Lokalplan 160

Lokalplan 160
TEKNISK FORVALTNING
En bevarende lokalplan for Haldrup
JULI 2000

INDHOLDSFORTEGNELSE
INDLEDNING 3
Lokalplanens målsætning. 3
BESKRIVELSEN 4
Baggrund for udarbejdelsen af lokalplanen. 4
Lokalplanens afgrænsning. 4
Lidt Haldruphistorie. 4
Lokalplanområdet idag. 6
Bebyggelsen 6
Gadeforløb og vejprofiler 9
Pladser 12
Beplantning 13
Fremtidig bevaring i landsbyen 15
Bebyggelsen 17
Gadeforløb og vejprofiler 19
Pladser 19
Beplantning 21
Fremtidig planlægning i landsbyen. 22
Landsbyen som helhed 22
Forslag til udstykningsområder 23
Udformning af ny bebyggelse 30
Udformning af nye veje 30
Ny beplantning 30
REDEGØRELSEN
Lokalplanens forhold til anden planlægning. 31
Teknisk forsyning. 32
Kommuneplan-tillæg - Zonestatus / kompetance. 32
Lokalplanens retsvirkninger. 33
BESTEMMELSER 35
§ 1 Lokalplanens formål 35
§ 2 Områdets afgrænsning og zonestatus 35
§ 3 Områdets anvendelse 36
§ 4 Bevaring af bebyggelse 36
§ 5 Bevaring af gadeforløb, pladser, beplantninger og veje 37
§ 6 Udstykninger 37
§ 7 Ny bebyggelses omfang og placering 37
§ 8 Ny bebyggelses ydre fremtræden 38
§ 9 Opvarmning, ledningsanlæg, m.v. 38
§10 Støjforhold 38
1

§11 Eksisterende anvendelse 38
§12 Tilladelser og dispensationer 39
§13 Påtaleret 39
Vedtagelsespåtegning 39
KORTBILAG:
Kortbilag 1 - Matrikulære forhold
Kortbilag 2 - Eksisterende forhold
Kortbilag 3 - Fremtidige forhold
Kortbilag 4 - Bevaringsværdige bygninger
Kortbilag 5 - Bevaringsværdige gadeforløb, vejprofiler og pladser
Kortbilag 6 - Bevaringsværdig beplantning
2

Indledning
INDLEDNING
Horsens kommune har udarbejdet en bevarende lokalplan, der omfatter landsbyen Haldrup
i den nordøstlige del af Horsens kommune.
Lokalplanens målsætning
Denne lokalplan er udarbejdet med det formål at fastholde og sikre de kvaliteter, der er
karakteristiske for det eksisterende landsbymiljø i Haldrup. Herudover skal lokalplanen
åbne mulighed for nye udstykninger til boligformål og sikre, at evt. ny bebyggelse tilpasses
det eksisterende miljø, og således medvirker til at opretholde og styrke landsbyens
karakter.
Borgernes indflydelse på lokalplanforslaget
Lokalplanforslaget er udarbejdet i samarbejde med borgerne i Haldrup. På baggrund af
oplæg fra borgerforeningen, møder og grupper, der har kommenteret udkastet til forslaget,
er denne lokalplan blevet til.
Yderligere oplysninger
Såfremt lokalplanen måtte give anledning til spørgsmål, kan De henvende Dem til Horsens
Kommune, Teknisk forvaltning, Stadsarkitektens område, Byggesagsafdelingen, tlf.:
76 29 29 29
3

eskrivelsen
BESKRIVELSEN
Baggrunden for lokalplanens udarbejdelse
I forbindelse med tilvejebringelse af Kommuneplanen for 1997 blev der indledningsvis
afholdt en lang række borgermøder. På møderne og i offentlighedsfasen iøvrigt, fremkom
der en række forslag fra landsbyborgerne til forbedring af forholdene i landsbyerne generelt.
En del af forslagene var omfattende og krævede en større, sammenhængende planlægning.
Efter kommuneplanens vedtagelse i november 1997 indledte Horsens Kommune et samarbejde
med landsbyerne om en sådan videre planlægning og virkeliggørelse af forslagene
fra landsbyboerne. Under samarbejdet fremkom ønsket om at bevare en række af landsbyens
traditionelle karaktertræk samtidig med, at en rimelig udviklingsmulighed blev sikret.
For at imødekomme ønskerne, blev det vedtaget at udarbejde bevarende lokalplaner, i
første omgang for de tre landsbysamfund Lundum, Serridslev og Haldrup.
Denne lokalplan er således det foreløbige resultat af samarbejdet mellem Haldrup borgerne
og Horsens Kommune. Planen har til formål at skabe et planmæssigt grundlag for
Haldrups videre udvikling.
Lokalplanens afgrænsning
Lokalplanområdet omfatter Haldrup by, som vist på kortbilag 1.
Haldrups historie
Navnet Haldrup kommer af ordet Halle, hvilket betyder byen på bakkeskråningen. Endelsen
„rup“ viser, at den er en torp - en udflytterby fra en større samlet bebyggelse, her fra
Stensballe og Søvind. Dette skete omkring år 1100. Efter sigende har Haldrups gårde og
jorde hørt under Stensballegård. De første fæstebønder her var soldater hjemvendt fra
England.
Haldrup er vokset op omkring vandløbene Kobbelbæk og Haldrup Mølle Å i bunden af en
smeltevandsrende i det smukke kuperede landskab nord for Horsens Fjord. Her ligger de
første gårde, der sandsynligvis havde den placering på grund af den naturlige mulighed for
vanding af kreaturerne. I starten grupperede bebyggelserne sig i fire klynger. En ved Lindegården,
hvoraf nu kun denne er tilbage, en anden ved Mølleåen, med bl.a Møllegården og
„Hollændergården“, en tredie for enden af sidegaden Krogen, hvor Kroggården og enkelte
stuehuse fra de øvrige gårde er tilbage og sidst, hvor vandværket er idag, finder man et af
stuehusene bevaret.
Landevejen gennem Haldrup havde dengang et mere bugtet forløb, men blev omkring år
1900 „rettet ud“ til det, vi idag kender som Møllebæk. Trafikken mellem Horsens og
Odder er nu ført syd om byen og har efterladt den tidligere meget befærdede vej som en
fin stille bygade. De fleste huse og gårde, knytter sig til Møllebæk og vejen til Blirup
med små tilstødende sideveje, der ender blindt mod det åbne land.
4

Haldrup 1850 Haldrup 1874
Haldrup 1951 Haldrup 1977
beskrivelsen
Haldrup var fra den 14. maj 1904 til marts 1967 stationsby på den private Horsens - Odder
Jernbane (HOJ). Jernbanestrækningen, som løber i en lang blød kurve igennem byens
østlige ende, har ikke trukket nogen nævneværdig bebyggelse med sig ud over et posthus
med telefoncentral og selve stationsbygningen. Banelegemet anvendes i dag som natursti
til Horsens.
5

eskrivelsen
LOKALPLANOMRÅDET I DAG
Bebyggelsen:
Haldrup er præget af flere forskellige bygningstyper, lige fra gamle bindingsværkshuse til
parcelhuse fra 60érne og 70érne. Bebyggelse, der er udpeget som bevaringsværdig i Horsens
kommuneatlas er fra før 1940, kan i grove træk inddeles i fire kategorier: Bindingsværkshuse,
„længehuse“, „småhuse“ fra slutningen af 1800tallet og „Bedre byggeskik
huse“. Der er bevaringsværdige huse, der falder udenfor disse kategorier. I det følgende
gennemgås kategorierne med eksempler og typernes karakteristika. I senere afsnit om fremtidig
bevaring og planlægning af landsbyen indgår der retningslinjer for, hvordan husenes
karakteristika skal bevares. Bevaringsværdige bygninger er vist på kortbilag 4.
Bindingsværkhuset: Bindingsværkshuset er den ældste hustype i Haldrup. Eksempelvis
kan bygningerne, Krogen 8 og Møllebæk 9 dateres så langt tilbage som til 1777. Husene
har ofte været stuehuse i et firelænget gårdsystem, hvor staldene senere er revet ned. Der
er dog stadig eksempler på hele gårdanlæg, hvor bindingsværkshuset indgår som stuehus;
eksempelvis Krogen nr. 15.
Eksempel på et bindingsværkshus: Krogen 8, (foto fra 1990).
Bindingsværkshuset er et længehus, dvs. et hus med en smal dybde og en længere facade.
Det typiske ved disse huse er bindingsværket, der deler facaden op i flere fag. I Haldrup er
bindingsværket overvejende malet/tjæret sort (mørkt) eller rødbrunt. Mellem bindingsværket
er der udfyldt med mursten, blank, eksempelvis som ved stuehuset Møllebæk 69,
eller kalkede/malede, overvejende i hvidt, rødt eller gult. Vinduerne er typisk 2 rammede
6

vinduer med 3 rudede rammer. Dørene er detaljerede trædøre. Tagene er overvejende stråtage.
De er udført som saddeltag, afsluttet i gavlen med en halvvalm, og har ofte kviste og/
eller murede skorstene. Enkelte steder har husene tegltag (eks. Møllebæk 92 B) eller eternit
(eks. Møllebæk 42).
„Længehuset“: Efterfølgeren til bindingsværkshuset er det grundmurede længehus, der
som bindingsværket er et langt, smalt hus med høj tagrejsning og skorstene. Det er kendetegnet
ved den klare hovedform, den rytmiske opdeling af facaden, det enkle materialevalg
og en diskret profilering af murværket ved sammenskæringen mellem gavl, facade og
tagflader. Vinduerne har som regel midterpost og to rammer, der igen er delt med sprosser
i 3 eller 6 ruder. Dørene er typisk fyldningsdøre, enten træ eller træ med ruder i de øverste
felter. De fleste eksempler af denne type i Haldrup findes som stuehuse til gårde, eksempelvis
Møllebæk 96.
Eksempel på længehus, Møllebæk 96, (foto fra 1990).
beskrivelsen
Småhuse fra slutningen af 1800 tallet: Huse, der i princippet hører under ovennævnte
kategori på trods af deres relative kortere udstrækning. Den stramme hovedform, materialeharmonien,
profileringen af murværket, og vindues- og dørprofilering vidner om de samme
idealer. Et eksempel herpå er Møllebæk 36. Møllebæk 21 hører også under denne kategori,
men har en variation i tagets halvvalm.
7

eskrivelsen
Et eksempel på „småhuse fra slutningen af 1800 tallet“: Møllebæk 36, (foto fra 1990).
„Bedre byggeskik - huset“: Bevægelsen „Bedre Byggeskik“, der virkede fra ca. 1915 til
slutningen af 1940erne, tog udgangspunkt i interessen for det nationale, det enkle traditionelle
hus. Det var en byggestil baseret på klassisk proportionering og solide håndværkstraditioner,
der på en gang gav husene et net og gedigent udtryk. En af de typer, der nok er
mest kendt, er „murermester huset“, der blev til omkring 1920 og blev kaldt Danmarks
første bevidst gennemarbejdede typehus. Typen findes i flere varianter, men fællestrækkene
er den enkle korsplan, saddeltaget med halvvalme, den robuste udførelse i tegl, blank
eller pudset, og de småt-sprossede vinduer. I Haldrup findes bl.a. eksempel på typen
Troldumhøjvej 3.
Et eksempel på „Bedre byggeskik huset“: Troldumhøjvej 3, (foto fra 1990).
8

Vejprofil
Møllebæk
beskrivelsen
Gadeforløb og vejprofiler:
Gennem det meste af Haldrup ligger huse og beplantning tæt op af Møllebæk, Blirupvej
samt de små stikveje, der kobler sig på disse. Vejenes snoede og bugtede udformning i
samspil med bygninger og beplantning giver nogle spændende gaderum og vejforløb. Det,
at man ikke umiddelbart kan overskue hele vejforløbet, er en kvalitet og giver en spænding
i at skulle udforske „næste levende billede“ efter vejens bløde sving eller bakke.
Eksempel på vejforløb, Møllebæk.
Møllebæk er Haldrups „nerve“. Det er den bredeste gade i landsbyen, hvilket skyldes dens
tidligere status som landevej. På den sydøstlige side af vejen er der fortov bygget op med
en kantsten, fire chaussésten, og to fortovsfliser med en række chaussésten mellem. Selve
vejen er en seks meter bred asfaltbelagt vej, og modsat fortovet er der to rækker brosten
som afgrænsning til græsrabatten eller buskene. Husene,
der ligger tæt på gaden og vejens snoede forløb,
udgør sammen med haverne og den øvrige
beplantning et grønt gadeforløb, der
med enkle undtagelser
er klart afgrænset.
9

eskrivelsen
10
Vejprofil, Blirupvej
Blirupvej er foruden Møllebæk eneste anden indkørselsvej til Haldrup. Vejen er en fire
meter bred asfaltvej, der, uden fortov, benyttes af såvel gående som kørende trafik. Terrænforskellen
i landskabet, fra den del af Blirupvej, der strækker sig fra torvet og op til sportspladsen,
giver vejen en fin rumdannelse. Husenes høje placering kombineret med beplantning
og vejens lidt lavere forløb giver en klart defineret afgrænsning.
Eksempel på vejforløb, Blirupvej

Eksempel på vejforløb,
Krogen.
Sidst er der de små stikveje, der kobler sig på Møllebæk og Blirupvej, og ender ud mod
landskabet. De ældre veje har sandsynligvis alle oprindeligt været grusbelagte, men er nu
for enkeltes vedkommende belagt med asfalt. Af karakteristiske vejforløb blandt stikvejene
kan nævnes Krogen, vejen, der med dens bebyggelse, kan give associationer til en
gren med blade og kviste. Krogen er en fire meter bred grusbelagt vej, der grænser direkte
op til huse eller hække. Med sine forgreninger og kontakt til såvel bygninger som beplantning
udgør Krogen et grønt, klart afgrænset vejforløb.
Vejprofil, Krogen
beskrivelsen
11

eskrivelsen
Pladser:
Haldrup har tre pladsdannelser af forskellig karakter.
Sportspladsen er placeret i den nordvestlige del af Haldrup, med vejadgang fra Blirupvej.
Den er omkranset af træer i varierende højde og et markant rønnehegn og udgør et fint,
veldefineret rum.
Sportspladsen i Haldrup
Genforeningspladsen er en lille plads, med adgang fra Møllebæk. Pladsen er anlagt med et
lille chaussèstensareal med mindesten på græs. To store træer, en platan og en blodbøg
giver yderligere karakter til stedet.
Torvet er centralt placeret i hjertet af Haldrup, hvor Møllebæk og Blirupvej deler sig i et
vej-y. Den tredie side af torvet er afgrænset af en tæt hæk. Pladsen domineres af en høj
lysmast, af spredte blomsterkummer, påkørte skilte og parkerede biler. Et noget rodet udtryk
for en så centralt placeret plads.
Torvet i Haldrup
12

Beplantning:
Haldrup har, som så mange andre landsbyer, et meget grønt udtryk. Der er gamle karakteristiske
træer, hegn, der markerer gadeforløb, samt have- og markskel. Haver er opdelt i
nytte- og prydhaver med blomstrende og duftende buske og omkranset af velklippede
hække. Beplantningen som helhed er et vigtigt element i gadebilledet og er med til at
fremhæve landsbyens strukturer og give den karakter.
Beplantningen kan deles op i forskellige kategorier.
Enkeltstående træer, der står i haver, ved pladser eller i vejsving. Af denne kategori kan
nævnes bøg, blod-, hænge- og almindelig bøg, platan, pil, kastanje, el, eg, ahorn, birk og
kaukasisk vingevalnød.
Eksempel på enkeltstående træ.
beskrivelsen
Grønne byporte, der består af nyplantede lindetræer, der er givet som forskønnelsesmidler
fra Horsens Kommune.
Hække, der afgrænser haverne. Det er som oftest relativt lave og fint klippede hække af
typerne navr, tjørn, bøg eller liguster.
Haver, der ofte er opdelt i en nyttehave med grøntsager og frugter, og en prydhave med
stauder og blomstrende buske.
13

eskrivelsen
Lindegaarden med rækken af lindetræer ved vejen
Hegn, der står som markering af gadeforløb, mark- og haveskel, eller som lindetræerne
ved Lindegaarden, der relaterer sig direkte til bygningen. Her kan nævnes røn, lind, birk
og ask.
Markant hegn, der understreger det flotte kik ud til landskabet
Herudover er der enkelte steder, hvor flerartede træer og buske udgør hegn, eller samlede
bevoksninger omkring gårde og huse (eksempelvis bag Møllegården, ved Mølleåen, og
omkring sportspladsen). De enkelte træer i gruppen er ikke alle udpeget til bevaringsværdige,
men bevoksningen som helhed er et flot og markant træk.
14

FREMTIDIG BEVARING I LANDSBYEN
beskrivelsen
Det er af stor betydning for Haldrup at fastholde og sikre de kvaliteter, der er karakteristiske
for det eksisterende landsbymiljø. Derfor skal bygninger, vejprofiler, gadeforløb og
pladser samt beplantning, som er udpeget på følgende kortvignetter og på kortbilag 4, 5 og
6 så vidt muligt bevares.
I Kommuneatlas Horsens udpeges bevaringsværdige sammenhænge i landsbyen, der viser
byens mest karakteristiske hovedtræk, det landskab de indgår i, og den byhistoriske udvikling,
man kan se idag. Bygninger, der er registreret herunder, er ikke nødvendigvis bevaringsværdige
i sig selv, men vigtige i den samlede sammenhæng.
15

eskrivelsen
Endvidere udpeger atlasset bevaringsværdige bygninger opført før 1940. Disse er vurderet
efter arkitektonisk, kulturhistorisk og miljømæssig værdi, samt originalitet og tilstand, og
inddelt i høj, middel og lav bevaringskategori. Typerne, der er udpeget, hører under de
føromtalte kategorier; bindingsværkshuse, længehuse, småhuse fra slutningen af 1800tallet,
og „bedre byggeskik“ huse. (Se iøvrigt kortbilag 4 - bevaringsværdige bygninger ).
16

eskrivelsen
Bebyggelsen:
Hvis man skal renovere sit hus, male det, eller skifte tag eller vinduer, er det vigtigt, at man
har øje for husets særpræg og kvaliteter. Selv „små“ ændringer som nyt farvevalg, ændret
overfladestruktur og udskiftning af døre eller vinduer, kan forringe såvel husets karakter
som landsbymiljøets.
For alle bevaringsværdige bygninger, vurderet 1-6, gælder det, at man, når man skal vedligeholde,
istandsætte eller udskifte, skal gøre det i overensstemmelse med den oprindelige
stil.
Tage: Skal man have skiftet tagbeklædning på sit gamle bindingsværkshus, skal man vælge
stråtag. Dette er et vigtigt og karakteristisk element, både for huset, men også for landsbymiljøet.
Desuden er stråtage et fint tagmateriale til de gamle huse, da det kan følge husenes
skævheder. Alternativt kan man vælge vingetegl som tagbeklædning, hvis huset ikke indgår
i en sammenhæng med et andet stråtækt bindingsværkshus. For de øvrige bevaringsværdige
bygningstyper skal man vælge vingetegl eller skifer som tagbeklædning. På baghuse
kan man alternativt vælge enten skifer eller bølge-eternit, eller tagpap.
Skorstene: Ændring af varmeinstallation eller lignende kan friste til at lade skorstenen
falde frem for at lade den reparere. Skorstene er et vigtigt arkitektonisk element, hvis de er
bevaret med den oprindelige placering. Så i det mindste skal skorstenspiben bevares. Skorstenspiben
skal have den samme overflade som resten af facaden og skal ved ommuring
have den samme udformning som oprindeligt
Det oprindelige
hus
Det ombyggede
hus
Et eksempel på en uheldig ombygning af et ældre hus. Huset har mistet sin identitet - det
er ikke gammelt, ikke nyt, men anonymt, grænsende til det triste. (fra „mit gamle hus i
Fåborg“)
17

eskrivelsen
Kviste: skal harmonere med huset og ved reparation udføres i overensstemmelse med den
oprindelige stil.
Facader: Bindingsværket skal bevares. I tilfælde af udskiftning skal man reparere med
træ af samme dimensioner. Bindingsværket males med de traditionelle farver, som er benyttet
i Haldrup. (Mørkt, sort, rødbrunt). Tavlen fremstår som enten blank mur eller pudset
og kalket. (Ikke plastic- og acrylmaling! Det er meget tætte malinger, der ikke lader vand
og fugt indefra trænge ud, og derfor ikke er velegnede til et gammelt hus med massiv mur.)
Facadernes overflade på de øvrige bygningstyper skal ligeledes bevares. Hvis et hus er
opført med blank mur skal det ikke pudses eller males, ligesom et hus, der fra starten har
været pudset, kalket eller malet, skal vedligeholdes i samme stil. Murede sålbænke, stik
over døre og vinduer og andre facadeudsmykninger skal bevares. De er med til at give
husene deres tidstypiske præg og karakter.
Vinduer: Husenes oprindelige vinduer skal så vidt muligt bevares, istandsættes og vedligeholdes.
Undersøgelser har vist, at den bedste og billigste løsning er at istandsætte det
gamle vindue og få et forsatsvindue monteret på den indvendige side af karmen (for husets
„herlighedsværdi“). Frem for at købe nye vinduer, når de gamle med en kærlig hånd stadig
kan fungere. Desuden vil et sådant vindue isolere bedre end et almindeligt termovindue.
Ved udskiftning skal de nye vinduer have samme format og stil som de oprindelige. Vinduer
med sprosser skal altid udskiftes med vinduer med sprosser. Vinduerne skal være i
træ og sidehængte.
18
Vindue istandsat efter Raavad-Metoden.
Før og efter. Fra artiklen „Termovinduer
på anklagebænken“ i bladet „Bygning, by
og land“.
Døre: Fyldningsdørene i træ eller træ og glas skal så vidt muligt bevares. Ved udskiftning
skal der isættes fyldningsdøre med tilsvarende profilering.

Gadeforløb og vejprofiler:
På trods af to reguleringer på Møllebæk vidner det slyngede forløb om tidlige tiders uregelmæssige
vejforbindelser mellem gårdene og en gensidig respekt mellem færdsel og
bebyggelse. Bebyggelsen ligger traditionelt langs med vejene og sikrer, i samspil med beplantningen,
den rumlige gadekarakter. Ved eventuelle reguleringer af færdselsarealerne
skal man fastholde og styrke denne karakter samt sikre, at vejprofilerne bevares.
Blirupvejs udmunding i Møllebæk rettes op således, at Blirupvej bliver ført mere direkte
på Møllebæk. Vejudmundingen forskønnes sammen med en forskønnelse af selve torvet.
Pladser:
Sportspladsen. Placeringen af sportspladsen i Haldrup fastholdes. Omkring denne er der,
som før nævnt, beplantning som afgrænsning. Mod Blirupvej kan der med fordel plantes
yderligere for at styrke dette udtryk.
Torvet skal fortsat fungere både som torv og parkeringsplads. Udformningen af pladsen
bør forbedres ud fra en landsbymæssig tankegang med en tilpasset belægning (eksempelvis
stenmel), og et flot enkeltstående træ i overensstemmelse med landsbytraditionen. Som
afgrænsning mod fortovet kan man placere marksten, og langs hækken kan der opstilles
bænke. En alternativ afgrænsning kunne være etablering af et lavt stengærde på markstenenes
placering. Enten kunne denne i sig selv fungere som siddeplads, eller også kunne
man placere bænke langs med den side af gærdet, der vender mod torvet.
Elmasten på hjørnet fjernes.
Skitse af, hvordan torvet i Haldrup kan forbedres.
beskrivelsen
Legeplads. I Haldrup har man ønsket at etablere en legeplads. Fremfor at opstille bymæssige
farvestrålende gyngeheste og rutchebaner, skal der etableres en mere stilfærdig form
for „naturlegeplads“, med legeelementer placeret rundt om i byen. Ved sportspladsen, bag
forsamlingshuset, ved Haldrup Mølleå, ved genforeningspladsen etc.
19

eskrivelsen
Idéer til dette kan eksempelvis være et gammelt fældet træ lagt på jorden til at klatre rundt
på, elmestammer med klatreknopper, et tykt reb i et træ med en gynge, træudskårne dyr
etc. Her skal man dog, af sikkerhedsmæssige hensyn, huske at få legepladsen godkendt af
professionelle.
Et „legetræ“.
20
En lille bro.
En „bænkebidder“ fra legepladsen
„Fruens Bøge „ i Odense.
Genforeningspladsen påtænkes forbedret med pentaque-bane, bålplads m.v. Der ønskes
bænke opsat på genforeningspladsen.
Haldrup Mølle å. Eventuelt kan man etablere en ny og mere åben „pladsdannelse“ omkring
Haldrup Mølle å. Den visuelle og fysiske kontakt til Mølleåen kan forbedres, dels
ved en accentuering af det åbne område omkring åen, dels ved behandling af arealet umiddelbart
ned til åen. Evt. kan man så græs ned til åen og/eller etablere en lille bro.

Beplantning:
Den beplantning, der er udpeget som bevaringsværdig i Haldrup, er enkeltstående træer,
grønne byporte, hegn og trærækker, der ved deres art, udseende eller placering er karakteristiske
i bybilledet eller vigtige for landsbymiljøet. Beplantning, som er udpeget på nedenstående
kort, skal bevares, vedligeholdes, og i tilfælde af nødvendig udskiftning, erstattes
af en tilsvarende beplantning.
1. Højt hegn - Birk på række 15. Bøg
2. Hængepil - markant, typisk landbohave 16. Kastanie
3. Stor blodbøg 17. Rønne hegn, skåret til 3m højde
4. Stynede Lind, (8 stk.) 18. Lind, nyplantede
5. Paradisæble 19. Platan
6. 4 Ask, nyplantede 20. Bøg
7. Lind, nyplantede 21. Pil og El
8. Blandet trærække 22. Ahorn, Stor og tæt
9. Gl. Pære, vigtig placering 23. Rønne række / Linderække
10. „grøn facade“ fint klippet vedbend 24. Lind, nyplantede
11. „grøn facade“ pære espalier 25. Hængebøg
12. Trærække birk 26. Blodbøg
13. Trærække birk 27. Eg
14. Blodbøg
24
18
16
17 13 12 11 5 4 8 7
14 2
15
10
19 1 6 3
20
23 22 25
26
21 27
Bevaringsværdig beplantning i Haldrup
beskrivelsen
21

eskrivelsen
FREMTIDIG PLANLÆGNING I LANDSBYEN
Landsbyen som helhed:
Det er en vigtig del af bevaringsbestræbelserne, at eventuel ny bebyggelse indpasses nænsomt
i landsbymiljøet og medvirker til at styrke helhedsbilledet. Som hovedregel gælder
det, at ny bebyggelse skal bidrage til at samle landsbyen. Dette kan f.eks. ske ved „hulfyldning“,
hvor et gadeforløb strammes op. Formålet er at styrke og understrege bygadens
sammenbindende funktion som byens rygrad.
Principkort for samling af byen - skraveringen angiver hulfyldningerne
Det er dog vigtigt, at man efterlader kiler med kik til det omgivende landskab. Et træk, der
også er karakteristisk for landsbyer. Ligeledes bør ny bebyggelse tilpasse sig ved at overholde
skalaen og følge strukturen, der er karakteristisk netop på den aktuelle placering i
byen.
Fra Miljø og Energiministeriets Lokalplanvejledning
22
123
123
123
1234567
1234567
1234567
1234567
1234567
1234567
1234567
1234567
1234567
12345
12345
12345
12345
12
12345
12
12
123
123
123 12345678123
12345678
123
12345678
12345678
12345678
12345678

Forslag til udstykningsområder
beskrivelsen
Delområde 1 (parcelhusstruktur)
Idé Idéen med en udstykning her er at afslutte det påbegyndte boligområde. Vejforbindelsen
er etableret, men har kun bebyggelse på den ene side. Tre grunde med beplantning som
vist på nedenstående skitse vil afrunde bebyggelsen og udgøre en fin afgrænsning mod det
åbne land.
Skitse af udstykningsmulighed
(delområde 1)
Beliggenhed Området er beliggende på den nordlige side af Møllebæk ved den vestlige
indkørsel til Haldrup. Mod nord og vest er det åbne land, mens området afgrænses af
Møllebæk mod syd og af boligvejen mod øst.
nyt byggeri
grøn afrunding
eksisterende byggeri
Møllebæk
Skitse af delområde 1
23

eskrivelsen
Anvendelse og landskabsforhold Området omfatter ca. 2.900 m2 og anvendes idag til
jordbrugsformål. Terrænnet er fladt.
Beplantning Hvor udstykningerne påtænkes, findes der idag en beplantning, der afskærmer
mod det åbne land. Ved eventuel udstykning skal haverne med buske, hække og træer
udgøre denne afskærmning.
Adgang Ved udstykning af området vil de nye parceller blive vejbetjent af den eksisterende
boligvej.
Delområde 2 (huludfyldning)
Idé Grunden her er et af de før omtalte „huller“ i landsbystrukturen. En måde at afhjælpe
dette på kunne være at etablere en beplantning mod Møllebæk. Arealet kan benyttes til
grønt område, hvor en beplantning, evt. kombineret med etablering af vandhuller, dels kan
forskønne området og dels kan medvirke til at skærme mod Oddervej.
En anden måde kunne være at lade en bygning opføre langs Møllebæk, f.eks. en ældrebolig
eller en jordbrugsparcel, for at lukke „hullet“.
Skitse af udstyknings- og bebyggelsesmulighed
(delområde 2)
24

Beliggenhed Området er beliggende i den sydvestlige del af Haldrup. Mod nord afgrænses
området af bygaden Møllebæk med Møllebækgården på den modsatte side. Mod øst løber
Haldrup Mølleå, som man fra borgernes side har ønsket en bedre visuel kontakt til. Horsens
- Oddervejen afgrænser området mod syd, mens den vestlige grænse er en gruppe
huse, der har adgang fra Haldrup Skovvej.
Skitse af delområde 2
Møllebæk
ny bebyggelse
eksisterende bebyggelse
Haldrup Mølleå
Anvendelse og landskabsforhold Området omfatter ca. 8.300 m2 og anvendes idag til græsning
af heste. Terrænnet er relativt fladt. Det falder let mod nord-øst.
Beplantning Omkring Haldrup Mølleå er en markant bevoksning af forskellige træer og
buske.
Delområde 3 (parcelhusstruktur)
Området ved Micavej udgår indtil videre.
beskrivelsen
Delområde 4 (boliger og jordbrugsparceller)
Området kan benyttes til almindelige boliger og jordbrugsparceller.
Jordbrugsparceller er en relativ ny bosætningsform, og som navnet antyder, en mellemting
mellem et jordbrug og en parcelhusgrund. Den enkelte parcel omfatter et byggefelt, der
svarer til en almindelig parcelhusgrund, samt et brugsareal til aktiviteter som f.eks. frugtavl,
grøntsags-, eller blomsterdyrkning, mindre dyrehold etc. Denne bosætningsform er
meget velegnet til landsbyer. Jordbrugsparceller har en karakter, der er nært beslægtet med
landbruget, og nemt vil kunne indgå i landsbyen på en naturlig måde. Områder, der er
særligt velegnede til dette, er områder, der ligger i kanten af landsbyen.
25

eskrivelsen
Skitse af udstykningsmulighed (delområde 4)
Beliggenhed Området er beliggende syd for den centrale bydel. Mod nord afgrænses området
af en række bygninger med vejadgang fra Møllebæk, bl.a. den tæt beplantede grund,
Møllebæk 72. Syd for grunden løber Oddervej, som udgør en permanent grænse for byens
udvikling i den retning. Mod øst afgrænses området af Troldumhøjvej. Grænsen mod vest
ses på skitsen.
Anvendelse og landskabsforhold Området omfatter ca. 41.900 m2, og anvendes i dag til
jordbrugsformål. Grunden skråner mod syd. På en ca. 240 m lang strækning falder terrænnet
ca. 10 m.
Beplantning Grunden mod nordøst fremstår tæt bevokset.
Adgang Ved planlægning af et nyt boligområde, skal der etableres en ny fordelingsvej i
området. Indkørsel kan ske fra den Troldumhøjvej eller ved en nyetableret tilkørsel fra
Møllebæk.
26

Delområde 5 („grenstruktur“).
Det er karakteristisk for denne del af Haldrup, at husene ligger tæt op af vejene som blade
på en gren og efterlader grønne mellemrum.
Skitse af udstykningsmulighed (delområde 5)
Beliggenhed Området er beliggende i den nordvestlige del af Haldrup, mod Blirup. Mod
nord afgrænses området af nogle fritliggende huse. Mod øst og vest afgrænses grunden af
henholdsvis Bakkevej og Overmarken, og mod syd ligger tre parcelhuse med adgang fra
Blirupvej.
ny bebyggelse Skitse af delområde 5
Blirupvej
ny beplantning
beskrivelsen
Anvendelse og landskabsforhold Området omfatter ca. 8.800 m2, og anvendes i dag til
jordbrugsformål. Grunden skråner mod nordøst. På en ca.100 m lang strækning falder
terrænnet ca. 7 m.
Beplantning Der findes træer, buske og hække på grundene, der ligger syd og nord for
området.
Adgang Ved etablering af et nyt boligområde vil dette vejbetjenes, dels fra Overmarken,
dels fra Bakkevej.
27

eskrivelsen
Delområde 6
Beliggenhed Området er beliggende i den nordøstlige del af Haldrup. Mod nordøst og
nordvest afgrænses området af det åbne land. Mod sydøst af Poststien og mod sydvest af
grunden ved Poststien 5.
Skitse af udstykningsmulighed delområde 6
Anvendelse og landskabsforhold Området omfatter godt 800 m2 fladt terræn, og anvendes
idag til jordbrugsformål.
Beplantning Langs med Poststien er en blandet række markante træer, og på grunden
Poststien 5 er der buske og træer.
Adgang Ved en ny udstykning vil denne vejbetjenes fra Poststien.
28
Møllebæk
Skitse af delområde 6
ny bebyggelse
Poststien

Delområde 7 („gadeopstramning“ / „hulfyldning“)
beskrivelsen
Idé Eksisterende byggemulighed, der ved virkeliggørelse vil kunne stramme op på gadeforløbet
(se side 22).
Beliggenhed Området er beliggende i den nordøstlige del af Haldrup. Området ligger på
begge sider af Møllebæk. Se afgrænsningen på skitsen.
Skitse af udstykningsmulighed (delområde 7)
Anvendelse og landskabsforhold Området omfatter ca. 1.450 m2 fladt terræn, og anvendes
idag til have.
Adgang Ved ny udstykning vil området vejbetjenes fra Møllebæk.
Skitse af delområde 7
Ny bebyggelse
29

eskrivelsen
Udformning af ny bebyggelse
Ny bebyggelse skal udformes i harmoni med den eksisterende bebyggelse. Bebyggelsen
må gerne afspejle sin egen tid i udformningen, men skal tilpasse sig landsbytraditionen
ved at overholde skalaer/størrelser, materialer, rytme og enkelhed.
30
To eksempler på udformning af ny
bebyggelse (fra typehusfirmaer)
Udformning af nye veje
Den nye fordelingsvej bør grusbelægges, og i øvrigt følge landsbytraditionen jf. ovennævnte.
Ny beplantning
Ved nyplantning anbefales følgende plantevalg, der er i overensstemmelse med traditionen
i Haldrup:
Enkeltstående træer: Bøgetræer, platan, kastanje, pil, el, eg, ahorn og birk.
Hegn: Røn, lind, birk, og ask
Hække: Navr, tjørn, bøg og liguster
Haver: Frugttræer og buske, grøntsager, stauder og blomsterbuske.
Anbefalet beplantning
Som afgrænsning af sportspladsen mod Blirupvej kan man med fordel plante yderligere.
På den vestlige side af Overmarken som afgrænsning mod det åbne land ( se skitse s.29).
Forstærkning af de eksisterende hegn. ( I skel ved jordbrugsparcellerne - se skitse s. 27 )
Som afgrænsning mod det åbne land i det hele taget. (På grunde, der grænser op mod
dette).

REDEGØRELSEN
Lokalplanens forhold til anden planlægning
Regionplan og Kommuneplan:
redegørelsen
Område med drikkevandsinteresser
I Danmark er indsatsen for at bevare det rene drikkevand skærpet. Formålet er at sikre
borgerne en stabil forsyning med drikkevand af god kvalitet og så vidt muligt fastholde
den lokale decentrale vandforsyning. Haldrup er beliggende i et område med drikkevandsinteresser,
og på kanten af et indvindingsopland for det private fællesvandværk.
Lokalplanen indeholder ikke elementer, der er i strid med intentionerne om at beskytte
drikkevandsinteresserne.
Kystnærhedszone
Kystnærhedszonen omfatter arealer, der er beliggende i en 3 km. bræmme langs kysten.
Udgangspunktet for en beskyttelse af arealer indenfor kystnærhedszonen er, at presset på
kysterne er stort, og at det åbne land er en begrænset og truet ressource.
Ny bebyggelse i kystzonen skal lokaliseres ved eksisterende bysamfund og kan kun udlægges,
hvis det sker på baggrund af en plan, der prioriterer hensynet til natur og landskab
højt, og som sikrer, at bebyggelsen indordnes i landskabet.
Haldrup er beliggende i kystnærhedszonen. Lokalplanen sikrer, at ny bebyggelse placeres
i forbindelse med den eksisterende bebyggelse og ikke overstiger 8½ m. i højde. Der er
derfor ikke redegjort videre herfor.
Naturbeskyttelse
Haldrup Bæk og et mindre vandløb i den østlige del af Haldrup er beskyttede vandløb efter
§ 3 i naturbeskyttelsesloven. Vandløbenes tilstand må ikke ændres uden tilladelse fra Vejle
Amt.
Jordbrugsområde
Ifølge kommuneplanens rammebestemmelser skal værdifulde jordbrugsarealer beskyttes
mod inddragelse til andre formål. Samtidig skal der åbnes mulighed for et vist årligt boligbyggeri
i landsbyerne for at mindske yderligere stagnation og tilbagegang.
Tilladelse fra anden myndighed
Det er en forudsætning for lokalplanens gennemførelse, at Landbrugsministeriets tilladelse
foreligger til at ophæve landbrugspligten for de på kortbilag 3 viste delområder.
31

edegørelsen
Miljøforhold vedr. husdyrhold
Der må på hver jordbrugsparcel under 5000 m2 holdes op til en dyreenhed, og på hver
jordbrugsparcel over 5.000 m2 holdes op til to dyreenheder. En dyreenhed svarer til, at der
f.eks. må holdes otte får med lam, eller en ko eller to heste.
Der er ifølge miljøloven tale om ikke-erhvervsmæssigt dyrehold. Der må ikke ske forurening
ved nedsivning af ajle eller møddingssaft. Opbevaring af husdyrgødning må ikke
give anledning til uhygiejniske forhold. Hvis gødningen opbevares i kompoststakke skal
disse være overdækkede, f.eks. med halm.
Teknisk forsyning:
Spildevand Nye udstykninger skal tilsluttes godkendt kloakopland.
Vandforsyning Vandforsyning skal ske fra Haldrup vandværk.
Varmeforsyning Ny bebyggelse indenfor området skal tilsluttes naturgasforsyning.
Elforsyning Området forsynes med el fra energiselskabet Encon.
Forurenede arealer Ejendommene Møllebæk 50, 21 c, Haldrup By, Vær, og Blirupvej 8,
8 e og 43 h, Haldrup By, Vær, er af Vejle Amt registreret som muligt
forurenede grunde, da de tidligere har været benyttet til benzinsalg.
Denne kortlægning sker i henhold til jordforureningsloven. En sådan
kortlægning betyder, at amtsrådet skal søges om tilladelse før ændring
af arealanvendelse til bolig, institution, offentlig legeplads, rekreativt
område, alment tilgængeligt område, kolonihavegrund eller sommerhus
grund.
Kommuneatlas
Kommuneatlas Horsens er udarbejdet i et samarbejde mellem den daværende Planstyrelse,
Miljøministeriet og Horsens kommune i 1991. Kommuneatlasset indeholder bl.a. en
registrering og vurdering af bygninger før 1940, og udpeger bevaringsværdige sammenhænge.
Lokalplanområdet er beskrevet i kommuneatlasset med bevaringsværdige bygninger
og sammenhænge. (se iøvrigt afsnit om fremtidig bevaring og planlægning i landsbyen).
Fortidsminder
Da der er kendskab til fund af fortidsminder i området skal Horsens Museum orienteres
forud for nybyggeri og større anlægsarbejder.
Gøres der ved jordarbejde fund af fortidsminder, skal den del af arbejdet, der berører fundet,
indstilles og Horsens Museum tilkaldes, jvf. Museumslovens kap. VI, § 26.
32

edegørelsen
TILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 1997 - 2001. HORSENS KOMMUNE
For at skabe grundlag for lokalplanen skal kommuneplanens rammebestemmelser ændres.
Ændringen består i at fastlægge en landsbyafgrænsning og i at overføre zone-kompetencen
indenfor dette område fra Vejle Amt til Horsens Byråd.
Områdets anvendelse Lokalplanens område kan som helhed anvendes til blandet bolig
og erhverv, herunder landbrug. Der kan etableres jordbrugsparceller.
Bebyggelsens omfang Bebyggelsesprocenten i området må ikke overstige 25 %. Der må
maksimal bygges i 1½ etager og højst i 8½ m højde.
Kommuneatlas Horsens. Området er beskrevet og registreret i Kommuneatlas Horsens.
Atlasset udpeger bevaringsværdige sammenhænge og bygninger i Horsens kommune.
Tillæggets område og zonestatus Tillæggets område afgrænses som vist på kortbilag 1.
Området er beliggende i landzone.
Tillæggets formål er at overføre zonekompetencen i lokalplanområdet fra Vejle amt til
Horsens Byråd.
Lokalplanens retsvirkninger
Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme, der
er omfattet af planen, ifølge Planlovens § 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes
i overensstemmelse med planens bestemmelser.
Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen
medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg med videre, der er indeholdt
i planen.
Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser
under forudsætning af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område,
der søges skabt ved lokalplanen.
Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af
en ny lokalplan.
Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen,
fortrænges af planen.
33

BESTEMMELSER
LOKALPLAN NR. 160 FOR HALDRUP BY.
I henhold til Lov om Planlægning fastsættes herved følgende bestemmelser for det i § 2
nævnte område.
§ 1 LOKALPLANENS FORMÅL
1.1 Det er lokalplanens formål
at landsbyens eksisterende, karakteristiske bebyggelse, samt bebyggelse af særlig
arkitektonisk og kulturhistorisk værdi bevares, eventuelt omdannes eller istandsættes
med respekt for oprindelig byggeskik.
at landsbyens karakteristiske gadeforløb og vejprofiler bevares og at nye etableres
i overensstemmelse med traditionen i landsbyen.
at landsbyens pladser bevares og omdannes i en stil, der er tilpasset landsbymiljøet.
at landsbyens karakteristiske beplantning bevares, og ny beplantning etableres i
overensstemmelse med traditionen i landsbyen.
at fastlægge rammerne for delområdernes anvendelse til boligformål (åben-lav, tætlav,
f.eks. ældreboliger, og jordbrugsparceller)
at fastlægge retningslinjerne for udformning af ny bebyggelse, så denne får en udformning
og indpasning, der medvirker til at bevare karakteren af det eksisterende
miljø og den lokale byggetradition.
§ 2 LOKALPLANENS OMRÅDE OG ZONESTATUS
bestemmelser
2.1 Lokalplanområdet afgrænses som vist på kortbilag 1 , og omfatter matr. nr. Haldrup
by Vær: 1b, 1d, 1e, 1f, 2a, 2c, 2d, 2f, 2g, 2h, 3c, 3d, 3k, 3l, 3m, 3o, 3r, 3s, 4d, 4e, 4f,
4g, 4i, 4p, 4r, 5f, 5g, 5i, 5o, 6e, 6f, 6g, 6h, 6n, 6s, 6u, 6x, 8e, 8f, 8g, 9b, 9c, 9i, 9k,
9l, 9n, 10a, 10c, 10d, 10e, 10g, 10h, 10i, 10k, 11e, 11h, 11i, 11l, 11m, 11n, 11o, 11p,
12e, 12f, 12g, 12h, 12i, 12k, 12l, 13a, 13s, 13v, 13x, 13y, 13z, 13æ, 13ø, 13aa, 14f,
14i, 14l, 14m, 15f, 15h, 15i, 16d, 16f, 16g, 16i, 16k, 16m, 20a, 20i, 20k, 21a, 21c,
21g, 21i, 21n, 22a, 22g, 23a, 23d, 23h, 24g, 26a, 26d, 27b, 27c, 28a, 28b, 28c, 28g,
28i, 28k, 28l, 28m, 28n, 28o, 29a, 29b, 29c, 29d, 31 a, 32 a, 39a, 40, 41, 42, 43c, 43h,
52, 54, 55b.
del af matr. nr. 1a, 6a, 7a, 11a, 12a, 14a, 15a, 17a, 20m, 55a og 57.
35

estemmelser
36
litra nr. „b“, „e“, „f“, „g“, „h“.
del af litra nr. „a“, del af „c“, del af „d“ og del af „i“,
samt alle parceller, der efter den 22.02. 2000 udstykkes indenfor området.
2.2 Lokalplanområdet er beliggende i landzone. Med vedtagelse af lokalplanforslaget
overgår zonekompetencen til Horsens byråd.
§ 3 OMRÅDETS ANVENDELSE
3.1 Lokalplanområdet som helhed må anvendes til blandet bolig og erhverv, herunder
landbrug.
3.2 Delområderne 1, 6 og 7 må anvendes til boligformål.
Delområderne 2, 4 og 5 udlægges til jordbrugsparceller og / eller boliger
3.3 Delområde 2, 4 og 5 udlægges til jordbrugsparceller. Boligbebyggelse må kun opføres
i byggefeltet mod vejen (se kortbilag 3). Brugsarealerne må ikke bebygges ud
over en lille stald/lade. Der må på hver jordbrugsparcel under 5000 m2 holdes op til
1 dyreenhed og på hver jordbrugsparcel over 5000 m2 op til 2 dyreenheder.
Hver jordbrugsparcel må max. være 1 HA.
§ 4 BEVARING AF BEBYGGELSE
4.1 Eksisterende bebyggelse, der er udpeget som bevaringsværdig, værdi 1-6, i Kommuneatlas
Horsens og på kortbilag 4, må ikke nedrives, bygges om eller på anden
måde ændres uden byrådets særlige tilladelse. Bygningerne skal bevares i den oprindelige
byggestil. For disse bygninger gælder § 4, stk. 4.2 - 4.8.
Bygningselementer, der er i overensstemmelse med den oprindelige byggestil, skal
bevares ved vedligeholdelse, istandsættelse og udskiftning. Hvor bygningsdele tidligere
er ændret uden at være i overensstemmelse med den oprindelige byggestil,
skal disse føres tilbage til den oprindelige stil, som beskrevet i denne paragraf.
Bygninger med lav bevaringsværdi, 7-9, samt ikke registrerede bygninger (bygninger
opført efter 1940) bør følge retningslinierne i lokalplanen.
Se beskrivelsen side 4 - 21.
4.2 Tage på bindingsværkshuse beklædes med strå eller vingetegl. På de øvrige typer
bygninger, (længehuse, småhuse samt bedre-byggeskik huse), benyttes vingetegl
som tagbeklædning. Der må ikke ændres på tagenes oprindelige konstruktion.
Baghuse, garager, skure m.v. kan beklædes med eternit eller tagpap.
4.3 Skorstene skal bevares i den oprindelige stil.
4.4 Kviste skal være udformet som oprindeligt eller udført passende til husets arkitektur.

estemmelser
4.5 Facader skal bevares og vedligeholdes i den oprindelige stil, og med den oprindelige
overfladebehandling. Der må ikke ændres på facadens hovedopdeling, og gesimsbånd,
bindingsværk, mønstre i murværk og lignende bygningsdetaljer skal bevares.
4.6 Gamle, oprindelige vinduer skal så vidt muligt bevares. Nye vinduer skal udføres
som de oprindelige vinduer. Uoriginale vinduer skal i tilfælde af udskiftning skiftes
med nye vinduer i oprindelig stil.
4.7 Yderdøre skal bevares i den oprindelige stil. Nye døre skal udformes i træ eller træ
og glas som de oprindelige.
4.8 Nye døre og vinduer skal isættes de eksisterende murhuller, eller som minimum
tilpasses facaden med respekt for bygningen.
§ 5 BEVARING AF GADEFORLØB, VEJPROFILER, PLADSER OG BE-
PLANTNING
5.1 De på kortbilag 5 udpegede bevaringsværdige gadeforløb, vejprofiler og pladser må
ikke fjernes eller ændres.
5.2 De på kortbilag 6 udpegede bevaringsværdige beplantninger må ikke fjernes eller
ændres.
§ 6 UDSTYKNINGER
6.1 Udstykninger må kun finde sted på de ejendomme, der er udpeget på kortbilag 3.
Bebyggelses- og udstykningsplaner skal godkendes af teknisk forvaltning. Udstykning
skal ske efter de principper, der er vist på illustrationsplanen.
6.2 Boligparceller skal min. være 1000 m2. Jordbrugsparceller må max. være 1 HA.
§ 7 NY BEBYGGELSES OMFANG OG PLACERING
7.1 Der må kun bebygges indenfor de på kortbilag 3 viste afgrænsninger.
7.2 Bebyggelsesprocenten ved åbent lavt byggeri må ikke overstige 25 for den enkelte
grund.
7.3 Bebyggelsesprocenten for den enkelte byggeparcel til jordbrugsparcellerne må ikke
overstige 25.
37

estemmelser
7.4 Bygningerne må ikke opføres i mere end 1½ etage (én etage + udnyttet tagetage).
Kommunen kan, hvor terrænforhold giver mulighed for det, tillade 2 etager mod
den lavestliggende del af ejendommen.
Bygningshøjden må ikke overstige 8½ m målt fra niveauplan jf. bygningsreglementet.
Ved nybyggeri skal byggeriets placering på grunden, byggeriets placering i terrænnet
(koten) samt byggeriets højde (rygning) godkendes for at generne for de eksisterende
bygninger minimeres.
7.5 Bebyggelse skal holdes indenfor byggelinjer/byggefelter som vist på kortbilag 3.
7.6 Tagfladernes vinkel med det vandrette plan skal være mellem 25 og 50 grader.
§ 8 NY BEBYGGELSES YDRE FREMTRÆDEN
8.1 Ny bebyggelse og om- og tilbygninger skal tilpasses det eksisterende miljø og være
i overensstemmelse med den lokale byggetradition i Haldrup med hensyn til materialer,
skala, rytme og enkelhed.
Se beskrivelsen side 32.
§ 9 OPVARMNING, LEDNINGSANLÆG M.V.
9.1 Nybyggeri indenfor lokalplanområdet skal forsynes med naturgas. Ved ny bebyggelse
forstås, ud over helt nye bygninger, ligeledes væsentlige moderniseringer eller
ombygninger, hvor der installeres et helt nyt, selvstændigt opvarmningssystem.
9.2 Elledninger, herunder til friarealers belysning, skal fremføres efter byrådets anvisninger.
9.3 Friluftsantenner, herunder paraboler, må kun opsættes efter ansøgning. Antennerne
skal opsættes, så de skæmmer bygningerne mindst muligt.
§ 10 STØJFORHOLD
38
Støjbelastning, som stammer fra trafikstøj må ikke medføre et støjniveau på opholdsarealer,
der overstiger 55 dB, og der skal sikres et indendørs støjniveau på
max. 30 dB.
§ 11 EKSISTERENDE ANVENDELSE
Denne lokalplan er ikke til hinder for en fortsættelse af den hidtidige lovlige brug af

estemmelser
en ejendom. Ibrugtagen til anden anvendelse i strid med lokalplanens bestemmelser
må ikke finde sted.
§ 12 TILLADELSER OG DISPENSATIONER
Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens
bestemmelser under forudsætning af, at det ikke ændrer ved den særlige karakter af
det område, der søges bevaret med lokalplanen.
Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse
af en ny lokalplan.
§ 13 PÅTALERET
Påtaleret vedrørende overholdelse af denne lokalplan har alene Horsens Byråd.
VEDTAGELSESPÅTEGNING
Således vedtaget af Horsens Byråd, den 22.02.2000.
P. B. V
Vagn Ry Nielsen
/
Ole Have Jørgensen
I henhold til § 27 i Lov om planlægning vedtages foranstående lokalplan nr. 160
endeligt.
Horsens byråd, den 27.06.2000.
P. B. V.
Vagn Ry Nielsen
/
Ole Have Jørgensen
39