kreds :kontakt - Luthersk Mission i Vestjylland

kredskon.lm.vestjylland.dk

kreds :kontakt - Luthersk Mission i Vestjylland

hilsen fra Kiabakari

10

Hos Paulo i Buswahili

kære Venner

Her fra Kiabakari vil vi sende jer en hilsen. For tiden har vi besøg af mine forældre

Jens og Lene Holm, så vi nyder dagene meget. Vi har også fået en »gæst«

mere, som Tanzanierne siger, nemlig lille Hanna. Hun blev født i Nairobi i Kenya

d. 2. april, og vi havde barnedåb i den lokale kirke den 6. maj. Hun trives og

er lige begyndt at smile - til stor fornøjelse både for forældre og bedsteforældre!

Neema elsker at sidde med hende på skødet og give hende knus eller prøve på

at holde hende i hånden. Så vi føler jo ikke, hun er »gæst« mere.

Tiden bruger jeg derfor herhjemme, men inden barslen underviste jeg nogle

måneder på bibelskolen i at læse i biblen, bønsliv og syning. Eleverne er nu i

gang med 2. semester, men desværre har vi måttet sende to elever bort. Det

var en rigtig træls sag med svære beslutninger. Jeg var dog ikke involveret, men

det påvirker alle, når sådan noget sker. Dybt i kulturen hedder det sig, at det,

som ikke bliver opdaget, ikke er forkert. Dvs. der, hvor du fejler mest, er sådan

set, at du bliver opdaget i det, du gør. Det medfører, at der foregår en hel masse

ting skjult, som vi ofte bliver meget overraskede over, når vi som missionærer

opdager det. Jo længere tid vi har været her i Tanzania, jo mere bliver vi klar

over, hvor lidt vi faktisk forstår af kulturen. Det kan i sådanne situationer være

svært at se, hvordan vi kan gøre en forskel her. Det kan se ud som om, de slet

ikke har forstået noget som helst af den gode undervisning, de får. Når vi på

denne måde kommer til at fokusere på problemerne, og vi oplever frustrationer

i arbejdet, så er det vigtigt at holde fast i, at det er Gud som virker i mennesker,

både at ville og at virke for hans gode vilje (Fil. 2,13) Det må vi huske hinanden

på. Han kaldte både os og dem og begyndte sin gerning - og tak og lov - så er

det også Ham, der vil fuldføre den.

(fortsættes næste side)

More magazines by this user
Similar magazines