sundhed og livskvalitet i naturen

sundhed og
livskvalitet i naturen
- et idekatalog

sundhed og livskvalitet i naturen
- et idekatalog
Hæftet er udgivet af Sundhedsnetværket
under Naturvejlederordningen i 2013.
Forfatter:
Eva Skytte, Dansk Skovforening
© Sundhedsnetværket og forfatteren
1.udgave, 1. oplag
Oplag: 2000
Svanem
rket tryksag XXX-XXX
ISBN 978-87-87058-13-1 (tryk)
ISBN 978-87-87058-14-8 (elektronisk)
Layout og grafi k:
Tina Lindstam, Ideas4you
Fotos:
Henrik S. Jørgensen, Naturstyrelsen
Conny Ogareck, Naturstyrelsen
Kari Hald, Avnø Naturcenter
Center for kræft og sundhed København
Lotte Varder, Køge Boligselskab
Mariendals Haver, Århus Kommune
Christian Schwartzbach
Jørgen Stoltz
Søren Paludan
Malene Bendix
Eva Skytte
Hæftet er udgivet med støtte fra
Tips- og Lottomidlerne til friluftslivet.
Hæftet kan rekvireres hos eller hentes
gratis som pdf på www.natur-sundhed.dk
stor tak til...
Malene Bendix, Susanne Rosenild,
Nina B. Schriver og Martin Einfeldt
for gennemlæsning og kritisk og
konstruktiv dialog, til Søren Fodgaard
for korrekturlæsning og til fotograferne.
Indhold
Hvorfor natur og sundhed? ..................................................... 4
Hvad er særligt ved naturen? ................................................. 6
Hvorfor virker naturen? ............................................................. 8
Kom godt i gang ............................................................................ 10
Natur for dem som kan selv .................................................. 11
Eksempler .......................................................................................... 12
Stress af i naturen ........................................................................... 14
Skovhjælpere ...................................................................................... 15
Demente .............................................................................................. 16
Rygestop i naturen ......................................................................... 17
Udeskole og naturklasser ........................................................... 18
Dagpengemodtagere .................................................................... 19
Børnehaven i naturen ................................................................... 20
Trivsel i Kærehave ........................................................................... 21
Kræftramte .......................................................................................... 22
Friluftsliv for mennesker med funktionshæmning .......... 23
Genoptræning i naturen .............................................................. 24
På tværs af etnicitet ....................................................................... 25
Referencer ........................................................................................ 26
Mere info. ........................................................................................... 27
Forskning viser, at ophold og aktivitet i naturen styrker menneskers sundhed, trivsel
og livskvalitet. en undersøgelse viser, at borgere der bor under en kilometer
fra grønne områder kommer oftere ud i naturen og har bedre sundhed, trivsel og
livskvalitet end borgere, der bor længere fra grønne områder (stigsdotter, 2011).
i hæftet fi nder du viden om og ideer til, hvordan natur og grønne områder
kan bruges til at fremme borgernes sundhed, trivsel og livskvalitet både i
forbindelse med forebyggelse, helbredelse og rehabilitering.
Hæftet er opdelt i to dele. i første del præsenteres teori på området, mens
anden del er en række eksempler på, hvordan man forskellige steder i landet
og for forskellige borgergrupper har grebet sundhedsarbejde i naturen an.
Hæftet henvender sig til alle landets kommuner på tværs af forvaltninger, til
ledere, politikere, planlæggere og medarbejdere, som arbejder med sundhed
og trivsel for borgerne - og til mulige samarbejdspartnere, fx patientorganisationer,
idrætsklubber m.fl .
målet er at inspirere til, at mange fl ere mennesker i fremtiden kan bruge
naturen og de grønne områder i dagligdagen, både på egen hånd og i forskellige
kommunale, private og frivillige tilbud.
Det kommer ikke af sig selv, hvis målet skal nås. Der er brug for udveksling
af ideer og erfaringer, udvikling af aktiviteter og tiltag, koordinering og
planlægning, dokumentation og forskning og ikke mindst samarbejde på
tværs af kommunale forvaltninger og mellem forskellige interessenter.
Hensigten er ikke at sige, at naturen er det eneste der virker, og at det virker
for alle. Det er derimod at sætte fokus på det store potentiale, der ligger i
at bruge naturen til sundhedsfremme og forebyggelse både for den enkelte
og gennem en mere målrettet indsat på politisk og kommunalt niveau.
Hæftet er udgivet af sundhedsnetværket under Naturvejlederordningen, som
stiller sig til rådighed for yderligere viden. Formålet med hæftet er at pege på
at ophold i natur og grønne områder har en positiv sundhedsmæssig betydning
for det enkelte menneske – og dermed også effekt for udgifterne på
sundhedsområdet.
Før vi bevæger os ind i naturen med sundhedsbriller på, skal vi lige have
begrebet sundhed på plads. i dette hæfte arbejder vi ud fra det brede sundhedsbegreb,
som blev defi neret af WHo i 1948, hvor sundhed, trivsel og
livskvalitet hører tæt sammen: ”sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk,
mental og socialt velbefi ndende, og ikke kun fravær af sygdom og svækkelse.”
som supplement anbefales hæfterne Friluftslivets Samfundsværdi udgivet af
Miljøministeriet og Frisk i naturen udgivet af det nordiske samarbejdsprojekt
af samme navn. Her fi nder du yderligere argumentation og dokumentation.
Begge publikationer fi ndes som pdf-fi ler på internettet.

4
Hvorfor natur
og sundhed?
De fl este ved, at det er sundt at være ude. Men hvor
stor betydning det faktisk har at bevæge eller opholde
sig i natur og grønne områder, er vi først ved at få øjnene
op for. Inden for de sidste 20-30 år har forskningen vist,
at naturen kan have betydning for mennesker, både fysisk,
psykisk og socialt.
Forskning viser blandt andet at naturen
kan have betydning for:
• Fysisk aktivitet
• Motorik
• Relationer og social kontakt
• Social ulighed
• Voldelig adfærd
• Læring og koncentration
• Afslapning og ro
• Sygdom og heling
• Håndtering af egen livssituation
• Stress og kriser
Naturen kan bruges og opleves på mange måder.
Hvad vi hver især kommer efter og hvad vi får ud af at
være i naturen afhænger bl.a. af hvem vi er, hvor vi står
i livet og hvilken sammenhæng vi er i. Er du barn, ung,
voksen eller ældre? Er det i en pædagogisk sammenhæng,
er du af sted alene eller med familien på tur? Plukker du
hyldeblomster, træner til en maraton, cykler du til skole
eller nyder du roen og stilheden?
Der er dog ingen tvivl om at ophold og aktiviteter i naturen
kan virke både sundhedsfremmende og forebyggende. Det
betyder ikke at alle skal ud og lave det samme. Tværtimod.
Det handler i høj grad om at det enkelte menneske eller
grupper af mennesker skal kunne være i og bruge naturen
på en måde som forbedrer og vedligeholder den enkeltes
sundhed. Mange gør det allerede uden at tænke så meget
over det. Dér hvor der især er noget at hente er for den
enkelte i hverdagen, men også i sundhedspædagogisk,
kommunal sammenhæng.
Fordele ved at bruge naturen er at:
• Det virker - viser forskningen
• Det er forholdsvis enkelt at gå til og komme i gang
- der skal ikke bygges eller udvikles, det vil ofte være
billigere end alternativet, naturen ligger for mange lige
udenfor døren, stort set alle danskere kan komme dertil
• Folk kan i mange tilfælde gøre det på egen hånd eller
i frivillige/lokale netværk
• Der kan være fl ere sidegevinster – bl.a. natur og kulturoplevelser,
natur og miljøforståelse og besparelser på
sundhedsbudgettet
er der nogen ulemper?
De er umiddelbart svære at få øje på, men der
er en række spørgsmål, man kan stille sig selv:
• Hvad skal der til for at vi opnår de sundhedseffekter
vi ønsker, er der en rigtig måde at gøre det på, og er
der noget som virker bedre end andet?
• Hvordan etableres samarbejde på tværs af forvaltninger
og mellem forskellige aktører?
• Hvordan udvikles samarbejdsaftaler med lodsejer
om benyttelse af skov og naturområder?
• Hvordan er vægtningen mellem naturbeskyttelse
og benyttelse?
• Naturoplevelser kontra installationshelvede
– er der grænser for hvor mange faste installationer
som skal etableres i naturen for at trække folk ud?
• Kan naturen blive en naturlig del af hverdagen for alle
– både de som allerede bruger naturen, men også
for dem som ikke kommer?
• Hvis naturen ”Sund-ifi ceres” går naturen så tabt
eller mister sin betydning?
FaKta
Forskning viser, at patienter føler mindre smerte,
kommer sig hurtigere og bruge mindre medicin,
hvis de har udsigt til natur (Jensen, 2012).
5

6
Hvad er særligt ved naturen?
Naturen har det hele. Her er højt til loftet, mange forskellige
oplevelsesmuligheder, rum og sanseoplevelser.
Her er vildskab, ro, oprindelighed, harmoni, kaos og meget,
meget mere. Desuden er der plads til både individuelle
og fælles aktiviteter og udfoldelse, og aktiviteterne kan
være med med høj puls og store armbevægelser eller eller meget
stille og og fordybende.
i naturen er mange ting i spil, f.eks.:
• Sanseoplevelser
• Bevægelse og fysisk aktivitet
• Det sociale og at være sammen om noget
• At være en del af noget der er større end én selv
• Minder og tidligere oplevelser
• At være uden at skulle tænke og præstere
WHO opdeler sundhedsbegrebet i en fysisk, psykisk og
social dimension, som vi her tager udgangspunkt i: ”Health
is a state of complete physical, mental and social well-being,
and not merely the absence of disease or informity”.
Det FYsisKe
Naturen påvirker vores krop på mindst to måder:
• Naturen lægger op til at vi både bevæger os mere og
også mere varieret. Fysisk aktivitet er det enkelttiltag
som har størst effekt på vores sundhed, ikke kun når
vi snakker om f.eks. overvægt og fedme men også
når det gælder psykiske lidelser. Studier viser bl.a. at
fysisk aktivitet kan hjælpe mennesker ud af angst og
depression (Miljøverndepartementet, 2009).
• Naturen rammer os fysisk, når vi mærker vinden i
håret, kulde om næse eller solens varme stråler på
ryggen. Udover sansepåvirkningerne giver det en
række biologiske reaktioner i kroppen. F.eks. har lyset
positiv indvirkning på depression, søvnproblemer,
døgnrytme og aggressivitet. Selv korte ophold udendørs
giver nedsat puls og muskelspændinger, stabilt
blodtryk og øget optag af D-vitamin (Ivarsson, 2011
og Adhemar, 2008).
Forskning viser desuden at motion i grønne omgivelser
har større effekt end motion i bylandskaber på blodtryk,
puls, selvværd og positive sindstilstande (Adhemar, 2008).
Professor Egil Martinsen opsummerer de generelle psykologiske
virkninger af fysisk aktivitet som livsudfoldelse,
leg og glæde, øget velvære efter aktivitet, overskud og
energi, bedre søvn, reduceret forbrug af beroligende
medicin, kreativ tænkning, bedre selvfølelse, bedre forhold
til egen krop og oplevelse af mestring (Miljøverndepartementet,
2009).
Det psYKisKe
I naturen er der mulighed for at være nærværende og
sanseligt tilstede. Det er svært ikke at være det, når vi
f.eks. lader os beruse af en duft eller en fantastisk udsigt,
forundres over et blad eller en bille, mærker vindens blide
berøring på kinden eller stenens varme på en solskinsdag
og forundres over hvor længe den har ligget eller hvor
langt den mon har rejst, eller når vi føler en form for
genkendelighed med træet der står fast forankret i jorden
og breder sig med sin krone, men alligevel er viklet sammen
med de omkringstående træer.
naturen kan ifølge hortonom Johan ottosson
(ottosson, 2011):
• Give følelse af sammenhæng
• Give følelsen af at være en del af noget
der er større end én selv
• Give rum og rammer for at refl ektere over sit liv
og den situation man står i
• Være symbolsk for mennesker
• Virke støttende på mennesker i krise
Hvilken type natur mennesker foretrækker at opholde sig
i og om det skal være sammen med nogen eller på egen
hånd afhænger ifølge professor og landskabsarkitekt Patrik
Grahn af vores behov og sindstilstand. Grahn mener, at
det sker i et samspil mellem menneske og natur, og at det
enkelte menneske i et grønt område kan fi nde mening og
betydning som hjælper dem i deres situation (Grahn, 2010).
det soCiaLe
Ifølge landskabsarkitekt Carina Tenngart Ivarsson påvirkes
vores adfærd udendørs mere af gruppens sammensætning
end af det fysiske miljø. Men vi bruger en kombination af
egne erfaringer, det fysiske miljø og andre mennesker til
at skabe den sociale stimulans og kontekst vi vil have
(Ivarsson, 2011).
at være sammen med andre i naturen
giver bl.a. mulighed for:
• At blive inspireret af andre og selv prøve af
• At være fælles om noget og at kunne trække sig
• Nødvendigt samarbejde f.eks. om at tænde et bål
• Uformelle samtaler
• At se nye sider og kvaliteter hos andre mennesker
som ikke ellers var synlige
• At være sammen
Det sociale kan være det element som gør at borgerne
fortsætter med aktiviteter de har startet. Bl.a. har naturvejleder
Karin Krogstrup på Læsø og sundhedscentret i
Odsherred gode erfaringer med, at grupper af borgere selv
fortsætter forløb efter introduktioner af 12 ugers varighed.
7

8
Hvorfor virker naturen?
Der er fl ere teorier som forklarer de positive effekter
af ophold i naturen. Her nævner vi et par. Teorierne er
inddelt i to grupper: en biologisk-genetisk og en psykologisk-relationsmæssig.
BioLoGisk-Genetiske teorier
En biologisk forklaring tager udgangspunkt i, at mennesket
er fysiologisk udviklet til en helt anden tilværelse, end
den vi lever i i dag. Takket være den fantastiske
evne til at tilpasse sig og lære, har vi på få
hundrede år gennemgået en samfundsmæssig,
teknologisk og kulturel revolution.
Men genetisk set har vi ikke udviklet
os meget i mange, mange tusinde år,
så vi er biologisk stort set
identiske med de mennesker,
der levede i
stenalderen.
Opmærksomheds/restitutions teorien er udviklet af forskerparret
Rachel og Stephen Kaplan. De mener, at vi har to
typer opmærksomhed - en rettet og en spontan. Den
rettede opmærksomhed kræver energi og koncentration
og er den vi primært benytter i bymiljøer. Den spontane
opmærksomhed er derimod ikke energikrævende, og den
er ofte i spil i naturen. Det betyder at hjernen kan slappe
af, rekreere og restituere, når vi er i naturen.
Professor Roger Ulrich er en af fortalerne for den
æstetisk-affektive teori. Han mener at vi instinktivt på
brøkdele af et sekund bedømmer omgivelserne ud fra
et overlevelsesmæssigt perspektiv. Naturlige omgivelser
giver æstetiske oplevelser som vi instinktivt vurderer
som trygge. Vores positive følelser øges, blodtrykket,
stresshormonniveauet og muskelspændingerne falder.
Det modsatte sker i miljøer med meget lidt natur, hvor
vi ikke kan stole på vores affekter (kropslige reaktioner
som sker ubevidst og instinktivt).
Biofi li-teorien, som er fremsat af Edward O. Wilson, går
på at vi har en særlig medfødt, genetisk præference for
natur og levende organismer.
PsYkoLoGisk
- reLationsmæssiGe teorier
Naturens åbne tiltale kalder dr. Scient. Bjørn Tordsson, det
særlige ved naturen. Ifølge Tordsson, har naturen ikke nogen
intention med os eller nogen iboende mening. Alligevel
er den fuld af udtryk. Det betyder bl.a. at vi i naturen kan
være som vi nu engang er. Det er et rum vi kan tolke os
ind i, og vi kan hver især vælge vores projekt i naturen.
Den svenske hortonom og forsker Johan Ottosson har
beskæftiget sig med mennesker i krise, og han har et andet
udgangspunkt i teorien om relationstrappen. Mennesker
i krise har svært ved at klare komplicerede relationer.
De har brug for mere grundlæggende og enkle relationer
som er tilpasset deres følelsesmæssige tilstand for at
komme gennem krisen.
Ottosson har 4 trin på relationstrappen: døde ting som
f.eks. sten, vækster f.eks. træer, dyr og mennesker. Nederst
på trappen er døde ting, som vi kan have de enkleste relationer
til, og øverst ligger andre mennesker med de mest
komplicerede relationer. Hvor langt nede på trappen man
skal starte afhænger af krisen karakter.
Læs mere
ottosson, J., Lundqvist, s. og Johnson, L. (2011).
Grön Entreprenör, naturupplevelse och hälse - forskningen visar vägen.
sveriges lantbruksuniversitet.
Wilson, e. e. (1984). Biophilia: The human bond with other species.
Harvard University press.
kaplan, r. og s. (1989). The experience of nature: A psychological perspective.
Cambridge University Press
tordsson, B. (2003). Å svare på naturens åpne tiltale. En undersøkelse
af meningsdemensjoner i norsk friluftsliv på 1900-tallet og en drøftelse
af friluftsliv som sociokulturelt fenomen. Dr, scient avhandling
Ulrich, r. (1983). Aesthetic and affective responses to natural environments.
in altman & ohlwill (eds.) Human Behavior and environment, vol 6.
plenum press, New York
9

10
Kom godt
i gang...
Hvordan kan naturen bruges i arbejdet for at fremme
sundhed og trivsel?”
Samarbejde på tværs af kommunale forvaltninger og
med ikke-kommunale aktører, institutioner, foreninger
og frivillige er en velafprøvet mulighed. Du fi nder forskellige
eksempler på de næste sider.
Hvis man vil skabe de bedste rammer for sundhedsfremme
og forebyggelse i naturen, bør sundhed ligge som en
rød tråd gennem alle kommunens forvaltninger. Centrale
aktører er såvel de forvaltninger der tager sig af borgerne
(ældre, sundhed, børn, social, unge og kulturforvaltningen)
som miljøforvaltningen og teknisk forvaltning, der står for
den overordnede planlægning af naturområderne samt er
vigtige aktører. Derudover er der en række andre oplagte
samarbejdspartnere:
• Naturvejledere (www.natur-vejleder.dk) - har stor
erfaring med aktiviteter i naturen og kan bl.a. hjælpe
med egnede naturområder, natur- og friluftsaktiviteter,
lokalkendskab og lokale netværk samt kurser.
• Private lodsejere - aftaler med skovejere, landmænd
og andre jordejere omkring brug af naturen.
• Naturstyrelsen (www.nst.dk) - forvalter af statsskovene.
Har samarbejde med mange kommuner og organisationer
omkring sundhedsaktiviteter.
• Organisationer, foreninger og klubber - både grønne,
patienter, frivillige, velgørende, idræt og interesse
organisationer/foreningen/klubber kan være mulige
samarbejdspartnere. De kan afhængig af hvem det
er bidrage med kendskab og kontaktmulighed til
særlige målgrupper, netværk, frivillig arbejdskraft,
lokal og naturkendskab.
• Virksomheder, erhvervsdrivende og andre private
aktører.
KURSER
Der er fl ere eksempler på at kommuner, forvaltninger, institutioner,
foreninger og frivillige har fået hjælp til at starte
eller udvikle egen praksis med et kursusforløb tilpasset
deltagerne. Sundhedsnetværket (www.natur-sundhed.dk)
eller den lokale naturvejleder (www.natur-vejleder.dk)
kan evt. hjælpe med kontakt til relevante kursusholdere.
NETVÆRK
Der fi ndes fl ere regionale og lokale netværk som beskæftiger
sig med natur og sundhed. Sundhedsnetværket
(www.natur-sundhed.dk) er et af dem. Netværket er landsdækkende
og åbent for alle interesserede. På netværkets
sider kan du bl.a. fi nde henvisninger til andre netværk.
Natur for dem som kan selv
For de borgere, der selv kommer
afsted, er der mange tilbud og
muligheder. For at få fl ere ud,
er det en mulighed at etablere
forskellige tilbud som aktiviteter
og støttepunkter. Dem er der
mange eksempler på. Herunder
fi nder du nogen af dem.
Læs mere
Hansen, K.H.J (2012).
Inspiration til friluftsplanlægning
- 46 ideer fra Danmarks
Friluftskommune.
Friluftsrådet
Kramer, U. (2012).
Udearealer for alle - sådan planlægges
et tilgængeligt udemiljø.
DS-håndbog 105:2012.
Forlaget Dansk Standard.
Lindemann, C. (2011).
Stier - inspiration til planlægning
og forvaltning. Friluftsrådet
(fi ndes også som pdf)
11

12
15
16
17
18 19
20 21
22
24
14
23
25
Eksempler
At bruge naturen pædagogisk stiller krav til den som skal
gøre det, og der findes ingen opskrift. Hensigten kan være
meget forskellig – f.eks. afslapning og rekreation, træning
og genoptræning, læring og formel uddannelse eller terapi.
Samtidig er det komplekst at udnytte de muligheder som
ligger i naturen, fordi mange faktorer spiller ind og bliver
afgørende for kvaliteten af oplevelsen.
Der er mange eksempler på forløb og tilbud i naturen
rettet mod forskellige borgergrupper. Vi har her forsøgt
at give et bredt billede af mulighederne med 12 eksempler,
som måske kan inspirere til aktiviteter i din kommune.
Vil du se flere eksempler og tilbud til andre borgere, så klik
ind på www.natur-sundhed.dk. Her kan du bl.a. læse om
uddannelse af trivselsambassadører i et udsat boligområde
ved Roskilde, lommeruter ved Vordingborg, en mobil app
produceret af spejderne, som skal lokke unge ud i naturen,
sommerlejr for traumatiserede flygtningefamilier i Odense,
Outdoor-mums ved Vejle, natur-ture for psykisk syge,
certificering af SFO til at bruge uderummet i Fredensborg,
sundhedssamtaler i naturen ved Hjørring, faldforebyggelse
for ældre og meget, meget mere.
Læs om...
Stress af i naturen .......................................................................... 14
Skovhjælpere .................................................................................... 15
Demente ............................................................................................ 16
Rygestop i naturen ........................................................................ 17
Udeskole og naturklasser .......................................................... 18
Dagpengemodtagere ................................................................... 19
Børnehaven i naturen .................................................................. 20
Trivsel i Kærehave .......................................................................... 21
Kræftramte ......................................................................................... 22
Friluftsliv for mennesker med funktionshæmning ........ 23
Genoptræning i naturen ............................................................ 24
På tværs af etnicitet ...................................................................... 25
13

14
Stress af
i naturen
Der er forskellige eksempler på projekter for stressramte i
naturen. Et af dem kører på Mariendals Haver under Århus
Kommune, Arbejdsmarkedscenter Syd. Her kommer ca. 75 %
af de langvarigt stress-sygemeldte videre med arbejde eller
omskoling. Tallet er højt sammenlignet med tilsvarende tilbud.
De første resultater af evalueringen viser, at borgerne får
det bedre og mestrer langt mere end ved start, ligesom deres
egen vurdering af arbejdsmarkedsparathed er signifikant stigende
viser undersøgelser fra Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus.
Mindfulnessinstruktør Søren Thoby og jobkonsulent
Mogens Andersen har siden 2007 kørt forløbet i samarbejde
med kommunens psykologer, fysioterapeuter og
sociallægen. Medarbejderne er repræsenteret med fag-
ligheder der støtter bedst muligt op om det målrettede
arbejde med hver enkelt deltager. På Mariendal bruger
de aktivt de stress-reducerende muligheder naturen giver.
Stort set al aktivitet foregår udendørs i skoven, ved
stranden og i haverne.
Forløbet er en blanding af undervisning og praktiske
øvelser i uderummet. Bl.a. indgår fysisk aktivitet og træning
som er tilpasset deltagerne samt mindfulness som en del
af værktøjskassen.
Forløbet er på 10 uger med efterfølgende virksomhedspraktik.
Der er ca. 12 deltagere som møder hver dag
mellem kl. 8.30-12.30.
mere info
www.amcsyd.dk (søg på Mariendal)
Arbejdsmarkedsrettet rehabilitering af alvorligt
stressramte. Delrapport 1, november 2012.
Udgivet af Århus Kommune.
Skovhjælpere
Arbejdsopgaver i naturen rummer ofte mange andre
muligheder og udfordringer end dem, udviklingshæmmede
normalt stilles overfor. Skovhjælperne får øget selvtillid og
selvværd, de får rørt sig mere, de fungerer bedre socialt, og
de får åbnet deres øjne for, at der også er brug for dem.
Desuden bidrager de udviklingshæmmede med ægte interesse
og godt humør som smitter af på skovens andre brugere.
Skovhjælperne startede i 2004 på Naturcenter Herstedhøje
som et samarbejde mellem naturvejleder Stephan
Springborg fra Naturstyrelsen og Christian Schwartzbach
fra Skov, Natur og Friluftsværkstedet. Ideen har nu bredt
sig til mange andre steder i landet.
Skovhjælpere er psykisk udviklingshæmmede, som arbejder
med praktiske opgaver i skoven. De er kontraktansat
normalt 28 timer om ugen til at udføre forskellige arbejdsopgaver,
som støtter andre borgeres brug af naturen.
Det kan f.eks. være at sørge for brænde og lave bål, lettere
skovarbejde, oprydning og rengøring, gøre grej klar, reparationer,
udføre og understøtte formidlingsopgaver og hjælp
til aktiviteter og arrangementer.
Arbejdsopgaverne er med til at kompetenceudvikle den
enkelte, og fokus er både på skovhjælperens personlige
udvikling og på gruppens udvikling. Når kompetencerne
udvikles, vokser selvværet, og selvtilliden får et løft, men
også skovhjælpernes sundhed forbedres ved det fysiske
arbejde og den friske luft. Desuden får de et netværk på
arbejdspladsen igennem de mange forskelligartede opgaver,
og ikke mindst udfordres deres psykiske aktivitet i et
hurtigt arbejdende samfund.
mere info
www.nst.dk (søg på Skovhjælper)
15

16
Demente
Samvær og aktiviteter i Skovdagcentret Eghjorten under
Hillerød Kommune bidrager til at styrke og vedligeholde
dementes mentale, sociale og fysiske ressourcer. Spadsereture
i naturen giver motion og træner balanceevnen og støtter
samtidig op om udvikling af nære, sociale relationer. Tilbuddet
giver desuden aflastning til de nærmeste familiemedlemmer,
mere ligeværdige samtaler i familien, og personalet oplever
øget velbefindende efter en dag på Skovcenteret.
Samværsgruppen er et tilbud til hjemmeboende demente,
hvor der er et miljø som både fysisk, psykisk og socialt er
skabt til den dementes behov og ønsker.
Samværsgruppen mødes 2 gange 3 timer ugentlig på
skovdagcentret Eghjorten. Der er plads til 8 borgere i
gruppen og 2 personaler fra Kirsebærbakkens plejedagcenter
deltager hver gang. Deltagerne hentes og bringes
med dagcenterets bus. Aktiviteter er primært gåture i
naturen, sang, musik og bevægelse og forskellige spil.
Formålet med tilbuddet er at styrke fysiske, psykiske og
sociale færdigheder, evner og ressourcer, stimulere livsglæde
og tryghed, hindre ensomhed og isolation og aflaste
pårørende.
Et forskningsprojekt viser at dagene i Skovdagcentret giver
deltagerne oplevelser af særlig positiv kvalitet, og at skoven
og naturen skaber et væld af sansemæssige impulser. Det
fysiske nærvær stimulerer til samtaler på kryds og tværs.
Især kvinderne fører mange dybe samtaler med hinanden
og med personalet på spadsereturene i skoven og rundt
på legepladsen (Swane 2004).
mere info
www.hillerod.dk (søg på Egehjorten)
Rygestop
i naturen
58 % af deltagerne er stadig røgfrie 6 måneder efter de
har deltaget på rygestopkurset “Rygestop - 100% frisk luft”
i Vordingborg Kommune. Det er næsten tre gange så mange
som landsgennemsnittet ved traditionelle rygestopforløb.
Kursister oplever, at deres abstinenser er mildere og anderledes
end ved tidligere traditionelle rygestop.
Naturvejleder Susanne Rosenild og rygestopkonsulent
Karen Hemmingsen har udviklet rygestopkonceptet,
der foregår forskellige steder i kommunens natur.
Kurset løber over 6 mødegange à 2½ time fordelt på
8 uger. Efterfølgende er der netværksmøder i naturen
for alle tidligere deltagere samt opfølgende samtaler
efter 3 og 6 måneder.
Kurset bygger på walk-and-talk konceptet, hvor deltagerne
går og får pulsen op samtidig med, at de snakker.
Derudover bruges bl.a. mountainbikes til adrenalinboost
og motivation af fysikken, og der er bål og stillestunder
til sociale grupperum og stressaflastning.
Dagens program er bygget op omkring:
• en deltagerrunde, hvor alle kan bidrage med deres
erfaringer, bekymringer og positive oplevelser i for-
bindelse med rygestoppet
• information om emner som hvordan bryder vi vaner,
fristelsesøjeblikke, brug af nikotinprodukter, sund kost,
mellemmåltider som et redskab til varigt rygestop,
hvordan man fastholder nye vaner
• Dagens rute og smags- og duftoplevelser samt hvor-
dan naturen kan bruges som motivation på vejen til
rygestop.
Erfaringerne viser at Rygestop – 100% frisk luft bl.a. giver
forbedret smags- og lugtesans, sanseoplevelse der hjælper
med til at fastholde motivationen for rygestoppet, mildning
af abstinenser, humør, energi, overskud og bedre søvn.
Swane, C. (2004).
Skovdagcentret Eghjorten i Hillerød
- naturens betydning for mennesker med demens
i relation til eksisterende forskning.
mere info
Rapport udgivet af Hillerød Kommune. www.vordingborg.dk (søg på Rygestop i naturen)
17

18
Udeskole
og naturklasser
Udeskole er en pædagogisk arbejdsform, hvor undervisningen
regelmæssigt foregår udenfor skolens mure – ofte i naturen
og grønne områder. Forskning viser at udover at eleverne arbejder
med fagene og lærer, så har udeskole betydning både
fysisk, psykisk og socialt. F.eks. har eleverne på en udeskoledag
mindre stresshormon i kroppen, de bevæger sig lige så meget
som på en skoledag med dobbeltlektion i idræt, de har flere
relationer både mellem og på tværs af køn, de bruger sproget
mere varieret, har mere taletid omkring faget end i inderummet
og så har både elever og lærere mere overskud og er
gladere efter en udeskoledag (Mygin,2005, Herholt, 2003
og Szczepanski, 2006).
En udeskoledag er faglig undervisning i skolens fag i uderummet.
Her supplerer ude- og indeundervisning hinanden.
Eleverne afprøver den teoretiske viden og de færdigheder,
de får indendørs, ved at arbejde konkret med dem i uderummet.
På den måde støtter og styrker undervisningen
ude den almindelige undervisning i klassen.
En undersøgelse viser at 300 skoler i Danmark arbejder
med udeskole på et eller flere klassetrin. (Bentsen, 2010).
mere info
www.udeskole.dk
Bendix, M. og Barfod, K. (2012)
Udeskole – viden i virkeligheden.
En kort vejledning om udeskolens praksis og didaktik
udgivet af Skoven i Skolen og VIA University College
(findes også som pdf)
Bendix, M. og Gretoft, H. (2003)
Slip dem ud – en vejledning om udeskole og naturklasser
udgivet af Skoven i Skolen og Københavns Kommune
(findes også som pdf)
UdeskoLe eLLer natUrkLasse?
Naturklassen tager udgangspunkt i naturen og
bruger den som pædagogisk rum, mens udeskolen
arbejder med virkeligheden mere bredt, og bruger
både naturen og kulturen som pædagogisk rum
(Bendix, 2003).
Dagpengemodtagere
Vordingborg kommunes Arbejdsmarkedssekretariat og
Sundhedssekretariat har i 2011 gennemført og evalueret
aktiveringsforløbet ”Aktive Skridt” for borgere tilknyttet
Jobcentret. Her indgår motion, ture i naturen og sundhedscoaching
som en del af tilbuddet i et aktiveringsforløb, der
skal hjælpe borgere tilbage på arbejdsmarkedet. Tilbuddet
er primært rettet mod sygemeldte. Formålet er, at deltagerne
nærmer sig raskmelding og styrker tilknytningen til arbejdsmarkedet.
Forløbet varer seks uger med mødepligt hver dag.
Det består af en individuel, coachende samtale, natur-
og oplevelsesture ( bål, stilleture, cykling, etc.) let motion,
kostvejledning, fysioterapeutisk træning, psykoedukation,
mindfulness – og ressourcecafe.
Arbejdsmarkedssekretariatet byder ind med den erhvervsrettede
del, mens Sundhedssekretariatet står for
den sundhedsfaglige del. I sundhedstilbuddet trækkes på
forskellige fagligheder f.eks. fysioterapeuter, psykologer,
naturvejleder og kost- og motionskonsulent.
Forløbet tager udgangspunkt i den enkelte borger.
Det er primært borgere med lettere psykiske lidelser
som depression og stress samt borgere med ryg, skulder
og knæproblemer.
Evalueringen viser bedre trivsel, mere humør og energi,
samt en bedring i selvvurderet aktuel arbejdsevne. Ifølge
deltagerne er det væsentligste udbytte motivation, håb,
selvtillid, socialt fællesskab og (gen)opbygning af sociale
kompetencer.
Erfaringerne viser at dialogen på tværs af sektorerne
er essentiel. Det tværsektorielle samarbejde, som i alle
kommuner kan være svært at implementere bl.a. grundet
forskellige lovgivningsmæssige områder, er p.t. under
strukturel omlægning.
mere info
Et engelsk studie viser, at borgere der er fysisk
aktive i naturen (f.eks. går, cykler eller løber)
forbedre deres mentale sundhed op til 50 %
mere end de som træner indendørs (Mitchell, 2013)
www.sundhed.vordingborg.dk
19

20
Børnehaven
i naturen
Forskning viser at børn der leger i naturlige omgivelser har
bedre motorik, bedre koncentrationsevne, udvikling og indlæring,
er mere fantasifulde og selvstændige og mindre syge.
(bl.a. Grahn, 2000 og Miljø-verndepartementet, 2009).
Der findes mange forskellige eksempler på skov- og naturbørnehavekoncepter.
I Lemvig Kommune har de haft en særlig
indsat rettes mod at inkludere fokusbørn I Lemvig kommunes
institutioner har de siden 2006 brugt naturen i indsatsen på
at inkludere fokusbørn.
I Lemvig kommune har de fra 2006-2010 arbejdet med
udviklingsprojektet Helt ude i skoven. Projektet har fokusbørn
som særlig målgruppe. Det er børn som i kortere
eller længere perioder kræver et ekstraordinært pædagogisk
fokus. Erfaringen fra et tidligere projekt var at nogen
fokusbørn fungerede bedre ude end inde. Særligt fysisk
aktive børn (ofte drenge) som har det svært med stille
indeaktiviteter, stille børn som ikke deltager ret meget,
viser svage initiativer og sjældent er med i lege og børn
som har dårligt udviklet motorik og derfor kommer til
at vælte og ødelægge ting.
Projektet havde 5 delprojekter: Natur og inklusion, Marte
Meo, AKT - adfærd, kontakt, trivsel, Forældresamarbejder
og Overgange. Hvert delprojekt bestod af et kort og et
lang uddannelsesforløb for institutionspersonale efterfulgt
af en udvikling af den pædagogiske praksis.
Målet med projektet var at nedbringe antallet af fokusbørn
men undervejs i forløbet ændrede det sig, fordi
institutionerne blev i stand til at klare flere problemer
og udfordringer selv, så de ikke behøvede visitere fokusbørnene
videre i systemet.
Projektet gav et fagligt løft på institutionerne, øget handlekompetence
og en værdifuld lokal udvikling af deltagernes
faglighed. Antallet af fokusbørn steg dog i projektperioden
sandsynligvis som følge af den øgede opmærksomhed.
mere info
Grundahl, T.H. og Larsen, J.P. (2010).
Helt ude i skoven. ViaSystime
MilliarDer
at spare
En svensk undersøgelse viser
at 6 mia. sek. kan spares hvert
år på livsstils- og aldersrelaterede
sygdomme, hvis den svenske
befolkning var mere fysisk aktive
(Svenskt friluftsliv, 2007)
Trivsel i
Kærehave
Kærehaveprojektet ved Ringsted er et eksempel på et sam-
arbejde mellem en privat lodsejer og en kommune om at skabe
bedre trivsel for borgerne ved brug af natur. De foreløbige
erfaringer viser, at besøgstallet i skoven er steget voldsomt,
at besøgene ligger jævnt fordelt over ugens dage og mange
forskellige borgergrupper benytter sig af de nye faciliteter og
tilbud. Projektet startede i 2012 som demonstrationsprojekt
og gennemføres i samarbejde mellem Ringsted Kommune,
Dansk Skovforening og skovejer Søren Paludan med involvering
af lokale organisationer, foreninger og frivillige.
Kernen i projektet er Kærehave skov som ligger 3 km
fra Ringsted centrum. I skoven er etableret en lang række
faciliteter, der støtter borgernes brug af skoven, bl.a. et
udbygget, handicapvenligt stisystem, en naturfitnessbane,
bålhytter, en grejbank, borde, bænke og hvilesteder, forskellige
rum i skoven og afmærkede ruter.
En stor del af kommunens borgere kommer i skoven på
egen hånd. Projektet har særligt fokus på de borgergrupper,
som er afhængige af at andre tager dem med i skoven,
dvs. børn, elever, ældre og handicappede.
En vigtig del af projektet er årskurser i skoven for pædagoger,
lærere, pleje- og sundhedspersonale, andre hjælpere
ansat i kommunen og frivillige. Her lærer deltagerne at bruge
skoven til ekstra læring, motion, socialt samvær og opladning
af batterierne for vidt forskellige grupper af borgere.
mere info
Skytte, E. og Einfeldt, M. (2012). Privat skov skal øge
Ringsteds trivsel udgivet på www.skovforeningen.dk
www.kaerehave-skov.dk
21

22
Center for kræft og sundhed København har siden 2009 haft
et fast tilbud om naturaktiviteter og forløb for kræftramte.
Erfaringen er at fysisk aktivitet og træning forlænger den
sygdomsfri overlevelse for patienter med visse kræftformer,
at træning i naturen tilføjer en ekstra dimension af frihed og
livsglæde som ellers kan være svær at finde i hverdagen og at
brug af naturen som træningsrum inspirerer til at fastholde
de gode vaner, deltagerne forsøger at tillægge sig under
kræftrehabilitering.
Fysioterapeut Jeanette Sander og Ditte Marie Olsen har i
samarbejde med naturvejleder Jes Aagaard, Naturstyrelsen,
Kajakhotellet og Moutain bike tours udviklet tilbuddene.
Der er to typer tilbud:
• 1-2 naturaktiviteter med forskellige temaer hver måned
• længere forløb over 1-3 måneder med kajak eller
mountainbike
Kombinationen mellem aktiviteter og forløb giver mulighed
for at deltage på det niveau man formår uanset arbejdstid,
” ...uanset hvad der sker i
verden med mig eller andre,
er naturen altid dér, og den
fortsætter sin gang. Det giver
en følelse af sikkerhed, når alt
andet er kaos. Bladene falder
af og nye vokser ud, og et eller
andet sted findes der en puls,
som altid slår...
”
Kræftramte Friluftsliv for mennesker
med funktionshæmning
alder eller begrænsningen i forbindelse med behandlingsforløb.
Naturaktiviteterne byder primært på nye oplevelser
fra by- og naturområder og man melder sig fra gang til
gang. Forløbene giver derimod mulighed for fordybelse,
mestring og et fast holdepunkt som bevirker, at flere efterfølgende
fortsætter med aktiviteten.
At være sammen med andre kræftramte, skaber forforståelse
og giver en oplevelse af at kunne være sig selv og
deltagerne føler sig trygge, fordi der altid er sundhedsfagligt
personale med, som har kendskab til deres sygdomsforløb.
Turene planlægges, så deltagerne bliver udfordret fysisk f.eks.
ved at komme på ture i kuperet terræn på mountainbike,
prøve at klatre i træer eller forsøge sig i en havkajak. Naturaktiviteterne
har haft stor tilslutning, og har for mange deltagere
flyttet grænser for deres tro på egen fysiske formåen.
Deltagerne reetablere modet og tilliden til egen bevægelse og
får nye indsigter og dermed en ny måde at forstå sig selv på.
mere info
www.kraeftcenter-kbh.dk
(under Aktiviteter/Fysisk aktivitet)
På Korup Skole i Odense har elever med indlæringsvanskeligheder
siden sommeren 2010 holdt skole ude i skoven hver
anden uge. Erfaringerne viser at eleverne har fået lettere ved
at koncentrere sig og huske det de lærer, de er blevet roligere,
de har udviklet sig både grov- og finmotorisk, der er færre
konflikter og det sociale miljø i klassen er blevet meget bedre.
Alle dage i heldagsklassen begynder med en times faglig
undervisning indendørs. Her er der ikke længere problemer
med at arbejde koncentreret og sidde stille. Efter første
time rykker resten af skoledagen udendørs. Hele året er de
omkring 10 elever fra 4-7 klasse, 2 lærere og 1½ pædagog
i skoven, hvor de bliver undervist i skolens fag kombineret
med en lang række friluftsaktiviteter som bål, jagt på smådyr
i skovbunden og træklatring.
Eleverne havde før svært ved at koncentrere sig og at
overføre den viden de fik, til andre emner. Sådan er det
ikke længere. Det fag-faglige niveau vurderes at være
mindst lige så godt som for tilsvarende klasser. Udgangspunktet
er at give eleverne konkrete erfaringer og succesoplevelser,
som giver lyst til at lære mere.
Elever arbejder også bedre sammen end tidligere. De lærer
af hinanden, hjælper og tage ansvar for hinanden.
mere info
TV indslaget Udeskole er en succés fra TV2 Fyn,
28. december 2011 (ligger på nettet).
Soulie, T og Therkildsen, B. (2011).
En antologi om rehabilitering, habilitering,
specialpædagogik, socialpædagogik og fritid
udgivet af Handicapidrættens Videnscenter.
23

24
Genoptræning
i naturen
Odsherred Sundhedscenter, Naturstyrelsen og Odsherred
Naturskole startede i 2010 projektet: Natur og Sundhed i
Odsherred. Målet var at inddrage naturen både til rehabilitering,
genoptræning og arbejdet med sociale interventioner.
Et af de tilbud som er blevet videreudviklet i projektet er
”Gå med livsstilsteamet”. Erfaringerne er at sundhedspersonalet
har fået motivation og inspiration til at inddrage andre
elementer i gåturen, end konditionstræning, at deltagerne opdager
at træning ikke behøver at foregå i et træningscenter,
at alle kan være med i eget tempo og udføre øvelserne i det
omfang de kan samt at der opstår et godt fællesskab.
”Gå med livsstilsteamet” er Sundhedscenterets tilbud til
borgere i kommunen, som er tilknyttet Livsstilsteamet,
Rygcenteret eller Misbrugsteamet. Deltagerne mødes en
gang om ugen. Foruden gåturen er der fælles opvarmning
og afslutning med en kop kaffe og evt. frokost, som kan
købes i Sundhedscafeén. Deltagerne opfordres til selv at
går to gange mere i ugens løb og til at bruge naturen som
træningsredskab i egen have, på stranden eller i skoven.
Gåturen har med projekt natur og sundhed udviklet sig
til en anderledes gåtur, hvor det ikke længere kun handler
om gangdistance, tempo og konditionstræning. Nu inddrages
leg og sjov, psykisk sundhed og træning af muskler
og balance. Det er også blevet en naturlig del af gåturen
at bruge træstammer, kantsten og bakker i terrænet til
øvelser og at inddrage sansning af farver, lys, lyd og lugte i
skoven og elementer af mindfuldness, vejrtræningsøvelser
og afspænding.
Sundhedspersonalet arbejder desuden målrettet på at
holdene bliver selvkørende efter en periode.
mere info
Britiske studier viser, at etniske
minoriteter med ikke-vestlig
baggrund bruger naturen
mindre hyppigt. Tendensen
kan vendes, men det kræver,
at man identifi cerer barriererne
og fi nder strategier til at minimere
dem (Jensen, F.S., 2012).
På tværs
af etnicitet
I Hastrupparken ved Køge er etableret 13 nye nyttehaver.
De ligger som en grøn oase mellem lejlighedsbygningerne i
boligkomplekset. Nyttehaverne, som er højbede i solidt træ,
er startet op i 2012 af Køge Boligselskab under projektet
”Hastrupparken ser grønt”. Her kombineres miljø, udeliv,
fællesskab, integration, gode hjemmedyrkede råvarer, kost og
sundhed. Projektet skal bidrage til det sociale liv i området og
styrke interessen for økologi og sund livsstil.
Nyttehaverne bruges og passes af familier i boligområdet.
11 familier og 16 børn er foreløbig med i projektet. Der
er venteliste til fl ere bede og til foråret udvides med 13
ekstra højbede. Gruppen af engagerede beboere spænder
bredt over både alder og etnisk baggrund. De yngste gartnere
er Hastrupparkens unge beboere mellem 8 og 13 år,
som passer to nyttebede med hjælp fra aktivitetsmedarbejderen
i Køge Boligselskab, Osama Mohamad.
Foruden etablering og drift af nyttebedene, er der afholdt
sund-kost arrangementer med madskole, gæstekokke og
fælles-spisning. Arrangementerne har resulteret i udgivelsen
af en kogebog med beboernes egne sunde opskrifter. Udover
sundhedsinitiativerne har en gruppe af børn og unge
dannet en miljøgruppe, der mødes en gang om ugen og
samler affald i boligområdet.
Målet med projektet er, at styrke det sociale liv i området
og sammenholdet i de enkelte familier, at tilføre boligområdet
fl ere faciliteter og give det et visuelt og mentalt løft,
at gøre de voksne i Hastrupparken mere synlige for deres
børn og at inspirere til en sund og bæredygtig livsstil.
Nyttehaven er bygget af beboere og unge fra produktionsskolen
i Køge. Der er nedsat en bestyrelse af interesserede
beboere, som har ansvar for organisering af ventelister,
indkøb af redskaber, løsning af evt. opståede problemer
mv. Samarbejdsparterne i projektet er bl.a. naturvejledere
fra Det Grønne Hus, Køge Kommune, produktions-skolen,
beboerrådgiver og medarbejdere fra boligselskabet.
Udviklingsprojekt Natur og Sundhed i Odsherred.
Rapport og bilag udgivet af Odsherred Kommunes
Sundhedscenter på www.sundhedscenterodsherred.dk
mere info
(under Projekter) http://www.kbs.dk (søg på Nyttehaver)
25

26
Referencer
adhemar, a. (2008).
Nature as clinical psychological intervention:
evidence, applications and implications.
Kandidat afhandling, psykologisk institut,
Århus Universitet.
Bendix, m. og Gretoft, H. (2003)
Slip dem ud – en vejledning om udeskole
og naturklasser udgivet af skoven i skolen
og Københavns Kommune i 2003.
Bentsen, p. (2010).
Udeskole: outdoor teaching and use of green
space in Danish schools. ph.d.-afhandling.
Københavns Universitet, Denmark.
Grahn,P. (2000).
Børns Udeleg - Betingelser og betydning.
Børn og Unge.
Grahn, P. (2010).
Därför mår vi bra I natur och trädgård.
i: Grahn, P m.fl. Alnarpsmetoden. Trädgårdsterapi.
Att ta hjälp av naturen vid stress och
utmattning. Bokförlaget Bonnier existens.
Herholdt, l. (2003).
Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster
- en undersøgelse af det danskfaglige
potentiale i udeundervisningen i naturklassen
på Rødkilde Skole. Danmarks pædagogiske
Universitets Forlag.
ivarsson, C.t. (2011).
Första och utveckla platser för goda upplevelser.
i: ottosson, J. m.fl. Grön Entreprenör,
Naturupplevelse och hälse - forskningen visar
vägen. sveriges landbruks-universitet.
Jensen, f. s. m.fl. (2012).
Friluftslivets samfundsværdi. Oplevelser
og aktiviteter i naturen er vigtige goder.
Udgivet af Miljøministeriet.
miljøverndepartementet (2009).
Naturoplevelse, friluftsliv og vår psykiske helse.
rapport fra det nordiske miljøprosjektet
”Friluftsliv og psykisk helse”.
Miljøvern-departementet i samarbejde
med Nordisk Ministerråd.
Mitchell, r. (2013)
Is physical activity in natural environments better
for mental health than physical activity in other
environments? social science and Medicine.
issn 0277-9536 (doi:10.1016/j.socscimed.
2012.04.012) (in Press)
Mygin, e. (2005).
Udeskoleundervisning i folkeskolen.
Et casestudie om en naturklasse på Rødkilde
Skole og virkningerne af en ugentlig obligatorisk
naturdag på yngste klassetrin i perioden
2000-2003. Museum tusculanums forlag og
institut for idræt, Københavns Universitet.
ottosson, J. m.fl (2011).
Grön Entreprenör, Naturupplevelse och hälse -
forskningen visar vägen. sveriges landbruksuniversitet.
stigsdotter, U. m.fl. (2011).
‘Stressed individuals’ preferences for activities
and environmental characteristics in green
spaces. Urban forestry & Urban Greening,
vol 10, nr. 4, s. 295-304
svenskt Friluftsliv (2007)
Brist på motion kostar samhället
6 miljarder om året. Folder udgivet
på www.svensktfriluftsliv.se
swane, C. (2004).
Skovdagcentret Eghjorten i Hillerød
- naturens betydning for mennesker med
demens i relation til eksisterende forskning.
rapport udgivet af Hillerød Kommune.
szczepanski, a. (2006).
Sundhed og udendørspædagogik.
i: akselsen, K. & Koch, B. (red.),
Sundhed, udvikling og læring:
Professionelle perspektiver på børn
og unges sundhed (s. 105-130).
København: Billesøe og Baltzer.
Mere Info
På www.natur-sundhed.dk finder du bl.a.:
• flere eksempler på aktiviteter og projekter
for forskellige borgergrupper
• henvisning til anden relevant litteratur
• link til hvor du kan finde flere ideer og inspiration
• kontakt til Sundhedsnetværket
fakta oG forskninG
om sUndHed oG natUr
Friluftslivets samfundsværdi. Oplevelser og aktiviteter
i naturen er vigtige goder af Jensen, f. s. m.fl.
Udgivet af Miljøministeriet (2012).
Frisk i naturen. Et nordisk projekt.
Udgivet af det nordiske projekt Frisk i naturen
og deres samarbejdspartnere (2012).
Naturen som kraftkälla.
Om hur och varför naturen påverkar hälsan
Udgivet af Naturvårdsverket (2006).
publikation om fakta om friluftslivet udgivet af
Friluftsrådet (2013). in press. (Findes som pdf på
www.friluftsraadet.dk/fakta efter 20. april 2013).
SUSY Grøn: Brug af grønne områder og folkesundhed
i Danmark – opsummering af et tværvidenskabeligt
forskningsprojekt mellem Skov & Landskab og Statens
Institut for Folkesundhed. Bentsen, P. m.fl. (2011)
skov & landskab
Naturoplevelse, friluftsliv og vår psykiske helse.
rapport fra det nordiske miljøprosjektet
”Friluftsliv og psykisk helse”.
Udgivet af Miljøverndepartementet
i samarbejde med nordisk ministerråd (2009).
Grön Entreprenör, Naturupplevelse och hälse
- forskningen visar vägen.
af ottosson, J. m.fl (2011).
sveriges landbruksuniversitet.
27

Dette hæfte giver viden om naturens betydning for
vores sundhed og livskvalitet og inspiration og ideer
til hvordan naturen kan bruges til bedre sundhed
og trivsel for mange forskellige borgergrupper.
Aktiviteter i naturen kan både være stillesiddende
eller meget aktive, og de kan stimulere både fysisk,
psykisk og social sundhed.
Hæftet henvender sig primært til alle landets
kommuner på tværs af forvaltningerne, til mulige
samarbejdspartnere f.eks. patientorganisationer,
idrætsklubber og andre frivillige i organisations
eller privat sammenhæng samt til ledere, politikere,
planlæggere og medarbejdere der arbejder med
sundhed og trivsel for borgerne.