Bedre Balance Coaching - Bispebjerg Hospital

bispebjerghospital.dk

Bedre Balance Coaching - Bispebjerg Hospital

Bedre Balance Coaching

Samarbejde med ældre borgere om helbredsfremmende aktiviteter efter faldulykker

Bedre Balance – forebyggelse af fald blandt ældre er et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital og

Folkesundhed København. Projektet rummer et hjemmesygeplejeprojekt samt coaching-projektet beskrevet her.

Baggrund

Fald er den hyppigste ulykke blandt ældre. Faldrelaterede skader har store omkostninger for borgeren, kommunen

(hjemmepleje og genoptræningstilbud) og regionen (indlæggelser og skadestuekontakter). Multifaktoriel forebyggelse

og effektive træningsmodeller, der forebygger fald hos ældre er udviklet, men der er typisk lav interesse fra borgerne

samt lave gennemførselsprocenter.

Metode

Bedre Balance Coaching modellen blev udviklet med henblik på at øge borgernes motivation til at foretage

helbredsfremmende aktiviteter. Modellen er baseret på viden om evidensbaseret coaching (især positiv psykologi

coaching og kognitiv coaching), sundhedspsykologi og gerontologi. Den tager desuden afsæt i de anbefalinger der er

udarbejdet af internationale forskergrupper, der har arbejdet med fald blandt ældre. Modellen består af to

hjemmebesøg samt op til 13 telefonsamtaler i op til 6 måneder. Fokus i samtalerne er helbredsforandringer borgerne

ønsker at arbejde med.

For at undersøge relevansen af modellen blev den undersøgt i en randomiseret kontrolleret undersøgelse. Målgruppe:

Borgere på mindst 65 år, der havde været ude for en ikke indlæggelseskrævende faldulykke, og som samarbejdede

med enten sundheds- eller træningscentre i Københavns Kommune eller Bispebjerg Hospitals skadestue eller faldenhed.

Begge grupper modtog sædvanlige tilbud. Interventionsgruppen blev desuden tilbudt coaching interventionen.

Analysen er foretaget i et samarbejde mellem Trine Wulff, Bjørn Hesselbo, Günther Momsen og Carsten Hendriksen.

Resultater af den kvantitative undersøgelse (publikation under udarbejdelse)

• Baseline data: 71 deltagere blev inkluderet: 40 i kontrolgruppen, 31 i coaching-gruppen. Der var forskelle mellem de

to grupper ved indgang. Fordele for coaching-gruppen: Yngre deltagere, færre benyttede gangredskaber. Fordele

for kontrolgruppen: Færre alene-boende, færre fald i året forud for indgang, færre modtagere af

hjemmeplejeydelser. Resultaterne skal derfor tolkes med varsomhed.

• Interesse: 79 % adspurgte borgere sagde ja til deltagelse. Der var 87 % gennemførselsprocent m.h.t. coaching.

• Ressourceforbrug: Deltagerne blev gennemsnitligt coachet i 6,7 timer fordelt over 11 sessioner.

• Fald: Coaching-gruppen opnåede 19 % færre fald end kontrolgruppen i løbet af 12 mdr. (ikke signifikant forskel: Der

kan altså være tale om tilfældige udsving)

Balance: Coaching-gruppen opnåede 13 % forbedring (p=0.03) i f.t. kontrolgruppen efter 9 mdr.

1


• Muskelstyrke: Coaching-gruppen opnåede 17 % forbedring (p=0.08) i f.t. kontrolgruppen efter 9 mdr.

Hospitalskontakter: Coaching-gruppen havde markant kortere indlæggelser end kontrolgruppen efter 9 mdr

(Gn.snit 4 dage vs. 8 dage). Små eller ingen forskelle på antal indlæggelser og skadestue-kontakter.

• Forbrug af kommunale ydelser (personlig hjælp, praktisk hjælp og hjemmesygepleje): Udviklingen i forbrug målt

som hhv. antal besøg og aktuelt tidsforbrug i en 9 måneders periode var signifikant reduceret i coaching-gruppen.

• Øvrige parametre (helbredsrelateret livskvalitet, faldfrygt m.v.): Her fandtes ingen gruppeforskelle. Der blev ikke

rapporteret bivirkninger eller andre uhensigtsmæssige konsekvenser af interventionen.

Kvalitativ analyse

Baggrund

Coaching muliggør en dybere forståelse af borgeres ønsker til helbredsforandringer efter fald, hvilke aktiviteter de

konkret vælger at gennemføre efter fald, og hvilke faktorer der påvirker motivationen for at foretage aktiviteter, der

potentielt kan bringe dem nærmere deres ønskede helbredsforandringer. Udforskning af coaching dialoger kan derfor

være et relevant supplement til klassiske interviews af borgere efter fald, da coaching samarbejdet supplerer med

viden om hvornår og hvorfor informanterne gennemfører aktiviteter – eller fravælger disse – i det virkelige liv. Gennem

Bedre Balance Coaching-projektet er der skabt et omfangsrigt kildemateriale i kvalitativ sammenhæng. Råmaterialet

består af coachens udførlige noter fra godt 350 samtaler, hvoraf cirka 75 er optaget digitalt. Formålet med den

kvalitative analyse var at forstå hvorvidt og hvordan planlægning og aktiv udførelse af helbredsforbedrende aktiviteter

gav mening for ældre borgere efter fald, og at identificere faktorer, der påvirkede motivationen.

Metode

Der blev foretaget en deskriptiv analyse af deltagernes interesse i Bedre Balance Coaching og deres ønsker for

samarbejdet. Desuden blev der foretaget en udforskning af aspekter, der påvirkede motivationen til at realisere

ønskede helbredsforandringer samt hvordan samtaler med sundhedspersonale om helbredsforhold gav mening for

borgerne. Denne analyse foregik efter metoden ”Interpretative Phenomenological Analysis”, tilpasset det omfangsrige

materiale. Analysen er foretaget i et samarbejde mellem Trine Wulff, Susanne Reventlow og Carsten Hendriksen.

Resultater af den kvalitative undersøgelse i stikordsform (publikation under udarbejdelse)

• Mål og ønsker med samarbejdet: Forbedring af gang og balance, mere energi, f.eks. gennem ændring af kost- og

drikkevaner samt individuelle mål, der passede til de enkelte borgeres hverdag. Nogle borgere ønskede et

”forbedret helbred”, andre borgere ønskede ”en bedre dagligdag”.

• Motivations-mønster afhang af graden af autonom adfærd i forhold til beslutninger om helbredsforhold samt iveren

efter at forbedre helbredet. Lav autonomi: ”Sundhedsvæsenet ved bedst”. Høj autonomi: ”Jeg ved bedst”.

• Aspekter, der påvirkede motivationen: Forventning til sundhedsvæsenets vilje og evne til at hjælpe netop dem, den

oplevede fornuft bag ekspertinformation til helbredsfremmende handlinger, meningsfulde og forståelige mål og

aktiviteter samt sundhedspersonalets håndtering af eventuel frygt.

• Motivations-mønster for borgere med lav grad af autonom adfærd: ”Sundhedsvæsenet ved, hvad der er relevant

for mig. Giv mig instruktion, og jeg vil følge den” (høj compliance). Selv-drevne aktiviteter var OK, hvis de var

relevante og sikre at udføre. Hvis engagement IKKE var stort: 1) Helbredsfremme var ikke meningsfuldt p.g.a.

svækkelse eller høj alder. 2) Manglede anvisninger på aktiviteter, de trygt kunne udføre alene (vente-situationer –

dem var der en del af…). 3) Bekymrende informationer om helbredstilstand.

• Motivations-mønster for borgere med selektiv eller høj grad af autonom adfærd: Sundhedsvæsenet i mindre grad

beslutningstager. Selektive: Fik ofte sundhedsråd, de ikke fulgte, valgte selv, hvad der gav mening. Fortalte ikke

nødvendigvis hvilke anvisninger, de fulgte og ikke fulgte. Motiveredes af at ”vise hvad de som eksperter har

valgt/vælger at gøre” i en ligeværdig dialog. Individuelle veje i mål. Hvis engagement IKKE var stort:

2


1) Helbredsfremme var ikke nødvendig (friske eller skrøbelige borgere). 2) Undgå kontakt til sundhedsprofessionel

trods behov for information, undersøgelse eller henvisning. Forklaringer: Lave forventninger til samarbejdet i form af

manglende tro på vilje eller evne til at hjælpe, unødig sygeliggørelse m.v..

Borger profiler fremkommet i den

kvalitative analyse

Stort engagement Sundhedsvæsenet ved hvad der

er bedst for mig

Lav grad af autonom adfærd Høj grad af autonom adfærd

Følger gerne anbefalinger

Sikre aktiviteter i fokus

Lille engagement Stor grad af svækkelse

Samlet konklusion

Mangel på anvisning af sikre

aktiviteter der kan udføres alene

Ligeværdig dialog meget vigtig

Bestemmer selv efter hvad der

giver mest mening

Information i s.f. anbefalinger

Helbredsfremme ikke nødvendig

Lave forventninger til samarbejdet

med sundhedsvæsenet

Med forbehold p.g.a. baseline forskelle og små grupper trækker de kvantitative resultater samme vej til fordel for

coaching-gruppen. De høje deltagelses- og gennemførselsprocenter viser umiddelbart en interesse hos målgruppen i

igangsættelse af helbredsrelaterede aktiviteter gennem samarbejde med sundhedspersonale, der lægger op til

borgernes direkte involvering i fastsættelse af mål og aktiviteter. Den kvalitative analyse peger på konkrete

anbefalinger til sundhedspersonale om hvordan de motiverer ældre borgere til sundhedsfremme efter faldulykker.

Perspektiver

Læringen fra projektet kan omsættes til målrettet kommunikationstræning af sundhedspersonale, der arbejder med

udredning, behandling og træning af ældre borgere efter fald, med henblik på at styrke borger/patient interesse i

samarbejde med sundhedspersonale, efterlevelse af anbefalinger samt igangsættelse af relevant egenomsorg. Efter

projektets afslutning har Trine Wulff udviklet en målrettet kommunikations-uddannelse til sundheds- og

omsorgspersonale, der blandt andet er baseret på projektets resultater, og er generaliseret til samarbejdet med ældre

borgere omkring helbredsforhold. Modellen hedder Inviterende Samtaleteknik.

Finansiering

Projektet er finansieret af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Den kvalitative analyse i coaching-projektet er

finansieret af ÆldreForum, Folkesundhed København, Bispebjerg Hospital og Københavns Universitet.

Kontaktpersoner

Cand. pharm. og certificeret coach Trine Wulff - trinewulff@mail.dk - telefon 40 95 27 32

Dr. Med. Carsten Hendriksen – cahen@sund.ku.dk – telefon 35 31 63 33 Denne version: Juni 2010

3

More magazines by this user
Similar magazines