hjerte Klimaet har - Energiforum Danmark

energiforumdanmark.dk

hjerte Klimaet har - Energiforum Danmark

Foto: Sune Olander Rasmussen, NEEM ice core drilling project, www.neem.ku.dk

8 / Energiforum Danmark juni 2010

Klimaet

har

hjerte


flimmer

Vi lever på en dynamisk jordklode, hvor vilkårene ændrer sig. Sådan har det altid

været, og det må vi mennesker acceptere. Men vi har en etisk og moralsk forpligtigelse

til at forhindre de problemer, vi kan gøre noget ved. Det siger iskerneforsker Jørgen


Peder Steffensen i dette interview om klimaændringerne

Energiforum Danmark juni 2010 / 9


i 1980'erne talte alle om syreregnen, der

dræbte de svenske og tyske skove, ødelagde

marmorstatuer og fik metaltagrenderne til at

ruste. Snakken blev fulgt op af handling, der

gjorde, at villaejere i dag igen uden bekymring

sætter metaltagrender på deres huse.

For menneskelig indgriben fik stoppet syreregnen.

Det er til gengæld ikke muligt for nogle

mennesker at stoppe den syreregn, der kan

blive konsekvensen af den islandske vulkan

Eyjafjallajökulls udbrud. Den berømte askesky

indeholder nemlig svovl og syre. Det, at

vi ikke kan stoppe den syreregn, som kommer

naturligt af vulkanudbrud, gør bestemt ikke

kampen for at stoppe den menneskeskabte

syreregn overflødig. Det siger Jørgen Peder

Steffensen, der er glaciolog og lektor på Niels

Bohr Instituttet på Københavns Universitet.

Han har gennem sin forskning i iskerner

fra den grønlandske indlandsis set på blandt

andet forholdet mellem CO2 i atmosfæren og

temperatursvingninger gennem tiden. Og han

er ikke i tvivl:

– Vi kan kollektivt styre CO2-udslippet ved

at handle. Vi kan kollektivt gøre noget ved

det. Og den del, vi kan gøre noget ved, skal

vi gøre noget ved. Vi har et dybt moralsk og

etisk ansvar, siger han og trækker parallellen

til syreregnen.

Han er ikke i tvivl om, at der er globale klimaforandringer.

Hans forskning viser, at klimaet

til alle tider har varieret, men de menneskeskabte

udledninger af CO2 risikerer at

bringe os ud, hvor vi ikke har været før.

– Atmosfæren er i en tilstand, som natu-

Af Malene Dissing,

journalist

10 / Energiforum Danmark juni 2010

Om CO2 og

champagne

Man ved, at når jordens temperatur er

lav, så er indholdet af CO 2 i atmosfæren

det også, mens en varmere klode

hænger sammen med et højt indhold af

CO 2 i atmosfæren.

– Det er ligesom med champagnen

– den lægger man i køleskabet, og så

sprutter den ikke så meget, når man

åbner den. Det er simpelthen fordi, at

når det er koldt, så er der mere plads til

CO 2 'en i væsken. Og på samme måde

er det i havene. Vand smider CO 2 ud,

når det er varmt, og opsuger CO 2 , når

det er koldt. Der er derfor en balance

mellem verdenshavene og atmosfæren,

påpeger Jørgen Peder Steffensen.

ren ikke har kendt til, så vi har ingen paralleller.

Ved et lille skub kan klimasystemet skifte

gear, så det hele bliver meget mærkeligt, og

vi kommer ud i helt ukendt land, slår forskeren

fast.

At klimaet ændrer sig er altså ikke nyt,

men det er nyt, at vi selv er med til at skabe

ændringerne. Og det er vi, siger Jørgen Peder

Steffensen:

– Problemet videnskabeligt set er, at vi

ikke har beviset i form af en smoking gun for,

at klimaforandringerne er menneskeskabte.

Vi har indicier. Hvis klimaforandringerne ER

menneskeskabte, så er ventetiden til beviset

kommer så lang, at det vil være for sent at

gøre noget. Det er ikke for sent endnu. Vi får

en opvarmning på to grader, tror jeg, men dér

har vi været før, siger lektoren.

Han skynder sig at sige, at selv om han ikke

vil forklejne klimaændringerne, der skyldes

udledningen af CO2, så er overbefolkning af

kloden en langt væsentligere forklaring på

mange af de problemer, der i dag tilskrives

klimaændringerne.

Istid eller global opvarmning?

Det kan være svært at sammenkoble snakken

om global opvarmning med den viden, som

Jørgen Peder Steffensen i øvrigt øser ud af.

For ifølge forskerne burde vi være på vej

mod koldere klima og en ny istid. En istid,

som ifølge nogle forskere kan blive den sidste,

fordi den bliver permanent.

– Jorden er 4½ milliarder år gammel. De

sidste 35 millioner år har vi været i en ishussituation,

hvilket vil sige, at der er is nok på

jorden til at dække et helt kontinent. Og de

sidste 10 millioner år er jordens klimasystem

gået i selvsving, hvor det ikke rigtigt kan bestemme

sig for noget, og så får vi nogle kurver,

der ligner hjerteflimmer, når vi ser på

temperaturerne. Og det er den flimmerting, vi

kalder istid. Den sidste million år har vi haft ti

istider, der hver består af cirka 80 procent istid,

der hver varer 70-100.000 år og 20 procent

varmeperioder, der varer 10-25.000 år, forklarer

Jørgen Peder Steffensen.

Og efter de hjerterflimmer-lignende kurver

at dømme, så er det ved at være tid til en ny,

kold istid.

– Det dur ikke i klimadebatten. Nogle mener

jo, at vi netop derfor uden problemer kan

hælde CO2 ud i atmosfæren. Men det argument

holder ikke. CO2 i atmosfæren udsætter

ikke den næste istid. Man gør bare tingene

værre, siger glaciologen og henviser atter til

klimasystemets ustabilitet, der gør, at menneskets

CO2-udledninger kan få det ud i en ny

og ukendt type selvsving, fordi vores udledninger

skubber i en anden retning.

Global klimaterror

– Vores viden er, at vi lever i en dynamisk verden,

hvor vilkårene kan ændre sig, og vi må

ikke tage tingene for givet. Vi kan ikke reparere

med et quick-fix. Det vil svare til at pisse

i bukserne for at holde varmen. Det gør ondt

værre. Og derfor skal civilisationens forbrug

og vores påvirkning af kloden mindskes, siger

Jørgen Peder Steffensen.

Han peger igen på den fundamentale forskel

på det, som er menneskets værk og det,

der er uden for vores kontrol. At der måske

kommer en ny istid kan vi ikke gøre noget ved,

hvorimod det Jørgen Peder Steffensen kalder

global klimaterror er menneskeskabt. Derfor

har vi et valg og kan gøre noget andet.

Vi er for mange

Det er helt tydeligt, når man sidder over for

manden, der står for at skulle på sin 24. feltekspedition

til den grønlandske indlandsis, at

han brænder for sit fag, men at hans engagement

også går ud over hans eget snævre

fagområde. Derfor udtaler han sig også gerne


om befolkningsvæksten på kloden og de konsekvenser,

det får for os, når vi er over seks

milliarder mennesker på jorden.

– Når redningsbåden er så fyldt, så falder

der nogle i vandet ved det mindste skvulp,

konstaterer iskerneforskeren og citerer en

amerikaner, der tidligere har rådgivet George

Bush sr., da han var præsident for at have

sagt, at den kinesiske etbarnspolitik har frelst

jorden for 865 millioner ekstra forbrugere.

– Bemærk ordvalget!

Flere nuancer

Jørgen Peder Steffensen mener, at det er et

uomtvisteligt faktum, at mange af de problemer,

der i dag tilskrives klimaforandringerne,

skyldes helt andre ting. Nemlig, at vi er blevet

for mange om de ressourcer, vi har. Og

at ressourcerne ofte ikke reguleres godt nok.

Han nævner eksempler fra flere kontinenter

på, hvordan blandt andet vandmangel ofte

unuanceret tilskrives klimaforandringerne. Et

eksempel er, hvordan en gletsjer i Bolivia er

smeltet. Det er i medierne blevet udlagt som

baggrunden for, at der er vandmangel i hovedstaden

La Paz.

– Tidligere var der 320.000 indbyggere i

La Paz. Nu er der 1,7 millioner. Og på Google

Earth kan man se meget grønne græsplæner

og swimmingpools. Det ligner Hollywood,

men er et velhaverkvarter i La Paz. Det handler

om watermanagement og befolkningsvækst,

siger Jørgen Peder Steffensen, men

understreger endnu engang, at han med dét

argument altså ikke ønsker at forklejne, at

vi har globale klimaændringer. Men det er

vigtigt, at tingene ses i deres rette sammenhæng.

n

Foto: Sune Olander Rasmussen Foto: Ed Stockhard

Lektor og iskerneforsker Jørgen Peder

Steffensen (øverst) er nu på sin 24.

ekspedition til Grønland, så han har en

del erfaring med at få hentet iskerner

op fra indlandsisen. At bore en iskerne

kræver helt specielt udstyr, som

kun findes i ganske få eksemplarer i

verden. En meter iskerne vejer ca. 7

kg, og der bores i gennemsnit omkring

3 meter iskerne pr. boring. Iskerner

skal helst opbevares ved –20°C eller

koldere, så både boring og målearbejde

foregår under sneen i haller. Forskerne

kan måle isotop-sammensætningen i

islagene og derved udvinde information

om klimaet flere hundrede tusinde

år tilbage i tiden.

Antarktis vokser i

den ene side

Medierne beretter i ny og næ om, at

store isområder brækker af iskappen på

Antarktis. Dette ses som en indikation

på, at isen smelter som følge af den

globale opvarmning.

Jørgen Peder Steffensen forklarer, at

istabet sker på den såkaldte vestlige del

af Antarktis. Faktisk øges ismængden

på den østlige del af det isdækkede

kontinent.

– Varm luft kan indholde mere vanddamp

end kold luft. Og det betyder,

at det nu sner mere end tidligere på

Antarktis, så den østlige del vokser.

Og uanset hvor meget olie vi brænder

af, så smelter hele Antarkis altså ikke.

Gennemsnitstemperaturen er under

minus 30 grader, fortæller Jørgen Peder

Steffensen.

Det, der er afgørende for, om

verdenshavene vil stige, er, om massebalancen

af is fastholdes – altså at

der dannes lige så meget is, som der

smelter. For øjeblikket taber vi mere is

end der dannes på globalt plan.

Energiforum Danmark juni 2010 / 11

Alle fotos: NEEM ice core drilling project, www.neem.ku.dk

More magazines by this user
Similar magazines