1,86 MB - Sundhedsstyrelsens Rådgivende Videnskabelige Udvalg ...

miljoogsundhed.sst.dk

1,86 MB - Sundhedsstyrelsens Rådgivende Videnskabelige Udvalg ...

Vi har heller ikke kendskab til kemiske stoffer

i kontormiljøet, der kan give astma og allergi.

Formaldehyd og astma hos børn har været

meget omtalt, men formaldehyd giver ikke

eller forværrer ikke astma. Phthalater i støv er

ligeledes sat i relation til astma, men der ses

ingen dosis-respons sammenhæng.

Er der da ikke problemer med kemikalier?

Et eksempel er ”den toksiske sofa”, hvor poser

indeholdende dimetylfumarat var anbragt inde

i sofaen for at hindre svampeangreb under

fugtige forhold, f.eks. transport til Europa. Når

så poserne blev varme, fordampede det

kemiske stof til luften og trængte gennem tøjet,

hvor det forårsagede smertefulde blærer og sår.

Et andet eksempel er de perfluorerede siloxaner

i nanosprayprodukter, der medførte letale

lungeskader i mus, hvor produkter baseret på

ikke-fluorerede siloxan forbindelser er harmløse.

Tak til foredragsholderne for gennemlæsning

og kommentering af manuskriptet og til

Karsten Andersen, Velux A/S for udlån af foto.

Abstracts fra årsmødet d. 24. maj

2012 om nanomaterialer

Session 1: Forekomst, eksponering og

effekter

Forekomst, eksponering, effekter.

Forskning i nanosikkerhed i Danmark

Ulla Vogel, Det Nationale Forskningscenter

for Arbejdsmiljø, København og DTU

Nanotech, Danmarks Tekniske Universitet

ubv@arbejdsmiljoforskning.dk

Vi har de sidste 8-10 år forsket i nanosikkerhed

både på verdensplan og i Danmark. Inden for

human toksikologi er der ved at tegne sig et

klart risikobillede. Vi har industriel anvendelse

af nanopartikler i Danmark. Nanopartiklers

fysisk/kemiske egenskaber gør, at der potentielt

er risiko for større eksponering ved håndtering

af nanopartikler (Schneider and Jensen

2008). Samtidig er der nu evidens for, at frie

nanopartikler har større helbredseffekter end

tilsvarende kemikalier med større partikelstørrelse

(Bourdon et al. 2012; Saber et al. 2012).

Dermed er der både større eksponeringspotentiale

og større helbredseffekter, hvilket nødvendiggør

en større forskningsindsats på nanosikkerhedsområdet.

Det Nationale Forskningscenter har sammen

med Københavns Universitet, Danmarks

Tekniske Universitet, Syddansk Universitet og

Teknologisk Institut fået en bevilling på 30

mill. kr. fra Arbejdsmiljøforskningsfonden til

at danne Dansk Center for Nanosikkerhed.

Formålet med Dansk Center for Nanosikkerhed

er at skabe, indsamle og formidle detaljeret

viden om, hvordan arbejderes helbred påvirkes

af eksponeringer for teknisk fremstillede nanopartikler

og nanomaterialer, og hvordan helbredsricisi

i praksis kan håndteres.

Centrets forskning vil bidrage til alle led af en

fuldgyldig risikovurdering, og organisatorisk

vil centrets forskning omfatte 4 centrale temaer,

der samlet indeholder 14 delprojekter:

• Bedre eksponeringsvurdering

Centret vil udvikle og anvende metoder og

modeller til eksponeringsvurdering, der

også omfatter måling af partiklernes antal,

størrelsesfordeling, overfladeareal samt

partikelkarakteristika (f.eks. partiklernes

form og overfladernes kemiske sammensætning

samt reaktivitet).

• Bedre toksikologiske undersøgelser

Centret vil undersøge effekter af relevante

eksponeringer for nanopartikler i dyremodeller

i forhold til akut luftvejstoksicitet,

kræft, hjerte-kar-sygdom og effekter på

graviditet.

• Bedre kendskab til de grundlæggende virkningsmekanismer

Centret vil udforske de grundlæggende

virkningsmekanismer med fokus på tre

hovedhypoteser: 1) Eksponering for nanopartikler

udløser en inflammation (betændelsesreaktion),

der indirekte fører til helbredsskader,

2) Reaktive kemiske egenska-

48 miljø og sundhed 18. årgang, nr. 2, september 2012

More magazines by this user
Similar magazines