TEmA: rehabilitering efter kommunalreformen - Hjernekassen
TEmA: rehabilitering efter kommunalreformen - Hjernekassen
TEmA: rehabilitering efter kommunalreformen - Hjernekassen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Af AASE EnGBErG,<br />
forSKninGSKonSUlEnT, Dr. mED.<br />
Den nationale strategi<br />
for behandling af traumatisk hjerneskade og<br />
tilgrænsende lidelser – før strukturreformen<br />
Det følgende er et sammendrag og en ajourføring af<br />
artiklen: A Danish national Strategy for Treatment and<br />
rehabilitation after Acquired Brain injury 2007 (1) * . Artiklen<br />
beskriver situationen op til <strong>kommunalreformen</strong> 1. januar<br />
2007. i fokus 4 2008 følger 2. del af artiklen, der ser på<br />
erfaringerne og faldgruberne <strong>efter</strong> strukturreformen.<br />
*) Tallene i parantes henviser<br />
til litteraturlisten,<br />
som findes i netudgaven<br />
af artiklen på<br />
www.vfhj.dk/default.<br />
asp?PageiD=1801<br />
4<br />
rEhABiliTErinG EfTEr rEformEn<br />
i 1997 skete der noget bemærkelsesværdigt inden for<br />
den danske neuro<strong>rehabilitering</strong>. En vision, af overlæge<br />
i Sundhedsstyrelsen hans Peder Graversen, kaldet<br />
’en national strategi’, blev af Sundhedsstyrelsen sat<br />
på tryk i redegørelsen “Behandling af traumatiske<br />
hjerneskader og tilgrænsende lidelser”(2).<br />
forud for dette gik et langt og spændende forløb,<br />
som i korthed vil blive opridset i det følgende.<br />
redegørelsens kommissorium var dels at beskrive<br />
den aktuelle situation dengang. og dels at<br />
komme med forslag til en fremtidig organisering af<br />
den samlede indsats – fra den akutte fase til den <strong>efter</strong>følgende<br />
behandling, pleje og genoptræning. Det<br />
er yderst bemærkelsesværdigt, at redegørelsen således<br />
ikke alene omfattede sygehusdelen, men også<br />
organisering af indsatsen <strong>efter</strong> sygehusforløbet for<br />
alle sværhedsgrader af hjerneskader.<br />
En vigtig part i hele forløbet var de daværende<br />
amter, som både var driftsherrer for sygehusene og<br />
styrende organer for den specialiserede genoptræning<br />
og <strong>rehabilitering</strong> <strong>efter</strong> sygehusfasen. Efter amternes<br />
nedlæggelse 1. januar 2007 er der – som beskrevet<br />
i det følgende – opstået en helt ny situation,<br />
som desværre indebærer en risiko for et tilbageslag<br />
for den gunstige udvikling, der var sat i gang med<br />
’den nationale strategi’.<br />
Hjerneskadebehandling i Danmark før 1997<br />
Det vil være en overdrivelse at sige, at genoptræning<br />
af de sværest skadede havde en fremtrædende plads<br />
inden for det neurologiske fagområde i Danmark i<br />
årene frem til 1997.<br />
mens den akutte behandling af de svært og middelsvært<br />
traumatisk skadede gennem mange år har<br />
været centraliseret på de neurokirurgiske afdelinger,<br />
var den <strong>efter</strong>følgende sygehusbehandling spredt ud<br />
på mange forskellige afdelinger – hver med nogle<br />
få patienter pr. år, og erfaringsgrundlaget herfra for-<br />
blev derved beskedent. Specielt for de langvarigt<br />
bevidsthedssvækkede var spredningen uheldig.<br />
i den lange tid, der kunne gå inden patienten kom<br />
til bevidsthed, skete det ofte, at den skadede blev<br />
yderligere invalideret på grund af mangelfuld forebyggelse<br />
af senfølger, som beskrevet i tekst og billeder<br />
allerede af rusk et al i 1969 (3) og i nyere tid af<br />
Davies (4). resultatet blev ikke sjældent anbringelse<br />
af disse – som regel yngre mennesker – på plejehjem<br />
for ældre, som ikke var bemandet med specialuddannet<br />
personale.<br />
var patienten inden for nogle uger heldig at vågne<br />
så meget op, at han kunne deltage i genoptræning,<br />
kunne genoptræning på de specialiserede afdelinger<br />
for rygmarvsskadede i hornbæk eller viborg komme<br />
på tale. logopæd, dr. med. inger vibeke Thomsens<br />
langtids-opfølgningsundersøgelser fra hornbæk (5)<br />
viste senere, at der for disse patienter kunne ske<br />
fremskridt gennem en længere periode, end man<br />
hidtil havde regnet med.<br />
1985 og 1994, to skelsættende år<br />
i 1985 skete der et afgørende fremskridt for genoptræningen<br />
<strong>efter</strong> sygehusfasen: Center for hjerneskade i<br />
København og vejlefjord Centeret i Jylland blev oprettet,<br />
og senere fulgte seks andre centre rundt om i landet.<br />
Professor og neuropsykolog Anne-lise Christensen,<br />
var den ledende kraft bag denne udvikling. (6,7) Det<br />
nye var, at genoptræningen var holistisk og neuropsykologisk<br />
baseret, og at den var kombineret med<br />
fortsat fysisk træning. Alt sammen med det sigte at<br />
hjælpe patienterne så vidt muligt tilbage til et integreret<br />
socialt og – om muligt – arbejdsmæssigt liv.<br />
Samme år – 1985 – blev hjerneskadeforeningen<br />
stiftet. Endnu en vigtig begivenhed fandt sted i 1994,<br />
hvor Amtsrådsforeningen etablerede videnscenter for<br />
hjerneskade, som siden har varetaget en central funktion<br />
i form af indsamling og formidling af viden. målgrupperne<br />
er i dag dels offentligheden som helhed, dels de<br />
kommunale forvaltninger, genoptræningsinstitutioner<br />
og skoler, patient- og pårørendeorganisationer. vigtige<br />
redskaber i denne sammenhæng er blandt andet<br />
videnscenterets hjemmeside (vfhj.dk) samt tidsskriftet<br />
“fokus” og afholdelse af konferencer.<br />
Processen frem mod realisering<br />
af visionerne fra 1997<br />
hjerneskadebehandling og genoptræning stod som<br />
beskrevet ikke på bar bund frem til 1997, men det ka