1,86 MB - Sundhedsstyrelsens Rådgivende Videnskabelige Udvalg ...

Tabel 3. De ti behandlinger, der hyppigst udføres i frisørsaloner i Danmark.
Ugentligt Antal gange
gennemsnit* pr. arbejdsdag
Klipning i vådt hår (n=2387) 36,4 7,3
Hårvask (n=2361) 27,8 5,6
Hovedbundsmassage (n=1621) 19,8 4,0
Klipning i vådt hår efter alle typer hårfarvning (n=2208) 14,7 2,9
Helfarvning med permanent hårfarve (n=2173) 9,3 1,9
Hårkur (n=1435) 7,8 1,6
Reflekser med indpakning (n=2096) 6,8 1,4
Farvning af bryn og/eller vipper (n=2001) 5,3 1,1
Farvning af udvoksning (n=1745) 4,6 0,9
Reflekser med hætte (n=1598) 4,5 0,9
* en arbejdsuge svarer til 5 arbejdsdage
lå i top (tabel 3). Således angav 86,6 % af frisørerne,
at de dagligt havde våde hænder i 2
timer eller mere, og heraf rapporterede 54 %,
at de havde våde hænder i mere end 4 timer
dagligt.
Forskellige typer af hårfarvning var også
blandt de hyppigst udførte frisørbehandlinger,
og blev næsten alle udført mindst 1 gang dagligt.
Handskebrug
Næsten alle frisører svarede, at de brugte handsker
på deres arbejde (98,2 %), men handskebrug
til de enkelte behandlinger varierede
meget (tabel 4). Størstedelen af frisørerne benyttede
handsker til helfarvninger eller blegninger
(93-97,7 %), mens handskebrug var
mindre udtalt til reflekser og permanentbehandlinger.
Hårvask blev sjældent udført med
handsker (10,0 %), men dog blev der hyppigere
brugt handsker til hårvask efter hårfarvninger
(48,9 %).
En ud af fem frisører svarede, at de genbrugte
deres handsker. Af de frisører, der ikke tog et
par nye handsker hver gang, vendte mere end
41 % af dem handskerne på vrangen, før de
genbrugte dem (tabel 5). Det svarer til, at 8 %
af samtlige frisører i Danmark vender deres
handsker på vrangen, før de genbruger dem.
Konklusion og perspektiver
Dette studie viser, at håndeksem stadig er
almindeligt forekommende blandt frisører, og
at eksponeringen for vådt arbejde og kemikalier
i frisørprodukter er høj pga. utilstrækkelig
og forkert brug af handsker. Studiet beskriver
endvidere en massiv underrapportering af
håndeksem som arbejdsbetinget lidelse, og at
hovedårsagerne til den manglende anmeldelse
både skal findes hos frisørerne selv (”Jeg troede,
at det ville gå over”) og hos lægen (”Min
læge gjorde mig ikke opmærksom på muligheden”).
Resultaterne i afhandlingen understreger, at
både håndeksem og andre arbejdsbetingede
lidelser har store konsekvenser for frisørers
karriere og illustrerer hermed også behovet for
en forbedring af frisørers arbejdsmiljø. Her vil
en meget vigtig brik være, at de skadelige
kemikalier i frisørprodukter bliver substitueret
med mindre skadelige alternativer - både til
gavn for frisører, deres kunder og forbrugere af
kosmetiske produkter.
Information er grundlaget for at kunne træffe
et bedre valg. Derfor er det nødvendigt, at alle
aktører i frisørbranchen er informeret om de
helbredsrisici, der er forbundet med at arbejde i
faget, så de nødvendige forholdsregler kan
tages.
14 miljø og sundhed 18. årgang, nr. 2, september 2012