sundhed og livskvalitet i naturen

natur.vejleder.dk

sundhed og livskvalitet i naturen

sundhed og

livskvalitet i naturen

- et idekatalog


sundhed og livskvalitet i naturen

- et idekatalog

Hæftet er udgivet af Sundhedsnetværket

under Naturvejlederordningen i 2013.

Forfatter:

Eva Skytte, Dansk Skovforening

© Sundhedsnetværket og forfatteren

1.udgave, 1. oplag

Oplag: 2000

Svanem

rket tryksag XXX-XXX

ISBN 978-87-87058-13-1 (tryk)

ISBN 978-87-87058-14-8 (elektronisk)

Layout og grafi k:

Tina Lindstam, Ideas4you

Fotos:

Henrik S. Jørgensen, Naturstyrelsen

Conny Ogareck, Naturstyrelsen

Kari Hald, Avnø Naturcenter

Center for kræft og sundhed København

Lotte Varder, Køge Boligselskab

Mariendals Haver, Århus Kommune

Christian Schwartzbach

Jørgen Stoltz

Søren Paludan

Malene Bendix

Eva Skytte

Hæftet er udgivet med støtte fra

Tips- og Lottomidlerne til friluftslivet.

Hæftet kan rekvireres hos eller hentes

gratis som pdf på www.natur-sundhed.dk

stor tak til...

Malene Bendix, Susanne Rosenild,

Nina B. Schriver og Martin Einfeldt

for gennemlæsning og kritisk og

konstruktiv dialog, til Søren Fodgaard

for korrekturlæsning og til fotograferne.

Indhold

Hvorfor natur og sundhed? ..................................................... 4

Hvad er særligt ved naturen? ................................................. 6

Hvorfor virker naturen? ............................................................. 8

Kom godt i gang ............................................................................ 10

Natur for dem som kan selv .................................................. 11

Eksempler .......................................................................................... 12

Stress af i naturen ........................................................................... 14

Skovhjælpere ...................................................................................... 15

Demente .............................................................................................. 16

Rygestop i naturen ......................................................................... 17

Udeskole og naturklasser ........................................................... 18

Dagpengemodtagere .................................................................... 19

Børnehaven i naturen ................................................................... 20

Trivsel i Kærehave ........................................................................... 21

Kræftramte .......................................................................................... 22

Friluftsliv for mennesker med funktionshæmning .......... 23

Genoptræning i naturen .............................................................. 24

På tværs af etnicitet ....................................................................... 25

Referencer ........................................................................................ 26

Mere info. ........................................................................................... 27

Forskning viser, at ophold og aktivitet i naturen styrker menneskers sundhed, trivsel

og livskvalitet. en undersøgelse viser, at borgere der bor under en kilometer

fra grønne områder kommer oftere ud i naturen og har bedre sundhed, trivsel og

livskvalitet end borgere, der bor længere fra grønne områder (stigsdotter, 2011).

i hæftet fi nder du viden om og ideer til, hvordan natur og grønne områder

kan bruges til at fremme borgernes sundhed, trivsel og livskvalitet både i

forbindelse med forebyggelse, helbredelse og rehabilitering.

Hæftet er opdelt i to dele. i første del præsenteres teori på området, mens

anden del er en række eksempler på, hvordan man forskellige steder i landet

og for forskellige borgergrupper har grebet sundhedsarbejde i naturen an.

Hæftet henvender sig til alle landets kommuner på tværs af forvaltninger, til

ledere, politikere, planlæggere og medarbejdere, som arbejder med sundhed

og trivsel for borgerne - og til mulige samarbejdspartnere, fx patientorganisationer,

idrætsklubber m.fl .

målet er at inspirere til, at mange fl ere mennesker i fremtiden kan bruge

naturen og de grønne områder i dagligdagen, både på egen hånd og i forskellige

kommunale, private og frivillige tilbud.

Det kommer ikke af sig selv, hvis målet skal nås. Der er brug for udveksling

af ideer og erfaringer, udvikling af aktiviteter og tiltag, koordinering og

planlægning, dokumentation og forskning og ikke mindst samarbejde på

tværs af kommunale forvaltninger og mellem forskellige interessenter.

Hensigten er ikke at sige, at naturen er det eneste der virker, og at det virker

for alle. Det er derimod at sætte fokus på det store potentiale, der ligger i

at bruge naturen til sundhedsfremme og forebyggelse både for den enkelte

og gennem en mere målrettet indsat på politisk og kommunalt niveau.

Hæftet er udgivet af sundhedsnetværket under Naturvejlederordningen, som

stiller sig til rådighed for yderligere viden. Formålet med hæftet er at pege på

at ophold i natur og grønne områder har en positiv sundhedsmæssig betydning

for det enkelte menneske – og dermed også effekt for udgifterne på

sundhedsområdet.

Før vi bevæger os ind i naturen med sundhedsbriller på, skal vi lige have

begrebet sundhed på plads. i dette hæfte arbejder vi ud fra det brede sundhedsbegreb,

som blev defi neret af WHo i 1948, hvor sundhed, trivsel og

livskvalitet hører tæt sammen: ”sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk,

mental og socialt velbefi ndende, og ikke kun fravær af sygdom og svækkelse.”

som supplement anbefales hæfterne Friluftslivets Samfundsværdi udgivet af

Miljøministeriet og Frisk i naturen udgivet af det nordiske samarbejdsprojekt

af samme navn. Her fi nder du yderligere argumentation og dokumentation.

Begge publikationer fi ndes som pdf-fi ler på internettet.


4

Hvorfor natur

og sundhed?

De fl este ved, at det er sundt at være ude. Men hvor

stor betydning det faktisk har at bevæge eller opholde

sig i natur og grønne områder, er vi først ved at få øjnene

op for. Inden for de sidste 20-30 år har forskningen vist,

at naturen kan have betydning for mennesker, både fysisk,

psykisk og socialt.

Forskning viser blandt andet at naturen

kan have betydning for:

• Fysisk aktivitet

• Motorik

• Relationer og social kontakt

• Social ulighed

• Voldelig adfærd

• Læring og koncentration

• Afslapning og ro

• Sygdom og heling

• Håndtering af egen livssituation

• Stress og kriser

Naturen kan bruges og opleves på mange måder.

Hvad vi hver især kommer efter og hvad vi får ud af at

være i naturen afhænger bl.a. af hvem vi er, hvor vi står

i livet og hvilken sammenhæng vi er i. Er du barn, ung,

voksen eller ældre? Er det i en pædagogisk sammenhæng,

er du af sted alene eller med familien på tur? Plukker du

hyldeblomster, træner til en maraton, cykler du til skole

eller nyder du roen og stilheden?

Der er dog ingen tvivl om at ophold og aktiviteter i naturen

kan virke både sundhedsfremmende og forebyggende. Det

betyder ikke at alle skal ud og lave det samme. Tværtimod.

Det handler i høj grad om at det enkelte menneske eller

grupper af mennesker skal kunne være i og bruge naturen

på en måde som forbedrer og vedligeholder den enkeltes

sundhed. Mange gør det allerede uden at tænke så meget

over det. Dér hvor der især er noget at hente er for den

enkelte i hverdagen, men også i sundhedspædagogisk,

kommunal sammenhæng.

Fordele ved at bruge naturen er at:

• Det virker - viser forskningen

• Det er forholdsvis enkelt at gå til og komme i gang

- der skal ikke bygges eller udvikles, det vil ofte være

billigere end alternativet, naturen ligger for mange lige

udenfor døren, stort set alle danskere kan komme dertil

• Folk kan i mange tilfælde gøre det på egen hånd eller

i frivillige/lokale netværk

• Der kan være fl ere sidegevinster – bl.a. natur og kulturoplevelser,

natur og miljøforståelse og besparelser på

sundhedsbudgettet

er der nogen ulemper?

De er umiddelbart svære at få øje på, men der

er en række spørgsmål, man kan stille sig selv:

• Hvad skal der til for at vi opnår de sundhedseffekter

vi ønsker, er der en rigtig måde at gøre det på, og er

der noget som virker bedre end andet?

• Hvordan etableres samarbejde på tværs af forvaltninger

og mellem forskellige aktører?

• Hvordan udvikles samarbejdsaftaler med lodsejer

om benyttelse af skov og naturområder?

• Hvordan er vægtningen mellem naturbeskyttelse

og benyttelse?

• Naturoplevelser kontra installationshelvede

– er der grænser for hvor mange faste installationer

som skal etableres i naturen for at trække folk ud?

• Kan naturen blive en naturlig del af hverdagen for alle

– både de som allerede bruger naturen, men og

for dem som ikke kommer?

• Hvis naturen ”Sund-ifi ceres” går naturen så tabt

eller mister sin betydning?

FaKta

Forskning viser, at patienter føler mindre smerte,

kommer sig hurtigere og bruge mindre medicin,

hvis de har udsigt til natur (Jensen, 2012).

5


6

Hvad er særligt ved naturen?

Naturen har det hele. Her er højt til loftet, mange forskellige

oplevelsesmuligheder, rum og sanseoplevelser.

Her er vildskab, ro, oprindelighed, harmoni, kaos og meget,

meget mere. Desuden er der plads til både individuelle

og fælles aktiviteter og udfoldelse, og aktiviteterne kan

være med med høj puls og store armbevægelser eller eller meget

stille og og fordybende.

i naturen er mange ting i spil, f.eks.:

• Sanseoplevelser

• Bevægelse og fysisk aktivitet

• Det sociale og at være sammen om noget

• At være en del af noget der er større end én selv

• Minder og tidligere oplevelser

• At være uden at skulle tænke og præstere

WHO opdeler sundhedsbegrebet i en fysisk, psykisk og

social dimension, som vi her tager udgangspunkt i: ”Health

is a state of complete physical, mental and social well-being,

and not merely the absence of disease or informity”.

Det FYsisKe

Naturen påvirker vores krop på mindst to måder:

• Naturen lægger op til at vi både bevæger os mere og

også mere varieret. Fysisk aktivitet er det enkelttiltag

som har størst effekt på vores sundhed, ikke kun når

vi snakker om f.eks. overvægt og fedme men og

når det gælder psykiske lidelser. Studier viser bl.a. at

fysisk aktivitet kan hjælpe mennesker ud af angst og

depression (Miljøverndepartementet, 2009).

• Naturen rammer os fysisk, når vi mærker vinden i

håret, kulde om næse eller solens varme stråler på

ryggen. Udover sansepåvirkningerne giver det en

række biologiske reaktioner i kroppen. F.eks. har lyset

positiv indvirkning på depression, søvnproblemer,

døgnrytme og aggressivitet. Selv korte ophold udendørs

giver nedsat puls og muskelspændinger, stabilt

blodtryk og øget optag af D-vitamin (Ivarsson, 2011

og Adhemar, 2008).

Forskning viser desuden at motion i grønne omgivelser

har større effekt end motion i bylandskaber på blodtryk,

puls, selvværd og positive sindstilstande (Adhemar, 2008).

Professor Egil Martinsen opsummerer de generelle psykologiske

virkninger af fysisk aktivitet som livsudfoldelse,

leg og glæde, øget velvære efter aktivitet, overskud og

energi, bedre søvn, reduceret forbrug af beroligende

medicin, kreativ tænkning, bedre selvfølelse, bedre forhold

til egen krop og oplevelse af mestring (Miljøverndepartementet,

2009).

Det psYKisKe

I naturen er der mulighed for at være nærværende og

sanseligt tilstede. Det er svært ikke at være det, når vi

f.eks. lader os beruse af en duft eller en fantastisk udsigt,

forundres over et blad eller en bille, mærker vindens blide

berøring på kinden eller stenens varme på en solskinsdag

og forundres over hvor længe den har ligget eller hvor

langt den mon har rejst, eller når vi føler en form for

genkendelighed med træet der står fast forankret i jorden

og breder sig med sin krone, men alligevel er viklet sammen

med de omkringstående træer.

naturen kan ifølge hortonom Johan ottosson

(ottosson, 2011):

• Give følelse af sammenhæng

• Give følelsen af at være en del af noget

der er større end én selv

• Give rum og rammer for at refl ektere over sit liv

og den situation man står i

• Være symbolsk for mennesker

• Virke støttende på mennesker i krise

Hvilken type natur mennesker foretrækker at opholde sig

i og om det skal være sammen med nogen eller på egen

hånd afhænger ifølge professor og landskabsarkitekt Patrik

Grahn af vores behov og sindstilstand. Grahn mener, at

det sker i et samspil mellem menneske og natur, og at det

enkelte menneske i et grønt område kan fi nde mening og

betydning som hjælper dem i deres situation (Grahn, 2010).

det soCiaLe

Ifølge landskabsarkitekt Carina Tenngart Ivarsson påvirkes

vores adfærd udendørs mere af gruppens sammensætning

end af det fysiske miljø. Men vi bruger en kombination af

egne erfaringer, det fysiske miljø og andre mennesker til

at skabe den sociale stimulans og kontekst vi vil have

(Ivarsson, 2011).

at være sammen med andre i naturen

giver bl.a. mulighed for:

• At blive inspireret af andre og selv prøve af

• At være fælles om noget og at kunne trække sig

• Nødvendigt samarbejde f.eks. om at tænde et bål

• Uformelle samtaler

• At se nye sider og kvaliteter hos andre mennesker

som ikke ellers var synlige

• At være sammen

Det sociale kan være det element som gør at borgerne

fortsætter med aktiviteter de har startet. Bl.a. har naturvejleder

Karin Krogstrup på Læsø og sundhedscentret i

Odsherred gode erfaringer med, at grupper af borgere selv

fortsætter forløb efter introduktioner af 12 ugers varighed.

7


8

Hvorfor virker naturen?

Der er fl ere teorier som forklarer de positive effekter

af ophold i naturen. Her nævner vi et par. Teorierne er

inddelt i to grupper: en biologisk-genetisk og en psykologisk-relationsmæssig.

BioLoGisk-Genetiske teorier

En biologisk forklaring tager udgangspunkt i, at mennesket

er fysiologisk udviklet til en helt anden tilværelse, end

den vi lever i i dag. Takket være den fantastiske

evne til at tilpasse sig og lære, har vi på få

hundrede år gennemgået en samfundsmæssig,

teknologisk og kulturel revolution.

Men genetisk set har vi ikke udviklet

os meget i mange, mange tusinde år,

så vi er biologisk stort set

identiske med de mennesker,

der levede i

stenalderen.

Opmærksomheds/restitutions teorien er udviklet af forskerparret

Rachel og Stephen Kaplan. De mener, at vi har to

typer opmærksomhed - en rettet og en spontan. Den

rettede opmærksomhed kræver energi og koncentration

og er den vi primært benytter i bymiljøer. Den spontane

opmærksomhed er derimod ikke energikrævende, og den

er ofte i spil i naturen. Det betyder at hjernen kan slappe

af, rekreere og restituere, når vi er i naturen.

Professor Roger Ulrich er en af fortalerne for den

æstetisk-affektive teori. Han mener at vi instinktivt på

brøkdele af et sekund bedømmer omgivelserne ud fra

et overlevelsesmæssigt perspektiv. Naturlige omgivelser

giver æstetiske oplevelser som vi instinktivt vurderer

som trygge. Vores positive følelser øges, blodtrykket,

stresshormonniveauet og muskelspændingerne falder.

Det modsatte sker i miljøer med meget lidt natur, hvor

vi ikke kan stole på vores affekter (kropslige reaktioner

som sker ubevidst og instinktivt).

Biofi li-teorien, som er fremsat af Edward O. Wilson, går

på at vi har en særlig medfødt, genetisk præference for

natur og levende organismer.

PsYkoLoGisk

- reLationsmæssiGe teorier

Naturens åbne tiltale kalder dr. Scient. Bjørn Tordsson, det

særlige ved naturen. Ifølge Tordsson, har naturen ikke nogen

intention med os eller nogen iboende mening. Alligevel

er den fuld af udtryk. Det betyder bl.a. at vi i naturen kan

være som vi nu engang er. Det er et rum vi kan tolke os

ind i, og vi kan hver især vælge vores projekt i naturen.

Den svenske hortonom og forsker Johan Ottosson har

beskæftiget sig med mennesker i krise, og han har et andet

udgangspunkt i teorien om relationstrappen. Mennesker

i krise har svært ved at klare komplicerede relationer.

De har brug for mere grundlæggende og enkle relationer

som er tilpasset deres følelsesmæssige tilstand for at

komme gennem krisen.

Ottosson har 4 trin på relationstrappen: døde ting som

f.eks. sten, vækster f.eks. træer, dyr og mennesker. Nederst

på trappen er døde ting, som vi kan have de enkleste relationer

til, og øverst ligger andre mennesker med de mest

komplicerede relationer. Hvor langt nede på trappen man

skal starte afhænger af krisen karakter.

Læs mere

ottosson, J., Lundqvist, s. og Johnson, L. (2011).

Grön Entreprenör, naturupplevelse och hälse - forskningen visar vägen.

sveriges lantbruksuniversitet.

Wilson, e. e. (1984). Biophilia: The human bond with other species.

Harvard University press.

kaplan, r. og s. (1989). The experience of nature: A psychological perspective.

Cambridge University Press

tordsson, B. (2003). Å svare på naturens åpne tiltale. En undersøkelse

af meningsdemensjoner i norsk friluftsliv på 1900-tallet og en drøftelse

af friluftsliv som sociokulturelt fenomen. Dr, scient avhandling

Ulrich, r. (1983). Aesthetic and affective responses to natural environments.

in altman & ohlwill (eds.) Human Behavior and environment, vol 6.

plenum press, New York

9


10

Kom godt

i gang...

Hvordan kan naturen bruges i arbejdet for at fremme

sundhed og trivsel?”

Samarbejde på tværs af kommunale forvaltninger og

med ikke-kommunale aktører, institutioner, foreninger

og frivillige er en velafprøvet mulighed. Du fi nder forskellige

eksempler på de næste sider.

Hvis man vil skabe de bedste rammer for sundhedsfremme

og forebyggelse i naturen, bør sundhed ligge som en

rød tråd gennem alle kommunens forvaltninger. Centrale

aktører er såvel de forvaltninger der tager sig af borgerne

(ældre, sundhed, børn, social, unge og kulturforvaltningen)

som miljøforvaltningen og teknisk forvaltning, der står for

den overordnede planlægning af naturområderne samt er

vigtige aktører. Derudover er der en række andre oplagte

samarbejdspartnere:

• Naturvejledere (www.natur-vejleder.dk) - har stor

erfaring med aktiviteter i naturen og kan bl.a. hjælpe

med egnede naturområder, natur- og friluftsaktiviteter,

lokalkendskab og lokale netværk samt kurser.

• Private lodsejere - aftaler med skovejere, landmænd

og andre jordejere omkring brug af naturen.

• Naturstyrelsen (www.nst.dk) - forvalter af statsskovene.

Har samarbejde med mange kommuner og organisationer

omkring sundhedsaktiviteter.

• Organisationer, foreninger og klubber - både grønne,

patienter, frivillige, velgørende, idræt og interesse

organisationer/foreningen/klubber kan være mulige

samarbejdspartnere. De kan afhængig af hvem det

er bidrage med kendskab og kontaktmulighed til

særlige målgrupper, netværk, frivillig arbejdskraft,

lokal og naturkendskab.

• Virksomheder, erhvervsdrivende og andre private

aktører.

KURSER

Der er fl ere eksempler på at kommuner, forvaltninger, institutioner,

foreninger og frivillige har fået hjælp til at starte

eller udvikle egen praksis med et kursusforløb tilpasset

deltagerne. Sundhedsnetværket (www.natur-sundhed.dk)

eller den lokale naturvejleder (www.natur-vejleder.dk)

kan evt. hjælpe med kontakt til relevante kursusholdere.

NETVÆRK

Der fi ndes fl ere regionale og lokale netværk som beskæftiger

sig med natur og sundhed. Sundhedsnetværket

(www.natur-sundhed.dk) er et af dem. Netværket er landsdækkende

og åbent for alle interesserede. På netværkets

sider kan du bl.a. fi nde henvisninger til andre netværk.

Natur for dem som kan selv

For de borgere, der selv kommer

afsted, er der mange tilbud og

muligheder. For at få fl ere ud,

er det en mulighed at etablere

forskellige tilbud som aktiviteter

og støttepunkter. Dem er der

mange eksempler på. Herunder

fi nder du nogen af dem.

Læs mere

Hansen, K.H.J (2012).

Inspiration til friluftsplanlægning

- 46 ideer fra Danmarks

Friluftskommune.

Friluftsrådet

Kramer, U. (2012).

Udearealer for alle - sådan planlægges

et tilgængeligt udemiljø.

DS-håndbog 105:2012.

Forlaget Dansk Standard.

Lindemann, C. (2011).

Stier - inspiration til planlægning

og forvaltning. Friluftsrådet

(fi ndes også som pdf)

11


12

15

16

17

18 19

20 21

22

24

14

23

25

Eksempler

At bruge naturen pædagogisk stiller krav til den som skal

gøre det, og der findes ingen opskrift. Hensigten kan være

meget forskellig – f.eks. afslapning og rekreation, træning

og genoptræning, læring og formel uddannelse eller terapi.

Samtidig er det komplekst at udnytte de muligheder som

ligger i naturen, fordi mange faktorer spiller ind og bliver

afgørende for kvaliteten af oplevelsen.

Der er mange eksempler på forløb og tilbud i naturen

rettet mod forskellige borgergrupper. Vi har her forsøgt

at give et bredt billede af mulighederne med 12 eksempler,

som måske kan inspirere til aktiviteter i din kommune.

Vil du se flere eksempler og tilbud til andre borgere, så klik

ind på www.natur-sundhed.dk. Her kan du bl.a. læse om

uddannelse af trivselsambassadører i et udsat boligområde

ved Roskilde, lommeruter ved Vordingborg, en mobil app

produceret af spejderne, som skal lokke unge ud i naturen,

sommerlejr for traumatiserede flygtningefamilier i Odense,

Outdoor-mums ved Vejle, natur-ture for psykisk syge,

certificering af SFO til at bruge uderummet i Fredensborg,

sundhedssamtaler i naturen ved Hjørring, faldforebyggelse

for ældre og meget, meget mere.

Læs om...

Stress af i naturen .......................................................................... 14

Skovhjælpere .................................................................................... 15

Demente ............................................................................................ 16

Rygestop i naturen ........................................................................ 17

Udeskole og naturklasser .......................................................... 18

Dagpengemodtagere ................................................................... 19

Børnehaven i naturen .................................................................. 20

Trivsel i Kærehave .......................................................................... 21

Kræftramte ......................................................................................... 22

Friluftsliv for mennesker med funktionshæmning ........ 23

Genoptræning i naturen ............................................................ 24

På tværs af etnicitet ...................................................................... 25

13


14

Stress af

i naturen

Der er forskellige eksempler på projekter for stressramte i

naturen. Et af dem kører på Mariendals Haver under Århus

Kommune, Arbejdsmarkedscenter Syd. Her kommer ca. 75 %

af de langvarigt stress-sygemeldte videre med arbejde eller

omskoling. Tallet er højt sammenlignet med tilsvarende tilbud.

De første resultater af evalueringen viser, at borgerne får

det bedre og mestrer langt mere end ved start, ligesom deres

egen vurdering af arbejdsmarkedsparathed er signifikant stigende

viser undersøgelser fra Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus.

Mindfulnessinstruktør Søren Thoby og jobkonsulent

Mogens Andersen har siden 2007 kørt forløbet i samarbejde

med kommunens psykologer, fysioterapeuter og

sociallægen. Medarbejderne er repræsenteret med fag-

ligheder der støtter bedst muligt op om det målrettede

arbejde med hver enkelt deltager. På Mariendal bruger

de aktivt de stress-reducerende muligheder naturen giver.

Stort set al aktivitet foregår udendørs i skoven, ved

stranden og i haverne.

Forløbet er en blanding af undervisning og praktiske

øvelser i uderummet. Bl.a. indgår fysisk aktivitet og træning

som er tilpasset deltagerne samt mindfulness som en del

af værktøjskassen.

Forløbet er på 10 uger med efterfølgende virksomhedspraktik.

Der er ca. 12 deltagere som møder hver dag

mellem kl. 8.30-12.30.

mere info

www.amcsyd.dk (søg på Mariendal)

Arbejdsmarkedsrettet rehabilitering af alvorligt

stressramte. Delrapport 1, november 2012.

Udgivet af Århus Kommune.

Skovhjælpere

Arbejdsopgaver i naturen rummer ofte mange andre

muligheder og udfordringer end dem, udviklingshæmmede

normalt stilles overfor. Skovhjælperne får øget selvtillid og

selvværd, de får rørt sig mere, de fungerer bedre socialt, og

de får åbnet deres øjne for, at der også er brug for dem.

Desuden bidrager de udviklingshæmmede med ægte interesse

og godt humør som smitter af på skovens andre brugere.

Skovhjælperne startede i 2004 på Naturcenter Herstedhøje

som et samarbejde mellem naturvejleder Stephan

Springborg fra Naturstyrelsen og Christian Schwartzbach

fra Skov, Natur og Friluftsværkstedet. Ideen har nu bredt

sig til mange andre steder i landet.

Skovhjælpere er psykisk udviklingshæmmede, som arbejder

med praktiske opgaver i skoven. De er kontraktansat

normalt 28 timer om ugen til at udføre forskellige arbejdsopgaver,

som støtter andre borgeres brug af naturen.

Det kan f.eks. være at sørge for brænde og lave bål, lettere

skovarbejde, oprydning og rengøring, gøre grej klar, reparationer,

udføre og understøtte formidlingsopgaver og hjælp

til aktiviteter og arrangementer.

Arbejdsopgaverne er med til at kompetenceudvikle den

enkelte, og fokus er både på skovhjælperens personlige

udvikling og på gruppens udvikling. Når kompetencerne

udvikles, vokser selvværet, og selvtilliden får et løft, men

også skovhjælpernes sundhed forbedres ved det fysiske

arbejde og den friske luft. Desuden får de et netværk på

arbejdspladsen igennem de mange forskelligartede opgaver,

og ikke mindst udfordres deres psykiske aktivitet i et

hurtigt arbejdende samfund.

mere info

www.nst.dk (søg på Skovhjælper)

15


16

Demente

Samvær og aktiviteter i Skovdagcentret Eghjorten under

Hillerød Kommune bidrager til at styrke og vedligeholde

dementes mentale, sociale og fysiske ressourcer. Spadsereture

i naturen giver motion og træner balanceevnen og støtter

samtidig op om udvikling af nære, sociale relationer. Tilbuddet

giver desuden aflastning til de nærmeste familiemedlemmer,

mere ligeværdige samtaler i familien, og personalet oplever

øget velbefindende efter en dag på Skovcenteret.

Samværsgruppen er et tilbud til hjemmeboende demente,

hvor der er et miljø som både fysisk, psykisk og socialt er

skabt til den dementes behov og ønsker.

Samværsgruppen mødes 2 gange 3 timer ugentlig på

skovdagcentret Eghjorten. Der er plads til 8 borgere i

gruppen og 2 personaler fra Kirsebærbakkens plejedagcenter

deltager hver gang. Deltagerne hentes og bringes

med dagcenterets bus. Aktiviteter er primært gåture i

naturen, sang, musik og bevægelse og forskellige spil.

Formålet med tilbuddet er at styrke fysiske, psykiske og

sociale færdigheder, evner og ressourcer, stimulere livsglæde

og tryghed, hindre ensomhed og isolation og aflaste

pårørende.

Et forskningsprojekt viser at dagene i Skovdagcentret giver

deltagerne oplevelser af særlig positiv kvalitet, og at skoven

og naturen skaber et væld af sansemæssige impulser. Det

fysiske nærvær stimulerer til samtaler på kryds og tværs.

Især kvinderne fører mange dybe samtaler med hinanden

og med personalet på spadsereturene i skoven og rundt

på legepladsen (Swane 2004).

mere info

www.hillerod.dk (søg på Egehjorten)

Rygestop

i naturen

58 % af deltagerne er stadig røgfrie 6 måneder efter de

har deltaget på rygestopkurset “Rygestop - 100% frisk luft”

i Vordingborg Kommune. Det er næsten tre gange så mange

som landsgennemsnittet ved traditionelle rygestopforløb.

Kursister oplever, at deres abstinenser er mildere og anderledes

end ved tidligere traditionelle rygestop.

Naturvejleder Susanne Rosenild og rygestopkonsulent

Karen Hemmingsen har udviklet rygestopkonceptet,

der foregår forskellige steder i kommunens natur.

Kurset løber over 6 mødegange à 2½ time fordelt på

8 uger. Efterfølgende er der netværksmøder i naturen

for alle tidligere deltagere samt opfølgende samtaler

efter 3 og 6 måneder.

Kurset bygger på walk-and-talk konceptet, hvor deltagerne

går og får pulsen op samtidig med, at de snakker.

Derudover bruges bl.a. mountainbikes til adrenalinboost

og motivation af fysikken, og der er bål og stillestunder

til sociale grupperum og stressaflastning.

Dagens program er bygget op omkring:

• en deltagerrunde, hvor alle kan bidrage med deres

erfaringer, bekymringer og positive oplevelser i for-

bindelse med rygestoppet

• information om emner som hvordan bryder vi vaner,

fristelsesøjeblikke, brug af nikotinprodukter, sund kost,

mellemmåltider som et redskab til varigt rygestop,

hvordan man fastholder nye vaner

• Dagens rute og smags- og duftoplevelser samt hvor-

dan naturen kan bruges som motivation på vejen til

rygestop.

Erfaringerne viser at Rygestop – 100% frisk luft bl.a. giver

forbedret smags- og lugtesans, sanseoplevelse der hjælper

med til at fastholde motivationen for rygestoppet, mildning

af abstinenser, humør, energi, overskud og bedre søvn.

Swane, C. (2004).

Skovdagcentret Eghjorten i Hillerød

- naturens betydning for mennesker med demens

i relation til eksisterende forskning.

mere info

Rapport udgivet af Hillerød Kommune. www.vordingborg.dk (søg på Rygestop i naturen)

17


18

Udeskole

og naturklasser

Udeskole er en pædagogisk arbejdsform, hvor undervisningen

regelmæssigt foregår udenfor skolens mure – ofte i naturen

og grønne områder. Forskning viser at udover at eleverne arbejder

med fagene og lærer, så har udeskole betydning både

fysisk, psykisk og socialt. F.eks. har eleverne på en udeskoledag

mindre stresshormon i kroppen, de bevæger sig lige så meget

som på en skoledag med dobbeltlektion i idræt, de har flere

relationer både mellem og på tværs af køn, de bruger sproget

mere varieret, har mere taletid omkring faget end i inderummet

og så har både elever og lærere mere overskud og er

gladere efter en udeskoledag (Mygin,2005, Herholt, 2003

og Szczepanski, 2006).

En udeskoledag er faglig undervisning i skolens fag i uderummet.

Her supplerer ude- og indeundervisning hinanden.

Eleverne afprøver den teoretiske viden og de færdigheder,

de får indendørs, ved at arbejde konkret med dem i uderummet.

På den måde støtter og styrker undervisningen

ude den almindelige undervisning i klassen.

En undersøgelse viser at 300 skoler i Danmark arbejder

med udeskole på et eller flere klassetrin. (Bentsen, 2010).

mere info

www.udeskole.dk

Bendix, M. og Barfod, K. (2012)

Udeskole – viden i virkeligheden.

En kort vejledning om udeskolens praksis og didaktik

udgivet af Skoven i Skolen og VIA University College

(findes også som pdf)

Bendix, M. og Gretoft, H. (2003)

Slip dem ud – en vejledning om udeskole og naturklasser

udgivet af Skoven i Skolen og Københavns Kommune

(findes også som pdf)

UdeskoLe eLLer natUrkLasse?

Naturklassen tager udgangspunkt i naturen og

bruger den som pædagogisk rum, mens udeskolen

arbejder med virkeligheden mere bredt, og bruger

både naturen og kulturen som pædagogisk rum

(Bendix, 2003).

Dagpengemodtagere

Vordingborg kommunes Arbejdsmarkedssekretariat og

Sundhedssekretariat har i 2011 gennemført og evalueret

aktiveringsforløbet ”Aktive Skridt” for borgere tilknyttet

Jobcentret. Her indgår motion, ture i naturen og sundhedscoaching

som en del af tilbuddet i et aktiveringsforløb, der

skal hjælpe borgere tilbage på arbejdsmarkedet. Tilbuddet

er primært rettet mod sygemeldte. Formålet er, at deltagerne

nærmer sig raskmelding og styrker tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Forløbet varer seks uger med mødepligt hver dag.

Det består af en individuel, coachende samtale, natur-

og oplevelsesture ( bål, stilleture, cykling, etc.) let motion,

kostvejledning, fysioterapeutisk træning, psykoedukation,

mindfulness – og ressourcecafe.

Arbejdsmarkedssekretariatet byder ind med den erhvervsrettede

del, mens Sundhedssekretariatet står for

den sundhedsfaglige del. I sundhedstilbuddet trækkes på

forskellige fagligheder f.eks. fysioterapeuter, psykologer,

naturvejleder og kost- og motionskonsulent.

Forløbet tager udgangspunkt i den enkelte borger.

Det er primært borgere med lettere psykiske lidelser

som depression og stress samt borgere med ryg, skulder

og knæproblemer.

Evalueringen viser bedre trivsel, mere humør og energi,

samt en bedring i selvvurderet aktuel arbejdsevne. Ifølge

deltagerne er det væsentligste udbytte motivation, håb,

selvtillid, socialt fællesskab og (gen)opbygning af sociale

kompetencer.

Erfaringerne viser at dialogen på tværs af sektorerne

er essentiel. Det tværsektorielle samarbejde, som i alle

kommuner kan være svært at implementere bl.a. grundet

forskellige lovgivningsmæssige områder, er p.t. under

strukturel omlægning.

mere info

Et engelsk studie viser, at borgere der er fysisk

aktive i naturen (f.eks. går, cykler eller løber)

forbedre deres mentale sundhed op til 50 %

mere end de som træner indendørs (Mitchell, 2013)

www.sundhed.vordingborg.dk

19


20

Børnehaven

i naturen

Forskning viser at børn der leger i naturlige omgivelser har

bedre motorik, bedre koncentrationsevne, udvikling og indlæring,

er mere fantasifulde og selvstændige og mindre syge.

(bl.a. Grahn, 2000 og Miljø-verndepartementet, 2009).

Der findes mange forskellige eksempler på skov- og naturbørnehavekoncepter.

I Lemvig Kommune har de haft en særlig

indsat rettes mod at inkludere fokusbørn I Lemvig kommunes

institutioner har de siden 2006 brugt naturen i indsatsen på

at inkludere fokusbørn.

I Lemvig kommune har de fra 2006-2010 arbejdet med

udviklingsprojektet Helt ude i skoven. Projektet har fokusbørn

som særlig målgruppe. Det er børn som i kortere

eller længere perioder kræver et ekstraordinært pædagogisk

fokus. Erfaringen fra et tidligere projekt var at nogen

fokusbørn fungerede bedre ude end inde. Særligt fysisk

aktive børn (ofte drenge) som har det svært med stille

indeaktiviteter, stille børn som ikke deltager ret meget,

viser svage initiativer og sjældent er med i lege og børn

som har dårligt udviklet motorik og derfor kommer til

at vælte og ødelægge ting.

Projektet havde 5 delprojekter: Natur og inklusion, Marte

Meo, AKT - adfærd, kontakt, trivsel, Forældresamarbejder

og Overgange. Hvert delprojekt bestod af et kort og et

lang uddannelsesforløb for institutionspersonale efterfulgt

af en udvikling af den pædagogiske praksis.

Målet med projektet var at nedbringe antallet af fokusbørn

men undervejs i forløbet ændrede det sig, fordi

institutionerne blev i stand til at klare flere problemer

og udfordringer selv, så de ikke behøvede visitere fokusbørnene

videre i systemet.

Projektet gav et fagligt løft på institutionerne, øget handlekompetence

og en værdifuld lokal udvikling af deltagernes

faglighed. Antallet af fokusbørn steg dog i projektperioden

sandsynligvis som følge af den øgede opmærksomhed.

mere info

Grundahl, T.H. og Larsen, J.P. (2010).

Helt ude i skoven. ViaSystime

MilliarDer

at spare

En svensk undersøgelse viser

at 6 mia. sek. kan spares hvert

år på livsstils- og aldersrelaterede

sygdomme, hvis den svenske

befolkning var mere fysisk aktive

(Svenskt friluftsliv, 2007)

Trivsel i

Kærehave

Kærehaveprojektet ved Ringsted er et eksempel på et sam-

arbejde mellem en privat lodsejer og en kommune om at skabe

bedre trivsel for borgerne ved brug af natur. De foreløbige

erfaringer viser, at besøgstallet i skoven er steget voldsomt,

at besøgene ligger jævnt fordelt over ugens dage og mange

forskellige borgergrupper benytter sig af de nye faciliteter og

tilbud. Projektet startede i 2012 som demonstrationsprojekt

og gennemføres i samarbejde mellem Ringsted Kommune,

Dansk Skovforening og skovejer Søren Paludan med involvering

af lokale organisationer, foreninger og frivillige.

Kernen i projektet er Kærehave skov som ligger 3 km

fra Ringsted centrum. I skoven er etableret en lang række

faciliteter, der støtter borgernes brug af skoven, bl.a. et

udbygget, handicapvenligt stisystem, en naturfitnessbane,

bålhytter, en grejbank, borde, bænke og hvilesteder, forskellige

rum i skoven og afmærkede ruter.

En stor del af kommunens borgere kommer i skoven på

egen hånd. Projektet har særligt fokus på de borgergrupper,

som er afhængige af at andre tager dem med i skoven,

dvs. børn, elever, ældre og handicappede.

En vigtig del af projektet er årskurser i skoven for pædagoger,

lærere, pleje- og sundhedspersonale, andre hjælpere

ansat i kommunen og frivillige. Her lærer deltagerne at bruge

skoven til ekstra læring, motion, socialt samvær og opladning

af batterierne for vidt forskellige grupper af borgere.

mere info

Skytte, E. og Einfeldt, M. (2012). Privat skov skal øge

Ringsteds trivsel udgivet på www.skovforeningen.dk

www.kaerehave-skov.dk

21


22

Center for kræft og sundhed København har siden 2009 haft

et fast tilbud om naturaktiviteter og forløb for kræftramte.

Erfaringen er at fysisk aktivitet og træning forlænger den

sygdomsfri overlevelse for patienter med visse kræftformer,

at træning i naturen tilføjer en ekstra dimension af frihed og

livsglæde som ellers kan være svær at finde i hverdagen og at

brug af naturen som træningsrum inspirerer til at fastholde

de gode vaner, deltagerne forsøger at tillægge sig under

kræftrehabilitering.

Fysioterapeut Jeanette Sander og Ditte Marie Olsen har i

samarbejde med naturvejleder Jes Aagaard, Naturstyrelsen,

Kajakhotellet og Moutain bike tours udviklet tilbuddene.

Der er to typer tilbud:

• 1-2 naturaktiviteter med forskellige temaer hver måned

• længere forløb over 1-3 måneder med kajak eller

mountainbike

Kombinationen mellem aktiviteter og forløb giver mulighed

for at deltage på det niveau man formår uanset arbejdstid,

” ...uanset hvad der sker i

verden med mig eller andre,

er naturen altid dér, og den

fortsætter sin gang. Det giver

en følelse af sikkerhed, når alt

andet er kaos. Bladene falder

af og nye vokser ud, og et eller

andet sted findes der en puls,

som altid slår...


Kræftramte Friluftsliv for mennesker

med funktionshæmning

alder eller begrænsningen i forbindelse med behandlingsforløb.

Naturaktiviteterne byder primært på nye oplevelser

fra by- og naturområder og man melder sig fra gang til

gang. Forløbene giver derimod mulighed for fordybelse,

mestring og et fast holdepunkt som bevirker, at flere efterfølgende

fortsætter med aktiviteten.

At være sammen med andre kræftramte, skaber forforståelse

og giver en oplevelse af at kunne være sig selv og

deltagerne føler sig trygge, fordi der altid er sundhedsfagligt

personale med, som har kendskab til deres sygdomsforløb.

Turene planlægges, så deltagerne bliver udfordret fysisk f.eks.

ved at komme på ture i kuperet terræn på mountainbike,

prøve at klatre i træer eller forsøge sig i en havkajak. Naturaktiviteterne

har haft stor tilslutning, og har for mange deltagere

flyttet grænser for deres tro på egen fysiske formåen.

Deltagerne reetablere modet og tilliden til egen bevægelse og

får nye indsigter og dermed en ny måde at forstå sig selv på.

mere info

www.kraeftcenter-kbh.dk

(under Aktiviteter/Fysisk aktivitet)

På Korup Skole i Odense har elever med indlæringsvanskeligheder

siden sommeren 2010 holdt skole ude i skoven hver

anden uge. Erfaringerne viser at eleverne har fået lettere ved

at koncentrere sig og huske det de lærer, de er blevet roligere,

de har udviklet sig både grov- og finmotorisk, der er færre

konflikter og det sociale miljø i klassen er blevet meget bedre.

Alle dage i heldagsklassen begynder med en times faglig

undervisning indendørs. Her er der ikke længere problemer

med at arbejde koncentreret og sidde stille. Efter første

time rykker resten af skoledagen udendørs. Hele året er de

omkring 10 elever fra 4-7 klasse, 2 lærere og 1½ pædagog

i skoven, hvor de bliver undervist i skolens fag kombineret

med en lang række friluftsaktiviteter som bål, jagt på smådyr

i skovbunden og træklatring.

Eleverne havde før svært ved at koncentrere sig og at

overføre den viden de fik, til andre emner. Sådan er det

ikke længere. Det fag-faglige niveau vurderes at være

mindst lige så godt som for tilsvarende klasser. Udgangspunktet

er at give eleverne konkrete erfaringer og succesoplevelser,

som giver lyst til at lære mere.

Elever arbejder også bedre sammen end tidligere. De lærer

af hinanden, hjælper og tage ansvar for hinanden.

mere info

TV indslaget Udeskole er en succés fra TV2 Fyn,

28. december 2011 (ligger på nettet).

Soulie, T og Therkildsen, B. (2011).

En antologi om rehabilitering, habilitering,

specialpædagogik, socialpædagogik og fritid

udgivet af Handicapidrættens Videnscenter.

23


24

Genoptræning

i naturen

Odsherred Sundhedscenter, Naturstyrelsen og Odsherred

Naturskole startede i 2010 projektet: Natur og Sundhed i

Odsherred. Målet var at inddrage naturen både til rehabilitering,

genoptræning og arbejdet med sociale interventioner.

Et af de tilbud som er blevet videreudviklet i projektet er

”Gå med livsstilsteamet”. Erfaringerne er at sundhedspersonalet

har fået motivation og inspiration til at inddrage andre

elementer i gåturen, end konditionstræning, at deltagerne opdager

at træning ikke behøver at foregå i et træningscenter,

at alle kan være med i eget tempo og udføre øvelserne i det

omfang de kan samt at der opstår et godt fællesskab.

”Gå med livsstilsteamet” er Sundhedscenterets tilbud til

borgere i kommunen, som er tilknyttet Livsstilsteamet,

Rygcenteret eller Misbrugsteamet. Deltagerne mødes en

gang om ugen. Foruden gåturen er der fælles opvarmning

og afslutning med en kop kaffe og evt. frokost, som kan

købes i Sundhedscafeén. Deltagerne opfordres til selv at

går to gange mere i ugens løb og til at bruge naturen som

træningsredskab i egen have, på stranden eller i skoven.

Gåturen har med projekt natur og sundhed udviklet sig

til en anderledes gåtur, hvor det ikke længere kun handler

om gangdistance, tempo og konditionstræning. Nu inddrages

leg og sjov, psykisk sundhed og træning af muskler

og balance. Det er også blevet en naturlig del af gåturen

at bruge træstammer, kantsten og bakker i terrænet til

øvelser og at inddrage sansning af farver, lys, lyd og lugte i

skoven og elementer af mindfuldness, vejrtræningsøvelser

og afspænding.

Sundhedspersonalet arbejder desuden målrettet på at

holdene bliver selvkørende efter en periode.

mere info

Britiske studier viser, at etniske

minoriteter med ikke-vestlig

baggrund bruger naturen

mindre hyppigt. Tendensen

kan vendes, men det kræver,

at man identifi cerer barriererne

og fi nder strategier til at minimere

dem (Jensen, F.S., 2012).

På tværs

af etnicitet

I Hastrupparken ved Køge er etableret 13 nye nyttehaver.

De ligger som en grøn oase mellem lejlighedsbygningerne i

boligkomplekset. Nyttehaverne, som er højbede i solidt træ,

er startet op i 2012 af Køge Boligselskab under projektet

”Hastrupparken ser grønt”. Her kombineres miljø, udeliv,

fællesskab, integration, gode hjemmedyrkede råvarer, kost og

sundhed. Projektet skal bidrage til det sociale liv i området og

styrke interessen for økologi og sund livsstil.

Nyttehaverne bruges og passes af familier i boligområdet.

11 familier og 16 børn er foreløbig med i projektet. Der

er venteliste til fl ere bede og til foråret udvides med 13

ekstra højbede. Gruppen af engagerede beboere spænder

bredt over både alder og etnisk baggrund. De yngste gartnere

er Hastrupparkens unge beboere mellem 8 og 13 år,

som passer to nyttebede med hjælp fra aktivitetsmedarbejderen

i Køge Boligselskab, Osama Mohamad.

Foruden etablering og drift af nyttebedene, er der afholdt

sund-kost arrangementer med madskole, gæstekokke og

fælles-spisning. Arrangementerne har resulteret i udgivelsen

af en kogebog med beboernes egne sunde opskrifter. Udover

sundhedsinitiativerne har en gruppe af børn og unge

dannet en miljøgruppe, der mødes en gang om ugen og

samler affald i boligområdet.

Målet med projektet er, at styrke det sociale liv i området

og sammenholdet i de enkelte familier, at tilføre boligområdet

fl ere faciliteter og give det et visuelt og mentalt løft,

at gøre de voksne i Hastrupparken mere synlige for deres

børn og at inspirere til en sund og bæredygtig livsstil.

Nyttehaven er bygget af beboere og unge fra produktionsskolen

i Køge. Der er nedsat en bestyrelse af interesserede

beboere, som har ansvar for organisering af ventelister,

indkøb af redskaber, løsning af evt. opståede problemer

mv. Samarbejdsparterne i projektet er bl.a. naturvejledere

fra Det Grønne Hus, Køge Kommune, produktions-skolen,

beboerrådgiver og medarbejdere fra boligselskabet.

Udviklingsprojekt Natur og Sundhed i Odsherred.

Rapport og bilag udgivet af Odsherred Kommunes

Sundhedscenter på www.sundhedscenterodsherred.dk

mere info

(under Projekter) http://www.kbs.dk (søg på Nyttehaver)

25


26

Referencer

adhemar, a. (2008).

Nature as clinical psychological intervention:

evidence, applications and implications.

Kandidat afhandling, psykologisk institut,

Århus Universitet.

Bendix, m. og Gretoft, H. (2003)

Slip dem ud – en vejledning om udeskole

og naturklasser udgivet af skoven i skolen

og Københavns Kommune i 2003.

Bentsen, p. (2010).

Udeskole: outdoor teaching and use of green

space in Danish schools. ph.d.-afhandling.

Københavns Universitet, Denmark.

Grahn,P. (2000).

Børns Udeleg - Betingelser og betydning.

Børn og Unge.

Grahn, P. (2010).

Därför mår vi bra I natur och trädgård.

i: Grahn, P m.fl. Alnarpsmetoden. Trädgårdsterapi.

Att ta hjälp av naturen vid stress och

utmattning. Bokförlaget Bonnier existens.

Herholdt, l. (2003).

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster

- en undersøgelse af det danskfaglige

potentiale i udeundervisningen i naturklassen

på Rødkilde Skole. Danmarks pædagogiske

Universitets Forlag.

ivarsson, C.t. (2011).

Första och utveckla platser för goda upplevelser.

i: ottosson, J. m.fl. Grön Entreprenör,

Naturupplevelse och hälse - forskningen visar

vägen. sveriges landbruks-universitet.

Jensen, f. s. m.fl. (2012).

Friluftslivets samfundsværdi. Oplevelser

og aktiviteter i naturen er vigtige goder.

Udgivet af Miljøministeriet.

miljøverndepartementet (2009).

Naturoplevelse, friluftsliv og vår psykiske helse.

rapport fra det nordiske miljøprosjektet

”Friluftsliv og psykisk helse”.

Miljøvern-departementet i samarbejde

med Nordisk Ministerråd.

Mitchell, r. (2013)

Is physical activity in natural environments better

for mental health than physical activity in other

environments? social science and Medicine.

issn 0277-9536 (doi:10.1016/j.socscimed.

2012.04.012) (in Press)

Mygin, e. (2005).

Udeskoleundervisning i folkeskolen.

Et casestudie om en naturklasse på Rødkilde

Skole og virkningerne af en ugentlig obligatorisk

naturdag på yngste klassetrin i perioden

2000-2003. Museum tusculanums forlag og

institut for idræt, Københavns Universitet.

ottosson, J. m.fl (2011).

Grön Entreprenör, Naturupplevelse och hälse -

forskningen visar vägen. sveriges landbruksuniversitet.

stigsdotter, U. m.fl. (2011).

‘Stressed individuals’ preferences for activities

and environmental characteristics in green

spaces. Urban forestry & Urban Greening,

vol 10, nr. 4, s. 295-304

svenskt Friluftsliv (2007)

Brist på motion kostar samhället

6 miljarder om året. Folder udgivet

på www.svensktfriluftsliv.se

swane, C. (2004).

Skovdagcentret Eghjorten i Hillerød

- naturens betydning for mennesker med

demens i relation til eksisterende forskning.

rapport udgivet af Hillerød Kommune.

szczepanski, a. (2006).

Sundhed og udendørspædagogik.

i: akselsen, K. & Koch, B. (red.),

Sundhed, udvikling og læring:

Professionelle perspektiver på børn

og unges sundhed (s. 105-130).

København: Billesøe og Baltzer.

Mere Info

På www.natur-sundhed.dk finder du bl.a.:

• flere eksempler på aktiviteter og projekter

for forskellige borgergrupper

• henvisning til anden relevant litteratur

• link til hvor du kan finde flere ideer og inspiration

• kontakt til Sundhedsnetværket

fakta oG forskninG

om sUndHed oG natUr

Friluftslivets samfundsværdi. Oplevelser og aktiviteter

i naturen er vigtige goder af Jensen, f. s. m.fl.

Udgivet af Miljøministeriet (2012).

Frisk i naturen. Et nordisk projekt.

Udgivet af det nordiske projekt Frisk i naturen

og deres samarbejdspartnere (2012).

Naturen som kraftkälla.

Om hur och varför naturen påverkar hälsan

Udgivet af Naturvårdsverket (2006).

publikation om fakta om friluftslivet udgivet af

Friluftsrådet (2013). in press. (Findes som pdf på

www.friluftsraadet.dk/fakta efter 20. april 2013).

SUSY Grøn: Brug af grønne områder og folkesundhed

i Danmark – opsummering af et tværvidenskabeligt

forskningsprojekt mellem Skov & Landskab og Statens

Institut for Folkesundhed. Bentsen, P. m.fl. (2011)

skov & landskab

Naturoplevelse, friluftsliv og vår psykiske helse.

rapport fra det nordiske miljøprosjektet

”Friluftsliv og psykisk helse”.

Udgivet af Miljøverndepartementet

i samarbejde med nordisk ministerråd (2009).

Grön Entreprenör, Naturupplevelse och hälse

- forskningen visar vägen.

af ottosson, J. m.fl (2011).

sveriges landbruksuniversitet.

27


Dette hæfte giver viden om naturens betydning for

vores sundhed og livskvalitet og inspiration og ideer

til hvordan naturen kan bruges til bedre sundhed

og trivsel for mange forskellige borgergrupper.

Aktiviteter i naturen kan både være stillesiddende

eller meget aktive, og de kan stimulere både fysisk,

psykisk og social sundhed.

Hæftet henvender sig primært til alle landets

kommuner på tværs af forvaltningerne, til mulige

samarbejdspartnere f.eks. patientorganisationer,

idrætsklubber og andre frivillige i organisations

eller privat sammenhæng samt til ledere, politikere,

planlæggere og medarbejdere der arbejder med

sundhed og trivsel for borgerne.

More magazines by this user
Similar magazines