2011 Beretning BioenergiSyd - LandboSyd

landbosyd.dk

2011 Beretning BioenergiSyd - LandboSyd

2011 Beretning BioenergiSyd

BioenergiSyd har eksisteret i omkring 2 år, og som alle ved, arbejder vi med at undersøge

mulighederne for at etablere et eller flere biogasanlæg i vores område. I det forløbne år har vi fået

2 nye medlemmer, så vi i øjeblikket er 76 medlemmer.

Hvad bliver det til med de biogasanlæg? Har vi brugt alle pengene? Kan tingene skrues sammen så

vi kan få lov til at tjene penge på biogas, og er det nye energiudspil fra regeringen positivt nok til, at

vi kan komme i gang?

Det er spørgsmål som jeg tit får stillet af jer, og jeg vil i det følgende gerne prøve at svare på nogle

af spørgsmålene.

Men vi kan ikke sidde her i aften og diskutere en udbygning af biogas uden at tage afsæt i den

virkelighed, vi befinder os i. Landbruget er nok ramt af den værste krise siden 80’erne.

Vi har et historisk dårligt bytteforhold mellem foder og vore salgsprodukter, vi har alt for høje

omkostninger, vi har verdensrekord i gældssætning, og vi er genstand for en helt ny finansiel

dagsorden.

Det er en farlig sammensætning, og denne sammensætning hæmmer os i at ekspandere, udvikle

og tilpasse vore bedrifter. Samtidig er vi også ramt af en uvished om, hvilke vilkår vi skal producere

fødevarer under i fremtiden. Jeg tænker her især på vandplanerne, og den nye husdyrlov.

Det er derfor svært at danne sig et billede af, hvor mange husdyr, og dermed også hvor meget

gylle, der vil være i fremtiden, med de nye love og regler.

På kort sigt har vi en 2013 problematik for mange smågriseproducenter, som der skal tages hensyn

til. Jeg gætter på, at vi har en del landmænd, der for få år siden, valgte af strategiske og driftsøkonomiske

hensyn at præstere længst muligt i det eksisterende produktionsanlæg, og dermed

skubbe en større investering og udvidelse til man kom lidt tættere på 2013.

Men nu rammes landmanden af en nye strammere regler og af en ny finansiel dagsorden, hvor

banker og kreditforeninger optræder med en for os ukendt forsigtighed, og stiller krav til de nye

projekter, der er meget svære at honorere.

Mange landbrug er også i tvivl om det overhovedet er plads til dem. Bl.a. kan den nye husdyrlov få

store konsekvenser for de fremtidige produktionsmuligheder, og det skaber usikkerhed, selvfølgelig


mest for landmanden selv, men det stiller også spørgsmålstegn ved, hvor stor en mængde

husdyrgødning, der er til rådighed til et fremtidigt biogasanlæg.

Det burde være forholdsvis enkelt-: ingen husdyr – ingen biogas.

Hvorfor er det lige det er så svært at forstå. Man fortsætter jo med at svække produktionsvilkårene

for husdyrbrugene, samtidig med man gerne vil animere til flere biogasanlæg. Jeg synes

ikke det hænger sammen.

Vand og naturplanerne er stadig genstand for stor opmærksomhed. Der er kommet en øget fokus

på hele problematikken, godt hjulpet på vej af rigtig mange landmænd, især fra det sønderjyske.

Det er vigtigt med synlighed, og gennem mange stormøder, traktordemonstrationer, mm. er det

lykkes at få sat øget fokus på hele det faglige indhold i planerne.

Det er frustrerende at Danmark ønsker at gå enegang, når det gælder om, hvor hurtigt og hvordan

man vil leve op til nye fastsatte krav fra EU. Mange af de regler og rammer, vi som landmænd, skal

fungere og producere under i fremtiden, er desværre sammensat af meget få faglige ingredienser,

tilsat en al for stor andel af politiske ingredienser og det er, som jeg ser det, en meget farlig

cocktail.

Og jeg vil opfordre til ikke at sluge den!

Vi ved ikke hvor hårdt den slår og hvilke tømmermænd, der dukker op bagefter.

Men hvis nogen får magt, som de har agt, tror jeg, hele velfærds Danmark vågner op med en

gevaldig hovedpine. Regningen kommer hurtigt tilbage, også til os som landmand og vore bedrifter,

men budgetterne kan ikke klare flere forringelser.

Frustrationen er ikke mindre her i det sønderjyske, hvor vi dagligt konfronteres med, at der er helt

anderledes erhvervsvenlige vilkår at være landmand under i vores naboland, Tyskland. Se bare på

omfanget af majskontrakter til tyske biogasanlæg og de stigende pagtpriser.

Vi skal have mere realisme ind i debatten, og vore politikere skal forstå, at et eksporterhverv som

vores skal sikres et omkostningsniveau og nogle rammevilkår, som ikke adskiller sig væsentlig fra

vore konkurrenter.

Vi har altså nogle problemer på den front, som skal løses. Bliver det ikke det, er jeg bange for, at

lysten og risikovilligheden til at starte noget nyt op, heriblandt biogas, ikke er til stede, hverken ved

den enkelte landmand eller hans finansielle partnere.

Men nu tilbage til snakken om vores forening og vores arbejde.


I foråret lavede vi en grundig analyse af mulighederne af at etablere 2 biogasanlæg i Sønderborg

Kommune. Et anlæg ved Blans og et ved Glansager. Rapporten blev bestilt af kommunen i

samarbejde med projekt Zero.

Rapporten viste, at et anlæg baseret på udelukkende gylle, ikke er økonomisk bæredygtigt

overhovedet. Hvis der skulle opnås en bare nogenlunde balance i økonomien skulle der tilsættes

store mængder majs. Men et anlæg baseret på majs er følsomt, og prisen på majs er jo steget med

ca. 30 % siden sidste forår.

Det virker som en mavepuster på et sådant projekt. På trods af dette besluttede vi alligevel at gå

lidt videre med projektet, og indsende en ansøgning om at få del i statstilskuddet på 20 % af

anlægsinvesteringen på et biogasanlæg ved Blans.

Vi var klar over at det var umuligt at opfylde alle kriterier for en ansøgning, men vi ville gerne med i

køen, og også gerne signalere, at vi er klar til at etablere et anlæg lige så snart de økonomiske

forudsætninger er til stede.

Vi fik afslag pga. mangelfuld ansøgning.

Men jeg finder det kritisabelt, at man udstikker nogle retningslinier fra offentlig side forbindelse

med en ansøgning, som er umulige at efterkomme for et projekt i begyndelsesfasen.

Der kræves bl.a. bindende kontrakter på husdyrgødningen, færdig VVM, finansieringstilsagn,

licititation gennemført efter EU-regler og flere ting. En komplet ansøgning ville efter min

overbevisning koste op imod 2 mill. Kr.

Undskyld mig, men jeg finder det useriøst og tåbeligt, at skulle bruge så mange penge så tidligt i

processen. De personer der laver disse regler, har man indtryk af, befinder sig i en anden verden,

en verden fjernt fra virkeligheden.

Et anlæg ved Blans er sat lidt i venteposition, men vi er klar til at tage fat igen, når og hvis der

kommer nye regler og rammer som kan give et biogasanlæg en berettigelse. Og vi er glade for det

samarbejde vi har med Sønderborg Kommune og Projekt Zero , og det vil jeg gerne ved denne

lejlighed takke for.

Et projekt i nærheden af Åbenrå er også i tankerne, vi er i dialog med Åbenrå kommune og afventer

deres udpegninger af eventuelle områder, hvor der kan etableres biogasanlæg. Kommunen har

søgt hjælp ved Biogasrejseholdet, som er et landsdækkende rådgiverteam, der skal være

behjælpelige med at finde de optimale placeringer.

Der bør være flere gode placeringer, lidt afhængig af om gassen skal i naturgasnettet eller bruges til

kraft-varme.

Vi afventer deres arbejde.

I Sønderjysk Landboforening er der også en forening, der minder meget om vores. De har også

været i gang med at undersøge mulighederne, akkurat som vi. Men de er mødt af de samme

udfordringer som os, nemlig at rammevilkårene ikke har været gode nok.


Hvis der på sigt kommer gang i udbygningen af biogasanlæg finder vi det naturligt at være i tæt

dialog vore kollegaer i SLF sammen. Vi skal have de forskellige anlæg placeret mest

hensigtsmæssigt i forhold til hvor husdyrene er, og ikke få planlagt 2 forskellige anlæg der

appellerer til den samme landmand og hans husdyrgødning.

Vi er enige om at kommende anlæg i Sønderjylland skal placeres, så de kan komme flest

husdyrproducenter til gode. Det kan heller ikke afvises at det kan være en fordel at drive

anlæggene sammen og sælge biogassen samlet, hvis den skal sælges til naturgasnettet. Det har

noget med pris og mængde at gøre.

Det vil vi se på, når og hvis det bliver aktuelt.

I Januar måned afholdt BioenergiSyd, i samarbejde med LandboSyd, et Klimatopmøde her i disse

lokaler, med rigtig mange deltagere. Vi havde gode indlæg ved folk fra DONG og Helge Lorenzen, Til

sidst havde vi besøg af Klima og Energi minister Lykke Friis. Der var god debat også omkring halm,

flis mm. , men ikke så meget nyt ift. vores primære interesse, nemlig biogassen.

Senere har regeringen dog fremsat deres forslag til et nyt energiforlig. Det indeholder nogle

forbedringer, som vil trække i den rigtige retning, hvis det gennemføres. Der lægges bl.a. op til en

forbedret afregning for biogas, en ligestilling mellem biogas og naturgas og at

varmeforsyningsloven ændres, så det er muligt for anlæggene at genere overskud.

Men jeg er lidt i tvivl om forslaget er gunstigt nok til at sætte skub i udviklingen. Jeg går ud fra, at

Bruno Sander Nielsen kommer meget mere ind på hele forslaget efter vores generalforsamling.

Jeg synes, at en ny rammeaftale omkring biogas, udover varmeforsyningsloven og ligestillingen som

er nævnt i regeringens oplæg, også burde indeholde en yderligere forbedring i afregningen. Jeg

mener, det er husdyrgødningen der skal honoreres , og jeg kunne forestille mig en

afregningsmodel, der er gradueret i forhold til, hvor stor andelen af gylle er i et anlæg.

Et rent gylleanlæg skal have højeste afregning ca. svarende til 1,30 øre pr kwt. Og så skal

afregningen falde i takt, hvad man ønsker at supplere det enkelte anlæg med i form af majs, roer,

affald mm.

Jeg tillægger heller ikke et statstilskud og en kommunegaranti så stor værdi som andre, brug

hellere de penge på at hæve afregningen. Jeg er bange for, at det kun fordyrer anlæggets

etablering!

Generelt kan siges at det skal være så attraktivt at drive et biogasanlæg, at det ikke er problemer

med at finde en ekstern investor, som gerne vil være med i et projekt.

Vi må se hvor lovgivningen ender henne, der sker nok ingenting, før efter et folketingsvalg.


Bestyrelsen var i efteråret på en lille tur rundt i landskabet for at se forskellige biogasanlæg. Vi så

først Biogasanlægget på Mors, et anlæg som er baseret på ren husdyrgødning, både alm. gylle og

separeret gylle.

Anlægget var i drift, men har også nogle udfordringer. Landmænd på Mors besluttede sig for

anlægget for nogle år tilbage. Dengang var der meget høje jordpriser og dyretætheden var høj på

øen. Det har resulteret i, at landmændene godt kunne overse at betale 7 mio. kr. årligt i

behandlingsgebyr.

Men tiden er en anden i dag, i hvert fald hos os i det sønderjyske. Vi har ikke problemer med at

finde harmoniarealer og vores husdyrtæthed er faldende. Vi skal have anlæg der er selvbærende

uden nogen form for behandlingsgebyr, tværtimod vil vi stræbe efter, at den landmand, der leverer

gylle til et anlæg bliver honoreret enten gennem betaling for gylle med højt tørstofindhold eller

igennem et medejerskab i et anlæg, der giver afkast.

Udflugten fortsatte til Lemvig Biogas, hvor vi så et meget veldrevet fællesanlæg. De var i gang med

at projektere en økologisk linie til deres eksisterende anlæg, for at kunne tilgodese mange større

økologer i deres område.

De har også lavet kontrakt med de første landmænd om at levere sukkerroer til det eksisterende

anlæg, og kørte forsøg med at iblande roerne i biomassen. Gaspotentialet i en hektar roer er noget

højere end i majs, men udfordringen er at få roerne fri for jord.

Varmeforsyningen til Åbenrå er til debat nu efter det er besluttet at lukke Ensted-værket ned i

2012. Om det kan bringe os landmænd i spil enten med biogas, halm eller anden biomasse må

tiden vise. Men det er nok en udfordring i, at Åbenrå har haft tradition for billig varme fra Enstedværket.

Vi er åbne og vil gerne diskutere de forskellige muligheder.

Der er også nogle, der rumler lidt med, at landmænd skal købe forskellige halmafbrændningsanlæg

af DONG, og drive dem videre evt. i samarbejde med maskinstationer. Derigennem kan der sikres

en afsætning af vores halm og evt. også flis mm. Det bør undersøges nærmere om det er en farbar

vej. De foreløbige meldinger tyder dog på, at det ikke bliver aktuelt med Enstedværket lige med det

samme.

Sidste år var det, som noget nyt, muligt at lave kontrakter på pil til afbrænding. Det har ikke fået et

nævneværdigt omfang. Det er simpelthen ikke attraktivt nok og slet ikke med de afgrødepriser, der

gældende for nuværende. Forsøg tyder også på at det er meget svært at høste de antal tons man

var stillet i udsigt.

Her til slut vil jeg gerne takke alle jer medlemmer for jeres opbakning, tak til LandboSyd, og sidst

men ikke mindst tak til bestyrelsen, Helge Lorenzen og Nina Ullerup for et godt samarbejde.

At Landmanden skal være energileverandør, det har vi hørt mange gange.


Landbruget er klar til at byde ind på opgaven, og jeg deler ikke den opfattelse af, at en moderne,

eksportorienteret og effektiv animalsk produktion ikke kan gå hånd i hånd med hensynet til

omgivelser og natur. Der er plads til begge dele, og det med at en stor landbrugsproduktion

efterlader en forarmet natur, det er noget vrøvl.

Landmænd spiller en afgørende rolle i at skabe og fastholde arbejdspladser i landdistrikterne, og

dermed holde liv i de små samfund,

- men uanset hvordan vi vender og drejer det så er økonomi nok det vigtigste omdrejningspunkt.

Og har vi landmænd en god økonomi, så bliver der plads til at tage mange af de hensyn, som det

omgivende samfund efterspørger og forlanger.

Kommer der lidt penge i kassen, så får den enkelte driftsleder også lyst til - og tro på , at det

er nytter at drive og udvikle sin ejendom, også i en ny retning som energileverandør.

Det vil give optimisme og tro på fremtiden.

Tak for ordet!

More magazines by this user
Similar magazines