Virksomhedsplan for Sortevejs Fritidshjem - Sortevejens Fritidshjem

Virksomhedsplan
for
Sortevejs
Fritidshjem
1

Indholdsfortegnelse
1. Adresse:................................................................................. s. 4
2. Sortevejs fritidshjem............................................................. s. 4
3. Fysiske rammer..................................................................... s. 4
a. Udendørsareal................................................................... s. 4
b. Indre fysiske rammer........................................................ s. 5
b 1. Stue etagen.................................................................. s. 5
b 2. Kælderetagen............................................................. s. 6
4.Struktur.................................................................................. s. 6
a. fritidshjemsafdelingen ....................................................... s. 6
b. klubafdelingen.................................................................... s. 7
5. Åbningstider.......................................................................... s. 7
6. Budget.................................................................................... s. 7
7. Personale................................................................................ s. 8
8. Aktiviteter og arrangementer............................................... s. 8
9. Overordnede pædagogiske overvejelser.............................. s. 9
a. kompetencer...................................................................... s. 9
b. regler og værdier............................................................... s. 9
c. konflikter........................................................................... s. 10
d. personale………………………………………………….. s. 10
e. klientel................................................................................ s. 10
f. iagttagelser......................................................................... s. 11
g. arenaer og systemer........................................................... s. 11
h. gruppesocialisering........................................................... s. 11
i. læring.................................................................................. s. 12
j. medbestemmelse................................................................. s. 12
k. mindretalssituation............................................................ s. 12
10. Pædagogiske overvejelser fritidshjem................................ s. 13
a. hjemsendelse...................................................................... s. 13
2

. handleplaner...................................................................... s. 13
c. aktivitetstilbud................................................................... s. 13
d. basispædagog..................................................................... s. 13
e. indslusningsfasen............................................................... s. 14
f. madpolitik........................................................................... s. 14
g. lektielæsning...................................................................... s. 14
h. børns udvikling................................................................. s. 15
i. medbestemmelse................................................................. s. 15
j. lejre, kolonier og større arrangementer............................ s. 15
11. Klubberne............................................................................ s. 16
a. nye medlemmer................................................................. s. 16
b. aktiviteter........................................................................... s. 16
c. lejre, kolonier og andre arrangementer........................... s. 16
d. observationer …………………………………………….. s. 16
e. medbestemmelse og klubråd............................................. s. 17
f. videnssamfund.................................................................... s. 17
g. seniorklub.......................................................................... s. 17
h. klubrådets repræsentanter............................................... s. 18
i. repræsentanter til Jugendparlament................................. s. 18
12. Forældresamarbejde........................................................... s. 18
a. forældrerådet..................................................................... s. 18
b. forældrerådets sammensætning....................................... s. 19
13. Personalepolitik................................................................... s. 19
14. eksterne samarbejdspartner............................................... s. 20
3

1. Adresse:
Sortevejs fritidshjem
Cornelius-Hansen vej 3
24939 Flensborg
Tlf. 42994
Fax. 42825
Brugertelefon:
E-mail sortevej-frituk@foni.net
www.sortevej.de
2. Sortevejs fritidshjem
Sortevej fritidshjem er beliggende i den nordlige bydel af Flensborg, som er
byens mest belastede kvarter. Bydelen er et gammelt arbejderkvarter med
bygninger fra det 1900 århundrede, og med flere store boligblokke og i
periferien to nyere parcelhuskvarter. Området er kendetegnet ved socialt
belastede familier, mange emigranter, og i den seneste tid, tilflytning af en del
unge middelklasse familier. Befolkningen har altid været præget af en stor dansk
befolkningsandel og er stadigvæk mindretallets højborg.
Vi er en dansk dags- og fritidsinstitution for børn og unge, fra den skolepligtige
alder til unge voksne, i området.
Det er ikke langt til en del naturområder, som skov, strand, sø og andre arealer
med rekreativt formål.
Vi har et tæt samarbejde med de danske børnehaver, Ingridhjemmet og
Skovgades børnehave, som sammen med grund- og hovedskolen Cornelius-
Hansen, Realskolen Gustav Johannsen, hjælpeskolen Cristian Paulsen og
Gymnasiet Duborg-skolen er hovedleverandøren for vores medlemmer.
3.Fysiske rammer
3 a. udendørs areal
Institutionen er placeret på et 10000m2 stort, spændende areal, der inviterer til
leg, kreativ udfoldelse og forskellige sportslige aktiviteter. Disse fysiske
muligheder er alle med til at fremme udviklingen, så den kan blive så alsidig
som muligt, for alle husets brugere.
For tiden befinder der sig på institutionens område en stor boldbane, en
kørebane til cykler, BMX, Inlinerbane, en beachvolleyboldbane, som samtidig
fungerer som sandkasse for de yngre børn, en motorcrossbane til BMX og
motorcykler, et asfalteret område med tennisbane og basketboldkurve, flere
skurvogne, en mindre skov og mange natur områder, der er med til at fremme
brugernes sensibilitet for omverdenen.
Arealet er i åbningstiden frit tilgængeligt for husets brugere og i
overensstemmelse med vores pædagogiske overvejelser. På fritidshjemmets
grund er der en indhegnet Streetsoccerbane, der er en offentlig legeplads.
4

For os er brugervenligheden af arealet, mere centralt end den repræsentative
opgave blomsterbede og velplejede grønarealer kunne have.
3 b. Indre fysiske rammer
Sortevejs fritidshjem er et 750m2 stor lys moderne institution, der blev indviet i
1998.
Det er et multifunktions hus med et spændende utraditionelt indeklima, der
lægger op til leg, samvær, hygge, kreativ udfoldelse, og som samtidig er med til
at fremme de kompetencer vi anser for at være centrale.
Huset giver muligheder for sammen i store og små grupper, og for den enkelte,
at få opfyldt de behov og interesser han/hun har. Vi prøver at skabe muligheder
for samvær med voksne, samtidig med at vi er bevidste om, at børnene/de unge
også har brug for lokaler, hvor de uden personalets tilstedeværen kan udfolde og
udvikle sig.
Institutionen er funktions opdelt og består derfor af forskellige lokaler og
værksteder.
3 b1. Stueetagen:
“Den rolige stue” hvor der hovedsagelig foregår rolige og kreative aktiviteter.
Stuen er indrettet med stole og borde. Der er en egen udgang til
udendørsområdet. Afhængig af de forskellige aldersgrupper og aktiviteter, er der
en voksen tilstede i rummet.
“Fællesarealet” er det centrale mødested for børn, unge, personale og forældre,
som bruges til spisesituationen, modtagelsessituationen af fritidshjemsbørnene,
samt til et hav af andre pædagogiske aktiviteter, som teater, fest, kogning,
bagning og spil. I fællesarealet er der indrettet et pc-rum for 1.og 2.kl. børn.
I umiddelbar tilknytning ligger ”personalestuen”, som gennem en glasfront er
adskilt fra fællesarealet.
”Salen” som ligger i forlængelse af fællesarealet, er på ca. 60 m2 og giver
forskellige muligheder for fysisk udfoldelse.
“Den aktive stue” er delt op i to afdelinger, den ene afdeling besår af et
legehus med diverse legeredskaber, en stort udbud af udklædningstøj og
forskelligt køns specifikt legetøj. Den anden afdeling er indrettet som
”puderum”, med forskellige byggeklodser, samt madrasser og puder i
forskellige størrelser. Der er et depotrum, hvor børnene henter deres ude legetøj.
Rummet råder også over en egen udgang.
“Cafeen” er husets hyggelokale, hvor der er placeret en bar, kiosk, fjernsyn,
musikanlæg og en ”flipper”, samt flere forskellige siddemuligheder, samt at der
er en direkte udgang til udendørs faciliteterne.
I husets gange er der indrettet fritidshjems børnenes garderobepladser og der er
toiletter til alle husets brugere.
Fra fællesarealet er der direkte adgang til husets køkken, der er udstyret til
kogning for 60 personer.
5

Der er indretetet et computerrum med 6 computer der alle har internettilgang.
Rummet bruges også til lektielæsning.
”Kontoret” er indrettet til personalets administrative opgaver og er udstyret
med moderne kommunikationsredskaber.
3 b2. Kælderetagen:
Kælderetagen består af et 30 m2 stort forrum, hvilket benyttes til forskellige
større værkstedsprojekter og arrangementer .
Der er direkte adgang til lektierummet.
Der er et ”træ og metalværksted” udstyret med maskiner og værktøj. Det er
indrettet således, at alle husets opgaver kan løses og tilgodeses. Værkstedet er
kun åbent, når der er personale tilstede i lokalet., samtidig bruges det også af
personalet til vedligeholdelses opgaver.
Der befinder sig yderligere 1godt udstyret ”musiklokale”, med forskellige
instrumenter, højtalere og andet teknisk udstyr.
Det sidste rum i kælderen er inrettet som et snozzel-, disco- og hyggerum
Ligeledes er der et ”omklædningsrum” med brusefaciliteter, der i
vintermånederne fungerer som depot.
Varmerummet og et lille depot befinder sig i forlængelse af forrummet. Desuden
er der toiletforhold tilstede i kælderetagen.
I den gamle lederboligs kælder, som institutionen også råder over, er der for
øjeblikket placeret et provisorisk samtalerum, samt et depot.
4. Struktur
Institution består af to afdelinger, fritidshjemsafdelingen og klubafdelingen.
4 a. Fritidshjemsafdeling:
Fritidshjemsafdelingen er normeret til 4 grupper a 20 børn, dvs. 80 børn.
Fritidshjem er et tilbud til skolebørn, primært i alderen 6 - 12 år , i særlig
begrundede tilfælde kan børnene være tilmeldt indtil 14år.
4 b. Klubafdeling:
Klubafdelingen består af en fritidsklub der er normeret til 50 børn/unge og en
ungdomsklub, som er normeret til 80 unge. Der er ingen ydre grænse i det antal
børn og unge som kan optages, men ligger i institutionens egen regi. Dog følger
der ikke personaletimer med ved en overbelægning.
Fritidsklubben er et tilbud for eleverne i 3 til 6 klasse. Medlemmerne i
ungdomsklubben starter efter 7. klasse og der er er ikke sat et øverste aldersloft.
Vi arbejder ikke med en gruppeopdeling, hverken i fritids- eller klubafdelingen,
men er en integreret institution der arbejder på tværs af afdelingerne.
For bedre at kunne tilgodese de kvindelige brugeres ønsker og behov, har vi i
forlængelse af ungdomsklubsarbejdet, etableret en pigeklub.
6

For de ældste medlemmer af klubben har vi desuden oprettet en seniorklub. I
disse klubafdelinger opereres der med særskilte kontingenter og tilbud.
5. Åbningstider
Fritidshjemsafdelingens ugentlig åbningstid er på 32 timer, mandag til torsdag
fra kl. 11.30 - 18.00 og om fredagen 11.30 til 17.30. I ferieperioderne er
åbningstiden ændret mandag til fredag fra 10.00 til 16.30.
Fritidshjemsafdelingen holder ferielukket i 6 uger.
For fritidsklubafdelingens medlemmer i 3 -4 klasse holder institutionen åben fra
kl. 14.30 til 18.00 alle ugens dage, og brugerne i 5 - 6 klasse har mulighed for at
besøge os mandag til torsdag fra kl. 14.30 til 20.00 og om fredagen fra kl. 14.30
til 20.00.
Ungdomsklubbens åbningstider er mandag , tirsdag og torsdag fra kl. 16.00 - til
21.00, onsdag 16.00 til 22.00 og om fredag er der åben fra kl. 15.00 til 20.00.
Fra mandag til torsdag i tiden mellem kl. 16.00 og 17.00 må medlemmernes af
ungdomsklubben dog udelukkende opholde sig i Cafeen.
Klubafdelingen har lukket i skolernes ferie, dette skal ses i lyset af at
medlemmerne i afdelingerne for tilbudt en del arrangementer og aktiviteter, som
bliver gennemført ud over den normale åbningstid, særlig i weekenderne.
6. Budget.
Vi vedlægger husets budget. Driftsbudgettet er centralt tildelt fra
paraplyorganisationen, med få muligheder til fleksibel anvendelse af midlerne.
Vi går ind for, det som allerede bliver praktiseret alle steder i Danmark, at der
arbejdes ud fra en mål- og rammestyring, så vi bliver fleksibel og kan arbejde
hen imod en decentralisering.
Kontingent for fritidshjemsbørnene er for øjeblikket 149,- Euro pr måneder for
hele året. Heraf må der bruges 7,75 Euro til beskæftigelse. Der tilbydes en
madordning for 16,- Euro pr. barn pr. måned .
Klubkontingentet er for tiden 5,- Euro pr. måned. Seniorklubbens kontingent er
på 2,50 Euro. Kontingentindtægterne må bruges til beskæftigelse.
7. Personale:
For øjeblikket er der ansat følgende personer;
Jessica Fuhrbach pædagog (26 timer)
Tanja Mathiesen pædagog (35 timer)
Peter Johannsen pædagog (20 timer)
Sabine Ehlert pædagog (26 timer)
Per Rogge pædagogmedhjælper (30 timer)
Jasmin Wilkens pædagogmedhjælper (10 timer)
7

Michael Wolhardt leder (37 timer)
Kerstin Belkin pædagogmedhjælper (11 timer)
Sascha Døstrup pædagog (26 timer)
Volker Beeck pædagogmedhjælper (4 timer)
Jytte Godbersen pædagogmedhjælper (18 timer)
Birte Knudsen pædagogmedhjælper(38,5 timer)
Guido Petersen souschef (37 timer)
Kirsten Brosulat køkken og rengøring (32,5 timer)
Doris Petersen rengøringen (15 timer)
Vintertjeneste og græsslåning ordnes af SDU pedelkorps.
Udover det fastansatte personale, har vi faste vikarer, der tiltræder når der er
brug for dem, ikke kun i sygdomstilfælde, med også til tider hvor det faste
personale har brug for ekstra hjælp, for at kunne klare større arrangementer og
aktiviteter.
Desuden vil man ofte møde praktikanter og studerende i vores hus. Da vi
fungerer som praktikinstitution for seminarierne i Danmark, specielt
pædagogseminariet i Åbenrå. Er de studerende fra det danske mindretal tager vi
også studerende fra tyske uddannelsesinstitutioner.
8. Aktivitet og arrangementer
For at kunne tilgodese børnenes og de unges behov og ønsker har vi et stort
tilbud af forskellige aktiviteter og arrangementer. Der er forskellige daglige
aktiviteter der finder sted i huset, men også aktiviteter der foregår udenfor vores
institution. Til dette formål har vi anskaffet en 9 personers bus.
Der er daglige faste aktiviteter som børnene kan deltage i, samtidig er der dog
også plads til spontane aktiviteter som gennemføres efter behov og ønsker fra
brugernes side.
Forskellige større arrangementer som overnatning og kolonier og forskellige
former for fester og arrangementer er en del af vores pædagogiske arbejde. En
del af disse er blevet til en fast tradition og hører med til årets gang, dog er der
samtidig mulighed for fleksibel at kunne reagere på og gennemføre alternative
og nye tiltag.
9. Overordnede pædagogiske overvejelser.
Udgangspunkt for vores pædagogiske overvejelser er at socialisere børnene til
individer, der lærer at begå sig i vores moderne samfund. Vi er bevidste om, at
vi har en central rolle i børnenes/de unges opdragelse og skal i samarbejde med
skolen og forældrene være med til at fremme brugerne, så de bliver i stand til, at
blive en integreret del af samfundet.
De tendenser vi har sporet i en accelererede samfundsudvikling må føre til, at vi
konstant er nød til at reflektere og justere vores pædagogiske gøremål, så vi
8

liver i stand til, at leve op til de krav og forventninger man stiller til en børne-
og ungdomsorganisation som vores.
Derfor er det vigtigt for os, at skabe et miljø, børnene de unge kan trives og
udvikles i, og som arbejder ud fra nogle etiske grundprincipper.
Pædagogiske overvejelser
Udgangspunktet for os ligger i barnet/den unge selv, i dets naturlige vækst,
interesser og behov. Vores fælles grundlag er respekten for og tilliden til
mennesket; opfattelsen af barndommens betydning og egenart. Barnet er en hel
person, dvs. at man ikke kun skal udvikle det intellektuelle, men også følelser,
motorik, kreativitet og det sociale.
Udgangspunkt for vores pædagogiske overvejelser er, at børnene/de unge er en
del af fællesskabet og skal samtidig forberedes til at blive en aktiv del af vores
postmoderne samfund. Vi er bevidste om, at vi har en central rolle i børnenes/de
unges opdragelse og skal i samarbejde med skolen og forældrene være med til at
fremme brugerne, så de bliver i stand til at indgå i de kontekster der danner
rammen for deres færden.
Således er det vores mål, at opdrage og socialisere vores brugere til frie
uafhængige mennesker, der bliver sig deres ansvar bevidst. Det pædagogiske
paradoks der opstår i og med, at man gennem ydre påvirkninger vil bringe et
menneske til ikke at lade sig influere af ydre påvirkninger er vi klare over. Den
udvikling der skal føre til selvstændighed kan kun ske igennem afhængighed og
er en modsætning i sig selv, som vi mener kun kan løses ved selv at være kritisk
og reflekterende over de pædagogiske gerninger vi udøver, samtidig med at
denne refleksivitet og skeptisk stillingtagen, må blive en del af barnets/den
unges personlighed. Eller sagt med andre ord en indre frihed opnås kun gennem
en ydre tvang, den der udøver denne ydre tvang må derfor være sig sit ansvar
bevidst og agere ud fra nogle etiske principper der tilgodeser at dette vores
fælles mål kan realiseres.
Dannelsesidealet
Dannelsesidealet skal derfor også ses i lyset af, at vi vil være med til at udvikle
individer der handler ud fra en humanistisk devise. Respektere og acceptere er
således grundværdier i vores pædagogiske arbejde med brugerne, lige som
empati indgår som et væsentligt element i den dannelses- og
socialiseringsproces vi vil være med til at manifestere hos individerne.
Ud fra et etisk grundlag, bliver således refleksiviteten omdrejningspunktet for
både personalets og børnene/de unges handlen og ageren.
Tilliden og tiltroen til den enkeltes menneskelige ressourcer er dermed
udgangspunktet for vores pædagogiske arbejde, hvor vi vil være med til at
udvikle mennesker der er sig deres ansvar bevidst og har udviklet den selvtillid
og selvværd der er nødvendigt for at kunne indgå i forpligtende relationer.
9

Derfor er grundlaget for vores arbejde heller ikke baseret på et sæt regler, der
skal administrere dagligdagen i vores institurion. Eksistensen af regler og
normer er begrænset til det yderst nødvendige, relateret til bl.a. de love der
danner udgangspunktet for vores arbejde.
Med afsæt i disse teser, siger det sig selv, at faste regler og normer ikke er noget
der præger huset, men er noget der er genstand for en konstant forandring og
meget overladt til den enkelte medarbejderne at håndtere. Ud fra nogle
samfunds- og institutionelle grund- og etik principper er det op til personalet, at
lære brugerne en menneskelig social adfærd, der er i overensstemmelse med
vores pædagogiske målsætning.
Pædagogikkens implikationer
For at kunne beskrive og forstå pædagogikkens indhold og opgave, må man
være klar over dets relationer til filosofien, psykologien, sociologien og
antropologien. Således går vi ud fra, at filosofien må finde svaret på hvad vi vil,
hvad der er målet i vores arbejde. Psykologien må give svar på, hvordan vi når
målet. Pædagogikkens væsentligste opgave er, at omsætte filosofiens og
psykologiens intentioner til praktisk pædagogisk virke, også med udgangspunkt
i de sociologiske og antropologiske antagelser, der danner rammen for vores
samfundsmæssige betingelser.
Derfor er vi af den overbevisning, at det er vigtigt at beskæftige sig med alle 5
indfaldsvinkler, for at kunne skabe en sammenhæng mellem teori og praksis.
Denne virksomhedsplanen er netop bygget op omkring disse præmisser og vi
mener, at kun hvis man har en forståelse for disse indikatorers implicitte
betydning, kan man arbejde målrettet i et pædagogisk henseende. Netop for at
kunne opnå en kausalitet mellem de intentioner og visioner man har sat sig og
det praktisk pædagogiske arbejde, man prøver at realisere.
Samfunds og menneskesyn
Vores pædagogiske ståsted tager sit afsæt i det samfunds- og menneskesyn, der
danner rammen for vores overordnede overvejelser. Den dialektiske idealistiske
opfattelse, er således det teoretiske grundlag for vores antagelser. For os er det
psyken, altså sjælen og bevidstheden der er styrende for udviklingen, samtidig
med, at dette sker i en gensidig vekselvirkende proces mellem mennesket og
dets miljø således, at begge påvirker og påvirkes – begge forandrer og forandres
derved selv. Vi opfatter derfor menneskets udvikling, som en proces der sker via
en vekselvirkning mellem det indre og det ydre. Ændringerne i mennesket kan
således ske ved at ændre på de ideer der påvirker det. Vi er derfor også af den
overbevisning, at det er mennesket selv der kan ændre samfundet og dets
strukturer. Vi kan som institution være med til at udvikle individer, der, med
udgangspunkt i en etisk og humanistisk bevidsthed, kender til de sociale
relationernes betydning. Således er vores filosofiske mål og bud, at samfundet
burde udvikle sig fra menneskelige mennesker til en menneskelig menneskehed
10

Senmoderne kontra postmoderne
Institutionen er meget bevidst om den accelererende udvikling, der kendetegner
dagens samfund. Spørgsmålet for os er, om vi stadigvæk befinder os i
modernitetens tegn eller om der ikke allerede har fundet et paradigmeskifte sted
til et postmodenesamfund.
Vi mener, at kunne konstatere, at vi ikke længere er styret af tradition, men
alligevel findes der strukturer i samfundet, som vi påvirkes af. Det vil sige, at de
normer og værdier, der var gældende i det præ-moderne, ikke eksisterer mere i
det omfang og den betydning det har haft for vores generation. I det senmoderne
sættes der spørgsmål ved det traditionelle og den måde man har sameksisteret
på. Selvrefleksiviteten har afløst mange af de værdier, der var med til at præge
det moderne samfund. Derfor må det være en af vores fornemste opgaver, at
danne vores brugere, så de bliver i stand til at indgå i sociale relationer, hvor det,
at acceptere forskelligheder, respektere den andens personlighed bliver alfa og
omega og hvor man samtidig bliver i stand til at udøve den empati der er
påkrævet. Dette er modsat det postmodernisterne hævder, nemlig en neoliberal
holdning, at hver er sin egens lykkes smed. Individualismen er et af
samfundsudviklingens kendetegn. Dette er til dels også en nødvendighed, hvis
man skal kunne danne en identitet og personlighed, hvor ens egen livsstilsvalg
og samfundets mangfoldighed skal udnyttes optimalt. Skal man blive i stand til
at navigere i videnssamfundets mangfoldighed, er det en forudsætning, at tage
udgangspunkt i ens egen personlighed og tilrettelægge fremtiden udfra
individuelle behov og interesser. Dog må denne individualiseringsproces ikke
føre til egoisme hos den enkelte. Derfor er det ikke kun de faglige kompetencer,
den enkelte burde udvikle, men lige så meget de sociale og
forandringskompetencerne. Dermed menes, at man burde være i stand til at
udvikle fleksibilitet, omstillingsparathed og dermed kreativitet, så individerne
bliver rustet til at kunne indgå i de lokale og globale kontekster, som de
uvilkårligt vil blive en del af.
Identitetsdannelse
Som mindretalsinstitution har vi en særlig opgave i henhold til den sproglige og
kulturelle udvikling af børnene/de unge. Vi er både kulturbærere og
kulturformidlere. Derfor må vores bestræbelser gå ud på, at vi eksplicit skaber
forudsætninger og muligheder, der er med til at skabe et miljø, hvor dansk sprog
og kultur bliver en naturlig del af brugernes og forældrenes hverdag.
Desuden må vi være bevidste om, at vores brugere ikke kun skal lære at indgå i
minoritetens kontekster, men også i majoritetens, samtidig med at
globaliseringen medfører, at vi også må ruste dem til, at blive en del af de
verdensomspændende bånd vi er omgivet af.
11

I denne triade er det svært for unge mennesker, at finde deres identitet og
ståsted. Derfor må vi lære individerne at håndtere denne konflikt på en
konstruktiv måde, så det kan give dem assimilerende aspekter af deres
muligheder.
9 c. Konflikter:
Et central emne i vores praktisk pædagogisk arbejde er håndteringen af de
konflikter der opstår blandt brugerne. Konflikter er en del af vores liv og noget
vi som pædagogiske personale må have en eksplicit mening om, hvis vi skal
være med til at socialisere individer, der lærer at kunne begå sig i vores
komplekse samfund.
Vi er overbevist om, at hvis vi lærer børn/de unge at håndtere konflikter på en
god og hensigtsmæssig måde, kan det skabe en læringsproces, der kan knytte os
tættere til de mennesker vi omgås med i vores hverdag. Dette giver dem nogle
erfaringer, der kan udvikle deres personlighed og frigive en masse energi, da
konflikter så ikke bliver til et irritationsmoment.
For et er helt sikkert, konflikter vil altid finde sted og kan ikke undgås, og de
hører med til socialiseringsprocessen, netop fordi mennesker er forskellige, med
deres helt egen personlighed og identitet. Dog skal vi lære at acceptere vores
forskelligheder og meninger, på en sådan måde, at vi kan bearbejde disse
uoverensstemmelser på en konstruktiv måde.
Derfor skal vi ikke altid løse en konflikt, vi må forsøge på at acceptere og
respektere hinandens værdier. Det er ikke altid let men evnen til at indleve sig i
et andet menneske kan hjælpe til at forstå hinanden.
Udgangspunkt for vores praktisk pædagogisk tilgang er mediationsmetoden,
hvor vi efter nogle bestemte metoder og mønstre prøver at arbejde målrettet med
emnet.
9 d. Personale:
Børnene/ de unge skal møde personale de kan skole på, der er nærværende,
igangsættende, hjælpende, der lytter og frem for alt, er der når børnene/de unge
har brug for dem. Mennesker er individualister også de ansatte, og det er vigtigt
for børnenes de unges udvikling, at de møder mennesker med forskellige
karakter, alder og egenskaber.
9 e. Klientel:
Mindretallet i den nordlige bydel er underlagt de samme præmisser som
flertalsbefolkningen, og vi ser vores klientel, vi arbejder for og med, som et
spejlbillede af miljøet. Dog taget i betragtning af, at vi som mindretalsinstitution
ikke er udsat for problematikken om integration af emigranter, da disse af
naturlige grunde ikke er en del af den danske folkegruppe syd for grænsen. Da
vi har et meget bredt klientel, fra socialt belastede hjem til middelklassefamilier
12

er forudsætninger for den enkeltes udvikling meget forskelligt, samtidig med at
vi implicit, er klar over, at en del børn og unge og deres familier kræver særlig
støtte.
9 f. Iagttagelser:
Et vigtigt arbejdsredskab er derfor iagttagelser, som foretages løbende, for
konstant at vide, hvor den enkelte udviklingsmæssigt befinder sig og for at
kunne gribe støttende ind. Forældrekontakt og handleplaner er en naturlig del af
vores pædagogiske arbejde og vi ser os som børnenes/de unges advokat og vi
hjælper familierne rådgivende og visiterende til det netværk vi i årenes løb har
opbygget.
Det centrale for os er at tage udgangspunkt i det enkelte individ, og prøve at
belyse den kontekst den enkelte indgår i. Vil vi være med til at fremme den
enkelte, må vi netop tage udgangspunkt i individuelle stærke og svage sider,
men være bevidste om at selvbevidsthed, selvagtelse og selvbestemmelse er
nøglebegreber, hvis man vil være med til at udvikle den enkelte i en positiv
retning. Samfundets krav har ført til, at det enkelte individ står i fokus. Skal
han/hun lære at indfri disse krav, er vi nød til, en socialisering og opdragelse der
baserer på dens enkeltes kvalifikationer og kompetencer, dog uden at dette fører
til egoisme hos den enkelte.
9 g. Arenaer og systemer:
Vi er beviste om at individerne interagerer forskelligt i forskellige arenaer, som
de er en del af. Vi er en arena, en verden, et system der kræver bestemte
forudsætninger, hvis man vil begå sig og være en del af det. Samtidig må vi lære
brugerne, at der findes verdener som f.eks. skole, familier, foreninger, venner
udenfor institutionen, der til dels stiller andre krav og kvalifikationer. For at
blive en del og kunne agere i andre sammenhæng er det vigtigt at arbejde med
de kompetencer man generelt har brug for i vores mega komplekse samfund.
9 h. Gruppesocialisering:
Da menneskets adfærd ikke kun bestemmes af dets egen personlighed, men i
mindst lige så høj grad af dets forhold til andre mennesker, dvs. samspillet med
andre, er gruppens betydning for socialiseringen af afgørende betydning for,
hvordan man målrettet, skal arbejde pædagogisk med børn og unge.
For os er der kvalifikative forskelle om det er to eller tre mennesker, en lille eller
stor gruppe man er en del af og sammen med.
Derfor er vi også overbevist om, at man har/spiller bestemte roller afhængig af
den arena/gruppe man er en del af.
For os er gruppens socialiseringsproces afgørende for, om unge kan udvikle sig
til individer der lærer at begå sig i vores moderne/postmoderne samfund, hvor
værdier er i opløsning og hvor sociale kompetencer kan blive alfa og omega. I
det moderne samfund kan der spores en øget individualisering af menneskerne,
alligevel mener vi dette harmonerer med antagelsen om, at gruppen har en
13

væsentlig betydning i socialiseringsprocessen og at dette ikke står i modsætning
til de tendenser man sporer i samfundet.
Disse overvejelser er med til, at vi som pædagogiske personale må være med til,
at være bevidste om, at fokus ikke alene må læges på individuel psykologien,
men at vi implicit også må tildele gruppepsykologi den status den burde have,
hvis vi vil være med til at udvikle brugere, der skal begå sig i vores mega
komplekse samfund
9 i. Læring
Da der også i en institution som vores foregår læring, og da man indenfor
daginstitutionsområdet er ved at etablere lære/læseplaner, er det for os naturligt
at inddrage det i vores pædagogiske overvejelser. Udgangspunktet for den
læring vi er med til at formidle, har sit teoretiske afsæt i situeret læring. Læring
er for os en proces, der foregår i samspil med andre mennesker i et
praksisfællesskab og ikke den traditionelle opfattelse af læring, som en
individuel, intellektuel proces, der bygger på undervisning. En central pointe
består for os i, at læring er knyttet tæt til situationen, at læringen er situeret.
Derfor har det afgørende betydning, hvordan arbejdet organiseres og ikke
mindst hvilke relationer, der etableres mellem de deltagende aktører.
Især problematikken omkring formidling af det danske sprog, har været med til,
at vi eksplicit vil skabe nogle rammer og forudsætninger, så brugerne bevidst
opfatter dansk sprog og kultur som en naturlig del af deres hverdag.
9 j. Medbestemmelse:
Fra medbestemmelse til selvbestemmelse lyder vores filosofiske bud på,
hvordan en optimal udviklingsproces skal foregå hos den enkelte. Til dette
formål har vi indrettet nogle demokratiske principper, der skal være med til at
gøre børnene de unge bevidste om, den aktive del de kan og skal blive end del.
Dette skal ikke kun ske på et formalt plan, men skal være en integreret del af
deres hverdag på vores institution. Børnemøder og klubråd er formelle instanser
vi har indrettet, hvor brugerne for mulighed for, at indøve og udøve spilleregler
der kendetegner humanistiske samfund.
De nye teknologier
Samfundsudviklingen har på mange måder haft indflydelse på vores
pædagogiske arbejde i institutionen. Den teknologiske udvikling især på
kommunikations og IT området er sikkert dem der er mest markante og i
øjnefaldene. Vi som institution har reageret på denne teknologiske udvikling og
prøver især på Pc´- området at holde os ajour, så også vores brugere kan drage
nytte af disse medier.
Vi har til det formål indrettet et pc-rum med fortiden 5 computere der alle er
opkoblet til Internettet. Det hører med til børnenes ageren, at de bruger både
14

mobiltelefonen og chatforums i Internettet for at kommunikere med hinanden.
Ligeledes bruges Internettet til vidensbase i forskellige henseender, bl.a. når de
skal udarbejde opgaver til skolen.
Da der stadig er familier der grundet være deres økonomiske forhold, ikke er i
stand til at anskaffe sig denne teknologi eller betale de faste omkostninger der er
forbundet med at besøge World Wide Web, er det vigtigt at der i institutioner
som vores, er uhindret adgang til denne verden.
Computerne er i dag blevet et kulturredskab som alle er nød til at kunne
anvende, vil vi være med til at danne individerne, kan vi ikke komme uden om
stille dette kulturredskab til deres frie benyttelse og lære dem at anvende det, ud
fra nogle almene etisk principper.
10. Pædagogiske overvejelse fritidshjem
Fritidshjemsafdelingen er et pasnings-, kulturelt- og pædagogisk tilbud til alle
børn der besøger en af skolerne under dansk skoleforening for Sydslesvig. For at
kunne leve op til kravet omkring pasning i henhold til loven som er beskrevet i
den tyske ”Kindertagesstättengesetz” og ønskerne fra forældrenes side, er vi
meget bevidste om vores rolle og opgave.
10 a. Hjemsendelse
Vi er meget påpasselig med fremmødet af børnene og sørger for, at de tager
hjem til de aftalte tidspunkter, når forældrene ikke selv skulle bringe eller hente
dem. Det er forældrenes opgave at meddele ændringer i børnenes mødetider.
Der tilstræbes at børnene selv bliver i stand til, at administrere hjemsendelsen i
samarbejde med den ansvarlige voksne.
10 b. Handleplaner:
Udgangspunktet for vores pædagogiske arbejde er det enkelte individ. Ved
hjælp af observationer og iagttagelser danner vi os et billede af den enkeltes
muligheder og behov. I samarbejde med forældrene, prøver vi på at iværksætte
handleplaner, så en optimal udvikling kan finde sted, og at vi er med til at give
dem de oplevelse og udfordringer der fremmer deres udvikling.
10 c. Aktivitetstilbuds formål:
Vores tilbud og aktiviteter er med til at en alsidig udvikling kan finde sted,
samtidig sørger vi for at den enkelte lærer at indgå i støre og mindre sociale
fællesskaber, og at der bliver opbygget et tillidsfuld forhold til personalet. Vi må
tage udgangspunkt i den enkeltes udviklingsstadie, for at kunne tilbyde en
målrettet indsats, så vi kan være sikker på at en alderssvarende udvikling finder
sted. Den aldersmæssige blanding af klientellet er for os en vigtigt del af
socialiseringen og er med til at børnene møder individer med forskellige alder,
karakter og baggrunde.
10 d. Basispædagogen:
15

Basispædagogen er den ansvarlige medarbejder til de tildelte fritidshjemsbørn,
som han/hun har ansvaret for, så barnet trives og udvikles i henhold til vores
pædagogiske intentioner. Han er kontaktperson overfor forældrene, der rådgiver
og støtter dem, samt er med til at iagttagelser bliver gennemført, handleplaner
iværksat og kontakten til skolen og andre institutioner plejes.
10 e. Indslusningsfasen:
Et vigtigt led i vores pædagogiske arbejde er indslusningsfasen for
nybegynderne i vores hus. En grundig informationssamtale er med til at
forældrene bliver klar over vores pædagogisk arbejdes intention og bliver
fortrolig med den hverdag deres barn skal blive en del af. Dette møde er med til
at pædagogen for et indtryk af barnets personlighed og sociale baggrund,
samtidig har det hensigten, at pædagogen og forældrene kan opbygge et
tillidsfuld samarbejde. For at en gnidningsfri start af børnene på institutionen
kan finde sted, tilstræber vi, at børnene begynder i den sidste uge af skolens
sommerferie, da der på dette tidspunkt kun er et begrænset antal af brugere der
besøger institutionen, hvor børnene har mulighed for at lære os at kende under
mere trykke forhold, inden et nyt livsafsnit for dem begynder.
10 f. Madpolitik:
I spisesituationen vil vi prøve, at skabe en rolig familær spisesituation og
komme i kontakt med det enkelte barn, for derigennem at kunne danne os et
indtryk af hvordan barnet trives. For børnene fra 1. til 3.kl forgår
spisesituationen i små grupper sammen med en voksen. Børnene fra 4.kl og
ældre spise i buffetform og bestemmer selv, hvornår de vil spise. Om fredagen
er der buffet for alle børn. De børn der ikke er tilmeldt madordningen, deltager i
spisesituationen med deres madpakker. Har et fritidshjemsbarn fødselsdag, må
det ønske sig en dessert. Dette gælder alle børn uanset deres deltagelse i
madordningen.
Det er oplagt at vi bruger situationen til en bevidst positiv indlæring af det
danske sprog, og håber herigennem, at der hos den enkelte ikke opstår den
opfattelse, at det danske sprog kun er et institutions sprog, men at det bliver en
naturlig del af deres hverdag.
Dansk madkultur er udgangspunktet for madplanen, dog sætter økonomien store
begrænsninger og der tilstræbes alsidige sund kost. Såfremt børnene kan lide
maden, skal der være så meget at børnene kan blive mætte.
Vi tilstræber at lære børnene at spise efter de almindelige bordskikke. Dog
tvinger vi ingen til at spise det de ikke kan lide, men prøver at motivere dem til
at smage. For at forældrene kan følge med i hvad børnene får at spise, bliver der
udarbejdet en madplan, som forældrene enten kan hente på institutionen, eller
læse på vores hjemmeside.
16

10 g. Lektielæsning:
Vi tilbyder forældrene, at deres børn kan få mulighed for at lave deres lektier
hos os, i rolige omgivelser under opsyn af en voksen. Vi hjælper ved
forståelsesproblemer og kontrollerer i det omfang det er muligt børnenes
opgaver i henhold til, orden, rigtighed og omfang. Samtidig prøver vi på at give
de børn der har problemer den hjælp og opbakning de har brug for. Så længe
ressourcerne tillader det, er det mulighed for, at vi giver børnene ekstrahjælp
eller forbereder Dem på de opgaver, prøver og diktater der er en del af de
enkeltes fags indhold.
Dog er det stadigvæk forældrenes overordnede ansvar og de bedes daglige
kontrollere om børnene indfrier de krav der bliver stillet fra skolen. Vi gør
opmærksom på at højtlæsning ikke finder sted, og at tilbudet omkring
lektielæsning kun finder sted fra mandag til torsdag. Lektierne der skal løses i
weekenden er ene og alene forældrenes ansvar, også for at sikre at forældrene
mindst en gang om ugen følger med i hvad barnet foretager sig i skolen. Ved
problemer som vi observerer i forbindelse med lektielæsning kontaktes
forældrene, så de nødvendige foranstaltninger kan iværksættes.
Derudover har vi et godt samarbejde med klasse- og faglærerne på Cornelius-
Hansen skolen, hvor vi med jævne mellemrum holder os orienteret omkring de
enkelte elevers faglighed og adfærd
Vi er bevidste om den vigtige opgave vi har i og med mange forældre kun i et
begrænset omfang magter det danske sprog, dog gør vi dem opmærksom på at
det ideelle også for barnet, ville være hvis de selv bliver bedre til sproget.
10 h. Børnenes udvikling:
Vores pædagogiske tilbud og aktiviteter basere på en overvejelse om, at vi vil
være med til at fremme den enkeltes alsidige udvikling. Vi tager afsæt i, at vores
dagligdag er præget af pædagogiske gøremål, der er med til at fremme børnenes
motoriske, sociale, emotionelle, intellektuelle, sproglige, fysiske og psykiske
udvikling. Det er basispædagogens ansvar, at individet trives på alle
udviklingsområder og bliver en aktiv del af fællesskabet, for at kunne udvikle
sig til en alsidig personlighed.
10 i. Medbestemmelse:
For at sikre at børnene bliver i stand til at deltage aktivt i samfundet, er det vores
intentioner, at en reel involvering af børnene i deres dagligdag finder sted. Vi er
opmærksomme på børnenes ønsker, ved at være aktiv lyttende og inddrager dem
i realiseringen af nye tiltag, det betyder at de bliver inddraget i så vidt et omfang
af institutionens virke som muligt. Demokrati er ikke noget overordnet teoretisk
fænomen, men noget vi prøver at inddrage i det daglige pædagogiske arbejde, så
den enkelte for en bedre forståelse for muligheden for involvering i
17

eslutningsprocessen. For også på det formelle plan, at have en instans hvor
børnenes demokratiske indflydelse bliver tilgodeset, har vi indrette et forum
under betegnelsen børnemøde, som skal være med til at fremme
demokratiforståelsen. Langfristet er det meningen, at det skal ses som et led i et
overordnet beslutningsmyndighed, hvor både repræsentanter fra børnemødet,
klubråd og personale skal have sidde.
10 j. Lejre, kolonier og større arrangementer:
Ikke kun dagligdagen kendertegner samværet med brugerne, men i lige så høj
grad arrangementer over et eller flere døgn. For at kunne få et bedre billede af
den enkelte og en intensivere kontakt mellem den voksne og barnet, er
overnatninger, lejre og lignende arrangementer et vigtigt led i vores
pædagogiske virke. Samtidig har det den effekt at brugerne bevæger sig i andre
arenaer. Strukturen af vores kolonier er bygget op om præmissen, at deltagerne
skal deltage aktivt, for at kunne få lejrene til at fungere. Vi bestræber os på at
størstedelen af vores lejre skal foregå nord for grænsen, så børnene møder dansk
kultur og hverdag, også for at møde mennesker og sproget på en naturlig måde,
så de for en indsigt i og en oplevelse af, hvad det vil sige at være dansk. Da det
under et lejrophold er svært at tilgodese de enkelte aldersgruppes behov, bryder
vi undtagelsesvis vores regel, omkring integrering af de forskellige børn, og
tilbyder derfor aldersspecifikke lejre. Kolonien skal helt klart ses med et
rekreationsformål og betragtes som børns ferie fra deres dagligdag, derfor
prøver vi på at realisere tilbudet, så alle har mulighed for at deltage. Ingen skal
på grund af økonomi, udelukkes fra at kunne være med i vores kolonier.
10 k. De nye teknologier:
Samfundsudviklingen har på mange måder indflydelse på vores pædagogiske
arbejde på institutionen. Den teknologiske udvikling, især på kommunikations-
og IT området, er sikkert den mest iøjnefaldende og markante.
De digitale medier er en naturlig del af børn og unges virkelighed i dag, og det
må som voksne og børne- og ungdomsinstitution forholde os til. Børn, der er
født i 1994 eller derefter, er vokset op med online medier som en selvfølgelig
del af livet. De skelner ikke på samme måde som voksne mellem online og
offline liv, for dem er begge dele lige naturlige. Med udviklingen af Internettet
er der i løbet af meget få år kommet nye måder at være sammen på. Mange børn
synes for eksempel at det kan være lige så værdifuldt at være sammen på nettet
som at være sammen i en stue.
Ligesom vi må lære vores børn at begå sig i trafikken, er det vores ansvar at
støtte dem, så de lærer at færdes sikkert og ansvarligt med net, mobil o.a.
På grund af disse overvejelser, har vi et computerrum med internet tilgang og….
- indført mediemøder, hvor vi regelmæssigt går i dialog med vores børn og unge
18

omkring bl.a. konsekvenser af adfærd på nettet, cybermobning, overforbrug,
sociale netværk o.l.
- sat filter på computerne for at beskytte børn og unge mod negative indflydelser
fra onlinemedier.
- sat tidsbegrænsninger for at styre forbruget.
- regelmæssig opsyn med computerrummet for at følge børnenes og ungernes
brug af medierne.
- vi laver individuelle aftaler efter forældrenes og/eller vores ønske.
Brugen af i-phones, mobiltelefoner, tablets, Nintendo o.l. forbyder vi ikke. Vi
iagttager nøje børn og unges brug af disse og reagerer når vi ser en
uhensigtsmæssig brug af disse.
Ønsker i flere informationer kan i påtale os ellers henviser vi til hjemmesiderne
www.sikkerchat.dk og www.klicksafe.de hvor der er rig mulighed for
information. Vi som personale prøver løbende at holde vores viden omkring
emnet ajour.
11. Klubberne
Klubberne er et tilbud der er underlagt den tyske lovgivning omkring ”Kinder
und Jugendhilfegesetz”. Tilbudet er åbent til alle medlemmer fra det danske
mindretal. Vores pædagogiske gøremål er præget af dansk ungdomskultur og det
der sker indenfor området nord for grænsen.
Klubben betragtes som en helhed og adskiller sig kun gennem åbningstiderne
for de forskellige brugergrupper. Dette er et bevidst valg for at gøre overgangen
fra den ene brugergruppe til den anden mere snedig, og for at sensibilisere den
enkelte for de forskellige aldersgruppers behov og ønsker.
11 a. Nye medlemmer:
Nye medlemmer for tildelt en tutor. Det er et erfarent klubmedlem, som skal
være med til at visitere den enkelte rundt i vores system, og besvare spørgsmål,
så det nye medlem hurtigst muligt lærer vores dagligdag at kende.
Ved et nyt medlem tilstræbes det, at der hurtigst muligt etableres en kontakt
mellem den nyes forældre og personalet. Vi bestræber os på at hjælpe og vejlede
forældrene omkring socialiseringen af klubmedlemmerne, så vidt de er
interesseret og dagligdagen og ressourcerne tillader det.
11 b. Aktiviteter:
Aktiviteterne og tilbud er tilpasset til den enkeltes aldersgruppes behov, ønsker
og interesser. Vægten lægger vi på at udvikle deres sociale kompetence, samt at
vi er bevidste om, at forandringskompetencer er et vigtigt led i den unges
udvikling, hvis han/hun skal blive en aktiv del af samfundet.
11 c. Lejre, kolonier og andre arrangementer:
19

Lejr og arrangementers har det samme formål, og gennemføres på samme måde
som i fritidshjemsafdelingen. For at kunne dække det voksende behov de unge
får, jo ældre de bliver, gennemfører vi flere og længerevarende arrangementer.
For at kompensere for disse tiltag holder vi lukket i skolens ferie. Ideelt ville det
være, hvis vi også i ferieperioder kunne holde åben og tilbyde forskellige
aktiviteter, dog sætter normeringen og økonomi en grænse for det for øjeblikket.
Lektielæsning
For medlemmerne i klubben er der lige som i fritidshjemsafdelingen mulighed
for at læse lektier. Børnene og de unge kan tage imod tilbudet efter skoletid og
frem til kl. 16.00, fra mandag til fredag. Der er mulighed for lektielæsning og
lektiehjælp, samt at vi også giver ekstra undervisning i det omfang det er muligt.
Ligeledes er der mulighed for, at forberede sig til opgaver, prøver og diktater.
Dog skal der understreges, at kommer man direkte fra skolen for at tage imod
tilbudet, bliver man nød til at tage hjem når man er færdig med sit arbejde. Dette
også for at understrege medlemskabet i klubafdelingen og at vi ikke vil oprette
kacherede fritidshjemspladser.
Vil man tage imod tilbudet skal klubpersonalet kontaktes, for at et konstruktiv
sammenarbejde mellem personalet, eleven, forældrene og de implicerede lærere
kan etableres.
11 d. Observationer:
Da vi grundet normeringen i klubben ikke er i stand til at foretage målrettede
iagttagelser, sker dette mere efter behov og gennem sporadiske observationer.
Dog mener vi, at vi også igennem dette instrument, er med til at kunne varetage
børnenes udvikling på en forsvarlig måde. Målet er ikke kun at skabe
meningsfyldte fritidsinteresser, men at skabe udviklingsmuligheder for den
enkelte, så de vedbliver med at være en aktiv del af systemet.
11 e. Medbestemmelse og klubråd:
Medbestemmelses problematikken har i de senere år kendetegnet vores
pædagogiske arbejde, som vi meget målrettet har arbejdet med. Både den
uformelle og den formelle indflydelse af medlemmerne kendetegner
dagligdagen i klubben. Målet for vores arbejde er en udvikling fra
medbestemmelse til selvbestemmelse, hvor de unge bliver i stand til at agere
under hensyntagen til andre mennesker, ud fra et etisk syn og kan løse de
problemer de bliver konfronteret med ud fra demokratiske og humanistiske
spilleregler. Klubrådet er et vigtigt led i denne proces, hvor de unge for
mulighed for at udøve indflydelse. To af klubrådets repræsentanter er medlem af
forældrerådet og to repræsenterer institutionen i byens Jugendparlament. De
unge bliver inddraget i arbejdet, ud fra nogle pædagogiske overvejelser, der skal
være med til at gøre dem bevidste om, at arbejde er en naturlig del af ens
hverdag, hvis man skal opfylde sine behov. Sådan har vi ved hjælp af disse
antagelser, kunne gennemføre forskellige projekter, som vi ellers ikke havde
20

været i stand til. Dette har også ført til, at vi har kunnet spare en del
personaleressourcer
11 f. Videnssamfundet:
I en tid hvor medierne for større og større betydning, må vi have en eksplicit
holdning til, hvordan vi vil lære de unge brugen af dem, så dette ikke fører til en
negative personlighedsudvikling. Det er forbundet med visse risici at omgås
disse nye ændrede informationskilder, der kræver at den enkelte udvikler en
kritisk holdning til dem, så han/hun ikke bliver påvirket af dem på en
uhensigtsmæssig måde. Samtidig må der helt klart understreges, at der også
ligger mange positive aspekter og muligheder i denne teknologi.
11 g. Seniorklub:
Seniorklubben er et tilbud til medlemmer der kun sporadisk dukker op i vores
institution og ikke trækker på mange ressourcer. Dette er typisk ældre
medlemmer, der ikke mere i det omfang har brug for vores pædagogiske tilbud.
Derudover er det et tilbud til dem der i eget regi planlægger og gennemfører
egne aktiviteter og projekter. Til dels forgår disse tiltag udenfor husets
åbningstid.
12. Forældresamarbejde
For at kunne tilgodese det enkelte individ er en god, åben og tillidsfuld
forældrekontakt af afgørende betydning, for at kunne indfri de krav vi stiller til
os selv. Den daglige kontakt til forældrene er med til at sikre at samarbejdet
fungerer og at der kan reageres overfor barnet/den unge når dette er nødvendigt.
Mange børns opvækst er præget af en institutionel opdragelse, dette betyder at
både vi og forældrene skal gå i dialog, hvis en hensigtsmæssig udvikling skal
kunne finde sted. Vi gennemfører ikke forældrekonsultationer, men kontakter og
tilbyder forældrene hjælp og støtte i de situationer hvor de har brug for det.
Samtidig må forældre efter aftale kontakte den ansvarlige basispædagog, for at
få et nuanceret billede af hvordan brugeren fungerer i vores system.
Forældremøder og forældrearrangementer er med til at udbygge den gode
eksisterende kontakt. Her har man mulighed for under mere uforpligtende
former at møde hinanden, hvor samtalen ikke kun behøver at dreje sig om det
enkelte barn, men også give indsigt i familiernes livssituation.
12 a. Forældrerådet:
Forældrerådet er et organ der skal sikre forældrenes indflydelse på børnenes
dagligdag hos os, hvor vi bestræber os på at involverede dem i så mange
beslutninger som muligt. Forældrerådet har aftalt, at de mindst mødes to gange
om året, med muligheden for at indkalde til møderne når en af parterne, dvs.
forældrene eller personale, ønsker dette. For øjeblikket har vi en kollektiv
ledelse, med en kontaktperson. Møderne er åbent for alle institutionens brugere,
personale og forældre.
21

12 b. Forældrerådet sammensætning:
Valgt blandt forældre til klubbørnene: Thomas Purrucker (2007)
Roland Kriza (ud. 11/2006)
Valgt blandt forældre til fritidshjembørnene: Sønke Wischneski (2008)
Valgt blandt forældre til fritidshjembørnene: Nikolaj Becher (2008)
Valgt blandt forældre til fritidshjembørnene: Michael Kopf (2008)
Valgt blandt uklub medlemmerne: Maik Hansen (
13. Personalepolitik
Vi tilstræber at organisere institutionen efter det ”organiske system”, dog er vi
klar over, at vise praktiske rutiner baserer på et ”mekanisk system”. Uden at det
skal tolkes, som en manglende samarbejdsvilje partner imellem, men som et
udtryk for effektiviteten i arbejdet for børn og unge. En nærmere forklaring af
begreberne ”mekanisk og organisk system” er vedhæftet virksomhedsplanen
som bilag.
I arbejdets tilrettelæggelse tager vi udgangspunkt i brugernes behov og ønsker,
så vidt dette kan forenes med husets virksomhed og det er disse faktorer der er
afgørende for planlægningen af den enkeltes arbejdsskema, under hensyntagen
til arbejdstagerens ønsker og behov.
Fra ledelsen til afdelingsniveau har vi et hierarkisk system. Det daglige arbejde i
de enkelte afdelinger skal organiseres i egne - og teamansvarsområder, som
udfra politiske-, organisationens mål og vores egen målsætning prøver at
realisere de forskellige arbejdsopgaver.
Hver medarbejder har fået tildelt en funktion med ansvarsområder/
arbejdsopgaver som hun/ han udfra virksomhedsplanen løser.
Vi vil anerkende, at vi er forskellige personer og at vi indenfor rammerne, har
vores egen måde at arbejde på og bidrager til at løse fællesopgaven.
Derfor ser vi huset som en helhed, hvor hver afdeling er lige vigtig.
Det er vores intention at sikre, at personalet arbejder efter en pædagogisk line og
handler efter fælles værdigrundlag.
Det er os derfor magtpåliggende at alle i personalegruppen oplever institutionen
som deres arbejdsplads og tager ansvar overfor hele institutionen.
Vi tager udgangspunkt i en demokratisk ledelsesform, hvor alle medarbejder
skal komme til ord og vi er lydhøre overfor hinandens ideer og tanker.
Vi må acceptere at en demokratisk ledelsesform har sine grænser, der er
begrundet i de forskellige personligheder, SDUs og myndighedernes krav.
Derfor vil vi være en institution der følger med tiden, hvor medarbejderne og
huset har mulighed for at videreudvikle sig, samtidig med, at samarbejdet skal
22

være præget af de samme kompetencer vi anser for vigtige for børnene, nemlig
faglige, forandrings og sociale kompetencer.
Kommunikation imellem husets medarbejder er vigtigt for os. For at realisere
dette , gennemføres der mindst en gang om året medarbejdersamtaler, hvor det
forgangne års arbejde evalueres og fremtiden aftales.
Ligeledes er regelmæssige personalemøder, med hele personalegruppen en
vigtig led i husets arbejdsrutiner, derudover har vi indført.
område/afdelingsmøder, så afdelingerne og teamene kan koordinere og
planlægge deres arbejdsopgaver, samt at der er mulighed for at nedsætte ad-hoc
udvalg, der skal tage sig af og forberede større tiltag og arrangementer.
Institutionens mødekultur
Da huset består af 2 afdelinger med i alt ca. 200 børn/unge og 18 medarbejdere,
har vi valgt at opbygge vores specielle struktur for afholdelse af møderne.
Ugentligt finder der om mandagen et afdelingsmøde sted for
fritidshjemssektoren. Her er det planlægning af de aktiviteter og arrangementer
der finder sted i ugens løb, samt de medarbejdere der er knyttet til dem, der er
det centrale. Alle 4 uger finder der er et stort afdelingsmøde sted, hvor alle
relevante tiltag omkring fritidshjemsafdelingen bliver drøftet. Ligeledes finder
der alle 4 uger et klubafdelingsmøde sted, hvor alt vedrørende denne afdeling
bliver taget op. Et fælles husmøde alle 4 uger, for alle ansatte, skal være med til
at der er kontinuitet i husets udvikling, samt at der bliver diskuteret overordnede
aspekter. De tiltag, der overlapper afdelingerne, vil være genstand for
perspektivering. For at kunne garantere husets udvikling og for at kunne følge
med i den videnskabelige teoretiske udvikling, der finder sted på vores område,
er der alle 4 uger afsat tid til et emnemøde.
Derudover er der nedsat et mødeforum, hvor basispædagogerne diskuterer
enkelte børn og de handlingsforslag, der kunne blive tale om. Da vi arbejder
meget med participering, er der nedsat et udvalg der beskæftiger sig med
medbestemmelse og dets realisering til pædagogisk praksis. Derudover bliver
der konstant nedsat ad-hoc udvalg der tager sig af forberedelsen,
gennemførelsen og evalueringen af større aktiviteter og arrangementer.
Derudover inviterer den overordnede organisation med mellemrum til møder,
konferencer og kurser, så en kontinuerlig videreudvikling af institutionerne og
medarbejderne er sikret.
14. Eksterne samarbejdspartner
Vi har i årenes løb opbygget et godt og tillidsfuldt samarbejde med børne- og
ungdomsinstitutioner fra mindretallet, flertalsbefolkningen og Danmark.
Vi ser kun positive aspekter i samarbejdet med andre, det er en god hjælp i
omsætningen af vores virksomhedsplan. I samarbejdet med andre bliver vi
inspireret af deres pædagogiske tiltag og den kultur formidling der finder sted de
enkelte steder. Målet må være en konstant videreudvikling af husets
23

pædagogiske målsætning og det sker i og med, at fokus ikke kun er rettet
indadtil, men at man også lader sig inspirere af det arbejde andre udfører.
For at kunne leve op til en moderne pædagogisk institution er deltagelsen i
arbejdsgrupper, konferencer o.l. indenfor mindretallets rækker,
flertalsbefolkningens og de dansk organisationer og institutioner uundværligt.
Det er vigtigt for os at udveksle erfaringer med andre og vise vores holdninger,
for at en videreudvikling af institutionen kan ske, også i forhold til den særlige
situation vi som mindretal er udsat for. Gennem deltagelsen i arbejdet med vores
forskellige samarbejdsparter vil vi garantere, at en optimal indflydelse på
beslutninger bliver sikret.
Vil vi også i fremtiden leve op til de krav vi selv stilles os, er vi nød til at kunne
agere i den kontekst der danner rammen for vores arbejde og som er med til at
skabe de forudsætninger en pædagogisk børne- og ungdomsinstitution er udsat
for i et postmoderne samfund.
24