- glimt fra Baptistkirken i Roskilde - Roskilde Baptistkirke
- glimt fra Baptistkirken i Roskilde - Roskilde Baptistkirke
- glimt fra Baptistkirken i Roskilde - Roskilde Baptistkirke
Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!
Leverage SEO-optimized Flipbooks, powerful backlinks, and multimedia content to professionally showcase your products and significantly increase your reach.
ind:sigt<br />
Vejen ud af misbruget<br />
Om benzodiazepiner:<br />
4 www.baptistkirke.dk<br />
Af Niels Mørup Pedersen<br />
I Danmark findes der en meget stor gruppe borgere, for-<br />
mentlig langt over 100.000, som fordi de på et tidspunkt<br />
har haft ’ondt i livet’, dagligt indtager lægeordineret<br />
sove- og nervemedicin - de såkaldte Benzodiazepiner. For<br />
mange har det voldsomme konsekvenser. Medicinen har<br />
den egenskab, at den efter kort tid mister sin tiltænkte<br />
virkning, samtidig med, at der opstår bivirkninger, som<br />
kan opleves meget indgribende. Den skaber både fysisk<br />
og psykisk afhængighed, der gør, at det selv efter kort<br />
tids brug (10-14 dage), kan være forbundet med meget<br />
store problemer at stoppe igen. Jeg har hørt til én af<br />
dem!<br />
Jeg har været på banen før, men nu rykker det ganske<br />
kraftigt i mig for at komme til at ytre mig over for alle<br />
jer, som har støttet op i min kamp for at genvinde frihe-<br />
den. Jeg har længe haft lyst til at sige tak. Og nu skal<br />
det være. En speciel tak vil jeg rette til Hildegard, som<br />
har været utrolig i den første fase, hvor jeg havde det<br />
meget skidt. Dernæst Claus, som præsenterede mig for<br />
Gud! I to <strong>fra</strong> kirken har vel nok været de to vigtigste<br />
personer i mit liv, siden jeg gjorde min entré her. Om-<br />
sorg, nærhed og kærlighed samt forståelse og accept er<br />
overskrifterne, og det havde jeg - om nogen - brug for.<br />
Mange kender min historie, men der er alligevel sket så<br />
meget i år 2007, at jeg har et behov for at få dette med.<br />
Endelig er det også mit håb, at min beretning kan hindre<br />
andre i at komme i samme situation, som den, jeg har<br />
været i.<br />
Når man – som jeg – har prøvet at befinde sig et godt<br />
stykke neden under gulvbrædderne, når man har været<br />
sat ud af spillet i en lang årkke, når man ufrivilligt i en<br />
alder af 50 år har måttet forlade sit faste lærerjob, som<br />
man holdt meget af, og som fyldte en stor del af ens liv,<br />
når man tillige samtidig måtte gennemgå en skilsmisse,<br />
som man aldrig havde regnet med skulle overgå én, en<br />
skilsmisse, som gjorde rigtig ondt, ja, så gælder det om<br />
at finde en grimasse, der kan passe. Samtidig har jeg<br />
måttet erkende, at de venner, jeg troede var sande ven-<br />
ner ikke var det, idet de vendte mig ryggen. Hertil kom-<br />
mer alt det praktiske med henblik på reetablering med<br />
videre. Jeg skulle – i den værste krise i mit liv - til at<br />
skabe mig en ny tilværelse uden job og familie. Men jeg<br />
vidste, at Gud var med mig, og selv om jeg ikke kunne<br />
forstå Hans handlinger, så vidste jeg, at Han havde en<br />
mening med det hele. Gud skal man nemlig ikke forstå.<br />
Hans storhed og almagt er for stor til, at vi mennekser<br />
kommer til at forstå det. Men tager vi Ham ind i vore<br />
hjerter og ’tror’, ja så er hjælpen nær. ’Guds veje er<br />
uransagelige’. Gud prøver os mennesker. Og jeg blev<br />
prøvet. Hvorfor Gud prøver os mennesker, det skal man<br />
ikke spørge om, for det får man ikke noget endegyldigt<br />
svar på. Men jeg ved, at der som sagt er en mening med<br />
det, Gud udsætter os for. Det sagde jeg også til mig<br />
selv, hvorved jeg undgik<br />
at synke ned i selvmed-<br />
lidenhed, hvad der ellers<br />
havde været al mulig god<br />
grund til.<br />
Den kendsgerning, at<br />
jeg valgte at ’kæmpe’ i<br />
stedet for at sætte mig<br />
i en stol og pille næse,<br />
Jeg sad inde i<br />
min boble og så<br />
verden glide<br />
forbi mig<br />
har været medvirkende til, at jeg til sidst nåede gennem<br />
den tunnel, for enden af hvilken, jeg vidste, at solen<br />
altid skinner. At det så var en lang og besværlig vej, er<br />
bare et bevis på, at den afmagt, jeg følte var så slem, at<br />
den indpodede så meget vrede i mig, at <strong>fra</strong> at virke som<br />
stopklods for mig, fik den præcis den modsatte virkning.<br />
Jeg brugte redskaber, der hedder vrede, viljestyrke og<br />
målrettethed, hvilket ville bringe mig oven på igen. Af-<br />
magten, man føler er samtidig en styrke. Afmagten har<br />
den fordel indbygget, at når først den melder sig, så ved