Et er teori - noget andet er praksis

ET ER TEORI – NOGET
ANDET ER PRAKSIS…
Alt for ofte høres det fra studerende og ansatte i
folkeskolen at seminariet præsenterer studerende for
nogle teoretiske perspektiver som ikke finder
anvendelse i praksis. At have med børn at gøre i
dagligdagen handler om noget helt andet end det de
studerende lærer.
Men hvad er årsagen til dette umiddelbare
misforhold?

Dagens program
9.00 oplæg
9.45 pause
9.55 øvelse med udgangspunkt i en case
10.35 pause
10.45 oplæg og start på gruppediskussion
11.30 pause
12.15 færdiggørelse af diskussion og fælles drøftelse
13.00 pause
13.10 dannelse af grupper til projektforløb: skolen i
samfundet
13.30 mulighed for vejledning i forhold til afklaring
af eksamensemner
14.30 tak for i dag
Maria-Christina Schmidt

Opstartsøvelse 3 & 3
Diskuter ud fra arbejdsspørgsmålene
til dagens tekster:
Hvad karakteriserer henholdsvis praktisk
og teoretisk viden?
Hvorfor kritiserer nogle af forfatterne
den handleforeskrivende teori? ?
Maria-Christina Schmidt

Vi kan sjældent realisere alt det
gode vi vil…
Megen opdragelse og undervisning udføres
under forhold hvor ”eftertænksomheden og
den gode vilje på en eller anden måde er
indlejret i
Tvang (børnene er der ikke frivilligt)
Magt (der skal præsteres noget for at man
kan klare sig som både elev og som lærer)
Rutine (den voksne er til stede for at tjene
penge, ikke nødvendigvis for at udføre det
gode).”
(Muschinsky 2002:289)
Maria-Christina Schmidt

Den dobbelte fejlslutning
”Hvis man sætter lighedstegn mellem begrebsparret
tanke og handling og begrebsparret teori og praksis, begår
man en dobbelt fejlslutning.
Herved transformeres spændinger mellem intentioner og
betingelser nemt til modsætninger mellem teori og
praksis.
Det som betinger forholdet mellem tanke og handling er
i høj grad lærerens rammebetingelser og lærerens egne
for-forståelser”
(Nørregaard Rasmussen 2004:7)
Maria-Christina Schmidt

Praksis er ikke praktiseret teori
Praksis er noget man gør mere eller mindre
bevidst
Det som styrer praksishandlinger, er den
historisk konkrete situation (fx
overleverede kulturelle koder,
kropsliggjorte værdier, strukturelle og
materielle forhold mv.) – ikke bevidstheden
Men man kan/bør reflektere over sine
handlinger før & efter de er sket
Maria-Christina Schmidt
(Muschinsky 2002:290)

”Teori er afgørende for hvad vi ser i
en praksissituation”
Hvis man mener teori ikke behøves, må
den grundlæggende antagelse være at man
kan forstå praksis ud fra egne erfaringer
Men måske man netop så kun ser og
forstår det, som passer med ens egne fordomme
Teoretiske begreber/synsvinkler kan være
med til at ’forstyrre’ vores tolkninger
”Teoretisk viden kan gøre det muligt at se
mere og derved også vise hen til nye
handlemuligheder ” (Nørregaard Rasmussen 2004:10)
Maria-Christina Schmidt

Men hvad er forskellen på teoretisk
og praktisk viden?
1) Videnskabelig teori, hvor
videnskabsmandens ”… rolle er at udtrykke
virkeligheden, ikke at bedømme den”
(Durkheim 1975:62)
2) Kunst, ”… den praktiske erfaring, læreren
har erhvervet sig i kontakt med børnene og
under udøvelsen af sin profession” (Durkheim
1975:68) ”Det er nødvendigt (…) at reservere
navnet kunst til at det, som er ren praksis
uden teori.” (Durkheim 1975:69)
3) Praktiske teorier er til for at dirigere
handling, de er ikke handling men nærmere
handlingsprogrammer
Maria-Christina Schmidt

Eller sagt på en anden måde…
1) Videnskabelig viden dvs. teori
som beskrivende og forklarende
2) Teknologisk viden, dvs. teori
som har et internt forhold til
normative udsagn
3) Praktisk viden eller praktisk sans
Maria-Christina Schmidt

Handleforskrivende teorier bør
nedtones i læreruddannelsen
Dvs. man skal ikke indføre mere abstrakt
teori men derimod lægge ”… større vægt på
selvstændige empiriske undersøgelser af
skolevirkeligheden, eksempelvis for at finde
ud af, hvordan børn i 3. klasse lærer
subtraktion eller hvorfor karakterfordelingen
er forudsigelig, når man kender
forældrenes socio-kulturelle kapital.”
(Callewaert og Steensen 2004: 9).
Maria-Christina Schmidt

At undersøge (i) praksis, ikke kun
afprøve…
Faren er at lærerstuderende hovedsageligt
beskæftiger sig med spørgsmål om hvordan gør vi
det og: ”… aldrig konfronteres med spørgsmålet
hvad er dette for noget? Hvor kommer det fra?
Hvorfor er det på den måde osv.” (Callewaert og
Steensen 2004:10)
Denne tilgang bør også præge praktikken således
at det ikke blot handler om at afprøve fx en
matematikfaglighed, men i ligeså høj grad handler
om at iagttage, undersøge og beskrive den
praksislogik som udspiller sig i praktikken
Maria-Christina Schmidt

Derfor er mit mål for jeres
læreprocesser
”At de studerende får blik for at ikke kun
praktisk og teknologisk viden er nødvendigt
for at blive en professionel lærer. Dvs. at
de kan finde mening i at beskæftige med
teori som videnskab (som beskrivende og
forklarende) for at kunne fange den
historisk konkrete kontekst som deres
intentioner spiller i og med.”
(Foreløbigt arbejdsmål i min
lektoransøgning)
Maria-Christina Schmidt

Forskellige erkendelsesinteresser i
forskellige teorier
Normativ teori
har et internt
forhold til hvad der
er godt og skidt
har tendens til at
være
handleforskrivende
udtaler sig om det
som bør være
Maria-Christina Schmidt
Deskriptiv teori
undersøger
virkeligheden
empirisk
beskriver, analyserer
og forklarer (sociale)
forhold
udtaler sig om det
som er

lærer
A: Individet som
forklaringsmodel
Analytiske/deskribtive
forklaringsmodeller
lærer
lærer
lærestof
(indhold)
C: Den didaktiske
trekant
B: Samspil mellem
to aktører (dyade)
elev
Maria-Christina Schmidt
elev
klasserummet
D: Strukturalistisk
model
Jf. Imsen 2003:96

Øvelse med udgangspunkt i
Maria-Christina Schmidt
casen om Ole
1. Runde: Diskuter i grupper på 4 hvad I
mener er på spil i Oles situation – og hvad
der bør gøres
2. Runde: Påtag jer den udleverede rolle og
deltag i personalemødet
3. Runde: Analyser de divergerende
positioner som I har været vidne til.
Redegør for sammenhængen mellem de
forskellige problemidentifikationer og de
pædagogiske handlestrategier

Man kan ikke bare agere
automatisk efter en opskrift…
Videnskabelig TEORI Andres PRAKSIS
T
t
Lærerens egne
teoretiske overvejelser
(teori)
Maria-Christina Schmidt
P
p
Lærerens egne praksis
Kristensen 1993:176

At arbejde med sin ’praksisteori’
Maria-Christina Schmidt

Hvad er god undervisning?
Tænk på en undervisningssituation du
synes var god. Hvad gjorde
underviseren/læreren, hvad var
indholdet, hvem var de lærende…? –
skriv nogle stikord/lav et mindmap,
vær så konkret som mulig (2 min).
Tænk så på en undervisningssituation
som var dårlig… - og skriv igen
Maria-Christina Schmidt

Diskuter jeres foranderlige system
af kundskab, erfaring og værdier
Gå sammen i grupper på ca. 3 og
fortæl jeres oplevelser til hinanden (3
min. til hver)
Diskuter hvad der kendetegner jeres
fortællinger. Hvilke praksisbaserede,
teoribaserede og etiske argumenter
benytter I jer af – jf. Handal og
Lauvås 2002:43f (15 min.)
Maria-Christina Schmidt

Diskuter med din sidemand/quinde
Er I enige i tesen at ”Enhver lærer
har en ’praksisteori’ om undervisning,
og at denne teori er subjektivt den
stærkeste faktor lærerens
pædagogiske praksis”
Handal og Lauvås 2002:19
Hvorfor/hvorfor ikke?
Maria-Christina Schmidt

Undervisningens sammensatte
sammenhæng…
Maria-Christina Schmidt
Jf. Imsen
2003:113