Tyverne marts 2012 - Gladsaxe Lærerforening

glf.dk

Tyverne marts 2012 - Gladsaxe Lærerforening

G L A D S A X E L Æ R E R F O R E N I N G

Nr. 1 I Marts 2012

• Leder

• Bagsværd Kostskole og Gymnasium

Gladsaxe Integrationsråd holdt konference

• Åbent kursus


Kontoret

2 Tyverne 1 | 2012

Thomas Agerskov

Næstformand i GLF,

thag@dlf.org

Skriftlige henvendelser til 020@dlf.org

Henrik Poulsen

Formand for Gladsaxe Lærerforening

og Hovedbestyrelsesmedlem

hp@dlf.org

Mette Fredensborg

Ansvarlig for det pædagogiske arbejde

Medlem af koloniudvalget

mejo@dlf.org

Ole Kobberup Larsen

Webmaster, medlem af koloniudvalg

okla@dlf.org

Nikolaj Dahlkild

Arbejdsmiljøansvarlig, kasserer

nida@dlf.org

Jeanette H. Christiansen

Formand for kolonierne og redaktør af

Tyverne

jeac@dlf.org

John Rasmussen

Pensionsberegning m.m.

jras@dlf.org

Rita Hagmann

Sekretær

riha@dlf.org

Har du brug for en personlig samtale med råd og

vejledning, er du velkommen til at ringe og aftale tid

i lærerforeningen.

Stengårds Allé 197

Tlf. 3956 5511 - Fax 3956 1648

E-mail: 020@dlf.org

www.glf.dk

Åbent: Ma. - to. 9.00 - 15.00

Fre. 9.00 - 13.00

Sekretær Rita Hagmann

Kolonierne Forretningsfører Poul Hansen

Koloni- Gert Hermansen.

kasserer Gironr. 805-8814.

Kredsen er repræsenteret ved følgende bestyrelsesmedlemmer

Skolerådet: Thomas Agerskov - Henrik Poulsen

Med-systemet: Hovedudv.: Henrik Poulsen - Bkf-med: Thomas Agerskov

Børneinst.: Thomas Agerskov

Udviklingsrådet: Mette Fredensborg

Tyverne udgives af

Gladsaxe Lærerforening DLF kreds 20

Redaktør og presseansvarlig: Jeanette H. Christiansen

Bladet udkommer 5 gange årligt.

Stof til næste nummer af Tyverne

Indhold nr. 1 – Marts 2012

Sats og tryk

Grafia Design

Vandtårnsvej 100

2860 Søborg

Oplag: 1453

ISSN: 1396-7266

Deadline er xxx xxx 2012. Evt. senere aflevering kan aftales med redaktøren.

Det vil være rart for os at have forhåndskendskab til indlæg – især hvis de kommer i sidste øjeblik.

Debatindlæg og artikler modtages via e-mail. Medsend gerne fotos. Vi forbeholder os ret til at

forkorte indsendte indlæg.

Leder. Igen fokus på lærerne ! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Talent og sport et skoleportræt af Bagsværd Kostskole og Gymnasium . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Udfordringer for børnehaveklasselederne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Pensionistudflugt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

Integration . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Åbent kursus 2012 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

En ulv i forklæde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Kolonierne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

Det sker også i huset . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

Forside: Vi finder selv udfordringer at bruge kræfter på i frikvarteret.

Svanemærket tryksag 541-757


Tyverne 1 | 2012

Igen fokus på lærerne!

De sidste par måneders medieomtale

af lærernes og deres

arbejdsvilkår har ikke just været

opmuntrende for lærerne.

Villigt har pressen kolporteret fejlagtige

statistikker fra Eurostat, om at lærer/

elevrationen var den højeste i Europa,

hvorefter politikere som pavlovske hunde

straks meldte ud, at lærerne underviser for

lidt. Sandheden var en fejlindberetning

fra ministeriet, så statistikken var helt

misvisende.

Kommunernes Landsforening har vel

nærmest kørt en kampagne om at lærerne

underviser for lidt: I gennemsnit kun 39

% af undervisningstiden – underforstået

hvad pokker bedriver de så i resten af

tiden med?

Der var også en begrædelig historie fra en

tidligere elev, der beklagede sig over sit

manglende udbytte af sin skolegang i den

folkeskole, hvor han aldrig havde sat sine

ben. Han havde nemlig gået i privatskole,

viste det sig!

Ja, man skal høre meget, før ørerne falder

af.

Kommunernes Landsforening synes nu i

gang med at undergrave den aftale, som

der er indgået om lærernes arbejdstid. Jan

Trøjborg, der er KLs formand skriver i

Politiken den 31.1.12, at ”De nuværende

arbejdstidsregler kan være en hindring for

såvel effektivisering som udvikling af folkeskolen.”

Dette er dog en grov påstand,

som bl.a. modsiges, af de undersøgelser

som DLF og KL i fællesskab har udarbejdet.

I fire kommuner, herunder Gladsaxe har

man set på virkningerne af den nye aftale

A08, herunder om den lokale implementering

indfrier de centrale parters

målsætninger om øget engagement,

professionalisme, fleksibilitet og mindre

bureaukrati.

Hovedindtrykket er, at der med implementeringen

er sat en positiv udvikling i

gang. Hovedindtryk fra de 4 kommuner,

Gladsaxe, Guldborgsund, Hjørring og

Århus, er opsummeret således:

”• Planlægningen af skoleåret for skolen

som helhed og for lederne og de enkelte

lærere er blevet lettere

• Der er kommet et øget fokus på kerneopgaven

- den samlede undervisningsopgave

• Skolelederne er optagede af at udvikle

kommunikationsformer, der udvikler

dialogen med lærerne om mål, retning,

prioritering og resultater”

”Kommuner og kredse angiver samstemmende,

at processen omkring aftalens

intentioner har været en værdifuld,

tillidsskabende foranstaltning, som også

vil kunne bruges i andre sammenhænge.

Arbejdet med indgåelse af A08 har således

været en katalysator for et tættere samarbejde

imellem kommune og kreds.”

Man må derfor undre sig over KLs nu

direkte går til angreb på lærerne.

Nu påstår Jan Trøjborg pludselig, at det

handler om kvalitet for børnenes skyld.

Men det projekt, som KL har haft i gang,

har ikke givet mere undervisning til

eleverne. Det har alene haft til formål at

angive, hvor der kan spares lærerstillinger.

Det, som KL med Jan Trøjborg i spidsen

ønsker, er mulighed for at kunne nedlægge

endnu flere lærerstillinger, så de

resterende lærere kan overtage de ledige

undervisningsopgaver. Det giver ikke en

time mere til eleverne, men det skæpper i

kommunekassen.

Kommunerne har de sidste år nedlagt

over 4.000 lærerstillinger primært af økonomiske

grunde. I dag går 3.000 lærere

rundt uden arbejde. De spareøvelser har

ikke givet kvalitet, og nationaløkonomisk

er det så som så med besparelsen.

Det sørgelige i historien er, at man over

for offentligheden tegner et billede af en

medarbejderstab, der ikke laver det, de

skal.

3

KL har alene fokuseret på undervisningstiden

og ikke som det fremgår af aftale

den samlede undervisningsopgave. Det

er rigtigt smart at isolere selve undervisningstiden

fra hele undervisningsopgaven.

Når lærerne i gennemsnit underviser 39

% af arbejdstiden, så hænger det jo sammen

med, at der foregår noget før og efter

undervisningen: forberedelse, evaluering,

elevpauser, opgaverettelse og teamsamarbejde.

Hertil kommer årsplaner,

elevplaner, møde med ledelsen og andre

medarbejdere om elever, m.m. Vi skal

hilse og sige, at inklusionsopgaverne ikke

har mindsket behovet for koordinering og

tværfagligt samarbejde.

Endelig er der jo lærere, der har fået andre

opgaver som vejledere, skolebibliotekarer

m.m. De underviser selvfølgelig mindre

end andre lærere og trækker gennemsnittet

ned.

I Gladsaxe har foreningen og kommunen

ved forhandling tilpasset A08 aftalen.

Det er således ikke, som beskrevet i

et TV-indslag KLs partnerskab med

Gladsaxe Kommune, der har bevirket

at lærerne i gennemsnit underviser 650

timer. Det skyldes en kombination af den

nye lokalaftale samt en nedprioritering på

de enkelte skoler af andre opgaver, bl.a.

lærernes efteruddannelse. Om mindre

efteruddannelse vil løfte kvaliteten i

folkeskolen på den lange bane, er der vist

ingen der endnu vil påstå.

Og jeg har ikke fantasi til at forestille at

man seriøst mener, at den enkelte lærer

skal undervise mere end 25 lektioner om

ugen!


4 Tyverne 1 | 2012

Talent og sport

et skoleportræt af Bagsværd Kostskole og Gymnasium

Af Jeanette Christiansen

”Det er ganske almindelige elever, fulde af liv og ballade som

andre, det eneste der er forskelligt er, at de opfatter sig

selv som nørder…”

Bagsværd kostskole.

Jeg tror faktisk, vejret var mildt

stemt den dag den 29. november.

Det var kun få dage inden

endnu en julemåned ville sætte

ind ifølge kalenderen. Solen skinnede

vist afdæmpet, når jeg tænker efter,

for jeg måtte gå et stykke vej, fordi

jeg fik parkeret et galt sted. Jeg kom

derfor på afveje og ind i SFOen. Her

måtte jeg spørge en pædagog om vej.

Hun pegede venligt ud af et vindue

mod nogle større murstensbygninger

overfor. Jeg skyndte mig gennem

skolegården og fik på vejen et kig ind

i kantinen, hvor en del elever befandt

sig. Kameraet dinglede ildevarslende

om livet på mig, hvilket fik en forbi-

Et kig ind i Bagsværd kostskoles skolegård.

gående lærer til at stoppe op og kigge

insisterende spørgende på mig, så jeg

skyndte mig at spørge efter Rune,

TR, på skolen. Pudsigt som et kamera

kan få det mest loyale op i ansatte!

Man kan ikke bare sådan gå rundt og

fotografere vel?…

Bio Tek-linjen et naturfagligt hit

De sad fire mand høj, den ene var nu

kvinde, men alle lærere på Bagsværd

Kostskole(forkortet BK) og de ville

rigtig gerne fortælle om deres skole og

gymnasium, privatskolen i Bagsværd.

Samtalen skal dreje sig om BKs nye

tiltag; Den naturfaglige linje, som

starter fra 8. Kl. i grundskolen og om

talentklassen, der har fokus på sport.

Gymnasiets nye fag bioteknologi

har inspireret

Kirsten fortæller, at bioteknologi er et


Tyverne 1 | 2012

nyt fag i gymnasiet og de første blev

færdige i sommers. Faget indeholder

kemi, biokemi og biologi.”Vi har

forsøgt at kigge ind i fremtiden og vil

med vores nye naturfaglige linje fra

8.klasse skabe noget attraktivt for de

elever, ikke for alle, men for de som

er interesseret i naturfag. Den første

klasse startede i år og kører altså nu.”

Naturlig overgang fra grundskole

til gymnasie

Claus fortsætter: ”Når de starter i ottende

klasse vil de have bioteknologi i

5 år, hvis de fortsætter på gymnasiet.

De vil ikke opleve et afbræk, men en

glidende overgang fra grundskole til

gymnasium.”

”Hvordan har I udviklet ideen om en

bio Tek - linje?” spørger jeg om.

Claus: ”Det hele startede for et par år

siden, hvor vi havde nogle elever, som

var meget optagede af det naturfaglige.

– Og vi var nogle lærere, som

syntes vi havde nogle rigtig gode

ideer omkring disse elever, som havde

markant og specifikt drive, interesse

og et godt niveau. Dem ville vi gerne

tilbyde noget. Det vil sige, vi ville

gerne tilbyde noget fagligt, som var attraktivt.

Den naturfaglige linje var en

mulighed, ikke for alle elever, men for

nogle. Der bød faget bioteknologi fra

gymnasiet ind med gode ting.”

Kirsten fortsætter: ”Vi oplever, vi kan

køre langt med disse elever fagligt.

Det er både bioteknologi, fysik, kemi

og matematik de er interesserede i.

De er meget videbegærlige og det

er elever, som nyder at være i klassen,

hvor man er flittig og gerne må

boge den og høre efter. Målet er, at

de slutter grundskolen på gymnasielt

C-niveau i biologi, kemi og matematik

og fortsætter i gymnasiet, hvor de får

fagene på A-niveau. Det giver dem

også mulighed for at tage et ekstra fag

på A-niveau.”

Claus: ”Bio Tek linjen er tilrettelagt

sådan, at vi til fulde tilgodeser de

forventninger der er i 8.-9. Klasse,

det vil sige ”De fælles Mål” er implementeret.

De går op til folkeskolens

afgangsprøver. Vi har bare denne linje,

som kommer mere i dybden med det

naturfaglige. Vi har fx matematikken

som understøtter biologi, fysik og biotec.

Det sker i et samarbejde. ”

Teori og praksis hånd i hånd

”Har I praktikforløb og samarbejde med

virksomheder omkring det naturfaglige?”

Kirsten fortæller: ”Vi har først og

fremmest samarbejde med DTU. Mine

2. `ger har været på DTU. Her har

de lavet forsøg og de har øvet sig i at

formidle, det de selv har lært til andre

gymnasieelever. De har fået rigtig god

hjælp fra nogle studerende på DTU.

Målet er, at gymnasiets bioteknologi

elever skal give inspiration til 8. klasse

eleverne og de har allerede undervist

i 8. med stor succes. Det kommer de

til at gøre løbende. På den måde får de

mentorstatus for 8. klassen. 8. klassen

er med i et Og eleverne har været

pro-jekt: Jagten på den vilde planche.

Et projekt hvor eleverne skal være med

Claus og Rune studerer apparaturet i fysiklokalet.

Kirsten Thøgersen Bagsværd Kostskole gym.

til at finde de bakterier, der angriber

patienter med cystisk fibrose. Det er

en konkurrence, hvor klassen bl.a.

kan vinde 10. 000 kr. til klassekassen.

Desuden er klassen flere gange blevet

undervist af studerende fra DTU. Så

vi har lavet meget med DTU. Men

ud over det skal vi på Novo Zymes.

Vi skal meget ud og har allerede været

meget ud af huset. Skemaet er lagt, så

vi hver onsdag har denne mulighed.”

5


6 Tyverne 1 | 2012

Rune TR på Bagsværd Kostskole.

Claus: ”Da vi startede op, havde vi

kontakt med DTU, Novozymes og

Københavns Universitet og fik lagt et

grundlag, som styregruppen fortsat

har kontakt til. Men vi regner også

med virksomheder og uddannelsesinstitutioner

efterhånden som eleverne

kvalificerer sig. Det betyder, at en del

af deres undervisning kommer til at

ligge ude.”

Kirsten: ”I morgen skal vi have besøg

af nogle studerende på Københavns

Universitet, som skal lave forsøg med

dem hele dagen. Så der sker nogle

anderledes ting. ”

”Prøv at give et billede af klassen?”

Kirsten: ” Det er elever som fagligt

kan kapere meget og deres faglige

interesse smitter af på de humanistiske

fag. I engelsk har de en lærer fra gymnasiet,

som underviser dem. Eleverne

melder tilbage, at de synes sprogfagene

er spændende.”

Claus: ”De har samme pakke som andre

elever og har en del valgfag. Faktisk

er de nogle af dem, som har flest.

Friluftsliv er populært. Om sommeren

surfer vi, har en del vandaktiviteter;

kano og kajak. Kanoture med overnatning

ned af Mølle åen. Roning og

orienteringsløb. Her i efteråret var vi

på jagt med skovvæsenet. Eleverne var

med som klappere. Så kommer foråret

med førstehjælps kurser og andet”

”Har I gjort jer erfaringer, som betyder

I vil ændre på noget?”

Claus: ”Vi har lige haft forældremøde.

Forældre og elever har netop evalueret

– vi må knibe os selv i armen!

De er utrolig positive. Vi havde nogle

forældre, som var bekymrede i starten,

fordi eleverne havde haft et skoleskift.

Ca. 50% kommer udefra og resten har

gået på skolen siden bh. klassen. Det

er meget entydigt, de er meget glade

for det alt sammen.”

”Hvordan ser en elev fra Bio Tek - linjen

ud?”

Claus grinende: ” De ligger og roder i

en bunke på gulvet, ligesom alle andre

børn!”

Kirsten: ” De er ganske almindelige

børn. De er fulde af liv og ballade.

Det eneste der er forskelligt er, at de

opfatter sig som nørder. De kan lide at

lave lektier.

Claus nikker: ” Jeg kommer ikke ind

i en klasse, hvor der er en anden dagsorden.

De vil gerne det der skal ske.

Men det handler ikke om at præstere,

de er bare interesseret. Motivation er

drivkraften.

”Det lyder ikke til at I har de store sociale

udfordringer og mobbeproblemer

– hvordan med forældresamarbejde?”

Spørger Jeg

Claus: ”Hvis der bare var nogle

problemer! Vi får enkelte elever, som

kommer fra folkeskolen pga. mistrivsel.

Vi har nogle stykker i klassen, for

hvem det har været en lise at komme

i Bio Tek klassen. Det er fordi det

her er legalt at være interesseret. De

er begyndt at blomstre pga. den nye

rummelighed. ”

”Vil det sige I ikke kender til specialundervisning?

Hvad med inklusion af

elever med særlige behov?” spørger jeg.

Rune kommer pludselig på banen: ”

Det er tit det vi bliver kritiseret for, at

vi ikke tager ansvar! Det synes jeg vi

gør. Men vi er måske ikke så bela-

Kirsten viser stolt fysik-kemi lokalet frem, Bagsværd Kost.


Tyverne 1 | 2012

stede, som I er i folkeskolen. Vi har få

elever med diagnoser. Dem tager vi

hånd om. Fordi vi generelt har så gode

elever, kan vi gøre det godt…”

”Hvor mange har I en klasse?” Vil jeg

vide.

Torben er også ”med i kampen” nu:

” Vi har ikke nogen klasser, hvor der

ikke sidder nogen”.

Rune: ”Vi har en del elever som ikke

er udredt, men det er et særsyn med

klasser uden elever med særlige behov.

Vores klassekvotienter er også lavere.

Vi har ikke mere end 24 elever i klasserne.

Det betyder noget.

Og nu til noget lidt andet: Talent

klassen

Torben som er koordinator for skolen

og klubberne, fortæller, at de efter

sommerferien har startet en 7. Klasse

op med 17 sportstalenter: ”Egentlig er

det båret frem af vores egen erfaringer

med sportstalenter; Talenter er som

regel ekstremt målrettet. De er nødt

til at skemalægge al deres træning. De

lægger al deres fritid til træning. Den

viden, kombineret med at vi fik en

henvendelse fra FC Nordsjælland om

vi ville stille lokaler og skema/lærere

til rådighed. Det kunne vi naturligvis

godt tænke os. Det har mundet ud i

at vi har denne her klasse som er fuld

af fodbolddrenge og et par karatedrenge…”

”De er simpelthen kommet udefra!?”

Udbryder jeg forbavset.

”Simpelthen! – Og mange af disse

drenge kommer fra det meste af nord

sjælland. Vi har drenge fra Helsinge

og Hundested, som har brug for at

udnytte denne mulighed. Drengene

har et specielt skema, hvor de møder

sent tirsdag og torsdag. De dage har

de morgentræning i Farum. Karatedrengene

træner i Gladsaxe Karateklub.

Næste år regner vi med, at der

kommer flere talenter fra Karateklubben,

men vi vil også gerne have nogle

tennisspillere og svømmere. Så det er

simpelthen det!

”Det må jeg nok sige! Hvad med pigetalenter?”

spørger jeg lidt fornærmet.

Torben griner: ”Vi havde 2 karatepiger,

som skulle starte i 7., men de takkede

nej pga. det overvældende flertal

af drenge. Blandt lærerne var der en

vis skepsis ved fagfordelingen, fordi

det var en ren drengeklasse. Men det

går over forventning. Igen handler det

om målrettethed! Vi har et slogan:

”Bogen og bolden”, hvilket vil sige: Er

man ikke på bogen, er man heller ikke

på bolden! Det er voldsomt motiverende,

for det er drenge som rigtig

gerne vil være professionelle fodboldspillere.

Næste år regner vi med, at

der kommer 4 piger! Erfaringen viser

at pigerne først kommer i 8. Klasse.

Hvorfor det er sådan ved jeg ikke,

måske satser de først på elitesporten

senere.

Men vi har kontakt til forskellige

sportsklubber, men ikke alle har svaret

tilbage endnu.

”Jeg har selv en datter, som var elite

gymnast i redskaber, men som efter

konfirmationen droppede helt ud.

Hun var pludselig ikke til at drive

op i ringene eller op på en bum! Død

ærgerligt”, udbryder jeg.

Torben: ” Det er netop det vi prøver

at afhjælpe ved det her. At det ikke

er mærkeligt, at have et talent! Vi

prøver at afhjælpe med skemalagt tid,

så træningen ikke forgår sent og du

kommer smadret hjem. Vi har lagt

lektiecafe 3 gange om ugen, hvor der

er en lærer tilstede og de bliver ”holdt

lidt i hånden”. På den måde kommer

du ikke uhjælpelig bagud fagligt bare

fordi du bor i Hundested.”

Claus: ”Kommer klubben ikke også

og henter dem til træning?”

Torben: ”Jo, mandag og onsdag”.

Claus: ” Vi vil gerne sige omkring

vores Bio- Tek linje og talentklassen,

at vi meget opmærksomme på at det

er talenter og ikke elite. Det er meget

vigtigt og der en markant forskel. Det

er vi obs på ved vores optagelsessamtaler

med elever. Talent handler om

potentiale på baggrund af interesse.”

Rune Ibsen har været lærer i 7 år på

skolen og underviser i matematik og

sløjd og så har han været TR i 2½ år

for grundskolens lærere.

Kirsten Thøgersen har undervist i

gymnasiet i 23 år, men har også

undervist i brobygningsforløb i 10.

Klasserne. Kirsten underviser i biokemi,

biologi og bioteknologi.

Claus Rentza har været lærer siden

74 og er læreruddannet, har læst

idræt på universitet og startede

egentlig i et vikariat med idræt på

gymnasieskolen. Er i dag underviser

i grundskolen i fagene matematik,

fysik og friluftsliv.

Torben Rahn Karstensen har undervist

3 år i grundskolens udskoling i

dansk, historie og samfundsfag og

er koordinator for talentklassen med

idrætstalenter.

7

Kirsten slutter vores samtale med, at

det er vigtigt at det er barnets interesse

og ikke forældrenes.

Torben er enig: ”Det skal være et fornuftigt

fagligt indgangsniveau, ikke

elitært. Der skal være balance!”

Jeg tager nogle billeder af lærerne og

får bagefter lov til at se et par faglokaler,

inden jeg tager afsked.


8 Tyverne 1 | 2012

Udfordringer for

Børnehaveklasselederne

Møde med bh. klasselederne i Gladsaxe Lærerforening

onsdag den 11. januar 2012

Af Jeanette Christiansen

Der var et rigtig pænt

fremmøde til, hvad bh.

klasselederne selv betegner

som gode tilbagevendende

møder i kredsen. Mødet fandt

sted den første onsdag i det nye år,

den 11. januar. På mødet var der nyt

fra bh. klasserne og der blev drøftet

forskellige emner med kollegerne

imellem.

Henrik Poulsen, formand, bød velkommen

og indledte mødet med en

generel information fra hovedstyrelsen

om skoleområdet. Henrik orienterede

om, at der efterhånden er mange måder

at lave børnehaveklasser på fra

• den traditionelle model med faste

klasser

• samordnet skolestart med 1. og 2.

klasser

• en rullende skolestart med sen

klassedannelse

• skolestarts projekter, som man skal

søge dispensation til ifølge folkeskolelovens

§ 55.

Der blev spurgt til, hvad det vil sige

at varetage undervisningen. Kan en

pædagog (skolepædagog) sættes til at

undervise?

Henrik kunne svare, at det er netop

er en ”varm kartoffel” i disse år, idet

BUPL direkte søger at udvide skolepædagogerne

arbejdsopgaver. BUPL

har på KLs ”Skolerigsdag” omdelt en

pjece, hvor det fremgår at skolepædagoger

kan varetage undervisning.

Henrik understregede, at det er

folkeskolelovens uddannelsesparagraffer

og de gældende overenskomster,

der regulerer hvem der kan undervise:

I grundskolen 1.-10 klasse er det læreruddannede,

og i børnehaveklassen

pædagoguddannede. Loven giver i dag

lærerne mulighed for også at varetage

undervisning i børnehaveklassen.

Henrik nævnte også, at eventuelt

kommende skolelovsændringer om

”helhedsskolen” også vil kunne

influere på børnehaveklasseledernes

arbejds- og ansættelsesforhold.

Henrik slog fast at for varetage undervisningen

kræver det didaktiske

kompetencer. De er forudsætningen

for at organisere, tilrettelægge og

strukturere et indhold og en proces, så

alle elever bliver udfordret i forhold til

de fastlagte mål.

Der blev rejst en række problemstillinger:

bh klasseledere på mødet den 11.jan.2012

• På en skole var der givet timer til

SFO til at inkludere elever, som

har særligt behov, men der var

ingen støttetimer i undervisningstiden!

• Det er en kæmpe udfordring, at en

del elever ikke er renlige og meget

umodne, det er der ikke på nogen

måde taget pædagogisk højde for.

• Samarbejdet med pædagogerne er

meget forskelligt fra skole til skole.

• Bemandingen af børnehaveklasserne

er også meget forskellig fra

skole til skole.

• Pædagogisk kontinuitet fungerer

meget forskelligt. Børnehaveklasselederne

mener, at de har et

behov for at vidensdele vedrørende

overgangen mellem børnehave og

børnehaveklasse. På mødet kom

det frem, at der er mange forskellige

erfaringer.

Mødet sluttede med, at der fra flere

sider blev udtrykt ønske om flere

møder. Der blev udarbejdet en mailliste,

således at kommunikationen kan

foregår hurtigere og smidigere.


Tyverne 1 | 2012

Pensionistudflugt

til Koldkrigsmuseum Stevnsfort

og Gjorslev Gods

driftsleder og kvægbrugsleder. I dag

arbejder 17 mennesker på Gjorslev

inkl. 2 landvæsenselever. Vi får en

kompetent og levende rundvisning på

slottet. Derefter vil der være mulighed

for at købe kaffe og kage i traktørstedet

Bøgeskoven.

Pensionistudflugt

Transport til Koldkrigsmuseet,

Gjorslev Slot og hjem igen

sfort Pensionister og Gjorslev der er Gods medlemmer af Gladsaxe Lærerforening, Sørger man selv for på delbasis. Der er

Lærerforening, inviteres inviteres hermed hermed til en forårstur til en forårstur til Koldkrigsmuseum

til til Koldkrigsmuseum ca. 75 km til Koldkrigsmuseet, Stevnsfort og det og

ods mandag Stevnsfort den 21. og maj Gjorslev d.å. Vi mødes Gods mandag på Koldkrigs- den 21. maj d.å. Pensionister svarer der er til medlemmer ca. 1 time og 12 af minutters Gladsaxe Lærerforen

73 Rødvig klokken 10:30.

Koldkrigsmuseum kørsel. Kører Stevnsfort man i egen og Gjorslev bil, bedes

Vi mødes på Koldkrigsmuseum Stevnsfort Korsnæbsvej 60,

Gods manda

man ved tilmeldingen give besked

4673 Rødvig klokken 10:30.

museum Stevnsfort Korsnæbsvej 60, 4673 Rødvig

om hvor mange andre man kan tage

med. Ønsker man at være ”køre-

den

på vores guidede Koldkrigsmuseum tur, der med-passager” Stevnsfort meddeler man det ved

ne

starter kl. 11:00. I Rund- begyndelsen tilmeldingen. af Den Kolde Alle der Krig er med besluttede i denne den

visningen varer danske ca. 1½ stat, ordning hvordan aftaler landet indbyrdes bedst muligt mødetid kunne og

vns

time og er ca. 3 opbygge km lang. et sted, forsvar eller mod man Østblokken. mødes på foreningens I 1952

Temperaturen i påbegyndtes under- kontor anlæggelsen og skal være af Stevnsfort klar til at køre i Stevns kl.

d

grunden er ca. 12 Klint. grader Selve 9:00. udgravningen Så skulle man blev sagtens foretaget kunne af væ-

lde

C. Efter rundvisningen arbejdere fra re hele ved Koldkrigsmuseets Stevns – og fra indgang det nærved kl.

spiser vi vores medbragte liggende Boesdals 10:30. Rundvisningen Kalkbrud. Under begynder Den kl. Kolde

madpakke i terrænet,

at

Krig var det 11:00. Stevnsforts Kørevejledning mission kan at afhentes afspærre på

hvor der er borde, bænke foreningens kontor eller modtages via


Østblokkens adgang til Øresund og i øvrigt at

og læskure. Foreningen e-mail.

holde øje med alle Østblokkens bevægelser på

medbringer øl og vand.

Derefter kører vi Østersøen. til Fra 1980´erne blev Stevnsfort

Tilmelding

Gjorslev. varslingsstation for NATO. I år 2000 blev

Af hensyn til regler for rundvisning

det unikke fæstningsværk med 1,6 km gange, 18 meter

kommandoen på Stevnsfort strøget. I 2008

de 2 steder er antallet af deltagere

ede tur, Koldkrigsmuseum der starter kl. 11:00. Stevnsfort Rundvisningen Gjorslev varer ca. Gods åbnede Koldkrigsmuseum Stevnsfort. Oplev det unikke

begrænset til 30 personer, så hvis

i undergrunden I begyndelsen er ca. af Den 12 grader Kolde Krig C. Efter rundvisningen

Middelalderborgen Gjorslev ligger under jorden, og hør historien på vores guidede tur, der

man vil være sikker på at komme i

net, hvor besluttede der er borde, den danske bænke stat, og hvordan læskure. Foreningen omgivet af voldgrave som mindelser 1½ time og er ca. 3 km lang. Temperaturen i undergrun

Gjorslev.

landet bedst muligt kunne opbygge om den tidligste herregård på spiser stedet.

betragtning, bedes man tilmelde sig

vi vores medbragte madpakke i terrænet, hvor de

et forsvar mod Østblokken. I 1952 En af de første ejere er antagelig medbringer Rane snarest muligt ved henvendelse til

øl og vand. Derefter kører vi til Gjorslev.

påbegyndtes anlæggelsen af Stevnsfort Jonsen – en af de sammensvorne bag foreningens sekretær Rita Hagmann

i Stevns Klint. Selve udgravningen kongemordet i Finderup Lade i 1286. på telefon 39 56 55 11 og senest

af voldgrave blev foretaget som mindelser af arbejdere om fra hele den tidligste herregård

Gjorslev Gods

Gjorslev Gods ved Holtug på Stevns mandag den 19. marts d.å.

ane Jonsen Stevns – en og fra af de det sammensvorne nærved liggende bag kongemordet

er på 880 ha ager og 770 ha skov

Middelalderborgen Gjorslev ligger omgivet af voldgrav

i Finderup Boesdals Lade Kalkbrud. i 1286. Under Gjorslev Den Gods ved samt Holtug ca. 10 ha på park. Herregården på stedet. var En Med af venlig de første hilsen ejere er antagelig Rane Jonsen

Stevns Kolde er Krig på 880 var det ha ager Stevnsforts og 770 mis- ha skov 1370-1536 samt ca. 10 i Roskilde bispestols eje. I Jørgen, Ole og Robert

i Finderu

ha park. sion at Herregården afspærre Østblokkens var 1370-1536 adgang i Roskilde to omgange, 1536-40 og 1679-1743,

Stevns e

bispestols til Øresund eje. og I to i øvrigt omgange, at holde 1536-40 øje og var 1679-1743, den i kronens eje. Peter

ha park.

var med den alle i kronens Østblokkens eje. Peter bevægelser Henrik på Tesdorpf Henrik blev Tesdorpf blev ejer

bispesto

ejer Østersøen. af Gjorslev Fra i 1980´erne 1970 efter blev sin Stevns- far, Edward af Gjorslev Tes- i 1970 efter sin

var den i

fort varslingsstation for NATO. I år far, Edward Tesdorpf, som

dorpf, som overtog i 1930. Driften af godset er under

ejer af G

2000 blev kommandoen på Stevnsfort overtog i 1930. Driften af

central ledelse af ejeren, der som sine nærmeste

dorpf, so

strøget. I 2008 åbnede Koldkrigsmu- godset er under central le-

medarbejdere

seum Stevnsfort.

har en

Oplev

godsfuldmægtig,

det unikke

driftsleder

central l

delse af ejeren, der som sine

og kvægbrugsleder. fæstningsværk med I 1,6 dag km arbejder gange, 18 17 mennesker på

medarbe

nærmeste medarbejdere

Gjorslev meter under inkl. 2 jorden, landvæsenselever. og hør historien Vi får har en en godsfuldmægtig,

og kvæg

kompetent og levende rundvisning på slottet.

Gjorslev

affe og kage i traktørstedet Bøgeskoven.

kompete

Derefter vil der være mulighed for at købe kaffe og kag

9


10 Tyverne 1 | 2012

Integration

Af Jeanette Christiansen

Lørdag den 28. januar deltog jeg i en konference som Gladsaxes

Integrationsråd havde arrangeret. Det første oplæg

var fra Graham Smith og Vibeke Bradbury, ledere af The

Ethnic Minority Achievement Service, Islington. Graham og

Vibeke fortalte om tosprogsundervisning i den nordlige del

af London.

Statistik som våben og massiv

indsats giver faglig bonus

På Islingtons kommunale skoler er

størstedelen af eleverne fra dårlige

økonomiske og sociale forhold og har

et andet modersmål end engelsk. På

trods af alle odds, ligger elevernes

gennemsnit seks procentpoint over

landsgennemsnittet for alle folkeskoler

i England.

I England testes eleverne i forskellige

fag to gange gennem grundskolen.

Det er lovpligtigt at inde berette resultaterne

for hver eneste elevs udvikling

opgjort efter etnisk baggrund.

Oplysningerne er et centralt redskab

for EMAS, fortæller Graham Smith,

som bruger disse oplysninger til at

danne sig viden om minoritetselevers

faglige resultater. Vi kan gå helt tilbage

til 96 og se om en skæv udvikling

hos en elev, har et mønster eller

har grund i en tilfældighed. Og med

statistikken i hånden kan jeg få ledere

og lærere til at indse, hvis det er et

problem, som vi kan hjælpe med.

Tilbage i 2006 opdagede Graham at

en gruppe elever med tyrkisk og bengalsk

baggrund fik dårligere resultater

end forventet i matematik. Med et

målrettet projekt fik EMAS vendt udviklingen

på 13 skoler. På Islingtons

skoler giver man et bud på, hvad der

gør en forskel.

Vend udviklingen og se to sprog

som en resurse

I stedet for at se tosprogsproblematikken

som en sten på vejen, ser vi det

at kunne mestre to sprog som en god

bagage.

Det er helt grundlæggende, at eleverne

ser sig som en del af skolens kultur og

omvendt. Derfor er elevernes kulturelle

baggrund og modersmål en naturlig

del af undervisningen. (se og læs KK,

Københavns Kommuneskoler-nr.19

dec 2010)

Graham fortalte i sit oplæg, at lærerne

arbejder meget med brug af billeder i

undervisningen. Det er for at visualisere

begreber og skabe sprogbevidsthed.

Matching og moddeling

er praktiske øvelser, som bliver sat i

gang blandt eleverne. Eleverne bliver

bedt om at gentage/gendanne, hvad de

har hørt og formulere det med egne

ord. De spørger hinanden og afklarer

spørgsmål, som er kommet til undervejs

i undervisningen.

Talk-partners

betyder, at eleverne diskuterer og

afklarer med en partner.

Talk in groups

Det er tilladt for eleverne at tale på

eget modersmål, når de diskuterer i

større grupper.

Forældrene inddrages

og undervises

Som en del af undervisningen er

forældresamarbejdet centralt, og der

iværksættes undervisning i de fag,

eleverne har i de fem største sproggrupper.

Det har vist sig at være en uvurderlig

indsats/investering at give forældrene

indsigt i fagene. Forældrene bliver

en resurse og kan støtte deres børn.

Forældre og børn undervises også

sammen.

Læreren bruger begge sprog i undervisningen

og underviser forældrene i,

hvordan eleverne lærer.

Forældrene kan lide at komme i

skolen.

Derudover er der også undervisning

i forældreopgaver i forbindelse med

børnenes deltagelse i skolen.

EMAS fører tilsyn med 13 folkeskoler

og har tosprogede undervisningsassistenter

der støtter eleverne og

sætter forældrene på kursus i fag og

forældreopgaver. Desuden råder de

over fagkonsulenter og lærere i fag

og didaktik


Tyverne 1 | 2012

Konferencens andet oplæg omhandler

Amager Fælled Skole

Fra Sisyfos arbejde til

Matthæus effekt

”den der har, skal gives”

Yasar er kurder og skoleleder på

Amager Fælled Skole. Han er læreruddannet

fra KDAS 1998 i dansk og

samfundsfag.

Som ny leder på Amager Fælled Skole

gjorde Yasar i 2007 status for skolen

og konstaterede at:

Skolens udvikling var i en nedadgående

spiral idet forældre i større og

større omfang fravalgte skolen som

distriktsskole. Skolens andel af tosprogede

elever var i stigning og gav

skolen et negativt ry. Skolen havde et

lavt medarbejdertilfredsheds niveau.

Skolen som organisation savnede optimisme

og selvtillid. Og så troede en

del medarbejdere, at jeg ville være en

overgangsfigur. Skolen var med andre

ord ”en brændende platform”!

Yasar filosoferede og talte om

sin lederrolle:

Jeg vil hellere vinde mennesker end

vinde over dem.

Jeg skal ikke være fagligt dygtigere

end mine dygtigste medarbejdere,

men jeg skal være dygtig til at lede.

En dygtig leder lægger mere vægt på

tænkning og forståelse end stil.

Du skal være den forandring du

ønsker i din organisation(inspireret af

Ghandi).

Du har et skud i bøssen – internt og

eksternt i lokalområdet.

Hvis du ikke ser en forandring i løbet

af 3-5 år, er du ikke den rette leder.

Yasar fortsatte

– Begrebet ”ledelsesresistente medar-

bejder” provokerer mig voldsomt…

For mig handler det om, hvilke signaler

man sender ud, og hvilken kultur

man giver videre til sine ansatte. Hvis

du konstant giver medarbejderne, den

tidligere ledelse, urimelige politiske

rammer o. lign. skylden for al elendigheden,

lærer man sine medarbejdere

at fralægge sig ansvaret. Hvis du hele

tiden brokker dig over de rammer,

man alligevel ikke kan gøre noget ved,

skyder man sig i foden og gør livet

ulideligt for sig selv og alle andre. Og

det virker heller ikke troværdigt.

– Vil du derfor forandre noget, er du

nødt til at tage udfordringerne og

ansvaret på dig selv

Undervisning er skolens

kerneydelse

Yasar fortsatte med:

Et var ganske vist, skolen skulle ikke

profilere sig på integration endsige

rummelighed, det skulle være en

sideeffekt! Yasar uddybede med, at

der er en tendens i tiden til, at disse

indsatsområder og lignende fylder

mere end selve kerneydelsen, som er

undervisning.

”Vil du gavne indvandreres skolegang,

skal du arbejde for en succesfuld

skolegang!”

Vi stillede os selv spørgsmålet: Hvad

skal der til, for at du selv vælger

skolen til dine egne børn?

Derfor valgte vi at skolen skulle sætte

fokus på sundhed. Sundhed appellerer

bredt også til resursestærke familier –

og fedme har en social slagside!

Skolens motto blev altså

faglighed x trivsel = attraktiv skole!

Stort benarbejde foregik

sideløbende

Yasar fortalte, at der havde været

mange møder i børnehaverne i lokalområdet

og invitationer til åbent hus

og uddeling af foldere. Det er dog sket

i en stolt og ikke desperat ånd.

11

Yasar Cakmak, Amager Fælled Skole

Status

På 5 år lykkedes det at skabe en

populær skole, som er præget af stort

medarbejderengagement, professionalisme

og højt humør, og skolen har

stor søgning. Det er en skole med en

sundhedsprofil, en madskole, hvor eleverne

undervises af to dygtige kokke.

Claus Meyer har inspireret og er muse

for skolen.

Skolen er gået fra at være en 3 spors

skole til 4 spor. 25% af eleverne er to

– sproget og afspejler kvarteret. Det er

en skole med engagerede og dedikerede

lærere, slutter Yasar meget stolt.

Yasak gav herefter mulighed for at

tilhørerne kunne stille spørgsmål.

Som afsluttende oplysning kan jeg

fortælle, at Amager Fælled Skole i

2011 fik kollegernes pris, Den Gyldne

Pegepind, som er en pris der uddeles

af Københavns Lærerforening.

Med Prisen følger 10.000 kr.


12 Tyverne 1 | 2012

Åbent Kursus 2012

på Hotel Frederiksdal Sinatur

Af Jeanette Christiansen

Lørdag den 21. til 22. januar

deltog godt 70 lærere på

Gladsaxe Lærerforenings

kursus tilbud.

Professor Tage Søndergaard Christensen om

social kapital, Åbent Kursus 2012.

Den første gæst var Danmark

Lærerforenings ”førstedame”

næstformand Dorte Lange,

som er nyvalgt.

Dorte takkede for, at hun måtte

komme, og hun lagde ud med en stor

cadeau og flot anerkendelse til lærerne,

som yder en stor indsats hver dag i undervisningen.

Hun fordømte herefter

den smertelige kritik, som hagler ned

over folkeskolen i øjeblikket.

Dorte sagde endvidere, at Kommunernes

Landsforening (forkortet KL)

tilsyneladende ikke ønsker at tage del

i ansvaret for kvaliteten i undervisningen.

De har kun en dagsorden, og det

er at gøre folkeskolen billigere. Det

foregår i øjeblikket ved fyrringer af

lærere i kommunerne landet over.

Skabskultur

Til gengæld forsøger KL sig med at

danne et populistisk billede af, hvad

det er for en skole, der er behov for.

KL mener, at ungdommen ønsker sig

en skolekultur lig den i USA, hvor

tilhørsforholdet til skoleklassen skiftes

ud med et skab på gangen og et fagligt

fællesskab, som skabes på baggrund af

individuelle interesser. Det er desværre

et nemt billede at sælge!

Verdensøkonomien giver en

bundvending

Dorte bredte sig ud i nogle økonomiske

betragtninger om krise og udfordringer

og nye vilkår. Faktum er, at

krisen får betydning for OK-13. Kan

vi bare holde reallønnen, skal vi være

glade!

Regeringen lægger en stram økonomisk

politik ud i kommunerne til

gengæld for ” frihed”, og KL kører en

aggressiv økonomisk linje.

Dorte fortalte, at i dag er der 4.500

færre lærerstillinger! Desværre ser udviklingen

ikke ud til at stoppe. DLF

undersøger de sidste tal og er i øvrigt

i gang med at forberede en ekstraordinær

kongres. Det er ikke sket før i

Anders Bondos tid.

Efter Dorte kom Henrik Poulsen

med et oplæg med vægt på de lokale

forhold.

Henrik talte om de partnerskabsaftaler,

som KL har indgået med en række

kommuner, herunder Gladsaxe.

KL går alene sine beregninger efter at

pege på besparelsesmuligheder uden at

skele til kvalitet.

Gladsaxe Lærerforening

– lokalt oplæg

Forvaltningen har givet udtryk for

ønske om frivillige forsøg på enkelte

skoler med fast arbejdstid.

Det skal drøftes med TR’erne på kommende

møde. Forslaget gav anledning

til megen debat i salen.

Henrik orienterede om status vedr.

frikommuneforsøgene, der er udsat

til start den 1. august. Der er pt. ikke

givet nogen dispensationer.

Om den kommende overenskomst

forudså han en meget smal ramme

pga den økonomiske krise. De private

overenskomstforhandlinger vil give et

fingerpeg om rammens størrelse. Det

er en højst problematisk situation med

faldende realløn og stærkt stigende

lærerarbejdsløshed.

Afslutningsvis kom han ind på de

mange skolestrukturændringer, som er

en kæmpeudfordring for de involverede

medarbejdere.

Professor Tage Søndergård

Kristensen

Dagens højdespringer var professor i

arbejdsmiljø Tage Søndergård. Jeg har

valgt at uddrage følgende:


Tyverne 1 | 2012

Tage Søndergård anskuede den økonomiske

verdenskrise og kom ind på

den faldende produktion og svigtende

knowhow i Danmark. Danskerne har

vænnet sig til et højt serviceniveau,

som ikke holder på lang sigt. Danmark

er ikke det innovative land, vi

forestiller os! Det er der mange, der

fejlagtigt tror!

Nej det er Indien der hitter!

”Lige nu er Indien det store hit. Det

skyldes ikke bare, at indiske ingeniører

er billige i drift. Mange af dem har

en bedre uddannelse og er skarpere

end danskerne. Det er ikke lavere

omkostninger, vi går efter. Indien

har en talentmasse, vi ikke finder i

Danmark”(Rene Just, Adm. Direktør.

It virksomheden Initto.)

Paradokser i den offentlige

sektor

Dernæst talte Tage om paradokser i

den offentlige sektor og nærmede sig

den danske folkeskole. Og det var ikke

et skønbillede der blev tegnet; 1200

unge må hvert år tage folkeskolens basale

fag om igen, Danmark har færrest

dygtige elever, gennemsnitskarakteren

er ikke høj nok og arbejdsmiljøet er

ringe på bl.a. de københavnske skole.

Folkeskolen fik også

en bredside

Tage konstaterede, at folkeskolen er

dyr og dårlig!

Denne kritik kom dog ikke til at stå

alene.

Henrik kritiserede blandt andet de tal

og undersøgelser, Tage Søndergård

brugte. Tallene var forkerte og misvisende.

Til dette svarede Tage, at DLF

jo bare kunne lave nogle undersøgelser

og komme med andre tal! Tage

henviste til Anders Bondo. Bondo har

svaret på kritikken ved at sige: ”Vi

har ikke lavet nogen opgørelse. Det

står heller ikke i vores magt. Sagen er

den, at en lærer underviser 25 timer

om ugen. Underviser de mindre, er

Carl Johan diskuterer med en kollega, Åbent Kursus 2012

det fordi kommunalbestyrelsen har

bestemt, at de skal lave noget andet”.”

Hvordan får vi et bedre arbejdsmiljø?

Et spørgsmål om

social kapital

Tage Søndergård kom i punktform

ind på nedenstående:

En virksomheds sociale kapital kendetegnes

ved den interaktion der er

mellem den kerneydelse, man leverer

i samarbejde, tillid og retfærdighed,

som værdier.

Social kapital er en egenskab ved hele

arbejdspladsen og ikke ved det enkelte

job eller afdeling.

Det er et begreb, som direkte knytter

an til den daglige drift og kerneydelsen.

Og så er begrebet ikke primært et arbejdsmiljøbegreb,

men omfatter såvel

ledelse og organisation

Produktivitet og trivsel ses som to

sider af samme sag.

Centrale aspekter til vejen til

det gode job:

Der skal være tillid på arbejdspladsen:

De ansatte stoler på ledelsen og stoler

på at ledelsen gør et godt stykke

arbejde.

De ansatte stoler på hinanden og at de

ansatte gør et godt stykke arbejde

Ledelsen stoler på de ansatte, og på at

de ansatte gør et godt stykke arbejde.

13

Hvordan opbygger man tillid?

Man opbygger tillid ved at være troværdig:

Konsistent adfærd, man handler gennemskueligt

og forklarligt.

Integritet, man gør hvad man

siger og siger hvad man gør

Uddelegering af kontrol, man viser tillid

ved at give kompetence til andre

Demonstration af lydhørhed, man

tager andres synspunkter seriøst.

Retfærdighed på

arbejdspladsen

Fordelings retfærdighed, bliver løn,

forfremmelser, fyringer, anerkendelse,

frynsegoder etc. Retfærdigt fordelt?

Proces retfærdighed, er processen retfærdig?

Følges anerkendte procedurer?

Går det rigtigt til?

I sit oplæg fremhævede Tage Søndergård

Amager Fælled Skole, hvor Yasar

Cakmak er blevet hædret for sin gode

ledelse.(læs artiklen om Integration i

dette blad).

Hvad hjælper ikke

Tage gav en række andre vinkler på

social kapital, men angav også at følgende

aktiviteter ikke fører til højere

social kapital:

APV

Fraværsindsatser

MUS

Trivselsmålinger

Lederuddannelser

Lederevalueringer

Elev/forældretilfredshedsundersøgelser


14 Tyverne 1 | 2012

En ulv i forklæde

Willi Bjerregaard

ed til at bevare sproget og på den anden side vil jeg også gerne være

et er En jo noget ulv i af forklæde. en balancegang og man risikerer at skulle erklære sig

På den ene side vil jeg gerne være med til at bevare sproget

, der Willi formulerede Bjerregaard det sålunde: ”Forandre for at bevare” og det er blevet et

og på den anden side vil jeg også gerne være med til at

politikere, selv om der er tale om en antagonisme. Altså et udsagn med 2

forandre og udvide det.

ige meninger, På den ene som side ikke vil jeg kan gerne lade sig være gøre. med til at bevare sproget og på den anden side vil jeg også gerne være

med til at forandre og udvide det. Det er jo noget af en balancegang og man risikerer at skulle erklære sig

enig med den britiske filosof Burke, der formulerede det sålunde: ”Forandre for at bevare”

gende

og

forholdsregler

det er blevet

kan

et

ingensinde

som Kaj og

påny indføres.” Der er klare ord i

ved mundheld – altså for virkelig konservative politikere, selv om der er tale om en antagonisme. Altså et udsagn med 2

vinterkulden. Men jeg har da været

er emeritus forskellige og af hinanden uforenelige meninger, som ikke kan lade sig gøre. censor mange gange. Her taler vi altså

jove/forkerte

om en vaneforbryder, der i flere årtier

e en Men gammel gamle vaner eller vamle ganer som Kaj og

har forladt sin vanlige arbejdsplads for

den Andrea dag har lært os det – de hænger ved – altså

at begive sig ud i det ganske land for

ær. vanerne. Hans Således kan denne fejlfinder emeritus

at fungere som lovovertræder.

har da finde været sig selv på nippet til at rette sjove/forkerte

æld er ord det og 10 ordstillinger. Således ringede en gammel

bekendt forleden og fortalte, at han den dag

Det er i virkeligheden uhyggeligt og

skulle vel kunne række til et par timer

i ”futtog” på Søborg Torv i myldreti-

havde 10 års jubilæum som pensionær. Hans

den. Men nej: Det er tværtimod fint

mange kone års vil sikkert være uenig, for jeg har da været

således at overtræde grundloven. Man

s ord med er på til deres guldbryllup. Til gengæld er det 10

g tilsidesat. år siden, han blev pensionist.

arks riges grundlov – det

Det er

kan

jo noget

der virkelig

af en

tolkes på,

gengæld

det der

er

med

det 10

de

år

rige,

siden, han blev

skrevet: Som ”Censur emeritus og kan andre balancegang jeg forebyggende se tilbage og på man mange forholdsregler års pensionist. kan ingensinde

interkulden. lovbrud. Men Endda jeg selveste har risikerer da været grundlovens at skulle censor erklære mange ord er på gange. Her taler vi altså

ier har det forladt skammeligste sin vanlige trådt sig enig arbejdsplads under med fode den for britiske og tilsidesat. at begive Som sig emeritus ud i det ganske kan jeg se tilbage på

skal jo heller ikke skære alle over med

en kam, som de siger uden at rødme

i morgen TV. Og mine indvendinger

forslår jo som en skrædder i Helvetia.

”Du lover os gule og grønne skove”, siger

tøserne i 9. klasse om karaktergiv-

er. Ifølge filosof den danske Burke, grundlov der formulerede – Danmarks det riges grundlov mange års – lovbrud. det kan Endda der virkelig selveste tolkes på, ningen. det der Drengene med de rige, i 4. klasse synger:

men i sålunde: paragraf ”Forandre 77 – § 77 for – står at bevare” der skrevet: og ”Censur grundlovens og andre ord forebyggende er på det skamme- forholdsregler ”Der kan er et ingensinde yndigt land, det står med

det er blevet et mundheld for virkelig ligste trådt under fode og tilsidesat. brede bøger”. Og derved er vi tilbage

g skulle påny vel indføres." kunne række Der er til klare et par ord timer i vinterkulden. i ”futtog” på Men Søborg jeg har Torv da i været censor mange gange. Her taler vi altså

konservative politikere, selv om der er Ifølge den danske grundlov – Dan- ved rødderne – altså dem fra vores

imod om fint en

tale

vaneforbryder,

om en antagonisme.

der i flere

Altså

årtier

et ud-

har forladt

marks

sin

riges

vanlige

grundlov

arbejdsplads

– det kan

for

der

at begive

fælles

sig ud

historie.

i det ganske

Så her har du for dit

an skal land jo for sagn at fungere med 2 forskellige som lovovertræder. og af hinanden virkelig tolkes på, det der med de rige, undrende blik selve dåbsattesten for

kam, som de uforenelige meninger, som ikke kan men i paragraf 77 – § 77 – står der Gladsaxe skolevæsen. Nemlig grund-

g mine Det er lade i virkeligheden sig gøre. uhyggeligt og skulle vel skrevet: kunne række ”Censur til og et andre par timer forebyg- i ”futtog” på stenen Søborg på Ryttersoklen Torv i fra 1721.

dder myldretiden. i Men nej: Det er tværtimod fint

således

Men

at overtræde

gamle vaner

grundloven.

eller vamle

Man

ganer

skal jo

som Kaj og Andrea har lært os det –

heller ikke skære alle over med en kam, som de

de hænger ved – altså vanerne. Således

”, siger siger uden kan denne at rødme fejlfinder i morgen emeritus TV. finde Og mine

ingen. indvendinger sig selv på forslår nippet jo til som at rette en skrædder sjove/ i

r et yndigt Helvetia. forkerte ord og ordstillinger. Således

derved er ringede vi en gammel bekendt forleden

vores ”Du fælles lover og fortalte, os gule at og han grønne den dag skove”, havde siger 10

års jubilæum som pensionær. Hans

nde blik tøserne selve i 9. klasse om karaktergivningen.

kone vil sikkert være uenig, for jeg har

en. Nemlig Drengene

da været

i 4. klasse

med til

synger:

deres guldbryllup.

”Der er et yndigt

Til

21. land, det står med brede bøger”. Og derved er vi

tilbage ved rødderne – altså dem fra vores fælles

historie. Så her har du for dit undrende blik selve

dåbsattesten for Gladsaxe skolevæsen. Nemlig

grundstenen på Ryttersoklen fra 1721.


Lejrskole via foreningen

Tyverne 1 | 2012

Booking til lejrskoleophold sker elektronisk på foreningens hjemmeside. Du kan også henvende dig til Rita på kontoret.

Salgjerhøj ved Mors

Halleklippen på Bornholm

Isøre ved Rørvig

Drejø i Det Sydfynske Øhav

Skal du på lejrskole i 2012 eller 2013?

Har du været inde på koloniernes nye hjemmeside

www.glkolonierne.dk

Her kan du se vore 5 gode kolonier, faciliteter, beliggenhed

m.m. Som noget helt nyt kan bookingen for 2013 foretages

direkte på hjemmesiden. Du går bare ind i bookingsystemet

og finder en ledig uge, booker og får skolen til at betale et

depositum. Så får du automatisk tilsendt en kontrakt, praktiske

oplysninger m.m.

Vi har også en anden god nyhed: Kolonierne kan nu tilbyde

at to klasser kan komme af sted på en lejrskole samtidigt på

alle 5 kolonier. Denne mulighed er meget populær for tiden,

måske på grund af de store strukturændringer og sammenlægninger,

der foregår i skolevæsenet.

Men du er selvfølgelig også velkommen til at booke på

gammeldags maner ved at ringe til Rita på 39 56 55 11. Det

er også Rita du skal ringe til, hvis du skal lejrskole eller hyttetur

her i 2012 eller hvis dine ønsker ikke er en ”standardlejrskole”.

Der er stadig enkelte ledige perioder her i 2012.

Poul Hansen

20 dages fængsel….

Loddenhøj i Sønderjylland

For knap to år siden fik kolonien Loddenhøj en ny og aktiv

nabo, som straks gik i gang med at fælde et større parti

træer i koloniens skov. Brændet fra denne fældning blev

oven i købet givet til den unge mand, som på naboens

foranledning udførte arbejdet, altså simpelt tyveri. Det

samme skete, i lidt mindre omfang, også på nabogrunden

til den anden side, hvor det var en landmand det gik ud

over. Målet for den nye nabo var at etablere havudsigt fra

egen grund.

Hærværket og tyveriet blev politianmeldt og efter lidt

diskussion med anklagemyndigheden i Syd- og Sønderjyllands

Politi blev der rejst sigtelse. Kolonierne har endvidere

rejst et erstatningskrav på godt 500.000 kr.

Efter to retsmøder er der fældet dom i sagen. Vores nye

nabo blev kendt skyldig i groft hærværk. Dommen lød

på 20 dages fængsel, 10.000 kr. i bøde samt betaling af

sagens omkostninger.

Desværre henvistes koloniernes erstatningskrav til et civilt

søgsmål. Det må vi nu drøfte seriøst i koloniudvalget og

med vores advokat. Vi kan jo ret sikkert vinde det civile

søgsmål, men hvad nytter det, hvis naboen ikke er i stand

til at betale? Så hænger kolonierne på en advokatregning,

som kommer oven i de udgifter, vi hidtil har haft i

sagen…

Poul Hansen

15


Det sker også

i huset:

GLADSAXE LÆRERFORENINGS

KOLONIER

Møde for kolonirepræsentanterne

Der er møde for repræsentanterne

onsdag den 21.03 kl. 14.00 på

Stengårds Alle 197.

PERSONALEKURSUS FOR DE ANSATTE

PÅ KOLONIERNE

De ansatte og koloniudvalget tager

på personalekursus i dagene 29.02.

til 2.03. på kolonien Salgjerhøj og

skal arbejde med forskellige aspekter

for personalet og kolonierne, en del

af drøftelserne vil handle om kost og

gode traditioner.

1. koloni tilsynsrejse går til Isøre den

6. marts

2. koloni tilsynsrejse går til Loddenhøj

den 19. og 20. april

3. kolonitilsynsrejse går til Halleklippen

den 7. og 8. maj

Formålet er at se mangler og behov

for vedligehold på kolonierne. Poul

Hansen, forretningsfører, og Jeanette

Christiansen, formand tager

af sted.

GENERALFORSAMLING I

GLADSAXE LÆRERFORENING

Onsdag den 7. marts kl. 15.15

Mørkhøj Skole i kantinen

Kom og gør din indflydelse gældende

sammen med dine kolleger i hyggeligt

samvær.

Der serves lidt mad og drikkelse ca.

kl. 18.00

Vel mødt!

Venlig hilsen Gladsaxe Lærerforening

Endelig dagsorden finder du på

lærerforeningens hjemmeside

MEDLEMSMØDE

OM OVERENSKOMST 2012

Tillidsrepræsentanterne i Stor

København er indbudt til møde vedr.

OK`12 på Radisson, Amager,

kl. 19.00 onsdag den 21.03.

PENSION OG EFTERLØN

– MEDLEMSMØDE FOR

OVERENSKOMSTANSATTE

Mandag 26. marts 2012

kl. 15.00-17.30 I foreningen

Vi har inviteret konsulent Annelise

Rosenberg fra Lærernes Pension.

Hun vil komme ind på alle facetter af

vores pensionsordning i Lærernes

Pension.

Foreløbig dagsorden:

1. Om din lærerpension

- Hvornår kan du gå på pension og

hvor meget kan du få ?

- Hvordan er du stillet ved længerevarende

sygdom ?

- Hvordan er dine efterladte stillet

ved dødsfald ?

2. Hvis du vil spare mere op ?

3. Medlemsfordele

Vedrørende efterløn, den ændrede

ordning, evt. tilbagebetaling af det

indbetalte efterlønsbidrag m.v. har vi

inviteret Susanne Bjerrum, konsulent

i DLF.A.

Der vil være afsat tre kvarter til

en time til oplæg og spørgsmål til

hver organisation. Til sidst er der

mulighed for personlig drøftelse med

konsulenterne.

Der er begrænset plads til arrangementet

– ca. 40 pladser. Der

serveres et lettere traktement.

Du tilmelder dig til John Rasmussen

på JRAS@dlf.org

John Rasmussen.

More magazines by this user
Similar magazines