Neel og Peter Götz fortæller... - Det Danske Missionsforbund

missionsforbundet.dk

Neel og Peter Götz fortæller... - Det Danske Missionsforbund

NR 57

DECEMBER 2008

120. ÅRGANG

For et barn er født os,

en søn er givet os,

og herredømmet skal ligge

på hans skuldre.

Man skal kalde ham

Underfuld Rådgiver,

Vældig Gud,

Evigheds Fader,

Freds Fyrste.

Esajas 9, 5


Magasinet udgives af Det Danske Missionsforbund og

udkommer 8 gange om året, heraf er de to temablade

Magasinet udsendes til menighedernes medlemmer.

Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis Missionsforbundets

teologiske grundlag.

Abonnement

Abonnement: Kr. 325,–

(Pensionister kr. 275,–)

Ansvarshavende

Forbundsrådet

v/formand Bo Lundgaard

Se oplysninger nedenfor

Redaktionsgruppe Menighedsstof

Søren Mortensen, Ultvedparken 68

9382 Tylstrup. Tlf. 98 26 13 41

smort@stofanet.dk

Redaktionsgruppe Temastof

Per Hansen

Enghavevej 3, 3200 Helsinge

Tlf. 48 79 39 48 / 26 16 06 52

redaktion@ddm–magasinet.dk

Jeanette Munksbøl

Faste medarbejdere

Peter Götz

Gunni Bjørsted

Ruben Andersen Hoel

Tomas Lindholm

Annoncer

Kr. 3,25 pr. sp/mm for digitalt materiale. +25% for

opsætning.

Støtteannoncer kr. 3,– pr. sp/mm.

Henvendelse til Missionsforbundets sekretariat (se

nedenfor).

Nyt om navne

Deadline: den 1. 3 måneder før bladet udkommer.

Henvendelse til Missionsforbundets sekretariat (se

nedenfor).

Ekspedition

Birgitte Tinggaard Nielsen

Folstedvej 35, 9700 Brønderslev

Tlf. 98 82 32 11

magasinet@nypost.dk

Grafi sk design

Giraffe | mail@giraffe.dk

Oplag og Tryk

1.250 hos HANDY PRINT, Skive

ISSN 1603–1954

Missionsforbundets sekretariat

Rosenlunden 17, 5000 Odense C

Tlf.: 66 14 83 31. Fax: 66 14 83 00

Nordea Reg 2374 konto 0370110700

ddm@email.dk www.missionsforbundet.dk

Missionsforbundet

Missionsforstander: Peter Götz,

Hyacintvej 6, 3060 Espergærde

Tlf. 49 17 04 16

missionsforstander@missionsforbundet.dk

peter@goetz.dk

Formand

Bo Lundgaard

Fælledvej 16, 7200 Grindsted

Tlf.: 75 32 48 85

formand@missionsforbundet.dk

KALENDER

16. januar 2009 Forbundsrådsmøde. Odense

16.-18. januar 2009 Spejderledertræf Houens Odde

27-28. februar 2009 Spejderrådsmøde, Odense

7. marts 2009 Formandsmøde

2


3

Religionsfrihed

Af missionsforstander Peter Götz

Det er mange år siden, at religiøse

spørgsmål i Danmark har fyldt så

meget i dagspresse og medier som

nu. Det skyldes mange ting. Bl.a. en

ny åndelig søgen i det danske folk,

og udfordringen til at leve side om

side med 200.000-250.000 muslimer

(dvs. ca. 10 gange så mange

som det, frikirkerne tæller). Dette

og fl ere andre momenter har fået

mange danskere til at spørge efter

sine åndelige rødder.

Men samtidig med at vi hver især besinder

os på vores åndelige og religiøse fundament

og måske fi nder glemte rigdomme

frem, bliver nye problemstillinger vigtige:

Hvordan lever man side om side i gensidig

respekt og dog med ret til at missionere

for sin tro – og frihed til at konvertere?

Hvordan indretter vi os i skoler og institutioner,

så alle mennesker anerkendes for sin

ret til at leve, tro og tale – og klæde sig –

ifølge sin overbevisning? Hvordan

værner vi om ytringsfriheden

uden at krænke det,

andre anser for helligt? – Er det virkelig

en løsning at rense det offentlige rum for

religion og religiøse symboler?

Om nogen skulle være forkæmpere for

religionsfriheden, burde det være os frikirkefolk.

For ikke ret mange generationer

siden, var det vores egen kamp. Den gang

gjaldt det retten til at døbe på den måde,

vi anså for rigtigt, samles udenfor den anerkendte

kirke til forkyndelse, bøn og lovsang,

etablere os i egne samfund, osv.

Det er i virkeligheden både rigtigt og forkert,

når vores statsminister ønsker det

offentlige rum renset for religion.

Det er rigtigt, at en religiøs overbevisning

ikke kan stå alene som argument i et samfund,

hvor alle skal have ret til at leve og

udfolde sig. Ingen af os kan komme og

pådutte andre en livsstil med argumentet:

Det står i min hellige bog – eller: Det siger

min Gud. Vi kan ikke tage noget fra hverandre

med den argumentation, og vi kan

ikke påtvinge hinanden noget med den.

Vores religiøse overbevisninger – og deraf

følgende livsstil – skal erhverves i tro og

ikke under tvang.

Det er imidlertid forkert at lukke øjnene for

den virkelighed, at de allerfl este af vores

livsværdier er skabt af vores religiøse

overbevisning. Her i Danmark springer

hele vores menneskesyn, vores

LEDER

tilværelsesforståelse – og

dermed vores livsfundament

ud af de værdier,

som evangeliet i århundreder

har afl ejret i vores kollektive

bevidsthed. Uanset

om vi bekender os som

troende eller ej. Hvis vi skulle til at skabe

sociale og samfundsmæssige trafi kregler

uden denne dybe forankring i de kristne

livsværdier, ville det gå fuldstændig galt.

Og her opstår udfordringen i mødet med andre

religioner. Kan vi lukke Danmarks grænser

for alle, der ikke er kristne? Næppe. For

Danmark er ikke et religiøst samfund, men

et land. Kan vi hævde, at kristne samfund

op igennem tiden altid har overlevet og at

alle andre samfund – det være sig muslimske,

buddhistiske eller andre altid er gået

til grunde. Næhhh – slet ikke. Tør vi påstå,

at der kun fi ndes ædle livsværdier i kristendommen

og at værdisæt og livstydninger,

der er groet i andre religiøse haver, er blottet

for enhver sandhed. Heller ikke. Der

er kun én rimelig grundholdning og det er

have respekt overfor et hvert menneske,

som Gud har skabt – uanset hvad det menneske

måtte have lært at kalde sin Gud.

Det vi derfor kan – og skal – er at vandre

sammen med og dele vores liv med vores

næste uanset hans tro og overbevisning –

og med opfi ndsomhed og kærlighed pege

på Kristus som vores livs lykke, som den,

der viste os vejen til Gud, fortalte os sandheden

om Gud, og førte os ind i livet hos

Gud. Som i alt andet er vores store forbillede

Kristus selv, der hverken fordømmer

eller nedgør andres tro, men altid hjælper

dem ind på sporet af Gudsriget. Eksemplerne

er mange både når det gælder jøder, kanaanæere,

romere og samaritanere.


Isaks mærkelige nat

Af Ruben Andersen-Hoel

Der var engang for længe siden,

meget langt herfra, et æsel, der hed

Isak.

Isak boede i en by, der hed Nazareth, hos

nogle flinke mennesker. En mand, der hed

Josef, og en kvinde, der hed Maria.

Det meste af Isaks tid gik med at hjælpe

Josef. Han var nemlig tømrer, og når han

havde lavet et bord eller nogle stole, var

det Isaks opgave at bære det hen til de

mennesker, som havde købt det. Nogle

gange hentede de også brænde i skoven,

og så bar Isak det hjem. Isak var stærk og

hjælpsom. Det var kun hvis Josef havde for

travlt, at han kunne blive lidt stædig.

En dag kom Josef hen til Isak og kløede

ham bag ørerne. Det var den bedste følelse

i hele verden. Og Josef var god til at klø

lige der, hvor det var rigtig dejligt. ”Vi skal

på en lang tur, min ven”, sagde Josef. Isak

forstod ikke rigtig hvad han mente, for han

havde aldrig været ret langt væk fra byen.

Men lidt senere kom både Josef og Maria

ud til Isak. De begyndte at pakke ham med

4

tasker og til sidst satte Maria sig op på

hans ryg. Det var godt at Isak var så stærk,

for Maria var godt nok tyk! Det var fordi hun

var gravid, og snart skulle føde et barn.

Så begyndte rejsen. Josef havde ret. Det

var en lang tur! Selvom Isak var stærk, begyndte

han at blive træt. Heldigvis holdt de

nogle pauser, hvor han kunne drikke vand

og strække sin ryg. Isak syntes, at det var

mærkeligt, at de skulle gå så langt. Josef

havde talt om, at det var fordi de skulle

tælles. Men det synes Isak var fjollet! At

gå næsten hundrede kilometer bare for at

tælle til to! Det havde da været meget lettere

at sende en mand rundt til alle byerne,

og tælle folk hvor de var. Men sådan kan

mennesker være så mærkelige. Nu var det

altså bestemt, at alle mennesker skulle

rejse alle mulige steder hen, og Josef og

Maria skulle hele vejen til Betlehem.

ENDELIG nåede de frem. Det var sent om

aftenen, og de travede fra hotel til hotel. Alt

var fyldt op, fordi der var så mange mennesker

i byen. Isak var meget træt! Han havde

bare lyst til at få noget hø og vand og stå

helt stille!

Til sidst, efter mange forsøg, fandt de et

sted. Det var ikke et på et hotel, men ude

i en stald. Josef og Maria var noget utilfredse.

Det kunne Isak ikke forstå: Det var

da det bedste sted i hele verden. Der var

lunt ogog vand, og alt hvad man kunne

ønske sig!

Isak faldt hurtigt i søvn, for han var virkelig

meget træt. Men pludselig vågnede han

med et sæt: Der var en der græd! Han rystede

lidt på hovedet og missede med øj-


5 EN JULEFORTÆLLING

nene. Der lå et barn oveni Isaks mad! Han

skulle lige til at blive sur, men så kiggede

han på den lille dreng, som Maria havde

født, mens han sov. Det var et ganske særligt

barn. Det kunne man nemlig mærke

bare ved at kigge på ham. Isak blev helt

varm og glad indeni.

Lidt senere på natten fik de gæster. Det var

nogle hyrder, som snakkede med Maria og

Josef. De fortalte, at de havde set engle.

Det var en mærkelig nat.

Da hyrderne var gået kiggede Isak ud af

vinduet for at se efter engle, men der var

ikke nogen. Til gengæld var der en stor og

strålende stjerne. Det så ud som om den

hang lige ved stalden. Isak stirrede på den

til han blev helt skeløjet. Hvis ikke det var

fordi der kom endnu flere gæster, havde

han sikkert stirret endnu!

De nye gæster så sjove ud. De havde kapper

og hatte og knapper og farver over det

hele. Og så havde de gaver med til det lille

barn. Guld, røgelse og myrra. Isak syntes

nu nok, at det havde været mere praktisk

med tøj og bleer, men mennesker kan være

underlige. Og vismænd skal man nok ikke

stille den slags spørgsmål.

Da gæsterne endelig var gået, var Isak så

træt, at han stod op og faldt i søvn. Og inden

længe drømte han om barnet, der fødtes

i denne mærkelige nat.


Mødet med Gürkan

– en tyrkisk kristen

Af Peder Mørch, Ålborg

Af og til kan man blive glædeligt

overrasket. I efterårsferien var jeg

sammen med 18 andre nordjyder

på en rundrejse i Tyrkiet under overskriften

”I paulus’ og Johannes’ fodspor”.

Som den offi cielle guide på turen havde vi

den 36-årige Gürkan, hvis livshistorie er

meget interessant.

Gürkan blev evangelisk kristen som 17-årig.

Han er vokset op i et muslimsk hjem, og

har været aktiv i en fundamentalistisk muslimsk

ungdomsbevægelse. Han kom til tro

gennem fl ere besøg i Det tyrkiske Bibelselskabs

forretning i Istanbul. Her kom han i

besiddelse af Det nye Testamente, og læste

særligt Johannes evangeliet, som står

centralt i muslimske omgivelser, og anden

kristen litteratur. Da han blev døbt, måtte

han sige farvel til sine forældre. Som 18årig

var han en af de første tyrkere, som fi k

ændret sine identitetspapirer med offentlig

registrering af sin kristne tro, og fordi han

har stået offentligt frem i presse og medier

med sit vidnesbyrd, har han været udsat

for stor modstand fra sine omgivelser og

offentlige myndigheder. Han har siddet i

fængsel fl ere gange uden egentlig straf, da

det ifølge tyrkisk lovgivning er fuldt lovligt

at være kristen.

Det var en speciel oplevelse, da han samlede

os omkring sig og fortalte sit meget

gribende vidnesbyrd.

Eller da vi ved en morgenandagt i bussen

sang den kendte sang: ”…O, store Gud når

vi dit værk beskuer…” og Gürkan stemmer

i med høj røst på tyrkisk!

Det rørte os meget, da Gürkan fortalte om

tre af sine nære venner. De blev for tre år

siden dræbt i påsken af tre teenagere, ene

og alene på grund af deres tro. Dagen efter

drabene trådte en af enkerne med tre

faderløse børn frem på det tyrkiske tv og

sagde, at hun tilgav de unge mordere!

Det var også en speciel oplevelse at sidde

i en bus med muslimsk chauffør, der ikke

havde det mindste begreb om, hvorfor vi

besøgte de bibelske steder, og hvad vi fi k

fortalt om de tyrkiske kristne.

Gürkan sagde fl ere gange, at den tyrkiske

lovgivning om bl.a. trosfrihed er god, men

loven overholdes ikke.

Joh – det er glædeligt at opleve, at udgivelse

af bibler og bibeldele har betydning.

Ved afrejsen indsamlede gruppen en pengegave.

Gürkan ønskede at gaven skulle gå

til udgivelse af mere kristen litteratur gennem

Det tyrkiske Bibelselskab.

Gürkan har taget to uddannelser ved universitetet

i Istanbul. En økonomi- og turistuddannelse,

som gør, at han i dag sammen

med et par venner driver egen turistvirksomhed.

I studietiden blev han støttet med et stipendium

fra Dansk Europamission.

På turens næstsidste dag, fi k Gürkan underretning

om, at hans lejlighed i Istanbul

var blevet ransaget. Ved vores afrejse vidste

han ikke hvorfor.

For øvrigt var det en fantastisk oplevelse

at besøge alle de steder, som omtales i

Johannes Åbenbaring, kap. 2 og 3 (menigheder

i Efesos, Pergamon, Tyatira, Sardes,

Filadelpia Laodikea og Smyrna)

Mange vil sikkert sige ”Hvorfor rejse så

langt for at se alle de sten?” , men tænk sig

at gå de steder, som for Paulus og Johannes

var kære steder, og hvor de i perioder

boede og havde deres virke (Paulus som

teltmager i Efesos). Se alle de udgravnin-

ger, som fortæller Bibelhistorie på en helt

ny måde.

6

Artiklen bringes også i: NytfraDinKirke –

(Menighedsblad for Bethaniakirken, Aalborg)

Faktaboks

Der bor 27 millioner mennesker i Tyrkiet | 99,9% af tyrkerne er muslimer | Der er 5.000 evangeliske kristne i Tyrkiet

| De 3000 er konverteret fra islam | De 2000 er tidligere ortodokse (græske og romerske) | Der er ca. 150 små

husmenigheder i Istanbul | Der er 200 missionærer i Tyrkiet | Det er lovligt at evangelisere for personer over 18 år

Ordet ”Kirke” er forbudt | De fl este evangeliske kristne er kvinder


7 NYT FRA IND- OG UDLAND

KonfiLejr 08

Af Allan Møller, lejrchef

I november blev den årlige KonfiLejr

afholdt i Sorø. 36 glade og forventningsfulde

teenagere i alderen 13-

14 fra Missionsforbundet samt Den

Evangeliske Frikirke (Randers) var

med på en fantastisk lejr!

TYpISK LEJRDAG

En typisk dag på lejren forløb med 3 lektioners

undervisning hver formiddag, sjove

aktiviteter om eftermiddagen og film, sjov

og lovsang om aftenen. Det er taknemligt

at lave netop denne lejr, fordi deltagerne

er jævnaldrende. Det er nemmere at undervise

og samtale i grupper, når man kun skal

ramme en målgruppe. Der opstår heller

ingen problematikker med, at nogle bliver

”de små” og ”de store”. Vi oplever forskellige

grader af modenhed – men på det punkt

opleves det som en stor berigelse, at deltagerne

er i stand til at inspirere hinanden

– både praktisk, socialt og åndeligt.

NYE vENSKABER OpSTÅR

Det er en glæde at se, hvordan teenagerne

gradvist ”smider maskerne” i løbet af de 5

dage. Fra første aften lidt kaotisk, når deltagerne

kommer i smarteste modetøj og

med den helt rigtige attitude – og så oplever

vi som ledere en forvandling i takt med,

at de falder mere og mere til på lejren og

begynder at slappe af i forhold til hinanden.

Nye venskaber opstår, bånd knyttes, mobilnumre

udveksles og der snakkes om alle

de facebook-grupper, man kan finde hinanden

på efter lejren.

AT DELE MED hINANDEN

På lejren var der masser af plads og rum

til, at deltagerne kunne dele vidnesbyrd

og gode historier. At opleve en 13årig og

fortælle om, hvad Gud har gjort i hans/

hendes liv, sætter sine mærkbare spor –

selv i os ældre og erfarne ”lejrrotter”. Det

er ikke altid hverken teologisk eller grammatisk

korrekt, men det er så hudløst ærligt.

Eller betragte teenagere, som holder

gudstjeneste og betjener hinanden med de

gaver, som de oplever Gud har givet dem.

Det skal bare opleves.

TROEN UDvIKLES

KonfiLejren er den første ”teenagelejr”,

som deltagerne er med på, efter mange

års børnelejre. Det betyder et stilskifte i

form af direkte og personlig undervisning,

anderledes lovsang samt flere udfordringer,

ansvar og valg at tage stilling til. Vi oplever

ofte, at der bliver taget radikale skridt

i forhold til udviklingen af troen på Jesus.

Hvert år er der deltagere, der personligt

tager stilling til troen og frelsen – og det

er glædeligt som ledere at få lov til at bede

sammen med en teenager, som har opdaget,

at Gud er personlig og nærværende,

og at Han elsker hver eneste af os.

FÆLLESSKABET

Det er noget særligt at være af sted og

opleve atmosfæren og fællesskabet på en

god lejr. Det er det, som er drivkraften og

motivationen hos frivillige køkkenfolk og

ledere. Jeg vil gerne sige TAK til de ledere

og køkkenfolk, som var med i år – uden jer

var det aldrig lykkes. Der var engagement

og tjenestevillighed at spore, selv om opgaverne

i år var mange og alsidige.

FÆLLES ANLIGGENDE

Vi oplever desværre den lidt kedelige tendens

i menighederne, at hvis man ikke selv

har ”konfirmander” det pågældende år, så

ser man ikke behovet for at stille sin præst/

ungdomspræst til rådighed for lejren. Det

er mit personlige hjertesuk, at dette er et

fælles anliggende. Vi må ikke glemme, at

nogle af de elever, som nu er med som

deltagere, sandsynligvis er ledere på vores

lejre om 3-4 år – og måske senere kan ansætte

som ungdomsledere, ungdomspræster

og præster – måske til glæde og gavn

for netop din menighed.

Enhver generation har ansvaret for at uddanne

og udruste dem, som kommer efter

os selv – og det er min overbevisning, at

der på KonfiLejren bliver sået de første vigtige

frø. Vi ser det tydeligt i praksis, når

Efterskolen Øresund sender nogle af deres

16-årige som ledere på lejren, hvor de går

ind og løfter opgaver og tager ansvar.

Tak for ”lån” af elever, ledere og præster

– håber I får mange velsignelser retur i menighederne

rundt omkring. Tak for en god

lejr!


Tilbage til ungdommens

Af Jette Christiansen, Grønlandsudvalget

I 1978 rejste Maria og Jens Sørensen som

de første “udsendte” af missionsforbundet

til Grønland. I første omgang flyttede de til

Aasiat, men allerede året efter flyttede de,

sammen med deres børn, til Ilulissat, hvor

Jens blev ansat på sygehuset. Planen var

så, at de sammen med Lene og Mogens

Gjerlev skulle starte et socialt- evangelisk

arbejde. Som mange vil vide, kom de godt

i gang, og i dag er der foruden Qupaloraarsukklubbens

børne - og ungdomsarbejde,

også menighed i byen. Jens og Maria blev

på stedet indtil 1986, hvor de rejste hjem

og fortsatte tjenesten andre steder.

Nu er de tilbage, oprindelig planlagt for en

3 måneders periode, siden forlænget 1 måned,

og er nu blevet til en fast stilling som

psykiatrisk sygeplejerske, foreløbig frem til

1/4 2009.

Vi har stillet dem nogle spørgsmål.

Først og fremmest, Maria og Jens -

velkommen tilbage! Vi, der havde fornøjelsen

at arbejde sammen med jer

de første år, glæder os over, at I nu

får lov at møde jeres “ungdoms kald”

igen:

Det har været meget spændende at vende

tilbage og stærkt på mange måder - det

at opleve, at den vision Herren gav os er

virkeliggjort, og vi får lov til at være en del

af den igen. Det har været som at komme

” hjem ”

Når I nu kommer tilbage, så er det vel

naturligt at mindes den første tid. Hvis

I skal sætte et par overskrifter på den

tid - og hvordan de år har præget jeres

liv, hvordan skulle de så lyde?

Herren er trofast, og sit kald og nådegaver

fortryder Han aldrig - det har stået til

troende. Mission kom til at stå i fokus og

sammen med store sociale udfordringer,

kom det til at præge vores liv fremover.

Dette har betydet, at vi lige siden har været

engageret i mission og mennesker med

sociale problemer - først i Rumænien og siden

i Thailand - det er blevet et livskald for

os. Vi har oplevet, at Han står ved sit ord,

og vi kunne berette om utallige mirakler, vi

har fået lov at være øjenvidner til. Vi oplever

meget klart og tydeligt, at kaldet er der

fremdeles!

Hvordan oplever I det at komme tilbage?

Det har været fantastisk- ja overvældende.

Først og fremmest at møde alle disse

kendte mennesker, og få alle de knus med

ordene velkommen tilbage, det har varmet.

8

Ja, hver eneste dag møder vi mennesker

der hilser os velkommen. Mange af mine

klienter jeg har som hjemmesygeplejerske,

er kendte mennesker, ja, en del af dem er

mit ” gamle personale ”, så det er blevet til

mangen en snak om de gode gamle dage.

Maria har taget arbejde på sygehuset 30 timer

om ugen, hun oplever også mange der

husker os - alle i byen ved jo om arbejdet,

som vi i sin tid var med til at starte, og det

har stadig et rigtigt godt ry i byen.

Det har været stærkt at opleve, at mange af

de elever jeg havde i sin tid på sygehuset, i

dag er ledere i byen - det gælder lederne på

både sygehuset, alderdomshjemmet og for

hjemmehjælperne - ja, de kalder mig den ”

gamle boss ”

Det har været fantastisk at opleve menigheden,

at se den forvandling der er sket

med mange af de mennesker, som Herren

har mødt. Det har frydet os at være med

til bedemøder om onsdagen, ja at få lov til

bede for og med alle disse herlige menne-


9

kald

sker. Det har også været dejligt at få lov

at prædike mange søndage heroppe, og at

opleve den respons der er når ordet forkyndes.

Men der har også været svære ting. Der

er fortsat mange problemer: Social, bolig

etc. Vold og druk er fortsat et stort problem,

ligeledes forsømte børn - misbrugte

børn. En ny statistik siger, at hver fjerde

barn i Grønland er misbrugt, og det har meget

alvorlige konsekvenser. Her er virkelig

brug for indsats og i særdeleshed for Guds

lægende kærlighed. Ja her kunne jeg fortsætte,

det tænder os – ja, der kommer

stor nød ind over vore hjerter om fortsat

at hjælpe. Derfor tager vi også en periode

mere heroppe.

Meget vil jo have forandret sig, både

i klubben, i byen og på sygehuset. Er

der noget, der har overrasket jer?

Ja, meget har forandret sig - alt sammen

meget positiv - bortset for de før nævnte

sociale problemer og omsorgssvigt.

Der er virkelig bygget meget - og meget

godt og fl ot byggeri. Vi ser jo, at det vi

har været med til at bygge stadig står, om

end der på nogle områder kunne trænges

til en kraftig renovering og i særdeleshed

mere plads, men det er jo bare en udfordring!

Der må bygges større lokaler eller

udvides, så arbejdet fortsat kan blomstre

og udvikle sig.

Meget er stadig på sygehuset, som dengang

vi forlod det, men der er bygget ny

operations afdeling. Der er fl ere ansatte, ja

tre deler nu det job, jeg havde dengang,

og det er meget positivt. Der er mange

dygtige medarbejdere, men der mangles

fortsat uddannet personale - især læger og

sygeplejersker.

Vi er jo i gang med at forberede indsamling

til ombygning/ nybygning/

tilbygning. I var med til at bygge, og

som I kan se, har huset “forandret” sig

mange gange. Gør I jer nogle tanker

om, at der nu kommer ændringer, på

det I var med til at bygge op?

Det er bare herligt, at der har været forandringer

(stilstand er dødens vej). Det

er bare godt, for der er virkelig brug for

mere plads. Om det skal være her eller på

en ny plads - det er underordnet for os. Vi

må fortsat bede om, at de ” rigtige døre ”

åbnes og at midler frigives. Det har vi oplevet

mange gange før, og vi tror det vil ske

igen!

Hvis I nu var unge - ville I så, med den

viden I nu har, igen turde følge kaldet/

ledelsen og tage til Ilulissat? Og vil I

anbefale andre at gøre det?

ET UBETINGET JA! - tænk hvad vi var gået

glip af, hvis ikke vi havde turdet sige JA!

Det har ikke altid været en dans på roser,

men det har været godt for os at være med

i Herrens plan for Ilulissat, og vi tror der

kommer til at ske rigtig meget i den kommende

tid. Der er et godt lederteam som

GRøNLAND

virkelig bærer med. Det er skønt at opleve,

at der er en menighed der mere og mere

selv tager over.

Vi vil varmt anbefale at gå på Herrens

bud! Høsten er stor - arbejderne er få. Tag

imod udfordringen - der mangles medarbejdere

i hele den nordlige del af Grønland.

Der er små spirer af menigheder i byerne

længere nordpå, som har brug for hjælp.

Fra Grønlandsudvalget skal der også lyde

en opfordring til at drage af sted og give

en hånd. Der er brug for ”teltmagere” - dvs.

I har arbejde i byen og deltager i klub/ menighed

i fritiden. Må Gud give modet og

lysten til at tage af sted. Opleve, at Hans

velsignelse omslutter den der følger Hans

vej. Tak til Maria og Jens fordi I endnu engang

er på rette sted. Vi vil omslutte jer

med forbøn.


Som kristne har vi et ansvar for verdens udsatte

KIT tager sig specielt af nydanskere

Af Bjarne Nederby Jessen, medlem af KITs be-

styrelse.

Som kristne har vi et ansvar overfor

verdens udsatte – både mens de befinder

sig i verdens brændpunkter

og i vores midte. Det gælder de fattigste

af de fattige, men det gælder

også dem, der har måttet flygte fra

deres land, fordi det kunne koste

dem livet at blive.

Kirkernes Integrations Tjeneste, KIT, der

blev startet af frikirker i Danmark, har til

formål at række ud til nydanskere og hjælpe

dem med at blive integreret i samfundet

og i kirkerne.

I KIT betragter vi nydanskere som en ressource

i det danske samfund. Deres kultur

er et tiltrængt krydderi på den moderne tilværelse.

En meget stor del at vore nydanske

medborgere var kristne, da de kom til

Danmark og andre er blevet det, mens de

har boet i Danmark. Deres kristne tro er et

godt udgangspunkt for fællesskab og KIT vil

formidle kendskab, skabe kontakt og bruge

lokale kirker og organisationer for brobygning

mellem nye og gamle danskere.

Mange nydanskere kommer i dag i etablerede

danske frikirker – også i Missionsforbundet,

hvor menighederne i Grindsted og

Aalborg har flest nydanskere involveret i

menighedens arbejde.

Andre nydanskere har skabt deres egne migrantkirker,

der vokser meget stærkt i antal

og i størrelse og mange gammeldanskere

søger også til disse menigheder, hvor de

oplever helt andre gudstjenesteformer og

oplever masser af liv.

KIT har udviklet sig kolossalt på ganske få

år, og har i dag et stort og omfattende arbejde.

KIT´S OpGAvEOMRÅDER

Integration:

Integration er gensidig. Umiddelbart er det

flygtninge og indvandrere, der skal integreres

i det danske samfund. Men også danskere

har et ansvar for at være åbne for nye

kulturer og ”hjælpe og vise vej” ind i det nye

samfund. Integration kan næsten forklares

med et vejskilt, vi møder på vore motorveje,

et indfletningsskilt, hvor to veje flettes

sammen og bilisterne på begge veje skal

tage udstrakt hensyn til de andre. Sådan er

det også med integration. Forskellige kulturer

skal flettes sammen. Vi skal ikke have

assimilation, men netop integration. KIT

tror at nydanskere kan berige det danske

samfund via tilførsel af nye kompetencer

og kulturelle værdier. Opgaven er stor og

projekterne mangfoldige. For overblikkets

skyld har KIT inddelt indsatsen efter tre

målgrupper:

Danskerne:

KIT udfordrer kirkerne (og andre danske

foreninger) til at tage ansvar for nydanskerne

i nærmiljøet. Ikke kun ved at prædike det

kristne budskab, men også ved at bygge

relationer, tilbyde konkret hjælp og fremme

fællesskab på kryds og tværs af nationaliteter.

I nogle menigheder har man familier,

der ”adopterer” en flygtningefamilie i menigheden

og hjælper dem med at finde sig

til rette i det danske samfund med en lang

række dagligdags ting, som er selvfølgelige

for os, men nye for dem.

Nydanskerne:

Her vil KIT være et tilbud, så nydanskerne

ikke behøver stå som fremmede i et fremmed

land. På grund af KIT’s netværk med

kirker over hele landet, kan nydanskerne

hurtigt blive inviteret ind i fællesskab med

”gammeldanskere”. Her kan de også blive

hjulpet til forståelse af det danske sprog,

dansk kultur, mentalitet og værdier.

Overfor nydanskere vil KIT inspirere til fællesskab

med danske familier og menigheder,

integration i det danske samfund samt

inklusion af egne etniske grupper. Et særligt

fokusområde vil være børn og unge,

andengenerationsindvandrere og deres

integration. KIT har oprettet landsorganisationen

FUN, Foreningen af Unge Nydanskere.

Herudover vil vi arbejde med sociale

og juridiske forhold for nydanskere. Det

10

gøres ved en lang række tiltag, bl.a. konferencer,

konsulentbistand, information og

oplysning, hjælp til ansøgninger om missionærvisa,

International Pastors Fellowship

for de internationale præster, hjælp til udviklingsarbejde

i deres eget hjemland, julehjælp

i samarbejde med Frelsens Hær.

”Bøn for Nationen” er her et særligt indsatsområde.

Gennem flere år har KIT i

samarbejde med en række andre organisationer

arrangeret ”Bøn for Nationen”

Store Bededag. Det begyndte med, at

nogle nydanske præster sagde: I har noget,

der hedder Store Bededag, men hvad

gør I den dag? I går i haven, gør I? Skal vi

ikke lave en rigtig stor Store Bededag – og

det gjorde man.

I 2009 har vi planer om at brede ”Bøn for

Nationen” ud til flere byer, f. eks. Odense,

Ålborg og Århus og håber så, at det i årene

fremover vil brede sig til endnu flere byer.

I en række menigheder er man i gang med

at afholde International Food Parties, inspireret

af en KIT-medarbejder fra Esbjerg.

Ved Food Parties samles man omkring

spændende eksotiske måltider, og netop

måltidet er det centrale i aftenen. Henover

bordene knyttes der venskabsbånd og

skabes indbyrdes forståelse.

Samfundet:

Her vil KIT systematisk arbejde på nedbrydning

af kulturbarrierer, tage fat om

integrationsproblematikker, informere og

skabe respekt om nydanskeres kultur,

modvirke alle racistiske tendenser og arbejde

for en ligestilling af nydanskeres rettigheder.

Det sker bl.a. ved, at KIT nu gennem nogle

har været høringspartner på al integrationslovgvning

i Folketinget. KIT får al ny

lovgivning på området til høring, og hele

bestyrelsen læser lovforslagene og kan

komme med kommentarer.

Men det sker også gennem nyhedsbreve,

konferencer, medierne og gennem kontakt

mellem medier og nøglepersoner i integrationsindsatsen.

Desuden er KIT i en række

kommuner involveret i den lokale integra-


11 KIRKERNES INTEGRATIONSTJENESTE

tion af kvoteflygtninge.

projekter:

KIT er også involveret i en række projekter

og får penge fra diverse ministerier til

disse opgaver.

FN KvOTEFLYGTNINGE - FRA hhv. BUR-

MA OG AFRIKA.

KIT arbejder på et projekt i samarbejde med

Integrationsministeriet som har fået navnet

”100 venskabsfamilier til FN kvoteflygtninge

fra Burma” og ”100 venskabsfamilier

til FN Kvoteflygtninge fra Afrika”. Målet er

at skabe et netværk af venskabsfamilier til

flygtningene, som lige er ankommet til Danmark.

Det skal ske i det lokalsamfund, hvor

flygtningene bliver placeret.

Danmark modtager hver år 500 kvoteflygtninge

fra FN, som placeres direkte i forskellige

kommuner i Danmark. I de sidste 3 år

er der på denne måde ankommet ca. 150

burmesere om året. De fleste tilhører folkegrupperne

Chin, Kachin og Karen, som er

delstater i Burma. Mange af dem er kristne,

og har på grund af forfølgelse boet flere år

i flygtningelejre i Malaysia.

Formålet med projektet er:

• at hjælpe FN kvoteflygtninge til bedre

og hurtigere integration i lokalsamfundet

gennem direkte kontakt til venskabsfamilier

- og derigennem kendskab til danske

normer, traditioner og kendskab til arbejds-

markedet.

• at sikre, at FN kvoteflygtninge indgår i

netværk, så de ikke står alene. Dette vil

ske gennem oprettelse af kontaktfamilier i

lokalområdet og kontakt til kirkerne.

• at udgive vejledningsmateriale til brug for

nuværende og kommende kontaktfamilier,

flygtninge og indvandrer - og lokalkoordinatorerne.

hIv/AIDS OG TRAFICCKING

KIT arbejder også på at sætte HIV/AIDS

problematikken på dagsordenen i samfundet

og over for organisationer og kirkesamfund.

Målet er at hjælpe de HIV/AIDS ramte

mennesker i lokalsamfundet, så de kan få

den fornødne rådgivning og hjælp, som gør

en aktiv forskel i den enkeltes liv. Det er

især de afrikanske migrantkirker, der er involveret

i dette projekt.

KIT engagerer sig også i hjælp til kvinder,

der er kommet hertil som sexslaver gennem

traficcking. En del af disse kvinder er

kristne, og er blevet lokket hertil på falske

vilkår med løfter om læreplads som damefrisør

eller sygeplejerske, mens de reelt

er hentet hertil som sexslaver. De er her

på falske papirer og er retsløse. Blive de

taget, bliver de sendt til hjemlandet, hvor

bagmændene tager imod dem i lufthavnen

og sender dem til et andet europæisk land.

Det er fornedrende for kvinderne og uhyggeligt,

at i Danmark, som var det første land

til at ophæve slaveriet, har vi i dag masser

Fra forbøn for nationen 2007.

af sexslaver fra Afrika og Østeuropa. KIT

forsøger at hjælpe disse kvinder.

AUpAIRpIGER

Mange aupairpiger bliver udnyttet i de hjem,

de er tilknyttet og har ansættelse hos. KIT

har i dag en filippinsk medarbejder, der selv

har været aupairpige i Danmark, ansat til

at rådgive såvel aupairpiger, som arbejdsgivere

for aupairpiger omkring rettigheder

og pligter. Måske vil dette arbejde udvikle

sig yderligere i den kommende tid.

JEG hAR EN DRøM

Rundt omkring i vore menigheder har vi efterhånden

en del nydanskere, men indtil nu

har det ikke afspejlet sig på vores sommerstævne

på anden måde, end der i 2008 en

aften deltog et stort kor med nydanskere

fra Bethaniakirken i Aalborg. Jeg har en

drøm om, at mange flere nydanskere kommer

med på vores sommerstævne.

Baptisterne, Pinsevennerne og Apostolerne

har hvert år en række nydanskere med på

deres stævner, og det er med til at berige

stævnerne.

I sommer var f. eks. en række FN-kvoteflygtninge

med på diverse sommerlejre og

stævner. Løgstør Frikirke havde inviteret

20 flygtninge, som normalt kommer i menigheden

med på SommerCamp i Mariager.

Man købte iglo-telte, som de kunne

overnatte i, samt et stort samlingstelt,

hvor de kunne tilberede måltider og spise.

Gennem fundraising blev det gjort muligt.

Deltagelsen på SommerCamp var med til

at integrere dem yderligere i menigheden.

På Bornholm var der et helt specielt arrangement.

Her deltog 600 burmesere på det

årlige burmesiske sommerstævne. Deltagerne

var selv primusmotorer bag planlægningen

af stævnet, men både Baptistkirken

på Bornholm og KIT var behjælpelige med

det praktiske.

Flere andre steder deltog flygtninge i sommerstævner

i år – nogle steder også med

hjælp fra KIT, for vi har et ansvar overfor

verdens udsatte – både mens de er i

brændpunkter og i vores midtpunkt.


RUMÆNIEN

Den rigtige hjælp

til lidende familier

Af Dorthe og Cornel Pascu

Vi har mødt så mange svære situationer,

der er så vanskelige, at de synes håbløse.

Familier med mange børn der plages af sult

og kulde. Børn der må undvære skolegang,

og derfor ingen chance har for at fi nde en

vej ud af den grusomme fattigdom. Så

langt nede er disse familier, at forældrene

ikke kan tænke på andet end, hvad de skal

give børne at spise hver dag. Det er vigtigere

at sende børnene ud at tigge end at

sende dem i skole.

TRIST SKÆBNE

For kort tid siden blev vi kendt med endnu

to familier med forfærdentlige situationer.

To kvinder alene med deres børn uden mulighed

for at forsøge dem.

Mariana har to børn, Marian og Ionut som

er handicappet. For indtil nyligt boede de

sammen med børnenes far Ionel i svigerforældrenes

hus, som de både økonomisk

og praktisk hjalp med at reparere og vedligeholde.

Ionel arbejdede ved vejvæsnet.

En dag da han var på arbejde, kørte en

vildtfarende bilist ham og to andre kolleger

ned. De døde alle tre, og fordi de arbejdede

sort, var de ikke forsikrede.

Oven på tabet af sin mand blev Mariana og

hendes to børne smidt ud af svigerforældrenes

hus med den begrundelse, at de

ikke brød sig om, at hun tror på Jesus. Nu

står denne fortvivlede mor uden fast bopæl

og med gæld i banken, fordi de havde lånt

penge til svigerforældrenes hus. Hun har i

desperation søgt ly hos en bror, som midlertidigt

har givet hende tag over hovedet.

ALENE MED 9 BøRN

Gabriela har ni børn: Andreea, Alexandra,

Manuela, Marian, Marius, Elena, Emi, Maria

og Andrei. For 4 måneder siden forlod

faderen uden varsel familien og rejste til

Bukarest. Han sagde, at han ikke elskede

hende mere og havde fundet en anden.

Når hun prøver at kontakte ham, siger

han, at han ingen børn har og truer med at

smide hende og børnene ud af huset, som

er hans. Han nægter at underskrive de nød-

vendige papirer, så børnene kan modtage

børnepenge.

Gabriela er knust over sitiuationen og græd

mange tårer, da vi for første gang besøgte

hende med mad og anden hjælp fra venner

i Danmark. Hun har ingen arbejde, så hun

har ingen mulighed for at forsørge sine elskede

børn. Huset de bor i har to små rum

med i alt 3 senge og råt betongulv. En gang

imellem er hun heldig og kan få lov til at

hjælpe sine naboer lidt. Hun modtager så

majsmel eller anden mad som betaling.

SKOLEBøRNSpROJEKTET hJÆLpER

Hvor er vi glade og taknemlige for, at vi

gennem Missionsforbundets skolebørnsprojekt

på den helt rigtige måde kan være

med til at lette smerten i sådanne lidende

Gabriela er alene med sine ni børn.

12

familier. Vi ser gang på gang, at det bringer

lys og glimt i de ellers så livløseog tomme

blikke, når vi tager nye familier med i projektet,

og det er vores håb og ønske, at vi

ved at støtte og hjælpe nogle af disse børn

kan være med til at sikre dem en god uddannelse

og en lysere fremtid.

Ved at købe forskellige fornødenheder i

forbindelse med skolegangen giver vi familierne

et motiv til at opmuntre børnene til at

gå regelmæssigt i skole.

Af de ovennævnte børne er Alexandra og

Manuela med i projektet. Vær med til at

bede for dem og alle vore andre skolebørn.

Tak til alle der har valgt at sponsorere disse

børn, det gør en forskel!


13

Understøtter fællesskabet

og lederudviklingen

Af Nana Holm Green

En del af Missionsforbundets Børn og

Unges (MBU) arbejde er det uniformerede

spejderarbejde: Missionsforbundets

Spejdere (MS). Spejderarbejdet ledes på

landsplan af spejderrådet, og vi har det

seneste år arbejdet med visioner for MS.

I forsommeren kom visioner og tanker ned

på skrift, hvor der blev lavet en målsætning

og handlingsplan frem til 2012.

Det kan nemt bare blive ord på papir. Det

kan nemt virke tørt og kedeligt, og det kan

rigtig nemt ende med at blive en papirtiger,

men så vil jeg lige fortælle dig om en

dreng.

EN DRENG pÅ 10-11 ÅR

Vi kan jo kalde ham for Kamya, og han er

en dreng på 10-11 år. Kamya er ikke hans

rigtige navn, men hans junglenavn. Han er

en frisk dreng med krudt i bagen. Sproget,

der fl yder ud af munden på ham, er ikke

altid det man synes er passende i en kirke.

Nogle gange kan han være en anelse for

voldsom, men … jeg holder af ham, og det

er spændende at se ham blive ældre og

udvikle sig.

Udviklingen har jeg fulgt på sommerlejre,

og nu har jeg også glæden af at kunne

følge den hver mandag.

Ulvefl okken (de små spejdere) er delt i to

grupper, som man kalder bander. Kamya

er bandeleder, og sidste mandag lagde

jeg mærke til noget. Uden at være blevet

opfordret til det, sørgede han for at tage

en lille ny spejder i hånden, og hjalp ham

dermed til at føle sig tryg til indledningen

af ulvemødet. Han var også opmærksom

på, at der var uro blandt de andre drenge i

banden. Da de ikke ville høre efter ham, så

fi k han med et enkelt håndtegn en jævnaldrende

kammerat til at stille sig mellem de

urolige drenge og få ro på.

vI KAN OG vIL

Det er sådan en oplevelse, der giver mod

og lyst til at knokle for, at visionen ikke bliver

på papiret. Det skal ikke ende som en

tandløs tiger, for spejderarbejdet har noget

fantastisk at tilføje menighedsfællesskabet.

MS kan og vil noget.

Vi vil være et godt og tæt spejderfællesskab

med rummelighed. Vi vil have spejderværdierne

i centrum i alt vores arbejde. Vi

vil møde hinanden i fællesskabet som hele

mennesker. Vi vil række ud både socialt,

lokalt og globalt. Og vi vil være et korps

som vokser.

Spejderværdierne passer godt til menig-

MISSIONSFORBUNDETS SpEJDERE

hedsfællesskabet. Spejderliljens symbolik

på ansvaret over for andre, over for Gud og

over for dig selv passer rigtig godt, sammen

med tanker som f.eks. IND-UD-OP og

det dobbelte kærlighedsbud.

Vi udruster børn, unge og ledere med de

tre perspektiver. Vi tænker lederudvikling

i børnehøjde og giver vores ledere kompetencer,

som rækker langt ud over spejderriet

og ind i arbejdslivet.

GÅ I GANG

Har du lyst til at opleve drenge og piger

som Kamya, der vokser og udvikler sig?

Har du lyst til at tilføre menighedsarbejdet

en ny dimension, der understøtter fællesskabet

og lederudviklingen? Og som har

potentiale for at nå uden for kirkebygningens

mure og brede menighedsfællesskabet

ud i lokalsamfundet?

Så kom bare og spørg spejderrådet hvordan.

Vi har nemlig et svar.

Faktaboks

Vil du snuse til hvad spejderarbejde

er og kan? Så kontakt Nana Green,

ng@betlehem.dk, tlf. 30 53 17 55 eller

deltag på MS-ledertræffet 2009.

Læs mere om ledertræffet på mbu.dk/

ms_spejder


NYT FRA ThAILAND

Neel og Peter Götz fortæller...

“vOICE OF pEACE”

Stemmen, der bringer budskabet om Guds

fred ud til mange, mange mennesker i Thailand

og de omkringliggende lande, forstærkes

hele tiden.

Det fortæller Peter Götz, der deltog på et

bestyrelsesmøde på mediecenteret, Fredens

Stemme – (VOP) i Chiang Mai i slutningen

af september. Og han fortsætter:

Det er en stor oplevelse at besøge Fredens

Stemme og igen møde den energiske og entusiastiske

leder, Buakap. Der er godt styr

på mange ting, og der er naturligvis meget,

der hele tiden kan gøres endnu bedre og

mere effektivt. At VOP’s leder er evangelist

med stort hjerte for den enkelte lytter

fornægter sig ikke. Derfor er tallene hvad

angår lytterne meget klare: I årets første

8 måneder har centeret haft direkte kontakt

med 4.484 lyttere, hvor af de 3.864

har tilmeldt sig et korrespondancekursus. I

denne periode har 354 aflagt bekendelsen,

at de er kommet til tro på Kristus og begyndt

at følge ham. 2.500 personer modtager

de regelmæssige nyhedsbreve, som

sendes ud fra VOP. Mere end 40 stationer

over hele landet sender programmer, der

er produceret på VOP.

TAK FRA GOOD LIFE CLUB

- Et arbejde blandt etniske flygtninge i

Burmas jungle

Netop hjemvendt fra Thailand vil jeg takke

for alle de gaver i form af penge, strikketøj,

m. m., som gives til Good Life Club, beretter

Neel Götz.

Uddeling af tøj og vitaminer gennem Good Life

Club.

Flygtningebørn i Mae La, på grænsen mellem Burma og Thailand.

Også fra Dave Eubank, som gør et stort

arbejde for de forfulgte etniske mindretal i

Burma, skal vi sende en varm tak, for alle

de pakker vi havde med til Good Life Club.

Der var hjemmestrikkede trøjer, huer, vanter

og sokker, samt vitaminer, sakse, negleklippere

m.m. - doneret af kvinder i DDM’s

menigheder.

Desværre er forfølgelserne af de etniske

mindretal i Burma stadig lige store og

umenneskelige. Burmas militærdiktatur har

fremdels som politik, at de etniske mindretal

skal udryddes eller fordrives.

Igennem Free Burma Rangers sendes der

nu ca. 50 teams ind i Burma med hjælp og

opmuntring til dem, der er på flugt. Disse

teams består bl.a. af læger, sygeplejersker,

lærere og præster. Med sig har de også de

pakker, vi sender ud til Good Life Club og

som spreder stor glæde, især blandt børnene.

FLYGTNINGELEJREN I MAE LA

På vores besøg i Thailand i september besøgte

vi også flygtningelejren Mae La, på

grænsen mellem Burma og Thailand. Mange

billeder printer sig ind i ens hoved ved

sådan et besøg.

14

I denne lejr møder vi bl.a. Dr. Simon, der

selv er flygtning. Han har formået at opbygge

et område i lejren, hvor der er mulighed

for børnehave, skolegang, bibelskole og

studier i forskellige discipliner indtil bachelorniveau.

Han tager sig i øjeblikket af 210

forældreløse børn.

Ernæringen i en flygtningelejr er meget ensidig.

To skåle ris med lidt grøntsager om

dagen, kød en gang om måneden. Så det

siger sig selv at der er stort behov for vitaminer.

Desuden mangler der antibiotika og

malariamedicin.

Vær fortsat i bøn for vores venner i Burma,

vi ved at det er det bedste vi kan gøre.

DøDSFALD

27. februar 2008 døde Egon Nielsen,

Soldaterstræde 29, Rønne

28. oktober 2008 døde Ib Thomasen,

Midgårdsvej 44, Rønne

2. december 2008 døde fhv. landpostbud

Niels Mortensen,

Klitgårdsvej 18, 9382 Tylstrup


15

“Jack is back!!”

Af Åse Roswall

Med glæde fortæller Ruth og Inchai

Thailandsudvalget denne glædelige

hændelse, da vi møder dem under

deres turné i Danmark i september

i år. En dygtig medarbejder og

brændende ung mand er nu med

igen i arbejdet blandt børn og unge

i Bangkoks slum.

Hvem er så denne Somchai Kaewket med

kaldenavnet Jack?

Jacks barndom var svær. Han kommer fra

fattige kår i et af Bangkoks slumområder.

Familien har lidt under faderens manglende

evne til at klare dagen og vejen. Jacks

far har haft en kriminel løbebane på grund

af spil om penge og alkoholmisbrug. Moderen

har haft nok at gøre med at holde

sammen på familien, og passe faderen og

tjene til føden.

Faderens livsstil har

fået alvorlige konsekvenser.

Han er plejekrævende,

har

nu problemer med

blodomløbet, har

voldsomme smerter

og kan ikke

gå.

JACK MøDER RUTh OG INChAI

Jack kom som teenager i kontakt med

Ruth og Inchai, som så hans behov og potentiale.

Jack er dygtig til musik og ønskede

både at undervise i musik og komme

på Bibelskole. Ruth og Inchai åbnede og

deres hjem for Jacks lillebror Joke, som

gik for lud og koldt vand, fordi moderen

var nødt til at arbejde, og der var ingen til

at passe ham.

STøTTE TIL SKOLEGANG

I år 2000 besluttede Birkebjerg menigheden

i Næstved at give et årligt bidrag til

19 årige Jacks skolegang. De har trofast

støttet ham lige siden.

For et par år siden var Jack nødsaget til at

gå i tvungen 2 årig militætjeneste. I den tid

har han været afskåret fra studier og fra

arbejdet med børnene i Bangkoks slum.

Dog har han deltaget i weekendaktiviteter

og været med til gudstjenester de weekender,

hvor han havde orlov fra militærtjenesten.

Ruth og Inchai beskriver ham som en

loyal og ivrig medarbejder.

I 2007 søger Jacks 15 årige lillebror og

om skolepenge, dette bevilges med penge

fra Vadum Genbrugscenter.

JACK IS BACK!!

Jack, som nu er en ung

mang på 26 år og gift

med App, er tilbage

i Bangkok. Han

har afsluttet

militær-

tjenesten, har genoptaget arbejdet med

børnene i slummen og færdiggør samtidig

sine studier. Det har været det et problem

for Jack og hans kone at fi nde et sted at

bo, så de har været nødsaget til at bo adskilt

- Jack hjemme hos sine forældre og

App hos sin familie. Nu er boligproblemet

løst - Jack og App fl ytter snart ind i centret

i det slumkvarter, hvor han er involveret i

arbejdet med at undervise i musik og i at

fortælle børnene om Jesus.

Jacks mor har fået rengøringsarbejde hos

Ruth og Inchai og kommer med i kirke.

MÆRKEDAGE

DECEMBER

90 år

30. december

Erna Pedersen

Simonivej 29 st.tv., 9490 Pandrup

60 år

24. december

Kirsten Eriksen

Kirkeleddet 236, 3480 Fredensborg

JANUAR

75 år

24. januar

Arne Vestergaard-Jensen

Kingstonvej 4, 2300 København S

70 år

30. januar

Ester Toft, Juelsparken 50, 9210 Aalborg SØ

65 år

12. januar

Eivind Lassen, Vilhelmsro 104, 3480 Fredensborg

60 år

2. januar

Svend Snogdal

Venedigvej 9, 3.th., 2300 København S

FEBRUAR

75 år

6. februar

Hans Kofoed, Manøvej 76 st.tv., 4700 Næstved

14. februar

Mogens Larsen, Esthersvej 20 st., 2900 Hellerup

60 år

2. februar

Henny Rasmussen, Ranunkelvej 7, 9970 Strandby

vI øNSKER ALLE hJERTELIG TILLYKKE


AFSENDER

MAGASINETs ekspedition

Birgitte Tinggaard Nielsen

Folstedvej 35

9700 Brønderslev

BLAD ID 47749

Returneres ved varig adresseændring

Sommerkonference 2009

PÅ SKINNER

hele maskineriet med kontrakter, aftaler og

planlægning kører i disse uger på højtryk for

at en af næste års helt store sommeroplevelser

skal blive bedst mulig for fl est mulig.

GÆSTETALER MED STOR BETYDNING

Konferencens gæstetaler er en af de personer,

der de seneste par årtier har betydet mest for

den åndelige udvikling i Norge – og dermed været

til stor inspiration for os alle i Skandinavien.

Hans navn er Jens Petter Jørgensen og hans

platform har været den norske Oasebevægelse

med mange stærke forbindelsesled ind i Norsk

Indre Mission.

SLUT MED vÆRNEpLIGTEN I DDM

Siden vi begyndte med sommerkonferencerne

i Kolding, har menighederne i de tre distrikter

(nordre, søndre og østre) på skift været pålagt

at løse en række af de praktiske opgaver i konferenceugen.

- Det har ikke alle steder været

lige populært, så fra 2009 ophæver vi denne

’tvangsudskrivning’ og satser på frivillige.

En brochure om ’frivillighed’ er

sendt ud til alle menigheder, og den

kalder på dem, der har oplevet

glæden ved (frivilligt) at glæde

andre. Der er masser af små og

lidt større opgaver til dem, der ikke

orker at sidde stille hele tiden, og til

dem der lige så gerne vil give som

modtage. Elis Pedersen fra Thisted

er koordinator. Find brochuren på

boghylderne i din menighed.

NY STAB

Sommerkonferencen og dens administration

bliver fremover varetaget af en helt ny organisation.

Det skyldes dels en nedskæring af vores fl ittige

personale på kontoret i Odense, dels at Carsten

Sjælland har bedt om at blive afl øst. Carsten har

med fl id og en masse timers indsats de senere

år taget sig af mange af de ydre rammer for konferencerne.

I spidsen for konferencens afvikling står nu et nyt

hold af hovedsagelig frivillige medarbejdere:

Ketty Søgaard, stabsleder

Elis Pedersen, ansvarlig for frivillige medarbejdere

Anine og Henning Højgaard, ansvarlig for tilmelding

og administration

Peter Götz, programansvarlig for voksenprogrammet

Pia Søgaard, ansvarlig for KIDZ (børnestævnet)

UNGDOMSLEJREN

På grund af de begrænsede faciliteter samt

andre forskellige faktorer, ser vi os nødsaget

til igen i år at adskille ungdomslejren og sommerkonferencen.

Nyhedsbrev med en større begrundelse

er udsendt. Tilmeld dig nyhedsbrevet

på DDM hjemmeside, www.missionsforbundet.

dk - hvis du vil vide mere. Klik ind på vores hjemmeside

og derefter på ’Sommerkonference’, så

vil der være en række oplysninger, der hele tiden

bliver opdateret efterhånden som aktiviteter og

programmer tager form.

Konferencetelefon – 2971 2222

Finder du ikke hvad du søger, kan du ringe på

en nyoprettet ’konferencetelefon’. Her vil Ketty

Søgaard med sin mest imødekommende og venlige

stemme svare på så meget hun ved, eller

sende dig videre til rette vedkommende.

GO-CARTS OG BROChURE TIL FRIvILLIGE

Din menighed har modtaget en bunke Go Carts

(postkort) med de mest basale oplysninger om

de skønne dage, vi skal opleve i Kolding.

En brochure til alle, der gerne vil glæde andre

med en frivillig indsats er forhåbentlig allerede

lagt frem på jeres hylder.

NYhEDSMAIL

Alle tidligere konferencedeltagere, som har opgivet

deres mailadresser, vil få tilsendt nyhedsmails

direkte. Vil du med på denne service, så

meld dig til hos ketty@vestermarkskirken.dk.

(Afbestilling foregår samme sted).

DET DANSKE MISSIONSFORBUNDS SOMMERKONFERENCE 2009

UGE 31 • 25. - 31. juli 2009 • Apostolsk Højskole i Kolding • Info 29 71 22 22 • www.missionsforbundet.dk

More magazines by this user
Similar magazines