BOX 334 40s juni 2009

VELKOMMEN TIL BOX 334 MED TRIN, TRADITIONER OG FORMÅLSERKLÆRING 

Redaktørens side 4 

Stadig agnostiker 5–6 

Månedens Qvist 6 

Formålet med BOX 334 7 

Dette er AA – også, 17 8–11 

Om møder 11 

Service i York 12–14 

Hovedservicekontoret 15 

Servicekonference 2009 16–17 

Tradition 11 18–24 

Materiale er lånt fra Grapevine, Som Bill ser det, Gavelstad-seminar og Qvist. 

Desuden bidrag fra Hans Peter, Lone, Susanne, Jes, Bjarne, Arne, Jeppe E (forsiden), 

Gert, Marianne, Tove, Helle, Region Syd og Werner m.fl. 

Udgiver: Hovedservicekontoret, Thorsgade 59, 2200 København N 

Tryk: Idon Tryk 

Juni 2009 

Redaktion: Arne N, Bjarne T, Hans Peter H, John P, Kjeld J, Lone W, 

Ole P og Susanne J 

E-mail: box334@anonyme-alkoholikere.dk 

Jes om 11. tradition 25–27 

Nyt fra Region SYD 28–29 

Landsmøde på Bornholm 30 

Nordisk Møde 2009 31 

Telefonvagten 32 

Telefonvagten fortæller 33 

Rapport fra LIv 34–35 

Stevns Træf 2009 36 

Som Bill ser det 37 

Abonnement 38 

Løssalgspris: 30 kr. – bladet købes gennem AA Bogsalg – se i øvrigt side 38 

Næste BOX 334 udkommer ca. 1. august 2009 

Indlæg, der ønskes optaget, sendes til eller afleveres på Servicekontoret, Thorsgade 

59, 3. Indlæg kan også mailes til box334@anonyme-alkoholikere.dk 

Anfør dit navn på indlægget, redaktionen skal kende det. Ønskes (for)navn ikke bragt 

i bladet, er det OK. Husk at anføre det. 

Sidste frist for indlevering af materiale til næste nummer: 1. juli 2009 

Artikler, der bringes i BOX 334, behøver ikke at være udtryk for AA's holdning, 

men da AA ikke tager stilling til stridsspørgsmål, vil indlæg af kontroversiel art 

ikke kunne forventes bragt, jf. i øvrigt AA's formålserklæring samt 10. tradition. 

i BOX 334 deler vi erfaringer – ikke aggressioner 

JUNI 2009

Redaktørens side 

4 

Kære læsere 

AA’s grundlæggere vidste fra begyndelsen, hvor vanskeligt det kan 

være for drukkenbolte at acceptere det åndelige udgangspunkt for 

programmet. 

»At blive dømt til en alkoholisk død eller at leve på et åndeligt 

grundlag, er ikke altid et let alternativ at blive stillet over for,« som 

Store Bog siger. »For en person, der føler, at han er ateist eller agnostiker, 

synes et sådant alternativ umuligt«. At bryde denne følelse af 

umulighed kræver et spring af tro, som for mange af os begynder med 

at have tillid til andres erfaringer. 

Ved at høre andres historier om frigørelse fra alkoholisme, begynder 

vi at tro, at vi også kan komme os. Ved at se AA’ere finde sindsro i 

en magt, de virkelig vælger for sig selv, så begynder vi 

at have tillid til, at selv de af os, der ikke er afhængige 

af religion eller usynlige kræfter, kan forblive ædru 

ved blot at praktisere de åndelige principper i AA. 

For nogle er det et spørgsmål om at opretholde en 

klar skelnen mellem religion og åndelighed og opfordre 

andre til at gøre det samme, jeg har engang hørt 

én sige: »Når jeg går til et AA-møde eller arrangement, 

vil jeg gerne høre, hvordan Gud (ikke nogens 

religion) hjælper ham eller hende til at holde sig sober. Jeg vil gerne 

vide, hvilke værktøjer andre bruger i deres åndelighed til at vokse 

og leve en mere fredfyldt eksistens«. Jeg har tillid til, at du vil finde 

lignende værktøjer i dette spørgsmål. 

Det er denne form for erfaring, man kan læse i AA’s litteratur, høre 

på AA-møder, eller som jeg lige har læst et indlæg om i det amerikanske 

AA-blad Grapevine. 

Jeg kan virkelig spejle og se mig selv i den og har valgt at oversætte 

den til dansk. Den hedder Stadig agnostiker (fritænker) efter alle 

disse år og bringes side 5–6. I fællesskab – Bladsmøreren 


5 

Stadig agnostiker efter alle disse år 

Trin, service og fællesskab 

holder en oldtimer ædru 

Da jeg blev ædru i 1975, havde jeg mange år før besluttet, at: 1) Der 

var ingen Gud og 2) Selv hvis der var én, ville han sikkert ikke 

have noget at gøre med mig. 

Så jeg fandt det meget vanskeligt på møderne, når jeg fik fortalt, at 

jeg måtte tro på Gud, eller jeg ville drikke igen. Når nogen talte om 

hans eller hendes forhold til Gud, skiftede mit indre straks til »Afbryd«. 

Jeg kunne ikke tro, at fornuftige, forstandige mennesker kunne tro 

sådan noget sludder! 

Jeg udholdt et antal måneder i komplet elendighed ved at fremsige 

en bøn hver nat om, at jeg ikke ville vågne op om morgenen, og græd 

hver morgen, fordi jeg vågnede op (mere bevis for, at bøn ikke virker, 

kunne jeg ikke få!). 

Jeg følte mig ikke hjemme i AA i lang tid. Jeg gik ind til mødet, og 

to personer grinede gennem hele lokalet, jeg vidste med sikkerhed, at 

det var mig, de grinede ad. 

Oldtimerne blev ved med at fortælle mig, at »Jeg spildte mere, end 

du nogensinde drak, du er ikke en rigtig alkoholiker« (det var sandsynligvis 

rigtigt, at de har spildt mere, end jeg drak!). 

På én eller anden måde blev jeg ved med at blive bedt om at læse 

Traditionerne op ved møderne, sandsynligvis fordi jeg kunne udtale 

»selvstændighed« og »anonymitet« uden at snuble. 

Jeg har formodentlig læst dem 20 gange, før jeg fik fat i Tredje Tradition, 

som fortæller mig, det eneste krav for medlemskab er et ønske 

om at holde op med at drikke. Jeg begyndte at føle mig bare en 

anelse mindre udenfor. 

Efter cirka et års ædruelighed kom min første jul, jeg var til et 

møde. Efter at vi havde rengjort kopper, underkopper og askebægre, 

samledes nogle af os omkring klaveret og begyndte at synge julens 

sange. Da vi sang, »I’m Dreaming of a White Christmas (Jeg drømmer 

om en hvid jul)« dæmrede det for mig, hvor meget jeg der nød at 

synge sangen med alle de andre, på trods af mit had til kulde og sne 

og is. * 


6 

Så indså jeg også, at jeg godt kunne nyde at sige en bøn til alle uden 

nogen tro på det. Efter cirka 2 år som ædru forlangte min mand skilsmisse. 

Jeg var fortvivlet, og ud af ren 

og skær modløshed begyndte jeg at 

sige »Din vilje ske ikke min«, og jeg 

gjorde det igen og igen. Jeg begyndte 

at føle en vis lettelse. Dette var min 

første erfaring med, at jeg ikke behøver 

at tro for at få resultater fra bøn. 

Nu omkring 33 år senere er jeg stadig 

agnostiker. Jeg ved stadig ikke, hvad 

der er eller ikke er. Når det i 3. trin hedder, »Gud, som vi forstod 

ham«, ved jeg, at jeg sandsynligvis aldrig virkelig vil forstå det, og det 

er OK. 

For mig får bøn og meditation mig til at føle mig meget bedre og 

hjælper mig til at leve et meget fornuftigere, gladere og mere tilfredsstillende 

liv. At arbejde med trinene har været et mirakel for mig. At gå 

til møder holder mig fast i følelsen af at være »en del af«, som gør at 

servicearbejde virker. 

Så jeg har planlagt at fortsætte med at gøre, hvad der fungerer bedst 

for mig. 

Ann M. Phoenix, Ariz 

(Grapevine April 2009 – På dansk ved Bjarne T) 

JUNI 2009 

– Det er muligt, du 

har opfundet et 

køretøj, der går 62,7 

km på literen, men 

næste gang vil jeg 

hellere gå, når vi skal 

i teateret, Manfred!

7 

Formålet med BOX 334 

(inspireret af »The AA Grapevine Statement of purpose«) 

BOX 334 er et dansk tidsskrift for Anonyme Alkoholikere. Skrevet, redigeret, 

illustreret og læst af AA-medlemmer og andre interesserede i AA-programmet 

til at restituere sig fra alkoholisme, BOX 334 er en livline, der forbinder den 

ene alkoholiker til en anden. 

Almindeligt kendt som »mødet mellem møderne – eller et møde på tryk«. 

BOX 334-bladet kommunikerer erfaring, styrke og håb fra sine bidragydere og 

afspejler et bredt geografisk spektrum i en strøm af AA-erfaring til helbredelse, 

enhed og service. 

BOX-bladet understøttes gennem abonnementsalg og yderligere indtægter 

fra salg til grupper. AA Danmark fremsender gratis et nummer til hver AA-gruppe 

i Danmark for herigennem at fremme bladet og information udsendt gennem 

bladet. Bevidstheden om, at hvert AA-medlem har en individuel måde at 

arbejde med programmet på, gennemsyrer siderne i BOX 334, og i hele sin historie 

har bladet været et forum for forskellige og ofte divergerende udtalelser 

af AA-medlemmer fra hele landet. 

Artikler er ikke tilsigtet eller beregnet til at være erklæringer eller udtalelser 

for AA’s politik, ligesom offentliggørelsen af en artikel heller ikke nødvendigvis 

indebærer tilslutning fra enten AA eller BOX 334. 

Som Bill W. udtrykte det i 1946 om det amerikanske sidestykke til BOX 334: 

»The Grapevine bliver et talerør for Anonyme Alkoholikeres bevægelse. 

Dets redaktører og medarbejdere vil primært være ansvarlige over for AAbevægelsen 

som helhed – inden for rammerne af venlighed og god smag vil 

Grapevine yde perfekt ytringsfrihed på alle spørgsmål, der direkte vedrører 

Anonyme Alkoholikere. Ligesom AA-bevægelsen er at spejle, vil der være et 

centralt formål: Grapevine vil forsøge at bringe AA-budskabet til alkoholikere 

og praktisere AA-principperne i alle deres anliggender.« 

BOX 334-udvalgets beføjelser i henhold til 

AA Danmarks Strukturhåndbog: 

Redaktionelt ansvar over for indkomne indlæg. Selv tage beslutninger, 

der alene vedrører bladet inden for de grænser, udvalgets samvittighed og 

ansvarlighed giver. 

Artikler, der bringes i BOX 334, behøver ikke at være udtryk for AA’s 

holdning, men da AA ikke tager stilling til stridsspørgsmål, vil indlæg af 

kontroversiel art ikke kunne forventes bragt, jf. i øvrigt AA’s formålsparagraf 

samt 10. tradition. 

I BOX 334 deler vi erfaringer – ikke aggressioner 


8 

Syttende afsnit i artikelserien 

Hvad er AA – også? 

Landsdækkende 

Informationsudvalg 

LIv 

Information om AA i Danmark havde i mange år en meget lav profil. 

Fællesskabets medlemmer havde forholdsvis kort ædruelighed, og der 

var ikke erfaring at trække på. Der var også det med anonymiteten, 

som måske kunne være farlig at bryde. 

I 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne var der dog nogle modige 

AA’ere, som på eget initiativ stod frem med information på uddannelsessteder, 

arbejdspladser og lignende. Enkelte bøger blev udgivet af 

AA’ere. Nogle få steder blev der afholdt åbne informationsmøder med 

invitation til omliggende samfund. 

Deuden kom der også i 1980’erne gang i oversættelse af GSO-godkendt 

AA-litteratur. Disse spæde initiativer var dog af meget stor betydning 

for, at ønsket om at AA skulle blive mere synlig voksede. 

Der blev trukket på erfaringer fra udlandet og den litteratur, der 

kunne hentes fra andre lande – især USA. 


9 

I oktober 1988 fik AA sit første Servicekontor i Baldersgade 8 A, 

2.th (over gården), og den 14. maj 1989 åbnede AA’s telefonservice, 

men kun ud fra Servicekontoret. 

Telefonvagterne skulle derfor bo indenfor rimelig afstand fra Servicekontoret. 

De blev vel AA’s første »ansigter« ud til offentligheden. 

Ude i landet blev der efterhånden vedrørende service og information 

talt om »københavneri«. 

I 1995 blev det på servicekonferencen vedtaget, 

at AA i Danmark blev inddelt i 8 regioner (i 

2001 ændret til 6 regioner). I disse regioner oprettedes 

informationsudvalg, som efter nogle år 

sluttede sig sammen i IRI – det Interregionale 

Informationsudvalg, som bestod af en formand 

og en repræsentant fra hver regions infoudvalg 

samt den telefonvagtansvarlige. 

I IRI opstod der en gejst og glæde ved at inspirere og støtte hinanden 

til at udbrede kendskabet til AA. AA blev i stand til at fremstå udadtil 

på et klarere grundlag og i højere grad byggende på erfaringer. 

IRI blev i 2004 et udvalg under Hovedservicerådet og ændrede navn 

til »Landsdækkende Informationsudvalg – LIv«. 

Specielt i den tid IRI og LIv har eksisteret, har der været en mærkbar 

udvikling af information om AA ud til offentligheden. Det har været 

en spændende og rigtig god oplevelse af følge arbejdet i LIv på 

nært hold. 

Møderne har altid været præget af initiativrigdom, fællesskabsfølelse 

og stor glæde ved at være med til at udbrede kendskabet til AA. 

Mottoet har altid været »Som AA’ere skal vi være anonyme, men AA 

skal ikke være anonym«. 

I 2007 blev det endog årets slogan i AA internationalt, men udtrykt 

så enkelt: 

Anonym, men ikke usynlig 


*

10 

LIv holder møde 4–6 gange om året på skift i regionerne. Der har 

været rigtig mange initiativer i de enkelte regioner til gensidig inspiration 

regionerne imellem, og det giver styrke at kunne bygge på hinandens 

erfaringer. Det har dog været lidt svingende med tilslutningen til 

informationsarbejdet i de enkelte regioner. 

Et stærkt indtryk er det at opleve, at de, der først har vovet sig ind i 

infoarbejdet, bliver begejstrede for at opleve, »at vore erfaringer kan 

gavne andre«, og som regel gerne fortsætter – og så er der rigtig god 

ædruelighed i det. Selvfølgelig skal LIv’s arbejde være baseret på 12 

trin, 12 traditioner, 12 koncepter, GSO-retningslinier og godt kendskab 

til AA-litteraturen – så vel bøger som pjecer og foldere. 

Senest har HSR godkendt skriftet »AA og offentlig information«. 

Det er oversat fra svensk og tilrettet danske forhold. Det giver en rigtig 

god beskrivelse af, hvordan AA i dag informerer til offentligheden. 

En væsentlig del af info-arbejdet er at påvirke/nedbryde de mange 

fordomme og holdninger, der er i samfundet til alkoholikere og alkoholisme. 

Det vil føre for vidt at beskrive alle de forskellige aktiviteter, 

der nu udvirkes ud fra LIv og de regionale informationsudvalg rundt 

om i Danmark, men nogle skal dog anføres: 

+ fremlæggelse af foldere 

+ information på uddannelsesinstitutioner, 

arbejdspladser, skoler og kommunale institutioner 

+ lægekuverter 

+ oprettelse af faste ugentlige tider 

for information på AA-mødesteder, hospitaler m.v. 

+ deltagelse med stand ved synliggørelsesarrangementer 

+ deltagelse med stand i festivals 

f. eks. Skanderborgfestivalen 

+ deltagelse med stand i forbindelse med 

udstilling i Bella Center ved de årlige Lægedage 

+ give interviews til journalister, 

der skriver artikler om alkoholisme 

+ give interviews til studerende, skoleelever m. v. 

+ udsende tilbud om information til relevante målgrupper 

+ afholdelse af info-seminarer 

+ udarbejde infomateriale om info internt til AA-grupper 

+ samarbejde med ikke-alkoholikere 


11 

Sidst men ikke mindst har LIv – efter godkendelse på Servicekonferencen 

2008 – udvirket fremstillelse af en lille film, som har været vist 9 

gange i maj måned i år som indslag i OBS i TV. 

Det er første gang, AA er gået så direkte ud i medierne med information. 

Det bliver spændende at se virkningen på f. eks. henvendelser 

til AA. 

Alt LIv’s virke går ud på – gennem oplysning – at udbrede kendskabet 

til AA og dermed forhåbentlig blive til gavn for den lidende alkoholiker. 

Kærlig hilsen 

Hans Peter 

Om møder 

Fra tid til anden får BOX-redaktionen forslag om at bringe gruppeændringer 

– mødetider, mødedage, lukning, nye møder m.m.m i 

BOX-bladet – og det vil vi da utrolig gerne. 

Desværre får vi ikke automatisk disse informationer – medmindre 

gruppen/gruppens ansvarlige sender dem direkte til os (selvfølgelig 

– eller samtidig med – at disse tilgår mødelisteansvarlige på Hovedservicekontoret). 

Det er lige så vigtigt at melde ændringer, lukninger 

som tilmelding. 

Husk der kan dukke en person op ved mødelokalet med sidste 

mødeliste og kun finde lukket dør, hvis ikke der er sendt besked til 

Hovedservicekontoret. 

Får AA-data besked, vil der hurtigt ligge en ny opdateret mødeliste 

på Anonyme-Alkoholikeres hjemmeside, medens den opdaterede 

papirudgave kun udsendes 3 gange årligt med BOX 334. 

Med dette blad følger mødelisten, hvorfor der ingen er med bladet i 

august, hvor det ville være rart at kunne bringe diverse nye gruppeoplysninger, 

men ingen oplysninger bringes, hvis ikke der er nogen, 

der gør os opmærksom på ændringerne. 

BOX 334 bliver ikke bedre end de informationer, vi modtager 

Susanne J 


12 

Service i York 

Jeg har været så heldig at få lov til at deltage i Englands Servicekonference 

og er lige kommet hjem. Oplevelsen var forrygende og, må jeg 

indrømme, både fyldt med gode oplevelser, men også lidt pinefuld. 

Gode oplevelser fordi det i sig selv er stort at få lov til at være sammen 

med 150 ædru alkoholikere fra fredag til søndag, men også meget 

lærerigt at være sammen med nogle AA’ere, der er så ædru. 

Jeg synes, jeg har været sammen med AA’ere, der ikke lever vores 

program – men er vores program. Og det virker meget stærkt på mig 

at se, hvor langt vi kan nå i vores helbredelse ved anvendelse af hele 

vores program. 

Jeg har også igen oplevet (jeg deltog også sidste år), hvor langt AA i 

England er nået med deres servicearbejde. Og det er i disse oplevelser 

det pinefulde fremtræder – for hvor har jeg meget at lære, og hvor har 

vi som Fællesskab meget at lære. 

Det positive er jo selvfølgelig, at jeg er på vej, og at jeg gennem mit 

arbejde med programmet vokser, og at mit servicearbejde er et væsentligt 

bidrag til min fortsatte udvikling og vækst. Sådan er det også 

med service i Danmark. 

Vores Fællesskab udvikler sig også dag for dag, og selv om jeg nogle 

gange synes, det er en langsommelig proces, så er vi på vej, og vi går i 

retning af mere arbejde med vores egentlige formål at holde os selv 

ædru, men også at give budskabet videre til den lidende alkoholiker, 

som er det absolutte fokus for alt servicearbejde i England. 


13 

Jeg deltog i servicekonferencen på lige fod med de delegerede – 

dog uden stemmeret – og i den komité, hvor jeg var, skulle vi bl.a. 

tage stilling til følgende spørgsmål: 

Vil en bedre forståelse af anonymitet 

give os mulighed for at blive mere effektive 

i arbejdet med at bringe budskabet videre 

til den lidende alkoholikere? 

Svaret fra komiteen var et entydigt og enstemmigt JA. Begrundelsen 

for dette ja blev argumenteret med,, at det var komiteens indtryk, at 

mange AA’ere gemmer sig bag anonymitetsprincippet og bruger retten 

til anonymitet som en undskyldning for ikke at bringe budskabet 

videre. 

En bedre forståelse af princippet vil sikre forståelse for, at princippet 

sikrer den enkeltes personlige anonymitet, men at den enkelte 

AA’er skal vide, at det er hans og hendes ret at bryde anonymiteten på 

det personlige plan – blot ikke i radio, presse og TV. 

Det betyder, at jeg har ret til at tale med min familie, mine venner, 

kolleger og andre om, at der findes en løsning på alkoholproblemer i 

AA. Det betyder at jeg har ret til at holde åbne møder, at tale i 

forsamlinger, med beslutningstagere osv. osv. Faktisk kan jeg opfatte 

det sådan, at hvis jeg vil være i fortsat helbredelse, så er det nødvendigt, 

at jeg hele tiden arbejder med at bringe budskabet videre. 

Princippet om anonymitet og diskussionerne, vi havde haft i komiteen, 

blev sat i perspektiv på et møde i Plenum, hvor en AA’er fra 

Ukraine – med rejse og ophold betalt af AA i England – rejste sig op og 

fortalte, hvordan de i Ukraine for 10 år siden havde været 2 AA’ere, og 

at de i dag var 100 – takket været AA’s arbejde med at bringe budskabet 

videre i Ukraine, og de engelske AA’eres uvurderlige hjælp til 

dette. Der var ikke mange tørre øjne efter denne historie. * 


14 

Hjemkommet til Danmark og til møde i min egen hjemmegruppe i 

Bagsværd mandag, var det 5. tradition, der var emnet: 

Hver gruppe har kun ét hovedformål – at bringe budskabet videre 

til alkoholikeren, som stadig lider. 

Og det var en kærkommen lejlighed for mig til at dele om mine oplevelser 

i weekenden. For hvordan er det nu, det er med servicearbejdet 

i vores gruppe?! 

Gør vi os umage for at bringe budskabet videre? 

Har vi en grupperepræsentant i regionen? 

Holder vi åbne møder? 

Ved lokalsamfundet omkring os, at vi holder møder? 

Osv. 

Spørgsmål som vi kan tage op til vores næste gruppesamvittighedsmøde. 

Det er dejligt at være en ædru alkoholiker – der er så meget, jeg 

kan glædes over hver eneste dag, og jeg glæder mig allerede til vores 

næste gruppesamvittighedsmøde, for jeg tror bestemt, vi i vores gruppe 

– sammen – kan finde måder til bedre at nå ud til den lidende 

alkoholiker. 

Og jeg glædede mig til vores egen servicekonference den følgende 

weekend, hvor jeg var sikker på, at vi ville tage beslutninger, som også 

gør AA i Danmark bedre til at nå ud til den lidende alkoholiker. Helle 


15 

Hovedservicekontoret 

Thorsgade 59, 3. t.v. – 2200 København N 

E-mail: aa@anonyme-alkoholikere.dk 

Hjemmeside: www.anonyme-alkoholikere.dk 

Kontorets åbningstider: 

SEKRETARIAT 

Mandage kl. 16.30–18.00: 35 81 85 31 

Fax: 35 81 04 24 

BOGSALG 

Onsdag og fredag kl. 10–13: 35 81 04 24 

Fax/telefonsvarer uden for åbningstid: 35 81 04 24 

E-mail: bogsalg@anonyme-alkoholikere.dk 

GiroBank: 

HATTEPENGE: 872 60 00 

Telefonvagt 

Daglig kl. 8–24: 70 10 12 24 

BOX 334 

REDAKTION 

E-mail BOX 334: box334@anonyme-alkoholikere.dk 

ABONNEMENT 

BOX 334 bestilles gennem Bogsalg: 35 81 04 24 

Se i øvrigt side 38 


16 

Servicekonferencen 2009 

Hej! Jeg hedder Tove og er alkoholiker 

Jeg vil udtrykke min taknemmelighed for at have været delegeret til 

Servicekonference. Min tid er nu forbi, og jeg vil først og fremmest 

sige tak til mine 2 hjemmegrupper, som har vist mig tillid ved at vælge 

mig til at repræsentere grupperne i regionen, dernæst tak til regionen 

for tilliden. 

Jeg er dybt taknemmelig for at have oplevet Servicekonferencerne, 

jeg ville ikke have været foruden, det har givet mig så meget indblik i 

AA som helhed. Jeg kunne unde alle at opleve dette, så grupper, meld 

jer til regionen via en repræsentant og vær med til at udvikle AA til det 

bedre, vi kan ikke alene, men sammen kan vi alt, og vi kan altid gøre 

det bedre. 

Jeg har aldrig oplevet så meget åndelighed, det gjorde mig så ydmyg, 

selvom diskussionerne nogle gange gik højt, men vi nåede altid 

frem til en enighed, selv mindretallet blev hørt og ført til referat, jeg 

var selv én af dem på et tidspunkt, at kunne acceptere AA’s stemme, 

ja, det kunne jeg også, dejligt og tak for det. 

At sidde i en komité og dele vore ideer og meninger om forslag, har 

givet mig mod og givet mig større indblik, både i historien, traditioner 

og koncepter. Den første gang sagde jeg knap så meget, jeg mere lyttede, 

lærte og tog til mig, siden hen havde jeg ikke problemer med 

snakketøjet. 

Især i pauserne blev der snakket, at høre andres mening, lære nye 

AA’ere at kende på tværs af landet, er en kæmpe oplevelse og meget 

givende, noget jeg ikke ville have været foruden. Jeg har stillet spørgs- 


17 

mål og fået svar, fået indblik i AA uden for Danmark, at fællesskabet 

ikke bare er gruppen. 

Jeg vil gøre mit til, at mine 2 hjemmegrupper er med i fællesskabet 

Danmark, Norden, Europa og i hele verden, det er stort, jeg bliver så 

taknemmelig, at være en meget lille del af dette. Jeg er meget 

taknemmelig for dem, der har arbejdet i service før mig, så der var et 

AA-møde, da jeg havde brug for det, og jeg vil gøre mit bedste for at 

AA også består for dem, der kommer. 

En taknemmelig tjener. Tove A 


18 

11. Tradition 

Vor udbredelse af kendskabet til AA er i højere grad baseret på tiltrækning end 

agitation. Når det gælder presse, radio og TV bør personlig anonymitet altid bevares. 

– på dansk ved Susanne J 

Alkoholikere, som er blevet rehabiliteret gennem AA’s program er det 

største aktiv og den stærkeste attraktion, AA har. Når man spørger, 

hvad der fik dem til at søge AA’s hjælp, er det 

hyppigste svar: »Et AA-medlem«. Deres muligheder 

ville have været yderst begrænsede, hvis alle 

AA’ere var forblevet skjult for omverdenen. Mange 

af os har imidlertid valgt at fortælle venner, 

naboer, arbejdsgivere, arbejdskammerater, behandlere, 

læger eller præster, at vi er i AA – og 

når vi gør det, bryder vi ikke vor anonymitet i denne traditions betydning. 

Tænk engang på en aktiv alkoholiker, der ikke har det held at 

møde en AA’er. Hvordan skal han nogen sinde kunne finde os? Søgningen 

ville være ganske besværlig, hvis den lokale AA-gruppe mente, at 

den også skulle være anonym. Læg mærke til, at traditionen omhandler 

»personlig anonymitet«! 

Alkoholikere vil ikke blive tiltrukket af AA, hvis de ikke ved, at AA 

eksisterer, eller hvis de har fået en forkert opfattelse af, hvad medlemmer 

eller grupper står for. 

At give omverdenen et præcist billede af, hvad AA er (og ikke er) er 

hovedopgaven for vore informationsudvalg. Hertil kommer, at de ofte 

bringer budskabet til grupper – lige fra politi til personaledirektører – 

hvis arbejdsopgaver bl.a. er at have kontakt til aktive alkoholikere. 

Hvordan kan man være anonym i fjernsynet? 

Information om AA gives i dag gennem stort set alle kommunikationsmidler, 

på tryk, i radio og på TV. I radioen er det ganske let at beskytte 

et medlems anonymitet, men TV (der ikke var så udbredt, da traditionerne 

blev skrevet) er noget helt andet. 

Ifølge en konferencebeslutning bryder AA’ere deres anonymitet, 

når de bliver genkendt på TV som AA’ere, og deres ansigt bliver vist – 

og det uanset om deres navne opgives eller ej. 


19 

Alligevel kan man ikke overse dette medies gennemslagskraft og 

store betydning. Forskellige muligheder og metoder er derfor gennem 

årene blevet afprøvet for at bevare anonymiteten på TV: masker, skærme, 

modlys, som kun viser AA’eren i silhouet, kameravinkler, der kun 

viser dem bagfra osv. »Skyggemetoden« vist herunder er ganske simpel, 

men virker naturlig og god. For vi sælger ikke personligheder – vi 

fortæller om AA. 

Personlig anonymitet, der brydes i det offentlige rum vil måske holde 

mindre modige og frygtsomme væk – og værst af alt: i sidste ende 

true anonymitetsbryderens egen ædruelighed ved at have givet et 

forkert indtryk at AA’s program og vore traditioner... 

Vort fællesskab er ikke hemmeligt... 

vi bærer budskabet overalt vi kan... 

...men vi må altid 

være opmærksom på, 

at den selvcentrerede 

messias, som taler om 

AA gennem offentlige medier 

kan gøre ubodelig skade... 


delse af kendskabet til AA er i højere grad baseret 

ing end agitation. Når det gælder presse, radio og TV 

bør personlig anonymitet altid bevares. 

sk ved Susanne J 

Meget 

usædvanligt 

Meget 

sjældent! 

...men i AA ved vi, at dette JEG ER 

kan være skæbnesvangert for den 

enkelte så vel som for fællesskabet 

som helhed. 

Derfor har vi fundet, at personlig 

anonymitet er bedst, og håber, at 

vort arbejde vil tale for sig selv... 

Vi må gøre 

vort bedste for at 

nære det... 

Principper 

før 

personer 

...og 

få det til at 

gro! 

Resultat: 

Vi fik venner og modtog en uvurderlig mængde 

publicity. Disse venner bragte vort budskab videre 

ud til offentligheden.

11. Tradition 

Vor udbredelse af kendskabet til AA er i højere grad baseret på 

tiltrækning end agitation. Når det gælder presse, radio og TV 


1. Er personlig anonymitet og anonymitetstraditionen det samme? 

Hvad er forskellen? 

2. Hvorfor bør vi ikke bruge vort fulde navn og hvorfor? 

3. Mange mener, at det tjener AA bedst, at vi identificerer os 

på det personlige plan. 

Hvor bør vi i hvert fald bruge fornavn og hvorfor? 

4. Er der et modsætningsforhold mellem vort anonymitetsprincip 

og offentlig information? 

Hvorfor/Hvorfor ikke? 

5. Vi påstår gerne, at vi gør, hvad vi vil med vor egen anonymitet, 

men sætter 11. tradition ikke klare grænser for denne påstand, 

og hvilke begrænsninger er der tale om? 

6. Hvorfor er det så vigtigt, at vi passer på andres anonymitet? 

7. Hvordan bør vi forholde os ved samarbejde med offentligheden 

med hensyn til vort anonymitetsprincip? 

8. Hvor bør vi informere, og hvad bør vi informere om? 

22 


23 

Medierne er især interesseret i at få »en god historie«, medens vi på vor 

side er interesseret i at få vort budskab ud. 

9. Hvordan kan vi få presse- og mediefolk til at forstå betydningen 

af vort anonymitetsprincip? 

Til slut et spørgsmål til eftertanke: 

Skammer jeg mig over at være 

en tørlagt/rehabiliteret alkoholiker? 

Eller har jeg stadig: 

– bilen med mig 

– noget vigtigt for i morgen 

– lovet ægtemagen, at... 

– problemer med maven 

(fra seminar i Gavelstad, Norge, 1991 – arrangeret af OI-komiteen i Bergen) 

Udgivelsesterminer 2009 

BOX 334 udkommer den første i lige måneder, og materiale 

til et kommende nummer afleveres den første i ulige måneder, dvs.: 

Blad 4. udsendes ca. 1. august materiale afleveret til redaktionen 1. juli 

Blad 5. udsendes ca. 1. oktober materiale afleveret til redaktionen 1. sept. 

Blad 6. udsendes ca. 1. december materiale afleveret til redaktionen 1. nov. 


11. Tradition 

Vor udbredelse af kendskabet til AA 

er i højere grad baseret 

på tiltrækning end agitation, 

når det gælder presse, radio og film, 

bør personlig anonymitet altid bevares 

At praktisere disse principper... 

1. Reklamerer jeg nogle gange så fanatisk for AA, at jeg får 

det til at virke utiltrækkende? 

2. Er jeg altid omhyggelig med at bevare tilliden til mig som 

et AA-medlem? 

3. Er jeg omhyggelig omkring det at kaste om mig med 

AA-navne – selv inden for fællesskabet? 

4. Skammer jeg mig over at være en helbredt 

(eller en under helbredelse) alkoholiker? 

5. Hvordan ville AA være, hvis vi ikke blev ledet af ideerne 

i Elvte Tradition? Hvor ville jeg være? 

6. Er min AA-ædruelighed tiltrækkende nok til, at en syg 

brandert ville ønske sådan en kvalitet for sig selv? 

24 


25 

I rejsen gennem traditionerne er Jes nået til 11. tradition 

(Tidligere bragt december 2006) 

Personlig anonymitet 

for enhver pris 

Elvte Tradition 

Deadlines fra BOX 334-redaktionen har flere gange i det sidste års tid 

truet min sindsro i forbindelse med at skrive om mine erfaringer med 

de 12 traditioner. Alligevel er jeg meget taknemmelig for, at jeg på 

denne måde har fået øjnene op for de til tider oversete traditioner. 

Studiet af de 12 traditioner har gang på gang mindet mig om en række 

af mine selvskabte destruktive karakterdefekter. Til gengæld er der 

dukket en række løsningsforslag op, som forhåbentlig kan være med 

til at forbedre min åndelige udvikling. 

* 


26 

Ydmyghed kontra stolthed 

Jeg trækker stadig rundt med en cocktail af karakterdefekter der bl.a. 

består af stolthed, selvtillid og manglende selvværd. Men budskaberne 

i 11. og 12. tradition fortæller mig, at én af de helt afgørende faktorer 

for min ædruelighed er ydmygheden! 

Jes skal ikke stille sig op og tage ansvaret for udbredelse af AA-budskabet, 

fordi: 

Vor udbredelse af kendskabet til AA er i højere grad 

baseret på tiltrækning end agitation. 

Når det gælder presse, radio og tv, 


(citat: 11. tradition, 12 og 12) 

Og da jeg gerne skulle have pillet endnu mere af mit opblæste ego af, 

skal jeg til stadighed mindes om, at: 

Anonymitet er det åndelige grundlag for alle vore 

traditioner, der til stadighed minder os om, 

at princippet går forud for personen 

(citat: 12. tradition, 12 og 12). 

Hvorfor og hvordan?? 

Hvorfor kan nogle gode offentligt kendte personligheder, der har fundet 

ædrueligheden i AA, ikke stille sig op i medierne og fortælle det 

glade budskab? Indtil jeg kom til AA, var det min opfattelse og erfaring, 

at hvis en sag skulle have succes, skulle sagen hænges op på en 

kendt personlighed. 

I mit tidligere job som pressetalsmand for en stor brancheorganisation, 

blev jeg altid spurgt om mit navn, når jeg havde udtalt mig til en 

journalist. Det var ganske rart, specielt, hvis de efterfølgende spurgte 

mig, hvordan jeg stavede mit navn. Så var jeg næsten sikker på, at mit 

navn blev nævnt i avisen! 

De første gange det skete, kunne jeg i kombination med min promille 

og mit ego drømme om berømmelsen den næste dag, når avisen 

kom på gaden. Jeg er helt flov ved at skrive det, men det passer s..! 

Desværre viste det sig gang på gang, at journalisten ikke skrev det, 

jeg havde sagt, eller måske ville have sagt, med deraf følgende span- 


27 

king hos min direktion, m.fl. Disse situationer blev som regel fulgt op 

af uro, stress og endnu mere druk, så jeg kunne overbevise mig selv 

om, at det var de andre, der var noget i vejen med! 

Set i lyset af disse få oplevelser er jeg i dag ikke et sekund i tvivl 

om, hvorfor kravet til personlig anonymitet er så afgørende for AA’s 

udbredelse og for min ædruelighed. 

Med de personlige ambitioner som jeg, og måske også andre AAere 

render rundt med, er jeg glad for at 11. og 12. tradition til stadighed 

minder mig om, at den personlige anonymitet bør være en hjørnesten, 

når budskabet om AA skal udbredes. 

(Artikelserien sluttes i næste BOX 334) 

Nyt fra 

Region SYD 

Informationsseminar i Region SYD 

Vi har i februar måned afholdt et informationsseminar i region SYD. 

Det var første gang vi har lavet et seminar af den art. Vi vil gerne dele 

et par af de erfaringer, vi har gjort gennem dette seminar. 

Der var flere grunde for at sætte et sådan seminar op, derunder at 

få tydeliggjort, hvordan Informationsudvalget i regionen i højere grad 

kan tjene grupperne og regionen. 

Det var bl.a. spørgsmål som »Hvor kendt er vi rundt i grupperne?«, 

* 


28 

og »Hvor meget ved vi i grunden om, hvad grupperne arbejder med?« 

der spøgte. 

Vi havde også et ønske om at informere om det kommende hæfte 

»AA og offentlig information«, som jo er lige på trapperne. Et rigtig 

godt hæfte, som indeholder en række gode hints omkring kommunikation 

med ikke-alkoholikere. 

Året forinden blev der, med stor succes, afholdt et »Inspirationsseminar 

for grupperepræsentanter« i regionen. Dette seminar viste, at 

der er en interesse i at tjene fællesskabet gennem forskelligt servicearbejde. 

Således klædt på med gode erfaringer gik et mindre udvalg i gang 

med at planlægge Informationsseminaret, og vi endte op med følgende 

4 punkter: 

1. Informationsarbejdet i AA-regi 

Struktureret gennemgang af hæftet 

»AA og offentlig information«. 

2. Erfaringer på landsplan, regionalt og lokalt 

Leon, Pepe og Lene N. delte deres erfaringer med os. 

3. Planlægning af et informationsarrangement 

Gruppearbejde om, hvordan et arrangement kunne afvikles. 

4. Hvad kan Informationsudvalget i regionen gøre bedre? 


29 

Det blev en livlig dag, hvor gode ideer, tanker og erfaringer i bedste 

AA-ånd gik op i en højere enhed. Der kom utrolig meget input, og 

nogle af de erfaringer/budskaber vi fik var: 

f »Det er ikke farligt« at forsøge at bringe budskabet videre til 

ikke-alkoholiker (kommuner, institutioner etc.). Vi skal selvfølgelig 

gøre hvad vi kan for at traditionerne bliver overholdt, men vil vi gøre 

noget, kommer vi også indimellem til at lave fejl. Og det er OK. 

f »Vi skal være vedholdende«. Det er ikke nok at sende lidt materiale 

ud nu og da. Den personlige og vedblivende kontakt til »offentligheden« 

er nødvendig for at have en chance for succes. 

f »Information og samarbejde indad« til regionens grupper bør 

styrkes. Interessen for informationsarbejde er der, men ligesom vi i Informationsudvalget 

har spurgt os selv – hvad kan vi gøre? – hvordan 

gør vi? – er der naturligt nok tilsvarende spørgsmål ude i grupperne. 

Og sidst (men absolut ikke mindst) kan vi konkludere, 

at programmet også virker på dette plan... 

f »Hvis vi rækker hånden ud«, er der en hel flok af hænder klar 

til at hjælpe. Der er mange erfaringer at trække på, rundt i grupperne, 

regionerne og på landsplan. 

Der blev skabt nye kontakter, både mellem grupper og Informationsudvalget 

og grupperne imellem. Og netop netværk/kontakter er vigtige, 

for at vi alle kan trække på de store erfaringer, der er rundt i 

regionens mange grupper. 

Stor tak til alle der mødte op, delte erfaringer og kom med gode ideer, 

bryggede kaffe og sørgede for det praktiske. 

Med venlig hilsen 

Informationsudvalget i Region SYD 


30 

AA-Landsmøde 2009 

Bornholm 19.-20. september 2009 

Der afholdes Landsmøde 2009 for AA - Anonyme Alkoholikere - i 

Danmark i dagene 19.-20. september 2009. Landsmødet afholdes 

denne gang på Bornholm, i Svaneke, på Svaneke Skole. 

I anledning af Landsmødet 2009 er der oprettet en hjemmeside, hvor 

generelle oplysninger og informationer vil fremgå. 

Hjemmesiden findes på følgende internetadresse: 

http://landsmode2009.spaces.live.com/ 

Landsmødet 2009 har desuden oprettet en mailadresse specielt til 

dette formål: landsmode2009@live.dk 

Landsmødet afholdes på Svaneke Skole, 

hvor der også vil være mulighed for overnatning. 

Kontaktpersoner Ulla: 51 18 64 45 og Harry: 26 80 67 79 


31 

Nordisk Møde 2009 

Mødet over grænserne 3.–5. juli 

AA Sverige indbyder til Nordisk Møde 

og delegeretmøde 3.–5. juli 2009 

i Stockholm på Åsö gymnasium 

(T-Skanstull) 

Temaet er 

»Möte över gränserne« 

Al-Anon er indbudt 

Konventgebyr er 150 SEK 

og kan indsættes på 

AA Sveriges Plusgiro 70 94 25-3. 

Forhåndskøb af middagsbilletter 4. juli 

à 250 SEK kan indsættes på samme konto 

Opgiv navn og antal personer 

Yderligere information kan ses på hjemmesiden 

www.aa.se 

Hjertelig velkommen 

spørgsmål til informationsansvarlige susanne.ox@telia.com 


32 

Telefonvagt/kontaktperson – noget for dig? 

AA’s telefonvagt på tlf.nr. 70 10 12 24 er åben hver dag kl. 08–24. 

Den bliver dels passet hjemmefra og dels fra servicekontoret. Har 

du mindst 1 års sammenhængende ædruelighed, kendskab til programmet, 

ikke nogen økonomisk tilknytning til et alkoholbehandlingssted 

og et ønske om at bringe budskabet videre igennem telefonvagten, 

så kontakt os. 

Hjemmevagten 

Er du interesseret i at høre mere om hjemmevagten så ring til Tove: 

telefon 48 36 16 00 (ØST) eller Ingerlise: telefon 86 76 11 66 

(VEST). Hjemmevagternes længde er på 2–5 timer ad gangen, og du 

har typisk én vagt om ugen eller én hver 14. dag. Du vil blive hjulpet 

i gang af en erfaren vagt. 

Kontorvagten 

Telefonen bliver fra mandag til fredag kl. 12–15 og igen 18–21 passet 

fra servicekontoret i Thorsgade 59, 3. tv. i København. Her sidder 

der to AA-medlemmer ad gangen og besvarer opkald. Desuden 

er der et begrænset bogsalg i forbindelse med kontorvagten. Du 

har en vagt på 3 timer sammen med en anden – typisk én gang om 

ugen eller hver 14. dag. 

Er du interesseret så ring til Werner: man.-fred. 12–15 og 18–21 

telefon: 35 81 81 92. Du er også altid velkommen til at besøge kontorvagten 

i åbningstiden hele ugen. 

Kontaktperson 

Vi har et landsdækkende net af kontaktpersoner (ca. 400), som gør 

12.-trinsarbejde efter henvendelser fra telefonvagten. Er du interesseret 

i at høre mere om kontaktpersonordningen så ring til: 

86 76 11 66, 48 36 16 00 eller 35 81 81 92. 


33 

Telefonvagten fortæller om... 

AA’s telefonvagt 

Hver evig eneste dag, mellem 8.00 om morgenen til kl. 24.00, bliver 

telefonen taget af en ædru alkoholiker, hvis du ringer til 70 10 12 24. 

Her sidder AA’s telefonvagt og besvarer opkald. Der bliver oplyst om 

møder, henvist til andre fællesskaber og lyttet til tragiske historier. 

Hvis der er behov for det, kan vi tilbyde, at vedkommende der er i 

røret, kan blive ringet op af en kontaktperson i lokalområdet. Mand til 

mand og kvinde til kvinde. 

For at blive telefonvagt er kravet 1 års kontinuerlig ædruelighed og 

kendskab til programmet og trinene. Der må ikke være nogen økonomisk 

tilknytning til behandlingshjem. De samme krav gælder for kontaktpersoner. 

Der er telefonvagter overalt i landet. Der er »hjemmevagter«, som 

passer telefonen hjemmefra 2–5 timer ad gangen. Der er kontorvagter, 

som passer telefonen 3 timer ad gangen på servicekontoret i Thorsgade, 

København N. Hjemmevagter bliver passet alene, mens der altid er 

to på servicekontoret. 

Her bliver budskabet bragt videre af mennesker, der selv har prøvet 

det. Her er vi virkelig anonyme (men ikke usynlige). Her bliver 12. 

trin praktiseret ved hvert opkald. 

I øjeblikket mangler vi telefonvagter (og kontaktpersoner) 

Var det noget for dig? 

Så ring til os på 48 36 16 00 (øst) eller 86 76 11 66 (vest) 

eller 35 81 81 92 (kontorvagt) eller 70 10 12 24 


34 


35 


36 

Sidste udkald 

til 

Stevns Træffet 

5., 6. og 7. juni 2009 

Underholdning lørdag aften 

med gospelkor fra Faxe 

Invitation og program blev udsendt sammen med BOX 334 april, 

men vil også kunne ses på 

www.stevnstrf.dk 

som løbende opdateres! 

Knus til alle og på gensyn 

AA Store Heddinge, Mandags og Torsdags Gruppen 

Marianne og Gert 

56 50 02 36 – 56 50 32 82 


37 

Mundtlig formidling 

– fra bogen »Som Bill ser det« side 120 

Efter min mening kan man ikke indvende 

noget mod grupper, der ønsker at forblive 

helt anonyme, eller mod de mennesker, der 

ikke ønsker, at andre skal vide noget om 

deres medlemskab af AA overhovedet. Det er 

deres sag og en meget naturlig reaktion. 

Men de fleste synes, at anonymitet i dette 

omfang hverken er nødvendigt eller ønskeligt. 

Når vi først har nået en god ædruelighed 

og har det godt med den, synes der ikke at 

være nogen grund til ikke at tale om sit AAmedlemskab 

på de rette steder. Det er én af 

de måder, hvorpå der kommer nye til. 

Mundtlig formidling er en af vore vigtigste 

kommunikationsformer. 

Derfor bør vi hverken kritisere dem, der 

foretrækker at forblive tavse, eller dem, der 

ønsker at tale for meget om deres tilhørsforhold 

til AA, forudsat at de ikke gør det på 

offentligt plan og derved kompromitterer 

hele fællesskabet. 


Brev, 1962

38 

Abonnement på BOX 334 

Er du allerede abonnent på BOX 334, vil du sammen med det første 

blad i en ny abonnementsperiode modtage en faktura til fornyelse af 

dit abonnement. Ønsker du at fortsætte, skal du bare betale den inden 

en måned. Ellers vil du blive slettet som abonnent. Ønsker du at ændre 

dit abonnement, eller er du flyttet, så giv venligst besked til AA litteraturs 

bogsalg (se nedenfor). 

Ønsker du at abonnere på BOX 334, 

skal du bestille gennem AA Litteraturs bogsalg 

Det kan ske på følgende måder: 

Du kan ringe på telefon 35 81 04 24 onsdag og fredag mellem 10 og 13. 

Uden for disse tidspunkter kan du bestille på deres telefonsvarer 

eller endog faxe til samme nummer. 

Du kan bestille via email til: 

bogsalg@anonyme-alkoholikere.dk 

Eller du kan bestille ved at indsende AA Litteraturs bestillingsliste til 

AA Litteratur 

Hovedservicekontoret 

Thorsgade 59, 3. t.v. 

2200 København N 

Du kan bestille følgende: 

Varenummer 602 Årsabonnement BOX 334 – 1 eks. 150 kr. 



Varenummer 605 Årsabonnement BOX 334 – 12 eks. 1.200 kr. 

Uanset hvad du bestiller, så husk tydeligt navn og adresse 

Du modtager en faktura med første blad 

HUSK: alle henvendelser om abonnement, udeblevet blad , flytning, 

gaveabonnement m.m. skal stiles til AA Litteraturs BOGSALG

BOX 334 40s juni 2009

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?