Årsberetning & regnskab 2010 - Seaman Aalborg

seaman.aalborg.dk

Årsberetning & regnskab 2010 - Seaman Aalborg

AAlborg-NørresuNdby

søfArts-service

AAlborg-NørresuNdby

søfArts-service

Årsberetning &

regnskab 2010


eretning & regnskab 2010

AAlborg-nørreSunDby

SøfArtS-Service

Velfærdsinstitution for søfarende

- selvejende institution

CVR-nr: 10 57 01 90

Stiftet: 19. august 1951

Hjemsted: Aalborg

regnskabsår:

1. januar - 31. december

Adresse:

Postboks 8560

Grønlandshavnen,

9220 Aalborg Øst

Telefon: 40 13 92 50

E-mail: Jack4@stofanet.dk

Konto (Spar Nord Bank):

9280-1961206959

StyrelSen for inStitutionen

• Havnedirektør Claus Holstein

Aalborg Havn A/S

(Formand og kasserer)

• Servicechef Anni G. Walther

Aalborg Kommune

• Kaptajn Kaare Dahl

Lauritzen Fleet Management

• Direktør Frands I. Grex

Aalborg Portland A/S

• Skibsmægler,

konsul Morten D. Jacobsen, Aalborg

• Admiral Tim Sloth Jørgensen

Forsvarsministeriet

• Direktør Helge Søgaard,

VisitAalborg A/S

Direktion

• Jens Aa. V. Schulz

Velfærdschef

reviSion

KPMG

Vestre Havnepromenade 1A, 9000 Aalborg

Statsautoriseret revisor

Hans B. Vistisen

StyrelSeSmøDe:

3. marts 2011

inDholDSfortegnelSe

Styrelsens forord ......................................... 3

Bidragsydere ................................................ 4

Årsberetning ................................................ 6

Årsregnskab .............................................. 14

Styrelsens forord - om arbejdet i 2010

Søfarts-Service har gennem snart 60 år serviceret

de søfarende, som i kortere eller længere

tid opholder sig i Aalborg.

Fordi tilværelsen for de søfarende er så forskellig

fra personer i andre erhverv, har der

i store og mellemstore havnebyer i rigtigt

mange år været personer eller organisationer,

som har hjulpet den søfarende til at få et liv,

hvor også fritiden kan udnyttes på en værdifuld

måde. Først og sidst, så er det sømandens

eget ansvar, at han/hun får et meningsfuldt liv,

men det er et faktum, at det ikke er så ligetil,

som for folk, der går hjem klokken 16 og først

møder ind på arbejdspladsen næste morgen.

Derfor gør rederierne meget for at forbedre

forholdene for de ansatte, og myndigheder på

nationalt og internationalt plan gøres der også

meget på dette felt. Det kan nævnes, at Danmark

i 1948 vedtog loven om Handelsflådens

Velfærdsråd – og internationalt er man i øjeblikket

ved at implementere en omfattende

maritim konvention, som bl.a. omhandler og

videreudvikler de velfærdstiltag, som hidtil har

været reguleret af ILO-konvention nr. 163 om

”Søfolks velfærd til Søs og i Havn”, som blev

ratificeret af Danmark i 1993.

I Aalborg blev den lokale velfærdsinstitution

oprettet på privat initiativ i 1951. I de første

35 år var Jens Nicolaisen velfærdschef og i

snart 25 år har Jens Aa. V. Schulz været ansat

som leder af institutionen. I de år er der

sket store ændringer, ændringer som er sket i

takt med den ændrede situation og det øgede

tempo, som international skibsfart ustandseligt

befinder sig i. Det har været væsentligt

for Søfarts-Service at være lige netop dér,

hvor søfolkene er, og derfor møder vores

velfærdschef søfolkene ved skibets ankomst,

og ud fra denne første kontakt ”vokser” serviceopgaverne

helt automatisk frem. Som

skibsofficer mødte Jens Schulz i havne over

hele verden en række velfærdsfolk med vidt

forskellig tilgang til jobbet, og det er bl.a. inspirationen

fra dem, han i dag udnytter i sit

daglige arbejde blandt nutidens søfarende. Og

naturligvis har han til Aalborg også taget de

opgaver, som han savnede mens han sejlede –

eller områder, som var svært tilgængelige, når

man havde sin daglige dont om bord og først

fik fri når butikkerne lukkede.

Læs venligst de følgende sider, hvor det

forhåbentligt fremgår, at arbejdet er afvekslende

– og aldrig kedeligt!

Den dydige nonne og den kække sømand

side 2 beretNiNg og regNsKAb 2010 beretNiNg og regNsKAb 2010 side 3


idragsydere 2010

Listen herefter indeholder navne og beløbsstørrelse

på de bidrag, som virksomheder, fonde,

enkeltpersoner, skibsbesætninger eller andre i

løbet af året 2010 har givet til støtte for arbejdet

blandt søfarende på skibe i Aalborg Havn.

Aalborg Fjordudvalg ........................251.523

Heraf:

Aalborg Havn A/S

(60,32%) .....................................151.719 kr

Aalborg Portland A/S, Rørdal

(24,70%) ........................................62.126 kr

Vattenfall, Nordjyllandsværket

(14,98%) ........................................37.678 kr

Aalborg Industri- & Handelskammer 1.000

Aalborg Kommune ..........................292.000

Aalborg Marineforening .......................... 500

Aalborg Søfarts- og Marinemuseum ... 300

• Thomas Gede, Aalborg ............................ 200

• AFI Grovvarer A/S, Randbøl .................. 200

• Janus Andersen & Co, skibsmæglere,

Aalborg ..................................................1.000

• BDO ScanRevision, Aalborg .................1.000

• Beierholm, Statsautoriserede

revisorer, Aalborg .................................... 500

• Gertie og Jørgen Bladt, JBH, Aalborg ... 250

• Preben Busekist, Skalborg .........................50

• Calum Ejendomsselskab og Nederlandsk

konsulat, Aalborg ..................................1.000

• Christian den Fjerdes Laug, Jens

Bangs Stenhus, Aalborg ......................2.500

• Børge Clausen, Skalborg ............................50

• Danske Bank, Aalborg ............................. 500

• Duus’ Vinkjælder, Jens Bangs Stenhus,

Aalborg ...................................................1.000

• Aase Beck Eigenbroth, Aalborg ............ 150

• Gabriel A/S, Aalborg ............................1.000

• Kaj Handberg, Rebild ..................................50

• Handelsflådens Velfærdsråd,

København ....................................... 125.000

• Niels Voss Hansen, Aalborg ........................50

• Overingeniør Knud Henriksen, Løgstør 100

• Hjulmand & Kaptain I/S ........................1.000

• Ib Hovgaard, Aalborg............................... 200

• Per Iversen, Sørup ................................... 100

• Ebba Jacobsen, Aalborg ......................... 300

• Morten D. Jacobsen, Aalborg ................. 100

• Per Jacobsen, Aalborg ............................. 300

• Henrik Jensen, Vodskov .............................50

• Kgl. Norsk Konsulat i Aalborg v/

konsul Jens-Chr. Schmidt ...................... 550

• Intego A/S, Aalborg ................................. 500

• Jyske Bank, Aalborg, Erhverv .............1.000

• Finn W. Jørgensen, Aalborg ................... 500

• Arne Møller Larsen, Aalborg .....................50

• Maskinchef Birger Larsen,

Nørresundby ............................................ 400

• Claus Larsen, København Ø .................... 500

• Lise og Finn Larsen, Nørresundby.......... 300

• LauritzenFonden, København K .....100.000

• Lise Lauritzen Loft, Hellerup .................. 200

• Logimatic Holding A/S, Aalborg ............ 500

• Rudi Lykkegaard, Aalborg ..........................50

• Malik Supply A/S, Aalborg ...................... 500

• Sigurd Müllers Vinhandel A/S, Aalborg . 500

• Karl Salling Møller, Aalborg .......................50

• NDI A/S, Nordic Defense Industries

A/S, Nørresundby .................................... 500

• Nørrejyllands Gensidige Søforsikringsforening,

Aalborg .................................2.000

• Nørresundby Bank ...............................1.000

• Olau-Line A/S, Hellerup .......................... 500

• Restaurant Papegøjehaven,

v/ Lars Mouritzen, Aalborg ................... 500

• Torpedomekaniker Charley Pedersen,

Grindsted .................................................. 250

• Skibsfører Jens Christian Pedersen,

Nørresundby ............................................ 150

• Skibsfører Fritz Ploug, Aalborg .............. 250

• Ib Regnarsson, Aalborg ..............................50

• Rings Møbler og Det tyske Konsulat

v/ konsul Jørn A. Bertelsen, Aalborg ..... 700

• Royal Arctic Line A/S ........................ 10.000

• Kaj Rye, Vodskov ...................................... 100

• Jørgen Schulz, Herning ........................... 500

• Skipper Clement Skolen, Aalborg .......... 150

• Spar Nord Fonden, Aalborg ................4.000

• Per Svensson, Aalborg ................................50

• Svendborg Bugser A/S,

Niels Henriksen, Svendborg .................... 200

• Søfartens Ledere, København .............1.500

• Sømand (opgav ikke sit navn)...................50

• Tom Thylkjær, Aalborg ...............................50

• M/S UBC Singapore, besætningen ........ 290

• Ulsted Biogas ApS, Hals........................1.000

• Vendelbo spedition I/S, hjørring ............ 800

• VisitAalborg A/S ...................................1.000

total fra 72 bidragydere ........ 812.113 kr.

side 4 beretNiNg og regNsKAb 2009 beretNiNg og regNsKAb 2009 side 5


Årsberetning 2010

Når et skib lægger til kaj, er der en række

forventninger, nemlig forventninger hos de

personer, der venter på kajen og hos dem,

der befinder sig i baglandet, men også hos

dem, der er om bord i skibet: Ladningsejeren

forventer at modtage sit gods i god stand,

skibshandleren forventer at sælge proviant,

olieselskabet at sælge bunkers (brændstof),

havnemyndighederne forventer at modtage

gebyr for benyttelse af infrastrukturen osv.

På skibet har de søfarende en forventning om

at modtage post fra familien, at få frisk proviant,

at indgå i nogle gode relationer med

myndigheder og leverandører og med dem,

man skal samarbejde med om de mange arbejdsopgaver,

der naturligt følger med lastning,

losning, reparationer osv. Hvis der bliver

mulighed for en oplevelse i land, er det også en

del af den søfarendes forventning til havneopholdet.

Tidligere havde de søfarende gode muligheder

for at ”gå på opdagelse”, når de kom til

en fremmed havn. I dag er en hurtig ”turnaround”

i havnen en del af den søfarendes

leve- og arbejdsvilkår, så sædvanligvis gives

der ikke mange muligheder for at udforske

det fremmede land og måske en fremmed kultur.

Den hurtige ekspedition levner heller ikke

mange muligheder for at den søfarende får

gjort forskellige småindkøb, får ringet hjem –

eller får sig en lokal øl på et listigt sted.

Én af dem, der venter på at skibet skal lægge

til kaj, er velfærdsmanden. Han går sikkert ikke

om bord, før den værste travlhed er overstået.

Han har en stak bykort med under armen –

sammen med en avis fra sømandens hjemland.

Velfærdsmanden i Aalborg siden 1987 er Jens

Aa. V. Schulz, som har studeret navigation og

er uddannet som styrmand og skibsfører fra

Svendborg Navigationsskole (nu Svendborg

International Maritime Academy). Efter nogle

år som styrmand på ”alle verdenshave” søgte

han andre udfordringer: først nogle år som

underviser på Kogtved Søfartsskole og siden

som velfærdskonsulent i Singapore – inden

han i 1986 søgte det dengang ledige job som

velfærdschef ved Aalborg Havn. Jens forklarer

de søfarende om den havn, som skibet nu befinder

sig i, fortæller hvornår bussen kører fra

havneområdet ind mod byen – eller hvordan

man får fat i en taxi, hvad der går i biografen

og hvornår det lokale fodboldhold spiller

næste kamp. Når de søfarende finder ud af, at

Jens er ”én af deres egne”, så kommer snakken

hurtigt på rette spor. Under samtalen bliver de

søfarendes forventninger til havneopholdet

klarlagt, og det er nu den tidligere sømands

fornemste opgave at hjælpe de søfarende til at

få opfyldt flest mulige af deres forventninger.

Måske ønsker de at få skibets bogbeholdning

udskiftet, måske vil én gerne i biografen, en

anden vil måske gerne købe noget fiskeudstyr

– og en tredje vil blot gerne køres ind til byen

for at købe og sende en gave til datteren, som

fylder otte i næste måned.

Måske har skibet ikke Internetforbindelse,

men så kan Jens låne søfolkene sin mobile internetforbindelse.

På den måde kan de søfarende

komme på Internettet og få ordnet alle

de ting, som efterhånden er en uundværlig

del af mange nutidsmenneskers liv. Udlån af

et USB-stik, som giver de søfarende Internetforbindelse

er blevet utroligt populær, men

det har ikke mindsket efterspørgslen efter

SIM-kort til mobiltelefonen, så de søfarende

kan ringe hjem uden at skulle benytte den

ekstremt dyre satellitforbindelse fra skibets

radiostation.

Opgaverne er mangesidede, og selvom mange

opgaver går igen på rigtigt mange skibe, så

kommer der – heldigvis – stadig uventede opgaver,

som kræver en indsats med det samme,

og hvor Jens har behov for at trække på det

netværk, som er enhver velfærdsmands livline.

Mange år på forskellige poster i ”Det blå

Danmark” har givet mange kontakter, og endvidere

er folk i Aalborg villige til at hjælpe, når

Søfarts-Service ringer, sådan som det er sket

gennem snart 60 år.

Aalborg-Nørresundby Søfarts-Service blev

stiftet den 19. august 1951. Den 1. maj 1952

blev den første velfærdschef, Jens Nicolaisen

ansat, og han virkede for de søfarendes

velfærd og trivsel lige til sin død i 1986. Den

1. januar 1987 blev Jens Aa. V. Schulz ansat,

og han har således snart virket ved Aalborg

havneområde i 25 år. Søfarts-Service i Aalborg

har altid virket som en mobil velfærdsinstitution,

hvor de søfarende opsøges så snart

skibet er i havn.

Med et gennemsnitligt månedligt anløbsantal

på næsten 200 skibe er Aalborg havneområde

med to private havne foruden den offentlige

havn ét af de travleste havneområder i Danmark.

De fleste får besøg af vor velfærdsmand,

og i 2010 blev det således til 2302

besøg på skibe fra 51 forskellige nationer (se

bilag 1, side 13).

side 6 beretNiNg og regNsKAb 2010 beretNiNg og regNsKAb 2010 side 7


Særlige opgAver

tall Ships race 2010

2010 blev et særligt år på Aalborg Havn, idet

havnen for tredje gang lagde kajstrækninger

til Tall Ships Race, som er et årligt træf for

sejlskibe med unge om bord.

Mange havne ønsker besøg af de flotte sejlskibe,

og vores velfærdsmand Jens Aa. V.

Schulz var i 1993/1994 med i en arbejdsgruppe,

der havde til formål at undersøge om

det ville være muligt at få skibene til at lægge

sejladsen forbi Limfjorden. Efter grundige

overvejelser pro et contra indstillede arbejdsgruppen

til Aalborg Kommune, at kommunen

burde invitere skibene til Aalborg. Blandt 35

interesserede havne blev Aalborg udvalgt til at

være én af 4 havne, som skibene ville anløbe

i 1999. Arrangementet blev en kæmpesucces

med omkring 100 skibe, heraf også nogle

af verdens allerstørste og mest spektakulære

sejlskibe, og myndighederne vurderede efter-

følgende, at næsten en million mennesker,

Aalborgensere såvel som tilrejsende, havde

besøgt havnestrækningerne mens Aalborg

afviklede Cutty Sark Tall Ships Race, som arrangementet

dengang hed.

Aalborg var igen vært for arrangementet i

2004 – og igen altså i 2010. Medlem af Søfarts-Services

Styrelse, Anni G. Walther har

hver gang været formand for Styregruppen,

og de tre vellykkede arrangementer er sikkert

en medvirkende årsag til, at Anni G. Walther

nu er blevet indvalgt i ISTA’s (International Sail

Training Association) præsidium.

Ved de tre arrangementer har vores velfærdschef

været med i Arrangementsgruppen, den

gruppe, som skal arrangere og gennemføre en

række aktiviteter for de omkring 3.000 ombordværende

fra yngste skibsdreng til ældste

kaptajn. Arrangementsgruppens aktiviteter er

et vigtigt parameter, når man efterfølgende

skal vurdere, om arrangementet har levet op

til de søfarendes forventninger. Endnu engang

har Aalborg scoret godt i denne undersøgelse,

så mon ikke Tall Ships Race kommer til Aalborg

næste gang ISTA modtager en invitation fra

Limfjordsbyen?

Arrangementet varer fire dage, og byen og

havnen er en gedigen heksekedel i de dage.

Udover de 3.000 på skibene og flere end

1.000.000 på kajen, i restauranterne, i butikkerne,

i boderne og alle mulige andre steder,

er der omkring 1.400 frivillige, som hver især

har en opgave, f.eks. med teknik, sikkerhed,

aktiviteter, information, service o.s.fr. Alle op-

gaver kan løses 24 timer i døgnet – og hvert

skib har tilknyttet én eller flere forbindelsesofficerer,

som er den direkte kontakt mellem

skibet og den omgivende verden.

Aktiviteterne for de søfarende spændte over en

række arrangementer, lige fra en fodboldturnering,

over busture til et rigtigt ”drengerøvsarrangement”,

hvor de unge drenge – og piger

– blev afhentet af en gummibåd, som med 100

km/t sejlede deltagerne til Mou Havn længere

ude ad Limfjorden. Her blev de hentet af en bus,

som kørte dem til Grand Prix på den nærtliggende

Go-cartbane. Efter at have fundet en

vinder på gocartbanen, blev de – igen med vind

i håret – sejlet tilbage til Aalborg Havn. Det er

ikke sært, at det var nødvendigt at booke flere

af de arrangementer, da først andre på skibene

hørte om, hvad man blev udsat for. Men også

fodboldturneringen og alle de øvrige ”traditionelle

aktiviteter” var populære hos de unge!

side 8 beretNiNg og regNsKAb 2010 beretNiNg og regNsKAb 2010 side 9


flådebesøg

Når et fremmed flådeskib – eller en gruppe

flådeskibe – besøger havnen er det at betragte

som en diplomatisk gestus, og der er tradition

for, at der gøres noget særligt ud af disse

besøg, ikke mindst fordi det giver liv og omsætning

i byen. Der er måske 100 mand på et

mellemstort orlogsskib, og udover det private

forbrug under opholdet, skal der indkøbes til

den kommende sejlads, både olie og proviant,

foruden at mange reparationsopgaver bliver

udført af lokale virksomheder, mens skibene

ligger i havnen.

Aalborg har tradition for en del flådebesøg, og

i 2010 har der været besøg en hollandsk fregat

og af NATOs Stående Minebekæmpelsesgruppe

1, SNMCMG1 samt af Aalborgs ”eget

skib”, orlogsskibet Absalon:

12/3-15/3

hnlSm van Amstel Holland, Fregat

23/4-26/4

bnS Aster Belgien, Minestryger

hnlmS middelburg Holland, Minestryger

fgS rottweil Tyskland, Minestryger

orp kontraadmiral

X. czernicki Polen, Minestryger

hmS Walney Storbritannien, Minestryger

6/8-9/8

hDmS Absalon Danmark, Adoptionsskib

Ved disse besøg har Søfarts-Service i samarbejde

med OPLOG Frederikshavn arrangeret

idrætsarrangementer, optagelse i Christian

den Fjerdes Laug, borgmestermodtagelse på

byens Rådhus osv. Ved sådanne besøg knyttes

der mange venskabsbånd, og det er bl.a. disse

bånd, der sidenhen udnyttes til at andre skibe

fra samme nation kommer igen: den unge

officer er måske om 10 år næstkommanderende

eller skibschef, og når en sejlads skal

planlægges til det nordlige Europa, så er det

ikke ualmindeligt, at de husker at de nogle år

tidligere har haft gode oplevelser i Aalborg,

oplevelser, som de nu gerne vil formidle videre

til deres yngre kolleger og skibskammerater.

ADoptionSbeSøg

Et særligt forhold har Aalborg til flådeskibet

Absalon, som er adopteret af Aalborg. Skibet

er jævnligt travlt optaget med at jage

pirater i Aden-Bugten, men når de er hjemme,

forsøger skibet at aflægge besøg i adoptionsbyen.

I 2010 fejrede Det danske Søværn sit

500 års jubilæum, og i begyndelsen af august

var alle danske flådeskibe på adoptionsbesøg i

netop ”deres by”, således også Absalon.

Skibet blev modtaget på Hals Barre, hvor

Borgmesteren og andre notabiliteter gik om

bord og sejlede med ind ad Limfjorden.

På kajen stod Aalborg Kanonlaug klar med salut

– Dansk Løsen – og herefter gik arrangementerne

slag i slag, både om bord og i land, hvor

det kan nævnes, at et hold blev optaget i

Christian den Fjerdes Laug, andre var i Tivoli

og nogle var til middag på Kronborg, restauranten

på Egholm. Marinemuseet og Marinestuen

blev besøgt og i det hele taget var der

tale om en rigtig travl weekend i Aalborg.

bogbytninger

På ethvert skib findes en bogbeholdning, som

efter behov byttes med velfærdsstationer i

hele verden. Der er stor forskel på antallet

på det enkelte skib, og sædvanligvis er der på

mindre skibe 30-200 bøger, og i de største

skibsbiblioteker er der måske 6-800 bøger,

kun enkelte skibe har flere. Jo mindre beholdning,

jo oftere er der behov for at få skiftet beholdningen.

I Aalborg er der mulighed for bytning

af bøger på ca. 20 sprog, og hver måned

byttes der bøger på dansk, engelsk, polsk og

russisk – og med sjældnere intervaller også på

svensk, norsk, tysk, hollandsk, spansk, tyrkisk

og tagalog (filippinsk). Herudover byttes der

bøger på bl.a. estisk, litauisk, lettisk, græsk,

portugisisk, arabisk, japansk, kinesisk, malay

og enkelte andre sprog, men bøger på disse

sprog byttes ikke hvert år. Denne type bøger

kalder søfolk for vandrebøger, idet hensigten

med bøgerne er at de hyppigt skal ”vandre” fra

sømand til sømand – og fra skib til skib. I løbet

af 2010 er der leveret næsten 14.000 af

denne type bøger i Aalborg – og der er taget

et tilsvarende antal i land for videreformidling

til andre skibe.

side 10 beretNiNg og regNsKAb 2010 beretNiNg og regNsKAb 2010 side 11


Aalborg har i snart 25 år været byttestation

for to folkebiblioteker, det hollandske Bibliotheek

voor Varende og det danske Søfartens

Bibliotek. Disse bøger byttes efter lidt mere

formelle regler, og i 2010 er der i Aalborg

byttet 1303 af disse biblioteksbøger. Nogle af

disse bøger er lydbøger, og der er i disse år

et stigende behov for at ”læse” sine bøger på

denne måde, men mange søfarende sværger

stadig til den gammeldags bog, idet man selv

i det værste stormvejr altid kan kile sig fast et

sted - og sammen med bogen glemme elementernes

rasen.

Der er sandsynligvis ikke mange andre erhverv,

hvis udøvere læser så mange bøger,

som netop de søfarende. På Søfarts-Services

depot i Grønlandshavnen er til stadighed omkring

2.500 bøger, flest på de oftest byttede

sprog, og selv på skibe med de største bog-

beholdninger, vil der normalt være nok bøger

til, at hele skibets beholdning kan blive byttet

på én gang. Er det på et enkelt sprog ikke muligt,

så vil en bytning af måske 50 eller 100

bøger altid være bedre end slet ikke at få nye

titler om bord. Mange søfolk har da også fundet

ud af, at fordi bogbeholdningen skiftes så

ofte, så har man altid mulighed for at få aktuelle

bøger netop i Aalborg, og nogle af de

”faste skibe” i Aalborg fortæller, at de gerne

venter med at bytte, til de kommer til Aalborg.

AnDre opgAver

Opgaverne er mangfoldige, idet enhver sømand

har sine egne forventninger om, hvad

der skal til for at han trives i sin tilværelse, en

tilværelse som er så anderledes end de fleste

andres, fordi sømanden er væk fra sit hjem i

uger eller måneder ad gangen, ofte skal rejse

med fly for at komme til sin arbejdsplads – og

ikke sjældent med begrænset opbevarings-

plads om bord. Selvom de fleste søfarende er

vant til lange arbejdsdage, så er der alligevel

mange timers fritid, der skal udfyldes med

et meningsfuldt indhold, og derfor er der i

alle store og mellemstore havne etableret

velfærdsstationer, som gerne hjælper den søfarende,

ikke mindst i disse år, hvor liggetiden

i havn er kort, og hvor havnen oftere og oftere

flytter langt væk fra bykernen.

Velfærdsmanden, hvad enten det er en tidligere

sømand eller det er en sømandspræst, kan

hjælpe med transport ind til byen, evt. sørge

for indkøb af bestemte ting – og er der engang

imellem tid til det, kan vi også arrangere

en fodboldkamp mod en passende modstander

eller en sightseeingtur til spændende steder.

nye internAtionAle regler

Fordi tilværelsen som sømand er så speciel,

har ILO (FNs treparts arbejdsorganisation)

udgivet konvention nr. 163 om Søfarendes

Velfærd til Søs og i Land. Denne konvention

er i 1993 ratificeret af Danmark og pålægger

nationerne at etablere velfærdsorganisationer

”i passende havne”. Det arbejde, som Aalborg-Nørresundby

Søfarts-Services udfører,

opfylder konventionens krav for Aalborg

Havneområde, og når der er behov herfor,

serviceres endvidere skibe i andre nordjyske

havne. Handelsflådens Velfærdsråd, som er

nationalt ansvarlig for velfærd for søfarende

på danske skibe og på skibe i danske havne,

yder et årligt tilskud til Aalborg-Nørresundby

Søfarts-Service. I 2010 er dette tilskud på

125.000 kroner. Konventionen erstattes inden

længe med en mere omfattende konvention,

Maritime Labour Convention 2006, som

bilAg 1, SkibSbeSøg i 2010

besøg fordelt på nationalitet:

Danmark ...........................................453

Holland ..............................................270

Antigua .............................................174

St. Vincents ......................................155

Cypern ..............................................152

Tyskland ............................................123

Sverige ..............................................110

Norge .................................................. 85

Panama ............................................... 82

Bahamas ............................................. 78

Malta ................................................... 67

Rusland ............................................... 58

Gibraltar.............................................. 56

Storbritannien .................................... 40

Marshall Islands ................................. 38

Færøerne ............................................ 31

Polen ................................................... 30

Belize ................................................... 26

Finland ................................................. 25

Barbados............................................. 23

Liberia ................................................. 22

Togo .................................................... 21

Georgien ............................................. 20

Madeira ............................................... 19

Belgien ................................................ 18

er en sammenskrivning af 42 eksisterende

konventioner og 29 rekommandationer, og

danske love er i øjeblikket ved at blive tilrettet

den nye konvention.

Hollandske Antiller ............................ 12

St. Kitts & Nevis ................................. 10

Litauen ...................................................8

Tuvalu .....................................................8

Vanuatu ..................................................8

Frankrig ..................................................6

Irland ......................................................6

Isle of Man ............................................6

Letland ...................................................6

Ålandsøerne ..........................................6

Burma ....................................................5

Cook Islands ..........................................5

Grækenland ...........................................5

Slovakiet ................................................5

Thailand .................................................5

Italien .....................................................4

Luxembourg ..........................................4

Skotland .................................................4

Bulgarien ...............................................3

Cambodja ..............................................2

Honduras ...............................................2

Hong Kong .............................................2

Indonesien .............................................1

Oman .....................................................1

Tjekkiet ..................................................1

Østrig .....................................................1

2302 besøg på skibe

fra 51 nationer

side 12 beretNiNg og regNsKAb 2010 beretNiNg og regNsKAb 2010 side 13


Årsregnskab 2010

leDelSeSpÅtegning

Styrelse og direktion har dags dato behandlet

og godkendt årsregnskabet for regnskabsåret

1. januar - 31. december 2010 for Fonden

Aalborg-Nørresundby Søfarts-Service.

Årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse

med god regnskabsskik og fundatsens krav til

regnskabsaflæggelse. Det er vores opfattelse,

at årsregnskabet giver et retvisende billede af

fondens aktiver, passiver og finansielle stilling

pr. 31. december 2010 samt af resultatet af

fondens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar

- 31. december 2010.

Årsregnskabet er godkendt.

Aalborg, den 3. marts 2011

Direktion: Jens Aa. V. Schulz

Styrelse: Claus Holstein (formand og kasserer),

Helge Søgaard, Anni G. Walther, Morten D.

Jacobsen, Tim Sloth Jørgensen, Kaare Dahl og

Frands I. Grex.

Den uAfhængige reviSorS pÅtegning

Til styrelsen i Fonden Aalborg-Nørresundby

Søfarts-Service:

Vi har revideret årsregnskabet for Fonden

Aalborg-Nørresundby Søfarts-Service for

regnskabsåret 1. januar - 31. december 2010

omfattende ledelsespåtegning, anvendt regnskabspraksis,

resultatopgørelse, balance og

noter. Årsregnskabet aflægges efter god regnskabsskik

og fundatsens krav til regnskabsaflæggelsen

samt under hensyntagen til særlige

regler for ikke-erhvervsdrivende fonde.

leDelSenS AnSvAr for ÅrSregnSkAbet

Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og

aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende

billede i overensstemmelse med god

regnskabsskik og fundatsens krav til regnskabsaflæggelsen

samt under hensyntagen

til særlige regler for ikke-erhvervsdrivende

fonde. Dette ansvar omfatter udformning,

implementering og opretholdelse af interne

kontroller, der er relevante for at udarbejde

og aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende

billede uden væsentlig fejlinformation,

uanset om fejlinformationen skyldes

besvigelser eller fejl samt valg og anvendelse

af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og

udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er

rimelige efter omstændighederne.

reviSorS AnSvAr

og Den uDførte reviSion

Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om

årsregnskabet på grundlag af vores revision.

Vi har udført vores revision i overensstemmelse

med danske revisionsstandarder. Disse

standarder kræver, at vi lever op til etiske krav

samt planlægger og udfører revisionen med

henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for,

at årsregnskabet ikke indeholder væsentlig

fejlinformation.

En revision omfatter handlinger for at opnå

revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der

er anført i årsregnskabet. De valgte handlinger

afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen

af risikoen for væsentlige fejlinformation

i årsregnskabet, uanset om fejlinformationen

skyldes besvigelser eller fejl. Ved

risikovurderingen overvejer revisor interne

kontroller, der er relevante for fondens udarbejdelse

og aflæggelse af et årsregnskab, der

giver et retvisende billede, med henblik på at

udforme revisionshandlinger, der er passende

efter omstændighederne, men ikke med det

formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten

af fondens interne kontrol. En revision

omfatter endvidere stillingtagen til, om den

af ledelsen anvendte regnskabspraksis er pas-

sende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige

skøn er rimelige samt en vurdering

af den samlede præsentation af årsregnskabet.

Det er vores opfattelse, at det opnåede

revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som

grundlag for vores konklusion. Revisionen har

ikke givet anledning til forbehold.

konkluSion

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet

giver et retvisende billede af fondens aktiver,

passiver og finansielle stilling pr. 31.december

2010 samt af resultatet af fondens aktiviteter

for regnskabsåret 1. januar – 31. december

2010 i overensstemmelse med god regnskabsskik

og fundatsens krav til regnskabsaflæggelsen

samt under hensyntagen til særlige

regler for ikke-erhvervsdrivende fonde.

Aalborg, den 3. marts 2011

endelig en kinesisk avis

side 14 beretNiNg og regNsKAb 2010 beretNiNg og regNsKAb 2010 side 15


kpmg

Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

Hans B. Vistisen, statsaut. revisor

AnvenDt regnSkAbSprAkSiS

Årsregnskabet for Fonden Aalborg-Nørresundby

Søfarts-Service for 2010 er aflagt

i overensstemmelse med god regnskabsskik

og fundatsens krav til regnskabsaflæggelse.

Årsregnskabet er aflagt efter samme regn-

skabspraksis som sidste år.

reSultAtopgørelSen - biDrAg

Bidrag omfatter modtagne tilsagn vedrørende

året. Bidrag til øremærkede formål reserveres

i balancen, indtil de ved anvendelse til formålet

fraskrives i afholdte omkostninger.

AfkASt Af værDipApirer

Realiserede og urealiserede kursgevinster og

–tab på disponible aktiver føres over resultat-

opgørelsen. Realiserede nettokursgevinster på

bundne aktiver føres over egenkapitalen,

medmindre styrelsen i medfør af fonds-

lovens §9, stk. 2 vælger at uddele disse, i

hvilket tilfælde beløbet resultatføres.

Realiserede nettokurstab på bundne aktiver

samt urealiserede kursgevinster og -tab på

bundne aktiver føres over egenkapitalen.

SkAt

Fonden er skattepligtig efter fondsbeskatningsloven.

Fondens beskatningsgrundlag ud-

gøres af årets resultat korrigeret for ikkeskattemæssige

poster og med fradrag for uddelinger

m.v.

bAlAncen

mAterielle AnlægSAktiver

Materielle anlægsaktiver måles til kostpris

med fradrag af akkumulerede afskrivninger.

Afskrivningsgrundlaget er kostpris med fradrag

af forventet restværdi efter afsluttet

brugstid. Der foretages lineære afskrivninger

over den forventede brugstid på 3-5 år.

værDipApirer

Obligationer indregnes til laveste værdi af

kostpris og kursværdi på balancetidspunktet.

Aktier indregnes til kursværdien på balancetidspunktet.

Årsregnskab 1. januar - 31. december

reSultAtopgørelSe Note 2010 2009

Kr. 1.000 kr.

inDtægter

Årets bidrag 812.113 765

Renteindtægter, bank 1.822 5

Rente- og udbytteindtægter, værdipapirer 16.021 18

Øvrige indtægter 24.214 17

indtægter i alt 854.170 803

omkoStninger

personaleomkostninger

Lønninger -604.101 -596

ATP, AUD og arbejdsmarkedspension -4.320 -4

-608.421 -600

Direkte velfærdsomkostninger

Aktiviteter for søfarende -43.795 -47

Aviser og bøger til søfarende -33.818 -36

Internetaviser -15.967 -14

Dækket af øremærkede bidrag 7 -16.000 40

indirekte velfærdsomkostninger

-109.580 -57

Autoomkostninger -37.383 -43

Rejseomkostninger -1.044 -0

Månedspublikationer og Årsberetning -15.300 -15

Markedsføring og annoncer -675 -1

Kontorartikler og porto -4.119 -2

Telefonomkostninger -12.000 -15

Kontorhold m.v. -28.800 -29

Diverse omkostninger -2.099 -1

Kørselsgodtgørelse 0 -1

Administrationsomkostninger

-101.420 -107

Afskrivninger 4 -17.089 -29

Erstatning, bil 5 14.350 25

Repræsentation -4.360 -3

Forsikringer -8.200 -8

Revision og regnskabsmæssig assistance -19.009 -18

EDB-omkostninger 0 -4

Vedligeholdelse af driftsmidler 0 -2

-34.308 -39

omkostninger i alt -853.729 -803

resultat før skat 441 0

Skat af årets resultat 0 0

Årets resultat 441 0

Årets resultat tilføres den disponible fondskapital

side 16 beretNiNg og regNsKAb 2010 beretNiNg og regNsKAb 2010 side 17


Årsregnskab 1. januar - 31. december

bAlAnce

Aktiver Note 2010 2009

Kr. 1.000 kr.

Bundne aktiver

Værdipapirer 1 422.727 413

Indestående, pengeinstitutter 2 943 1

Mellemregning med disponible aktiver -2.958 -3

bundne aktiver i alt 420.712 411

Disponible aktiver

Materielle anlægsaktiver 4 0 17

Tilgodehavender 3 45.252 133

Indestående, pengeinstitutter 2 243.416 118

Mellemregning med bundne aktiver 2.958 3

Disponible aktiver i alt 291.626 271

Aktiver i Alt 712.338 682

pASSiver

fondskapital 6

Bunden fondskapital 420.712 411

Disponibel fondskapital 122.893 122

fondskapital i alt 543.605 533

gældsforpligtelser

Modtagne bidrag til øremærkede formål 7 50.108 34

Skyldige omkostninger m.v. 118.625 101

Periodeafgrænsningspost 5 0 14

gældsforpligtelser i alt 168.733 149

pASSiver i Alt 712.338 682

Noterne 1, 2, 3, 4 og 5 er ikke medtaget her, men er fremlagt på Søfarts-Services kontor resten af året

note 6 - egenkapital Bunden Disponibel

Fondskapital Fondskapital I alt

Saldo 1. januar 2010 410.613 122.452 533.065

Årets resultat 0 441 441

Kursregulering, værdipapirer 10.099 0 10.099

Kursregulering ved overførsel af bundne aktiver 0 0 0

egenkapital 31. december 2010 420.712 122.893 543.605

note 7 - modtagne bidrag

til øremærkede formål Aktiviteter Aviser og bøger Søfolk

for søfarende til søfarende i knibe I alt

Saldo 1. januar 2010 10.337 13.919 9.852 34.108

Bidrag i 2010 0 16,000 0 16,000

Anvendt i 2010 0 0 0 0

Saldo 31. december 2010 10.337 29.919 9.852 50.108

fundats for Aalborg-Nørresundby Søfarts-Service

§ 1.

Fondens navn er ”Fonden Aalborg-Nørresundby Søfarts-Service”.

Fonden har hjemsted i Aalborg.

§ 2.

Fonden er stiftet den 19. august 1951. Nærværende

fundats, som træder i stedet for fundatsen af 19. august

1951, er oprettet med henblik på en modernisering

og en harmonisering med lov nr. 300 af 6. juni

1984 om fonde, og en sammenlægning med ”Knud

Lauritzens Fond”.

§ 3.

Fondens formål er på enhver måde at hjælpe de søfarende,

som midlertidigt opholder sig i Aalborg og Nørresundby.

Gennem den tilbudte service er det målet at

give den søfarende nogle oplevelser, som tjener til at

profilere området i ind- og udland, især hvad angår de

kulturelle, menneskelige, sportslige, turistmæssige og

erhvervsmæssige aktiviteter. Midlerne til fondens drift

skaffes ved offentlige tilskud og private tilskud fra alle,

som ønsker at støtte fondens virke.

§ 4.

Pr. 1. januar 1988 andrager fondens egenkapital

349.321 kr. Værdipapirer, specielle indskud eller hvad

der måtte træde i stedet herfor, skal forsynes med

særlig påtegning om, at der bortset fra ombytning ikke

må rådes uden Aalborg kommunes tilladelse. Afkastet

af disse midler kan overføres til fondens driftskonto.

Styrelsen er berettiget til at anvende fondens kapital

til uddeling til fondens formål. Uddeling vil navnlig blive

aktuel i det omfang, de årlige, frivillige bidrag til fondens

arbejde udebliver. Styrelsen skal anbringe fondens

midler bedst muligt, men er ikke bundet af bekendtgørelsen

om anbringelse af fondens midler m.v.

§ 5

Fonden ledes af en styrelse, som p.t. består af nedennævnte

medlemmer:

• Kaptajn Kaare Dahl

• Direktør Frands I. Grex

• Havnedirektør Claus Holstein

• Skibsmægler, konsul Morten D. Jacobsen

• Admiral Tim Sloth Jørgensen

• Direktør Helge Søgaard

• Servicechef Anni G. Walther.

Styrelsen er selvsupplerende, men der skal altid være

et medlem med tilknytning til Aalborg Kommune.

Styrelsen udpeger formand og kasserer af sin midte.

Beslutninger, herunder om vedtægtsændringer og

opløsning, træffes ved simpel stemmeflerhed. I tilfælde

af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Styrelsens medlemmer er ulønnede.

§ 6.

Styrelsen træffer bestemmelse vedrørende fondens

drift og dermed anvendelsen af fondens midler.

Styrelsen ansætter fondens personale. Fonden tegnes

af styrelsens formand i forening med et styrelsesmedlem

eller med velfærdschefen, eller af 3 medlemmer

af styrelsen i forening. Styrelsen kan bemyndige

velfærdschefen til at disponere over den daglige bankkonto.

§ 7.

Styrelsen aflægger for hvert regnskabsår et årsregnskab.

Fondens regnskabsår er kalenderåret. Fondens

overskud kan henlægges til konsolidering. Regnskabet

skal revideres af en statsautoriseret revisor.

§ 8.

Styrelsen kan vedtage at opløse fonden. I tilfælde af fondens

opløsning skal styrelsen træffe afgørelse om fondskapitalens

fremtidige anvendelse til formål, der svarer til

bestemmelserne i § 3, eller som efter styrelsens skøn

bedst muligt er egnet til at opfylde samme formål.

§ 9.

Aalborg Kommune skal godkende fondens budgetter,

årsregnskaber, vedtægtsændringer, opløsning samt

vigtigere dispositioner såsom køb, salg og pantsætning

af fast ejendom.

Fundatsen er godkendt af Fondsregistret

under J.nr. 1987-742-1217.

side 18 beretNiNg og regNsKAb 2010 beretNiNg og regNsKAb 2010 side 19

Similar magazines