Juli 2005 nr. 72 Udgives af ASF-Dansk Folkehjælp

folkehjaelp.dk

Juli 2005 nr. 72 Udgives af ASF-Dansk Folkehjælp

Folkehjælp

Juli 2005 nr. 72 Udgives af ASF-Dansk Folkehjælp


Samaritterdragt

Dragten er udarbejdet i grønt stof, som er vind- og

vandafvisende og sort vind- og vandtæt stof på bl.a.

skulder. Der er tapede sømme ved skulder og nakke,

for at opnå vandtæthed her. Dragten fås i str. S – XXL.

Målene i skemaerne er tøjets mål og ikke personmål.

Det bedste vil være at måle en jakke/buks, I selv har,

og sammenligne målene med dragtens mål i skemaerne.

Dragtens buks

Praktisk og funktionel zip-off buks med følgende

detaljer:

zip-off regulering til shortslængde

elastik- og trykknapregulering i talje

praktisk nylon besætning ved lommer og fod

reflexbånd om ben

vind- og vandafvisende

Det grønne stof er åndbart.

Kvalitet:

- buks 65% polyester 35% bomuld silicone

coated/nylon besætning

Mål/størrelse (cm) S M L XL XXL

A Livvidde 74 78 82 86 90

Livvidde (udvidet) 92 96 100 104 108

B Hofter 106 110 114 118 122

C Længde 109 110 111,5 113 114,5

BESTILLING

Undertegnede bestiller herved følgende

STØRRELSE S M L XL XXL

ANTAL

AFDELING

NAVN

ADRESSE

Kr. 840,-

+ leverings- og

forsendelsesomkostningers

Dragtens jakke (3-i-1)

Let og funktionel 3-i-1 jakke.

Jakken har følgende detaljer:

Yderjakke:

aftagelig inderjakke

aftagelige ærmer

skjult hætte i krave

7 udvendige lommer, heraf 1 telefonlomme

snøreregulering i talje

reflex over ryg, front og begge ærmer

velcrolukning i ærmer

tapede sømme ved skulder og nakke

vind- og vandafvisende

Inderjakke:

aftagelige ærmer

3 udvendige lommer

snøreregulering i talje

Det grønne stof og polyester-stoffet i inderjakken er åndbart.

Kvalitet:

- yderjakke 65% polyester 35% bomuld silicone

coated/polyester foer/Oxford nylon besætning

- inderjakke 100% polyester

Mål/størrelse (cm) S M L XL XXL

A Ryglængde 82 83 84 85 86

B Brystvidde 126 130 134 140 146

C Bredde - forneden 124 128 132 138 144

D Ærmelængde 79,5 81 83 84,5 86,5

POSTNR. BY TLF.

Bestillingen fremsendes til Hovedkontoret: ASF-Dansk Folkehjælp, Industriparken 4, 4960 Holeby


Indhold:

1 Fattigdom i Danmark

2 Det nye Danmarkskort

4 Nyt liv til Akurella

6 Førstehjælp for alle

8 Stoffers indlæg

10 Det kunne have

været Danmark

12 Et velfærdssamfund

uden fattigdomsgrænse

16 Danmarks første

DM i Indsamling

18 Projekt MiniAnne

22 Rejsebrev fra Sri Lanka

26 "Folkehjælpsugen"

31 Valgindsamling

Folkehjælp udgives af:

ASF-Dansk Folkehjælp,

Industriparken 4, 4960 Holeby

Tlf.: 54 60 74 00

Fax: 54 60 73 99

E-mail: asf@asf.dk

Ansvarshavende

og tilrettelæggelse:

Klaus Nørlem

Deadline for

næste nummer:

1. august 2005

Udkommer oktober 2005

Tryk: Gert Rasmussen,

Brislingvej 4, 3450 Allerød

ISSN: 1603-3612

Eftertryk og citater er tilladt

med kildeangivelse.

Indlæg bragt i Folkehjælp er ikke

nødvendigvis sammenfaldende

med ASF-Dansk Folkehjælps

mening og strategier.

Sørens familie har penge

- Hannes mor har ingen

Skal der være en grænse for fattigdom i Danmark?

Et samfund skal kendes på den

måde, det behandler sine svageste

på. Uanset hvor godt det går i

samfundet, bør der være en måling

på, om fællesskabet omkring vores

velfærdssamfund også sikrer de

svageste, de skæve og de udstødte

en ordentlig og menneskeværdig

tilværelse.

Derfor har vi i Danmark gennem det

seneste halve år diskuteret, hvorvidt

der bør være en egentlig fattigdomsdefinering

i vores eget land.

Nogle vil hævde, og blandt dem

sikkert også socialministeren, at det

er upassende at tale om fattigdom

i Danmark, når vi netop har været

vidne til en omfattende humanitær

katastrofe i Sydasien, hvor familier

har mistet hjem, børn, ægtefæller

og erhverv, og hvor hele befolkningers

eksistensgrundlag på få timer

blev revet væk. I denne sammenhæng

kan fattigdom i Danmark

synes ubetydelig. Men så let kan

man ikke afvise fattigdom. Det viser

ASF-Dansk Folkehjælps erfaringer.

Fattigdom er forskellig fra land til

land. Fattigdom handler om meget

andet end blot mangel på penge.

Det handler om lige muligheder og

om social arv. Fattigdom er en relativ

størrelse, som skal ses i forhold

til det samfund, man lever i.

Når ens muligheder i livet er markant

lavere end gennemsnittets,

så er der også tale om fattigdom.

I ASF-Dansk Folkehjælps internationale

humanitære arbejde indgår

fattigdomsdefineringer altid som

et redskab til at sætte fokus på de

målgrupper, vi arbejder til fordel

for. Det samme er gældende for

de statslige myndigheder, som ofte

støtter dette arbejde økonomisk.

Ved at fastsætte en nærmere defineret

fattigdomsgrænse i Danmark

gives der mulighed for, at stat, myndigheder

og interesseorganisationer

langt mere målrettet kan sætte

ind på de områder, hvor skævvridninger

i det danske velfærdssamfund

opstår, således at vi i fællesskab

kan udvikle et fælles fokus

og en række konkrete tiltag for at

afbøde virkningerne og ændre vilkårene

for de familier og individer,

som falder under en nærmere fastsat

fattigdomsgrænse.

Det er vigtigt at understrege, at

fastsættelsen af en dansk fattigdomsgrænse

først og fremmest

skal fokusere på spørgsmål om og

redskaber til, hvorvidt og hvordan

fattigdommen forhindres - og ikke

hvordan den defineres, blot for at

have et redskab, vi kan slå hinanden

oven i hovedet med.

I ASF-Dansk Folkehjælp er det især

lige muligheder, vi har fokus på i

vores arbejde til fordel for ”fattige”

danske familier. Familier fra lavtlønsområdet

og på overførelsesindkomster

og den enlige forsørger

med flere børn er i vores verden

en hastigt voksende gruppe. Det

vil især vore mange afdelinger

mærke, når de her til sommer og

igen i efteråret gennemfører en

række ferie- og rekreationsophold.

Der er en voksende gruppe af børn

og unge, som står tilbage bag lågen

i børnehaven eller i fritidshjemmet,

når deres kammerater sammen

med familien tager på ferie. Vi har

aldrig før haft så mange henvendelser

fra de danske kommuners

socialforvaltninger, som vi har nu.

Ib Jensen

FOLKEHJÆLP NR. 72 JULI 2005

1


FOLKEHJÆLP NR. 72 JULI 2005

2

Tekst:

Ib Jensen

Det nye Danmarkskort

Den forestående kommunal-

og regionsreform er den største

reform af den offentlige

sektor i en generation. Reformen

flytter opgaver og ændrer

det kommunale landskab, så

større kommuner og regioner

forventes at kunne levere en

bedre service til borgerne.

Gråzoner fjernes, og visionen

er, at der skabes en offentlig

sektor, der mere end nogensinde

vil tage udgangspunkt i

borgernes behov.

Mere og bedre nærdemokrati drejer

sig om, hvordan et velfungerende

og levende lokalt demokrati

sikres inden for de nye rammer og

med de nye opgaver. I ASF-Dansk

Folkehjælp får ”det nye Danmarkskort”

indflydelse på, hvordan vores

nuværende afdelinger og kredse

skal struktureres i fremtiden, og

for vores muligheder for at påvirke

de politiske beslutninger i såvel de

nye kommuner som regioner. Men

også den fremtidige geografiske

inddeling af afdelinger indenfor

de nye kommunegrænser, og ikke

mindst vore kredse indenfor de nye

regionsgrænser, stiller udfordringer

til os.

Repræsentantskabsmødet 2005

Snart mødes alle afdelinger til repræsentantskabsmøde

i Vejle den

18. september. Her fremlægger

bestyrelsen en række ændringsforslag

til vores nuværende love.

En del af disse ændringer tager udgangspunkt

i de nugældende love,

især de nuværende afdelings- og

kredsgrænser kommer til debat.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

igangsatte reformprocessen medio

2004, og langsomt begynder der

at tegne sig et nyt Danmarkskort,

hvor vores gamle amter nedlægges

og genopstår som større regioner

som eksempelvis Region

Syddanmark, hvor Fyns, Ribe og

Sønderjyllands amter nu samles i

en region. Også vore tidligere 275

kommuner sammenlægges, således

at der i fremtiden vil være små

100 nye storkommuner. Alle disse

ændringer skal tilpasses organisationen,

og det betyder, at vi igen må

kigge på, hvorledes vi geografisk

inddeler os. Også vores opgaver

kommer under lup og skal integreres

de rigtige steder i afdelinger og

nye regioner.

Bestyrelsens udgangspunkt er, at

ASF-Dansk Folkehjælp skal følge

de statsfastsatte kommune- og regionsgrænser.

Samtidig er vores

udgangspunkt, at stort nødvendigvis

ikke er godt. Men på den anden

side mener vi, at ved at integrere

forskellige opgaver i henholdsvis

afdelinger og nye regioner, mener

vi at have fundet en balance, som

kan være med til at skabe en fremtidssikker

og stabil organisatorisk

struktur.

Kredse ændres til regioner

På repræsentantskabsmødet i

2004 havde vi et endeligt opgør

med vores kredse - skulle de ned-

lægges eller bestå? Et flertal talte

for en bevaring. Derfor er det også

bestyrelsens indstilling, at vi nu må

tilpasse disse til det nye Danmarkskort.

Men også opgaveløsningen i

de nye organisationsregioner skal

tilpasses og gøres tidssvarende.

Den helt overordnede opgave vil

fortsat være at koordinere afdelingsaktiviteter

indenfor de nye

regionsgrænser. De nye regioner

bør arbejde mere tematiseret,

end vi har oplevet tidligere, ellers

har de ikke længere en eksistensberettigelse.

Bestyrelsen lægger

endvidere op til, at langt flere aktiviteter

og uddannelser placeres

i de nye regioner, således at der

opnås en større ejerskabsfølelse

blandt afdelinger og medlemmer,

og således at aktiviteter og uddannelsestilbud

kommer tættere på

det enkelte medlem.

De nye statslige regioner får endvidere

sundhedsområdet som en absolut

dominerende arbejdsopgave.

ASF-Dansk Folkehjælp arbejder

naturligt med en række forebyggende

opgaver indenfor førstehjælps-

og samariterområdet. Derfor

skal vore nye regioner i forhold

til de statslige regioner også på

dette område spille en mere markant

rolle i fremtiden. Det giver

vores nye regioner en udfordring,

hvor der skal arbejdes mere tematiseret

indenfor de enkelte organisationsopgaver.

Således forestiller

organisationens bestyrelse sig, at

der på regionsniveau nedsættes

egentlige udvalg, som arbejder in-


denfor følgende områder: Socialt

arbejde, internationalt arbejde,

førstehjælp, samaritervirket og endelig

ungdomsarbejde. En tilsvarende

strukturering bør afspejles i

vore afdelinger.

Nye opgaver i afdelingerne

Også afdelingerne må i en ny storkommune

være mere optaget af,

hvorledes man som afdeling formår

at få markeret sig i hele den

nye storkommune. Medlemmernes

følelse af nærdemokrati og

indflydelse bliver især en af de udfordringer,

som mange af vore afdelinger

kommer til at stå overfor.

Derfor er det vores håb, at mange

afdelinger allerede nu tager hul på

denne debat, således at man i begyndelsen

af januar 2007 er rustet

til opgaven.

For at der bliver en større sammenhæng

mellem de nye regioner

og afdelingerne, er det

bestyrelsens oplæg, at der

også på afdelingsniveau nedsættes

en række arbejdende udvalg

indenfor områderne socialt arbejde,

internationalt arbejde, førstehjælp,

samaritervirket og ungdomsarbejdet.

Det nye udvalg skal

ikke ses som egentlige bestyrelsesposter,

men nærmere som

et udvalg, bestyrelserne i de

enkelte afdelinger nedsætter

blandt de menige medlemmer.

Disse arbejdende

udvalg giver bestyrelserne

et konkret redskab for en

fortsat udvikling og kvalitetssikring

i afdelingernes arbejde

og opgaveløsninger.

Fra organisationens bestyrelse

står vi naturligvis klar

med en hjælpende hånd

for at få sat processen i

skub, såfremt alle forslag

bliver vedtaget under det

kommende repræsentantskabsmøde

i september.

Jeg vil derfor opfordre til,

at alle afdelinger sørger

for at være repræsenteret på

mødet med både delegerede og

tilhørere, således at vi kan få en

god debat om bestyrelsens fremtidstanker.

Nye kommuner

med flere afdelinger

I vores nuværende love anføres det,

at der ikke kan være 2 afdelinger i

samme kommune. Men de mange

kommunesammenlægninger kommer

imidlertid til at betyde, at vi flere

steder i landet nu får flere afdelinger

indenfor samme nye kommunegrænse.

Derfor har organisationens bestyrelse

netop gennemført en række

møder med de berørte afdelinger,

for igennem dem at få nogle konkrete

bud på, hvordan 2 eller flere afdelinger

bedst kan koordinere deres

arbejde indenfor samme kommune.

Organisationens bestyrelse havde

gerne set en sammenlægning af de

berørte afdelinger, men det er vores

opfattelse, at man lokalt hellere ser

en bevarelse af de nuværende afdelinger,

og at man i stedet opretter

et koordineringsforum for netop de

afdelinger, som er hjemhørende i

samme nye kommune.

Med baggrund i disse møder indstiller

organisationens bestyrelse

på repræsentantskabsmødet, at vi

i nye kommuner med flere afdelinger

opretter et koordineringsforum,

som får til formål at samordne aktiviteter,

ansøgninger og uddannelsestilbud

på tværs af berørte

afdelinger. En løsning, der alle steder

er givet opbakning til. Vi tror,

at denne løsningsmodel kan være

med til at fremme afdelingernes

arbejde, men også til at sikre, at

ASF-Dansk Folkehjælp når ud til

de yderste kommunegrænser.

Vel mødt til repræsentantskabsmødet

2005, hvor vi håber, at vi får en

god og fremadrettet debat om den

fremtidige organisationsstruktur.

FOLKEHJÆLP NR. 72 JULI 2005

3


FOLKEHJÆLP NR. 72 JULI 2005

4

Tekst og foto:

Journalist

Lotte Ladegaard

Nyt liv til Akurella

Børnene er klar, da holdet dukker op en lørdag morgen i starten af februar. Medarbejderne og de

frivillige fra ASF-Dansk Folkehjælp har kun været i landsbyen Akurella én gang før, men for børnene

var det en milepæl: De leger igen

– Kan vi spille cricket i dag?, brøler

en lille fyr og bliver overdøvet af en

lidt større pige:

– Nej, vi vil spille badminton!

Få minutter efter flyver både fjer

og bolde igennem luften, mens de

voksne stadig sidder helt paralyserede

på ruinerne af deres huse.

Først da en vandpumpe på den anden

side af de meterhøje murbrokker

går i gang, og den grønne slange

spyr tøndevis af snavset havvand

ud fra brønden, vågner de op.

Hvor leg bringer normalitet for børn,

virker rent vand bogstaveligt talt

helende og rensende på de voksne

i tsunamiens Sri Lanka. I over en

måned har indbyggerne i Akurella

og de andre landsbyer langs kysten

i Galle distrikt i syd kæmpet for at

finde en slags mening i det enorme

angreb, tsunamien helt uventet udsatte

dem for en ligeså solbeskinnet

formiddag som i dag.

Men det er først, da vandingeniøren

Peter Reeves fra ASF-Dansk

Folkehjælp dukker op med sin

grønne pumpe, at akurellanerne for

alvor vågner op. Mens den offentlige

brønd langsomt tømmes for

havvand, store sten og forrådnede

græstotter, begynder mændene

i landsbyen helt manisk at fjerne

væltede mure, og inden brønden

er helt ren, er pladsen omkring det

livgivende sted ryddet for kvaste

mursten.

– Nogle organisationer renser kun

den øverste halvdel af brønden,

men folk vil se, hvad der er på bunden,

siger Peter Reeves. Et sted

fandt landsbyboerne for eksempel

et lig i deres brønd, og Peter

Reeves fortæller, at han har fisket

halskæder, tøj og halve huse op.

– Ofte er brøndene det eneste, der

stadig eksisterer i landsbyen, og for

folk virker det helende at få adgang

til rent vand og opleve, at vi kan

redde resterne af lidt af det, der var

engang. Derfor finder mange mennesker

også først energien til selv

at gå i gang med oprydningsarbejdet,

når vi renser deres brønd.

Nu må vi tigge

Selvom Nila Priyanghika Hettiarachchi

ikke længere har nogen

brønd at rense, hjælper ASF-Dansk

Folkehjælp også hendes familie.

Nila Priyanghika Hettiarachchis

hus lå lige på den anden side af

hovedvejen, der løber langs havet.

I dag er der kun fundamentet tilbage,

og hun er næsten sikker på,

at det aldrig bliver til hus igen:

– Regeringen har besluttet, at ingen

må genopbygge deres huse, hvis

de ligger indenfor 100 meter fra havet.

Det betyder, at vi er tvunget til

at flytte længere ind i landet. Det er

jeg ked af, for jeg er sikker på, at


der aldrig kommer en tsunami igen,

og vi har levet her i så mange år.

– Under alle omstændigheder koster

det mange penge at bygge, og

dem har vi ikke. Min mand er sergent

i hæren, men selv med hans

løn tog det os 20 år at nå til det

punkt, hvor vi var den 26. december.

På få minutter mistede vi alt,

hvad vi ejede.

– Vi var ikke tiggere. Nu er vi nødt

til at bede andre om hjælp. Alligevel

har vi været heldige. Vores seks

børn er i live, siger Nila Priyanghika

Hettiarachchi med følelserne hængende

uden på.

Da den første flodbølge kom, var

hele familien inde i huset. De lukkede

og låste alle døre og vinduer,

de bad, og huset holdt. Derefter gik

den yngste søn ned til havet – bare

for at konstatere, at mere vand var

på vej. Familien løb og løb, til de

nåede en bakke, og da de fulde af

gru vendte hjem en uge senere,

var der intet. En hel måned sov

de sammen med 500 andre mennesker

i templet, derefter skaffede

munkene presenninger, der gør det

ud for en slags interimistiske telte.

Indtil i går har familiens tomme telt

været det eneste omdrejningspunkt.

Lidt som før

– Det var som et fængsel. Vi sad

der alene og kunne kun være kede

af det. Før tsunamien havde jeg

travlt med at lave mad, gøre rent

og passe børn. Vi havde et godt

liv. Her er intet at lave, heller ikke

for børnene. Men så dukkede ASF-

Dansk Folkehjælp op med leg og

sport, og pludselig er det hele lidt

som i vores tidligere liv, hvor børnene

altid rendte rundt udenfor, siger

Nila Priynghika Hettiarachchi.

Selvom leg er noget af det vigtigste

for børn, der har haft umenneskeligt

barske oplevelser, tilbyder

ASF-Dansk Folkehjælp med støtte

fra den danske fagbevægelse også

i løbet af de næste seks måneder

forskellige øvelser, hvor børnene

via tegninger, dagbøger og lege

kan bearbejde det eneste, de i dag

har overskud til at tegne: Bølger

med lig.

Samtidig giver børnenes leg deres

lige så rystede forældre et hårdt tiltrængt

pusterum til at få lidt hold på

deres egne forslåede følelser.

Læs mere på

ASFDansk Folkehjælps

hjemmeside: www.asf.dk

FOLKEHJÆLP NR. 72 JULI 2005

5


6

Første hjælp for alle

– også for de helt små

Tekst: Gitte Bødker

I forbindelse med kampagneugen

”Ansvar for Alle”, er der blevet udviklet

et helt nyt miniførstehjælpskursus

specielt målrettet til de helt

små borgere. Minikurset i førstehjælp

er tilpasset børnenes alder,

og undervisningen foregår derfor

gennem leg, samtale og øvelser.

Ud fra de medbragte pegeplakater

undervises børnene i førstehjælpen

til næseblod, buler i hovedet,

hudafskrabninger, forbrændinger

mm. I undervisningen tales også

meget om forebyggelse af ulykker.

Eksempelvis at huske at tage

cykelhjelmen på, aldrig at bade

alene osv.

Stor succes i ASF-Dansk Folkehjælp

Københavnskredsen

I ASF-Dansk Folkehjælp Københavnskredsen

fik kredsformand

og førstehjælpsinstruktør Dorthe

Rudkjøbing besøg af to børnehaveklasser

fra Askovgårdens

Skoleinstitution. ”Det var en flok

topmotiverede og meget spørgelystne

børn, som mødte op” udtaler

Dorthe Rudkjøbing. ”De fik

hurtigt styr på at rense sår, stoppe

næseblod, alarmere ambulance

– ja selv aflåst sideleje på en voksen

blev demonstreret med succes.

Da vi nåede til saftevanden

og småkagerne, spurgte jeg, hvad

man skulle gøre, hvis jeg fik kagen

i den gale hals. Det spørgsmål

blev omgående kvitteret med

bankeslag i ryggen af samtlige

børn”, griner Dorthe Rudkjøbing.

”Vi skal have fat i dem allerede i

den alder. Det er vigtigt, at de lærer

at se det fornuftige i at køre

med cykelhjelm, at lade være med

at drikke af flasker og dunke, som

godt nok ser spændende ud, men

kan få katastrofale følger. Det kan

de sagtens forstå – de skal bare

lige have det at vide,” slutter Dorthe

Rudkjøbing, som i øvrigt gerne

så, at kurserne blev et fast tilbud til

skoler og børnehaver.

Hvorfor skal børn lære

førstehjælp?

Det skal de, fordi der i landets børneinstitutioner

hver dag sker rigtig

mange ulykker – så mange, at der

gennemsnitligt sendes 90 børn på

skadestuen dagligt! Det er et meget

højt tal, og statistikken viser

desværre, at dette tal er stigende.

Det er derfor vigtigt, at personalet

kan yde førstehjælp, men det er

også vigtigt at børnene kan hjælpe

hinanden, og at de ved hvornår

og hvordan, man får alarmeret en

voksen eller en ambulance, og ikke

mindst, at de lærer, hvordan man

kan passe bedre på hinanden.

ASF-Dansk Folkehjælp har derfor

besluttet, at minikurserne fremover

kan udbydes til alle børnehaver,

SFO’er og elever på de yngste

klassetrin. Kurset har en varighed

af 11⁄2 til 2 timer, og prisen er fastsat

til kr. 1200,- pr. hold.

Indeholdt i prisen er undervisningsmaterialer,

instruktørhonorar, et

førstehjælpsdiplom og et ”Ta med

hjem brev” til forældrene, så de

voksne kan se, hvad barnet har

lært på minikurset.

Hovedkontoret opfordrer derfor alle

kredse og afdelinger til at tilbyde

kurserne til de lokale børnehaver

og skoler.


Juni 2005

Hvor langt er der til

10% rabat hos ALKA?

10% rabat

med LO Plus

ALKA er skabt og ejet af

fagbevægelsen, og som

forbundsmedlem er du

‘medejer’ af ALKA. Det

betyder ekstra gode

priser til dig. Med LO Plus kort kan du få

ekstra 10% rabat på forsikringerne hos ALKA.* )

Ikke for at

tjene kassen

- men for at

tjene kunderne

I modsætning til andre selskaber

er det ikke ALKAs

vigtigste opgave at tjene

kassen. Vi er her for at tjene kunderne. Vi

lægger kræfterne i at levere netop dén forsikring,

du som lønmodtager har brug for.

Bliv en af Danmarks

mest tilfredse kunder

I 3 ud af de sidste 4 år er ALKA i en uvildig

undersøgelse blevet kåret som det forsikringsselskab,

der har de mest tilfredse og loyale

kunder. Du kan blive en af dem. Ring i dag!

Så kort!

Ring 70 12 14 16 ALKA forsikring

Man-tors 8-21, fre 8-16.30 eller klik www.alka.dk

*) Når du vælger de nyeste forsikringer – herunder ALKAs nye familieforsikring.


FOLKEHJÆLP NR. 72 JULI 2005

8

Stoffers

indlæg

Stoffer er en lille kanin,

som ikke har haft så

megen medgang gennem

livet. Han bor i dag

i Holbæk, hvor han hos

folkene i ASF-Dansk

Folkehjælps genbrugsforretning

får god pleje

og hjælp i dagligdagen.

Stoffer har mange lidelsesfæller

rundt om

i landet. For at hjælpe

dem med husly og lidt

støtte har vi tilladt, at

han her i bladet får lov

at skrive lidt om hans

liv, så læserne måske

får lyst til at hjælpe

ham med at hjælpe

andre hjemløse og stofmisbrugere.

Læs selv

denne sommerhilsen

fra denne lille spøjse

fyr.

– nyt fra stoffer

ANSVAR FOR ALLE

– ja, den er god med jer!

Midt- og Vestsjælland Afdeling

havde lånt et tidligere butikslokale i

Holbæk til deres kampagneuge, og

hvem tror I, skulle vaske de 1200m 2

gulv – MIG.

Og hvem tror I, skulle pudse de

25-30 m facaderuder i 2 meters

højde både indvendigt og udvendigt

– MIG.

(Vi havde ellers bestilt en vinduespudser

fra lageret i Holeby, men de

sagde, at han var i restordre, så nu

kan det også være lige meget).

Det var ellers noget af en kampagne,

folkene fra ASF havde stablet

på benene: En café med kaffe,

kage og sodavander, udstilling med

vagtsamariterstation, billeder fra socialt

og internationalt arbejde og en

masse børn, der sad pænt på nogle

puder og hørte om førstehjælp. Hold

da op, hvor de snakkede og spurgte

om alt muligt.

Jeg kan ellers hilse og sige, at

snakketøjet på de folk fra ASF heller

ikke fejler noget. Næppe var folk

kommet inden for døren og havde

fået sat sig med en kop kaffe, før

ASF-erne faldt over dem og snakkede

om alle de ting, som de har

gang i.

Jeg var blevet udnævnt til servicemedarbejder

og for rundt og gik til

hånde alle vegne, og når jeg endelig

skulle have en pause, var

hende ”kredsformanden, instruktøren,

butikschefen” der lige med det

samme, og så var det ud og lufte

hendes ”hund”.

Efter sådan et par uger er det altså

nødvendigt, at nogen tager ansvar

for, at jeg får noget kunstigt åndedræt.

Nu er vi altså også blevet enige om

- d.v.s. butikschefen er blevet enig

om - at nu har vi brug for lidt afslapning,

inden vi skal på sommerlejr

med børnene. - Jeg tror, jeg glæder

mig mindst lige så meget som børnene.

Hov, der havde jeg nær glemt at

fortælle, at de folk, der arbejder på

et værested for mig (og så nogle

andre) igen er stødt på et problem

- de kalder det godt nok selv kun en

opgave, der skal løses. - Men der er

nogle kloge folk, der er blevet i tvivl,

om der er behov for sådant et værested.

Jeg gad nok vide, hvor de

kender mit behov fra - de har i hvert

fald ikke spurgt mig!

Da jeg hørte det, blev jeg helt bange

for, at deres planer nu blev skrinlagt,

men næh, næh. De der Altid

Så Flinke folk bliver ved, selv om

det nu snart har taget fire år. Jeg er

spændt på at høre nyt fra dem i løbet

af sommeren.

Mange hilsener til jer alle med ønsket

om en rigtig god sommer!

STOFFER


Statsautoriseret revisionsaktieselskab

Nørrebro 15 9800 Hjørring

Tlf: 96 23 54 00 Fax: 96 23 54 01

Dansk Metal

– også et IT-forbund

Læs mere på www.danskmetal.dk

- en stærk partner


FOLKEHJÆLP NR. 72 JULI 2005

10

Tekst og foto:

Journalist

Lotte Ladegaard

Det kunne have

været Danmark

250.000 sri lankanere er truet af fattigdom, vurderede den Asiatiske Udviklingsbank få uger efter, at

tsunamien bankede landsbyer og liv fra hinanden. Det skete bl.a. i Galle distrikt i den sydlige

del af Sri Lanka – et område med næsten dansk levestandard

Galle lå på alle måder langt fra

den stereotype udgave af tredje

verden: Her var ingen slumhytter,

ingen børnearbejdere, og kun enkelte

turistmindede tiggere gjorde

opmærksom på, at landet trods alt

stadig var at finde i udviklingsafdelingen.

Fiskere, hotelejere, restauratører,

tømrere, elektrikere og taxachauffører.

Køkkener med kakler, børneværelser

med bamser og fiskekuttere

a la Vesterhavet i Hikkaduwas

nye havn. Bortset fra stednavnene

kunne det lige så godt have været

Danmark. Få, men hårdtslående

bølgeslag kastede den 26. december

hundredtusindvis af mennesker

med noget nær dansk levestandard

ud i det store intet.

Hikkaduwa har siden 1970’erne levet

godt af turisme og en velvoksen

fiskeindustri, og da området oven i

købet er blandt Sri Lankas frodigste,

har det i mange år været både

tætbefolket og velfungerende.

Og så er der alligevel langt til Danmark:

Når en fyrværkerifabrik eksploderer

i Kolding, bliver de berørte

familier evakueret, genhuset og får

offentlig hjælp til at genfinde livet.

Mange har oven i købet private forsikringer.

Hverken rig eller fattig

I Sri Lanka venter mange tsunamioverlevende

stadig på, at deres

egen regering skal få øje på, hvor

dårligt de har det. Forsikringer er

langt fra allemandseje, og det kunne

egentlig også være lige meget, for

det tog ikke forsikringsselskaberne

mange minutter at konstatere, at de

ikke dækker tab i forbindelse med

tsunami. Hvem ville forresten også

have tænkt på at inkludere et ord,

der var totalt fremmed for de fleste

indtil for få uger siden?


E.M. Chandrasiri er elektriker og

har brugt hele sit voksne liv på at

skabe gode rammer for sin kone

Mallika og deres tre sønner og

tre døtre. Han har aldrig forventet

nogen hjælp fra andre. Hverken

fra sin egen regering eller fra den

store verden. Familien var som så

mange andre i Telwatte landsby i

den nordlige del af Hikkaduwaområdet

i Galle distrikt ikke rig,

ikke fattig. Bare almindeligt godt

tilfreds:

– Vi var ved at bygge en etage

mere på vores hus, og jeg havde

lige fået et banklån til at gøre tilbygningen

færdig. Fire af vores

børn er voksne, og den ene af dem

er fisker. De to yngste går stadig i

skole. Det vil sige... sådan var det,

siger E.M. Chandrasiri.

For fiskeri er der ikke længere noget

af, eftersom næsten alle både i

Hikkaduwa blev smadret af tsunamien.

Og skolen er også i ruiner,

så det bliver ikke i år, at den yngste

søn skal have sin 10. klasses eksamen.

Hjælp til genhusning

Paradoksalt nok blev det den nye,

halvfærdige etage, der reddede

familien. Mens huse kollapsede,

kokospalmer fik kappet toppene af

og otte togvogne fløj igennem luften

og landede i nabohusene, klyngede

familien sig til de halv-murede

vægge, mens vandet ruskede forbi

dem.

– Vi havde et rigtigt godt hus, et rigtigt

godt liv. Nu har vi det simpelthen

så dårligt. Vi lever kun for børnene.

Jeg ved ikke, om der kommer flere

bølger, og jeg er bange, for jeg har

set så mange døde. Alene blandt

vores naboer er 40 blevet slået

ihjel, de fleste var med toget på vej

hjem.

– Vi vil aldrig igen blive i stand til at

tænke på en fremtid – fra nu af vil

jeg leve en dag ad gangen og intet

samle sammen. Vi har aldrig oplevet

noget lignende før, og nu har

vi intet tilbage. Vi kan ikke engang

starte forfra og nå at få et ordentligt

liv, inden vi dør, hvis vi ikke får

hjælp, siger Chandrasiri.

Den eneste hjælp, han indtil videre

har fået, er til gengæld meget

værdsat, selvom arbejdet først lige

er startet. ASF-Dansk Folkehjælp

har med støtte fra den danske

fagbevægelse indledt byggeriet af

omkring 1000 træhuse i Galle distrikt,

og familien glæder sig til at

flytte ind i den midlertidige genhusning.

– Det bliver hårdt at bo otte personer

på så lidt plads, men det er

trods alt godt at få en slags liv igen.

Og måske kommer I eller andre og

hjælper os med at genopbygge

vores hus en dag? Jeg er meget,

meget glad for, hvad I gør for os.

FOLKEHJÆLP NR. 72 JULI 2005

11


FOLKEHJÆLP NR. 72 JULI 2005

12

Tekst:

Bente Larsen

Et velfærdssamfund

uden fattigdomsgrænse

Danmark har/får ingen officiel fattigdomsgrænse i lighed med øvrige nordiske lande. Rådet for

Socialt Udsatte anbefalede ellers i den seneste rapport, at Danmark får en sådan. Men dette

blev afvist af regeringen i forbindelse med besvarelse af et spørgsmål i Folketingets spørgetid,

om hvorvidt fattigdommen i Danmark kunne ses som en konsekvens af regeringens politik

Hvorfor vil regeringen ikke sætte

en officiel fattigdomsgrænse i Danmark?

Er det en forflygtigelse af

et stadigt stigende fattigdomsproblem,

der sort på hvidt dokumenteres

i rapporter fra Socialforskningsinstituttet,

Den Socialpolitiske

Forening og mange andre steder?

Er det en angst for at erkende – eller

turde vedkende - at regeringens

socialpolitik lader flere og flere borgere

i dagens Danmark i stikken,

når det gælder rimelige levevilkår?

Det er nødvendigt at få sat en fattigdomsgrænse,

så der kan formuleres

retningslinier, der tilgodeser

de økonomisk svageste i vort samfund.

– Retningslinier, som alle landets

kommuner skal administrere

efter, således at fattige familier ikke

overlades til tilfældig sagsbehandling.

Fattigdom er relativ

Fattigdom kan ikke entydigt defineres.

Der er imidlertid forskellige

metoder at måle fattigdom på. Et

af de mest benyttede barometre er

det relative fattigdomsmål. Set ud

fra denne måling er man fattig, hvis

man har en disponibel indkomst,

der er mindre end mediaindkomsten

i hele samfundet. I Danmark

svarer det til en årlig indkomst efter

skat på ca. 73.000 kr. – eller 6.083

om måneden. Dette fattigdomsbegreb

kaldes for relativt, fordi det

hele tiden må ses i forhold til, hvad

andre danskere har af indkomster.

I Finansministeriets rapport ”Fordeling

og incitamenter 2004” har

man ligeledes valgt at betragte de

lave indkomster som noget relativt.

Finansministeriets opgørelse svarer

til EU’s opgørelse af fattigdom

og mennesker med risiko for fattigdom.

Ministeriets beregninger

viser, at der i 2002 var 4,2 % af den

danske befolkning – eller 225.000

personer – der havde en disponibel

indkomst under 50 % af mediaindkomsten

på kr. 73.000 pr. år.

Også CASA (Center for Alternative

Samfundsanalyser) har lavet en

undersøgelse, der underbygger Finansministeriets

rapport.

Afsavn og social udstødelse

At have en lav indkomst betyder, at

man ikke klarer sig så godt i samfundet

som andre med en højere

indkomst. Man kan have så lav en

indkomst, at man lider nød eller afsavn.

Fattigdom i Danmark er ikke et

specielt belyst emne. Det, vi tidli-


ASF-Dansk Folkehjælp

MIDT- OG VESTSJÆLLAND AFDELING

Tlf. 58 26 49 60 · asf@asf-midtvest.dk

www.asf-midtvest.dk

ASF-Dansk Folkehjælp

FERIEKOLONIEN GRYDEN

Randers afdeling

ASF-Dansk Folkehjælp

HJØRRING AFDELING

Tlf. 98 96 83 80

ASF-Dansk Folkehjælp

GRINDSTED · BILLUND · ØLGOD AFDELING

Tlf. 27 44 17 74

ASF-Dansk Folkehjælp

HADERSLEV AFDELING

Tlf. 74 52 71 22

ASF-Dansk Folkehjælp

HERNING AFDELING

Tlf. 97 12 01 21

ASF-Dansk Folkehjælp

NORDALS AFDELING

Tlf. 74 49 07 62

ASF-Dansk Folkehjælp

VEJEN AFDELING

Tlf. 75 36 08 82

ASF-Dansk Folkehjælp

FREDERIKSVÆRK - HUNDESTED AFDELING

Tlf. 47 72 41 10

ASF-Dansk Folkehjælp

HOLSTEBRO AFDELING

Tlf. 97 42 91 64

ASF-Dansk Folkehjælp

ÅRHUS AFDELING

Tlf. 86 92 83 49

ASF-Dansk Folkehjælp

VOJENS AFDELING

Tlf. 51 29 48 49

ASF-Dansk Folkehjælp

VAMDRUP AFDELING

Tlf. 75 58 21 89

ASF-Dansk Folkehjælp

BRØNDERSLEV AFDELING

Tlf. 98 82 31 26

ASF-Dansk Folkehjælp

VESTHIMMERLANDS AFDELING

Tlf. 98 62 47 06

FOLKEHJÆLP NR. 72 JULI 2005

13


FOLKEHJÆLP NR. 72 JULI 2005

14

gere forstod ved fattigdom eksisterer

ikke i dagens Danmark – eller

gør det? De humanitære organisationer

rapporterer om, at der er

uhyrlige stigninger i antallet af familier,

der søger om hjælp til det

mest nødvendige.

Selv om de basale behov måske

er dækket, eksisterer der stadig

relativ fattigdom, hvilket betyder, at

en familie eller person ikke har tilstrækkelige

økonomiske ressourcer

til at deltage aktivt på lige fod

med andre i samfundslivet. – Der

er f.eks. ikke råd til fritidsinteresser,

biografbesøg eller at fejre børnenes

fødselsdage. – Man er med

andre ord afskåret fra at have en

levestandard, der er normen i Danmark.

Afsavn behøver imidlertid ikke nødvendigvis

at være et resultat af fattigdom

og ringe indkomst. Afsavn

kan også skyldes forskelle i levevis

og prioriteringer.

Især børnene

berøres af fattigdom

Nogle af de fattigste grupper i samfundet

er indvandrere, studerende

og enlige forsørgere.

Socialforskningsinstituttet har lavet

en undersøgelse – den første

nogensinde, der sætter tal på de

fattige børn i Danmark – som viser,

at cirka 200.000 danske børn

vokser op i fattigdom. Fattigdom

i Danmark betyder ikke, at børnene

sulter eller ikke får skolegang.

Fattigdom kommer f.eks. til

udtryk, når familiens indtægter er

så lave, at børnene har svært ved

at deltage i det sociale liv på lige

fod med andre børn, og når der er

så få midler til rådighed, at de oplevelser,

som andre børn får, hører

til sjældenhederne. Problemet

rammer især børn af flygtninge- og

indvandrerfamilier. - Påstanden

om, at alle børn vokser op med lige

muligheder i Danmark er derfor lidt

unuanceret.

Børn af fattige forældre

har også krav på omsorg

Børn har ret til omsorg. Til omsorg

hører også at sørge for, at børnene

ikke udelukkes fra at indgå i et socialt

fællesskab, hvor de på lige

fod med øvrige børn kan dyrke deres

interesser og få de oplevelser,


som børn af forældre med et andet

indkomstgrundlag har.

For at tilgodese børn af enlige

forsørgere, der lever under fattigdomsgrænsen,

er der i ASF-Dansk

Folkehjælp tradition for at afvikle

sommerferielejre af en eller flere

ugers varighed for disse børn og

deres forældre. Formålet med lejrene

er bl.a. at give familierne en

oplevelsesrig og god ferie, hvor familien

er væk fra det daglige miljø

samt at give dem mulighed for at

opbygge et tilgængeligt netværk

blandt ligestillede.

Behovet for disse lejre er øget

væsentligt gennem de senere år.

I 2005 afvikler ASF-Dansk Folkehjælp

derfor - foruden de sædvanlige

lejre for gruppen - yderligere

7 lejre i efteråret. Meget tyder på,

at der i de kommende år vil være

behov for mange flere lejre – også

målrettet andre fattige grupper som

f.eks. indvandrerbørn.

Hvad kan årsagerne til

denne skæve udvikling være

En kendsgerning er det, at fattigdom

ikke rammer tilfældigt. De

grundlæggende forudsætninger for

fattigdom skabes ikke af de fattige

selv, men af de politisk-økonomiske

forhold i samfundet. Hvis politikerne

ønsker at bekæmpe fattigdommen,

er det nødvendigt at forstå samspillet

mellem de faktorer, der skaber

denne ulykkelige livssituation.

Som årsag til social udstødelse har

Rådet for Socialt Udstødte peget

på de sociale ydelser, der ligger på

så lavt et niveau, at disse borgere

må overleve på en hjælp, der ligger

under EU’s fattigdomsgrænse.

Af CASAs og Socialpolitisk Forenings

sociale årsrapport for 2004

fremgår det tillige, at uligheden i

de disponible indkomster er øget

op gennem 1990erne, hvor der har

været en vækst i indkomster og en

faldende arbejdsløshed. Årsagerne

hertil er mange, men der er især 3

forhold, der gør sig gældende. For

det første er kapitalindkomsterne

steget op gennem perioden, og det

har været mest til gunst for familier

med høje indkomster. Herudover

er overførselsindkomsterne ikke

steget i takt med lønindkomsterne

på arbejdsmarkedet. Og endelig

har den andel i de erhvervsaktive

aldersgrupper, der er hovedmodtagere

af overførselsindkomster – og

som i forvejen har en placering nederst

i indkomstfordelingen – haft

en svagere indkomstudvikling, som

har bidraget til den øgede ulighed.

De sociale borgerrettigheder

Tiden er inde til, at vi taler om sociale

borgerrettigheder i Danmark.

– Rettigheder, der ikke er lovgivet

for.

De sociale borgerrettigheder kan

vel nærmest defineres som retten

til at leve under værdige levevilkår

og til at tage del i samfundslivet.

Stor udfordring for

frivilligorganisationerne

Udviklingen i samfundet indikerer,

at de frivillige sociale organisationer

skærpet må fokusere på fattigdommen

i Danmark, når det drejer sig

om tiltag bestemt for disse svage

grupper. Der er fra politisk hold da

også opfordret til øget samarbejde

mellem det offentlige og frivilligorganisationerne

omkring løsning af

de sociale problemer, det offentlige

ikke magter at løfte. Heldigvis bliver

(og gør) flere og flere organisationer

da også opmærksom på

problemet.

ASF-Dansk Folkehjælp

har nedsat arbejdsgruppe

Med det formål at belyse de muligheder,

der - evt. via samarbejde

med det offentlige eller andre organisationer

- er for at skabe aktiviteter

til fordel for bl.a. fattige medborgere,

har ASF-Dansk Folkehjælps

ledelse nedsat en arbejdsgruppe.

Gruppens arbejde forventes afsluttet

i løbet af efteråret 2005. Herefter

vil det være op til ASF-Dansk

Folkehjælps lokalafdelinger samt

organisationens ledelse og administration

at tage udfordringen op

for at efterleve og opfylde organisationens

delmål om at arbejde til

fordel for de svage i vort samfund.

– Der er nok at gå i gang med, men

vi skal alle være villige til at yde

en ekstra arbejdsindsats. Det er

VORT FÆLLES ANSVAR at sørge

for, at alle medborgere i velfærdsstaten

Danmark kan leve et værdigt

liv – børn, indvandrere, enlige forsørgere,

studerende, pensionister

m.fl. – Ellers lever vi ikke op til de

forpligtelser, vi har, når vi lever i et

velfærdssamfund!

Fattigdom er en forbrydelse

- når den er unødvendig

Henry George, selvlærd amerikansk

socialøkonom (1839

– 1897) hævdede i en tale,

han holdt i Burlington, Iowa, i

1885, at fattigdom er en forbrydelse.

Ikke sådan at forstå,

at det er en forbrydelse

at være fattig. Men det er en

forbandelse. Mord er en forbrydelse,

men det er ingen

forbrydelse at blive myrdet.

Fattigdom er en forbandelse

– et helvede om man vil.

Henry George mente endvidere,

at hvis fattigdom er

påført af den magt, som står

over os alle, så er den ikke

en forbrydelse; men hvis fattigdom

er unødvendig, så

er den en forbrydelse, som

samfundet er ansvarlig for,

og som samfundet må lide

under.

Det er et besynderligt særkende

for fattigdom, at den

er værst, når rigdommen er

mest udbredt. Den nugældende

forklaring på hårde tider

er overproduktion. Er det

ikke absurd! Man spørger sig

selv, hvordan der kan være

overproduktion, når ikke alle

har fået nok. Jamen, så er

det ikke overproduktion – så

er det uretfærdig fordeling.

FOLKEHJÆLP NR. 72 JULI 2005

15


FOLKEHJÆLP NR. 72 JULI 2005

16

Tekst og foto:

Lilian Juul Simonsen

Over 38 millioner kroner til

Danmarks første DM i Indsamling

Et nyt initiativ så dagens lys i løbet af forårets sidste måneder. - Trods mange fødselsvanskeligheder

fik initiativet en flyvende start - og DM i Indsamling er kommet for at blive. I løbet af de kommende

år vil konceptet tage yderligere form for at slå rod i det danske samfund.

Hele Danmark konkurrerede i foråret

om at blive vinder af indsamlingskonkurrencen

- den største

vinder bliver dog de mange millioner

afrikanske børn, der hver

dag må kæmpe for deres daglige

tilværelse. Den stille nød blev for

en aften lidt støjende, og danskerne

har hørt det

Danskerne viste viljen til at hjælpe

de mange millioner forældreløse

børn i Afrika og indsamlede i dagene

op til den 8. maj et beløb på

38.071.939 kroner – kun 4 millioner

mindre end tv’s indsamling til Asien

i januar.

”Det er gået over al forventning.

Danskerne har virkelig vist, at de

har hjertet på rette sted og gerne

vil gøre noget for at hjælpe. Hele

tv-delen har været med til at sætte

fokus på en stille katastrofe, som

kræver særlig opmærksomhed,”

udtaler Lars Grarup, konstitueret

tv-direktør i Danmarks Radio.

”DM i Indsamling er blevet en succes.

Indsamlingen har leveret en

fremragende folkeoplysning om

nøden og behovene i Afrika og

har skaffet penge, der virkelig kan

gøre en forskel,” udtaler Flemming

Kofod-Svendsen, generalsekretær

for indsamlingsorganisationernes

brancheorganisation, ISOBRO.

I perioden 4. april til og med søndag

d. 8. maj fik danskerne sat

deres opfindsomhed på prøve.

Opfordringen til at indlede konkurrencer

indbyrdes om at samle flest

penge ind, blev taget op af mange,

og kreativiteten fik lov at blomstre.

Mange interessante og idérige

konkurrencer blev lanceret. - Den

største konkurrence fandt dog

sted søndag den 8. maj mellem

DR1’s tv-regioner, hvor der i løbet

af dagen blev dystet om at nå det

bedste indsamlingsresultat. Under

tv-showet kunne den første vinder

af DM i Indsamling således kåres.

Det blev region Hovedstaden med

en samlet donation på 13.956.673,

hvilket svarer til 8,57 kr. per indbygger.

På andenpladsen kom region

Sjælland med 6,93 kr. per indbygger.

Den største vinder af hele dette

show bliver dog de mange millioner

afrikanske børn, som hver

dag må kæmpe for deres daglige

tilværelse.

Afrika er det kontinent i verden

i dag, der er hårdest ramt af hiv/

aids. Antallet af forældreløse børn

stiger dagligt, når forældrene dør

af sygdommen.

Aids underminerer samfund og

familier, som allerede er under

hårdt pres på grund af fattigdom.

Børn, der er blevet forældreløse

på grund af aids, står overfor

enorme problemer med at skaffe

skolepenge, mad, tøj og tag over

hovedet. Børnene er ofte udsat for

fysiske, psykologiske og seksuelle

overgreb.


Og nogle af dem slår igen. Af ren og

skær frustration involverer de sig i

kriminelle aktiviteter som stofmisbrug,

væbnede røverier, voldtægt,

korruption og voldsudøvelse mellem

etniske, sociale og religiøse

grupper. - Overlevelse bliver det

altoverskyggende fokuspunkt, for

ikke at tale om andre basale livsfornødenheder

som tag over hovedet,

lægehjælp og uddannelse - en simpel

menneskeret for ethvert barn,

der bliver født ind i denne verden.

Offentlighedens opmærksomhed

har længe været fokuseret på andre

problemer, men denne stille

nød blandt millioner af børn blev

for en aften lidt støjende, og danskerne

viste, at de har hørt det.

De mange penge gør det nu muligt

for de danske organisationer at

gennemføre projekter, som skaber

håb om en værdig barndom og

fremtid for de mange forældreløse

børn i Afrika.

ASF-Dansk Folkehjælp deltog aktivt

i indsamlingen over hele landet.

Afdelinger og enkeltmedlemmer

ydede deres til at indsamlingen

fik et godt resultat. - På selve dagen

for tv-showet var frivillige og

ansatte aktive i Slagelse fra tidlig

morgen til sen nat for at bidrage til

tv-showets succes.

Alene i Sydafrika lever mere end

600.000 børn i såkaldte ”Child Headed

Families” - familier, hvor begge

forældre er døde, og den ældste i

søskendeflokken har overtaget rollen

som familiens overhoved. Omkring

en kvart million børn mellem

0 og 14 år er selv hiv-positive eller

har aids.

På Sesotho sproget - et af de

mange sprog, der tales i Sydafrika

– betyder ordet ”Thabang” det danske

”Glæde”. Og glæde er netop essensen

i de aktiviteter, der er drivkraften

i ASF-Dansk Folkehjælps

samarbejdsprojekt for forældreløse

børn i Sydafrika.

Disse børn har som oftest alvorlige

traumer, idet de som nærmeste

vidne til forældrenes sygdomsforløb

samtidig har overtaget plejen af

forældrene og omsorgen for yngre

søskende.

Projektet ”Thabang” skal betragtes

som en erstatning for det familieliv,

som børnene mister i forbindelse

med deres forældres død. - En foranstaltning,

der kan bringe glæden

tilbage i børnenes liv. Projektet omfatter

opbygning af to familiehuse

for i alt 16 børn mellem 2 og 14 år,

omkostninger til børnenes daglige

fornødenheder og skolegang i en

periode af fem år samt løn til ”plejeforældre”.

ASF-Dansk Folkehjælps andel

af det indsamlede beløb vil blive

anvendt til hjælp for de mange

familier uden voksne i byen Tumahole

i Sydafrika.

Ønsker du at bidrage med yderligere

støtte til denne aktivitet,

som vil være nødvendig i en

uoverskue lig tid frem, er du velkommen

til at indsende dit bidrag


Bank: 5301 0379801

Giro: 906 3080

Støttesange

Indsamlingen er slut, men musikken

på de forskellige støttecd’er

er stadig lige aktuel.

Skuespilleren, produceren og

musikeren Martin Brygmann

har skrevet en hel ny sang til

fordel for de forældreløse børn

i Afrika, og DR’s dukke-berømtheder

lægger stemmer til.

Kaj & Andrea, Anna & Lotte,

Bamse & Kylling, Magnus Tagmus,

Sørøver Sally, Lillebror og

Lille Knud fra Jullerup Færgeby

støtter DM i Indsamling.

Andre musik-cd’er er udgivet

af Slagelse Erhvervsforening,

Dansk Blindesamfund mfl.

På www.dmiindsamling kan du

under linket ”Støttesange” læse

mere om musikken.

ASF-Dansk Folkehjælp

i Informationen

Camilla Ottosen som TV vært

Gudrun satte kulør

på eftermiddagen

James Sampson var et

af aftenens indslag

FOLKEHJÆLP NR. 72 JULI 2005

17


FOLKEHJÆLP NR. 72 JULI 2005

18

Tekst:

Gitte Bødker

Foto:

Klaus Holsting

Projekt MiniAnne

Undervisning i hjertemassage for elever på 7. klassetrin

I fagbladet ”Folkeskolen” kunne man

i maj måned læse om TrygFondens

nye initiativ på førstehjælpsområdet.

Eleverne – i det her tilfælde

en testklasse fra Trørødskolen i

Vedbæk - blev undervist i hjertemassage

og kunstigt åndedræt på

en lille oppustelig dukke – den såkaldte

MiniAnne. Efter blot en halv

times undervisning kunne elever nu

skrive førstehjælper på visitkortet.

Som en af Danmarks største udbydere

af førstehjælp hilser ASF-

Dansk Folkehjælp naturligvis ethvert

initiativ på førstehjælpsområdet

velkomment. Men vi vil imidlertid tillade

os at stille os lidt forbeholdne

overfor dette tiltag. Førstehjælp er

langt mere end hjertemassage og

kunstigt åndedræt. Førstehjælp er

et håndværk, som tager væsentlig

mere end en halv time at lære.

Den kompetencegivende uddannelse

i førstehjælp tager i dag 12

timer. I seks af de tolv timer under-

vises der udelukkende i livreddende

førstehjælp, herunder kunstigt åndedræt

og hjertemassage. Derfor

frygter ASF-Dansk Folkehjælp, at

man i folkeskolerne nu luller sig ind

i en forestilling om, at eleverne efter

blot en halv times øvelse på en

dukke nu mestrer førstehjælpen, og

derved måske fravælger resten af

uddannelsen.

Uddannelse i hjertemassage og

kunstigt åndedræt kan ikke stå

alene. Førstehjælpen er opdelt

i fire hovedpunkter, nemlig: At

standse ulykken, at yde den livreddende

førstehjælp, at foretage

alarmering, og slutteligt at yde

den almindelige førstehjælp. Hvis

ikke eleverne får undervisning i at

standse en ulykke, inden den livreddende

førstehjælp påbegyndes,

risikerer man: At førstehjælperen

selv kommer til skade, at forbipasserende

kommer til skade, eller at

den tilskadekomne får flere skader.

En skadet førstehjælper er selvsagt

ikke meget bevendt. Det er også af

stor vigtighed, at eleverne undervises

i korrekt alarmering. Flertallet

af danskerne ved f.eks. ikke, at hvis

man taster 112 fra en mobiltelefon,

så kommer man altså ikke direkte

i kontakt med en alarmcentral. Det

er også af største vigtighed, at det

er det rigtige redningspersonel, der

kommer frem til ulykken. Står man

eksempelvis med en fastklemt bilist,

er det vigtigt, at man under alarmeringen

får gjort opmærksom på,

at der skal frigøringsmateriel med

– det er ikke standardudstyr i ambulancerne.

Førstehjælpsuddannelsen indeholder

også undervisning i forebyggelse.

Det er ofte tankeløshed, som

er medvirkende til, at der sker ulykker

- særligt i vore hjem. Udelades

den del af undervisningen, kan vi

ikke vende statistikken.

Initiativet er godt – men lov os, at

det ikke kommer til at stå alene.


Brands/CPH 4330

Socialpædagogernes Landsforbund

Brolæggerstræde 9,

1211 København K

www.sl.dk

Mange byggematadorer

kommer til os og får råd.

Selv etablerede boligejere kan trænge til råd, hvis

det er blevet tid til at bygge ud eller bygge om. Vi

kan hjælpe med finansiering og budgetter, så du

ikke begynder at bygge luftkasteller.

Drømmer du om egen bolig, så tag os også med

på råd. Få et Boligkøberbevis, det er et tilsagn om,

at du kan låne op til et bestemt beløb. Med det i

hånden kan du slå til, når den helt rigtige bolig

viser sig.

I Arbejdernes Landsbank er det nemt at få råd,

der giver dig bedre plads.

Din økonomipartner

En særlig støtte

Solidaritet med svage og udsatte grupper, både i Danmark og internationalt.

Det er kodeordene for den indsats, som ASFDansk Folkehjælp yder

og har ydet igennem mere end 95 år. - En indsats, der udfolder sig

gennem meget konkrete projekter og aktiviteter for mennesker, der

trænger til særlig støtte - både nationalt og internationalt.

Derfor også en indsats, som Socialpædagogernes Landsforbund

(SL) har valgt at støtte som medlem af organisationen.

SL synes, at pengene til ASF er givet godt ud.

For ASFDansk Folkehjælp er med til: At sikre ferieophold for enlige

forsørgere, for pensionister og for handicappede, der ellers ikke ville

komme på ferie. At sikre international katastrofehjælp under krige og

ved naturkatastrofer. At sikre skolegang til alverdens børn, der ellers

ikke ville modtage undervisning. Og meget andet.

Solidaritet betyder at holde sammen.

For SL betyder solidaritet især at holde sammen med de svage og

med de udsatte.

Derfor støtter vi ASFDansk Folkehjælp.

De 32.000 medlemmer af SL arbejder hver dag sammen med børn,

unge og voksne, der har særligt behov for støtte i form af professionel

omsorg – og solidaritet.

FOLKEHJÆLP NR. 72 JULI 2005

19


FOLKEHJÆLP NR. 72 JULI 2005

20

KURSER OG KONFERENCER

SOLRØD-STRANDGAARD.DK

Solrød Strandgaard er en

kursusejendom, kun 10 min.

gang fra Solrød S-station og

kun 100 m. fra badestrand

ved Køge bugt.

Vi tilbyder moderne møde

og kursusfaciliteter fra 4 til

36 personer.

Solrød Strandgaard er en

mindre ejendom og man vil

oftest ”have det for sig selv”.

Et kursusdøgn indeholder:

• Formiddagskaffe

• Frokost

• Eftermiddagskaffe

• Middag med 2 retter

• Aftenkaffe med kage

• Morgenmad

• Værelse med bad

Solrød Strandgaard

Birkegårdsalle 32 2680 Solrød Strand

56 13 01 00

Hjertestarter AED

2 timers kursus i

anvendelse af defibrillatorer

– HJERTESTARTERE

Kurset henvender sig til virksomheder, institutioner og offentlige

myndigheder, som påtænker at anskaffe defibrillatorer

– HJERTESTARTERE, eller som måske allerede har investeret

i dette udstyr.

FØRSTEHJÆLP

FOR ALLE

I jobbet

I trafikken

I fritiden

I hjemmet

Hjertestarter Udgives af ASF-Dansk Folkehjælp

Praktiske øvelser i

brugen af hjertestartere

Kursets varighed:

2 timer

Deltagerantal:

Max. 16 personer pr. hold

Kursuspris:

Kr. 1.200 pr. hold,

eksklusive instruktørens

transport.

ASF-Dansk Folkehjælp

Industriparken 4 · 4960 Holeby

Telefon 54 60 74 00 · Telefax 54 60 73 99

e-mail: asf@asf.dk · www.asf.dk

Kan du redde liv?

3.500 mennesker får

hvert år hjertestop uden

for sygehusene

Akacievej 1, 2640 Hedehusene

Tlf.: 70 25 56 10, www.sw.dk


112 %

støtte

Toyota Kolding støtter

ofrene for

Seest katastrofen

toyota.dk

ASF-Dansk Folkehjælp

Sydjyllandskredsen - når det gælder:

• Førstehjælp • Vagter

• Socialt Hjælpearbejde • Lejre

• Kurser • Internationalt hjælpearbejde

Esbjerg

75 45 74 07

Vejen

75 36 08 82

Vojens

51 29 48 49

Kolding/

Fredericia

75 56 54 85

Kredsformand: Børge Eriksen Tlf/fax: 74 45 16 40

Kredskasserer: Holger Christiansen Tlf.: 75 58 22 03

- dit netværk

NÆRINGS- OG NYDELSESMIDDELARBEJDER FORBUNDET

FOLKEHJÆLP NR. 72 JULI 2005

21


FOLKEHJÆLP NR. 72 JULI 2005

22

Tekst:

Kamma Marthinsen

Foto:

Journalist

Lotte Ladegaard

Rejsebrev

fra Sri Lanka

Nu - næsten 5 mdr. efter Tsunamiens

voldsomme ødelæggelser – er

hverdagen kommet ind i mere faste

rammer for de fleste af de familier,

som fuldstændig fik deres tilværelse

slået i stykker den 26. december.

Selv om der bygges på livet løs, ligger

der fortsat et stort oprydnings-

og genopbygningsarbejde og venter.

Rundt omkring i landskabet er

der store bunker af murbrokker og

underskyllede fundamenter, som

ingen gør noget for at fjerne.

Mange af de sammenstyrtede huse

har været opført ulovligt inden for

en 100 m sikkerhedszone fra kystlinjen,

og nu har myndighederne

besluttet, at denne bebyggelsesde-

klaration skal håndhæves, så kun

bygninger, som ikke er væsentligt

skadede, kan blive stående.

Håndhævelse af denne byggeklausul

har naturligvis vidtrækkende

konsekvenser for de mange familier,

som ikke har fået mulighed for

at få bygget et midlertidigt træhus

på det sted, hvor deres gamle hus

lå.

I Akurala - en af de landsbyer i det

syd-vestlige Sri Lanka, hvor ASF-

Dansk Folkehjælp har bygget midlertidige

træhuse, bor nogle af familierne

nu i huse, der er opført på

jord, der ejes af landsbyens Buddhistiske

Tempel, som vi har et godt

samarbejde med.

En del familier er flyttet bort fra

området og længere ind i landet,

og nogle har slået sig ned hos familie

eller har på anden måde fundet

en løsning - ikke alene på deres

boligproblemer, men også på

problemet med arbejdsløshed. For

rigtigt mange er det et problem, at

de sammen med deres huse også

mistede deres forretning og værktøj.

- Det kan være en symaskine,

noget håndværktøj eller fotografiudstyr,

bagerens ovn og lign., der

er forsvundet og med det hele familiens

eksistensgrundlag.

Nogle skoler er grundet det store

fald i befolkningstallet helt lukkede,

eller de er slået sammen med naboskolen,

fordi elevgrundlaget er


levet halveret - også fordi mange

af børnene ikke overlevede Tsunamien.

Heldigvis er der også lyspunkter

i dagligdagen - og et virkeligt

lyspunkt er de 2 børnehuse, som

ASF-Dansk Folkehjælp har opført

i tilknytning til de midlertidige boliger

i Akurale og Telwatte. Et besøg

her i et af de smukt og fantasifuldt

dekorerede huse er virkelig livsbekræftende.

Umiddelbart efter Tsunamien gik

ASF-Dansk Folkehjælp i gang

med genopbygningsprogrammer

i det sydvestlige Sri Lanka. Et af

målene var at etablere et psykosocialt

hjælpeprogram for børn i

landsbyerne Akurale og Telwatte

- et af de hårdest ramte områder.

ASF-Dansk Folkehjælp har opført

750 midlertidige huse, og det sociale

programs hovedtema har

været igangsættelse af aktiviteter

for aldersgruppen fra 3 år og op til

18 år, og det er virkelig lykkedes.

Begge huse er åbne for børnene

alle ugens 7 dage fra kl. 10 til 18,

kun søndag starter man kl. 12, så

både børn og personale kan få

mulighed for søndag morgen at

deltage i de religiøse ceremonier

i det Buddhistiske Tempel, som

betyder så meget for enhver Buddhist.

Den første del af dagen er der aktiviteter

for de små børn svarende

til, hvad man kan opleve i en dansk

børnehave. Efter kl. 14 kommer de

større børn, når de har fået fri fra

skole.

Børnene har mulighed for at deltage

i omtrent alt fra klippe, klistre

og tegne til sport, sang, musik

og drama, ganske afhængig af,

hvilken aldersgruppe de tilhører.

Populære sportstilbud er især volleyball

og kricket. - De store piger

deltager i forskellige sykurser.

En gang om måneden har de store

børn mulighed for at tilmelde sig

en biograftur og komme lidt væk

fra området - det er naturligvis meget

populært, især fordi børnene

ikke har hverken TV eller video

derhjemme.

En del af programmet, som f.eks.

engelskundervisningen, er mere

uddannelsesorienteret. Der er undervisning

i engelsk på 3 forskellige

niveauer med 3 ugentlige undervisningstimer

på hvert trin. Det

at kunne tale engelsk er vigtigt, hvis

man skal have job inden for turistindustrien,

som tidligere var - og igen

vil blive - den vigtigste indtægtskilde

ned langs Sri Lankas sydlige

vestkyst.

En gang om ugen holdes der et

møde med børnene og de unge,

hvor den forløbne uges program

diskuteres, og hvor husets brugere

selv kommer med forslag til nye aktiviteter

- det er meget populært, da

børn og unge ikke er vant til at blive

hørt om deres ønsker og meninger,

som danske børn er det i et demokratisk

samfund.

Al terapeutisk arbejde med børn

bygger på gensidig tillid. Det har

derfor været vigtigt gennem de tilbudte

aktiviteter at få opbygget et

tillidsforhold mellem personalet i

børnehusene, børnene og deres

forældre, hvilket er lykkedes helt

udover al forventning. Den almindelige

sunde skepsis, som de

lokalt ansatte i begyndelsen blev

mødt med, er nu afløst af både tillid

og taknemmelighed fra såvel børn

som voksne.

Fra arbejde blandt traumatiserede

børn i krigsområder ved man, at

det, børn frem for alt har brug for

efter angstfremkaldende oplevelser

er en fast struktureret hverdag

med faste tider og styrede aktiviteter,

med omsorg og med mulighed

for at blive talt med og især lyttet til

- og det er lige netop, hvad børnene

har fået ved at deltage i børnehusets

tilbud. Det er blevet gladere og

mindre knugede børn, der nu kommer

i børnehusene.

Tegneterapi og skrivning af dagbøger

er også en vigtig del af den

terapeutiske indsats sideløbende

med uddannelse af personalet,

som efterhånden bliver bedre til at

identificere de børn, der har behov

for en særlig indsats og yde dem

den støtte, de har brug for, for at

kunne leve et normalt børneliv, som

alle børn har ret til.

Den 5. maj ankom en gruppe af frivillige

dramaterapeuter fra en engelsk

organisation FUN FOR LIFE. Organisationen

har stor erfaring med arbejdet

blandt traumatiserede børn

fra krigsområder, bl.a. fra Bosnien.

Gennem sang, musik, dans, drama

og kreative aktiviteter arbejdes der

intenst med at udtrykke følelser,

som børnene ikke hidtil har kunnet

komme af med under kontrollerede

og strukturerede forhold. Allerede

efter få sessioner kan det konstateres,

at børnenes samarbejdsevner

og koncentrationsniveau er blevet

bedre. Og børn og unge i alle aldre

elsker det og kan ikke få nok.

En dag kom en lille pige løbende

i fuld fart til børnehuset, og i hælene

på hende kom mor med lillebror

på armen og med pigens mad.

Den lille pige havde så travlt med at

komme af sted, at hun havde smidt

skolebøgerne inden for døren og

var styrtet ud igen uden at få mad,

fordi hun skulle skynde sig til børnehuset

- det er jo oplevelser der

taler for sig selv.

FOLKEHJÆLP NR. 72 JULI 2005

23


FOLKEHJÆLP NR. 72 JULI 2005

24

ASF-DANSK FOLKEHJÆLP

STORSTRØMS KREDS

Nakskov

54 17 40 35

Maribo/Sakskøbing

54 75 67 05

Sydlolland

54 82 40 91

Næstved

55 72 08 02

Præstø

55 99 32 84

KREDSFORMAND TLF. 54 60 65 28

Alt i

grafiske

løsninger

Gert Rasmussen

Brislingvej 4 3450 Allerød

Tlf: 44 53 82 11 Fax: 44 53 83 11

mail: gertr@get2net.dk

For en fremtid i

værdighed

Dansk Frisør &

Kosmetiker Forbund


Vi støtter

ASF-Dansk Folkehjælp

De gør et stort arbejde

både ude og

hjemme for mennesker

i nød.

ASF-Dansk Folkehjælp

er altid med på vore

kongresser og andre

arrangementer.

ASF er - som vi - en

serviceorganisation i

CENTRUM!

Dansk Funktionærforbund

Serviceforbundet

Uppsalagade 20 · 2100 København Ø

Tlf. 70 150 400 · Telefax 70 150 405

Profilvarer

Herre- og

dameur m. logo

Paraply

Emblem m/

grønt kors

Kr. 149,00

pr. stk. inkl. moms

Kr. 12,50

pr. stk. inkl. moms

Kr. 59,00

pr. stk. inkl. moms

Emblem

m/nål

Kr. 18,75

pr. stk. inkl. moms

Husk: Ved køb under kr. 100,00 excl. moms

tillægges et ekspeditionsgebyr på kr. 25,00

FOLKEHJÆLP NR. 72 JULI 2005

25


FOLKEHJÆLP NR. 72 JULI 2005

26

Kampagneuge for afdelinger og

kredse bliver til årlig begivenhed

under navnet ”FOLKEHJÆLPSUGEN”

Fra den 23. til 29. maj gennemførte ASF-Dansk Folkehjælp for første gang en koordineret organisationskampagne,

som gik på tværs af afdelinger og kredse. Formålet med kampagnen var at øge

organisationens fortalerskab indenfor en række udvalgte temaer. Samtidig rettedes fokus

mod organisationen, således at kampagnen blev platform for en egentlig medlemshvervning.

Tekst: Næstformand Aase Hansen

Den 28. august 2005 mødes alle

de afdelinger og kredse, som var

med i ”Folkehjælpsugen” på Region

Vest for at evaluere den første

landskampagne, som gik på tværs

af afdelinger og kredse. Allerede

inden dette møde har organisationens

bestyrelses besluttet, at

denne form for landsdækkende

kampagne er kommet for at blive.

Under temaerne internationalt arbejde,

socialt arbejde, førstehjælp

og samaritervirket satte en række

afdelinger og kredse forskellige aktiviteter

i gang i eget nærområde.

Især dialogen med øvrige afdelinger

og institutioner i forbindelse

med ”Folkehjælpsugen” har betydet,

at ASF-Dansk Folkehjælp i

nær fremtid igangsætter en række

aktiviteter og forstærker samarbejdet

med andre. Et godt eksempel

er Grenå afdeling, som via afdelingen

har fået en række aftaler

på plads omkring socialt arbejde

for ”nydanskere”, således at der

i afdelingens regi allerede i 2005

igangsættes en række konkrete

aktiviteter indenfor området.

Spørgsmålet er nu, om fokusområderne

for dette års kampagne var

for brede. Kampagnen er nødt til at

kunne favne alle vores afdelinger

og kredse, derfor var der også 4

deltemaer for dette års kampagne.

Men er der mulighed for at have et

mere snævert fokus i kampagnen i

2006? Det mener jeg, der er mulighed

for. Afdelinger og kredse skal

jo kunne bruge kampagnen som

løftestang til at få fokus på aktiviteter

i deres eget nærområde, og

derfor mener jeg også, at muligheden

foreligger for et mere snævert

fokus, således at der eksempelvis i

2006 kun fokuseres på det sociale

arbejde i ASF-Dansk Folkehjælp.

Herigennem åbnes der også mulighed

for, at kampagnen via de

landsdækkende medier kan være

med til at tiltrække større opmærksomhed.

Dog er det fortsat vigtigst,

at det er vore afdelinger og kredse,

som placeres på landkortet.

Organisationens bestyrelse ved

allerede nu, at kampagnen for de

fleste afdelinger og kredse har

været en succes, som udover at

sætte fokus på en række udvalgte

temaer har betydet, at ASF-Dansk

Folkehjælp rundt om i landet blev

placeret på det lokale Danmarkskort

i de enkelte afdelinger og

kredses nærområder.

Organisationens bestyrelse skal

derfor opfordre til, at så mange af

vore afdelinger og kredse er repræsenteret

den 28. august, når

der afholdes evalueringsmøde om

Folkehjælpsugen 2005”. Et af

spørgsmålene, som især vil blive

drøftet, er temaerne for 2005, og

hvordan temaerne for 2006 bør

forme sig. Endvidere er der formen

og tidspunktet for kampagnen,

som især bliver et vigtigt spørgsmål

af hensyn til planlægningen for

2006.


HOLEBY

KOMMUNE

- et godt sted at bo

Toftevej 1 - 4960 Holeby

FOLKEHJÆLP NR. 72 JULI 2005

27


NÅR MINE HÆNDER ER DINE

Hvad er en handicaphjælper?

Ny oplysningsfilm om hjælpeordning.

”Jeg har ikke behov for hjælpere som selskab eller som venner,

så jeg bruger dem nok - det er måske lidt kynisk - som en

slags redskab for mig”

- Lasse 37 år. Brækkede nakken i 2000

”Det er svært at sige, om man er ven eller redskab. Det svinger

faktisk lidt. Men jeg tror helst, jeg vil være kollega, hvor vi

er ligeværdige personer om at løse den her opgave.”

- Jette, handicaphjælper

Disse rammende udtalelser er med i en ny oplysningsfilm

med titlen ” Når mine hænder er dine”, der handler om Danmarks

unikke hjælpeordning efter servicelovens § 77.

Filmen sætter ord og billeder på svære dilemmaer, når hjælperen

arbejder alene og er personligt meget tæt på sin arbejdsgiver

– mange timer af gangen. Temaerne er: Hjælperollen

– redskab/venskab. Hvem gør hvad? Nærhed – ansvar/grænser

samt fortrolighed. Her findes ingen facitliste, for ordningen

praktiseres på vidt forskellige måder.

For brugere og hjælpere

Formålet med filmen er først og fremmest at give potentielle

og nye handicaphjælpere et indblik i den virkelighed, en bruger

og hjælper skal kunne fungere i sammen. Filmen fokuserer

på problematiske sider af dobbeltrollen som bruger og

arbejdsgiver. Den henvender sig derfor også til nye/gamle

brugere og forskellige fagpersoner.

Tanken er, at filmen kan bruges til undervisningsformål i grupper,

men også i de små hjem som oplæg til en debat mellem

bruger og hjælper. Det handler om at sikre arbejdsmiljøet,

skabe gode samarbejdsbetingelser og forebygge konflikter,

inden de manifesterer sig. Kort sagt: Udbrede viden og erfaringer

om en god ordning og gøre den bedre.

Filmen suppleres af en hjemmeside med emner, som brugeren

med fordel kan tage op med sine hjælpere. Og med tips

til den nye hjælper. På hjemmesiden vil der komme en lang

række faktuelle oplysninger om bl.a. rettigheder og pligter,

arbejdsmiljø, ansættelses- og lønforhold, forsikringer og vikarløsninger.

Siden opdateres i takt med udviklingen.

Bestil filmen hos Dansk Handicap Forbund, tlf. 39 29 35 55 /

www.dhf-net.dk.

Pris: 75 kr.(50 kr. ved min 10 stk.), ekskl. forsendelse og

porto.

Kilde: Handicap Nyt

TIL ALLE VERDENS MØDRE

Min mor er smuk som en sommerfugl og så hyggelig som en lænestol.

Min mor kunne være balletdanser eller astronaut. Hun kunne

være filmstjerne eller direktør. Men hun er MIN super mor!

I bogen ”Super mor” fortæller Tit om sin mor.

Bogen er skrevet af Anthony Browne, oversat fra engelsk.

Bogen kan købes hos Forlaget Apostrof til 199 kroner.

Kilde: Børn & Unge

2 NYE BØGER OM

FORÆLDRESKAB

Bøgerne tager udgangspunkt i den overraskende

realitet, at det moderne forældreskab

og familieskab på trods af al snak

om ligestilling stadigvæk fungerer, som om

moderen var hjemmegående. Undersøgelser

viser nemlig, at moderen tager cirka 80

procent af alle afgørelser og beslutninger

i familien. Der er således ikke tale om et

demokratisk og ligeværdigt forældreskab til

trods for, at den danske mand i de senere

år har flyttet sig, så han i dag er den far i

EU, som er mest aktiv i forhold til sine børn

og til familielivet i øvrigt. Bøgerne giver bud

på, hvad de to køn kan gøre for at træde i

karakter, så der bliver plads til både datteren

og sønnen og et ligestillet, demokratisk

og ligeværdigt forhold mellem manden og

kvinden.

”Den kvindelige mor” og ”Den mandlige far”

af Bertill Nordahl.

Bøgerne kan købes hos Forlaget Nielsens.

Begge bøger kan erhverves for kr. 198 pr.

stk.

Kilde: Børn & Unge

EN UVENTET

UDFORDRING

Det kan være svært at vide, hvad man

skal gøre, hvis man bliver forældre til et

handicappet barn. De fleste er ikke forberedt

på det.

En ny pjece fra Socialministeriet giver

gode råd til forældre, der venter eller har

et barn med handicap. I pjecen kan man

blandt andet få et overblik over, hvor man

kan henvende sig for at få rådgivning og

vejledning, og hvilke myndigheder og

fagpersoner, der er forpligtet til at hjælpe.

For eksempel kan man læse, at det er

kommunens opgave at hjælpe forældrene

med at finde rundt i de forskellige

støttetilbud.

Pjecen er gratis og kan downloades på

www.social.dk eller bestilles hos Komitéen

for sundhedsoplysning på tlf.3526

5400.

Kilde: Børn & Unge


DGI stævne 2006

– er det noget for dig/jer?

Sydjyllandskredsen mangler uddannede

samaritter til det store DGI

landsstævne i Haderslev 2006.

Vi skal bruge mindst 25 friske samaritter

m/k i perioden 29. juni til 2. juli 2006.

Forudsætning: 12 timers førstehjælpskursus

+ bestået vagtsamariterkursus.

Du/I er også velkomne, selvom I ikke

har megen vagterfaring.

Har ovenstående din/jeres interesse, så

kontakt senest den 15. november 2005

Per Strauss (Vojens afdeling)

på tlf. 51 29 48 49 eller

Dorthe Nielsen (Haderslev afdeling)

på tlf. 74 52 71 22

STOP DISKRIMINATION

PÅ ARBEJDSPLADSEN

Har du nogensinde haft følelsen af,

at du ikke har fået en stilling på grund

af din alder, dit handicap, din etniske

baggrund, din seksuelle identitet eller

din religion? Ved du, hvad du kan

gøre, hvis du er udsat for diskriminering?

Ved du, hvad diskriminering

betyder?

Et nyt initiativ fra EU-Kommissionen

vil diskriminationen på de europæiske

arbejdspladser til livs. Kommissionen

har udarbejdet en såkaldt

værktøjskasse med materialer om

antidiskriminationsloven, gode råd til

virksomhedens ledelse og til medarbejdere,

som føler sig diskrimineret,

samt masser af eksempler på, hvad

diskrimination egentlig er. Foruden

fem pjecer om forskellige aspekter af

emnet indeholder værktøjskassen en

otte minutter lang informationsvideo.

Få yderligere oplysninger på hjemmesiden

www.stop-diskrimination.info

eller bestil dit eget eksemplar af

værktøjskassen på toolbox@stop-discrimination.info

Kilde: Børn & unge

GODE AKTIVITETSTILBUD

– KOM OG VÆR MED

20. august

Kursus for bestyrelsesmedlemmer

– modul II

Afholdes vest for Storebælt

For bestyrelsesmedlemmer

21. august

Kursus for bestyrelsesmedlemmer

– modul II

Afholdes øst for Storebælt

For bestyrelsesmedlemmer

27. august

Hjertestarterkursus

Afholdes øst for Storebælt

For instruktører

3. – 4. september

Vagtsamariterkursus for

Hedebo-kredsen, Københavnskredsen

og Nordsjællandskredsen

Afholdes øst for Storebælt

For alle medlemmer i ovennævnte

kredse

3. september

PC-kursus for bestyrelsesmedlemmer

Afholdes vest for Storebælt

For bestyrelsesmedlemmer

4. september

PC-kursus for bestyrelsesmedlemmer

Afholdes øst for Storebælt

For bestyrelsesmedlemmer

10. september

Temadag for instruktører

Afholdes vest for Storebælt

For instruktører

11. september

Temadag for instruktører

Afholdes øst for Storebælt

For instruktører

SYGE BØRN I BØRNEHAVEN

18. september

Repræsentantskabsmøde

23. – 25. september

Der afvikles ”Mærkedag”

30. september

Museet lukker

8. oktober

Kursus for bestyrelsesmedlemmer

– modul III

Afholdes vest for Storebælt

For bestyrelsesmedlemmer

9. oktober

Kursus for bestyrelsesmedlemmer

– modul III

Afholdes øst for Storebælt

For bestyrelsesmedlemmer

15. – 21. oktober

Studietur

For alle medlemmer

29. oktober

Kursus i fundraising

Afholdes vest for Storebælt

For alle medlemmer

30. oktober

Kursus i fundraising

Afholdes øst for Storebælt

For alle medlemmer

Er du interesseret i at deltage

i et eller flere af ovenstående

kurser, kan du

tilmelde dig via organisationens

hjemmeside

www.asf.dk (klik på aktivitetsplanen,

og klik

derefter på det ønskede

kursus)

kontakte din lokalafdeling

kontakte hovedkontoret

på tlf. 54 60 74 00.

Når børnene er syge i daginstitutionen, kan virus og bakterier let sprede

sig til andre børn. Nogle vira overlever udenfor børnene og kan sætte

sig på dørhåndtag, legetøj og bestik, mens andre kun overføres ved

berøring, så som at holde i hånd.

Sundhedsstyrelsen har regler for, hvornår et barn er rask nok til at komme

i institutionen, og læge og leder af Mentor instituttet Philipp Skafteholm

har samlet brugbar information herom på hjemmesiden www.sygeboern.dk.

Foruden viden om smittefare i børneinstitutioner kan man også

finde artikler om almindelige børnesygdomme, og hvordan man opdager

dem. Om farer på rejser, om sund kost og om barnets trivsel generelt.

Kilde: Børn & Unge


30

TIB

- bedre løn og job

Transportløsninger

til Østeuropa

- personlig service til konkurrencedygtige priser

Polen

Letland

Ukraine

Tyrkiet

Rusaland

Internationale transportløsninger til/fra:

Tjekkiet

Estland

Rumænien

Slovenien

Moldova

Ring og hør hvor billigt vi kan tilbyde dig transport til østeuropa

East Logistics ApS · Bastebrostræde 17 · DK-4800 Nykøbing F

Tlf.: +45 5484 5500 · www.eastlog.dk · mail@eastlog.dk

Slovakiet

Litauen

Ungarn

Kroatien

Albanien

Trekants-transporter med neutralisering i tredjeland

TIB støtter

ASF-Dansk Folkehjælp!

TIB din førstehjælp på arbejdspladsen

www.tib.dk

TIB

- bedre løn og job


Valgindsamling skal sikre

gennemførelsen af projekter

for børn i Danmark og verden

ASF-Dansk Folkehjælp og UNICEF Danmark går sammen om indsamling i november, når der afholdes

kommunalvalg. De indsamlede midler skal sikre organisationernes arbejde til fordel for

udsatte børn i Danmark og verden

Stort behov for penge

ASF-Dansk Folkehjælp igangsætter

fællesindsamling med UNI-

CEF Danmark under kampagnen

”HJÆLP de børn, som ikke har

noget valg”. Valgindsamlingen

skal være med til at tilvejebringe

penge til de 2 organisationers

arbejde. Fra ASF-Dansk

Folkehjælp stilles der skarpt

på det arbejde, der udføres i

Danmark via organisationens

lokalafdelinger. Således skal

de indsamlede midler være

med til at skaffe penge til organisationens

sociale arbejde

for børn i Danmark. Det er især

lokalafdelingernes ferielejre for

socialt udsatte børn og ferielejre

for psykisk og fysisk handicappede

børn, som de indsamlede

midler skal komme til gode.

”Og der er god brug for pengene.

Hvert år i sommerperioden gennemfører

ASF-Dansk Folkehjælp

omkring 20 lejre for danske børn.

I år har det via normale bidragydere

desværre vist sig svært at

opnå de fornødne tilskud til gennemførelsen

af sommerens lejre

og næste sommers lejre. Derfor

er vi i organisationen glade for, at

muligheden for en valgindsamling

byder sig”, udtaler formand Ib Jensen.

Brug for mange

frivillige indsamlere

”Den 15. november appellerer

ASF-Dansk Folkehjælp og UNI-

CEF Danmark til alle deres samarbejdspartnere

og frivillige om at

melde sig som indsamlere. Der

er omkring 1.000 valgsteder, som

skal dækkes af ASF-Dansk Folkehjælp

og UNICEF Danmark. Derfor

har vi brug for, at alle vore afdelinger

og frivillige bakker op omkring

indsamlingen. Samtidig kan

vi allerede nu konstatere, at der

blandt vore kollektive medlemmer

og samarbejdspartnere er en tilfredsstillende

interesse for at blive

indsamlere”, udtaler Ib Jensen. -

”Derfor skal der også allerede nu

sættes kryds i kalenderen, idet

alle vore afdelinger og frivillige

skal engageres denne dag for

at kunne dække alle valgsteder

i Danmark”.

Hold øje med hjemmesiden

”Omkring 1. september går en

fælles hjemmeside i luften, hvor

man kan læse om de projekter,

der samles ind til, ligesom

man direkte via hjemmesiden

www.valgindsamling.dk kan

melde sig som indsamler. Herudover

udsendes der direkte

information til alle afdelinger

og kredse om indsamlingen”,

slutter Ib Jensen.

DERFOR sæt X i kalenderen

den 15. november.

FOLKEHJÆLP NR. 72 JULI 2005

31


FOLKEHJÆLP NR. 72 JULI 2005

32

ASF-Dansk Folkehjælp

Midtjyllandskredsen

når det gælder

Førstehjælp

kurser

vagter m.v.

Formand

Anna-Marie Milbo

97 54 81 51

Kredskasserer

Jørgen Dürr

86 46 79 71

Kredssekretær

Sigfred Jensen

75 32 40 13

Egtved Turistbusser

transporterer med komfort

- også når det gælder Tjernobylbørn

Andrè Kristiansen

Baunhøj 80 · Vester Nebel · 6040 Egtved

Tlf. 75 55 18 62

4, 14, 30 0g 50 pers. vogne + kørestole-bus

➾ Langeland Afdeling

Telefon 62 51 41 86

➾ Midtfyns Afdeling

Telefon 62 62 36 84

➾ Odense Afdeling

Telefon 66 11 07 57

➾ Svendborg Afdeling

Telefon 62 54 23 12


BUTIK- &

KONTORSERVICE APS

Malerforbundet i Danmark

- støtter ASF Dansk Folkehjælps arbejde

såvel nationalt som internationalt

Vagtelvej 7

4700 Næstved

Tlf. 55 77 08 56

TRÆLAST

ØSTBIRK

- Eneste trælast i Gedved Kommune

Vestbirkvej 21 · 75 78 16 55 · 75 78 10 83


Afsender:

ASF-Dansk Folkehjælp,

Industriparken 4

4960 Holeby

Returneres ved varig adresseændring

B PP

Magasinpost

ID-Nr. 12849

More magazines by this user
Similar magazines