30.05.2012 - Lyngby Taarbæk Kommune

ltk.dk

30.05.2012 - Lyngby Taarbæk Kommune

Til Medlemmerne af Grønt Råd

Referat fra Grønt Råds møde 30. maj 2012

Tilstede:

Grønt Råd:

Hans Nielsen (formand) Danmarks Naturfredningsforening

Nanna Ilmer (næstformand) Dansk Kano- og Kajakforbund

Søren P. Petersen Dansk Vandrelaug

Lone Pryner Samrådet for Børne- og Ungdomsorganisationer

Morten Hejl Lyngby-Taarbæk Jagtforening

Mikkel Kure Jakobsen Dansk Ornitologisk Forening

Poul Ravnløkke Dansk Handicaporganisationer

Anne Messmann Dansk Botanisk Forening

Sven Norup Naturstyrelsen Hovedstaden

Kommunalbestyrelsen:

Dorthe la Cour

Birgitte Hannibal

Christina Stenberg Lillie

Teknisk Forvaltning:

Majbritt Jensen Miljø & Vej

Gert Juhl Miljø & Vej

Malene Fischer Miljø & Vej

Der var mødt 3 borgere

Afbud:

Jesper Andersen-Rosendal Friluftsrådet og Turistforeningen for Kgs. Lyngby

Jeppe Tønsberg Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv

Dagsorden:

Mødet indledtes med en præsentationsrunde.

1. Godkendelse af dagsorden

Godkendt

2. Godkendelse af referat fra mødet den 29. februar 2012

Godkendt

8. juni 2012


3. Opfølgning på sidste møde

• Rådets logo blev godkendt. Mikkel oplyste, at sortspætten ikke er set i Frederiksdal Skov i

år og kun 2-3 gange i Dyrehaven, men håber, at den kommer tilbage som ynglefugl.

• De vedtagne retningslinjer for Grønt Råds virke var udsendt og revideres en gang årligt.

• Hans Nielsen havde deltaget i møde på Gentofte Rådhus om lokalplanen for

Garderhøjfortet, og stiforbindelsen fra Garderhøjfortet til Fæstningskanalen foreslås nu

placeret i Lyngby-Taarbæk på hele strækningen fra fortet til Fæstningskanalen.

4. Orientering fra formanden

Ingen bemærkninger

5. Handicapstier i Lyngby-Taarbæk

Poul Ravnløkke fortalte om Kringelstien i Vestskoven, der blev anlagt i 1996 som en særlig

handicapsti. Han mente, at mange stier i Lyngby-Taarbæk har et underlag, der er velegnet til

handicapstier. Der bør ved stiens start være et skilt, der fortæller, at det er en handicapvenlig sti.

Han har ikke set nogle klart definerede kriterier for handicapstier, men underlaget skal være fast.

Nanna Ilmer foreslog, at vi forsøgte at skaffe oplysninger hos handicaporganisationer om krav til

handicapstier, og at der nedsættes en arbejdsgruppe, der kunne finder eksempler på stier, da det vil

være uoverkommeligt at gennemgå alle stierne.

Søren P. Sørensen anførte, at nogle stier uden tvivl opfyldte kravene til handicapstier, mens andre

kan bringes til det ved mindre ændringer.

Beslutning:

Der blev nedsat en arbejdsgruppe bestående af Nanna Ilmer, Søren P. Petersen, Poul Ravnløkke og

Jette Leerbeck.

Arbejdsgruppen får som opgave at finde eksempler på stier i Lyngby-Taarbæk:

• der i dag opfylder kravene til handicapstier

• der vil kunne bringes til at opfylde kravene til handicapstier ved mindre ændringer

f.eks. af bomanlæg, trapper eller kantsten

• der vil kræve større ændringer for at opfylde kravene til handicapstier og samtidig vurdere,

hvor stort et behov der er for, at handicappede får adgang til den pågældende sti.

6. Problemer med løse hunde i naturområder

Hans Nielsen indledte med at fortælle om problemerne med løse hunde i naturområder som Lyngby

Åmose og Mølleådalen, hvor der bl.a. er rådyr, og at der mangler klar information om, hvor løse

hunde er tilladt.

Anne Messmann: Der er hundeskov i Slotsparken og på Borrebakken. Der er altid skiltning i

statsskoven, hvor overtrædelser også bliver påtalt, men når man kommer ud af statsskoven er der

hverken skilte eller påtale, og så har hundeejerne svært ved at forstå, at løse hunde er forbudt.

Morten Hejl nævnte, at alle hunde ville løbe efter rådyrene, når de var lidt på afstand af ejeren, og at

der er mange løse hunde også hvor der skiltes med, at hunde skal holdes i snor.

Anne Messmann nævnte problemer i Mølleådalen, hvor rålam bliver skambidte og stressede. Hertil

kommer, at der er mange mennesker og børn, der ikke bryder sig om, at hunde kommer løbende og

springer op ad dem.

Nanna Ilmer foreslog, at vi opfordrede kommunen til at informere bedre om, hvor hunde skal være i

snor, og hvor de må være løse.

Jette Leerbeck, tidligere kredsformand for Dyrenes Beskyttelse, oplyste, at Borrebakken altid har

været et fritløbsområde for hunde, og at hun tidligere forgæves havde kontaktet kommunen for at få

etableret en indhegning for løse hunde, så de ikke kunne løbe ind på Parkkirkegården eller skade de

mange rådyr, der kommer til området.

Sven Norup oplyste, at Naturstyrelsen ikke brød sig om navnet hundeskov, da det gav indtryk af, at

det er hundeejernes skov alene, og at hundene bare kunne slippes løs uden at være under kontrol.


Fritløbsskove er et bedre ord, da hundeejerne altid skal have kontrol over deres hund, og da den

aldrig må lades ude af syne.

Gert Juhl oplyste, at kommunen i 1996 havde udgivet en folder, hvor løse hunde var tilladt i

Slotsparken, på Borrebakken, i Syvstjerneskoven, Furesøparken og Tordals Mose. Tordals Mose er

siden blevet fredet med en fredningsbestemmelse, der forbyder løse hunde.

Beslutning:

Grønt Råd anbefaler, at der udarbejdes helt klare retningslinjer for, hvor i kommunen hunde må

være løse, og at det formidles, at løse hunde er forbudt alle andre steder.

7. Adopter en gravhøj eller en sø

Hans Nielsen oplyste, at det skulle opfattes som et tilbud til foreninger, en skole eller borgere, der

kunne have lyst til at medvirke til at opnå en højere kvalitet i plejen af en gravhøj eller en sø.

Nanna Ilmer fandt, at det var en glimrende ide at give folk mulighed for at gøre noget i fællesskab

om noget, som interesserer dem.

Beslutning:

Grønt Råd anbefaler, at kommunen tilbyder foreninger, institutioner og borgere mulighed for at

adoptere en sø eller et fortidsminde for at engagere dem i indsatsen for at skabe en rigere natur,

smukkere fortidsminder og større folkelig viden om naturen og fortidsminderne.

8. Hestelovens konsekvenser for kulturmiljøer og landskabsværdier

Hans Nielsen oplyste, at hesteloven betyder, at der kommer meget skrappe krav til alle hestehold i

2020, da de bl.a. skal opfylde de samme krav som gælder for nye stalde. Næsten alle hestestaldene i

Lyngby-Taarbæk befinder sig i gamle og bevaringsværdige bygninger, som ikke vil kunne opfylde

lovens krav uden voldsomme ombygninger, der vil forringe deres kulturhistoriske værdi voldsomt.

Mange af gårdene ligger i områder omfattet af bevarende lokalplaner eller fredninger, hvor der

næppe vil kunne opføres nye staldbygninger. Hestene er vigtige for kommunen, da de både

afgræsser vores grønne områder og giver stor livskvalitet for de mange hesteinteresserede borgere.

Hans Nielsen foreslog, at Grønt Råd henvender sig til alle hestehold i kommunen med et

spørgeskema og indkalder til et offentligt møde, hvor problemer og løsninger kan drøftes.

Jette Leerbeck oplyste, at der er mange heste, der lever under kummerlige forhold på grund af

dårlige pladsforhold i staldene, og at der var nogle heste, der gik i mudder til livet i foldene.

Nanna Ilmer fandt, at pladsforholdene skulle opfyldes, men at der måske kunne dispenseres fra

lysforholdene, når hestene kommer ud hver dag. Hun foreslog endvidere, at problemer med

foldenes størrelse og bundforhold indgår i undersøgelsen.

Anne Messmann foreslog, at der i staldene anvendes pærer, der giver lys svarende til dagslys.

Beslutning:

Grønt Råd henvender sig til alle hestehold i kommunen med et spørgeskema om stalde og folde og

indkalder til et offentligt møde, hvor problemer og løsninger kan drøftes.

9. Fastlæggelse af tid og sted for Grønt Råds årlige besigtigelse

Hans Nielsen foreslog, at besigtigelsen blev i august f.eks. den 23. august eller 30. august af et

område med invasive arter og fredninger, hvor en plejeplan er under udarbejdelse.

Beslutning:

Der udsendes forslag til dato og tid for besigtigelsen med dagsordenen med en frist på 8 dage, og at

tidspunktet derefter bliver fastlagt ud fra, hvor flest kan deltage.

10. Fastlæggelse af tidspunkt for mødet i januar/februar 2013.

Det blev besluttet, at mødet i januar/februar 2013 bliver torsdag den 31. januar 2013 kl. 19.00.


Sager fra Rådets medlemmer

11. Naturkvalitet v. Botanisk Forening

Anne Messmann foreslog, at kommunen fastsætter mål for naturkvaliteten i de enkelte områder, der

plejes, dvs. hvilke planter man ønsker at fremme, og at det på den baggrund besluttes, hvor tit og

hvornår der skal slås, eller om der kan ske afgræsning.

Majbritt Jensen oplyste, at der kommer et hav af klager fra borgerne, hvis græsset ikke bliver slået.

Der blev fra flere sider peget på vigtigheden af at få formidlet til borgerne, at de færre slåninger

havde til formål at øge biodiversiteten og at give borgerne større naturoplevelser. Det skulle

kombineres med information om, hvilke planter, der ikke må plukkes eller fjernes fra området.

Mikkel Kure Jacobsen foreslog information i Det Grønne Område om floraen i kommunen.

Beslutning:

Grønt Råd anbefaler, at kommunen registrerer naturkvaliteten i de områder, der plejes og indretter

plejen med henblik på at opnå størst mulig biodiversitet og størst mulige naturoplevelser, og at det

følges op med en informationsindsats over for borgerne.

12. Nyt fra Rådets medlemmer

Der var intet nyt.

Orienteringssager

13. Miljømilliardprojektet for Mølleåsystemet

Hans Nielsen oplyste, at Danmarks Naturfredningsforening er imod, at det rensede spildevand ledes

til Kalvemosen i Rudersdal, da det vil skade Søllerød Sø, Vejle Sø, Store Kalv og Furesøen.

Søren P. Petersen spurgte, om Lundtofte Renseanlæg kunne opfylde kravene, der blev stillet. Hans

Nielsen oplyste, at det kunne det godt, men at det ikke var tilstrækkeligt til ikke at skade søerne.

14. Bekæmpelsen af invasive arter

Ingen bemærkninger

15. Forslag til vandhandleplan for Lyngby-Taarbæk

Hans Nielsen oplyste, at handleplanen kom i offentlig høring i nær fremtid, og fandt at 327 mio. kr.

til udbygning af 2 regnvandsbassiner var et meget stort beløb.

Gert Juhl oplyste, at beregningerne var foretaget af Lyngby-Taarbæk Forsyning.

16. Registrering af § 3 områder

Hans Nielsen oplyste, at Naturstyrelsen ville foretage opdateringen næste år.

17. Eventuelt

Jette Leerbeck spurgte, om nogen vidste, hvorfor man måtte lave hundetræning på Parkkirkegården,

i Sorgenfri Slotspark og på boldbanerne på Stadion ned mod Gyrithe Lemches Vej.

Det blev besluttet at spørge forvaltningen herom til næste møde. Hun undrede sig desuden over, at

man må have hunde i snor, hvor der er græssende dyr. Nanna Ilmer oplyste, at der er mange steder,

hvor man tillader, at hunde føres i snor gennem foldene, fordi der hidtil har været adgang for hunde.

Birgitte Mouritz Jensen spurgte om kommunens fjernvarmeplaner er noget, der er relevant for

Grønt Råd. Hans Nielsen svarede, at det var relevant som en del af kommunens klimapolitik, og at

han næste dag havde møde med kommunen og DTU, hvor det ville blive drøftet, hvordan klima kan

komme på dagsordenen for næste møde i Grønt Råd.

Nanna Ilmer havde konstateret, at Naturstyrelsen havde fjernet deres affaldsstativer på deres arealer

uden for Dyrehaven og spurgte, om det samme ville ske i Dyrehaven. Sven Norup oplyste, at alle

skraldespande var fjernet uden for Dyrehaven på grund af besparelser, men at det forsætter i

Dyrehaven, hvor der overvejes færre større opsamlingssteder med mulighed for sortering.

More magazines by this user
Similar magazines