for at skrive tingene 

ned, da arbejdspladsvurderingen skal være skriftlig. 

Måden at gøre det på kan I selv vælge. I kan 

fx bruge tjeklister og skemaer eller metoder, hvor 

dialogen om arbejdsmiljø er det centrale. Både 

hos Arbejdstilsynet og de faglige organisationer 

kan du få mere viden om forskellige metoder. Hvis 

kommunen har mulighed for at trække på en arbejdsmiljørådgiver, 

er der også hjælp og inspiration 

at hente her. 

Når I har lavet en handleplan, kan der være nogle 

ting, I kan ændre med det samme. Andre koster 

måske penge, og så skal sikkerhedsgruppen sørge 

for at bringe handleplanen videre til forvaltningens 

sikkerhedsudvalg eller MED-udvalg. I dette udvalg 

sidder repræsentanter for ansatte og ledelse og 

beslutter, hvilke arbejdsmiljøforbedringer der skal 

prioriteres. 

Væsentlige ændringer 

Mange forskellige ændringer i hverdagen kan få 

så stor betydning for dit arbejdsmiljø, at det skal 

vurderes i en APV. Det kan fx være: 

Du har fået væsentligt flere børn. 

Du har fået mere pasningskrævende børn. 

Alderssammensætningen i børnegruppen har 

ændret sig. 

Det er en god ide at sætte dig ind i, hvordan arbejdsmiljøarbejdet 

er organiseret i din kommune, 

så du ved, hvem der er din sikkerhedsrepræsentant. 

Spørg evt. dagplejepædagogen. Det er 

sikkerhedsgruppens ansvar at følge op på, hvad 

der sker med handleplanen, og om den virker efter 

hensigten. 

Yderligere information 

På Arbejdstilsynets hjemmeside www.at.dk 

kan du finde de såkaldte arbejdsmiljøvejvisere, 

som beskriver, hvad Arbejdstilsynet betragter 

som ”væsentlige forhold” i forskellige brancher. 

Den mest relevante vejviser for dig er nr. 31 

– ”Daginstitutioner” – fordi der ikke er lavet en 

speciel vejviser til dagplejen. 

Du er begyndt i selvstyrende legestue, eller 

organiseringen af arbejdet har ændret sig på 

anden måde. 

Ny indretning. 

Nye redskaber. 

En helt ny type legetøj.


0 Branchevejledning for dagplejere 

Dit psykiske arbejdsmiljø 

Et godt psykisk arbejdsmiljø indebærer, at arbejdet 

er organiseret, så man trives i det og føler, at 

man udvikler sig fagligt og personligt i kraft af 

arbejdet. Desuden er det vigtigt at indgå i sociale 

og faglige relationer, der kan støtte én, når man 

har brug for det. De fleste dagplejere trives i deres 

arbejde. Det er et meningsfuldt arbejde, og man 

har gode muligheder for selv at tilrettelægge sin 

arbejdsdag. Og samværet med børnene giver ofte 

livsbekræftende oplevelser. Alligevel kan dagplejere 

godt løbe ind i forhold, der kan være psykisk 

belastende. Synes du, at det kunne være bedre, 

så kontakt din sikkerhedsgruppe, og drøft dit 

arbejdsmiljø med dem. 

Arbejde i eget hjem 

At arbejde i eget hjem skaber en række udfordringer 

og dilemmaer – ikke mindst i forhold til det 

psykiske arbejdsmiljø. 

Det kan være svært at trække grænsen mellem, 

hvornår man er på arbejde, og hvornår man har fri 

og kan være privat. Fx kan det være en belastning, 

hvis der ikke er klare retningslinjer for, hvornår og 

hvordan forældre afleverer eller henter deres børn.

Forvaltningen kan i samarbejde med dagplejen 

sørge for at informere forældrene om: 

At dagplejen skal betragtes som en arbejdsplads. 

Klare retningslinjer for, hvornår og hvordan man 

henter og afleverer børn. 

At dagplejeren ikke er forpligtiget til at modtage 

syge børn. 

Det er vigtigt, at du selv ved, præcis hvornår du 

har ret til at sige fra – og hvornår du skal gøre 

det. Du bør også vide, hvornår du selv kan træffe 

beslutninger, og hvornår du skal inddrage dagplejepædagogerne 

eller dagplejeadministrationen. 

Hvis det er svært at leve op til kravene 

I et godt psykisk arbejdsmiljø er arbejdet organiseret, 

så man kan håndtere de krav, som arbejdet 

stiller – fx at tackle hverdagens situationer med 

børnene og at komme godt ud af det med forældrene. 

Nogle børn kan imidlertid have det særligt 

svært, og der kan være perioder med mange 

konflikter mellem børnene, som er svære at håndtere. 

Du kan også blive uenig med forældrene om 

forskellige ting, fx aktiviteter i dagplejen, og hvad 

børnene må og ikke må. Det kan også handle om 

pressede forældre, som bliver sure, hvis du ringer 

og beder dem om at hente et sygt barn. 

Det er psykisk belastende at udsættes for krav, 

man føler, at man ikke magter. Forekommer det 

ofte og over længere tid, kan det give stress og 

være skadeligt for helbredet. 


Det er vigtigt, at du er opmærksom på dine egne 

grænser og løbende drøfter eventuelle problemer 

med dagplejepædagogen og dine kolleger. Det er 

en god ide på forhånd at forestille dig, hvilke situationer 

der kan opstå, og overveje, hvor din grænse 

går i disse situationer – både i forhold til børn og 

forældre. 

Det kan også være belastende, hvis der er samarbejdsproblemer 

eller konflikter med dagplejekolleger 

eller med dagplejepædagogen. Det kan være 

en uenighed om, hvordan man som dagplejer skal 

omgås børnene. Uenigheder kan føre til konflikter, 

og konflikter kan føre til samarbejdsproblemer og 

måske sladder, hvis de ikke bliver løst. Derfor er 

det en god ide at tage fat i eventuelle konflikter så 

hurtigt som muligt og få inddraget en uvildig part, 

der kan hjælpe jer videre. Spørg sikkerhedsgruppen, 

om de har nogle gode råd til, hvordan I kan 

gribe det an. 

Det er også vigtigt at slappe af indimellem. Din 

krop har brug for at opbygge ny energi. Blot 10 

minutters pause nogle gange om dagen, hvor man 

tænker på noget andet og slapper af, er med til at 

begrænse stress betydeligt. Prøv derfor, om du 

kan udnytte børnenes middagslur til en pause for 

dig selv. 

Hvis du oplever stress-symptomer, er det vigtigt, 

at du får drøftet med nogen, hvad der kan være 

årsager til stressen, og hvad man kan gøre ved 

den. Det kan enten være med sikkerhedsgruppen 

eller med dagplejelederen.


BAR SoSu har udviklet en række stress-værktøjer. 

Især to af dem kan være relevante for dig og dine 

kolleger: 

Visioner og ressourcer er beregnet til at fungere 

i en gruppe. Sammen stiller I skarpt på, hvad 

der er det vigtigste i arbejdet – hvad er det for 

opgaver, I skal udføre, og hvilke kan I udføre? 

Det kan skabe lidt ro at skaffe sig dette overblik, 

fordi man bliver mere sikker på, at man har 

fokus det rigtige sted. 

Personlige strategier mod stress kan bruges 

i en gruppe, men der er også en række afklarende 

spørgsmål, som du kan have glæde af at 

overveje med dig selv. 

Begge værktøjer kan du finde på 

www.arbejdsmiljoweb.dk/vifinderosikkeistress. 

Stress – en reaktion på belastninger 

Symptomer på stress kan være nervøsi- 

tet, angst, anspændthed, hovedpine, uro, 

rastløshed, irritation og søvnproblemer. 

En stresstilstand påvirker måden, man 

arbejder på. Det kan fx føre til, at man 

arbejder mindre hensigtsmæssigt og 

derfor bruger mere energi end nødven- 

digt. Man kan også føle øget trang til at 

spise, drikke, ryge e.l. 

Er man stresset i en meget lang periode, 

kan det påvirke helbredet og øge risi- 

koen for fx udbrændthed, depressioner 

og hjerte-kar-lidelser. Se mere om ud- 

brændthed nedenfor.

Udbrændthed 

Man kan risikere at blive udbrændt, hvis man gennem 

længere tid oplever et misforhold mellem det, 

man kan gøre, og det man vil og synes man bør 

gøre. Eller at man gentagne gange gør noget, der 

strider mod ens egen overbevisning. Det kan være 

forældre, som vedvarende stiller spørgsmålstegn 

ved din pasning af børnene, eller som stiller krav, 

som du har svært ved at leve op til eller er uenig i. 

Udbrændthed viser sig bl.a. ved følelsesmæssig 

udmattelse, lavt engagement og interesse i arbejdet, 

desillusion og nedtrykthed. Udbrændthed 

er en sygdom og kan i værste fald udvikle sig til 

depressioner og angsttilstande. 

For at forebygge udbrændthed er det vigtigt, at du 

har mulighed for at få støtte fra bl.a. dagplejepædagogen 

og kollegial feedback – fx gennem netværk 

eller supervision. Her vil du fx kunne vende 

eventuelle følelsesmæssige belastninger. 

Symptomer på udbrændthed: 

– som du selv oplever dem: 

pessimisme 

følelse af fiasko 

manglende lyst til handling 

søvnforstyrrelser 

psykosomatiske lidelser, fx hovedpine 

mindre selvværd. 

Traumatiserende hændelser 

– som dine omgivelser oplever dem: 

ændret adfærd 

manglende menneskelig interesse 

sproglig distance 

mistænksomhed 

vrede og irritabilitet 

modstand mod forandringer 

øget brug af alkohol og medicin. 


Det sker heldigvis sjældent, men du kan være 

uheldig at komme ud for en traumatiserende 

hændelse. Du lærer som dagplejer mange familier 

at kende, og sker der en ulykke, eller opstår der 

alvorlig sygdom i en af familierne, kan det ikke 

undgå at påvirke dig. Der kan også ske noget med 

et barn, mens det er hos dig. 

Er du ude for en voldsom begivenhed, er det 

vigtigt, at du ikke ”spiller stærk” og forsøger at bagatellisere 

eller ignorere oplevelsen. Det er vigtigt, 

at du hurtigt sørger for at få støtte og omsorg og 

fx ikke er alene umiddelbart efter. 

Det er helt normalt at opleve både fysiske og psykiske 

eftervirkninger af en voldsom begivenhed. 

Det kan fx være: 

Kropslige reaktioner: utilpashed, rysten på 

hænder, vanskeligheder ved at styre sine 

bevægelser, varme- eller kuldefornemmelser, 

hjertebanken, svimmelhed.


Følelsesmæssige reaktioner: vrede, skyldfølelse, 

angst, nedtrykthed, panikreaktioner, 

følelse af magtesløshed. 

Ændret opmærksomhedsmønster: ændret 

afstandsbedømmelse, forvrænget tidsfornemmelse, 

hvor egne eller andres bevægelser 

opfattes unaturligt langsomme. 

Adfærdsmæssige reaktioner: overdreven eller 

formålsløs aktivitet, passivitet, overdreven 

pjattet adfærd eller sort humor. 

I de følgende dage eller uger kan man opleve 

forskellige eftervirkninger af oplevelsen, fx gråd, 

søvnbesvær, angst eller ensomhed. Varer tilstanden 

ved, kan det være nødvendigt med professionel 

hjælp, fx fra en psykolog. Kontakt din 

sikkerhedsrepræsentant eller dagplejelederen om, 

hvilke muligheder du har for at få krisehjælp. 

Alenearbejde 

Selvom du har mulighed for at få støtte fra din 

dagplejepædagog, arbejder du ofte alene – uden 

mulighed for ”lige at vende” din arbejdssituation eller 

dagligdagens problemer med en kollega. Du har 

Undgå ulykker i hjemmet 

FOA – Fag og Arbejde har udgivet vejledningen 

”Tænk dig om – så der ikke sker ulykker”. Her kan 

du finde en tjekliste, der gennemgår de mest 

almindelige ulykkesfarer. 

heller ikke daglig kontakt med en leder, der fx kan 

hjælpe med at prioritere i arbejdsopgaverne. Det 

betyder, at du har et stort ansvar for de beslutninger 

og valg, du træffer i arbejdet. Det kan være udviklende 

og udfordrende, men det kan også skabe 

usikkerhed i hverdagen. 

Alenearbejde kan forstærke andre psykiske belastninger 

og føre til, at den samlede psykiske belastning 

bliver større. Hvis du fx skal tage beslutninger, 

der er konfliktfyldte, hvis du skal håndtere 

kritik, eller du skal forholde dig til andre menneskers 

følelsesliv, så kan det opleves værre, når du 

er alene. Omvendt vil belastningen synes mindre, 

hvis du har faglig eller social støtte fra nogen. 

Derfor er kollegiale netværk en god ide. Her får 

du mulighed for at diskutere store og små udfordringer 

og erfaringer i arbejdet som dagplejer. Det 

kan fx foregå gennem legestueordningerne. Læs 

afsnittet om legestuegrupper og andre netværk 

på side 31.



Dit fysiske arbejdsmiljø 

Ergonomi – brug kroppen rigtigt 

Gode ergonomiske forhold skal sikre, at du ikke 

overbelaster dine led og muskler, når du arbejder 

som dagplejer. Generelt er det en god ide at tænke 

over, at børnene kan mere, end man umiddelbart 

går og tænker på. Inddrag børnene og sæt dem i 

gang – så slår du to fluer med ét smæk: Du styrker 

børnenes udvikling og passer bedre på dig selv. 

Ud og ind 

Lad de større børn så vidt muligt selv klæde sig 

af og på. 

Yderligere information: 

Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed har 

udgivet pjecen Lad dog barnet! Når pædagogik 

og ergonomi går hånd i hånd. Den kan hentes på 

www.arbejdsmiljoweb.dk. 

Måltider 

Lad de større børn være med til at dække bord. 

Brug service, som børnene selv kan hælde af 

og tage fra. 

Lad børnene selv kravle op på stolene. 

Puslebordet 

Hvis muligt – og sikkert – så lad barnet selv 

kravle op på puslebordet. 

Lær barnet at løfte numsen, når bleen skal af 

og på. 

Middagssøvn 

Lad børnene selv kravle op i sengene. 

Brug ergonomipyramiden – dvs. gør mest af det i 

bunden og mindst af det i toppen.

Løft 

rigtigt 

Find alternativer 

til at løfte 

Lad børnene bruge 

deres egne ressourcer 


God løfteteknik 

Brug den rigtige teknik, hvis du ikke kan undgå at 

løfte: Kom tæt til barnet, hold ryggen lige og så 

oprejst som muligt og undgå at vride ryggen, 

mens du løfter – og prøv at få barnet til at hjælpe 

med. 

Alternativer til løft og dårlige arbejdsstillinger 

Find alternativer til løft og dårlige arbejdsstillinger, 

hvis børnene ikke kan selv uden din hjælp. Det kan 

være taburetter i garderoben og på badeværelset, 

så du ikke skal bøje dig for at hjælpe børnene. 

Børnenes ressourcer 

Lad børnene selv bære tasken, dække bordet og 

kravle op på gyngen. Gør det lettere for dem med 

fx en stige til krybben og mindre kander til mælk 

og vand. På den måde støtter du børnenes motoriske 

udvikling, samtidig med at du passer på dig 

selv.


Indretning af hjemmet 

Som dagplejer skal du vænne dig til at betragte dit 

hjem med nye øjne: som en arbejdsplads og et arbejdsmiljø. 

Der skal være plads nok til at udføre arbejdet, 

og dit hjem skal indrettes, så du kan undgå 

belastende løft og uhensigtsmæssige arbejdsstillinger. 

Sammen med kommunen skal du finde ud 

af, hvilke ændringer og anskaffelser der er brug for 

i dit hjem. Det er kommunen, der skal anskaffe og 

betale for barnevogne, pusleborde o.l. 

Når du løfter børn, skal du være særlig opmærksom 

på løft op og ned fra: 

puslebord 

senge 

høje stole 

barnevogn eller klapvogn.

Også andre situationer kræver, at du er ekstra 

opmærksom på dine arbejdsstillinger. Det gælder 

blandt andet: 

hjælp med overtøj og sko 

måltider 

toiletbesøg 

”improviserede” bleskift, fx på ture 

skub og træk af barnevogn og klapvogn 

aktivering og leg. 

Sammen med sikkerhedsgruppen kan du sætte 

fokus på, hvordan indretning, inventar og hjælpemidler 

kan være med til at sikre dig det bedst 

mulige arbejdsmiljø i hjemmet. Det kan dreje sig 

om at have egnede pusleborde, senge, stole og 

borde, men også om at indrette og udnytte lokalerne, 

så det bliver let at bruge gode arbejdsrutiner 

og -teknikker. 

Puslebord, bleskift og toiletbesøg 

Sørg så vidt muligt for: 

At puslebordet indstilles, så bordpladen er ca. 

15 cm lavere end din albuehøjde. 

At puslebordet er dybt nok (typisk 70-80 cm) 

til, at barnet kan ligge lige ud for dig, og du kan 

undgå at bøje eller vride i ryggen. 

At du kan nå vandfad eller vask, uden at du 

vrider ryggen. 

At børnenes tøj, bleer osv. ligger inden for rækkevidde. 

At puslebord, der ikke har indstillelig højde, er 

forsynet med en stige, så de større børn selv 

kan kravle op og ned. 

At stellet under puslebordet ikke forhindrer dig 

i at komme tæt på barnet. 


Bleskift bør foregå på puslebord, når det er muligt. 

Men nogle gange kan det være nødvendigt at 

skifte et barn, der står op. I så fald kan du sidde 

på en lav skammel. Så kan du komme helt tæt på 

barnet og behøver ikke at bukke dig. 

Du kan evt. have en skammel eller taburet ved 

vasken, så børnene selv kan vaske hænder i håndvasken, 

og en ved toilettet, så de større børn selv 

kan komme op og ned af toilettet. 

Aktiviteter ved bordet 

Når børnene spiser eller leger ved et bord, er det 

en god ide at bruge et voksenbord og lade børnene 

sidde på høje stole. Det kan fx være høje taburetter 

med fodpinde i forskellig højde, så de kan 

anvendes af børn i flere aldre. De mindste har brug 

for rygstøtte og bøjle. Kravlebørn kan selv komme 

op og ned, hvis der bruges ”trip-trap-stole” eller 

lignende. 

Vurdér også dine egne stole og siddestillinger: 

Er sædet lige eller fremadhældet, så din ryg har 

en god stilling? 

Kan sædet drejes, så du undgår vrid i ryggen? 

Har du en saddelstol, så du har mulighed for at 

skifte stilling ofte? 

Har stolen hjul, så du let kan komme omkring? 

Når du mader barnet, kan det med fordel foregå 

omkring et bordhjørne, så barnet er tæt på og du 

undgår vrid.


Aktiviteter på gulvet 

Når du arbejder på gulvet, er det bedst at skifte 

mellem forskellige siddestillinger: 

Skrædderstilling er velegnet, når børn fx skal 

have flaske. 

Modificeret skrædderstilling, hvor det ene ben 

placeres foran kroppen og det andet let strakt, 

er en god aktiv siddestilling. 

Når det gælder om at skåne ryggen, er det 

godt at ligge ned – fx på maven. 

Undgå at knæle eller sidde på hug i længere tid 

ad gangen. 

Du kan fx bruge en knæpudestol, når du arbejder 

på gulvet eller sidder ved siden af børnemøbler. 

Når børnene skal sove 

Et sovende eller meget træt barn er tungt at løfte. 

Hvis du har sådanne løft, er det godt at overveje: 

Om børnenes senge har hævet bund, så de 

store belastninger ved løft op og ned kan begrænses. 

Om børnene selv kan komme op i og ned fra 

sengene. Der findes fx weekendsenge med en 

åbning i den ene ende. 

Gode råd om løft: 

Tænk, FØR du løfter 

Forbered dit løft: Er de ting du skal bruge i 

nærheden? Er de døre, du skal igennem, åbne? 

Er der god plads? 

Undgå at løfte og bære børn, der selv kan gå 

eller stå. 

Om børnene i stedet kan sove på madrasser på 

gulvet. 

Om kravlegården har en hævet bund og en side, 

der kan åbnes. 

Garderobe 

Når du skal hjælpe børnene med at få udetøj og 

sko af og på, er det en god ide at lade dem kravle 

op på en solid skammel eller et trappetrin. Så undgår 

du at bøje ryggen. Du kan evt. sidde på en lav 

taburet med hjul under. Så kan du nå børnene uden 

at bøje fremad i ryggen. Overvej altid, hvor meget 

barnet selv kan hjælpe til. 

Barnevogn og klapvogn 

Egnede barne- og klapvogne er vigtige arbejdsredskaber 

i hverdagen. Som regel er det kommunen, 

der sørger for indkøbet af vognene. Normalt er 

det sikkerhedsgruppens opgave at være med til at 

vælge, hvilke barne- og klapvogne der skal indkøbes, 

så kontakt dem, hvis du har nogle ønsker. Vil 

du selv sætte dig lidt ind i det, kan du finde information 

i Forbrugerrådets blad ”Tænk” og i Forbrugerstyrelsens 

blad ”Råd & Resultater”. Begge har 

testet mange vogne og andre hjælpemidler. 

Sæt dig ned og trøst barnet i stedet for at 

løfte det. 

Undgå løft, når du er træt i ryggen eller har 

ondt.

En række generelle råd kan give dig en fornemmelse 

af, om du har de rigtige vogne, og om du bruger 

dem ergonomisk korrekt: 

Ønsker til vognene 

Store hjul og hårde dæk gør vognene lettere at 

køre med. Regn med, at hjulene på klapvogne 

skal være mindst 25-30 cm og på barnevogne 

ca. 30-35 cm. 

Skal du køre med mange børn, er det en lettelse 

af have en barnevogn med servostyring. 

Skal du tilmed køre i skrånende terræn, kan der 

være behov for en vogn med motor. 

Når styret er ca. 13 cm lavere end din albuehøjde, 

har du en god arbejdshøjde, når du skal køre 

med vognen. En god arbejdsstilling får du, når 

øverste kant på barnevognskassen er ca. 13 cm 

under albuehøjde. 

Brug af vognene 

Slå kalechen ned, hvis ikke du kan undgå at 

løfte. 

Det er mindst belastende at køre med tvillingevogne, 

hvor børnene sidder ved siden af 

hinanden – i stedet for over for hinanden. 

Tænk, NÅR du løfter 

Få barnet til at hjælpe til. 

Brug bæresele. 

Hold barnet tæt til kroppen, når du løfter. 

Hold ryggen ret – ingen vrid. 

Brug benene – gå ned i knæ. 

Bøj i hoften – ikke i ryggen 

Spænd i bækkenbunden under løftet. 



På www.arbejdsmiljoweb.dk kan du finde mere 

materiale om arbejdsstillinger, indretning mv. 

På Arbejdstilsynets hjemmeside www.at.dk kan 

du finde vejledningen D.3.3: Forflytning, løft og 

anden manuel håndtering af personer. Her er en 

udmærket illustration af, hvad man skal passe på, 

når man løfter.


Tjek, om styret på barne- eller klapvognen kan 

indstilles, så det passer til din højde. 

Sørg for, at vognene bliver vedligeholdt. Det 

er kommunens ansvar, men mindre ting er det 

ofte let at klare selv. Fx skal hjulene smøres en 

gang imellem, så de kører let og ikke piber. 

Indretning af legestue 

Den kommunale legestue skal betragtes som en 

fast arbejdsplads. Derfor skal indretningen følge 

Arbejdstilsynets regler for faste arbejdspladser og 

bygningsreglementet. Det betyder blandt andet, 

at der skal være toilet og spiseplads til jer, som er 

ansatte. 

Legestuen skal være indrettet med højdeindstillelige 

pusleborde. Der skal også være børnemøbler, 

voksenmøbler og hjælpemidler. 

Arbejdsrutiner og løfteteknik 

Når du arbejder med småbørn, kan løft aldrig helt 

undgås. Men planlægger du arbejdet godt og 

sørger for at få nogle gode pædagogiske rutiner, 

kan du nedsætte belastningen og antallet af løft 

betydeligt. Du kan fx overveje: 

Om barnet er for tungt at løfte. 

Om der er et godt alternativ til at løfte barnet. 

Om barnet kan deltage aktivt ved selv at kravle 

op. 

Om du kan trække tunge møbler og legeredskaber 

i stedet for at løfte dem. 

Når du arbejder ved pusleborde, krybber og 

barnevogne, kommer du ofte til at læne dig frem. 

Det belaster din ryg. Hvis ikke du kan undgå en 

foroverbøjet arbejdsstilling, så bøj hellere i hofteleddet 

end i ryggen. På den måde holder du stadig 

ryggen i dens naturlige let svajede stilling. 

Instruktion i løfte- og arbejdsteknik 

Kommunen skal sørge for, at du bliver instrueret i 

arbejdet som dagplejer – herunder i løfteteknik og 

indretning af arbejdspladsen. Det skal helst ske, 

inden du begynder i jobbet, og ellers umiddelbart 

efter. Kommunen er også forpligtet til at give dig 

instruktion i, hvordan du bedst bruger inventar og 

eventuelle tekniske hjælpemidler. 

Nogle kommuner har tilknyttet en ergo- eller fysioterapeut, 

der kan vejlede i løfte- og arbejdsteknik.

Hygiejne 

Hav fokus på ”god hygiejne”, og snak så vidt muligt 

med dagplejebørnene om det – som en del af jeres 

fælles hverdag. 

God hygiejne er først og fremmest god håndhygiejne. 

Det vil sige håndvask med sæbe inden tilberedning 

af madvarer, spisning og hjælp til spisning og 

efter toiletbesøg, hjælp til toiletbesøg, bleskift og 

sortering af vasketøj. 

Det er selvfølgelig også vigtigt, at der er en rimelig 

rengøringsstandard i hjemmet. 

Tip om hygiejne 

Brug engangsting: vaskeklude, lommetørklæder 

mv. 

Brug service (kopper, bestik, tallerkener mv.), 

som kan tåle opvaskemaskine (min. 60 grader). 

Brug handsker ved rengøring eller andet ”vådt 

arbejde”. 

Håndsprit (ethanol med glycerol) kan bruges 

som alternativ til håndvask, bl.a. når man er 

på tur, for at forebygge allergiske reaktioner, 

medmindre hænderne er synligt beskidte. 

Har du fået tørre hænder, kan du bruge en fed 

creme 1-2 gange dagligt (fx efter håndvask og 

før sengetid). 

Vælg svanemærkede rengøringsmidler, cremer, 

sæber m.m. – uden farve og parfume. 

Du kan læse mere om, hvordan du holder din hud 

sund på www.sund-hud.dk. 


Bleskift mv. 

Pusleplads skal ikke placeres i køkkenet. 

Pusleplads skal jævnligt rengøres med vand og 

sæbe. Desinfektionsmidler er under normale 

forhold ikke nødvendige. Man kan lejlighedsvis 

”spritte af” med ethanol. 

Engangsvaskeklude anbefales. 

Hvert barn skal have sit eget håndklæde. 

Brugte bleer og vaskeklude mv. skal i særskilt 

spand med vippelåg. 

Brug fx engangsforklæde af plastik, når du 

bader mindre børn. 

Vælg svanemærkede rengøringsmidler, cremer, 

sæber m.m. – uden farve og parfume. 

Sygdomme 

Hvis du er gravid, skal du være særlig opmærksom 

på smitsomme sygdomme. For en sikkerheds skyld 

bør du, inden du starter, vaccineres mod fx ”røde 

hunde”, hvis du ikke har haft sygdommen tidligere. 

Hvis der er udbrudt lussingesyge blandt børnene, 

kan den gravide dagplejer sygemeldes, hvis hun 

ikke har haft sygdommen (dét kan undersøges 

med en blodprøve). Se i øvrigt Arbejdstilsynets 

vejledning Gravides og ammendes arbejdsmiljø. 

Sundhedsstyrelsen har udgivet flere vejledninger 

om børn og hygiejne og forebyggelse af smitsomme 

sygdomme. Læs fx Smitsomme sygdomme 

hos børn, vejledning for daginstitutioner, skoler og 

forældre. 

Din kommune skal informere dig om reglerne for 

at modtage syge børn. Generelt må børn med 

smitsom sygdom ikke modtages i dagpleje i den 

periode, hvor de kan smitte.


Beskæftigelsesmaterialer 

Når du køber beskæftigelsesmaterialer, fx lim, 

maling, tusser, perler og modellervoks, vil du nok 

hovedsageligt tænke på børnenes sikkerhed og 

sundhed. Og når du gør det, kommer det jo også 

din sundhed til gode. 

Vælg derfor produkter, som ikke er sundhedsfarlige 

– ved at købe ind efter nedenstående anbefalinger: 

Køb ikke et produkt, som har et orange faremærke. 

Køb ikke et produkt med duft/parfume. 

Vælg et A-mærket eller evt. et CE-mærket 

produkt. 

Vælg gerne produkter, der har Fællesrådet for 

Formnings- og Hobbymaterialers mærkning.

Desuden er det en god ide at få en brugsanvisning 

(sikkerhedsdatablad) fra leverandøren og læse 

den igennem, inden I bruger produktet. 

Find mere information om hobby- og beskæftigelsesmaterialer 

på www.miljoeogsundhed.dk og hos 

Miljøstyrelsen, www.mst.dk. Her kan man også 

finde mere information om A-mærket, CE-mærket, 

faresymboler og brugsanvisninger. 

Indeklima 

Man kan selv gøre en del for at få et godt indeklima, 

ved at tænke over, hvordan man bruger rummene. 

Tænk fx over, om der er plads og udluftning 

nok i det rum, som du og børnene opholder 

jer mest i. Vær opmærksom på, at rengøring og 

udluftning har stor betydning for indeklimaet. Jo 

flere mennesker, jo mere behov for rengøring. Men 

der kan være flere årsager til eventuelle problemer, 

og man må kombinere flere løsninger for at 

opnå en effektiv forebyggelse. 


Du kan finde flere råd på 

www.indeklimaportalen.dk og 

www.lukluftenind.dk. 


Blandt de spørgsmål, du bør være opmærksom på, 

er: 

Hvordan er temperaturen i rummene? (Høj? 

Lav? Varierende over dagen?) 

Er der træk og kulde fra vinduer eller dårligt 

isolerede vægge? 

Er der dårlig lugt? Eller er luften indelukket og 

fugtig? 

Sørger du for at få luftet ud? 

Er der et godt behageligt lys i rummene? 

Er der særligt lys (fx arbejdslampe) dér, hvor 

du har brug for det, fx til højtlæsning og ved 

puslebordet? 

Er indretningen rengøringsvenlig? 

Får du ryddet ordentlig op inden rengøring, så 

du kan komme til over det hele? 

Rygning 

Rygning er sundhedsskadeligt og belaster indeklimaet. 

Små børn må under ingen omstændigheder 

udsættes for tobaksrøg. Rygeloven fra 15. august 

2007 siger, at der ikke må ryges nogen steder i 

dagplejens åbningstid. Lokaler, der primært er 

indrettet som børnenes lege- og opholdsrum, skal 

være røgfrie hele døgnet. 

Du kan læse mere om rygeloven på Arbejdstilsynets 

hjemmeside www.at.dk


Støj 

Støj kan knytte sig til maskiner, lege- og arbejdsprocesser, 

fx opvaskemaskinen, støjende legetøj, 

gråd, råb og højrøstet leg. Du skal aldrig udsætte 

dig for støj, der skader hørelsen. Men også støj, 

der ”blot” generer, er værd at gøre noget ved. Typisk 

gælder det, at jo mere støj der er fra maskiner, 

radio og andre børns leg, jo mere vil børnene selv 

larme. 

Nogle støjkilder kan undgås, andre kan reduceres 

eller fx flyttes til tidspunkter, hvor de er mindre 

generende. Vær opmærksom på støjkilderne både 

i hjemmet og i legestuen. Tænk fx over, om der er 

støjkilder, som børnene prøver at overdøve – fx 

en tændt radio eller fjernsyn. Og vis med din egen 

adfærd, hvordan man kan undgå at støje. Lær fx 

børnene at komme til dig, i stedet for at de råber 

til dig. 

En vigtig generel forudsætning for at begrænse 

støjgener er en god akustik i de rum, der arbejdes 

i. En forbedring af støjmiljøet giver blandt andet lavere 

stressniveau og færre spændinger i kroppen. 


Arbejdstilsynets arbejdsmiljøvejviser Daginstitutioner 

(nr. 31). 

Man kan også søge viden på 

www.indeklimaportalen.dk. Begge steder findes 

inspiration til løsninger, hvis man har problemer 

med indeklima og støj. 

Overvej derfor – gerne sammen med din sikkerhedsgruppe: 

Er der er behov for støjdæmpning i form af 

lydabsorberende materialer og inventar, fx 

gardiner? 

Bør støjende aktiviteter, fx brug af vaske- eller 

opvaskemaskine, foregå på bestemte tidspunkter? 

Er noget af legetøjet særligt støjende, fx elektriske 

biler?



Andre forhold 

Arbejdsskader 

Arbejdsskader er en fælles betegnelse for arbejdsulykker 

og erhvervssygdomme. 

Arbejdsulykker 

Ved en arbejdsulykke forstås en fysisk eller psykisk 

personskade forårsaget af en hændelse eller 

påvirkning, der skete pludseligt eller inden for 5 

dage i forbindelse med arbejdet. 

Erhvervssygdomme 

En erhvervssygdom er en sygdom eller lidelse, som 

skyldes arbejdet eller de forhold, som arbejdet 

er foregået under. Det vil sige, at sygdommen er 

opstået på grund af påvirkninger på arbejdet, og 

at sammenhængen mellem påvirkningerne og sygdommen 

er kendt i den medicinske forskning. 


Læs mere på Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside 

www.ask.dk. 

Anmeldelse 

Anmeldelse af en arbejdsulykke skal ske senest 9 

dage efter ulykken. Arbejdsulykker skal anmeldes 

til Arbejdstilsynet, hvis der er fravær på mindst 

én dag ud over den dag, man er kommet til skade. 

Arbejdsgiveren har pligt til at anmelde, og du har 

ret til at anmelde arbejdsulykker. 

Skaden kan anmeldes på Arbejdstilsynets hjemmeside 

(EASY) eller på særlige blanketter fra 

Arbejdstilsynet eller Arbejdsskadesstyrelsen. 

Når det gælder erhvervssygdomme, har alle ret 

til at anmelde, mens læger og tandlæger har pligt 

til at anmelde det, hvis de bliver opmærksomme 

på en lidelse, som kan have sammenhæng med 

arbejdet. 

Det er en god ide at undersøge, om din kommune 

har sine egne retningslinjer for anmeldelse af 

arbejdsskader. I praksis vil det være sikkerhedsgruppen, 

der sørger for at anmelde – det vil sige, 

du skal kontakte dem, hvis der skal anmeldes en 

arbejdsskade. 

Hvis der kan blive tale om erstatning 

Er skaden sket, kan der evt. blive tale om erstatning. 

Men reglerne er komplicerede, så det er 

bedst at kontakte eksperter på området, fx i din 

fagforening. 

Hvis man skal have erstatning, skal en ulykke 

anmeldes til arbejdsgiverens forsikringsselskab 

senest 9 dage efter ulykken. Men har du været 

syg i over 5 uger pga. skaden, skal anmeldelsen 

til forsikringsselskabet ske senest 9 dage efter 

5-ugers-dagen.

Vær opmærksom på, at Arbejdsskadestyrelsen 

ikke behandler erstatningssager, hvis ulykken 

bliver anmeldt mere end 1 år efter ulykken. Så det 

er vigtigt at sikre sig, at ulykken er anmeldt. 

Seniorpolitik 

Arbejdet som dagplejer kan godt være hårdt. Men 

selvom man kommer lidt op i årene, kan man jo 

godt have lyst til at fortsætte. Derfor er det værd 

at forsøge at få en seniorordning med kommunen. 

Det kan fx være aftaler om, at man kan få 3 dagplejebørn 

i stedet for 4, at man ikke skal tage imod 

gæstebørn, eller at man får stillet nogle særlige 

hjælpemidler til rådighed. Det kan måske også 

handle om begrænset åbningstid. 

Det er vigtigt, at sådanne aftaler laves i samarbejde 

med a-kasse og den lokale fagforening, så 

aftalen bliver koordineret med overenskomstregler 

samt regler om a-kasse og efterløn. 


FOA – Fag og Arbejde har udgivet pjecerne 

Dagplejer – også efter de 50 og 15 gulerødder til 

seniorerne. 

Begge kan hentes på www.foa.dk under 

publikationer/seniorpolitik. 


Fra 1. januar 2009 gælder følgende for 

dagplejere: 

I det år, man fylder 58 år, har man ret til 

2 dages fravær med sædvanlig løn. 

I det år, man fylder 59 år, har man ret til 

3 dages fravær med sædvanlig løn. 

I det år, man fylder 60 år, (og derefter), 

har man ret til 4 dages fravær med 

sædvanlig løn. 

Pr. 1. april 2009 er der åbnet mulighed 

for at dagplejere, som er fyldt 58 år, kan 

sige nej til at modtage gæstebørn. 

KTO-forliget af 1. april 2008 / Protokollat om udmøntning 

af trepartsmidlerne til seniorpolitiske initiativer.


Få hjælp til et bedre arbejdsmiljø 

Som dagplejer må du ofte håndtere hverdagens 

udfordringer på egen hånd – også når det gælder 

arbejdsmiljøet. I nogle tilfælde kan der imidlertid 

opstå problemer, usikkerhed eller tvivl. Her vil det 

ofte være godt at få råd og støtte fra nogen, der 

kender og forstår din arbejdssituation – fx dagplejepædagogen 

og andre dagplejere. 

Sikkerhedsorganisationen 

Du kan altid kontakte din sikkerhedsrepræsentant, 

hvis du har nogle spørgsmål om dit arbejdsmiljø. 

Kommunen har ansvaret for, at der opbygges 

en sikkerhedsorganisation i samarbejde med de 

ansatte, dvs. dagplejerne/dagplejepædagogerne 

eller deres repræsentanter. 

Det er vigtigt at opbygge en sikkerhedsorganisation, 

hvor ledelsens rolle er tydelig, da det er 

ledelsen, der er ansvarlig for det daglige sikkerhedsarbejde. 

Som hovedregel oprettes der en 

sikkerhedsorganisation for hvert forvaltningsområde 

i kommunen og en sikkerhedsgruppe for 

hvert arbejdsområde i dagplejen. Hvis dagplejen i 

en kommune er opdelt i fx geografiske områder, og 

der inden for det geografiske område er en leder, 

skal der oprettes en sikkerhedsgruppe for dette 

område. Lederen indgår i områdets sikkerhedsgruppe, 

og dagplejerne i området vælger deres 

sikkerhedsrepræsentant til sikkerhedsgruppen. 

Er der mere end 50 ansatte, skal der normalt 

oprettes flere sikkerhedsgrupper. Det er fastslået 

i AT-vejledning F.2.5 om virksomhedernes sikkerheds- 

og sundhedsarbejde. Er dagplejen ikke opdelt 

geografisk eller på flere arbejdslederområder, 

bør der laves en anden opdeling både af ledelsen 

og dagplejerne/dagplejepædagogerne. Der bør 

således også oprettes flere sikkerhedsgrupper.

Hvis der er indgået en MED–aftale, skal der sidde 

en sikkerhedsrepræsentant i MED–udvalget. Det 

skal sikres, at dagplejens sikkerhedsrepræsentanter 

kan vælges til MED-udvalget, og at de deltager 

i udvælgelsen af sikkerhedsrepræsentanter til 

udvalget. 

Netværk 

Netværk med andre dagplejere kan give mulighed 

for at udvikle kompetencer og kvalifikationer og 

give hinanden gensidig støtte. Et netværk kan 

støtte deltagerne på flere måder: 

Praktisk hjælp: At dele ressourcer og faglige 

redskaber – generelt eller i konkrete situationer. 

Følelsesmæssig støtte: At dele frustrationer 

eller glæde ved arbejdet. 

Nyttige informationer: At dele vigtig information, 

gode råd og nye ideer. 

Hjælp til bedømmelse: At få og give feedback 

og diskutere hinandens pædagogik og adfærd. 

Følelse af fællesskab: At skabe et sammenhold 

og en støttende atmosfære. 

Selvstyrende legestuegrupper 

En oplagt netværksmulighed for dagplejere er 

legestuegrupperne. Sådanne grupper tilbyder alle 

kommuner i dag. Ideen er, at dagplejerne får bedre 

information og udveksler erfaringer om arbejdet 

og får social og faglig kontakt til kolleger. Samtidig 

kommer man i tættere dialog med forvaltningen, 

da det er forvaltningen, der organiserer legestuegrupperne. 

På den måde kan man mindske nogle 

af ulemperne ved at arbejde alene. Gruppernes 

størrelse kan variere. Der bør være en fast møde- 


struktur, og det er en god ide, at legestuegruppen 

opstiller enkle og realistiske mål for, hvad der skal 

ske i gruppen. 

Legestuegrupperne skal have tæt kontakt til 

kommunens dagplejepædagog. I hver gruppe bør 

der desuden vælges en kontaktperson for at sikre 

en god kontakt mellem gruppen og forvaltningen. 

Den enkelte dagplejer skal dog også have mulighed 

for selv at kontakte en af de ansvarlige i 

forvaltningen i hele dagplejens åbningstid. 

Det kan give dagplejerne større medindflydelse på 

deres arbejdssituation, hvis de gruppevis tilrettelægger 

ferie og fridage i samarbejde med dagplejeadministrationen. 

Derimod skal sygemeldinger ikke 

gå via gruppen, men direkte til forvaltningen. 

Skal legestuegruppen fungere som støtte og ressource 

for dagplejeren, er det sociale klima i gruppen 

vigtigt. Er der problemer med samarbejdet i 

legestuegruppen, kan der evt. hentes bistand fra 

professionelle arbejdsmiljørådgivere – fx arbejdspsykologer. 

Elektronisk netværk 

Et netværk kan også være elektronisk via internettet. 

Det har den fordel, at du selv kan vælge, 

hvornår og hvor ofte du vil netværke. BAR SoSu 

har etableret et internetsted, www.mitnetværk. 

dk, hvor du kan etablere netværk med andre dagplejere.


Tavshedspligt 

I din ansættelseskontrakt står der formentlig, at 

du har tavshedspligt. Men du må gerne snakke 

om dine arbejdsforhold, herunder også forhold, 

der handler om børn og forældre, hvis det har en 

betydning for dit arbejde og arbejdsmiljø. Du skal 

selvfølgelig have omtanke og respekt for børnene 

og deres familiers privatliv. Dvs. du ikke skal 

snakke om deres forhold som underholdning. 

Er der tale om et elektronisk netværk, som i princippet 

er åbent for alle, skal du selvfølgelig have 

en særlig omtanke for, at ingen kan genkendes. 

Men er du til møde i en professionel sammenhæng, 

kan du tale mere frit, fordi de andre mødedeltagere 

er kolleger eller ledere, som også har tavshedspligt. 

Og det er vigtigt at få talt med nogen, 

hvis arbejdsforholdene er belastende på den ene 

eller anden måde. 

Supervision 

Supervision er en struktureret samtale, der er 

rettet mod at støtte op omkring en personlig og 

faglig udviklingsproces. Det kan handle om faglige 

problemstillinger eller om dine egne personlige og 

følelsesmæssige dilemmaer og handlemåder. 

Supervision kan fx foregå i en legestuegruppe eller 

anden netværksgruppe – enten som kollegial supervision 

eller med en ekstern supervisor. Supervision 

kan også foregå individuelt. 

Supervision kan hjælpe dig med at: 


Udvikle nye perspektiver på det daglige arbejde. 

Få nye handlemuligheder i forhold til et problem. 

Blive klogere på egen adfærd. 

Styrke faglighed og faglig identitet. 

Udvikle nye redskaber og metoder i arbejdet. 

Skabe mere arbejdsglæde og energi. 

Forebygge stress og udbrændthed. 

En ekstern supervisor er en udefrakommende person, 

der kan forholde sig neutralt til fremlagte problemstillinger. 

Supervisoren er trænet i metoder til 

konfliktløsning og har som regel også en specifik 

faglig indsigt i området. Hvis der indgås aftale med 

en ekstern supervisor, bør det ske efter forudgående 

aftale med kommunen. 

Kollegial supervision betyder, at dagplejere superviserer 

hinanden. Det har den fordel, at andre 

dagplejere har et godt kendskab til det daglige 

arbejde. Det kræver dog, at der er en person, der 

er lidt trænet i metoden.


Genveje til viden om arbejdsmiljø 

Netværk 

Mit netværk 

www.mitnetvaerk.dk 

BAR Social & Sundheds elektroniske netværk for 

henholdsvis dagplejere, handicaphjælpere og familieplejere, 

hvor du også kan læse mere om arbejdsmiljø 

for dagplejere. 

Social- og sundhedsområdet 

BAR Social & Sundhed 

www.arbejdsmiljoweb.dk 

Her finder du mere viden om arbejdsmiljø inden for 

social- og sundhedsområdet. 

FOA – Fag og Arbejde 

www.foa.dk 

Her vil du bl.a. kunne finde de lokale afdelinger i 

forbundet FOA – Fag og Arbejde. 

Kommunernes Landsforening 

www.kl.dk 

Oplysninger om en bred vifte af forhold på 

social- og sundhedsområdet i kommunerne. 

Arbejdsmiljø generelt 

Arbejdstilsynet 

www.at.dk 

Her kan du finde love og regler om arbejdsmiljø. 

Her finder du også EASY – hvor du kan anmelde 

arbejdsskader elektronisk. 

Arbejdsskadestyrelsen 

www.ask.dk 

Her kan du læse mere om arbejdsskader og 

hvordan de behandles. 

Videncenter for Arbejdsmiljø 

www.arbejdsmiljoviden.dk 

Generel viden om arbejdsmiljø. 

www.indeklimaportalen.dk 

En hjemmeside med viden og gode råd om 

indeklima. 

www.lukluftenind.dk 

En hjemmeside fra Miljøministeriet med gode råd 

til, hvordan man skaber et godt indeklima i hjemmet.

Sundhed generelt 

Embedslægerne 

www.eli.dk 

Her kan du bl.a. finde den lokale embedslæge. 

Den nationale portal om sundhedsvæsenet 

www.sundhed.dk 

Her kan man læse om forskellige sygdomme. 

www.sund-hud.dk 

BAR Social & Sundheds særlige hjemmeside med 

gode råd til, hvordan man plejer og passer på sin 

hud. 

Andet 


www.miljoeogsundhed.dk 

Hjemmeside for Informationscenter for Miljø & 

Sundhed. Her bliver test af forskellige produkter 

refereret – fx test af, hvilken fastelavnssminke der 

ikke indeholder sundhedsskadelige stoffer. 

www.mst.dk 

Miljøstyrelsens hjemmeside.


Denne vejledning er skrevet til dig, der arbejder som dagplejer. 

Den handler om dit arbejdsmiljø i bred forstand. Dvs. alt det, 

du bliver påvirket af, når du arbejder. Både gode oplevelser og 

belastninger. Både det psykiske og det fysiske arbejdsmiljø. 

Vejledningen gennemgår de vigtigste punkter i arbejdsmiljøet og opfordrer til en grundig dialog 

om et godt arbejdsmiljø. Dialogen kan bl.a. være med kommunens dagplejeledere, dagplejepædagoger 

og med sikkerhedsorganisationen. Disse grupper kan derfor også have glæde af 

at læse vejledningen. 

Køb vejledningen i www.arbejdsmiljobutikken.dk. Varenummer: 152077. Prisen er 25 kr. 

Hent opdateringer samt pdf-version på www.arbejdsmiljoweb.dk/dagplejerensarbejdsmiljo. 

Du kan finde yderligere information om arbejdsmiljø i den offentlige og finansielle sektor på 

www.arbejdsmiljoweb.dk 

Arbejdsgivere og arbejdstagere inden for social- og 

sundhedsområdet samarbejder om initiativer, der kan 

skabe et bedre fysisk og psykisk arbejdsmiljø. 

Samarbejdet tager udgangspunkt i arbejdsmiljøloven og er formaliseret 

i Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed. Branchearbejdsmiljørådet 

kortlægger branchernes særlige arbejdsmiljøproblemer 

og hjælper arbejdspladserne med at løse dem. Det sker 

blandt andet ved at udarbejde informations- og vejledningsmateriale, 

holde temamøder samt udvikle arbejdsmiljøkurser. 

I Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed deltager repræsentanter 

for KL, Danske Regioner, AC, Kost & Ernæringsforbundet, 

Dansk Sygeplejeråd, Danske Fysioterapeuter, BUPL, FOA – Fag og 

Arbejde og Socialpædagogerne.

Hent Dagplejerens arbejdsmiljø - Arbejdsmiljoweb.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?