Download som PDF - Dansk Metal

danskmetal.dk

Download som PDF - Dansk Metal

En bog om appetit på uddannelse og god mad!


appetit på

uddannelse

En god uddannelse er den bedste investering, grød, men altid bygger på de bedste idéer,

man kan gøre. Både for samfundet og for den opskrifter og råvarer.

enkelte. Med en uddannelse i ryggen får man

større sikkerhed for job, højere løn og et sun- Valget af uddannelse er et af de vigtigste, vi

dere og længere liv.

træffer i livet. Der er mange til at hjælpe de unge

Men gode uddannelser kommer ikke af sig

selv, og hvis vores uddannelser fortsat skal

være de bedste og sikre, at vi kan konkurrere

med omverdenen, så skal de plejes og passes.

Ganske som når man laver god mad.

I Dansk Metal og 3F arbejder vi hver eneste

dag på at udvikle og forny vores uddannelser.

Vi sørger for, at de ”råvarer”, der bruges, er de

bedste: De bedste lærere, det bedste udstyr på

skolerne, ordentlige forhold under praktikken

og så videre.

Og ganske som det danske køkken lader sig

inspirere af udenlandske strømninger, bliver

industriens uddannelser mere og mere globale.

Fagforeningerne sidder med ved bordene,

både på de enkelte skoler, i ministerier og råd,

nævn og udvalg. For os er det afgørende, at

vores uddannelser ikke bliver til kedelig vand-

med at træffe uddannelsesvalg, men for mange

kommer den vigtigste rådgivning fra mor. Denne

”kogebog” er en appetitvækker til mødre, hvis

børn skal vælge en uddannelse - men far må

naturligvis også gerne kigge med.

Thorkild E. Jensen

Forbundsformand,

Dansk Metal

Børge Frederiksen

Formand, industrigruppen,

3F Fagligt Fælles Forbund


4

råvarer med muligheder

Der er mange veje til et godt liv.

Der findes ikke kun én opskrift - heldigvis!

Alligevel er der ingen tvivl om, at der er en

ingrediens, man skal huske, hvis man ikke vil

havne i den sorte gryde og det er - uddannelse!

Det kan de ti inspirerende personer, du kan

læse om i denne bog, tale med om. De har alle

taget en erhvervsuddannelse og det betyder, at

de har et forspring, fordi de kan noget, fordi de

har et håndværk.

Vi samlede dem omkring et veldækket middagsbord

for at høre, hvilke gode råd om uddannelse,

de hver især har. Til daglig laver de

vindmøllevinger, fødevarer, biler, informationssystemer

til toge, bryllupskjoler, emballage

og rustfri cykler. De finder olie og vand i undergrunden,

fræser i jern og leder deres egen

virksomhed. Det er kort sagt folk som dem, der

får samfundet til at køre.

Den aften omkring bordets glæder fortalte de

om sig selv men henvendt til dig, der læser disse

ord. Og fordi de hver især har fundet vejen til en

god tilværelse, uanset hvor svært et udgangspunkt,

de har haft, ja, så synes vi, de er gode at

lytte til. Tag Henrik, den skoletrætte knøs, der

fik at vide, at han var uegnet i skolesystemet.

Han scorede topkarakterer og er nu direktør for

en global virksomhed. Eller Annette, rejsemontøren,

der kniber sig i armen for at finde ud af,

om hun drømmer eller er vågen, når hun skal

på endnu en spændende opgave - i Indien, Kina

eller Rusland. Eller hvad med Flemming, der har

været igennem tiden med olie på fingrene, men

nu er ekspert i elektronisk fejlfinding på store

tyske biler, der nærmest er computere på hjul.

Nogle af de ti gik tidligt i gang med at uddanne

sig. De tog den lige vej og har siden

løbende videreuddannet sig. Andre ventede lidt,

gik måske en omvej, inden de fandt tilbage til det

gyldne spor. Men fælles for de ti glade mennesker,

hvis historier vi hører om i denne bog er, at

deres liv blev mere spændende og udfordrende,

fordi de valgte at dygtiggøre sig. Fordi de så sig

selv som det, mennesker altid er: råvarer med

muligheder.

Uden mad og drikke duer helten ikke, siger

man og det har vi taget konsekvensen af, så du

kan også lade dig inspirere af de ti middagsgæsters

livretter. God appetit!


forret

Grillet havtaske med stenbiderrogn

og agurk/tomat-salsa.

Agurk/tomat-salsa:

Agurken skylles, skrælles og skæres ud i stave

af 5 cm. længde. Drysses med salt og trækker

ca. en ½ time.

Tomaterne får et kryds i toppen og blomsten

fjernes i bunden med en skarp kniv.

Dyppes i kogende vand i ca. 5 sek. og derefter

over til afkøling i iskoldt vand.

Tomaterne befries for skind og deles i kvarte,

befries for kerner og skæres i strimler.

Agurkerne presses fri for væde og vendes forsigtigt

med tomatstrimlerne og friskhakket dild.

Trækker derefter en times tid i køleskabet.

Dressing:

Kerner og skind fra tomaterne blendes med lidt

olivenolie og smages til med friskpresset citronsaft,

salt og peber.

6 pers.

Materialer:

600 g. havtaskekæber/-haler

250 g. frisk stenbiderrogn

1 agurk

3 store tomater

½ bdt. dild

Rognen (Fås frisk hos fiskehandleren)

Stenbiderrognen befries for hinder ved at ridse i

hinderne med en kniv, lægge det i koldt vand og

befri det for hinder med piskeris eller elpisker.

Når hinderne er fjernet, saltes rognen med lidt

fint salt, vendes rundt med en ske og sættes på

køl i en times tid før servering.

Grillet havtaske

Havtaskehaler/-kæber befries for hinder og

skæres ud i medaljoner på ca. 50 g.

2 stk./prs. Pensles med olie og grilles på grillpande/grill

et par min. på begge sider.

Anrettes på tallerken med stenbiderrogn og

agurk/tomat-salsa alt efter fantasi og kreativitet.

Velbekomme

7


8

hoved

ret

Helstegt kalveculotte med nye danske kartofler,

sprøde grøntsager og beurre blanc med kørvel.

Kødet:

Kalveculotten afpudses, fedtet ridses og de brunes

af på pande i smør.

Sættes i ovn på rist og intervalsteges i ca. 20

min. ved 175°, tages ud og trækker ca. 20 min.,

og sættes i ovnen igen ca. 15-20 min. afhængig

af, hvor rosastegt man foretrækker kødet.

Trækker ca. 20 min. igen, så saften trækker ud i

kødet inden anretning.

Beurre blanc:

Skalotteløgene pilles, finthakkes og sauteres af i

smør, uden at tage farve. Hvidvinen hældes på,

koges op og reduceres til det halve. Kalvebouillonen

tilsættes, koges ind til ca. 2/3 er tilbage.

Skalotteløgene sigtes fra, og bouillonen piskes

op med koldt smør, lidt ad gangen til en cremet

konsistens og smages til med salt og peber.

Lige før servering tilføjes den plukkede kørvel.

Kalveculotteskiverne anrettes med sprøde

asparges/gulerødder og nye kartofler, alt efter

fantasi og kreativitet.

Velbekomme

6 pers.

Materialer:

1-1½ kg. kalveculotte

1 kg. nye, danske kartofler

500 g. nye, spæde

gulerødder med top

750 g. hvide asparges

1 bundt kørvel

2½ dl. tør hvidvin

1 l. lys kalvebouillon

250 g. skalotteløg

250 g. smør


6 pers.

Materialer,

Rabarberkompot:

1 kg. rabarber

400 g. sukker

1 vanillestang, flækket

saft fra 1 citron

2 dl. vand

500 g. udrullet butterdej

smeltet smør til pensling

1 spsk. rørsukker

Bagte rabarber:

250 g. rensede rabarber

50 g. rørsukker

1½ tsk. stødt kanel

½ tsk. friskrevet ingefær

Rabarber-consomme:

375 g. rensede rabarber

375 g. jordbær

150 g. sukker

3 dl. vand

1 vanillestang

Rabarberis:

200 g. jordbær

200 g. rabarber

100 g. sukker

75 g. glucose

1 blad husblas

dessert

Indbagt rabarberkompot, bagte rabarber med kanel

og ingefær, rabarber-consomme og rabarberis.

Indbagt rabarberkompot:

Vask rabarberne og snit dem i mindre stykker.

De lægges i en gryde og overhældes med

sukker. Den flækkede vanillestang, citronsaft og

vand tilsættes. Læg låg over og lad dem simre

ved svag varme. Fjern låget efter 15 min. og rør

rundt. Når rabarberne er blevet til kompot, tages

de fra varmen og køles ned.

Fyld rabarberkompotten i tærteforme og

læg butterdejen over. Klem dejen godt fast

på ydersiden af formene og smør dejen med

smeltet smør. Drys rørsukker over og sæt

tærterne i køleskabet i mindst en ½ time. Stil

tærterne i en ovn forvarmet til 175°. Bages til

butterdejen har hævet sig og er blevet gylden.

Serveres straks.

Bagte rabarber med kanel/ingefær:

Rabarberne skylles og skæres i pæne stykker

på skrå. Vendes med krydderierne og rørsukker.

Placeres på bageplade på bagepapir med lidt

afstand til hinanden. Bages ved 150° indtil de er

møre. Køles af herefter.

Rabarber-consomme:

Vand og sukker koges op med flækket vanillestang.

Rabarberne skæres fint og koges sammen

med 250 g. af jordbærrene i ca. 15 min.

Sies gennem et viskestykke.

Afkøles og serveres koldt med fintsnittede jordbær

i små portionsglas.

Rabarberis:

Rabarber og jordbær koges igennem med

sukker indtil det bliver til puré, og sigtes fri for

væde. Tilsæt glucose og et blad smeltet husblas.

Kør på ismaskine.

(Man må godt snyde lidt på forhånd, og købe en

færdig rabarbersorbet, hvis man ikke lige ligger

inde med en ismaskine!)

11


” for folkeoplysning.

Danmark har en

stærk tradition

Målet er, at

alle skal uddanne


sig hele livet

artofler.


14

verden rundt

- med tog

Annette Lavridsen havde ikke drømt om, at hele verden

ville blive hendes arbejdsplads, men sådan er det blevet.

Da Annette Lavridsen, 42, blev færdig som

elektronikmekaniker som 18-årig, havde hun

ingen anelser om, at hendes job ville blive at

rejse kloden rundt for at installere informationssystemer

i toge. Lige nu er hun på vej til

Spanien. Tidligere har hun været i Kina, Rusland,

Indien og Tyskland.

Jobbet som projektassistent og rejsemontør

i Focon giver Annette en stor faglig tilfredsstil-

lelse. Og resultatet af hendes arbejde vækker

også tilfredshed, for alle togrejsende er glade

for informationssystemer. ”Folk møder vores

systemer på perronerne og inde i togene og

uden på togene. Hvilket nummer har vognen?

Hvor er toget på vej hen? Er der forsinkelser?

De lidt større systemer, som vi installerer, gør

det muligt for folk at se video og høre radio.”

Annette Lavridsen arbejder både med

almindelige bumletog, højhastighedstog og

metroer. Men det er ikke kun brugernes til-

fredshed, der gør Annette Lavridsen glad.

Samarbejdet med togfolk i fjerne lande har

virkelig åbnet hendes øjne.

”Det rigtigt fede er, når jeg befinder mit et helt

nyt sted og arbejder sammen med andre men-

nesker. Jeg kan godt knibe mig selv lidt i armen,

når jeg står i et eller andet tog langt ude i Indien

og tjekker, om det vi har lavet virker sammen

med lokale folk. Jeg har jo det hele med hjemme

fra, nyt software og den slags og har hele tiden

opbakning hjemmefra.”

Kan du anbefale din uddannelse?

”Ja! Men det er lidt underligt, for jeg havnede

faktisk lidt tilfældigt på den i sin tid. Uden en

uddannelse ryger man af sporet i fremtiden,

men pointen i mit tilfælde er nok, at bare det,

at man tager en faglig uddannelse, at man

dygtiggør sig, ja, det kan føre så mange steder

hen. Jeg havde ikke drømt om, at hele verden

ville blive min arbejdsplads, men sådan er det

blevet.”

Og næste station på karrierevejen?

”Jeg er super glad for mit job, men jeg har

faktisk en drøm om at videreuddanne mig til

psykolog, for alt det jeg har oplevet, særligt

efter, at jeg er begyndt at rejse til Indien, har

virkelig åbnet mine øjne. Du kan sige, at jeg

også er kommet på en åndelig rejse, som jeg

ikke havde fået, hvis jeg ikke havde haft min

uddannelse og mit job.”

”Jeg er også kommet på en

åndelig rejse, som jeg ikke havde

fået, hvis jeg ikke havde haft

min uddannelse og mit job”


oller

i karry

Annette Lavridsen’s livret...

Fremgangsmåde

Rør kødet med salt til det bliver sejt. Tilsæt mel, æg

og løg. Ælt farsen sammen med hænderne og tilsæt

mælken lidt ad gangen, mens der æltes. Formes med en ske.

Bollerne koges stille og roligt i en gryde med saltet vand.

I en stegepande sauteres løg og æbler i olien. Tilsæt krydderierne

og lad det hele simre indtil det er helt mørt. Hæld

fløden på og kog yderligere 5 min. Blend saucen og pres den

igennem en fin sigte. Smag om der mangler salt eller tabasco.

Boller i karry serveres med basmati ris.

4 pers.

Komponenter:

Fars

400 g. hakket

kalv og flæsk

15 g. salt

40 g. mel

2 æg

1 finthakket løg

150 g. mælk

Karrysauce

200 g. skrællede æbler

200 g. groft skåret løg

50 g. vindruekerneolie

1 spsk. karry

1 tsk. kakao

Tabasco

Salt

150 g. fløde

Pynt

Ristet karry, forårsløg

og lidt chili

17


18

det drejer sig

om præcision!

Opskriften på det gode liv, er at man virkelig kan noget.

At man får respekt og anerkendelse for sin kunnen. Uden uddannelse

kommer du ikke med i fremtiden, mener Hans Blaabjerg Kjær.

Hans Blaabjerg Kjær, 22, kan noget ved en

CNC-styret drejebænk, som får fagfolk til at

spærre øjnene op. Faktisk er han så skrap til

at dreje eller fræse, at han repræsenterede

Danmark ved de faglige verdensmesterskaber,

World Skills, sidste år.

Det han kan, har alt at gøre med præcision, og

det er lige netop det, der i sin tid trak ham ind på

industritekniker-uddannelsen. ”På uddannelsen

lærte vi at fræse og dreje et hvilket som helst

emne i metal og plast. Vi lærte at betjene maski-

nerne med de rigtige fremgangsmåder og værk-

tøjer så vi kunne ramme inden for de mindste

tolerancer.

Jeg har åbenbart flair for præcision, og jeg var

fra starten fascineret af, hvor præcist man faktisk

kan lave tingene. Du kan tage en klump rå jern og

lave to dele uafhængigt af hinanden, som ender

med at passe fuldstændigt præcist sammen. Det

er fedt. Jeg er nok ret meget perfektionistisk. Jeg

lærer hurtigt og jeg arbejder hurtigt”.

Hvad er det gode ved erhvervsuddannelserne?

”Jeg gik helt sikkert den vej på grund af det

praktiske, du kommer ud og skaber noget, du

kan se, det du laver, du gør en forskel. Jeg synes

man skal tage en erhvervsuddannelse, fordi man

så ikke bare kommer til at sidde på et kontor,

men kommer til at bruge sine hænder og sin

krop sammen med hovedet. Her bliver alle beregningerne

og ideerne til noget, man selv kan

se. Det er kontant afregning. Enten passer det

ellers også har du ikke været dygtig nok. Det

kan jeg godt lide.

Når folk ser det, jeg laver, siger de ofte, at det

kommer de aldrig til at kunne, fordi det er for

svært, men det er altså ikke umuligt. Det er klart

det ser vildt ud når jeg kører i fuldt tempo til

VM, men man starter jo i det små. Man skal nok

lære det, man må aldrig give op.”

Du lyder ikke som om du frygter for fremtiden?

”Det vil jeg ikke sige! Rigtigt meget bliver

”Du kan tage en klump rå jern

og lave to dele uafhængigt af

hinanden, som ender med at passe

fuldstændigt præcist sammen.

Det er fedt!”

rykket ud til Østen, men vi er dygtige i Danmark,

og derfor skal vi fortsætte med at uddanne os

- så skal der nok blive brug for os. Jeg har nået

meget større mål, end jeg havde sat mig fra

starten, så nu har jeg fået smag for mere. Derfor

vil jeg helt sikkert videreuddanne mig. Produktionsteknolog

og maskiningeniør er det jeg stiler

efter. For mig er opskriften på det gode liv, at

man virkelig kan noget. At man får respekt og

anerkendelse for sin kunnen, og at man får lov at

bygge vigtige projekter op hvor andre er afhængige

af mine færdigheder. Og så skal man så

kunne tjene gode penge. Det lyder måske hårdt,

men det er meget enkelt: Uden uddannelse kommer

du ikke med i fremtiden.”

19


Hans Blaabjerg Kjær’s livret.

indbagt ørred

[med nye grøntsager og citronhollandaise]

Fremgangsmåde [fisk]

Filetér fisken, fyld merian og kørvel imellem

de to stykker fisk, samt lidt salt. Pak fisken ind i

butterdej og bag den ved 200° til dejen er færdig

og dermed også fisken.

Vask grøntsagerne og damp dem møre i kogende

vand, med lidt smør og salt.

4 pers.

Dele

En lille ørred

1 stort stykke butterdej

1 bdt. merian

1 bdt. brøndkarse

1 bdt. kørvel

300 g. nye gulerøder

300 g. vilde asparges

400 g. nye kartofler

1 citron

Citronhollandaise

250 g. smeltet smør

2 spsk. hvidvinseddike

Saft og skal af 2 citroner

3 dl. pasteuriserede æggeblommer

Fremgangsmåde [citronhollandaise]

Pisk citronsaft, hvidvinseddike og æggeblommer

over svag varme til det begynder at tykne.

Tag gryden af varmen og pisk det smeltede smør

i, uden af få vallen i bunden af smørret med.

Smag til med salt og citronskal.

Pynt med brøndkarse og citron.

Johnny Wichmann’s livret:

forloren

hare

[på oksekød]

Fremgangsmåde

Rør kødet med salt til det bliver sejt, tilsæt

mel og æg. Ælt farsen sammen med hænderne

og hæld så mælken i lidt ad gangen.

Fordel serranoskinken på et stykke bagepapir,

rul farsen aflang og læg den herefter oven

på skinken. Brug bagepapiret til at rulle serranoskinken

rundt om farsen. Læg haren i et fad

og steg den i ovnen ved 180°, til den føles fast

når man trykker på den.

Til saucen laves en melbolle af lige dele smør

og mel i en gryde over jævn varme. Hæld den

kogende hønseboillion i under kraftig piskning.

Kog nu i ca. 40 min. under låg for at fjerne melsmagen.

Slut saucen af med fløde, ribsgele, kulør,

stegesky og salt.

Tyttebær og sukker koges op og trækker færdig

på siden af komfuret.

Serveres med nye kartofler og friteret persille.

4 pers.

[sy] Opskrift:

Fars

400 g. hakket oksekød

15 g. salt

40 g. mel

2 æg

150 g. mælk

10 skiver god serranoskinke

Sauce

300 g. hønsebouillion

20 g. smør

20 g. mel

25 g. ribsgele

100 g. fløde

Stegesky fra kødet

Salt

Saucekulør

100 g. tyttebær

25 g. sukker

21


22

vi gør folk

smukkere

For Johnny Wichmann handler det gode jobliv om at have

en solid basisviden og om at holde fast i det man brænder for.

Johnny Wichmann, 41, har altid vidst, hvad han

ville, men gik alligevel en omvej, før han var

tilbage ved sin drøm, som altid har handlet om

tøj og mode.

Han har for længst sit eget skrædderi, og det

er stadig det samme, som gør ham glad: ”Det

bedste er at kunne få ens egne visioner over i et

produkt, som ens kunde synes er flot. Nummer

to er at rykke kunden i opfattelsen af hvad der

er smukt uden at rykke vedkommende så meget,

at vedkommende ikke kan se sig selv. Det er jo

meningen med at få syet en kjole eller dragt, at

vi skal gøre folk smukkere. Det er dejligt at have

et menneske foran sig, der ikke før har prøvet at

få syet noget og som så oplever, at der sker en

transformation.”

Johnny Wichmann var kun 12-13 år gammel,

da han var klar over, at han ville inden for mode,

tøj og skrædderi, men hans familie ville have, at

han skulle have en mere sikker uddannelse først,

så det blev til en handels- og kontoruddannelse,

og det har faktisk været en rigtig god ballast.

”Når jeg ser tilbage, så har jeg faktisk haft

brug for at vide en hel del om markedsføring

og salg, så jeg spildte ikke de år. For mig

handler det gode jobliv om at have en solid

basisviden, som man har fra sin uddannelse.

Min historie er historien om tidligt at finde ud

af, hvad jeg havde lyst til - og så have holdt ud

- også når det var vanskeligt. Man skal holde

fast ved sin drøm, være parat til at stå ved den,

når det er hårdt.

Et godt råd til moderen, hvis unge pige eller

dreng vil være skrædder?

”Spørg ind til, om det den unge vil, virkelig er

noget, han eller hun brænder for, for det er en

livsstil at være skrædder, ikke et job. Mærk efter

og respekter den unges drøm, hvis den stikker

dybt. Sig det bare som det er: Det bliver hårdt arbejde

og man skal kunne en masse ting, som man

ikke lærer på beklædningsarbejderuddannelsen.

Det vigtige er, og det gælder jo alle uddannelser,

at man virkelig tænker igennem, hvad det er,

man gerne vil. Og så det skader det jo ikke, at man

har et blik for om, man vil kunne leve af det!

”Min historie er

historien om tidligt

at finde ud af, hvad

jeg havde lyst til -

og så have holdt ud

- også når det var

vanskeligt”


24

skoletrætheden

forsvandt

Henrik Sørensen var skoletræt, da han gik ud af folkeskolen, men på

erhvervsuddannelsen fik han lyst til bøgerne igen. Fordi han kunne

se, at teorien kunne bruges til noget. I dag er han direktør og hovedaktionær

i en global virksomhed.

Da han som 16 -årig og meget skoletræt forlod

folkeskolen, lå det ikke i kortene, at Henrik

Sørensen, 52, senere skulle blive administrerende

direktør og hovedaktionær i DESMI, en

hæderkronet, verdensomspændende virksomhed

i god udvikling og med godt en halv mia. i

omsætning, men sådan gik det.

Og det var mødet med en erhvervsuddannel-

ses frugtbare kombination af teori og praksis,

der for alvor satte skub i tingene. Den cocktail

gav nemlig Henrik Sørensen lyst til håndvær-

ket og til at lære nyt. ”Folkeskolen var ikke god

for mig. Jeg havde fået dårlige karakterer, man

mente ikke det boglige lå for mig. Da jeg så var

16 og startede på en landbrugsmaskinsmede-

uddannelse, så ændrede det sig. Det var f.eks.

sjovt og interessant at finde ud af, hvorfor det er

nemmere at bøje varmt jern end koldt jern. Sam-

tidig havde jeg en læreplads, hvor man gav os

udfordringer og godt ville have, at man lavede

godt håndværk. På skolen lærte jeg at forstå teo-

rien bag virkeligheden, fordi jeg var motiveret

af, at den kunne bruges konkret.”

Bagefter søgte Henrik Sørensen ind på Kø-

benhavns Teknikum, satte sig på første række

og stillede læreren spørgsmål, indtil han forstod

stoffet. ”Jeg virkede måske lidt dum i starten,

men det lønnede sig. Fra at have dumpekarak-

terer og være skoletræt, kom jeg ud med det

bedste karaktergennemsnit på Københavns

Teknikum.” Henrik Sørensens karriere har været

forrygende. Han fik hurtigt job og avancerede

også hurtigt. DESMI, som han leder, har dat-

terselskaber og ansatte over hele verden. De

pumper og pumpesystemer, som virksomheden

fremstiller, sælges globalt.

Hvad er dit bedste råd til skoletrætte unge?

”Tag en faglig uddannelse. Det råd gælder om

du er skoletræt eller bare har lyst til at lære et

fag. Du får et ståsted, som du kan vælge videre

fra hvis du senere får interesse for det. Du kan

vælge at læse videre på et tidspunkt, der passer

dig samtidig med, at du allerede har noget, du

kan. Hvis du kommer ud som student, så har du

ikke noget, for du kan ikke bruge en studentereksamen

til noget i dag”. Selvom Henrik Sørensen

dog straks tilføjer at al uddannelse selvfølgelig

er noget værd uanset om den umiddelbart

kan bruges.

Og hvis man har fået at vide, at man ikke er

den boglige type?

- Undervisningssystemet skal ikke dømme skoletrætte

elever som studiesvage. Det er jo det,

man gør. Jeg blev af min folkeskole vurderet til

”Undervisningssystemet

skal ikke dømme skoletrætte

elever som studiesvage”

at en større praktisk begavelse end en boglig,

men min erfaring er jo, og den tror jeg er generel,

at man sagtens kan blive motiveret - også

til det boglige - via sin praktiske interesse, hvis

det foregår i det rigtige læringsmiljø. Hvis du så

på et tidspunkt vælger at læse videre, står du

stærkt idet du altid vil have en forståelse for det

praktiske – en erfaring og forståelse som de rent

boglige ikke kan opnå.

Sammenfattet føler Henrik Sørensen at der er

flere stærke grunde til at vælge den faglige vej,

uanset om man er skoletræt eller ej: Igennem en

faglig uddannelse opnår du en platform og et fag

du kan forblive ved, eller læse videre fra, hvis

det er det du vil. Hvis du læser videre har du

nemmere ved at forstå det vigtige i, at praktik og

teori skal hænge sammen. Du bliver derfor også

en bedre og mere attraktiv arbejdskraft.


Henrik Sørensen’s livret:

stegt

rødspætte

[med nye kartofler

og smørsauce]

2 pers. [måske kun 1]

Detaljer:

1 flået rødspætte

250 g. smør

Lidt mel

Salt

1 citron

200 g. kogte nye kartofler

Fremgangsmåde

Vend spætten i mel, og steg den gylden i smør

på panden. Brug smørret fra panden til sauce,

tilsæt evt. kapers, for lige at pifte den lidt op.

Pres lidt citronsaft ud over fisken ved

servering. Klassiker!

stegt

flæsk

[avec sauce de persille]

Kristina Boje’s livret:

Fremgangsmåde

Salt flæsket og lad det stå et par timer. Sæt

mælken over ved svag varme, og lav samtidig

en melbolle med lige dele smør og mel, i en

gryde over varme. Når mælken koger piskes den

i gryden med melbollen. Lad saucen simre i min.

40 minutter for at undgå melsmag, og juster evt.

konsistensen med mere mælk undervejs. Sigt

saucen og smag til med salt og persille.

Steg flæsket på en rist i ovnen ved 200° til det

er gyldent og sprødt.

Kog kartofler og servér.

Højst 3 pers.

Blandingsforhold:

Stegt flæsk

500 g. stegeflæsk

i tykke skiver

Salt

50 g. mel

50 g. smør

500 g. mælk

1 lille bdt. persille

500 g. nye kartofler

27


28

jeg går i dybden

med overfladerne

Kristina Boje er med til at holde liv i de danske håndværkertraditioner

og til at holde industrien hjemme i Danmark.

Hvorfor ruster dine nye cykel? Hvorfor skal-

ler malingen af havelamperne? Svaret kan

man få af Kristina Boje, 37, der er Danmarks

første kvindelige overfladebehandler, og hun

er ikke et sekund i tvivl: ”Fordi overfladen

ikke er ordentligt behandlet, inden malingen

kom på!”

”For en overfladebehandler drejer det sig om

at vurdere, hvad du kan gøre for at et givet emne

- et cykelstel, en vandkande, et eller andet af jern

eller aluminium - kan leve op til producentens,

forbrugerens og miljøets krav”, forklarer hun.

”Hvor skal emnet bruges? Hvad skal det kunne

tåle? Når man er klar over det, går man ind og

vurderer, hvilken overfladebehandling, der bør

udføres. Et cykelstel af aluminium skal affedtes

godt og grundigt for olie og forbehandles og bag-

efter efterskylles med destilleret vand og derefter

tørres i en støvfri, rengjort ovn. Først derefter kan

du lakere det, og det er helt sikkert, at lakken ikke

holder, hvis forbehandlingen har været for dårlig.”

Kristina Boje tog uddannelsen som overflade-

behandler som voksenlærling efter i en årrække

at have arbejdet i branchen. Hendes erhvervserfa-

ring gav hende merit, så efter et par AMU-kurser

i metallisering og sandblæsning i Esbjerg, kunne

hun tage svendebrevet på Randers Tekniske

Skole på kortere tid end ellers. Hun er blevet godt

modtaget, og hun er ikke i tvivl om, at hun har en

uddannelse med fremtid i. Lige nu er hun efter en

”Jeg har lært, at det aldrig

er for sent at komme i gang med

en uddannelse. Også selv om man

har været ufaglært i en del år”

periode i cykelbranchen ved at videreuddanne

sig til at kunne arbejde på boreplatforme.

”Jeg er på vej til et offshore-kursus i Esbjerg,

fordi jeg har søgt ud på en boreplatform, og de

er heldigvis meget interesserede - særligt, da

de så mit svendebevis. De har brug for folk, der

ved, hvad de gør, for det hårde saltvandsmiljø

angriber boreplatformen, som hele tiden skal

holdes ved lige for ikke at gå i havet”. Kristina

Boje er i det hele taget ikke i tvivl om, at hendes

uddannelse vil få stor betydning for fremtidens

danske industri.

”Overfladebehandling er super vigtig for

kvaliteten af produkterne, og det er et fag, der

kan være med til at holde vores industri hjemme

i stedet for, at den bliver flyttet til lande, hvor

miljøkravene er lavere, og man ikke lever op til

dem. Jer ser faktisk sådan på det, at jeg er med

til at holde liv i vores håndværkstraditioner her

i Danmark, fordi det jeg kan, bidrager til, at det

vi producerer, har topkvalitet. I Danmark går vi i

dybden med overfladerne.”

Og et godt uddannelsesråd her på falderebet?

”Jeg kom lidt sent i gang, men jeg har i hvert

fald lært, at det aldrig er for sent at komme i

gang med en uddannelse. Og jeg tog springet

efter en del år som ufaglært. Igen: det er aldrig

for sent at blive dygtigere, og det er fedt at have

papir på, hvad man kan!”


30

en uddannelse

indenfor industrien er

en god investering

Industrien er en afgørende nøgle til vækst i

Danmark. Forestillingen om, at dansk industri

er døende eller at Danmark kun skal satse

på turisme og service er forfejlet. 40 pct. af

Danmarks eksport kommer fra industrien og

dermed er industrieksporten afgørende for, at

vi i Danmark har høj velstand og et ordentligt

velfærdssamfund.

For Dansk Metal og 3F er det afgørende, at

Danmark fastholder og udbygger sin position

som et førende produktionsland. Det skal bl.a.

gøres ved at sikre, at den danske arbejdsstyrke

er veluddannet og har de kompetencer, som ef-

terspørges af virksomhederne nu og i fremtiden.

Dansk Metal og 3F er fagforening for både

dem, som udvikler og producerer kollektioner af

tøj, guldsmede, der laver guldringe eller film- og

tv-teknikere der kan lave Ringenes Herre. Vi er

fagforening for arbejdere der skruer på både

vindmøller, biler, både og flyvemaskiner.

Vi er fagforening for dem som galvaniserer

metaller, trykimprægnerer træ, cykelsmede,

der arbejder som mekanikere for professionelle

cykelhold og for dem som overfladebehandler

vores cykler og for multimedieanimatorier der

laver computerspil.

Kort sagt er vi fagforening for lærlinge og

svende med over 100 forskellige uddannelser,

der hver eneste dag sliber, skærer, svejser mens

vi producerer, servicerer og udvikler.

Det er Dansk Metal og 3F, som sammen med

arbejdsgiverne står bag disse uddannelser.

En uddannelse inden for industrien er for

dem der både kan tænke og har hænderne

skruet ordentligt på. Vi har uddannelser for

både drenge og piger og der er stor efterspørg-

sel på dygtige fagfolk, både herhjemme og i

udlandet.

Dygtige, danske håndværkere er kendt verden

over for deres kunnen, og herhjemme giver det

høj status med et job inden for industrien.

Fælles for alle vores uddannelser er at de stiller

store krav til personen om at yde sit bedste

- hver dag. Som arbejder i industrien løser man

konkrete opgaver og kan dagligt stå tilbage med

den tilfredsstillende følelse af, at have skabt og

forandret noget, hvad enten det er en guldring,

som et ægtepar vil bære livet igennem eller en

lille del af en stor vindmølle.

Nøgleordene er kvalitet, kreativitet og en

hverdag med mange forskellige udfordringer.

Der er både muligheder for dem der kan lide

stillesiddende arbejde og dem der kan lide at

arbejde udendørs.

En uddannelse inden for industrifaget åbner

mange døre og giver nærmest uanede muligheder.

Dansk Metal og 3F er med hele vejen.

Fakta om erhvervsuddannelsen

En erhvervsuddannelse er en faglig uddannelse,

der varer fra 1½ år og typisk op til 4-5

år. Unge der har afsluttet folkeskolen, har

adgang til erhvervsuddannelser, men det er

deres skoleforudsætninger der afgør hvilken

uddannelse, der vil være mest oplagt at anbefale.

Erhvervsuddannelserne består af en

indgang med tilhørende grundforløb, typisk

et skoleforløb på 20 uger, der dog kan udvides

op til 60 uger. Derefter følger et erhvervsrettet

hovedforløb.

Uddannelserne under Industriens uddannelser

er placeret i 4 ud af 12 erhvervsfaglige

indgange:

• Bil, fly og andre transportmidler

• Medieproduktion

• Produktion og udvikling

• Strøm, styring og it.

Erhvervsuddannelser har ofte et forløb der

veksler mellem skole og praktik.

Efter endt uddannelse har man kompetence til at

bestride et job på arbejdsmarkedet, eller mulighed

for at videreuddanne sig.

Man kan tilrettelægge en erhvervsuddannelse

således, at det giver mulighed for at søge

ind på en af de korte videregående uddannelser

eller man kan supplere erhvervsuddannelsen

med gymnasiefag. Så har man også mulighed

for at søge ind på andre videregående

uddannelser.

Læs mere om de mange uddannelser på

ug.dk eller på organisationernes hjemmeside:

danskmetal.dk og 3F.dk


32

friheden er

det bedste

Per Trinhammer er havnet på den helt rigtige hylde. Han er med til

at kortlægge Danmarks undergrund - også i det arktiske hav.

Per Trinhammer, 46, har travlt. Han er ingeniørassistent

på Geologisk Institut, Århus Universitet

og er ved at klargøre et teknisk set up,

som skal bruges til at lave seismiske undersøgelser

af havbunden i Nordsøen.

”Jeg bakser med luftkanoner, airguns, som

man bruger til at sende lyd ud i vandet med,

mikrofoner som kan høre, når lyden returnerer

som puls og computere til dataindsamling.”

Trinhammer og hans kollegaer arbejder med

samme type udstyr, som anvendes i forbindel-

se med bl.a. grundvand og olieefterforskning,

men også med den form for kortlægning af

havbunden, som spiller en rolle, når man skal

afgøre, hvem der f.eks. skal have retten til den

arktiske olie.

”Vi var på Nordpolen sidste år med en isbry-

der. Vi går efter at få kortlagt havbundsprofilen

for at se, om man kan udvide det grønlandske

territorium eller ej. Det spiller en rolle i forhold

til, hvem der har ret til naturressourcerne, i

dette tilfælde primært olie”.

Per Trinhammer blev udlært som analog

elektronikmekaniker i Flyvevåbnet i Aalborg

og læste bagefter til elektroniktekniker. Efter

et kortvarigt svinkeærinde havnede han på

Geologisk Institut, hvor han i 23 år har arbejdet

med seismik både til lands og til søs. ”I gamle

dage brugte vi dynamit, som vi skød af i huller

for hver ti meter. Nu har vi en seismisk vibra-

tor. Ved hjælp af den kan vi få en forståelse af,

hvordan undergrunden er bygget op, og hvor

der f.eks. findes grundvandsreservoirer.”

”Uddannelse giver

selvstændighed. Mig

har det givet frihed til

at gøre det, jeg gør”

Hvad er det bedste ved jobbet?

”Det bedste er, når man har gået tre uger og

pakket hele systemet, har sendt det af sted og så

kommer ud på skibet, pakker det ud, sætter det

op, og alt fungerer, så kører det! Alt er planlagt,

og hvis noget går i stykker, tager man bare en

reservedel, for det har man også tænkt på. Skønt!”

Har du et godt råd om uddannelse?

Det er forskelligt, hvad folk kræver, men

uddannelse giver selvstændighed. Mig har det

givet frihed til at gøre det, jeg gør. En faglighed,

som gør at man hele tiden tænker to skridt frem

og forholder sig til, hvorfor tingene bliver som

de bliver. Det gælder jo om at have lyst til at

tage på arbejdet hver dag, og det opnås bedst,

hvis man er havnet på den rigtige hylde, og det

er jeg - takket være uddannelse.


Per Trinhammer’s livret...

grillet tun

[med lime, zucchini og pastasalat]

Fremgangsmåde

Kog pastaen og køl den af i koldt vand. Dressingen

laves af cremefraiche, lime, salt og

tabasco. Vend den kolde pasta med dressingen.

Smør tunbøfferne med olie og grill dem på

begge sider, men de skal være rå i midten! Skær

zucchinierne i tynde strimler med en kartoffelskræller.

Minizucchinierne skæres i skiver og

grilles sammen med lime og zucchinistrimler.

Blend basilikum, hvidløg, salt og olivenolie til

en fin pesto.

Server det hele med lidt friske figner på siden.

*zucchini = gourgetter

2 pers.

Udstyr:

2 store tunbøffer

6 mini zucchini*

1 stor zucchini

1 bdt. basilikum

1 fed hvidløg

2 dl. mild olivenolie

Salt

250 g. pasta penne

100 g. creme fraiche

Lime

Salt

Tabasco

Pynt

Grillede limeskiver

Friske figner

35


Have-Gulerod (Daucus

carota) er en meget gammel

kulturplante, der

oprindeligt stammer

fra Lilleasien. Den har

været kendt siden middelalderen,

men den orangefarvede

gulerod,

som vi kender den, stammer

fra1800-tallet, hvor

også undervisningen i

folkeskolen, blev gjort til

en statsopgave.


38

drengedrømmen

blev til virkelighed

For Flemming Rylander er det ikke nok kun at arbejde med

hænderne, der skal også være noget til hovedet, og det er hos BMW,

hvor han arbejder med elektronisk fejlfinding.

For Flemming Rylander, 38, startede mekani-

kerdrømmen allerede, da han var dreng, men

selvom han stadig arbejder med biler, er det

lang tid siden, at han har fået beskidte hænder

af at arbejde med udstødning, dæk og bremser.

”Der er stadig teknik og mekanik i jobbet,

men når man, som jeg, arbejder med elektrisk

fejlfinding på BMW´er, så er hverdagen primært

elektronisk. Jeg står ikke i et koldt værksted,

men i et, der er skinnende hvidt som på et hospi-

tal fuldt af computere, testudstyr osv.”

BMW, Mercedes, Porsche, Audi. De dyre tyske

mærker ligger i toppen af innovativ elektronik,

og for Flemming Rylander er der ikke noget

bedre end at finde fejl i sådan et super avance-

ret køretøj og få alt til at fungere perfekt igen.

”Det kan være motoren kører dårligt eller, at

telefonen eller navigationen ikke virker. En BMW

er jo en computer på hjul. De seneste modeller

er i sig selv et stort netværk, ligesom intranettet

på en arbejdsplads. Hvis sådan en bil går i stå,

er der kun en vej og det er direkte til BMW, de

almindelige værksteder kan slet ikke ordne det,

for det har de ikke udstyr til.”

Flemming Rylander kom ud af militæret som

18 -årig og var færdigudlært som 21 -årig,

og han har aldrig været i tvivl om, at en fag-

lig uddannelse er en vigtig del af opskriften

på et godt liv. ”Det bedste ved grunduddan-

nelsen var at få hænderne ned i olien, lære

af de andre og hele fællesskabet, man havde

med andre, der jo også havde benzin i blodet.

Efterhånden finder man jo så ud af, at man kan

mere end man tror. Jeg læser manualer på tysk

uden problemer. For mig som mekaniker er det

ikke nok kun at arbejde med hænderne, der

skal også være lidt hoved.”

Vil du anbefale andre at blive mekanikere?

”Selvfølgelig. Det er utroligt spændende, i mit

tilfælde svarer det næsten til at være en slags

computerprogrammør. Man bestemmer selv,

hvor langt man vil gå. Jeg vil anbefale, at man

specialiserer sig for der er brug for dygtige eksperter

i fremtiden. Som ung i det her fag skal

man turde vælge, hvilken vej man vil gå. Og gør

man noget ekstra, så får man også noget ekstra.”

Og din fremtidsdrøm?

”Det er at blive ansat i BMW-Danmarks tekniske

support - hvor man kører rundt og hjælper

de lokale BMW-værksteder med den fejlfinding,

de ikke selv kan klare. Super fejlfinder, det er

min drøm!”

”Som ung skal man turde

vælge, hvilken vej man vil gå.

Og gør man noget ekstra, så

får man også noget ekstra!”

39


40

luft under

vingerne

At støbe vindmøllevinger gør verden en lille smule bedre,

mener Bettina Nørfjand, der har gjort karriere på rekordtid.

Bettina Nørfjand, 36, tog i sin tid arbejde i

plastbranchen for at kunne forsørge sig selv og

sin datter. Men hun lagde tiden som ufaglært

bag sig, da hun efter fire års arbejde med at

reparere og støbe vindmøllevinger, søgte plads

som plastmagerelev. Siden er det gået stærkt.

Hun arbejder nu med kvalitetssikring af de

enorme forme, som vindmøllevingerne støbes i.

”Jeg skal sikre, at den færdige vinge, når den

kommer ud af formen, er helt perfekt. Vi støber

vingerne i et stykke, de største er over 61 me-

ter. Vingerne bliver støbt i to skaller og bliver

derefter limet sammen i en lukket proces. Vores

forme består både af glasfiberlaminat og stål-

konstruktioner. Formskallen, det man kan se på

ydersiden af vingen, er af glasfiber og det skal

være helt fint og rent uden huller og revner.”

Hvordan har du kunnet avancere så hurtigt?

Jeg har nok hele tiden vist, at jeg var parat

til at udvikle mig, jeg har hele tiden søgt mere

viden, og så har jeg haft ledere, der har troet

på mig. Min styrke er, at jeg kender det hele fra

grunden. Jeg arbejder sammen med ingeniører,

og når jeg ping-ponger med dem, er det en fordel

for mig, at jeg har stået og slebet på en vinge

eller skåret i den - de har nok et mere teoretisk

forhold til det.

Min uddannelse har selvfølgelig givet mig

en større faglighed, men den har også givet

mig lyst til at blive klogere! Jeg fik stimuleret

nysgerrigheden. Jeg tror, en hvilken som helst

erhvervsuddannelse giver de muligheder, fordi

man får et godt fundament at stå på og komme

videre fra. Det er vigtigt, at man har håndværks-

delen, det praktiske, med sig. Mit budskab er, at

det aldrig er for sent at tage en erhvervsuddan-

nelse, det gælder bare om at hoppe på vognen.

Vi skal være bedre uddannede her i Danmark,

vi skal have de ufaglærte i gang, jeg har selv

oplevet, hvilken forskel, det gør.

Vindmøller er vigtige for miljøet, betyder det

noget for dig?

I plastbranchen kan man arbejde med det, vi

kalder plastic for sjov, legoklodser og covers

til mobiltelefoner og den slags. Og så kan man

arbejde med hård plast, glasfiber og epoxy,

som ikke kan brydes, det er det, jeg gør. Det er

plastic for alvor, og jeg er stolt af, at jeg er med

til at sikre et bedre miljø. Jeg synes, jeg er med

til at gøre verden en lille smule bedre, hver gang

en ny vinge er færdig til brug.

”Min uddannelse har givet

mig en større faglighed,

men den har også givet mig

lyst til at blive klogere!”


42

Imran Ahmed’s livret...

shish kebab

Fremgangsmåde

Sæt tomater på en glohed grillpande. Bland

resten af ingredienserne i en skål. Klem så kødet

fast på de 10 træspid, og gnid dem ind i lidt olie.

Grill shish kebabs og servér dem med

grill-tomaterne og mild yoghurtdressing.

4 pers.

Værktøj:

Hakket lam

500 g. hakket lammekød

Salt

1 æg

2 spsk. mel

100 g. mælk

1 spsk. marsalakrydderi

Lidt frisk chili

1 hakket fed hvidløg

4 tomater

10 træspid udblødt i vand, så

de ikke går i brand på grillen!

Bettina Nørfjand’s livret...

jordbær

[med hvid chokoladeparfait]

Fremgangsmåde

Pisk citronsaft, sukker og æggeblommer over

svag varme, til det bliver tykt og cremet. Smelt

husblassen i cremen. Vend chokoladen i og lad

massen køle af til stuetemperatur. Vend den

piskede fløde i cremen og frys parfaiten.

På en saftcentrifuge juices lidt friske jordbær

til at hælde over retten.

Pynt med citronmelise og masser af jordbær.

4 pers.

Enheder:

200 g. citronsaft

310 g. pasteuriserede æggeblommer

200 g. sukker

4 bl. husblas udblødt i koldt vand

210 g. smeltet hvid chokolade

500 g. pisket fløde

500 g. friske jordbær

Flemming Rylander’s livret...

creme brûlée

[uh-lala]

Fremgangsmåde

Kog fløde og sukker op med den flækkede

vanillestang samt sukker. Den kogende vanillefløde

hældes over æggeblommerne mens der

piskes kraftigt!

Sigt cremen over i små ildfaste fade og bag i

vandbad med film over ved 100 grader. Når cremen

er let fast er den færdig.

Køl af og drys rørsukker over cremen. Brug

en gasbrænder eller et creme brûléejern til at

karamelisere sukkeret.

4 pers.

Reservedele:

1 liter fløde

12 æggeblommer

200 g. sukker

1 tyk vanillestang

Lidt rørsukker


44

man skal brænde

for det man laver

For Imran Ahmed blev tilværelsen som ufaglært skiftet ud

med et svendebrev. Det har givet ham en ny opfattelse af sig selv.

Hvilken plads får en tiårig pakistansk dreng

på det danske arbejdsmarked, når han engang

bliver voksen? For Imran Ahmed, 33,

blev svaret: Industrioperatør med speciale i at

stanse karton og pap til emballage af den mest

forskellige slags. Cigaretpakker og kartonner,

æsker til den medicin Hr. og Fru Danmark

køber på apoteket.

Imran Ahmed tog tiende klasse og kom så på

teknisk skole for at blive kleinsmed, men drop-

pede ud på grund af private problemer.

”Det ærgrer mig stadig, men så fik jeg heldig-

vis taget uddannelse som industrioperatør, og

det har været super vigtigt for mig. Det er lige

meget, hvilken uddannelse man tager, men man

skal have en og man skal brænde for det, man

kommer til at lave, og jeg har altid elsket maski-

ner. For mig har det været en super oplevelse at

få svendebrevet, man får ligesom en ny opfat-

telse af sig selv.”

Imran, der har kone og tre børn, har været

industrioperatør i fem-seks år og har arbejdet

på den samme virksomhed i ti år. Han tog sin

uddannelse som voksenlærling, så det tog ikke

så lang tid og efter uddannelsen kunne han fort-

sætte i virksomheden.

”Som stanseoperatør arbejder jeg med for-

skellige stansemaskiner. Jeg arbejder også med

klæbemaskiner, som kan lime hvad som helst. Vi

trykker og stanser, og laver nok mest til medi-

cinalindustrien. Min uddannelse lærte mig at

betjene industrimaskiner, og jeg er så inden for

tryk og emballageindustrien. Man lærer alle de

maskiner at kende, som industrien bruger. Man

skal have værktøjet mellem hænderne, for at

lære noget, og det gør man på erhvervsuddan-

nelserne. De er rigtigt gode, det er godt, at man

skifter mellem skoleundervisning og praktik.

Det bedste ved uddannelsen er, at man får lov

at have med maskiner at gøre, det har jeg altid

brændt for, så jeg er havnet lige der, hvor jeg

gerne vil være, det er lige i øjet.”

Er dit mål nået, eller vil du videreuddanne dig?

Jeg er meget tilfreds med at være, hvor jeg er,

men jeg vil helt sikkert blive ved med at efteruddanne

mig på kurser for at kunne følge med

i udviklingen inden for maskinerne. Man kan

aldrig få nok viden, og udviklingen går hurtigt.

Har du haft problemer som minoritetsdansker?

”Jeg har super gode kolleger, som jeg altid

har kunnet snakke med om tingene. Selvfølgelig

kan der være småting, men jeg har fået en god

behandling, og hvis bare man har et godt arbejde

og gode arbejdskolleger, så skal det nok gå.”

”Det bedste ved min

uddannelse er, at man får

lov at have med maskiner at

gøre, det har jeg altid brændt

for, så jeg er havnet lige der,

hvor jeg gerne vil være”


eeeeee eeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeee

46

ingen skruer

i sovsen!

Ulrik Laugesen er ikke i tvivl. Unge mennesker vil fremover stille

krav om indhold i jobbet, det skal være udfordrende at gå på arbejde.

Er majonæsen perfekt, smager isen godt, er sov-

sen okay? Som enhver husmor altid har vidst,

må der ikke være klumper i sovsen, men der må

heller ikke være skruer i den! For Ulrik Laugesen,

32, går jobbet som procesoperatør netop

ud på at sikre, at de fødevareingredienser, som

virksomheden Palsgaard producerer, er i top.

”Der skal være styr på alle de processer

som råvarer og produkter kommer igennem.

Jeg overvåger processerne, så de forløber

korrekt både driftsmæssigt og kvalitetsmæs-

sigt, hvorved fødevarekvaliteten lever op til

de ønskede krav.

Du har et job, forbrugerne kan være glade for?

”Det skulle jeg mene, for mit job er simpelt-

hen at sikre, at fødevarerne er i orden. Vi skal

som operatører være medvirkende til at finde

evt. fejl, vi skal kontrollere, at varen smager

som den skal, at den er mærket ordentligt, i

det hele taget holde ingrediensen op mod den

kvalitet og funktionalitet som er den ønskede.

Det drejer sig om overvågning og kontrol. Hvis

operatøren sidder stille og roligt og holder øje

med tingene, så betyder det, at alt går godt.

Hvis vedkommende løber forvirret rundt, så

er det ikke så godt!”

Hvad er det bedste ved uddannelsen?

”Det er, at man får det hele, hvis man både

kan lide kemi, teknik og mekanik i almindelighed.

Man får en basisviden om, hvordan pumper

og ventiler fungerer. Hvordan det fungerer, når

”Det bedste er, at alle

dage ikke er ens, at

det er afvekslende”

man destillerer og når man eksempelvis skal

transportere materialer.

Når man så er ude at arbejde, så er det bed-

ste, at alle dage ikke er ens, det er yderst af-

vekslende at arbejde på Palsgaard. Der findes

uden tvivl jobs, hvor kontinuitet og stabilitet er

kodeordene, men udfordringen ved pludseligt

opstående hændelser er for mig helt afgørende.

Hvad er din fremtidsdrøm rent karrieremæssigt?

”Jeg har taget en proceslederuddannelse, siden

jeg fik grunduddannelsen, så nu sidder jeg i den

produktionstekniske udviklingsafdeling og er

med til optimering af mange forskellige processer,

der er relateret til produktionen i virksomheden,

og det har været et spændende spring. Alle nye

produkter og maskiner kommer på et tidspunkt

igennem vores afdeling. Det er et super innovativt

miljø, hvor det hele tiden gælder om at være med

til at forbedre tingene. Jeg vil helt klart satse på at

udvikle mig i forhold til innovation og ledelse.”

Dit bedste råd om uddannelse?

”Der er nok ikke tvivl om, at de job, der ikke

kræver uddannelse forsvinder, så man skal

helt klart dygtiggøre sig. Personligt så tror jeg,

at unge mennesker fremover vil stille krav om

indhold i jobbet, det skal være intellektuelt

udfordrende. Unge mennesker prioriterer opgaver,

som kræver ekspertise at løse. Mit råd er,

at man uddannelsesmæssigt klæder sig på til at

lade sig udfordre, så man bliver i stand til, altid

at tage udfordringerne op...”

eeee


Ulrik Laugesen’s livret...

kylling sauté

[med rød karry]

Fremgangsmåde

Marinér kyllingen i rød karryolie og hvidløg

i ca. 3 timer. Imens er der god tid til at skære alt

grøntet i fine strimler.

På en brændvarm pande eller wok steges først

grøntet i lidt olie, hvorefter kyllingestykkerne og

marinaden tilsættes. Når kyllingen er gennemstegt,

er retten færdig.

Smag retten til med salt og mynte.

4 pers.

Varedeklaration:

Kyllerylle

500 g. kyllinge inderfilet

2 spsk. rød karrypasta

100 g. vindruekerneolie

1 fed hvidløg

1 gul peberfrugt

1 grøn peberfrugt

1 rød peberfrugt

1 stort løg

1 lille bdt. mynte

49


1 index

Smag for uddannelse

2-3 Råvarer med muligheder

4-5 Forret

6-7 Hovedret

8-9 Dessert

10-11 Dejlige kartofler

12-13 Verden rundt - med tog

14-15 Boller i karry

16-17 Det drejer sig om præcision!

18 Indbagt ørred

19 Forloren hare

20-21 Vi gør folk smukkere

22-23 Skoletrætheden forsvandt

24 Stegt rødspætte

25 Stegt flæsk avec sauce

de persille

26-27 Jeg går i dybden

med overfladerne

28-29 Uddannelsesinfo

30-31 Friheden er det bedste

32-33 Grillet tun

34-35 Skønne gulerødder

36-37 Drengedrømmen

blev til virkelighed

38-39 Luft under vingerne

40 Shish kebab

41 Jordbær med hvid chokoladeparfait

41 Creme brûlée

42-43 Man skal brænde

for det man laver

44-45 Ingen skruer i sovsen

46-47 Kylling sauté

Produceret med støtte fra Undervisningsministeriet - Tips- og lottomidler.

Locations og menuer: Hotel- og Restaurantskolen i København.

Design og tryk: Jens & Berger Reklamebureau A/S


Produceret med støtte fra Undervisningsministeriet - Tips- og lottomidler.

J e n s & B e r g e r R e k l a m e b u r e a u A / S

More magazines by this user
Similar magazines